Rapport fra Skatteministeriets IT-UDVALG. "Den globale informations-infrastruktur"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Skatteministeriets IT-UDVALG. "Den globale informations-infrastruktur""

Transkript

1 Rapport fra Skatteministeriets IT-UDVALG "Den globale informations-infrastruktur" Betænkning nr

2 Kan købes hos boghandleren eller hos Statens Information, Publikationsafdelingen Postbox København K Telf , Fax ISBN Notex/København Pris kr. 75 incl. moms

3 -3- APRIL Indledning Kommissorium Udvalgets sammensætning Problemafgrænsning og disposition -7-2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser Internettet og internethandlen IT i husstandene IT i virksomhederne Hvad er Internettet Handel på Internet Internettet og skattesystemet Indledning Ændringer i handelsmønsteret Ændringer i produktionen Skatte- og afgiftskontrollen Afgifter og Internettet Indledning momsdirektiv Internetsalg fra udlandet til Danmark Internetsalg fra Danmark til udlandet Punktafgifter Vurdering af afgiftsreglerne Den nye Fælles Momsordning Internethandlens konsekvenser for momsprovenuet Konklusion -57-

4 -4-6 Skatter og Internettet Indledning Internetsalg fra udlandet til Danmark Internetsalg fra Danmark til udlandet Skattekontrol Vurdering af skattereglerne Andre transaktioner via Internet Bankforretninger Handel med værdipapirer Spil på internet Distancearbejde Skat og Internet i internationalt perspektiv Indledning OECD-arbejde om Skat og Internettet EU-arbejde om Skat og Internettet -97- Bilag Bilag Bilag English Summary -107-

5 -5-1 Indledning Skatteministeren besluttede i efteråret 1996 at nedsætte et IT-udvalg, der skulle analysere Internettets konsekvenser for skattesystemet. Udvalget har afholdt 8 møder og afslutter sit arbejde med denne rapport. 1.1 Kommissorium Rapporten er udarbejdet på grundlag af nedenstående kommisorium: " Begrebet "den globale informations-infrastruktur" refererer til, at kommunikations- og computersystemer, der hidtil har været adskilt (telefonsystemer, kabelsystemer, satellitsystemer og computernetværk) lægges sammen til et enkelt globalt netværk. Internettet er den mest kendte del af "den globale informations-infrastruktur", men visse multinationale firmaer har etableret private mini-internet, der kan operere i døgndrift f.eks. på de finansielle markeder. "Den globale informations infrastruktur" er en del af en teknologisk udvikling, der går i retning af, at det bliver nemmere og billigere at overføre varer, tjenesteydelser og efterhånden også penge digitalt. Samtidig bliver adgangen til at sende og modtage digitalt mere udbredt i takt med udbredelsen af pc'er. Det medfører et skift i retning af, at en større del af de samlede handelstransaktioner sker digitalt. Allerede kendte digitale produkter bliver mere populære, og der udvikles nye former for digitaliserede varer og tjenesteydelser og nye digitaliserede former for levering og betaling. Endelig medfører udviklingen en større mobilitet - først og fremmest af produktionen af digitale produkter. Det har været fremført, at den her beskrevne udvikling vil påvirke mulighederne for at opretholde den nuværende beskatning. For så vidt angår den indirekte beskatning, er argumentationen den, at det bliver vanskeligt at opretholde en effektiv moms- og afgiftskontrol med varer og tjenesteydelser, der overføres digitalt på tværs af landegrænserne. Hermed risi-

6 -6- kerer det offentlige at miste moms- og afgiftsprovenu af de produkter, der kan digitaliseres, f.eks. video, bøger, musik og konsulentrapporter. Vanskeligheder med opretholdelse af royaltybeskatningen er en anden side af denne udvikling. For de direkte skatters vedkommende har problemerne omkring de skatteretlige begreb "fast driftssted" været nævnt. Hvem har beskatningsretten til indtægterne i et rådgivende konsulentfirma, der består af ingeniører fra forskellige lande, som samarbejder om at producere og udbyde produkter på Internettet? Vil der opstå skattekonkurrence således at produktion nemmere flyttes til det land, hvor beskatningen er mest lempelig? Arbejdsgruppen får til opgave at beskrive de gældende beskatningsregler for digitaliserede transaktioner. Arbejdsgruppen skal vurdere, om der er behov for ændrede regler på området. Den overordnede målsætning skal være at opretholde et sæt skatteregler, der på den ene side sidestiller digitaliserede transaktioner med konventionelle transaktioner, og som på den anden side er så enkel at administrere og kontrollere, at det er realistisk at få de skattepligtige til at overholde reglerne. I den forbindelse skal arbejdsgruppen skelne mellem den regulering, der retter sig mod alle skatteydere, og de initiativer der tages overfor de skatteydere, der forsøger at omgå reglerne. Eventuelle forslag til initiativer skal være rettet mod at gøre det så enkelt som muligt for de ærlige skatteyderne at overholde reglerne, og så vanskeligt som muligt for uærlige skatteydere at omgå dem. Arbejdsgruppen skal skelne til det arbejde der i øjeblikket foregår i WT0-, OECD- og EU-regi med henblik på at anvise internationale løsningsmuligheder, hvor det er mest adækvat." 1.2 Udvalgets sammensætning IT-udvalget har haft følgende sammensætning. Fra Skatteministeriet: Konsulent Dorte Blou, Departementet. Afdelingschef Palle Graff, Told- og Skattestyrelsen.

