Rapport fra Skatteministeriets IT-UDVALG. "Den globale informations-infrastruktur"
|
|
- Jens Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport fra Skatteministeriets IT-UDVALG "Den globale informations-infrastruktur" Betænkning nr
2 Kan købes hos boghandleren eller hos Statens Information, Publikationsafdelingen Postbox København K Telf , Fax ISBN Notex/København Pris kr. 75 incl. moms
3 -3- APRIL Indledning Kommissorium Udvalgets sammensætning Problemafgrænsning og disposition -7-2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser Internettet og internethandlen IT i husstandene IT i virksomhederne Hvad er Internettet Handel på Internet Internettet og skattesystemet Indledning Ændringer i handelsmønsteret Ændringer i produktionen Skatte- og afgiftskontrollen Afgifter og Internettet Indledning momsdirektiv Internetsalg fra udlandet til Danmark Internetsalg fra Danmark til udlandet Punktafgifter Vurdering af afgiftsreglerne Den nye Fælles Momsordning Internethandlens konsekvenser for momsprovenuet Konklusion -57-
4 -4-6 Skatter og Internettet Indledning Internetsalg fra udlandet til Danmark Internetsalg fra Danmark til udlandet Skattekontrol Vurdering af skattereglerne Andre transaktioner via Internet Bankforretninger Handel med værdipapirer Spil på internet Distancearbejde Skat og Internet i internationalt perspektiv Indledning OECD-arbejde om Skat og Internettet EU-arbejde om Skat og Internettet -97- Bilag Bilag Bilag English Summary -107-
5 -5-1 Indledning Skatteministeren besluttede i efteråret 1996 at nedsætte et IT-udvalg, der skulle analysere Internettets konsekvenser for skattesystemet. Udvalget har afholdt 8 møder og afslutter sit arbejde med denne rapport. 1.1 Kommissorium Rapporten er udarbejdet på grundlag af nedenstående kommisorium: " Begrebet "den globale informations-infrastruktur" refererer til, at kommunikations- og computersystemer, der hidtil har været adskilt (telefonsystemer, kabelsystemer, satellitsystemer og computernetværk) lægges sammen til et enkelt globalt netværk. Internettet er den mest kendte del af "den globale informations-infrastruktur", men visse multinationale firmaer har etableret private mini-internet, der kan operere i døgndrift f.eks. på de finansielle markeder. "Den globale informations infrastruktur" er en del af en teknologisk udvikling, der går i retning af, at det bliver nemmere og billigere at overføre varer, tjenesteydelser og efterhånden også penge digitalt. Samtidig bliver adgangen til at sende og modtage digitalt mere udbredt i takt med udbredelsen af pc'er. Det medfører et skift i retning af, at en større del af de samlede handelstransaktioner sker digitalt. Allerede kendte digitale produkter bliver mere populære, og der udvikles nye former for digitaliserede varer og tjenesteydelser og nye digitaliserede former for levering og betaling. Endelig medfører udviklingen en større mobilitet - først og fremmest af produktionen af digitale produkter. Det har været fremført, at den her beskrevne udvikling vil påvirke mulighederne for at opretholde den nuværende beskatning. For så vidt angår den indirekte beskatning, er argumentationen den, at det bliver vanskeligt at opretholde en effektiv moms- og afgiftskontrol med varer og tjenesteydelser, der overføres digitalt på tværs af landegrænserne. Hermed risi-
6 -6- kerer det offentlige at miste moms- og afgiftsprovenu af de produkter, der kan digitaliseres, f.eks. video, bøger, musik og konsulentrapporter. Vanskeligheder med opretholdelse af royaltybeskatningen er en anden side af denne udvikling. For de direkte skatters vedkommende har problemerne omkring de skatteretlige begreb "fast driftssted" været nævnt. Hvem har beskatningsretten til indtægterne i et rådgivende konsulentfirma, der består af ingeniører fra forskellige lande, som samarbejder om at producere og udbyde produkter på Internettet? Vil der opstå skattekonkurrence således at produktion nemmere flyttes til det land, hvor beskatningen er mest lempelig? Arbejdsgruppen får til opgave at beskrive de gældende beskatningsregler for digitaliserede transaktioner. Arbejdsgruppen skal vurdere, om der er behov for ændrede regler på området. Den overordnede målsætning skal være at opretholde et sæt skatteregler, der på den ene side sidestiller digitaliserede transaktioner med konventionelle transaktioner, og som på den anden side er så enkel at administrere og kontrollere, at det er realistisk at få de skattepligtige til at overholde reglerne. I den forbindelse skal arbejdsgruppen skelne mellem den regulering, der retter sig mod alle skatteydere, og de initiativer der tages overfor de skatteydere, der forsøger at omgå reglerne. Eventuelle forslag til initiativer skal være rettet mod at gøre det så enkelt som muligt for de ærlige skatteyderne at overholde reglerne, og så vanskeligt som muligt for uærlige skatteydere at omgå dem. Arbejdsgruppen skal skelne til det arbejde der i øjeblikket foregår i WT0-, OECD- og EU-regi med henblik på at anvise internationale løsningsmuligheder, hvor det er mest adækvat." 1.2 Udvalgets sammensætning IT-udvalget har haft følgende sammensætning. Fra Skatteministeriet: Konsulent Dorte Blou, Departementet. Afdelingschef Palle Graff, Told- og Skattestyrelsen.
