MILJØ OG ENERGI. 2002: november Familiernes miljøvaner august Indledning. 2. Transportvaner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner"

Transkript

1 MILJØ OG ENERGI 2002: november 2002 Familiernes miljøvaner august 2002 Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 kører på cykel og 13 kører med offentlige transportmidler. 68 af Danmarks familier køber forskellige økologiske varer, dog altid. 91 afleverer altid tomme flasker og glas til genbrug. 83 afleverer aviser og blade til genbrug. Nu har 43 af alle familier affaldssorteringsordninger i deres kommuner. I 55 af boligerne findes vandbesparende vaskemaskiner og i 33 af boligerne findes vandbesparende opvaskemaskiner. To tredjedele af alle familier bruger elsparepærer. Der er tale om en stikprøveundersøgelse, hvor resultaterne er behæftet med en vis usrhed. 1. Indledning Undersøgelsen af familiernes miljøvaner er en telefonundersøgelse, om familiers holdning til konkrete spørgsmål om miljømæssig adfærd og handlinger. Undersøgelsens resultater, der er holdningstilkendegivelser, opregnes til at dække hele landet. Undersøgelsen er behæftet med den generelle usrhed for sådanne undersøgelser. Usrheden er op til +/- 4 på tallene for hele landet. I de tabeller, hvor undersøgelsens resultater er underopdelt, er usrheden op til +/ Transportvaner Figur 1. Transportmåde til arbejde/uddannelsesinstitution i % 80% 60% 40% 20% 0% Mænd Kvinder Bil Cykel Gang Offentlig transport Knallert/motorcykel De sædvanlige, daglige transportvaner for voksne i arbejde eller under uddannelse Interviewpersonerne er blevet spurgt om deres egne, sædvanlige transportvaner. De personer, der er fyldt 18 år og som er i fast arbejde eller under uddannelse, er blevet spurgt om transportmåden, transportafstanden og hyppigheden af transporten til arbejdsstedet eller til uddannelsesinstitutionen.

2 2 2002:21 Herudfra kan man danne sig et billede af det daglige, sædvanlige transportomfang for den voksne befolkning. Oversigtstabel 1. Transportmåde til arbejde/uddannelse Gang Cykel Offentlig transport Knallert/ Personbil/ motor- varebil cykel Andet Hele landet Mænd Kvinder Usrhed på køn omkring: +/- 2 +/- 5 +/- 3 +/- 2 +/-5 +/- 1 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 4 Halvdelen af den voksne befolkning kører i bil til arbejde / uddannelsessted Oversigtstabel 2. Mændenes andel udgør godt halvdelen af den voksne befolkning, der er i arbejde eller under uddannelse, nemlig 54 Kvinderne udgør således af alle mænd siger, at de kører i bil til arbejds- eller uddannelsessted, 22 cykler og 13 benytter offentlige transportmidler. Det ser lidt anderledes ud for kvinderne. 46 af kvinderne siger, at de benytter bilen til transporten, 34 benytter cyklen og 13 benytter de offentlige transportmidler. Der er således flere mænd end kvinder, der kører i bil og flere kvinder end mænd, der cykler til deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Transportmåde til arbejde eller uddannelsessted Gang Cykel Offentlig transport Knallert/ Personbil/ motor- varebil cykel Andet Hele Landet Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne el. Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 5 +/- 5 +/- 9 +/- 6 +/- 3 +/- 2 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 4 Der cykles i byen og køres i bil på landevejene Uden for hovedstaden er bilen det foretrukne transportmiddel, hvorimod cyklen er det mest anvendte transportmiddel i hovedstaden. Det hænger bl.a. sammen med transportafstandene mellem hjem og arbejdssted eller uddannelsesinstitution. 55 af dem, der bor i hovedstaden, og 69 af dem, der bor i hovedstadens forstæder, siger, at de har mellem 5-24 km. i transportafstand. På Fyn angiver 61 at de har mellem 5-24 km. til arbejde eller uddannelsesinstitution. I Jylland som helhed siger 35, at de har under 5 km. til arbejde eller uddannelsesinstitution, og 40 siger, at de har mellem 5-24 km. Der er 15, der siger, at de har mellem km. til arbejde eller uddannelsesinstitution og 5 siger, at de har over 50 km.