7 -7- Kommiteret René Mikkelsen, Departementet (formand). Fuldmægtig Morten Samuelsen, Departementet (sekretær). Kontorchef Jonna Sneum, Departementet. Fra Forskningsministeriet: Fuldmægtig Michael Karvø. Fra IT-brancheforeningen: Økonomichef Kurt Cramon, IBM Danmark A/S. Advokatfuldmægtig Steen Rødding Gori, Tele Danmark A/S. Konsulent Malthe Jacobsen. Cand.jur. Henrik Faust Pedersen, Price Waterhouse/Seier Petersen. Kontorchef Henrik Ørum, IT-Brancheforeningen. Fra Dansk Handel og Service: Statsautoriseret revisor Allan Fornæs, Arthur Andersen. Underdirektør Kim Munch Lendal, Dansk Handel og Service. 1.3 Problemafgrænsning og disposition Når man skal prøve at belyse Internettets konsekvenser for skattesysstemet rejser der sig mange spørgsmål. Nedenfor gennemgås en række af de faktorer vedrørende den teknologiske udvikling i almindelighed og vedrørende forbrugernes og producenternes adfærdsmønstre i særdeleshed, der på længere sigt er afgørende for en vurdering af Internettets betydning for skattesystemet: - Helt overordnet må man spørge, om udviklingen af Internettet er udtryk for et såkaldt "paradigmeskift", der vil få ligeså stor betydning for den økonomiske udvikling som den industrielle revolution, eller om Internettet blot er endnu et element i udviklingen i retning af øget mobilitet af varer, arbejdskraft mv. på linie med andre former for elekronisk kommunikationsudstyr (telefon, fax, tv etc.). - Vil Internettet påvirke skatteprovenuet i negativ retning, fordi det bliver nemmere at skjule indkomster eller flytte indkomster til lavskattelande, eller kan Internettet tværtimod få en positiv indvirkning på skatteprovenuet, fordi det medvirker til øget samhandel og vækst?

8 -8- Hvor hurtigt og i hvilket omfang digitaliseres varer og tjenesteydelser? I øjeblikket er det kun mindre softwareprogrammer samt blade, bøger og forskellige former for tjenesteydelser som rejsebureauvirksomhed, billetbestilling og home-banking, der leveres digitalt via Internettet. På sigt forventes det, at flere og flere produkter kan digitaliseres og dermed transporteres via nettet. Men hvor hurtigt kommer udviklingen til at gå? Sker der konkurrenceforvridning i form af forskelle i den skatte- og afgiftsmæssige behandling af den samme vare afhængig af, om den leveres i fysisk eller digital form? Skattesystemet kan medføre forvridninger i konkurrencen, i det omfang der er forskelle i den skattemæssige behandling af en vare (f.eks. en bog), der leveres fysisk, og en bog, der leveres digitalt. Sådanne forskelle kan være med til at understøtte en ønsket teknologisk udvikling, men vil medføre problemer for de brancher, der sættes under pres. Eksisterer sådanne forskelle, bør de være udtryk for en bevidst politik og ikke blot være en konsekvens af en udvikling, som ikke var forudset, da reglerne blev fastlagt. Hvor hurtigt og i hvilket omfang ændres produktionsprocesserne, så en større del af produktionen kan foregå digitalt? Digitale produktionsprocesser er vanskelige eller umulige at stedfæste. Hvis f.eks. tre arkitekter fra tre forskellige verdensdele sammarbejder om at udarbejde en arkitekttegning, eller tre musikere samarbejder om at komponere et musikstykke over nettet, hvor foregår produktionen så, og hvem har beskatningsretten af en eventuel indkomst? Hvor hurtigt udvikles infrastrukturen, herunder udbygningen af telenettet og tilkoblingen af private husholdninger til Internettet? Hvis antallet af informationer og produkter, der skal leveres over nettet, stiger eksponentielt, kan den afgørende flaskehals blive båndbredden på telenettet. Kan udbygningen af telenettet følge med behovet? Kan en ændret prisfastsættelse for netydelser være med til at afhjælpe kapacitetsproblemerne? Internettet er karakteriseret ved, at omkostningerne ved at være på nettet stort set er ens for alle brugere. Kan prisdifferentiering, afhængig af hvordan man bruger nettet, og hvilken kvalitet ens adgang til nettet har, være med til at afhjælpe nogle af kapacitetsproblemerne på nettet?