7 -7- Kommiteret René Mikkelsen, Departementet (formand). Fuldmægtig Morten Samuelsen, Departementet (sekretær). Kontorchef Jonna Sneum, Departementet. Fra Forskningsministeriet: Fuldmægtig Michael Karvø. Fra IT-brancheforeningen: Økonomichef Kurt Cramon, IBM Danmark A/S. Advokatfuldmægtig Steen Rødding Gori, Tele Danmark A/S. Konsulent Malthe Jacobsen. Cand.jur. Henrik Faust Pedersen, Price Waterhouse/Seier Petersen. Kontorchef Henrik Ørum, IT-Brancheforeningen. Fra Dansk Handel og Service: Statsautoriseret revisor Allan Fornæs, Arthur Andersen. Underdirektør Kim Munch Lendal, Dansk Handel og Service. 1.3 Problemafgrænsning og disposition Når man skal prøve at belyse Internettets konsekvenser for skattesysstemet rejser der sig mange spørgsmål. Nedenfor gennemgås en række af de faktorer vedrørende den teknologiske udvikling i almindelighed og vedrørende forbrugernes og producenternes adfærdsmønstre i særdeleshed, der på længere sigt er afgørende for en vurdering af Internettets betydning for skattesystemet: - Helt overordnet må man spørge, om udviklingen af Internettet er udtryk for et såkaldt "paradigmeskift", der vil få ligeså stor betydning for den økonomiske udvikling som den industrielle revolution, eller om Internettet blot er endnu et element i udviklingen i retning af øget mobilitet af varer, arbejdskraft mv. på linie med andre former for elekronisk kommunikationsudstyr (telefon, fax, tv etc.). - Vil Internettet påvirke skatteprovenuet i negativ retning, fordi det bliver nemmere at skjule indkomster eller flytte indkomster til lavskattelande, eller kan Internettet tværtimod få en positiv indvirkning på skatteprovenuet, fordi det medvirker til øget samhandel og vækst?
8 -8- Hvor hurtigt og i hvilket omfang digitaliseres varer og tjenesteydelser? I øjeblikket er det kun mindre softwareprogrammer samt blade, bøger og forskellige former for tjenesteydelser som rejsebureauvirksomhed, billetbestilling og home-banking, der leveres digitalt via Internettet. På sigt forventes det, at flere og flere produkter kan digitaliseres og dermed transporteres via nettet. Men hvor hurtigt kommer udviklingen til at gå? Sker der konkurrenceforvridning i form af forskelle i den skatte- og afgiftsmæssige behandling af den samme vare afhængig af, om den leveres i fysisk eller digital form? Skattesystemet kan medføre forvridninger i konkurrencen, i det omfang der er forskelle i den skattemæssige behandling af en vare (f.eks. en bog), der leveres fysisk, og en bog, der leveres digitalt. Sådanne forskelle kan være med til at understøtte en ønsket teknologisk udvikling, men vil medføre problemer for de brancher, der sættes under pres. Eksisterer sådanne forskelle, bør de være udtryk for en bevidst politik og ikke blot være en konsekvens af en udvikling, som ikke var forudset, da reglerne blev fastlagt. Hvor hurtigt og i hvilket omfang ændres produktionsprocesserne, så en større del af produktionen kan foregå digitalt? Digitale produktionsprocesser er vanskelige eller umulige at stedfæste. Hvis f.eks. tre arkitekter fra tre forskellige verdensdele sammarbejder om at udarbejde en arkitekttegning, eller tre musikere samarbejder om at komponere et musikstykke over nettet, hvor foregår produktionen så, og hvem har beskatningsretten af en eventuel indkomst? Hvor hurtigt udvikles infrastrukturen, herunder udbygningen af telenettet og tilkoblingen af private husholdninger til Internettet? Hvis antallet af informationer og produkter, der skal leveres over nettet, stiger eksponentielt, kan den afgørende flaskehals blive båndbredden på telenettet. Kan udbygningen af telenettet følge med behovet? Kan en ændret prisfastsættelse for netydelser være med til at afhjælpe kapacitetsproblemerne? Internettet er karakteriseret ved, at omkostningerne ved at være på nettet stort set er ens for alle brugere. Kan prisdifferentiering, afhængig af hvordan man bruger nettet, og hvilken kvalitet ens adgang til nettet har, være med til at afhjælpe nogle af kapacitetsproblemerne på nettet?
