Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes"

Transkript

1 Opgaveløsere: Gitte Højriis Jensen Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Et kvalitativt studie af sygeplejerskens arbejde med patientinddragelse på en Ortopædkirurgisk Afdeling i Region Midtjylland VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Hedeager Aarhus N

2 Resume I dette bachelorprojekt er det undersøgt hvordan sygeplejersken inddrager patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes. Projektet bygger på tre kvalitative interviews med sygeplejersker hvor fire centrale temaer blev afdækket og ni centrale overskrifter udsprang. Til fortolkning og analyse af empirien er der taget udgangspunkt i teori af Venka Simovska og Maja Lundemark mfl. Ud fra analyse og diskussion af empirien kunne det konkluderes at udvikling af sygeplejerskens kompetencer og tilgange til inddragelse af patienten er nødvendigt for at kunne møde nutidens patienten, der i dag stiller større krav om at blive medinddraget. Sygeplejersken kan i fremtiden mangle konkrete hjælperedskaber for at kunne arbejde systematisk med patientinddragelse i praksis idet sygeplejerskens individuelle tilgange til inddragelse får betydning for patientens mulighed for at være aktivt deltagende i behandlingsforløbet og dermed om patientens empowerment styrkes. Abstract This project examines how the nurse involves the patient with particular focus on involvement in a way that strengthens the patient s empowerment. The project is based on three qualitative interviews with nurses. The interviews covered four key themes and led to nine main headlines for the project. Theories by Venka Simovska and Maja Lundemark et al are used for the interpretation and analysis of the empirical data. Based on the analysis and discussion of this data came the conclusion that being able to meet today s patient, who demands a higher level of involvement, requires a development of the nurse s competences and approach to involving the patient. In the future the nurse may lack concrete helping tools to work systematically with patient involvement in practice since the nurse s individual approach to involvement will affect the patient s possibility of active participation in the treatment and thereby also the strengthening of the patient s empowerment.

3 Forfatteransvarlig Ifølge kriterierne for modul 14 skal det fremgå hvilke dele af det skriftlige projekt den enkelte studerende har udarbejdet. Da projektet er udarbejdet i fællesskab er dette forsøgt på bedst mulig vis. o Indledning: (fælles) o Problemformulering: (fælles) o Metode: - Litteratursøgning (Gitte) - Artikler i projektet (Katrine) - Præsentation af teori (Gitte) o Projektets undersøgelse metode og empiri: - Videnskabsteoretisk afsæt (Gitte) - Valg af interviewpersoner in- og eksklusionskriterier (Katrine) - Interviewets struktur interviewguide og interviewspørgsmål (Gitte) - Etiske overvejelser (Katrine) o Bearbejdning af empiri transskribering, fortolkning og analyse: - Transskribering (Gitte) - Analystisk bearbejdning (Katrine) o Analyse og diskussion: - Analyse af temaerne patientinddragelse i praksis og patientens ressourcer (Gitte) - Diskussion af patientinddragelse i praksis og patientens ressourcer (Gitte) - Analyse af temaet sygeplejerskens kompetencer (Gitte) - Diskussion af sygeplejerskens kompetencer (Katrine) - Analyse af arbejdsmiljøet på afdelingen (Katrine) - Diskussion af arbejdsmiljøets betydning af patientinddragelse (Katrine)

4 o Diskussion af metode: - Forforståelse (Gitte) - Udformning af spørgsmål og interviewguide (Katrine) - Transskribering (Gitte) - Litteratursøgning (Katrine) - Intern validitet (fælles) - Ekstern validitet (fælles) o Konklusion af analyse og diskussion (fælles) o Perspektivering (fælles)

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning!...!4! 1.1 Krav fra sundhedspolitisk side og lovgivningen!...!4! 1.2 Udvikling af sygeplejen!...!4! 1.3 Afgrænsning af problemstilling!...!6! 2. Problemformulering!...!7! 2.1 Begreber i projektet!...!7! 3. Metode!...!7! 3.1 Litteratursøgning!...!7! 3.2 Artikler i projektet!...!8! 3.3 Præsentation af teori!...!9! 4. Projektets undersøgelse - metode og empiri!...!11! 4.1 Videnskabsteoretisk afsæt!...!11! 4.2 Valg af interviewpersoner in- og eksklusionskriterier!...!12! 4.3 Interviewets struktur interviewguide og interviewspørgsmål!...!12! 4.4 Etiske overvejelser!...!14! 5. Bearbejdning af empiri transskribering, fortolkning og analyse.!...!15! 5.1 Transskribering!...!15! 5.2 Analytisk bearbejdning!...!15! 6. Analyse og diskussion!...!16! 6.1 Analyse af temaerne patientinddragelse i praksis og patientens ressourcer!...!16! Menneskesyn!...!16! Samarbejdet med patienten!...!17! Information til patienten!...!19! 6.2 Diskussion af temaerne patientinddragelse i praksis og patientens ressourcer!...!21! Mangel på redskaber og tilpasning af sygeplejens organisering!...!21! Sygeplejerskens tilgang!...!23! 6.3 Analyse af temaet sygeplejerskens kompetencer!...!24! Sygeplejeteori, faglig viden og personlighed!...!24! Kommunikation!...!25! Udvikling af faglig viden!...!27! 6.4 Diskussion af sygeplejerskens kompetencer!...!28! Nutidens patient!...!28! From nurse-centered health counseling to empowermental health counseling!...!28! 6.5 Analyse af arbejdsmiljøet på afdelingen!...!30! De fysiske rammer på afdelingen!...!30! Tværprofessionelt samarbejde!...!32! 6.6. Diskussion af arbejdsmiljøets betydning for patientinddragelse!...!33! Ændring af rammerne på afdelingen!...!33! Udvikling af det tværprofessionelle samarbejde!...!34! 7. Diskussion af metode!...!35! 7.1 Litteratursøgning!...!35! 7.2 Forforståelse!...!35! 7.3 Udformning af spørgsmål og interviewguide!...!35! 7.4 Transskribering!...!36! 7.5 Intern validitet!...!36!

6 7.6 Ekstern validitet!...!37! 8. Konklusion af analyse og diskussion!...!38! 9. Perspektivering!...!39! 10. Referencer!...!42! 11. Bilagsfortegnelse!...!46!! 3!