9 -9- - Hvad betyder sammensmeltningen af forskellige medier for udviklingen? Skellet mellem telefonen, fjernsynet og den personlige computer er måske på vej til at blive udvisket. Denne udvikling kan få stor betydning for borgernes adgang til nettet. - Medfører Internettet en vækst i fjernhandlen? Lidt forenklet kan Internettet sammenlignes med et postordre-katalog, hvor alle mulige varer udbydes, men hvor handlen er. karakteriseret ved, at man ikke har haft varen i hånden, før man beslutter sig for at købe den. Vil Internettet medføre en stigning i fjernhandlen, og hvor stor en stigning vil der i givet fald blive tale om? Betyder nettet bedre vilkår for skatteplanlægning? Gør Internettet det lettere for virksomheder med aktiviteter i flere lande at foretage skatteplanlægning, dvs. placere overskud og udbytte, der hvor beskatningen er lavest, uafhængigt af hvor produktionen foregår. Har danske virksomheder en relativ fordel på markedet for digitaliserede produkter? Lige såvel som nettet giver danske forbrugere bedre mulighed for at se varekataloger og handle på tværs af landegrænserne, øges danske virksomheders muligheder for at tilbyde varer til forbrugere i udlandet. Hvordan er sikkerheden i forbindelse med internethandel? Forbrugernes og de erhvervslivets tillid til sikkerheden i forbindelse med betalinger over nettet bliver ofte anført som den væsentligste barriere for et boom i internethandlen. Er der reelle sikkerhedsproblemer i forbindelse med internethandel? Medfører en forbedret sikkerhed et boom i handlen, eller vil forbrugerne og erhvervslivet fortsat være skeptiske? Betyder Internettet en større omkostningseffektivitet som følge af, at kommunikationen kan foregå direkte mellem producent og forbruger? Internetudviklingen medfører, at nogle mellemhandlere som f.eks. engros- og detailhandlere bliver overflødige, mens andre typer mellemhandlere dukker op. Hvordan vil en sådan udvikling påvirke handelsmønstrene? Som det fremgår, kommer man meget let vidt omkring, hvis man skal forsøge at forudsige Internettets betydning for skattesystemet. Det har derfor været vigtigt for udvalget at afgrænse den problemstilling, der belyses med nærværende rapport.

10 -10- Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser. Kapitel 3 gennemgår den teknologiske baggrund og indeholder et skøn over udviklingen i internethandlen. Kapitel 4 indeholder generelle betragtninger om Internettets konsekvenser for skattesystemet. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse og vurdering af afgiftsreglerne i relation til Internettet og et skøn over udviklingens betydning for momsprovenuet. Kapitel 6 beskriver og vurderer skattereglerne i relation til Internettet. Kapitel 7 ser på andre transaktioner end traditionel handel over Internettet f.eks. bankforretninger og spil, og kapitel 8 ser på de internationale initiativer, der er taget det seneste år omkring Internettet og skattesystemerne.

11 -11-2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser Der er enighed i udvalget om, at udviklingen af Internettet er en positiv teknologisk udvikling, der bør understøttes af såvel regeringen som erhvervslivet. Udvalget konstaterer, at der internationalt kan spores en vis bekymring fra erhvervslivet for, at det offentlige griber for tidligt eller forkert ind i udviklingen og forsøger at regulere den på en måde, der kan ende med at blive en barriere for udviklingen. Udvalget har forsøgt at skønne over udviklingen i handlen over Internettet. Handlen stiger eksponentielt i disse år, og det er derfor meget vanskeligt at skønne seriøst særligt langt frem i tiden. Udvalget konstaterer imidlertid, at internethandlen - den eksponentielle udvikling til trods - næppe vil fylde væsentligt i økonomien på denne side af år Det kan konstateres, at handel via Internettet - i hvert fald til private forbrugere - endnu er i en begyndelsesfase, som bl.a. er hæmmet af begrænsninger i anvendelsesmulighederne for betalingskort. Når disse forhindringer ikke længere er til stede, må det forventes, at handlen via Internettet får en betydelig større udbredelse. Denne større udbredelse af mulighederne for at handle via Internettet hos danske virksomheder vil samtidig skabe en større interesse for handel via Internettet i det hele taget, således at antallet af køb i udlandet vil stige. I takt hermed vil de administrative systemer, der skal sikre, at momsen i de tilfælde, hvor reglerne foreskriver det, bliver betalt i Danmark, komme under pres. Samtidig vil der inden for de gældende regler kunne ske forskydninger fra køb hos en dansk leverandør med dansk moms til køb hos en udenlandsk leverandør uden dansk moms specielt i de tilfælde, hvor der er store momsforskelle. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere Internettets betydning for skattesystemet og for danske virksomheders konkurrencemæssige stilling på længere sigt. Hertil kommer, at de internationale diskussioner, der skal føre til forslag til fælles internationale løsninger, først lige er kommet i gang. Udvalget har dog konstateret, at det er en generel opfattelse i Danmark og i alle øvrige OECD-lande, at vi står foran en nyskabelse, der vil føre til omfattende ændringer i de kendte handelsmønstre. Disse ændringer vil have betydelige økonomiske og samfundsmæssige