9 -9- - Hvad betyder sammensmeltningen af forskellige medier for udviklingen? Skellet mellem telefonen, fjernsynet og den personlige computer er måske på vej til at blive udvisket. Denne udvikling kan få stor betydning for borgernes adgang til nettet. - Medfører Internettet en vækst i fjernhandlen? Lidt forenklet kan Internettet sammenlignes med et postordre-katalog, hvor alle mulige varer udbydes, men hvor handlen er. karakteriseret ved, at man ikke har haft varen i hånden, før man beslutter sig for at købe den. Vil Internettet medføre en stigning i fjernhandlen, og hvor stor en stigning vil der i givet fald blive tale om? Betyder nettet bedre vilkår for skatteplanlægning? Gør Internettet det lettere for virksomheder med aktiviteter i flere lande at foretage skatteplanlægning, dvs. placere overskud og udbytte, der hvor beskatningen er lavest, uafhængigt af hvor produktionen foregår. Har danske virksomheder en relativ fordel på markedet for digitaliserede produkter? Lige såvel som nettet giver danske forbrugere bedre mulighed for at se varekataloger og handle på tværs af landegrænserne, øges danske virksomheders muligheder for at tilbyde varer til forbrugere i udlandet. Hvordan er sikkerheden i forbindelse med internethandel? Forbrugernes og de erhvervslivets tillid til sikkerheden i forbindelse med betalinger over nettet bliver ofte anført som den væsentligste barriere for et boom i internethandlen. Er der reelle sikkerhedsproblemer i forbindelse med internethandel? Medfører en forbedret sikkerhed et boom i handlen, eller vil forbrugerne og erhvervslivet fortsat være skeptiske? Betyder Internettet en større omkostningseffektivitet som følge af, at kommunikationen kan foregå direkte mellem producent og forbruger? Internetudviklingen medfører, at nogle mellemhandlere som f.eks. engros- og detailhandlere bliver overflødige, mens andre typer mellemhandlere dukker op. Hvordan vil en sådan udvikling påvirke handelsmønstrene? Som det fremgår, kommer man meget let vidt omkring, hvis man skal forsøge at forudsige Internettets betydning for skattesystemet. Det har derfor været vigtigt for udvalget at afgrænse den problemstilling, der belyses med nærværende rapport.
10 -10- Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser. Kapitel 3 gennemgår den teknologiske baggrund og indeholder et skøn over udviklingen i internethandlen. Kapitel 4 indeholder generelle betragtninger om Internettets konsekvenser for skattesystemet. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse og vurdering af afgiftsreglerne i relation til Internettet og et skøn over udviklingens betydning for momsprovenuet. Kapitel 6 beskriver og vurderer skattereglerne i relation til Internettet. Kapitel 7 ser på andre transaktioner end traditionel handel over Internettet f.eks. bankforretninger og spil, og kapitel 8 ser på de internationale initiativer, der er taget det seneste år omkring Internettet og skattesystemerne.
11 -11-2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser Der er enighed i udvalget om, at udviklingen af Internettet er en positiv teknologisk udvikling, der bør understøttes af såvel regeringen som erhvervslivet. Udvalget konstaterer, at der internationalt kan spores en vis bekymring fra erhvervslivet for, at det offentlige griber for tidligt eller forkert ind i udviklingen og forsøger at regulere den på en måde, der kan ende med at blive en barriere for udviklingen. Udvalget har forsøgt at skønne over udviklingen i handlen over Internettet. Handlen stiger eksponentielt i disse år, og det er derfor meget vanskeligt at skønne seriøst særligt langt frem i tiden. Udvalget konstaterer imidlertid, at internethandlen - den eksponentielle udvikling til trods - næppe vil fylde væsentligt i økonomien på denne side af år Det kan konstateres, at handel via Internettet - i hvert fald til private forbrugere - endnu er i en begyndelsesfase, som bl.a. er hæmmet af begrænsninger i anvendelsesmulighederne for betalingskort. Når disse forhindringer ikke længere er til stede, må det forventes, at handlen via Internettet får en betydelig større udbredelse. Denne større udbredelse af mulighederne for at handle via Internettet hos danske virksomheder vil samtidig skabe en større interesse for handel via Internettet i det hele taget, således at antallet af køb i udlandet vil stige. I takt hermed vil de administrative systemer, der skal sikre, at momsen i de tilfælde, hvor reglerne foreskriver det, bliver betalt i Danmark, komme under pres. Samtidig vil der inden for de gældende regler kunne ske forskydninger fra køb hos en dansk leverandør med dansk moms til køb hos en udenlandsk leverandør uden dansk moms specielt i de tilfælde, hvor der er store momsforskelle. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere Internettets betydning for skattesystemet og for danske virksomheders konkurrencemæssige stilling på længere sigt. Hertil kommer, at de internationale diskussioner, der skal føre til forslag til fælles internationale løsninger, først lige er kommet i gang. Udvalget har dog konstateret, at det er en generel opfattelse i Danmark og i alle øvrige OECD-lande, at vi står foran en nyskabelse, der vil føre til omfattende ændringer i de kendte handelsmønstre. Disse ændringer vil have betydelige økonomiske og samfundsmæssige