7 1. Indledning Inddragelse af patienten i det danske sundhedsvæsen er et emne, vi har stødt på under vores kliniske praktikperioder som sygeplejestuderende, men det er ikke kun inden for sygeplejepraksis, at emnet bliver diskuteret. Emnet har også været omdiskuteret i medierne, hvor vi i starten af året hørte Bent Hansen udtale sig om, at der er behov for nytænkning af brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen. Bent Hansen lægger vægt på, at vi stadig skal bruge afregningssystemer til måling af kvalitet, men nu med øget fokus på at lytte til patientens og pårørendes oplevelse af sygdom og behandling gennem dialog samt inddrage dem i beslutninger om behandlingen(1). 1.1 Krav fra sundhedspolitisk side og lovgivningen I Den Danske Kvalitetsmodel er formålet at sikre ensartet høj kvalitet af sundhedsydelser og her måles kvaliteten ud fra et akkrediteringssystem, hvor en af akkrediteringsstandarderne, der måles på er inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer. Her stilles der krav til sygehusene om, at patienter og pårørendes oplevelser og behov tilgodeses i patientforløbene, samt at de inddrages i udviklingen af ydelserne(2). På trods af dette krav findes der inden for Region Midtjylland ikke konkrete retningslinjer, som de sundhedsprofessionelle og patienterne kan arbejde ud fra i praksis, men i stedet henvises der til, at det enkelte sygehus skal udarbejde en plan for, hvordan patientinddragelse udføres i praksis(retningslinje). Patienten har ud fra gældende lovgivning, jf. Sundhedsloven, ret til at blive medinddraget i beslutninger vedrørende eget behandlingsforløb(3)(kap.5). I litteraturen om patientinddragelse fremgår det dog, at begrebet er udefineret og flertydigt(4)(s.6). Vi tænker på den baggrund, at det kan være svært for sygeplejersken at få klarhed over, hvordan begrebet udføres i praksis, og der kunne dermed være en risiko for, at begrebet udføres ukritisk på baggrund af den enkelte sygeplejerskes fortolkning. 1.2 Udvikling af sygeplejen Udover at patienterne har ret til at blive inddraget, ses det, at patienterne i dag også stiller større krav til at blive inddraget i eget behandlingsforløb. Litteraturen belyser, hvordan patientadfærden igennem de seneste årtier har ændret sig, da patienterne har fået flere muligheder for at tilegne sig viden og har i dag i højere! 4!

8 grad en forventning om at kunne deltage og være aktiv i eget behandlingsforløb. Det påpeges, at sygeplejerskerne skal møde patienterne med respekt, og for at få et indblik i deres liv med sygdom skal de medtænke patientens ressourcer og hverdagsliv. Yderligere beskrives den sundhedsprofessionelles kommunikation som et nøglebegreb, idet inddragelsen af patienten kræver, at der kan skabes en dialog med denne(5)(s.17-27). Kravene fra patienternes side har vi oplevet under vores kliniske praktikperioder på sygehusafdelingerne, hvor vi erfarede, at patienterne ønskede at sætte dagsordenen for sygeplejen, og de udtrykte et ønske om at blive informeret og inddraget i behandlingsforløbet. Patienterne brugte deres viden til at stille sig undrende og kritiske over for sygeplejerskens arbejde, hvilket betød at sygeplejersken blev udfordret i at kunne argumentere fagligt, når hun inddrog patienten. At sygeplejersken udfordres af informerede patienter belyses også i en artikel fra fagbladet Sygeplejersken fra Det fremhæves i artiklen: Deres (sygeplejerskernes) opgave er i høj grad ikke kun at vejlede og informere, men at korrigere og sortere viden, og at patienter har behov for at drøfte informationerne med dem (6)(s.54). Artiklen beskriver yderligere, hvordan sygeplejerskerne fortæller, at patienterne har flere kritiske spørgsmål end tidligere, og at det kan være en udfordring for sygeplejersken at give et velbegrundet svar, der er tilpasset patientens vidensniveau. Artiklen afrundes med anbefalinger til sygeplejerskens praksis, hvor det anbefales at hun skal have sin faglige begrundelser på plads samt blive bedre til at favne den mængde viden, patienterne tilegner sig(6)(s.52-56). Udviklingen i patienternes adfærd kræver, at sygeplejerskerne også skal udvikle deres sygepleje for at kunne inddrage nutidens patient og dennes krav. I et kandidatspeciale om Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst af Jane Færch fra 2008 belyses det også, hvordan patientens individuelle behov skal medtænkes, for at patientdeltagelse kan lykkes i praksis. Det kræver, at sygeplejersken! 5!

9 arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor sygeplejersken skal respektere og være nysgerrig på patientens oplevelser og erfaringer og med udgangspunkt i dette give patienten muligheder for at deltage og foretage valg. Dette kræver, at sygeplejersken ændrer synet på, hvordan magt og kontrol fordeles mellem sygeplejersken og patienten, således at patienten får mulighed for at blive hørt og deltage i beslutninger om sygeplejeaktiviteter(4)(s ). I indledningen har vi belyst problemstillingen i forbindelse med sygeplejerskens arbejde med inddragelse af patienten i praksis. Her stilles der fra sundhedspolitisk side, fra lovgivningen og fra patienternes side krav til sygeplejersken om inddragelse af denne, men idet der ikke findes konkrete retningslinjer og redskaber, lægges der op til egen fortolkning af begrebet, hvilket kan udfordre sygeplejersken i praksis. Det er belyst, at der ses et behov for, at sygeplejersker udvikler deres sygepleje for at kunne inddrage patienten. For at patienten skal have mulighed for at være aktiv deltager i behandlingsforløbet, skal sygeplejersken ændre sit syn på, hvordan magt og kontrol fordeles. Vores egne tanker omkring de krav, der stilles til sygeplejersken i dag og i fremtiden gør os undrende overfor hvordan sygeplejersken kan formå at opfylde disse krav og samtidig inddrage patienten på bedst mulig vis. Da vi selv i det nye år kommer til at stå til ansigt med disse krav som sygeplejerske, mener vi, det er interessant at undersøge hvordan sygeplejersken formår at inddrage patienten i praksis. Udtalelsen fra Bent Hansen i starten af indledningen viser, at inddragelse af patienten og pårørende stadig er et emne, der debatteres i vid udstrækning og der kan derfor argumenteres for at problemstillingen er relevant at belyse. 1.3 Afgrænsning af problemstilling I dette projekt har vi lagt fokus på det sundhedsfremmende perspektiv, hvor empowerment ses som et vigtigt element og mål for det enkelte menneske til at opnå kontrol og tage magten over egen sundhed og liv(7)(s.27+49). Vi er opmærksomme på, at sygeplejerskens arbejde med patienten også indebærer patientens pårørende, idet de ofte ses som en ressource for patienten, men pga. af omfanget af projektet vil der udelukkende være fokus på, hvordan sygeplejersken arbejder med patientinddragelse.! 6!