12 -12- konsekvenser. Det er også en generel opfattelse, at udviklingen kræver en stillingtagen på internationalt plan til, hvordan man håndterer de krav, den nye udvikling stiller. Det er udvalgets opfattelse, at der ikke er noget akut behov for ændret skattelovgivning alene som følge af Internettets og internethandlens udvikling. Internethandel bør som udgangspunkt beskattes som enhver anden form for handel. Der skal ikke indføres nye skatter på eller skattefritagelse af internethandel, der skaber forvridninger i markedet. Udvalget opfordrer til: at danske myndigheder fortsat deltager aktivt i de internationale diskussioner om Internettets udvikling i EU-, OECD-, og WTO-regi, at Danmark i EU-regi arbejder for, at den afgiftsbetingede konkurrenceforvridning på markedet for digitaliserede produkter begrænses, at det internationale bistandssamarbejde mellem skattemyndigheder intensiveres, at skattemyndighederne sikrer en effektiv kontol med korrekt afregning af told og moms af pakkepost, at skattemyndighederne i samarbejde med de øvrige EU-lande intensiverer kontrollen med fjernsælgere, der ligger over kr.'s grænsen, at erhvervslivet er meget opmærksomme på udviklingen i internethandlen, da den kan medføre betydelige strukturelle ændringer indenfor bestemte brancher ikke mindst de brancher, hvis varesortiment kan digitaliseres og leveres via nettet, at Skatteministeriet i et samarbejde med de berørte brancheorganisationer løbende overvåger og vurderer virkningerne af forskelle i de danske skatter og afgifter i forholdet til udlandet, at udvalget fortsætter sit arbejde og afgiver en ny statusrapport ved udgangen af Det er som nævnt ovenfor udvalgets opfattelse, at der ikke er et akut behov for at ændre skatte- og afgiftsreglerne alene som følge af internethandlen. Dels må det antages, at det absolutte niveau af handlen via Internettet - på trods af dens store udvikling i de førstkommende år - kan håndteres med de nugældende regelsæt, dels

13 -13- skal eventuelle ændringer ske inden for rammerne af det internationale samarbejde, hvor diskussionerne fortsat er i gang. Der er dog behov for, at man allerede nu begynder at overveje, hvilke ændringer der er relevante på noget længere sigt. Hvis der på længere sigt bliver behov for ændrede regler, bør forskellige hensyn indgå i overvejelserne og afvejes i forhold til hinanden. Reglerne skal så vidt muligt beskytte skatteprovenuet, forebygge skatte- og afgiftsbetinget konkurrenceforvridning og sikre Danmark som et attraktivt sted at placere virksomheder og beskæftigelse, og samtidig skabe rammer for en uhindret udvikling af elektronisk handel og de dertil knyttede ændringer i handelsmønster og erhvervsstruktur. Eventuelle fremtidige regelændringer bør så vidt muligt gennemføres i et internationalt samarbejde. Dels er problemstillingen grundlæggende international, dels vedrører den i vidt omfang regelsæt, som allerede er internationale - primært i EU-regi. I de internationale fora, hvor de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af elektronisk handel diskuteres, bør Danmark være stærkt repræsenteret. Afgørende for en effektiv repræsentation i de internationale fora er, at Danmarks synspunkter formuleres med støtte fra og i åben dialog med repræsentanter fra dansk erhvervsliv. Udvalget konstaterer, at Internettet er et led i internationaliseringen af økonomierne som generelt medfører øget mobilitet af varer og kapital og dermed øget pres på de skatter, der påhviler mobile kilder. Udvalget har peget på, at der er tendenser til, at virksomheders værdiskabelse og overskud i højere grad knyttes til viden og udvikling end til produktion. Tendenserne har særlig betydning for vidensintensive virksomheder som f.eks. virksomheder inden for IT-branchen. Samtidig medfører udviklingen inden for informationsteknologien, at produktion af viden til brug for produktionen ikke længere er bundet af, hvor produktion og salg finder sted. Disse virksomheder er derfor i deres valg af placering meget påvirkelig af skattereglerne. Der er efter udvalgets opfattelse behov for, at udviklingen også efter fremlæggelsen af denne rapport følges nøje. På denne måde kan der skabes mulighed for, at der i lyset af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling sker en løbende vurdering af de danske skatte- og afgiftsregler og reglernes betydning for danske virksomheders konkurrencemæssige stilling. Det foreslås derfor, at udvalget fortsætter sit arbejde og afgiver en ny statusrapport ved udgangen af 1998.