3 2002:21 3 Oversigtstabel 3. Transportafstande til arbejde eller uddannelsessted Under 5 km 5-24 km km Over 50 km Varierende afstand Hele landet Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne el. Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 9 +/- 10 +/- 7 +/- 5 +/- 4 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 4 Hyppigheden af transporten Oversigtstabel af alle voksne i arbejde eller uddannelse angiver, at de arbejder fem dage om ugen. 4 angiver, at de arbejder 6 dage pr. uge, og 2 angiver, at de arbejder alle ugens 7 dage. Sidstnævnte kategori skønnes at være et udtryk for, at visse personer har muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden samt at andre personer deltager i vagtordninger. Hyppigheden af transporten til arbejde/uddannelse dage pr. uge 3 dage pr. uge 4 dage pr. uge 5 dage pr. uge 6 dage pr. uge 7 dage pr. uge Hele Landet Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne el. Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 2 +/- 3 +/- 5 +/- 7 +/- 4 +/- 3 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/ Familiernes køb af økologiske varer Familier handler økologisk som tidligere Undersøgelsen i 2002 viser, at familiers køb af økologiske varer sandsynligvis har fundet et stabilt leje. Niveauet for køb af forskellige økologiske varer har været det samme i de seneste fem år, hvor undersøgelsen har kørt. ca. 60 køber økologiske mejeriprodukter ca. 60 køber økologiske grønsager ca. 40 køber økologisk kød. Undersøgelsen viser, at 68 af alle familier mindst en gang imellem køber økologiske varer, mens 32 af alle familierne siger, at de aldrig gør det.

4 4 2002:21 Figur 2. Familiernes køb af økologiske varer 100 Procent Økologiske grøntsager Økologiske mejeriprodukter Økologisk kød Andre økologiske varer Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig Oversigtstabel 5. Familiernes køb af økologiske varer Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig Køb af visse økologiske varer Økologiske grøntsager: Økologiske mejeriprodukter: Økologisk kød: Andre økologiske varer: Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Villighed til merbetaling for økologiske varer De 68, som køber økologiske varer mindst en gang imellem, er blevet spurgt, om de er villige til at betale mere for at få økologiske varer, og hvor meget mere. 76 af de familier, der køber økologiske varer, angiver, at de er villige til at betale mere. Familierne er blevet spurgt, om de er villige til at betale 10, 30 eller 50 mere. 56 af familierne siger, at de er villige til at betale op til 10 mere, 16 er villige til at betale op til 30 mere og 4 er villige til at betale op til 50 mere for købet af økologiske varer. Det er ingen markant ændring i forhold til sidste år, hvor 78 af de familier, der købte økologiske varer, var villige til at betale mere.

5 2002: af de familier, der køber økologiske varer, er imidlertid villige til at betale mere. Det er det samme niveau som sidste år, hvor 21 ville betale mere for økologiske varer. Se oversigtstabel 6. Oversigtstabel 6. Familiernes villighed til at betale mere for økologiske varer Ja, op til 10 mere Ja, op til 30 mere Ja, op til 50 mere Ikke villig til at betale mere Uoplyst Alle, der køber økologisk Hele landet Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne el. Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 11 +/- 8 +/- 4 +/- 9 +/- 4 - Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 4 Forhold, der har for køb af økologiske varer Figur 3. De familier, der køber økologiske varer, er i 2002 blevet spurgt, hvorfor de køber de økologiske varer. 74 af familierne mener, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne gavner miljøet og 73 af familierne mener, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne er bedre for dyrevelfærden. 59 af familierne angiver, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne er sundere og 38 af familierne angiver, at de køber økologiske varer, fordi det har meget stor eller stor, at varerne smager bedre. Der er imidlertid også 40 af familierne, der angiver, at smagen ingen har for købet af økologiske varer. Motiver for køb af økologiske varer 100 Procent Gavner miljøet Bedre for dyrevelfærden Er sundere Smager bedre meget stor Stor Nogen Ingen