10 Ovenstående problemstilling og afgrænsning leder os frem til følgende problemformulering 2. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken gennem patientinddragelse med særligt fokus på deltagelse styrke patientens empowerment? 2.1 Begreber i projektet Begreberne inddragelse, deltagelse og empowerment udgør således nøglebegreber i projektet. Ift. patientinddragelse læner vi os i opgaven op af Lene Pedersens forståelse, som den præsenteres i bogen Patientinddragelse refleksion, læring, innovation og ledelse (5). Her refererer patientinddragelse til de sundhedsprofessionelles aktiviteter, som består i at afdække patientens oplevelser og ressourcer og med udgangspunkt i dette støtte patienten i beslutninger omkring egen sundhed(5)(s.46-47). Begreberne deltagelse og empowerment herunder deres indhold og relevans for dette projekt udfoldes delvist løbende, men særligt på s. 9 i afsnittet Præsentation af teori følger en nærmere afklaring og begrundelse. 3. Metode Vores metodeafsnit indbefatter projektets teoretiske referenceramme, egen empiriske undersøgelse såvel som søgning og indkredsning af relevant forskningslitteratur, herunder undersøgelser og artikler. Vi indleder metodeafsnittet med sidstnævnte. 3.1 Litteratursøgning I dette bachelorprojekt har søgning og valg af litteratur spillet en vigtig rolle i arbejdet med at nuancere, afgrænse og belyse opgavens problemstilling og dermed også ift. valget af projektets teoretiske kilder og begreber. Vi vil derfor i nedenstående kort redegøre for vores litteratursøgning, samt valget af problemformuleringens nøglebegreber - patientinddragelse, deltagelse og empowerment. Disse gav hits som bogen Patientinddragelse refleksion, læring innovation og sygeplejefaglig kontekst (4). ledelse (5) og kandidatspeciale; Patientdeltagelse i en! 7!

11 I begyndelsen af søgeprocessen har vi lavet en bevidst tilfældig søgning på Google med det formål at skabe indblik i litteraturmængden inden for den valgte problemstilling, om emnets relevans samt skabe inspiration til mulige søgeord til systematisk søgning. Med inspiration fra vores vejleder og fagbladet Sygeplejersken blev der i den tilfældige bevidste søgning brugt ord som Patientinddragelse, Empowerment og Deltagelse. Den systematiske søgning blev foretaget i sundhedsfaglige databaser via bibliotekerne.viauc.dk. hvor databaserne PubMed og Cinahl(8)(s.40-43). I den systematiske søgning er der foretaget en emneordssøgning frem for en fritekstsøgning, da denne præciserer søgningen og derudover er dette valgt da emneordene har forskellige betydninger alt efter hvilken database der bruges(8)(37). De emneord, der blev fundet relevant at søge på udsprang fra den fundne litteratur om problemstillingen generelt og var fx Consumer participation (cinahl), Patient participation (PubMed), Nursing care, patient education, Nurse patient relations, Power, counseling, Empowerment, Nurse role, Nurse og counseling. Disse blev brugt i kombinationer med or og and for at kunne bruge synonymer i søgningen samt indkredse den til artikler der indeholder disse emneord. Efterfølgende blev søgningen specificeret til engelske artikler på begge databaser og Peer reviewed artikler på Cinahl. En af søgningerne blev yderligere specificeret til undersøgelser fra Europa af hospitalsindlagte patienter. De artikler vi søgte skulle helst være udgivet indenfor de sidste 10 år. Søgningerne endte ud i et overskueligt antal hits hvor artiklernes abstracts blev gennemlæst. Hvis disse var interessante til belysning af problemstillingen blev de skimmet inden der endeligt blev valgt to artikler ud. Søgehistorierne ses i vedlagte bilag (bilag 1+2). 3.2 Artikler i projektet Den første artikel Hindrance for patient participation in nursing care (9) belyser hindringer for patientdeltagelse. Artiklen er udvalgt idet den fokuserer på patientdeltagelse i nyere tid og er relevant til at belyse vores problemstilling med. Interviewundersøgelsen bygger på interviews med sygeplejersker fra somatiske afdelinger i Sverige og overførbarheden er dermed højere for vores! 8!

12 problemstilling. Artiklen er fra 2005, hvilket også gør den relevant til at nuancere og sammenligne med vores problemstilling. Det konkluderes, at de fundne hindringer for patientdeltagelse kan bruges til gøre sygeplejerskerne opmærksomme på disse og dermed sikre kvalitet og bidrage til udvikling af arbejdet med patientdeltagelse(9)(s. 228). Yderligere bruges artiklen From nurse-centered health counseling to empowermental health counseling fra Finland(10). Artiklen er valgt idet den belyser hvordan sygeplejerskens kommunikationskompetencer har indflydelse på arbejdet med at empower patienten. Der sås en forskel på om sygeplejersken brugte en sygeplejerske-centret kommunikation eller en empowerment-centreret ift. udbyttet af samtalen. Ligeledes belyses det, at det kræver en udvikling af sygeplejerskens kommunikative kompetencer for at kunne inddrage patienten(10)(s.75-78). Idet artiklen både indeholder elementer af patientinddragelse, kommunikation og empowerment har vi valgt at bruge den i projektet på trods af at den er fra Begge artikler inddrages i diskussionen, hvor de i relation til problemformuleringen anvendes til diskussion af de fremanalyserede resultater. De har også udgjort en inspiration i vores egen kvalitative undersøgelse, herunder særligt i forbindelse med udformning af temaer og spørgsmål i interviewguiden. Det skal dog påpeges, at artiklen From nurse-centered health counseling to empowermental health counseling, er fundet løbende, da det ud fra vores interviews fremgik, at kommunikation ifølge interviewpersonerne betragtes som en vigtig del i arbejdet med patientinddragelse. Udover nævnte artikler har litteratursøgningen ligeledes bidraget til udvælgelse af relevant teori og begreber, hvilket udfoldes i nedenstående. 3.3 Præsentation af teori I følgende afsnit vil vi præsentere teorierne; Deltagelsesbegrebet i sundhedsfremme og Empowerment på dansk. Vi har udvalgt dele af teorierne, der har relevans for bearbejdning og analyse af vores problemstilling.! 9!