14 -14-3 Internettet og internethandlen Oplysningerne i kapitel 3 baserer sig på Forskningsministeriets publikationer, IT i tal (Forskningsministeriet, 1997) og Danske virksomheders brug af IT 1997 (Forskningsministeriet, 1997) og på en analyse af internethandlen i Danmark foretaget for Forskningsministeriet af analyseinstituttet IDC. 3.1 IT i husstandene 53 pct. af de danske husstande havde pc i 1997, hvilket er en fordobling på kun tre år. Der er ikke tegn på nogen stagnation eller udfladning i denne udvikling, idet yderligere 17 pct. overvejer at købe pc. Sammenligner man udbredelsen af pc'er med andre goder såsom opvaskemaskine, mobiltelefon, video m.m., er pc'en ved at være et normalt gode i danske hjem. Det er således mere almindeligt at have pc end opvaskemaskine eller mikrobølgeovn. Pc'er er dog stadig ikke lige så udbredt som videomaskiner eller cd-afspillere. Som generelt geografisk mønster er der en tendens til, at flere husstande har pc i bykommuner, på øerne og i hovedstadsområdet end i resten af landet. På samme måde er der en tendens til, at jo højere uddannelsesniveau, jo større andel har pc. Ser man på udbredelsen i forhold til husstandsindkomst, er der en meget klar tendens. Eksempelvis har under 20 pct. af husstandene med en årlig husstandsindkomst på mindre end kr. en pc, mens den tilsvarende andel for husstande med mere end kr. om året er over 60 pct. Bag disse tal ligger imidlertid en anden klar tendens. De lavere indkomstgrupper, med undtagelse af den laveste, er begyndt at anskaffe sig pc, og det er således indkomstgruppen kr. pr. år, der har haft den største fremgang siden december Familien Danmarks pc kan generelt karakteriseres således: Den er ca. 1 til 2 år gammel, har en processor af typen 486 eller Pentium, mere end 8 Mb Ram og en harddisk på mere end 500 Mb. Som styresystem anvendes DOS og Windows eller Windows 95. Denne beskrivelse dækker mellem 50 pct. og 75 pct. af de danske husstandes pc'er. Langt de fleste (85 pct.) har tilsluttet printer, og ca. halvdelen kan i kraft af, at de har lydkort og CD-ROM-drev, betegnes som multimediecomputere.

15 -15- Af væsentlig betydning er det, om husstanden er i stand til at kommunikere elektronisk med omverdenen. Dvs. sende og modtage elektronisk post, gå på Internet, bruge homebanking, osv. Det kræver et modem, og det har 25 pct. af husstandene med pc, hvilket er en stigning på knap 40 pct. på et år. Dette betyder, at 12 pct. af de danske husstande i dag er i stand til at kommunikere elektronisk via deres pc. Pc'en i husstanden bruges generelt meget alsidigt. Anvendelsen spænder fra professionelt arbejde over underholdning til kunstforeningsaktiviteter. Det er dog mest normalt, at den bruges til spil, i forbindelse med studium, professionelt arbejde eller til husholdningsregnskabet. Dette brugsmønster har ikke varieret synderligt igennem de sidste tre år og giver dermed et godt indtryk af pc'ens rolle i familien. Man må dog forvente en vis udvikling i dette brugsmønster i takt med, at pc'erne eller andre tekniske løsninger i stigende grad bruges til elektronisk kommunikation. Brugen af pc'en har været præget af, at den har været en isoleret enhed, hvis hovedfunktion var tekstbehandling og underholdning. I.takt med at husstandene kommer på nettet, må man forvente, at pc'en vil blive brugt endnu mere alsidigt, og at pc'en vil blive en kommunikationsport i husstanden på linie med telefonen og tv'et. Dermed vil flere i familien end de i dag én til to - typisk mandlige - brugere få nytte af den. Der er ca. 2,4 mill, husstande i Danmark. IDC vurderer, at danske hustande havde et internetabonnement i 1997, og forventer, at dette tal vil stige til husstande i år IT i virksomhederne I foråret 1997 havde 78 pct. af virksomheder med over 5 ansatte installeret et lokalnet som IT-platform, og lidt flere havde etableret en ekstern elektronisk forbindelse (82,3 pct.) med hovedvægten på en relativ lille kapacitet på niveau med en hjemmecomputer. 48 pct. af virksomhederne med over 5 ansatte var opkoblet til Internettet. 10 pct. havde egen hjemmeside, og andre 10 pct. planlagde oprettelse af en hjemmeside. 7 pct. af virksomhederne med over 5 ansatte brugte Internettet til at foretage elektroniske bestillinger og indkøb, og 2 pct. solgte egne varer via virksomhedens hjemmeside.

16 -16- Mere end hver anden virksomhed (53 pct.) mente, at der er for stor usikkerhed ved betalingsformidling over nettet, og blandt de helt store virksomheder (over 200 ansatte) var det 70 pct., der mente dette. Næsten hver anden virksomhed (46 pct.) mente ligeledes, at de juridiske usikkerheder i forbindelse med garanti, aftaleindgåelse, betingelser m.v. er for store. Andre forhold som teknologiinvesteringernes størrelse, intern omstilling, for lille kundepotentiale, teknisk kompleksitet m.v. oplevedes ikke som store barrierer af virksomhederne. IDC vurderer, at danske virksomheder havde et internetabonnement i 1997, og forventer, at dette tal vil stige til virksomheder i år Hvad er Internettet Indledning Populært siges det om Internettet, at det er et netværk af netværk. Hermed rammer man ganske vist kun det, der er det potentielle område for Internettets udbredelse. For det vil være mere præcist at omtale Internettet som den fælles sammenhæng eller grænseflade mellem netværk, som skyldes brugen af et standardiseret fælles Internet- "datasprog". Hermed angives også, at Internettet allerede har en stor potentiel platform i de eksisterende fysiske net, som f.eks. telefonnettet, og at kapacitetsudviklingen i nettransmissioner lige så meget hænger sammen med "let" softwareudvikling som "tung" fysisk netudbygning. Den grundlægende standard for "datasproget" på Internettet er en protokol kaldet TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol), som forestår kommunikationen mellem nettene. TCP/IP fungerer på den måde, at datainformationer fra en afsender splittes op i små pakker indeholdende hver sin lille andel af den samlede information. Herefter sendes disse datainformationer via nettet (ikke nødvendigvis samme vej), indtil de igen ved bestemmelsesstedet samles til en maskinlæsbar fil, som modtageren kan anvende. Også på dette område finder der en løbende udvikling sted, og nye kapacitetsforøgende protokoller er på vej. Internettet er i dag platform for mange former for funktioner og tjenester. Den mest almindelige anvendelse af Internettet knytter sig til diverse kommunikationsformer.

17 -17- De kendteste af disse er World Wide Web med dets utal af hjemmesider, nyhedsgrupperne samt brugen af Internettet til s og filoverførsel. Når en bruger - det være sig privat eller erhvervsmæssigt - vil placere sig på Internettet med en hjemmesideadresse, hvorfra andre brugere kan indhente informationer eller bestille og købe varer, får vedkommende en elektronisk adresse, kaldet et domæne. Dette domæne, der repræsenterer brugeren udadtil, siger imidlertid intet om, hvor brugerens data rent "fysisk" befinder sig, men angiver kun hvilken navneautoritet, der har tildelt domænenavnet. En adresse kan derfor udmærket have et topdomæne der lyder på.dk (domæneregistreret i Danmark), mens de data, adressen linker til, befinder sig på en maskine i USA, og brugeren, der ejer domænet, opererer fra Moskva. Disse underliggende data er fuldstændigt mobile uafhængigt af det valgte domæne og kan på ingen tid flyttes fra maskine til maskine i et hvilket som helst land, uden at man af den grund behøver at ændre domæneadressen. En nærmere beskrivelse af Internettet kan findes i rapporten "Forbrugerens retsbeskyttelse i grænseoverskridende digitale net" (Erhvervsministeriet, 1997) og i ITsikkerhedsrådets arbejdspapir "Privatliv på Internet" (Regeringens IT-sikkerhedsråd, 1997) Generel udvikling IT-udviklingen med fokus på Internettet kan anskues på flere måder. For det første kan man få et billede af den generelle udvikling ved at se på antallet af opkoblinger til Internettet. Her må man skelne mellem de rene opkoblinger, hvor alene adgang til Internettet er opnået, vi kan kalde dem brugere, og de tilfælde af opkoblinger, hvor der til disse knytter sig forskellige former for indholdsservice i form af hjemmesider, egentlige informationsdatabaser, interaktive services m.m., såkaldte indholdsleverandører. For det andet kan man få et billede af den generelle IT-udvikling med fokus på Internettet ved at se på forbruget af internetrelateret hardware og software, dvs. primært pc'er, men også modems og internetprogrammer som browsere og postprogrammer m.m. Omfanget af danskernes forbrug af hardware ses af de tal, der er angivet i afsnit 3.1.

18 - 18- Netværksudviklingen har hidtil baseret sig på anvendelsen af det eksisterende telefon-fastnet, hvor man i dag kan anvende modems med transmissionshastigheder op til 33 kbps ( bits pr. sekund). Endvidere er det muligt at få Internetadgang via det såkaldte ISDN (Integrated Services Digital Network), som er en højhastigheds digital forbindelse med en transmissionskapacitet på typisk 64 kbps. Den fremtidige netværksudvikling- eller for at være mere præcis, udviklingen i transmissionsmuligheder - er af betydning for tilgangen til Internettet, bl.a. set i lyset af muligheden for udvikling af nye og mere avancerede services, der vil kræve større transmissionskapacitet. Allerede i dag tilbyder kabel-tv operatører internetadgang i udvalgte områder i Danmark via kabel-tv-nettet. Denne adgang giver en meget stor kapacitetsforøgelse, og vil forøge hastigheden på Internettet væsentligt. Endnu udnyttes kabel-tv-nettet dog ikke optimalt. En optimering i anvendelsen, således at højere hastigheder vil kunne opnås, og flere vil -kunne få adgang, vil finde sted i løbet af de kommende år. Den såkaldte ADSL-teknologi (Asymmetrie Digital Subscriber Line) er en forbedret datatransmissionsteknologi, som baserer sig på og udnytter den almindelige telefonfastnet-struktur. Denne teknologi forventer TeleDanmark at introducere i år Hermed vil der med internetadgang over telefonnettet kunne opnås meget høje hastigheder, og det vil blive muligt at modtage lyd og levende billeder i realtidskvalitet. Endelig gøres der forsøg med luftbåren datatransmission enten radiospredt eller spredt via satellit, der i realiteten allerede på nuværende tidspunkt er muligt, men kræver yderligere udvikling før teknikken er tilgængelig for et større marked. I fremtiden vil det være muligt at købe sig til forskellige grader af transmissionshastighed og kapacitet, og heraf følger en udvikling i retning af en differentieret prisstruktur ved brugen af Internettet Internet som ny anvendelse af kendt struktur Internettet som sådan er altså ikke et nyt netværk, der er etableret ved siden af i øvrigt kendte netstrukturer som telefonnettet. Internettet baserer sig på de kendte netstrukturer og udnytter disse, men anvender andre elektroniske koder eller proto-

19 -19- koller, som efterhånden er blevet standardiseret til bl.a. det, man i dag kender som World Wide Web. Dette har haft konsekvens for Internettets tilgængelighed og popularitet, og har gjort det forholdsvist nemt at udbygge den eksisterende netværkskapacitet Anvendelse af Internettet Som nævnt kan Internettet anvendes på mange forskellige måder, som f.eks. at udstille hjemmesider, til kommunikation i lukkede grupper - nyhedsgrupperne - samt til overførsel af s og filer. Hidtil har Internettet især været anvendt af grupper, der har ønsket at kommunikere på forskellige planer. Enten på højt fagligt plan, f.eks. i forskningsøjemed, hvor nettet har kunnet kommunikere viden i optimal grad, eller på et mere privat plan, især ved de utallige nyhedsgrupper, der i dag eksisterer på nettet. Denne kommunikation har i hovedtræk baseret sig på tekstfiler, som Internettet uden problemer har kunnet transportere. Udviklingen i fremtiden går i retning af, at Internettet også anvendes til handel og markedsføring. Antallet af virksomheder, der præsenterer sig med hjemmesider på Internettet, er vokset voldsomt i løbet af I første omgang har disse virksomhedshjemmesider mere været anvendt til at præsentere virksomheden og dens produkter end som en egentlig salgskanal, enten af virksomhedens digitale varer, eller ved formidling - bestilling - af fysiske varer til levering eller af andre handelsydelser. Men dette billede er langsomt ved at vende, og det må forventes, at især handel med deciderede IT-produkter vil øges voldsomt i takt med, at netkapaciteten udbygges Sikkerhed Et af de forhold, der har været debatteret som et problem for Internettets udvikling som en attraktiv handelsplatform, er spørgsmålet om sikkerheden på Internettet. Det såkaldte public key-krypteringssystem giver mulighed for at basere elektroniske aftaler og betaling på krypteringsteknik. Hermed er der formentlig skabt en løsning på sikkerhedsproblemerne ved handel på Internettet, der kan række mange år frem.

20 -20- Der er allerede initiativer på vej til implementering af krypteringssystemet. Forskningsministeren fremsætter i folketingssamlingen 1997/98 et lovforslag om digital signatur, der har til formål at skabe rammer for sikker elektronisk kommunikation baseret på public key-kryptering. Som opfølgning herpå er der i IT-branchen planer om etablering af certificeringscentre, som har til formål at autorisere krypterede meddelelser. Krypteringsteknikken er endvidere allerede blevet bragt i anvendelse i forskellige standarder, senest det nyligt introducerede betalingssystem kaldet SET (Secure Electronic Transactions), som er introduceret af en række private aktører. 3.4 Handel på Internet Indledning Formålet med dette afsnit er at give et overblik over omfanget af den nuværende og potentielle elektroniske handel via Internettet i Danmark. Dvs. køb af varer og tjenesteydelser foretaget fra Danmark uden hensyntagen til, om leverandøren befinder sig i eller uden for landet. Fokus er i denne forbindelse på mulighederne for at købe, betale og levere varer og tjenesteydelser via nettet. Måden varen eller tjenesteydelse leveres på er helt central. Generelt kan der skelnes mellem to former for handel via Internettet: Fysisk levering. Den fysiske levering er karakteriseret ved, at kunden finder den ønskede vare på Internettet, bestiller varen og får den leveret med f.eks. posten. Digital levering. Digital levering er karakteriseret ved at hele handelen, inklusive levering, foregår digitalt (on-line). I dag er de mest oplagte eksempler på dette, at man køber et stykke software på nettet, betaler med sit kreditkort og får produktet leveret ved filoverførsel via Internettet, eller at man, i form af abonnement, køber adgang til bestemte nyhedstjenester, databaser og web-aviser. I fremtiden kan man forestille sig mere avancerede former for digital levering af f.eks. cd'er, videofilm, konsulentbistand via konferencesystemer m.m.

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Skats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Skats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Skats Aktivitetsplan for 2014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere sig om Skats planlagte

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Skat har en plan 1. del

Skat har en plan 1. del - 1 Skat har en plan 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT offentliggør hvert år en plan over, hvilke brancher eller skatteområder skattevæsenet det kommende år særligt vil interessere

Læs mere

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder - 1 - Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG. med b2b webshop. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing

Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG. med b2b webshop. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG med b2b webshop Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing HVORDAN... Hvordan skaber man mersalg? 1 Varen skal være

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

Privatlivspolitik. Coverwise Limited deler en forpligtelse til at beskytte dit privatliv og holde dine personlige oplysninger sikre.

Privatlivspolitik. Coverwise Limited deler en forpligtelse til at beskytte dit privatliv og holde dine personlige oplysninger sikre. Privatlivspolitik Denne hjemmeside opererer internationalt og er i overensstemmelse med den lokale lovgivning og regler i de pågældende lande. Denne privatlivspolitik omhandler hvordan vi bruger og behandler

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat.

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 480 Offentligt Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Samrådsspørgsmål AJ Ministeren bedes oplyse

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. - 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.

Læs mere

Tema Levering. E-handel i Norden 1. kvartal 2015

Tema Levering. E-handel i Norden 1. kvartal 2015 Tema Levering E-handel i Norden 1. kvartal 2015 Nordisk e-handel for 36,5 mia. SEK i 1. kvartal FORORD E-handlen i Norden udvikler sig stadig. Over 7 ud af 10 nordboere købte varer på nettet i 1. kvartal

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Grundnotat om. Resumé Kommissionens forslag indeholder ændringer af momsdirektivet for så vidt angår:

Grundnotat om. Resumé Kommissionens forslag indeholder ændringer af momsdirektivet for så vidt angår: Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0677 Bilag 1 Offentligt SKATTEMINISTERIET Departementet Afgift 12. december 2007 Grundnotat om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF af 28. november

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 af 12. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted

Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Brugervilkår: StamSted ApS ('StamSted' og 'Tjenesten') byder dig velkommen. Dette er vores vilkår for brugere af StamSted platformen, som er en tjeneste til

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen

Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er BYOD/Consumerization? 3 Fordele ved BYOD 4 Ulemper ved BYOD 4 3. Hvordan indretter virksomheden

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag:

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: J.nr. 2009-311-0028 Dato: 15. april 2009 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Kom godt i gang med din webs Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.30 Rammer og tendenser

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Værdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen

Værdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen Værdiansættelse af IP og transfer pricing v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen 2 TRANSFER PRICING Transfer pricing eller mere præcist koncerninterne afregningspriser angår prisfastsættelsen af

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac Agenda E handel er Danmarks vækstmotor Dansk e handelsanalyse: Hvem, hvad og hvorfor? Trends i dansk e handel www.fdih.dk 2 Vi støtter væksten Viden & Netværk Politik

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 189 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer

Læs mere

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Rapport - resumé 6. november 2014 Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Indhold 2 Indhold Resumé...

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Maj 2012 Themosquitocompany.com Case Studie Endnu en E-Intelligence Kunde Succes Historie Ophavsret eintelligenceweb.com

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1)

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1) Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.) LOV nr 385 af 25/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Lov om ændring af lov

Læs mere

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet.

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet. Kære læser Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti indgået aftale om finansloven for 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Trojka-katalog AFSÆTNING VIRKSOMHEDS ØKONOMI SAMFUNDSFAG. Gads Forlag NIVEAU C 1. UDGAVE NIVEAU A 3. UDGAVE BIND 2 NIVEAU B 3.

Trojka-katalog AFSÆTNING VIRKSOMHEDS ØKONOMI SAMFUNDSFAG. Gads Forlag NIVEAU C 1. UDGAVE NIVEAU A 3. UDGAVE BIND 2 NIVEAU B 3. Hans Henrik Jakobsen Jørgen Sauer SAMFUNDSFAG BIND 2 NIVEAU B Trojka-katalog 2015 Helle Borup Jakobsen Mette Bregendahl Kristensen Peter Manniche Riber ERHVERVS 1 Gads Forlag Nye udgivelser fra Trojka

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

4,3 mia. 26 mia. ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen

4,3 mia. 26 mia. ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen AF CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL Dansk e-handel fra eksportunderskud til eksportsucces? Med tocifrede vækstrater de senere år, er

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling Salgstrends 2017 Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling Salgsmål 2016 Over 110% 101-110% 100% 7% 16% 24% 47% når salgsbudgettet for 2016. 47% af sælgerne mener, at deres

Læs mere

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A.

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A. 27. oktober 2004 Besvarelse af spørgsmål 61, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 20. oktober 2004 Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004

Læs mere

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet Dokumentets dato 19 okt 2010 Dato for offentliggørelse SKM-nummer Myndighed 27 okt 2010 11:21 SKM2010.692.SR Skatterådet Sagsnummer 09-169879 Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resumé Bindende svar

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere