Terningespil. til sprogtræning. Terningspil til sprogtræning. 5 terninger: 1 personterning 1 farveterning 1 mønsterterning 2 tøjterninger

Transkript

1 Terningespil Bo Ege og Carl Anker Christiansen side 1 til sprogtræning består af: 5 terninger: 1 personterning 1 farveterning 1 mønsterterning 2 tøjterninger 60 svarkort: 30 svarkort med rød ramme 30 svarkort med blå ramme 10 kortplader: 5 kortplader med rød ramme 5 kortplader med blå ramme Kortpladerne er seks svarkort samlet på én plade. er tænkt anvendt som et undervisningshjælpemiddel til tale-sprogstimulerende arbejde med børn fra 4-10 år. pillet er udarbejdet med henblik på sprogtræning omkring ord- og ledrækkefølgen i sætninger og ytringer (sprogets syntaks), og dennes indflydelse på sætningernes eller ytringernes betydning (sprogets semantik). En isolering af disse sproglige komponenter er naturligvis ikke mulig i almindelig sprogbrug. progets øvrige komponenter, ordenes bøjninger (sprogets morfologi), lydenes udtale (sprogets fonologi) og talestrømmens rytmik og melodi (sprogets prosodi), vil derfor indgå naturligt, når spillet bliver anvendt. I modsætning til mange andre sproglige indlæringsspil, hvor den semantiske byrde oftest er i sætningernes eller ytringernes sidste del efter verbet i tid, vil man i især kunne arbejde med sætninger eller ytringer, hvor den semantiske byrde er i sætningens eller ytringens første del. Eksempel hvor den semantiske byrde er sidst i sætningen N + det V pn adj + adj + N pp + N manden vasker sin nye gule bil i garagen.

2 side 2 Eksempel hvor den semantiske byrde er først i sætningen kon N + det pp + det + adj + N adj + N V N damen med den ternede nederdel og grønne bluse plukker æbler vil udover anvendelsesmulighederne i den almindelige taleundervisning kunne indgå som hjælpemiddel i sprogundervisningen af døve og svært tunghøre børn. Ved hjælp af spillets visuelle opbygning og dets mulige variationer med hensyn til ord- og ledrækkefølge, vil spillet være egnet i den del af indlæringen, hvor der er divergens mellem tegnsprogets syntaks og syntaksen i tegndansk, dansk talesprogssyntaks og dansk skriftsprogssyntaks. opererer i denne sammenhæng ikke med en i forvejen fastlagt sætningsstruktur, men kan ud fra de sproglige krav varieres efter brugernes ønske og dermed anskueliggøre indholdsbetydningens afhængighed af ord og ledrækkefølge i de forskellige sprogopbygninger. bygger på, at det ved hjælp af terningkast med forskellige terninger er muligt, at få kendte symboler frem på en tilfældig måde. Disse symboler kan derefter ordnes i en rækkefølge, som kan aflæses i en meningsfuld sætning eller meningsfuld ytring. Et eksempel på terningkast med personterningen, mønsterterningen og tøjterningen kan være:

3 side 3 Der er følgende struktureringer (synstaktiske muligheder) for aflæsning af dette kast: 1. dame nederdel ternet (en dame med en nederdel, som er ternet) 2. dame ternet nederdel (en dame med en ternet nederdel) 3. ternet dame nederdel (en ternet dame med nederdel) 4. ternet nederdel dame (en ternet nederdel til en dame) 5. nederdel ternet dame (en nederdel, der er ternet, til en dame) 6. nederdel dame ternet (en nederdel til en dame, der er ternet) Af disse 6 muligheder vil rækkefølgen i 1, 2, 4 og 5 kunne give sætninger eller ytringer, der er indholdsmæssigt acceptable, medens rækkefølgen i 3 og 6 vil give sætninger eller ytringer, der indholdsmæssigt er uacceptable.

4 side 4 Det må understreges, at det er ud fra de svarkort, der er lavet til spillet, at sætningerne eller ytringerne bliver indholdsmæssigt uacceptable. Det er naturligvis muligt at lave svarkort med ternede damer, grønne drenge, mænd med nederdel osv, men svarkortene her er lavet ud fra, hvad børn almindeligvis finder acceptabelt. Derfor kan der forekomme kast, som er uacceptable uanset rækkefølgen, symbolerne placeres i. Eksempler på sådanne kast er: stribet mand nederdel varkortenes funktion i spillet er først og fremmest at virke som udpegningsmulighed eller stikmulighed efter strukturering og aflæsning af hvert terningkast. For at gøre spillet varieret er de forskellige påklædningsmuligheder tillagt piger, drenge, damer og mænd, der foretager sig forskellige hverdagsagtige handlinger. Ved udarbejdelsen af svarkortene er det tilstræbt, at såvel person som handling er umiddelbart genkendelige. varkortene repræsenterer forskellige sætningstyper. Disse er samlet i serier på kortpladerne. e oversigten i slutningen af vejledningen. Når et stik eller svarkort tages hjem, er det vigtigt at benævne såvel beklædning som person og handling. Eksempel fra spil med fem terninger: varkort: Drengen med rød skjorte og stribede bukser klatrer i et tov.

5 side 5 Forslag til spil pil med en terning og 30 svarkort En let og hurtig indføring i spillet vil kunne finde sted ved hjælp af de 30 røde eller blå svarkort og en af terningerne f.eks. mønsterterningen. varkortene anbringes med billedsiden opad. Terningerne kastes på skift af deltagerne. Den side, der vender op, benævnes f.eks. ternet. Mellem de 30 svarkort vælges et kort, hvor personen har en ternet beklædningsdel på. varkortet benævnes. Eksempel: Damen med ternet bluse taler i telefon. En indføring i spillet, med ovennævnte metodik, kan gentages med personterningen, farveterningen og tøjterningen. Herved sikres at terningernes symboler kan benævnes, genkendes og udpeges af deltagerne. pil med to terninger og 30 svarkort En fortsættelse af denne træning og en indføring i ombytning af symbolernes rækkefølge, er spil med to terninger og 30 røde eller 30 blå svarkort. Terningerne kan f.eks. være: Personterning + farveterning Personterning + mønsterterning Personterning + tøjterning Deltagerne kaster på skift de to terninger. Kastene struktureres og benævnes. Eksempel: pige rød En pige med rød (nederdel-bukser-bluse) Mellem de 30 svarkort udvælges et, hvor såvel person som farveegenskab er repræsenteret. varkortet benævnes. Eksempel: Pigen med rød nederdel spiller med bolde. varkortet hjemtages som stik eller samles i fælles stikbunke. Ved spil med personterning og tøjterning opstår uacceptable kombinationer. Eksempler: Manden med nederdel En nederdel til en dreng Deltageren kan få lov til at kaste om eller gå videre til næste deltager. Fremgangsmåden er afhængig af, hvor meget konkurrence, man ønsker at lægge i spillet.

6 side 6 pil med 3 terninger og 30 røde eller 30 blå svarkort pil med 3 terninger og 30 røde eller 30 blå svarkort foregår efter samme retningslinier som i de foregående spillemåder. Terningkombinationerne: personterning + farveterning + tøjterning er velegnede sammen med de røde svarkort. Terningkombinationerne: personterning + mønsterterning + tøjterning er velegnede sammen med de blå svarkort. Med 3 terninger kan den rækkefølge symbolerne struktureres i medføre uacceptable sætninger eller udsagn. pil med 5 terninger og 30 røde + 30 blå svarkort Den vanskeligste og mest krævende spilleform, både hvad overblik og sproglig kompetence angår, er spil med 5 terninger og 30 røde + 30 blå svarkort. Efter hvert kast benævnes de enkelte terninger. Eksempel: mand grøn ternet bukser skjorte Herefter lægges terningerne i en rækkefølge, der giver acceptabel aflæsning: mand grøn bukser ternet skjorte Kastet aflæses i læseretningen: En mand med grønne bukser og ternet skjorte. Det rigtige svarkort findes og benævnes: Manden med grønne bukser og ternet skjorte sidder i en liggestol. varkortet hjemtages som stik eller lægges i fælles stikbunke. Ved spil på denne måde opstår mange kast, der er indholdsmæssige uacceptable. Eksempler: pige rød nederdel ternet nederdel dame blå bluse stribet bluse mand grøn nederdel prikkede bukser I hvert tilfælde bør aflæsningen foretages, og årsagen til at udsagnet/sætningen er uacceptabel konstateres. Herefter kan en eller flere terninger drejes, til der fremstår et kast, der passer til et af de resterende svarkort.

7 side 7 Kortpladerne A. Billedlotteri hver deltager får udleveret en kortplade. Opråbet sker på skift af deltagerne. Terningerne kastes, struktureres og svarkortet findes og benævnes. Den deltager der har svarkortet på sin kortplade får det. Når en kortplade er fuld, har deltageren BANKO. B. Bankospil uden svarkort hver deltager får udleveret en kortplade. Opråbet sker på skift af deltagerne efter terningkast. De felter, der indeholder det opråbte, dækkes med papirstumper, brikker eller lignende. C. Billedlotteri uden terninger svarkort og kortplader vil kunne anvendes til almindeligt billedlotteri. En af deltagerne foretager opråbet med så mange enkeltheder som muligt. Eksempel: Hvad laver pigen med blå bluse og ternede bukser? V: Pigen med blå bluse og ternede bukser leger med en kat. De 10 kortplader repræsenterer 6 forskellige sætningstyper af forskellig sværhedsgrad N + det V N + det V N rød pigen sjipper blå manden graver rød damen vander blomster blå damen tørrer hår

8 side 8

9 side N + det V PP + N rød drengen kører i go-cart blå pigen kører på kælk N + det V PP + det + N rød manden sidder i en liggestol blå pigen kører med en dukkevogn N + det V PP blå manden vasker op N + det V det + N + PP rød damen slår et søm i