6 6 2002:21 Oversigtstabel 7. Argumenters vægt for familiernes køb af økologiske varer Meget stor Stor Nogen Ingen De økologiske varer: - gavner miljøet: er bedre for dyrevelfærden: er sundere: smager bedre: Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/ køber aldrig økologiske varer Oversigtstabel 8. Generelt oplyser 32 af alle familierne i 2002, at de aldrig køber økologiske varer. Sidste år var det også 32 Det fremgår af oversigtstabel 8, at der er flest, der bor i Nord- Syd- og Vestjylland, der aldrig køber forskellige økologiske varer og færrest i Hovedstaden. Familier, der aldrig køber økologiske varer, fordelt efter bopæl Køber aldrig nogen økologiske varer Køber aldrig økologiske grøntsager Køber aldrig økologiske mejeri produkter Køber aldrig økologisk kød Køber aldrig andre økologiske varer Hele landet Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne eller Bornholm Fyn Østjylland Nordjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 8 +/- 9 +/- 8 +/- 8 +/- 6 Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 4

7 2002:21 7 Økologiske varer er for dyre og man kan stole på kontrollen Oversigtstabel 9. Familier, der aldrig køber økologiske varer, er blevet spurgt, om de kan angive tre grunde til, hvorfor de køber økologiske varer. De vigtigste grunde er, at familierne mener, at økologiske varer er for dyre, og at man kan stole på, at varerne bliver kontrolleret godt nok. De tre vigtigste årsager til, at familier aldrig køber økologiske varer Vigtigste årsag til at købe økologiske varer Næst vigtigste årsag til at købe økologiske varer Tredje vigtigste årsag til at købe økologiske varer Hele landet De økologiske varer: - dyrere smager bedre er sundere gavner miljøet der stoles på, at de bliver kontrolleret kan købes, hvor der ellers handles andre årsager ingen / andre grunde Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 6 Mange dyrker selv de økologiske varer 16 af de 32 af alle familier, der aldrig køber økologiske varer, mener, at der er andre årsager til, at de aldrig køber økologiske varer. Hovedparten svarer, at det er fordi, at de selv dyrker eller på anden måde er selvforsynende med økologiske varer. 4. Indsamling til genbrug 91 afleverer flasker og glas Oversigtstabel 10. Undersøgelsen i 2002 viser, at 91 af alle familier altid afleverer tomme flasker og glas til genbrug. Derimod er der 4, som aldrig gør det. Familier over hele landet er villige til at deltage i indsamlingsordninger for flasker og glas til genbrug. Oversigtstabellen viser, at der er signifikante forskelle på den geografiske fordeling af familiers villighed til at benytte genbrugsordningerne. Familiernes benyttelse af genbrugsordninger for flasker og glas Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig Afleverer familien tomme flasker og glas til genbrug? Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne eller Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 5 +/- 4 +/- 3 - Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 4

8 8 2002:21 81 afleverer aviser og blade til genbrug Oversigtstabel 11. Undersøgelsen viser også, at hovedparten, 81, af alle familier er villige til at aflevere aviser og blade til genbrug i Oversigtstabellen viser, at der heller her er signifikante forskelle på denne geografiske fordeling. Familiernes benyttelse af genbrugsordninger for aviser og blade Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig Afleverer familien gamle aviser og blade til genbrug? Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne eller Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 7 +/- 4 +/- 6 - Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Figur 4. Familiers benyttelse af genbrugsordninger for flasker/glas og aviser/blade 100 Procent Flasker og glas Aviser og blade Ja, altid Ja, af og til Nej, aldrig 5. Affaldssorteringsordninger 43 har affaldssorteringsordninger 43 af alle familier har affaldssorteringsordninger til sortering af husaffald i deres kommune. Der er flest familier i Østjylland, der kan benytte sådanne sorteringsordninger. Svarerne angiver, at der er færrest ordninger til sortering af husholdningsaffald i Nordjylland og i hovedstadsområdet.