13 Venka Simovska arbejder med forskning indenfor kritisk sundhedspædagogik og har bl.a. fokuseret på forskning af deltagelse og empowerment i relation til sundhed(11)(s.15). Simovska tilslutter sig et deltagelsesbegreb, der skal forstås som, at patienten i samarbejde med den sundhedsprofessionelle får mulighed for at deltage aktivt i eget forløb samt at det er de sundhedsprofessionelles opgave at inddrage patienten i beslutningsprocessen(12)(s.86-89). Simovska argumenterer for, at deltagelse er afgørende for udvikling af empowerment og opstiller på baggrund af sin forskning råd til hvordan sundhedsprofessionelle faciliterer inddragelse af patienternes deltagelse i praksis(12)(s.102). Vi har valgt at tage udgangspunkt i Simovskas teori, da hun argumenterer for at deltagelse skal ses som et centralt begreb indenfor sundhedsfremme og er tilegnet sundhedsprofessionelle og de sundhedsfremmende tiltag, der iværksættes og kan bruges til individer og grupper i forskellige settings (11)(s.13). Simovskas teori er fra 2012, hvilket gør den nutidig og brugbar til at kunne nuancere vores fortolkning af interviewpersonernes beskrivelser og vi kan ud fra teorien give et indblik i hvordan sygeplejerskens arbejde med patientinddragelse kan nytænkes. I bogen Empowerment på dansk belyses arbejdet med at udvikle empowermenttankegangen og bruges i det sundhedsfremmende arbejde for socialog sundhedsprofessionelle og bruges i projektet med fokus på de sundhedsprofessionelle(13)(s.9-12). Den enkeltes empowerment kan styrkes gennem samarbejde og sigter mod at hjælpe individet med at sætte egne mål og gennemføre forandringer for at opnå disse(13)(s.27-28). Derudover er det vigtigt, at de sundhedsprofessionelle ligeledes er opmærksomme på deres rolle som professionel og herunder magtforholdet i relationen, så empowerment bruges til at give magt til den enkelte, således denne kan opnå handleevne og kontrol over egen sundhed og liv(13)(s.42-43). Teorien er valgt idet vores projekt skal belyse sygeplejerskens arbejde med patientinddragelse i praksis med det formål at styrke patientens empowerment. Teorien beskriver redskaber og praksisprincipper som vejledning til de sundhedsprofessionelle til hvordan de kan reflektere over og udvikle sin praksis(13)(s ). Selvom teorien er fra 2002, har vi alligevel fundet teorien brugbar idet elementerne i empowerment stadig er relevante og nutidige at! 10!

14 medtænke i en sundhedsfremmende praksis. Teorien benævnes i projektet som teori om empowerment. Begge af de ovenstående teorier er praksisnære og handlingsanvisende, og er brugbare til at belyse og fortolke interviewpersonernes udtalelser om praksis og inddrages derfor i analyseafsnittet s.15. I tilknytning hertil skal det understreges, at problemformuleringsbegreberne patientinddragelse, empowerment og deltagelse i projektet forstås som sammenhængende størrelser. Hermed menes, at den sundhedsprofessionelles inddragelse af patienten gennem samarbejde skal få patienten til at opnå viden og reflektere over egne sundhedsproblemstillinger. Dermed får patienten mulighed for tage et valg om aktiv deltagelse med det formål at styrke patientens empowerment, så denne opnår handleevne og kontrol over egen sundhed og liv. 4. Projektets undersøgelse - metode og empiri I beskrives det videnskabsteoretiske afsæt vi har haft i vores undersøgelse og til belysning af problemstillingen. Herudover beskrives de overvejelser og valg vi har foretaget i den kvalitative undersøgelse af patientinddragelse. 4.1 Videnskabsteoretisk afsæt Til indsamling af empiri har vi taget afsæt i en fænomenologisk tilgang, da vi tilslutter os fænomenologiens forståelse af, hvad viden er, og hvordan den bliver til. Den fænomenologiske tilgang hører ind under humanvidenskaben, hvor man ser individer som unikke subjekter, med hver deres forståelse af livsverden. Når vi i undersøgelsen ønsker indsigt i, hvordan man som sygeplejerske i praksis arbejder med patientinddragelse, forudsætter det, at interviewpersonernes forståelser og antagelser skal ses ud fra den kontekst de indgår i. Dvs. at vi som interviewere må forsøge at forstå og indfange de enkelte interviewpersoners oplevelse af fænomenerne, herunder arbejdet med patientinddragelse, sådan som de opleves i deres livsverden og deres kontekstuelle arbejdssammenhænge(14)(s.54-57). Det kræver, at man som interviewer har en åben tilgang til undersøgelsesfeltet og til interviewpersonerne, hvor de får mulighed for at komme til orde, samt at den indsamlede empiri beskrives så objektivt som muligt(15)(s.44-45).! 11!

15 I tilknytning til ovenstående påpeger Matlerud at man i bestræbelserne på objektivitet bør være opmærksom på egen forforståelse(bilag 3). Forforståelsen kan påvirke undersøgelsesresultaterne og er altid til stede, hvorfor det er derfor vigtigt, at den forud for undersøgelsen bevidstgøres og bringes i spil(16)(s.40-42). Da vi begge gennem vores kliniske praktikperioder og ved læsning af litteratur har en vis indsigt i og gjort os erfaringer med patientinddragelse, besidder vi hver især en vis forforståelse om undersøgelsens emne og problemstilling. Denne har vi derfor søgt at bringe i spil gennem indbyrdes diskussioner og refleksioner. Formålet har været at bevare en nysgerrig og åben tilgang i undersøgelsen af problemstillingen, samt at undgå, at vores forforståelse skulle blive styrende i selve interviewet og den efterfølgende bearbejdning og fortolkning af empirien(16)(s.40-42). Da vi løbende i undersøgelsen foretager nogle til og fravalg, samt at analysen er en fortolkningsproces, er det ikke altid muligt at frigøre os fra vores egne forforståelses påvirkninger. Men vi har så vidt muligt søgt at afdække og inddrage interviewpersonernes egne oplevelser og udtalelser så objektivt som muligt. 4.2 Valg af interviewpersoner in- og eksklusionskriterier Vi opstillede et inklusionskriterium om at interviewe minimum tre sygeplejersker og at de enten skulle være fra en medicinsk eller en kirurgisk afdeling, da det er de somatiske afdelinger i sundhedsvæsenet vi har størst erfaring med. Patientforløbene kan variere i sådan en grad, at det ville være svært at sammenligne sygeplejerskens arbejde med patientinddragelse på en medicinsk og kirurgisk afdeling. Et eksklusionskriterium var, at de udvalgte sygeplejersker ikke måtte have været på afdelingen i mindre end et år, da vi mener, at sygeplejersken dermed ikke ville have fået et indgående kendskab til afdelingen. I bestræbelserne på at inddrage interviewpersoner i undersøgelsen, der matchede nævnte kriterier, fik vi tildelt en ortopædkirurgisk afdeling i Region Midtjylland. På baggrund af en mundtlig såvel skriftlig information om interviewundersøgelsen, var der tre sygeplejersker, der meldte sig frivilligt(bilag 4). 4.3 Interviewets struktur interviewguide og interviewspørgsmål Ift. interviewet valgte vi at foretage enkeltstående interviews frem for fx fokusgruppeinterviews, idet der i denne interviewform er risiko for, at man frem! 12!