12 -12- konsekvenser. Det er også en generel opfattelse, at udviklingen kræver en stillingtagen på internationalt plan til, hvordan man håndterer de krav, den nye udvikling stiller. Det er udvalgets opfattelse, at der ikke er noget akut behov for ændret skattelovgivning alene som følge af Internettets og internethandlens udvikling. Internethandel bør som udgangspunkt beskattes som enhver anden form for handel. Der skal ikke indføres nye skatter på eller skattefritagelse af internethandel, der skaber forvridninger i markedet. Udvalget opfordrer til: at danske myndigheder fortsat deltager aktivt i de internationale diskussioner om Internettets udvikling i EU-, OECD-, og WTO-regi, at Danmark i EU-regi arbejder for, at den afgiftsbetingede konkurrenceforvridning på markedet for digitaliserede produkter begrænses, at det internationale bistandssamarbejde mellem skattemyndigheder intensiveres, at skattemyndighederne sikrer en effektiv kontol med korrekt afregning af told og moms af pakkepost, at skattemyndighederne i samarbejde med de øvrige EU-lande intensiverer kontrollen med fjernsælgere, der ligger over kr.'s grænsen, at erhvervslivet er meget opmærksomme på udviklingen i internethandlen, da den kan medføre betydelige strukturelle ændringer indenfor bestemte brancher ikke mindst de brancher, hvis varesortiment kan digitaliseres og leveres via nettet, at Skatteministeriet i et samarbejde med de berørte brancheorganisationer løbende overvåger og vurderer virkningerne af forskelle i de danske skatter og afgifter i forholdet til udlandet, at udvalget fortsætter sit arbejde og afgiver en ny statusrapport ved udgangen af Det er som nævnt ovenfor udvalgets opfattelse, at der ikke er et akut behov for at ændre skatte- og afgiftsreglerne alene som følge af internethandlen. Dels må det antages, at det absolutte niveau af handlen via Internettet - på trods af dens store udvikling i de førstkommende år - kan håndteres med de nugældende regelsæt, dels
13 -13- skal eventuelle ændringer ske inden for rammerne af det internationale samarbejde, hvor diskussionerne fortsat er i gang. Der er dog behov for, at man allerede nu begynder at overveje, hvilke ændringer der er relevante på noget længere sigt. Hvis der på længere sigt bliver behov for ændrede regler, bør forskellige hensyn indgå i overvejelserne og afvejes i forhold til hinanden. Reglerne skal så vidt muligt beskytte skatteprovenuet, forebygge skatte- og afgiftsbetinget konkurrenceforvridning og sikre Danmark som et attraktivt sted at placere virksomheder og beskæftigelse, og samtidig skabe rammer for en uhindret udvikling af elektronisk handel og de dertil knyttede ændringer i handelsmønster og erhvervsstruktur. Eventuelle fremtidige regelændringer bør så vidt muligt gennemføres i et internationalt samarbejde. Dels er problemstillingen grundlæggende international, dels vedrører den i vidt omfang regelsæt, som allerede er internationale - primært i EU-regi. I de internationale fora, hvor de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af elektronisk handel diskuteres, bør Danmark være stærkt repræsenteret. Afgørende for en effektiv repræsentation i de internationale fora er, at Danmarks synspunkter formuleres med støtte fra og i åben dialog med repræsentanter fra dansk erhvervsliv. Udvalget konstaterer, at Internettet er et led i internationaliseringen af økonomierne som generelt medfører øget mobilitet af varer og kapital og dermed øget pres på de skatter, der påhviler mobile kilder. Udvalget har peget på, at der er tendenser til, at virksomheders værdiskabelse og overskud i højere grad knyttes til viden og udvikling end til produktion. Tendenserne har særlig betydning for vidensintensive virksomheder som f.eks. virksomheder inden for IT-branchen. Samtidig medfører udviklingen inden for informationsteknologien, at produktion af viden til brug for produktionen ikke længere er bundet af, hvor produktion og salg finder sted. Disse virksomheder er derfor i deres valg af placering meget påvirkelig af skattereglerne. Der er efter udvalgets opfattelse behov for, at udviklingen også efter fremlæggelsen af denne rapport følges nøje. På denne måde kan der skabes mulighed for, at der i lyset af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling sker en løbende vurdering af de danske skatte- og afgiftsregler og reglernes betydning for danske virksomheders konkurrencemæssige stilling. Det foreslås derfor, at udvalget fortsætter sit arbejde og afgiver en ny statusrapport ved udgangen af 1998.