9 2002:21 9 Oversigtstabel 12. Familier med eksisterende ordninger for sortering af husholdningsaffald Ja Nej Alle Familier Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne eller Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 8 +/ Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Figur 5. Familier med eksisterende ordninger for sortering af husholdningsaffald 100 Procent Ja, der eksisterer ordninger Langt de fleste familier, der er vidende om, at de har en sorteringsordning, benytter sig af dette tilbud, nemlig 95 i 2002, mens 5 benytter sig af det. Der er flest familier i hovedstaden og i hovedstadens forstæder, som benytter sig af ordningerne til sortering af husholdningsaffald.

10 :21 Oversigtstabel 13. Bruges ordningen af de familier, der har en sorteringsordning Ja Nej Alle Familier Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne eller Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 6 +/ Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 5 Oversigtstabel 14 viser, at i 2002 angiver 94 af alle familierne, at de er helt eller delvis enige i, at sådanne ordninger er vigtige for miljøet, og 92 mener helt eller delvist, at ordningerne bør etableres i alle kommuner. Kun 3 og 4 er uenige i udsagnene i de to spørgsmål. Henholdsvis 18 og 16 af samtlige familier mener dog helt eller delvist, at sådanne ordninger er alt for besværlige og dyre for samfundet. Oversigtstabel 14. Familiernes holdning til sorteringsordninger for husaffald Helt enig Delvis enig Uenig Hverken enig eller uenig Sådanne ordninger er vigtige for miljøet Der burde etableres sådanne ordninger i alle kommuner Sådanne ordninger er alt for besværlige Sådanne ordninger er for dyre for samfundet Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/ Familiernes energivaner Den daglige adfærd har Husholdningerne står for næsten 30 af det samlede energiforbrug i Danmark, så den daglige adfærd har stor for miljøet. Det kræver en aktiv indsats fra befolkningen at mindske den miljøpåvirkning, der opstår som følge af energiforbruget. Danmarks Statistik har spurgt forbrugerne om deres syn på miljøbevidst adfærd, og om deres konkrete handlinger i forskellige miljømæssige sammenhænge.

11 2002:21 11 Brugen af elbesparende apparater Elektriske apparater De danske familiers boliger er udstyret med en række elektriske apparater hvoraf nogle er elbesparende. Næsten alle boliger ved vi er udstyret med et køleskab, og i ca. 67 af boligerne står der et køleskab, som er elbesparende, og i ca. 59 af boligerne står en fryser, som er elbesparende, mens ca. 47 af boligerne er udstyret med et elektrisk komfur mv., som er elbesparende. 54 af boligerne er udstyret med en vaskemaskine, som er elbesparende, mens 34 har en elbesparende opvaskemaskine I stigende omfang anvender danskerne elsparepærer. For fem år siden brugte knap halvdelen af familierne elsparepærer; i dag er der elsparepærer i 66 af boligerne. Man kan spare på elektriciteten ved at slukke lyset i de rum, der forlades, hvilket 78 af familierne altid gør, 16 gør det af og til, mens 7 svarer klart hertil. Oversigtstabel 15. Familiernes rådighed over elbesparende apparater Ja Nej Har apparatet Er boligen udstyret med: Elbesparende køleskab Elbesparende fryser Elbesparende komfur/ovn/kogeplade Elbesparende vaskemaskine Elbesparende opvaskemaskine Slukker lyset i rum, der forlades Bruger familien elsparepærer Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Figur 6. Familiernes rådighed over el- og vandbesparende apparater 100 Procent Køl Frys komfur vask opvask toilet vask opvask El-besparende Vandbesparende Ja Nej Har apparatet