16 for at få den enkeltes perspektiv får en fælles holdning frem blandt interviewpersonerne(15)(170). Vi valgte at indlede interviewene med en briefing, hvor der spilles med åbne kort omkring undersøgelsen, således at interviewpersonerne opnår indblik i formålet og rammerne for interviewet. Herudover afsluttede vi hvert interview med en debriefing, hvor interviewpersonerne fik mulighed for at stille spørgsmål og give udtryk for følelser og oplevelser af interviewet(15)(s ). Selve interviewet var semistruktureret og der er med afsæt i opgavens problemstilling udarbejdet en interviewguide med en oversigt over de temaer og interviewspørgsmål, der søges afdækket i projektet(bilag 5). I den forbindelse er det vigtigt, at guiden er fleksibel således at der skabes rum for en mere autentisk dialog, hvor interviewpersonens oplevelser og holdninger kan komme til udtryk. Interviewerens opgave bliver her med relevans for undersøgelsens formål, at guide og forfølge interviewpersonens svar(15)(s.151). Da det jf. problemstillingen er undersøgelsens formål, at belyse sygeplejerskens perspektiv på hvordan hun inddrager patienten i praksis, har dette udgjort et fokus i interviewguiden. Herudover har vi i guiden taget særligt udgangspunkt i Simovskas teori om deltagelse, hvorimod teorien om empowerment primært anvendes i analyse af empirien, da det ses som målet for patientinddragelse. Vores guide og dermed undersøgelsen kan derfor betragtes som teoristyret(14)(s.176). Ud fra ovenstående udarbejdede vi en guide bestående af følgende fire temaer: 1) Patientinddragelse i praksis 2) Patientens ressourcer 3) Sygeplejerskens kompetencer 4) Arbejdsmiljøet på afdelingen Under hvert tema har vi yderligere udformet interviewspørgsmål. Hensigten har her været, at gøre spørgsmålene korte, præcise og fri for fagsprog, så det for interviewpersonerne var nemmere at forholde sig til det adspurgte(15)(s.152). Yderligere har vi søgt at skabe balance mellem åbne og lukkede spørgsmål ved at bruge vendinger som: føler du og oplever du. Det har vi med den fænomenologiske tilgang gjort, da vi ønsker at lade interviewpersonerne få en! 13!

17 stemme, hvor det så vidt muligt er deres egne beskrivelser og oplevelse, der kommer frem. I udarbejdelsen af spørgsmålene har vi løbende testet, gennem diskussion og refleksion, hvad interviewpersonerne muligvis kunne svare med henblik på at udlede, hvilke opfølgende og uddybende spørgsmål, der kunne være relevante at medtænke i guiden(14)(s ). Pilottesning bruges ofte i forbindelse med validering af kvantitative undersøgelser, men var også brugbar for vores undersøgelse for at teste guiden og egen spørgeteknik og interviewguiden er derfor pilottestet på to sygeplejestuderende(14)(s.141), (17)(s.28). Dette resulterede i flere justeringer ift. briefingen, rækkefølgen og formen på spørgsmålene, der blev gjort mere åbne. Ønskes der nærmere indsigt i pilottestningen henvises der til bilag (bilag 6). 4.4 Etiske overvejelser Indenfor kvalitativ forskning er der nogle etiske overvejelser man må gøre sig idet undersøgelsen har med menneskelige forhold at gøre(15)(s.80-84). I den forbindelse sikrer vi det informerede samtykke fra interviewpersonerne samt at de forbliver anonyme med det formål, at der er en fælles forståelse vedrørende hvor og hvordan de empiriske data anvendes efterfølgende(15)(s.89-91). Vi har også medtænkt Helsinki-deklarationen(18) og Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden(19). Vi har fx været opmærksomme på, at undlade at gøre skade på interviewpersonerne ved måden vi stillede spørgsmål på(19)(s.6). Fx under tema tre spørger intervieweren ydmygt ind til om interviewpersonen føler behov for udvikling af kompetencer frem for at formulere spørgsmålet som har du nok kompetencer?. Dette kunne for interviewpersonen opfattes som et angreb og sætte tanker igang om dennes tilstrækkelighed som sygeplejerske.! 14!

18 5. Bearbejdning af empiri transskribering, fortolkning og analyse. I det dette afsnit vil vi beskrive hvordan de enkelte interviews er transskriberet samt hvordan empirien er bearbejdet analytisk 5.1 Transskribering Selve interviewene blev med godkendelse af interviewpersonen optaget ved hjælp af en diktafon. Herefter transskriberede vi interviewene, for at opnå bedre overblik og indblik i de empiriske data(15)(s. 202)(bilag 7, 8 + 9). I denne proces var det centralt for os, at være tro mod interviewpersonernes ordrette udtalelser, for at opnå en så loyal og objektivt transskriberingen som mulig. Vi er bevidste om at denne tilgang kan have sine ulemper, da den kan virke ustruktureret samt krænkende over for interviewpersonerne ved gennemlæsning. Men den ordrette transskribering blev valgt, da den er tro over for interviewpersonernes udsagn, og fordi deres oplevelser og meninger også kan udtrykkes gennem lyde og pauser(15)( ). 5.2 Analytisk bearbejdning De empiriske data bearbejdes med afsæt i Kvales(15)(s ) fem trin for analyse af interviews, og vi har valgt, at lade de fire temaer fra interviewguiden udgøre omdrejningspunktet og strukturen i analysen. Det skyldes, at temaerne og den dertilhørende empiri sammenholdt med vores teori og begreber gør det muligt at analysere på hvilke forhold, der spiller ind på sygeplejerskernes arbejde med patientinddragelse. Med udgangspunkt i de empiriske data fremgik der under hvert tema nogle centrale overskrifter ud fra vores egen forståelse af interviewpersoners beskrivelser. I alt blev der fundet ni overskrifter. I den analytiske bearbejdning af empirien har vi brugt den hermeneutiske tilgang, da den netop er anvendelig ift. at fortolke teksters og personers udsagn, samt til at indfange meningen med de menneskelige sammenhænge den optræder i(14)(s.60-64). Valget tillader os med andre ord gennem analyse og fortolkning, at udlede mulige bud på, hvordan sygeplejersken i deres arbejdskontekst inddrager patienten i praksis.! 15!

19 6. Analyse og diskussion I det dette afsnit vil vi analysere og diskutere den indsamlede empiri under de fire temaer, herunder ni centraler overskrifter 6.1 Analyse af temaerne patientinddragelse i praksis og patientens ressourcer Under tema et i interviewguiden: Patientinddragelse i praksis ønskede vi at undersøge, hvad interviewpersonerne forstår ved begrebet patientinddragelse Menneskesyn Alle tre interviewpersoner (IP 1,2 og 3) er enige om, at man skal forstå mennesket bag patienten for at kunne inddrage denne i eget forløb. En af interviewpersonerne udtalte: At det er patienten i fokus ikke, at se på det hele menneske ikke og der handler det jo også rigtig meget om deres forventninger, hvordan de oplever situationen (IP3) Citatet viser, at denne interviewpersonen forstår begrebet patientinddragelse som det at undersøge, hvad der for patienten har betydning, og hvilke forventninger denne har ud fra et helhedssyn. Ifølge teori om empowerment er målet i en sundhedsfremmende praksis at empower patienten, gennem samarbejde med denne, og det kræver, at den sundhedsprofessionelle har et humanistisk menneskesyn, hvor patienten ses som et enkeltstående individ, der tillægger sit liv betydning ud fra den kontekst, denne indgår i(13)(s ). Det kunne ud fra teorien antages, at interviewpersonerne arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, idet citatet viser, at der fokuseres på det hele menneske frem for fx patientens sygdom. Det er netop den sundhedsprofessionelles humanistiske menneskesyn, der har betydning for om patientens empowerment styrkes, og dermed om denne kan være aktiv eller passiv handlende og opnå kontrol over egen sundhed og liv.! 16!

20 6.1.2 Samarbejdet med patienten Under samme tema og tema to i interviewguiden: Patientens ressourcer ønskede vi at undersøge, hvordan interviewpersonerne inddrager patienten i praksis, og hvordan de afdækker patientens ressourcer, samt hvilken betydning disse får i tilrettelæggelsen af sygeplejen. Der sås nogle forskelle i interviewpersonernes beskrivelse af, hvordan de inddrager patienten og afdækker dennes ressourcer i praksis. En af interviewpersonerne udtalte: der er rigtig meget egenomsorg i det altså det er jo i hvert fald vigtigt at vi ikke tager over, jeg tror det er vigtigt at styrke dem i det de kan (IP3) en anden interviewperson udtalte: det gør jeg i samarbejde med patienten, snakker med patienten om hvad er dine mål for dagen. og hvad er mine mål for dagen og det er ikke altid vi er enige, men så fortæller jeg mine grunde til hvorfor jeg syntes vi skal gøre et eller andet alt efter hvad for en patient det er (IP2) I de to ovenstående citater ses det, at interviewpersonerne i inddragelsen samarbejder med patienten og afdækker dennes ressourcer ud fra, hvad denne tillægger af betydning. Interviewpersonerne afstemmer også deres egne mål for dagen med patientens mål, så de ud fra dennes mål og ressourcer kan tilrettelægge sygeplejen. Ifølge teori om empowerment er det netop de sundhedsprofessionelles opgave at afdække individets ressourcer og tilrettelægge deres arbejde med et udgangspunkt i, hvad patienten kan(13)(s.21-23). Det kan derfor antages, at interviewpersonerne ved at inddrage patientens ressourcer og mål samt bruge disse i tilrettelæggelsen af sygeplejen styrker patientens empowerment. I Simovskas teori om deltagelse inden for det sundhedsfremmende arbejde beskrives to former for sundhedspædagogik. Den ene form kaldes deltagerorienteret sundhedspædagogik, hvor deltagelse forstås aktivt og beskrives som det at have del i noget. Det indeholder også begreber som selvbestemmelse! 17!

21 og empowerment, samt at målgruppen indgår aktivt i samspil med de sundhedsprofessionelle(12)(s ). Ud fra Simovskas teori kan interviewpersonernes tilgang antages at være deltagerorienteret, idet patienten selv får mulighed medbestemmelse ift., hvad denne har af ressourcer og deltage aktivt i beslutningerne omkring tilrettelæggelsen af eget forløb. Interviewpersonerne giver også udtryk for, at de i inddragelsen af patienten er opmærksomme på at undlade at fratage nogle ressourcer fra patienten og i stedet støtte patienten i det denne formår. Det ses også, at der argumenteres fagligt overfor patienten såfremt, der skulle opstå uenigheder under forløbet, hvilket ud fra Simovskas teori også kan forstås som den deltagerorienteret tilgang, hvor indholdet i læringsprocessen foregår ud fra en åben tilgang, da begge parter kan skabe nye ideer og forståelser i fællesskab(12)(s.97). Gennem den deltagerorienterede tilgang giver interviewpersonerne patienten mulighed for at have del noget, så denne kan deltage aktivt. Ifølge teori om empowerment er det primære mål, at de sundhedsprofessionelle skal samarbejde med individet om at støtte denne til at tage magten over eget liv, så denne opnår handleevne og kontrol ud fra de aktuelle ressourcer(13)(s.21-23). Følgende citat viser, at denne interviewperson tager udgangspunkt i patientens ressourcer frem for begrænsninger i inddragelsen: ja selvfølgelig er der nogle ting hvor de ikke kan altså rent mobiliseringsmæssigt og sådan nogle ting når vi først har opereret dem jamen så er der den det genoptræningsplan eller genoptræning inden at de overhovedet bliver mobile igen hvor de selvfølgelig ikke kan, men der kan de alligevel noget og det skal de også have lov at kunne (IP2) I det ovenstående citat ses det, at interviewpersonen i praksis forsøger at lægge magten over til patienten og forsøger ikke at handle for patienten men har i stedet fokus på, at patientens ressourcer bruges i inddragelsen af denne. Man kan dermed ud fra teorien antage, at interviewpersonen styrker patientens empowerment.!! 18!