14 -14-3 Internettet og internethandlen Oplysningerne i kapitel 3 baserer sig på Forskningsministeriets publikationer, IT i tal (Forskningsministeriet, 1997) og Danske virksomheders brug af IT 1997 (Forskningsministeriet, 1997) og på en analyse af internethandlen i Danmark foretaget for Forskningsministeriet af analyseinstituttet IDC. 3.1 IT i husstandene 53 pct. af de danske husstande havde pc i 1997, hvilket er en fordobling på kun tre år. Der er ikke tegn på nogen stagnation eller udfladning i denne udvikling, idet yderligere 17 pct. overvejer at købe pc. Sammenligner man udbredelsen af pc'er med andre goder såsom opvaskemaskine, mobiltelefon, video m.m., er pc'en ved at være et normalt gode i danske hjem. Det er således mere almindeligt at have pc end opvaskemaskine eller mikrobølgeovn. Pc'er er dog stadig ikke lige så udbredt som videomaskiner eller cd-afspillere. Som generelt geografisk mønster er der en tendens til, at flere husstande har pc i bykommuner, på øerne og i hovedstadsområdet end i resten af landet. På samme måde er der en tendens til, at jo højere uddannelsesniveau, jo større andel har pc. Ser man på udbredelsen i forhold til husstandsindkomst, er der en meget klar tendens. Eksempelvis har under 20 pct. af husstandene med en årlig husstandsindkomst på mindre end kr. en pc, mens den tilsvarende andel for husstande med mere end kr. om året er over 60 pct. Bag disse tal ligger imidlertid en anden klar tendens. De lavere indkomstgrupper, med undtagelse af den laveste, er begyndt at anskaffe sig pc, og det er således indkomstgruppen kr. pr. år, der har haft den største fremgang siden december Familien Danmarks pc kan generelt karakteriseres således: Den er ca. 1 til 2 år gammel, har en processor af typen 486 eller Pentium, mere end 8 Mb Ram og en harddisk på mere end 500 Mb. Som styresystem anvendes DOS og Windows eller Windows 95. Denne beskrivelse dækker mellem 50 pct. og 75 pct. af de danske husstandes pc'er. Langt de fleste (85 pct.) har tilsluttet printer, og ca. halvdelen kan i kraft af, at de har lydkort og CD-ROM-drev, betegnes som multimediecomputere.
15 -15- Af væsentlig betydning er det, om husstanden er i stand til at kommunikere elektronisk med omverdenen. Dvs. sende og modtage elektronisk post, gå på Internet, bruge homebanking, osv. Det kræver et modem, og det har 25 pct. af husstandene med pc, hvilket er en stigning på knap 40 pct. på et år. Dette betyder, at 12 pct. af de danske husstande i dag er i stand til at kommunikere elektronisk via deres pc. Pc'en i husstanden bruges generelt meget alsidigt. Anvendelsen spænder fra professionelt arbejde over underholdning til kunstforeningsaktiviteter. Det er dog mest normalt, at den bruges til spil, i forbindelse med studium, professionelt arbejde eller til husholdningsregnskabet. Dette brugsmønster har ikke varieret synderligt igennem de sidste tre år og giver dermed et godt indtryk af pc'ens rolle i familien. Man må dog forvente en vis udvikling i dette brugsmønster i takt med, at pc'erne eller andre tekniske løsninger i stigende grad bruges til elektronisk kommunikation. Brugen af pc'en har været præget af, at den har været en isoleret enhed, hvis hovedfunktion var tekstbehandling og underholdning. I.takt med at husstandene kommer på nettet, må man forvente, at pc'en vil blive brugt endnu mere alsidigt, og at pc'en vil blive en kommunikationsport i husstanden på linie med telefonen og tv'et. Dermed vil flere i familien end de i dag én til to - typisk mandlige - brugere få nytte af den. Der er ca. 2,4 mill, husstande i Danmark. IDC vurderer, at danske hustande havde et internetabonnement i 1997, og forventer, at dette tal vil stige til husstande i år IT i virksomhederne I foråret 1997 havde 78 pct. af virksomheder med over 5 ansatte installeret et lokalnet som IT-platform, og lidt flere havde etableret en ekstern elektronisk forbindelse (82,3 pct.) med hovedvægten på en relativ lille kapacitet på niveau med en hjemmecomputer. 48 pct. af virksomhederne med over 5 ansatte var opkoblet til Internettet. 10 pct. havde egen hjemmeside, og andre 10 pct. planlagde oprettelse af en hjemmeside. 7 pct. af virksomhederne med over 5 ansatte brugte Internettet til at foretage elektroniske bestillinger og indkøb, og 2 pct. solgte egne varer via virksomhedens hjemmeside.
16 -16- Mere end hver anden virksomhed (53 pct.) mente, at der er for stor usikkerhed ved betalingsformidling over nettet, og blandt de helt store virksomheder (over 200 ansatte) var det 70 pct., der mente dette. Næsten hver anden virksomhed (46 pct.) mente ligeledes, at de juridiske usikkerheder i forbindelse med garanti, aftaleindgåelse, betingelser m.v. er for store. Andre forhold som teknologiinvesteringernes størrelse, intern omstilling, for lille kundepotentiale, teknisk kompleksitet m.v. oplevedes ikke som store barrierer af virksomhederne. IDC vurderer, at danske virksomheder havde et internetabonnement i 1997, og forventer, at dette tal vil stige til virksomheder i år Hvad er Internettet Indledning Populært siges det om Internettet, at det er et netværk af netværk. Hermed rammer man ganske vist kun det, der er det potentielle område for Internettets udbredelse. For det vil være mere præcist at omtale Internettet som den fælles sammenhæng eller grænseflade mellem netværk, som skyldes brugen af et standardiseret fælles Internet- "datasprog". Hermed angives også, at Internettet allerede har en stor potentiel platform i de eksisterende fysiske net, som f.eks. telefonnettet, og at kapacitetsudviklingen i nettransmissioner lige så meget hænger sammen med "let" softwareudvikling som "tung" fysisk netudbygning. Den grundlægende standard for "datasproget" på Internettet er en protokol kaldet TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol), som forestår kommunikationen mellem nettene. TCP/IP fungerer på den måde, at datainformationer fra en afsender splittes op i små pakker indeholdende hver sin lille andel af den samlede information. Herefter sendes disse datainformationer via nettet (ikke nødvendigvis samme vej), indtil de igen ved bestemmelsesstedet samles til en maskinlæsbar fil, som modtageren kan anvende. Også på dette område finder der en løbende udvikling sted, og nye kapacitetsforøgende protokoller er på vej. Internettet er i dag platform for mange former for funktioner og tjenester. Den mest almindelige anvendelse af Internettet knytter sig til diverse kommunikationsformer.
17 -17- De kendteste af disse er World Wide Web med dets utal af hjemmesider, nyhedsgrupperne samt brugen af Internettet til s og filoverførsel. Når en bruger - det være sig privat eller erhvervsmæssigt - vil placere sig på Internettet med en hjemmesideadresse, hvorfra andre brugere kan indhente informationer eller bestille og købe varer, får vedkommende en elektronisk adresse, kaldet et domæne. Dette domæne, der repræsenterer brugeren udadtil, siger imidlertid intet om, hvor brugerens data rent "fysisk" befinder sig, men angiver kun hvilken navneautoritet, der har tildelt domænenavnet. En adresse kan derfor udmærket have et topdomæne der lyder på.dk (domæneregistreret i Danmark), mens de data, adressen linker til, befinder sig på en maskine i USA, og brugeren, der ejer domænet, opererer fra Moskva. Disse underliggende data er fuldstændigt mobile uafhængigt af det valgte domæne og kan på ingen tid flyttes fra maskine til maskine i et hvilket som helst land, uden at man af den grund behøver at ændre domæneadressen. En nærmere beskrivelse af Internettet kan findes i rapporten "Forbrugerens retsbeskyttelse i grænseoverskridende digitale net" (Erhvervsministeriet, 1997) og i ITsikkerhedsrådets arbejdspapir "Privatliv på Internet" (Regeringens IT-sikkerhedsråd, 1997) Generel udvikling IT-udviklingen med fokus på Internettet kan anskues på flere måder. For det første kan man få et billede af den generelle udvikling ved at se på antallet af opkoblinger til Internettet. Her må man skelne mellem de rene opkoblinger, hvor alene adgang til Internettet er opnået, vi kan kalde dem brugere, og de tilfælde af opkoblinger, hvor der til disse knytter sig forskellige former for indholdsservice i form af hjemmesider, egentlige informationsdatabaser, interaktive services m.m., såkaldte indholdsleverandører. For det andet kan man få et billede af den generelle IT-udvikling med fokus på Internettet ved at se på forbruget af internetrelateret hardware og software, dvs. primært pc'er, men også modems og internetprogrammer som browsere og postprogrammer m.m. Omfanget af danskernes forbrug af hardware ses af de tal, der er angivet i afsnit 3.1.
18 - 18- Netværksudviklingen har hidtil baseret sig på anvendelsen af det eksisterende telefon-fastnet, hvor man i dag kan anvende modems med transmissionshastigheder op til 33 kbps ( bits pr. sekund). Endvidere er det muligt at få Internetadgang via det såkaldte ISDN (Integrated Services Digital Network), som er en højhastigheds digital forbindelse med en transmissionskapacitet på typisk 64 kbps. Den fremtidige netværksudvikling- eller for at være mere præcis, udviklingen i transmissionsmuligheder - er af betydning for tilgangen til Internettet, bl.a. set i lyset af muligheden for udvikling af nye og mere avancerede services, der vil kræve større transmissionskapacitet. Allerede i dag tilbyder kabel-tv operatører internetadgang i udvalgte områder i Danmark via kabel-tv-nettet. Denne adgang giver en meget stor kapacitetsforøgelse, og vil forøge hastigheden på Internettet væsentligt. Endnu udnyttes kabel-tv-nettet dog ikke optimalt. En optimering i anvendelsen, således at højere hastigheder vil kunne opnås, og flere vil -kunne få adgang, vil finde sted i løbet af de kommende år. Den såkaldte ADSL-teknologi (Asymmetrie Digital Subscriber Line) er en forbedret datatransmissionsteknologi, som baserer sig på og udnytter den almindelige telefonfastnet-struktur. Denne teknologi forventer TeleDanmark at introducere i år Hermed vil der med internetadgang over telefonnettet kunne opnås meget høje hastigheder, og det vil blive muligt at modtage lyd og levende billeder i realtidskvalitet. Endelig gøres der forsøg med luftbåren datatransmission enten radiospredt eller spredt via satellit, der i realiteten allerede på nuværende tidspunkt er muligt, men kræver yderligere udvikling før teknikken er tilgængelig for et større marked. I fremtiden vil det være muligt at købe sig til forskellige grader af transmissionshastighed og kapacitet, og heraf følger en udvikling i retning af en differentieret prisstruktur ved brugen af Internettet Internet som ny anvendelse af kendt struktur Internettet som sådan er altså ikke et nyt netværk, der er etableret ved siden af i øvrigt kendte netstrukturer som telefonnettet. Internettet baserer sig på de kendte netstrukturer og udnytter disse, men anvender andre elektroniske koder eller proto-
19 -19- koller, som efterhånden er blevet standardiseret til bl.a. det, man i dag kender som World Wide Web. Dette har haft konsekvens for Internettets tilgængelighed og popularitet, og har gjort det forholdsvist nemt at udbygge den eksisterende netværkskapacitet Anvendelse af Internettet Som nævnt kan Internettet anvendes på mange forskellige måder, som f.eks. at udstille hjemmesider, til kommunikation i lukkede grupper - nyhedsgrupperne - samt til overførsel af s og filer. Hidtil har Internettet især været anvendt af grupper, der har ønsket at kommunikere på forskellige planer. Enten på højt fagligt plan, f.eks. i forskningsøjemed, hvor nettet har kunnet kommunikere viden i optimal grad, eller på et mere privat plan, især ved de utallige nyhedsgrupper, der i dag eksisterer på nettet. Denne kommunikation har i hovedtræk baseret sig på tekstfiler, som Internettet uden problemer har kunnet transportere. Udviklingen i fremtiden går i retning af, at Internettet også anvendes til handel og markedsføring. Antallet af virksomheder, der præsenterer sig med hjemmesider på Internettet, er vokset voldsomt i løbet af I første omgang har disse virksomhedshjemmesider mere været anvendt til at præsentere virksomheden og dens produkter end som en egentlig salgskanal, enten af virksomhedens digitale varer, eller ved formidling - bestilling - af fysiske varer til levering eller af andre handelsydelser. Men dette billede er langsomt ved at vende, og det må forventes, at især handel med deciderede IT-produkter vil øges voldsomt i takt med, at netkapaciteten udbygges Sikkerhed Et af de forhold, der har været debatteret som et problem for Internettets udvikling som en attraktiv handelsplatform, er spørgsmålet om sikkerheden på Internettet. Det såkaldte public key-krypteringssystem giver mulighed for at basere elektroniske aftaler og betaling på krypteringsteknik. Hermed er der formentlig skabt en løsning på sikkerhedsproblemerne ved handel på Internettet, der kan række mange år frem.
20 -20- Der er allerede initiativer på vej til implementering af krypteringssystemet. Forskningsministeren fremsætter i folketingssamlingen 1997/98 et lovforslag om digital signatur, der har til formål at skabe rammer for sikker elektronisk kommunikation baseret på public key-kryptering. Som opfølgning herpå er der i IT-branchen planer om etablering af certificeringscentre, som har til formål at autorisere krypterede meddelelser. Krypteringsteknikken er endvidere allerede blevet bragt i anvendelse i forskellige standarder, senest det nyligt introducerede betalingssystem kaldet SET (Secure Electronic Transactions), som er introduceret af en række private aktører. 3.4 Handel på Internet Indledning Formålet med dette afsnit er at give et overblik over omfanget af den nuværende og potentielle elektroniske handel via Internettet i Danmark. Dvs. køb af varer og tjenesteydelser foretaget fra Danmark uden hensyntagen til, om leverandøren befinder sig i eller uden for landet. Fokus er i denne forbindelse på mulighederne for at købe, betale og levere varer og tjenesteydelser via nettet. Måden varen eller tjenesteydelse leveres på er helt central. Generelt kan der skelnes mellem to former for handel via Internettet: Fysisk levering. Den fysiske levering er karakteriseret ved, at kunden finder den ønskede vare på Internettet, bestiller varen og får den leveret med f.eks. posten. Digital levering. Digital levering er karakteriseret ved at hele handelen, inklusive levering, foregår digitalt (on-line). I dag er de mest oplagte eksempler på dette, at man køber et stykke software på nettet, betaler med sit kreditkort og får produktet leveret ved filoverførsel via Internettet, eller at man, i form af abonnement, køber adgang til bestemte nyhedstjenester, databaser og web-aviser. I fremtiden kan man forestille sig mere avancerede former for digital levering af f.eks. cd'er, videofilm, konsulentbistand via konferencesystemer m.m.
15445/17 kmm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. december 2017 (OR. en) 15445/17 FISC 346 ECOFIN 1092 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 15175/17
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mereSKAT har en plan for kontrol af personer i 2015
- 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereSkats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Skats Aktivitetsplan for 2014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere sig om Skats planlagte
Læs mereAftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,
Læs mere3. Virksomhedernes brug af it
Virksomhedernes brug af it 1. Virksomhedernes brug af it Figur.1 Udviklingen i virksomheders brug af it 1 Pct. Internetadgang Hjemmeside 97 8 8 Bredbånd Internetkøb 1 It-fjernarbejde 54 Internetsalg E-læring
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 17.4.2019 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Rådets
Læs mereDen offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i
Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger
Læs mereDigitalt salg skaber flere arbejdspladser
Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter
Læs mereMultimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?
Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke
Læs mereSkats plan for kontrol i 2017
- 1 Skats plan for kontrol i 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat udarbejder hvert år en oversigt over de kontrolaktiviteter, som Skat har planlagt at gennemføre i løbet af året. Aktivitetsplanen
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 152 af 21. december 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 161 Offentligt 29. juni 2018 J.nr. 2017-59 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 152 af 21. december
Læs mere4. IT-serviceydelser og -handel
IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1803 Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) I medfør af 523 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15351264 af 19. december 2017 af 31. oktober
Læs mereDet nye Skatteministerium
Det nye Skatteministerium April 2004 Man må ikke forlange, at borgerne skal betale skat med glæde. Men borgere og virksomheder bør kunne forlange, at skatten kan betales uden unødigt besvær. Derfor har
Læs mereUddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
BEK nr 1304 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. august 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2018-1803 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om land
Læs mereQuick Guide til bedre online markedsføring MERSALG. med b2b webshop. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing
Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG med b2b webshop Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing HVORDAN... Hvordan skaber man mersalg? 1 Varen skal være
Læs mereHøringssvar EU-Kommissionens forslag til modernisering af momsreglerne for e- handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne
Skatteministeriet Moms, afgifter og Told Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Pr. mail: KER@skm.dk, LLJ@skm.dk og juraogsamfundsøkonomi@skm.dk 25. januar 2017 Høringssvar EU-Kommissionens forslag
Læs mereSkatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering
Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.
Læs mereGrænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser
Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. marts 2018 (OR. en) 7421/18 FISC 152 ECOFIN 278 DIGIT 49 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. marts 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereStor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet
1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereSkat har en plan 1. del
- 1 Skat har en plan 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT offentliggør hvert år en plan over, hvilke brancher eller skatteområder skattevæsenet det kommende år særligt vil interessere
Læs mereSynkron kommunikation
Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 6.6.2018 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske parlament om forslag til Rådets direktiv
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereMarkant e-handelsvækst i 1. kvartal
1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs mereSkats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder
- 1 - Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere
Læs mereHøringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens
SKAT Jura, Afgifter og Lovkoordinering Østbanegade 123 2100 København Ø Pr. mail: juraskat@skat.dk 17. januar 2017 Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens aktiver
Læs mereI mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.
- 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs merePrivatlivspolitik. Coverwise Limited deler en forpligtelse til at beskytte dit privatliv og holde dine personlige oplysninger sikre.
Privatlivspolitik Denne hjemmeside opererer internationalt og er i overensstemmelse med den lokale lovgivning og regler i de pågældende lande. Denne privatlivspolitik omhandler hvordan vi bruger og behandler
Læs mereDette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.
Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereVort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006
IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen
Læs mereVennetjenester og sort arbejde
- 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde
Læs mereRedegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereDanske investorer skal have endnu bedre vilkår
2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen
Læs mereDen 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren
Læs mereDel 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94
Del 1 Salgets forudsætninger Til gennemsyn Forlaget 94 2 g r u n d b o g i salg Salgets forudsætninger en introduktion Emnerne i bogens første del har relation til virksomhedens placering, branche, konkurrencesituation,
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015
Læs mereDirektionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning
Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.
Læs mereDI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk
12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s
Læs mere64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,
Læs mereMomsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer. Forslag til direktiv (COM(2016)0757 C8-0004/ /0370(CNS))
23.11.2017 A8-0307/ 001-021 ÆNDRINGSFORSLAG 001-021 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Cătălin Sorin Ivan Momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer A8-0307/2017
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereSkatteudvalget L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
Læs mereMinisterens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)
Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre
Læs mereSalg af det udenlandske sommerhus
- 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereTema Levering. E-handel i Norden 1. kvartal 2015
Tema Levering E-handel i Norden 1. kvartal 2015 Nordisk e-handel for 36,5 mia. SEK i 1. kvartal FORORD E-handlen i Norden udvikler sig stadig. Over 7 ud af 10 nordboere købte varer på nettet i 1. kvartal
Læs mereSKAT s plan for kontrolaktiviteter i personer
- 1 SKAT s plan for kontrolaktiviteter i 2016 - personer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har for nylig offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2016. I planen
Læs mereGrænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser
Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSKs vurdering af grænsehandelens konsekvenser
Læs mereÆldres anvendelse af internet
ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereKURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB
KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereFødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
Læs mereGrundnotat om. Resumé Kommissionens forslag indeholder ændringer af momsdirektivet for så vidt angår:
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0677 Bilag 1 Offentligt SKATTEMINISTERIET Departementet Afgift 12. december 2007 Grundnotat om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF af 28. november
Læs mereHøringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige
Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv
Læs mereSalgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling
Salgstrends 2017 Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling Salgsmål 2016 Over 110% 101-110% 100% 7% 16% 24% 47% når salgsbudgettet for 2016. 47% af sælgerne mener, at deres
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.
Læs mereHermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)
J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig
Læs mereSkatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds
Læs mereCenterstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013
Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats
Læs mereNogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland
Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereFORRETNINGSBETINGELSER
FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden
Læs mereDeleøkonomi i Danmark. Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt
Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 2017/18:4 Oktober 2017 Erhvervsministeriet
Læs mere* UDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/0370(CNS) 23.5.2017 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så
Læs mereI redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.
LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske
Læs mereTransfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer
Læs mereTil udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag:
J.nr. 2009-311-0028 Dato: 15. april 2009 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 af 12. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mere12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen
Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereMarkedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F
Læs mere