12 : Familiernes vandbesparende adfærd Stabil udvikling Halvdelen af alle familier i Danmark (52 ) har i 2002 udstyret boligen med enten vandbesparende haner eller vandbesparende toilet. I 55 af boligerne findes vandbesparende vaskemaskiner og i 33 af boligerne findes en opvaskemaskine, som er vandbesparende. I forhold til 2001 er der tale om marginale stigninger. Antallet af boliger med egen vandmåler i 2002 er 72 I år 2001 var der 73 af familierne, der svarede, at de havde egen vandmåler. Oversigtstabel 16. Familiernes rådighed over vandbesparende apparater Ja Nej Har apparatet Er boligen udstyret med: Vandbesparende haner Vandbesparende toilet Vandbesparende vaskemaskine Vandbesparende opvaskemaskine Har familien egen vandmåler Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Flere slukker for vandet under tandbørstningen Brusebad i stedet for karbad Vaner spiller en rolle Oversigtstabel 17. Der kan spares på vandet på mange måder, men en ofte anvendt måde er, at slukke for vandet under tandbørstning. Det angiver 81 af alle familier, at de gør Man kan også spare på vandet ved at tage brusebad frem for karbad, hvilket 49 af alle familierne gør. Kun 7 svarer til at spare på vandet ved at tage brusebad i stedet for karbad, mens 43 har karbad i boligen. Personerne er blevet spurgt, om de af andre årsager sparer på vandet. Mange svarer, at de sparer af gammel vane, og andre henviser til, at man skal passe på grundvandet, idet det er en knap ressource, og at der også skal være rent vand til børnebørnene. Hvordan sparer familierne på vandressourcerne Ja, altid Nej Har karbad i boligen Har bad/have i boligen Sparer familien på vandet: Tager brusebad i stedet for karbad Slukker for vandet under tandbørstningen Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/ Prisens for miljøvanerne Pris-/miljøhensyn Familierne er blevet spurgt om, hvor stor henholdsvis hensynet til prisen og hensynet til miljøet har, for at familien sparer på vandet og elektriciteten. I forhold til 2001 viser 2002-undersøgelsen, at både prisen og miljøhensynet i stigende grad er blevet afgørende for familiens miljøvaner. Der er færre, som klart svarer til, at hensynet til priser og miljø har for adfærden.

13 2002:21 13 Prisen har stor for adfærden Miljøhensyn har også stor Oversigtstabel 18. Familierne er blevet spurgt om, hvilken prisen har, for at familien vil spare på vand og elektricitet. I 2002 svarer 61, at prisen har stor eller meget stor for at familien sparer på vandet. Det er flere end i 2001-undersøgelsen. 69 af familierne svarer, at prisen har "stor" eller "meget stor" for at de vil spare på elektriciteten. 63 af familierne svarer, at miljøhensynet har "stor" eller "meget stor" for at familien vil spare på vandet. 56 af familierne svarer, at miljøhensyn har "stor" eller "meget stor" for at familierne vil spare på elektriciteten. Begrundelser for at familien sparer på vand og elektricitet Meget stor Stor Nogen Nej, ingen Sparer Prisen som begrundelse: For vandbesparelser: For elektricitetsbesparelser: Miljøet som begrundelse: For vandbesparelser: For elektricitetsbesparelser: Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Der er markante geografiske forskelle på en af at spare på vandet eller elektriciteten. Det ser ud til, at der er en tendens til, at familierne er så markante i tilkendegivelserne i 2002 set i forhold til Prishensynet Der er 40 af alle familier, der mener, at prisen har stor for at familien sparer på vandet og der er 18, der mener, at prisen har nogen for at familien sparer på vandet. Samtidig er der 40 af alle familier, der mener, at prisen har en stor for at familien sparer på elektriciteten og 9, der mener, at prisen har nogen for at familien sparer på elektriciteten.