22 6.1.3 Information til patienten Inddragelse af patienten blev beskrevet med andre ord fra en af interviewpersonerne: så bliver de ja inddraget, det ved jeg ikke, men vi giver dem en masse oplysninger om hvad der er godt og skidt i forhold til det at blive opereret......rygning for eksempel. De har ikke nogen frivillighed her, de skal holde op med at ryge (IP1) jo, der medinddrager jeg, der fortæller jeg hvad det handler om (IP1) Disse citater viser, at denne interviewperson lægger vægt på information til patienten for at kunne inddrage denne i praksis. Ifølge Simovskas teori kan information ikke stå alene, når patienten skal være aktivt deltagende, men det kræver i stedet en dialog og et samarbejde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. I modsætning til den førnævnte deltagerorienteret sundhedspædagogik beskriver Simovskas teori den traditionelle sundhedspædagogik. Her forstås deltagelse som noget passivt, da den sundhedsprofessionelle fx forventer, at målgruppen deltager i de sundhedsfremmende aktiviteter ud fra deres råd. Dermed bliver patientens deltagelse passiv, idet denne får lov at være med men ikke have del i noget. Den sundhedsprofessionelle indtager i denne form for sundhedspædagogik en ekspertrolle over for patienten(12)(s ). Det kunne antages ud fra ovenstående citat, at denne interviewperson arbejder ud fra den traditionelle sundhedspædagogik, idet interviewpersonen fremstår som eksperten, der informerer og råder patienten, uden at denne får muligheden for at tage et frivilligt valg. Dette kunne ifølge Simovskas teori skabe en lukket tilgang til patienten, idet patienten ikke får mulighed for have del i noget og deltage aktivt(12)( s ). Der kunne være risiko for, at patienten bliver passiveret, og denne vil dermed ikke få mulighed for at give udtryk for sin egen oplevelse. Det kan dermed antages, at interviewpersonen ud fra citatet ikke får afdækket patientens aktuelle ressourcer, så disse kan bruges i et samarbejde om at tilrettelægge sygeplejen.! 19!

23 Yderligere kunne der ud fra nogle af interviewpersonernes svar ses, at sygeplejen til patienten sommetider planlægges på forhånd frem for i mødet med patienten: vi bestemmer nok noget for patienterne ikke, også for at kunne varetage deres alles tarv, så bliver vi nødt til at tage nogle beslutninger om hvad der er af ressourcer i dag (IP1) Som tidligere nævnt er det primære mål med empowerment at samarbejde med patienten, så denne kan tage magten over eget liv. Empowerment har dermed, i et sygeplejefagligt perspektiv, et værdigrundlag, der bygger på, at sygeplejen skal tilpasses individets behov og ikke omvendt(13)(s.23). Ud fra teorien kunne det antages, at interviewpersonen ikke får afdækket patientens ressourcer, hvilket får betydning for patienten, da sygeplejen tilrettelægges efter hvilke ressourcer, interviewpersonen mener, patienten har, og ikke hvilke ressourcer patienten har. Der bliver dermed ikke plads til et samarbejde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, og patientens ressourcer og oplevelser medtænkes ikke som en del af sygeplejen. Interviewpersonens tilgang til inddragelse af patienten kan dermed siges at gå imod værdigrundlaget for empowerment, hvor magten ikke tilfalder patienten, og det kan derfor antages, at interviewpersonen i dette tilfælde ikke styrker patienten empowerment. Ud fra den ovenstående analyse ses det, at interviewpersonerne arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, men bruger forskellige tilgange til, hvordan de inddrager patienten i praksis, hvilket får betydning for, om patienten kan være aktivt deltagende, og om interviewpersonerne styrker patientens empowerment. Interviewpersonerne arbejder både ud fra en deltagerorienteret og en traditionel sundhedspædagogik. I de tilfælde, hvor der arbejdes ud fra den traditionelle sundhedspædagogik, lagde interviewpersonen vægt på information til patienten. Simovskas teori om deltagelse belyser vigtigheden af at arbejde ud fra en deltagerorienteret sundhedspædagogik men understreger også, at information til patienten er en vigtig del af det sundhedsfremmende arbejde(12)(s.102). Det afgørende bliver, hvordan og hvilken information den sundhedsprofessionelle formidler til patienten. Under interviewet spurgte vi interviewpersonerne, om de i! 20!

24 inddragelsen informerer patienten om, hvorfor det er vigtigt, at denne deltager aktivt. Alle interviewpersoner svarede, at de informerer patienten om, at denne skal deltage aktivt. En af interviewpersonerne udtalte: jamen altså fx at forklare det der med hvad der sker ved ikke at blive mobiliseret, immobilisationens farer, (pause) på den måde og hele tiden argumentere for de handlinger vi gør, sygeplejehandlinger (IP3) Citatet viser, at denne interviewperson bruger sin faglige argumentation til at forklare patienten om konsekvenserne af ikke at blive mobiliseret. Simovskas teori belyser, at det er en vigtig del af det sundhedsfremmende arbejde, at patienten kan til- eller fravælge at deltage, og dermed gives der magt til patienten(12)(s ). Hermed kan det ud fra Simovskas teori antages, at interviewpersonen deler sin faglige viden med patienten, så denne kan træffe et velinformeret og individuelt valg om at deltage aktivt, og at den sundhedsprofessionelle igennem magt til patienten styrker dennes empowerment. 6.2 Diskussion af temaerne patientinddragelse i praksis og patientens ressourcer Mangel på redskaber og tilpasning af sygeplejens organisering Ud fra analysen fremgik bl.a., at interviewpersonerne havde forskellige måder at inddrage patienten på. I Lene Pedersens bog beskrives det, at det er op til den enkelte afdeling at tage stilling til, hvordan patienten inddrages, samt at det er vigtigt, at dette ikke overlades til den enkelte sundhedsprofessionelle. Der er derimod behov for redskaber og rum til refleksion for at kunne udvikle inddragelse af patienten i praksis(5)(s.94-95). Ud fra de lokale retningslinjer for patientinddragelse i e-dok, der er gældende for den afdeling, vi har lavet vores interviewundersøgelse på, henviser disse til den regionale retningslinje, og der findes dermed ikke konkrete beskrivelser af, hvordan inddragelse af patienten skal foregå i praksis(20). Det kan derfor diskuteres om en regional retningslinje er fyldestgørende nok for, at den sundhedsprofessionelle ved, hvordan inddragelse af patienten skal udføres i praksis. Manglen på konkrete redskaber kunne forringe kvaliteten af! 21!

25 sundhedsydelserne ift. inddragelse af patienten, da der netop ikke findes en lokal retningslinje at arbejde ud fra. Ud fra interviewpersonernes svar fremgik der ikke udtalelser, der pegede i retning af behovet for konkrete redskaber til inddragelse af patienten. Vi tænker dog, at det kunne diskuteres, om det kunne opleves udfordrende for sygeplejersken, idet det er op til den enkelte hvordan det udføres. På den pågældende afdeling, hvor vi har foretaget vores interviewundersøgelse, praktiseres plejeformen, der kaldes Primary nursing. På den ene side er formålet med denne plejeform, ifølge Steenfeldt, at skabe bedre rammer for at samarbejde med og inddrage patienten i dennes sygepleje. På den anden side ses der en ulempe i, at sygeplejersken har ansvaret for alle opgaver omkring den enkelte patient og det kan dermed skabe en følelse af isolering(21)(s ). Isolering og ensomhed i arbejdet er begreber, der ifølge teori om empowerment også kan udløse faglig usikkerhed, og det kan ligeledes forringe kvaliteten af det udførte arbejde. Manglen på konkrete redskaber og organiseringen af sygeplejen kan dermed have betydning for kvaliteten af arbejdet med inddragelse af patienten. Lene Pedersen(5)(s.94-95) fremhæver vigtigheden af, at der skabes rum til refleksion for de sundhedsprofessionelle for at kunne forbedre inddragelsen af patienten, hvilket på den pågældende afdeling efterleves ved afholdelse af ugentlige personalemøder. Her må det formodes, at der skabes mulighed for faglig sparring og refleksion mellem kollegaer og ledelsen. Ifølge teori om empowerment kan mulighed for faglig sparring gennem personalemøder ikke stå alene, idet udbyttet sjældent er nok for en reflekterende faglig respons ift. den enkeltes udførte sygepleje(13)(s.65-66). Det kunne dermed diskuteres, om der kunne være behov for et øget fokus på at skabe mulighed for faglig refleksion på den pågældende afdeling, fx i form af supervision mellem kolleger, hvor man kunne drage nytte af hinandens erfaringer med inddragelse af patienten. Det kunne yderligere diskuteres, om organiseringen af plejeformen, der praktiseres på den pågældende afdeling, skulle tilpasses eller udvikles for at kunne skabe bedre rammer for faglig refleksion og samarbejde om inddragelsen af patienten. Disse forslag til ændringer kunne muliggøre, at sygeplejerskens kunne! 22!

26 udvikle sit arbejde med inddragelse af patienten for at styrke patientens empowerment Sygeplejerskens tilgang Ud fra analysen ses det, at interviewpersonerne i inddragelsen af patienten har forskellige tilgange til dennes deltagelse i praksis, hvor en af interviewpersonerne kan komme til at fremstå som eksperten overfor patienten ved brug af den traditionelle sundhedspædagogik, hvor der er risiko for, at patienten passiveres. I artiklen Hindrance for patient participation in nursing care belyses det, at en af hindringerne for patientdeltagelse er, at sygeplejersken fremstår paternalistisk i tilgangen til patienten. Denne hindring skyldes sygeplejerskens lack of insight, hvor sygeplejersken mangler indsigt i hvilken rolle, hun skal indtage over for patienten og patienten får dermed ikke mulighed for at deltage. Sygeplejersken må indgå i et samarbejde med patienten, hvilket betyder, at hun må afgive kontrol og magt til denne, så patienten får mulighed for at deltage ud fra dennes ressourcer. Det nævnes i artiklen, at det kan være svært for de sygeplejersker, der har været uddannet i mange år, at afgive magt og kontrol til patienten, idet det tager tid at ændre i de arbejdsvaner, man har tillagt sig efter mange års arbejde(9)(s.225). Den interviewperson, der brugte den traditionelle sundhedspædagogik, har 30 års erfaring som sygeplejerske, og det kan diskuteres ud fra artiklen, om dennes tilgang til patientens deltagelse hænger sammen med antal års erfaring, idet artiklen viser, at sygeplejersker med mange års erfaring ikke altid ønsker at ændre deres arbejdsvaner(bilag 4). De kan dermed komme til at fremstå paternalistisk overfor patienten, hvor der kunne være risiko for, at magten forbliver hos den sundhedsprofessionelle. Ifølge teori om empowerment skal man som sundhedsprofessionel afgive magt til patienten, men den sundhedsprofessionelle skal også vedkende sig sin magtfulde rolle i relationen, for at blive bevidst om det magtsyn der arbejdes ud fra. Magtsynet får betydning for, om magt ses som noget, der skal fordeles eller om magt ses som noget, der kan udvikles, så modtageren bliver i stand til at bruge magten til at opnå kontrol(13)(s.43 + s.59-60). Man kunne dermed ud fra artiklen og teori om empowerment diskutere, om interviewpersonen i dette projekt gør sig sin magtfulde rolle bevidst, og at magten ikke tilfalder patienten, så dennes empowerment styrkes.! 23!

27 Det ses, at de to andre interviewpersoner, bruger en deltagerorienteret sundhedspædagogik. De har henholdsvis 4,5 og 7 års erfaring som sygeplejerske (bilag 1), og der ville derfor være større sandsynlighed for, at de har en mere nuanceret viden ift. inddragelse og patientens deltagelse. Man kunne på den anden side diskutere om mindre års erfaring i praksis kunne medføre, at de muligvis ikke har den samme sikkerhed i arbejdet med inddragelse af patienten og der kunne dermed være risiko for at de har en paternalistisk tilgang. Artiklen belyser at usikkerhed netop kan føre til behovet for at have kontrol og overblik og dermed sværere at afgive kontrol til patienten, så dennes empowerment styrkes. Der findes dermed ikke en entydig måde at arbejde med patientinddragelse på i praksis, men artiklen lægger op til behovet for sygeplejefaglig supervision samt vidensdeling kollegerne imellem for at kunne udvikle sig fagligt og personligt(9)(s ). Dermed bliver den enkelte sygeplejerske i stand til at reflektere over egen praksis og lære af andres erfaring og viden. 6.3 Analyse af temaet sygeplejerskens kompetencer Med tema tre i interviewguiden: Sygeplejerskens kompetencer ønskede vi at undersøge, hvilke kompetencer interviewpersonerne bruger i inddragelsen af patienten i praksis, og om de føler at have behov for udvikling af disse for at kunne inddrage patienten Sygeplejeteori, faglig viden og personlighed I interviewpersonernes svar viste der sig at være flere kompetencer i spil. En af interviewpersonerne udtalte: der er jo rigtig meget teori der bliver inddraget hele tiden sådan vi bruger rigtig meget det teoretiske, altså det sygeplejeteoretiske perspektiv i det, vi ligger ind over ikke. (IP3) En anden interviewperson udtalte: sygeplejefaglige menneskelige kompetencer. (pause ) øh (pause) så er der empati øh vil også kalde som psykologiske kompetencer fagligt og personligt for at kunne forstå de situationer som mennesker er i. (IP1)! 24!

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus.

Studieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus. Studieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus. Formålet med studieaktivitetsmodellen er en forventningsafstemning med de. Modellen

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW?

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? En kvalitativ undersøgelse af brugen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren Jeanette Lund Andersen Camilla Christina Hansen SV2011D 7. semester modul 14

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse

Læs mere