14 :21 Oversigtstabel 19. Prisen som begrundelser for at familier sparer på vand Meget stor Stor Nogen Nej, ingen Sparer Prisen som begrundelse for vandbesparelser: Hele landet Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne el. Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 7 +/- 9 +/- 7 +/ / Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Miljøhensynet Oversigtstabel 20. Der er 43 af alle familier, der mener, at miljøhensynet har en stor for at familien sparer på vandet og der er 11, der mener, at miljøhensynet har nogen for at familien sparer på vandet. Samtidig er der 40 af alle familier, der mener, at miljøhensynet har stor for at familien sparer på elektriciteten og 15, der mener, at miljøhensynet har nogen for at familien sparer på elektriciteten. Miljøhensynet som begrundelser for at familier sparer på vand Meget stor Stor Nogen Nej, ingen Sparer Miljøhensynet som begrundelse for vandbesparelser: Hele landet Hovedstaden Hovedstadens forstæder Sjælland, Øerne el. Bornholm Fyn Nordjylland Østjylland Syd- og Vestjylland Usrhed på geografi omkring: +/- 8 +/- 9 +/- 7 +/ / Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/- 3 Der er markante geografiske forskelle på en af at spare på vandet eller elektriciteten. Dette gælder både når man ser på forbruget ud fra et prishensyn eller et miljøhensyn. 7. Brugen af ukrudtsmidler og giftstoffer mod insekter i haven Der er som nævnt 70 af alle familier, der har adgang til have. Med udgangspunkt i de familier, der har adgang til have, oplyser 77 i 2002, at de aldrig bruger ukrudtsmidler til havens planter, og 77 oplyser, at de aldrig bruger giftstoffer mod insekter.

15 2002:21 15 Oversigtstabel 21. Familiernes brug af ukrudtsmidler og giftstoffer mod insekter Ja, ofte Ja, af og til Nej, aldrig Bruger familien ukrudtsmidler Bruger familien giftstoffer mod insekter Anm. Usrheden på tallene for hele landet er op til: +/ Kilder og metoder Metode Familiernes miljøvaner er blevet undersøgt af Danmarks Statistik i en interviewundersøgelse august i Første gang undersøgelsen gennemførtes var i Der er udtaget en stikprøve på tilfældigt udvalgte personer til undersøgelsen, og der er gennemført telefonisk interview med 915 personer, der repræsenterer lige så mange familier. Resultaterne af disse interview justeres for eventuelle skævheder i besvarelserne på grund af bortfald således, at undersøgelsens resultater kan generaliseres til hele den gruppe, hvorfra stikprøven er udtaget. Denne opregning betyder, at den foreliggende undersøgelse er repræsentativ for alle 2,3 mio. familier i landet, med den nævnte usrhed. Undersøgelsen om daglige transportvaner er på lignende måde opregnet til at være repræsentativ for alle 3,8 mio. voksne personer i landet - ligeledes med den nævnte usrhed. Da der er tale om stikprøveundersøgelser, er resultaterne behæftet med en vis usrhed. Usrheden ligger generelt omkring +/- 3,3 I de tabeller, hvor undersøgelsens resultater er opdelt på geografi ligger usrheden omkring +/- op til 10 Der blev stillet et antal konkrete spørgsmål om interviewpersonernes daglige transportvaner, og om familiernes holdning til miljøbevidst adfærd samt om deres konkrete handlinger for at løse nære miljøproblemer. De er blevet spurgt om deres deltagelse i genbrugs- og affaldssorteringsordninger, brugen af vand- og elektricitetsbesparende apparater, motiverne til at spare på vand og el, og om, hvor meget familien gør for at spare på el og vand. De blev også spurgt om deres motiver til at købe økologiske varer, samt om de bruger ukrudtsmidler og giftstoffer mod insekter i haven. Omnibusundersøgelsernes familiebegreb omfatter én eller flere personer i alderen år, som bor i samme bolig, og som er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være ét ægtepar eller samlevende par i familien. 9. Yderligere oplysninger Der er mulighed for på servicebasis at købe mere detaljerede oplysninger om familiernes miljøvaner. Se det benyttede spørgeskema bagerst i artiklen. Henvendelse Vibeke Ravn Sørensen, tlf , En tilsvarende opgørelse for 2001 er offentliggjort i indeværende serie 2001:23.

16 :21 Spørgsmål til Omnibussen august 2002 om familiernes holdning til miljøet 1. Afleverer familien tomme glas og flasker til genbrug? ja, altid ja, af og til, aldrig 2. Afleverer familien gamle aviser og blade til genbrug? ja, altid ja, af og til, aldrig ˆ3 ˆ3 3. Er der en ordning til sortering af husholdningsaffald i det område, hvor familien bor? ja gå til spm Bruger familien den? ja 5. Her følger nogle synspunkter på affaldsordninger. Er De helt enig, delvis enig eller uenig i følgende: helt delvis hverken enig uenig enig enig eller uenig a. Sådanne ordninger er vigtige for miljøet b. Ordningen er alt for besværlig c. Ordningen er for dyr for samfundet d. Der burde etableres en sådan ordning i alle kommuner Er familiens bolig udstyret med: ja har i boligen a. - vandbesparende vandhaner? b. - vandbesparende toilet? c. - vandbesparende vaskemaskine? d. - vandbesparende opvaskemaskine? e. - egen vandmåler? Sparer familien på vandet ved at tage brusebad i stedet for karbad? ja har karbad ˆ3 har bad i boligen ˆ4 8. Sparer familien på vandet ved at begrænse havevandingen? ja har ingen have ˆ3 9. Sparer familien på vandet ved, at undgå unødvendigt vandforbrug, fx ved at lukke for vandet under tandbørstningen? ja 10. Sparer familien på vandet på anden måde?

17 2002:21 17 ja Hvordan? Hvis ja (kode 1) i spm. 7 eller 8 eller 9 eller 10 fortsæt med spm. 11 ellers gå til spm Hvor stor har følgende forhold for, at familien sparer på vandet? meget stor stor nogen ingen a. Miljøhensyn? b. Prisen? c. Har andre forhold for, at familien sparer på vandet? ja Hvad? 12. Er familiens bolig udstyret med elektricitetsbesparende hårde hvidevarer såsom: ja har ingen a. Køleskab? b. Fryser? c. Komfur/ovn/kogeplade? d. Vaskemaskine? e. Opvaskemaskine? Bruger familien el-spare-pærer? ja 14. Sparer familien på elektricitet ved at slukke lyset i de rum, der forlades? ja, altid ja, af og til ˆ3 15. Sparer familien på elektricitet på anden måde? ja Hvordan? Hvis ja i spm. 13 eller 14 eller 15 fortsæt med spm. 16 eller gå til spm Hvor stor har følgende forhold for, at familien sparer på elektriciteten? meget stor stor nogen ingen a. Miljøhensyn? b. Prisen? c. Har andre forhold for, at familien sparer på elektriciteten? ja Hvilke? 17. Har familien adgang til have i helårsboligen, sommerhus eller kolonihave?

18 :21 ja gå til spm a. Laver familien kompost i haven? ja 18. Bruger familien ukrudtsmidler til plantevækster i haven, sommerhushaven eller kolonihaven? ja, ofte ja, af og til, aldrig ˆ3 19. Bruger familien giftstoffer mod insekter i haven, sommerhushaven eller kolonihaven? ja, ofte ja, af og til, aldrig ˆ3 20. Hvor ofte køber familien følgende økologiske varer altid af og til aldrig a. grøntsager? b. mejeriprodukter? c. kød? d. andet? Hvad? Hvis ét eller flere ja svar (kode 1 eller 2) i spm. 20 fortsæt med spm. 21 ellers gå til spm Hvor meget mere er familien villig til at betale for økologiske varer? a. ja - op til 10 % b. ja - op til 30 % c. ja - op til 50 % ˆ3 d. er villig til at betale mere ˆ4 22. Hvor stor har følgende forhold for, at familien køber økologiske varer meget stor stor nogen ingen a. økologiske varer smager bedre b. økologiske varer er sundere c. økologiske varer gavner miljøet d. økologiske varer er bedre for dyrevelfærd

19 2002:21 19 Hvis IP aldrig køber økologiske varer (kode 3) i spm. 20, stil næste spørgsmål 23. Hvad er årsagen til at familien aldrig køber økologiske varer? (Op til 3 spontane svar) vigtigste næstvigtigste tredje vigtigste a. de er dyrere b. de smager bedre c. de er sundere d. de gavner miljøet e. jeg stoler på, at de er kontrolleret f. jeg kan få dem, hvor familien handler g. andet, hvad? Nu vil jeg høre lidt om Deres transportvaner. 24. Hvilket transportmiddel anvender De normalt mellem bolig og arbejdsplads/uddannelsessted? offentlig knallert/ personbil gang cykel transport motorcykel. eller varebil andet Interviewpersonen Hvor langt er der mellem bopælen og arbejdspladsen/uddannelsesstedet? under over 5 km 5-24 km km 50 km varierende Interviewpersonen Hvor mange dage om ugen er De på arbejdspladsen/uddannelsesstedet? En To tre fire fem seks syv dag dage dage dage dage dage dage Interviewpersonen

20 :21 MILJØ OG ENERGI 2002:21 Statistiske Efterretninger ISSN (trykt udgave) ISSN (elektronisk udgave) Abonnement (internet) for 2002: 365,00 kr. Abonnement (papir) for 2002: 485,00 kr. Løssalg: 35,00 kr. Ekspeditionsgebyr: 30 kr. Salg hele døgnet: tlf eller Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø. Tryk: Danmarks Statistiks Trykkeri Input-output tabeller og analyser 2000 Import, beskæftigelse og miljø Danmarks Statistik udgivelse Input-output tabeller og analyser er først og fremmest tænkt som et praktisk opslagsværk, som man kan anvende til at skaffe sig et hurtigt overblik. Det gælder uanset om man vil analysere konsekvenserne af forskellige indgreb i økonomien eller foretage vurderinger af udviklingen i importrelationer, energiforbrug og emissioner af CO 2,SO 2 og NO x mv. Bogen indeholder ud over input-output tabeller også en udbygning i form af et miljøøkonomisk regnskab (NAMEA), som redegør for branchernes energiforbrug, udslippene af forurenende stoffer til luft samt udviklingen i reserverne af olie og naturgas. De strukturelle beskrivelser gives overvejende i form af såkaldte virkningstabeller (multiplikatorer). Beskrivelserne er meget detaljerede for året 1998, medens der gives hertil svarende tidsserier på mere aggregeret niveau for perioden Endvidere er der foretaget summariske fremskrivninger til Bogen indeholder tekstafsnit, hvor der gives detaljerede "brugsanvisninger" for anvendelsen af multiplikatorerne, således at bogen er tilgængelig også for læsere uden særlig indsigt i input-output teknn. Pris: 278 kr. inkl. 25 moms + ekspeditionsgebyr 35 kr. (189 sider). Bogen kan købes i Danmarks Statistik eller hos boghandlere. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 Publikationssalg: fax København Ø Tlf Tlf

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud 26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. august 2011 Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud En opinionsundersøgelse gennemført i perioden 23-29. august viser, at hver fjerde dansker

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Eniro Danmark Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 30-04-2012 Indhold 1. Baggrund og metode... 2 2. Centrale fund... 3 3.1. Produktsøgning og søgetjenester/-maskiner... 3 2.2 Køb af produkter...

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Copenhagen Jazz Festival 2004 Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Danmarks Turistråd November 2004 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for analysen... 4 2.1. Hvorfor undersøge jazzfestivalen?...4

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi Økonomisk analyse 4. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Endnu flere køber økologi I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer undersøgt

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, så nøjagtige og korrekte oplysninger som muligt, til brug

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år. November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Affaldssortering der er til at forstå

Affaldssortering der er til at forstå Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere