TEMA: ÆRESMEDLEMMER. Oktober 2012 Nr. 4

Transkript

1 TEMA: ÆRESMEDLEMMER Oktober 2012 Nr. 4

2 HABU Textiles Foto: Gina Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i Foreningen skiftede navn i april 2012 til: Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af foreningen optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Foreningen ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af foreningens formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Landsforeningens kursusvirksomhed er i dag overgået til S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på foreningens hjemmeside Forsiden Foreningens æresmedlemmer. Øverst fra venstre: Lisette Kampmann, Birthe Vethal, Tove Bjerring Jensen. Nederst fra venstre: Lotte Højrup, Grete Balle og Berit Hjelholt. Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra textilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næstkommende blad er: 15. november Bladet udsendes med Post Danmark. Husk adresseændring skal meddeles til: Sekretær Mona Lise Martinussen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: ellabihl@hotmail.com Annoncepriser: 1/1 side farve kr s/h kr , 1/2 side farve kr s/h kr. 900, 1/4 side farve kr s/h kr. 500, 1/8 side far ve kr s/h kr Medlemsannoncer (små): kr Ikke medl.: kr Kursusannoncer: S&V s erhvervsmæssige kurser: gratis. Andre kurser: 1/1 side kr , ½ side kr ¼ side kr Så har sommeren sluppet sit tag i Danmark og efteråret banker på. Det er tid til dybe lænestole og hyggelæsning, når regnen trommer på vinduerne - og her har du et oplagt magasin til et par timers adspredelse. Som tema for dette og næste nummer er præsentation af foreningens æresmedlemmer, som er (og nævnt i vilkårlig rækkefølge): Berit Hjelholt, Lisette Kampmann, Grete Balle, Tove Bjerring Jensen, Birthe Vethal, Lotte Højrup, Hanne Vedel, Inge Bjørn og Lis Ahrenkiel. De sidste tre - Hanne Vedel, Inge Bjørn og Lis Ahrenkiel portrætteres i næste blad. Foreningens æresmedlemmer er tilfældigvis alle kvinder, der har haft flotte karrierer, som har gjort en banebrydende forskel for vævningen, stoftrykket og broderiet på forskellig vis. Som blandt andet at få det tekstile udtryk til at blive accepteret på kunstscenen, og dermed lykkedes med at få flyttet det traditionelle syn på det tekstile håndarbejdet fra nødvendighedens, dydens og brugsfunktionens fokus til at få det tekstile værk til at blive en del af samtidskunsten. Andre æresmedlemmer har været blændende formidlere og har arbejdet målrettet på at udvikle og forbedre håndværket og få den såkaldte tavse viden italesat i form af pædagogisk/didaktisk materiale. Et materiale, som S&V Tekstilkurser værner om og underviser ud fra med stor respekt på de faglige kurser. Det er dette materiale, der løbende bliver skånsomt moderniseret, når håndværket udvikler sig i tråd med at nye materialer og redskaber kommer til. Andre æresmedlemmer har arbejdet stædigt på at holde fanen højt mht. at producere smukke, kvalitetstekstiler til det offentlige og private rum. Seje, dygtige kvinder som alle fortjener stående applaus. Nogle af kvinderne er blevet portrætteret, og andre har skrevet deres livshistorie selv. Det er inspirerende læsning! Noget andet man altid bliver inspireret af, er at rejse ud i verden og få nye input, læs den skønne artikel - En broderi guide til Firenze, hvor Trine Bøhm har været på materialejagt rundt i byen. Foreningens studietur til det tyske (bl.a. Berlin) dette forår, kommer der en beskrivelse af i næste blad. Jeg ved, de har oplevet meget på turen, så den rapport kan vi glæde os til. Jeg havde selv en uforglemmelig oplevelse i New York denne sommer, da jeg skulle finde HABU Textiles og fandt en smal og ydmyg opgang på 29th St. med en dørmand, der løftede blikket fra avisen, da jeg entrerede, og meddelte HABU Textiles on 8th - jeg lignede åbenbart en fibernørd. På 8. etage gik jeg rundt på smalle gange med lukkede døre og pudsige firmanavne på dørskiltene. Jeg fandt en åben dør, hvor jeg skulle forcere papkasser, kurve med garn, før jeg kunne kom ind i butikken. Der var garner overalt - de mest utrolige garner. Jeg søgte kun efter papir lignende garner, og der var nok at vælge imellem. Garn der var lavet af kork, effektgarner af hør og bomuld men lavet som et papirgarn. Da jeg havde listet rundt mutters alene i butikken og fundet lækre sager, spottede jeg en lille metalklokke, og jeg havde knapt løftet den fra bordet, før der blev kvitteret fra den anden side af det ikatvævede forhæng YES just a moment!. Jeg fik betalt og kom ud med en pose, som indeholdt 6 nøgler garn (af 28 gram nøglet) i forskellige kvaliteter, og jeg var lettet for knap 600 kr., - men jeg var lykkelig! Sikke en sommer. Gina H. Nielsen, redaktør Dansk Tekstillaug Bestyrelsesmøder - væv, tryk og broderi Næste bestyrelsesmøde den 30. november

3 Berit Hjelholt - Nordens forunderlige væver I forordet til bogen BERIT HJELHOLT II skriver kunsthistoriker Hanne Pedersen følgende : Berit Hjelholt har haft evnen og kraften til at omsætte sit liv og sin tro til ét stort digt. Som tilskuer er det en bevægende oplevelse at følge, hvordan det ene billede afløser det andet. Udfra naturens materialer har hun med stor tålmodighed, teknisk snilde og et visionært overblik skabt billeder, der gengiver følelsesmæssige tilstande. Hun har hævet motiverne udover den snævre og private sfære og bragt dem ind i det rum, der rummer myter, sagn og eventyr. Tak, Berit, du har med dine billededtæpper gjort livet rigere og større, også for os andre. Smukkere kan det næppe formuleres, når man gerne vil udtrykke sin taknemlighed over at have kendt Berit og oplevet hendes rige, åndelige billedverden igennem rigtig mange år. Mit første møde med Berit var en sommerdag i begyndelsen af firserne. Jeg havde efter en telefonopringning fået lov til at være elev en dag om ugen i nogle måneder for at lære at arbejde ved skaftevæven.. En stor gestus at give mig denne mulighed midt i Berits travle hverdag. Dette blev en særlig god sommer, og disse dejlige dage i Berits værksted blev begyndelsen på et langt og varmt venskab. Jeg var virkelig kommet til et sted, hvor der var grøde. Fine fåreracer græssede stilfærdigt på marken, i baghaven stod hørren og ventede på en længerevarende bearbejdning, og på et stort område var der plads til alskens dejlige grønsager. Uden for indgangsdøren til huset lå den skotske hyrdehund ved siden af katten Kristoffer i skøn landlig idyl. Hvilket dejligt landskab åbenbarede sig ud for ejendommen i Vust, som Berit og Gunnar Hjelholt havde fundet og købt oppe i det nordvestjyske tæt ved hav og klit. Inden døre afløste den ene aktivitet den anden. Råulden blev vasket, farvet og kartet før spindingen. Hørren krævede et kæmpe forarbejde, før den kunne spindes, og jeg mindes, at Berits mand til tider måtte træde til ved enkelte af disse sysler. Det var dejligt at sidde ved den store skaftevæv i værkstedet, alt imedens Berit var optaget af sine mange gøremål. Hun gav opmuntring og frihed og var tit og ofte optaget af filosofiske spørgsmål: Om det at skabe, om vejen fra kunsthåndværk til den frie mere usikre billedvævning, om store åndelige spørgsmål og ikke mindst indholdet i det næste værk, som var under tilblivelse. Det var spændende at opleve, hvordan Berits tanke- og drømmeverden udmøntede sig i fine skitser, der senere blev omsat til store smukke vævninger. Ved sin side havde Berit igennem en lang årrække en meget trofast og dygtig hjælper, Helga Jensen, der i bog nr. II har skrevet et afsnit om hverdagen i vævestuen, hvor hun på en fin måde beskriver de mange praktiske processer, der går forud for skabelsen et stort værk. Berit har altid arbejdet som en maler, hvor paletten var karterne. Her blev totter af uld blandet indtil de ønskede farver fremkom. Omkring frokostbordet i det lille køkken blev der talt om mange ting, og Gunnar Hjelholts særlige form for humor fik ofte både smil og latter frem. Berit serverede kantareller og andet godt fra naturens store køkken, og efter måltidet sad vi en stund og hvilede os i den tilstødende stue. På en af væggene hang en billedvævning, som jeg ikke kunne få øjnene fra. Brudepar vævet i Et meget nordisk billede, hvor bruden på sit hoved bærer en brudekrone, en ældgammel tradition, som endnu holdes i hævd enkelte steder i Norden, når velstående brude bliver kørt til kirke. Brudgommen med høj sort hat har en lysende blomst i sin højre hånd, stående bag et æsel, der leder tankerne hen på fortællingen om Maria og Josef. I dag har denne billedvævning en plads i Tuskærs permanente Samling, thi da udstillingen efter Berits 85 års dag her skulle tages ned, ville hun forære mig en vævning. Jeg turde ikke udtrykke mit ønske højt, så det må have været tankens kraft, der gjorde, at hun valgte at give mig netop den billedvævning, som jeg havde et ganske særligt forhold til. Berit er en klog kvinde og hendes ræsoneren over de store tilskikkelser i livet, sorger og glæder, men også længslen efter sit fødeland, viser en både livskraftig og dybt religiøs holdning med evne til at forvandle livets tilskikkelser til lys og liv. Hun er født i et fiskerhjem i det nordlige Finland i 1920 og var ofte med sin far ude at fiske og fik derfor meget tidligt respekt for de store naturkræfter, man oplever, når man bor tæt ved havet. Stedet i Vust, som Berit og Gunnar Hjelholt fandt i året 1970 var beliggende mellem Thorup og Lild Klitplantage i Nordvestjylland, og her fandt Berit et landskab, hun kunne trives i. Om dette udtaler hun i et interview gengivet i bogen Berit Hjelholt I: Der er ret stor lighed mellem det nordvestlige Finland, jeg kommer fra, og egnen her i det nordvestlige Jylland. Det har også en betydning, bl.a. den, at så behøver man ikke søge tilbage til nogle minder og romantiske forestillinger om det, som var. Når man finder et miljø, hvor man føler sig hjemme, er man fri til at arbejde. Og senere i interviewet: Naturen, hvor jeg bor, inspirerer mig. Derfor også de store formater. Lyset er stærkt, linjerne er store, og alt det ønsker jeg at vise i mine billeder. Men jeg må være forsigtig og arbejde med at sortere og glemme det, som ikke skal være med. Tilværelsen er ikke kun barnlig og uhæmmet spontanitet. Billedet må have sin egen verden i helhed, farver, linjespil og motiv, og også pege fremad bliver et kunstnerisk vendepunkt for Berit, hvor hun sammen med sin mand rejste til Kyoto i Japan, hvor Gunnar Hjelholt skulle deltage i en konference. Tiden udnyttede hun til på egen hånd at gå på opdagelse i denne fremmede kultur.. Hun var overvældet over at se den lethed, hun oplevede hos japanske tekstilkunstnere, der lader lyset indgå transparent i deres kunst. Berit var også betaget af den halvt transparente tåge, der trængte igennem de tynde bambusvægge og skabte en helt egen sart stemning. Her fandt hun noget, hun kunne identificere sig med, hvor hun følte sig løftet af det særlige lys og af skønheden i tingene. Nye muligheder opstod i hendes sind og skaben for at finde frem til en mere transparent flade, og i de følgende år fødes mange store værker. Et mesterligt værk, som jeg aldrig kan glemme og som ramte mig stærkt, var billedvævningen Natten, som jeg oplevede første gang på en udstilling i Helsingør. Natten, x 230 cm (todelt) Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum I dag tilhører værket Vendsyssel Kunstmuseum. Om dette værk fortæller kunstneren følgende: Sommeren 1975 vævede jeg et tæppe, jeg kaldte Natten. Da vævede jeg bedst fra fire til otte om morgenen. Det var tiden mellem skumring og dagning, der lå i bevidstheden som en uendelighed, en drøm, der førte mig ind i min billedverden. En varm sommer var det, og jeg sov ude under åben himmel. Vågnede, når lyset kom, og havde en meget stærk oplevelse af natten på vej mod lyset. Kristoffer, vores store kat, var hjemkommen fra nattens togter og lå 4 5

4 på min hovedpude. Al den friske luft, jeg kom til at indånde, gav mig fornemmelsen af lethed og en masse energi. Jeg kom hurtigt i gang med at væve, mens jeg endnu havde dette morgengryets lys i frisk erindring. Fandt også ud af, at jeg ikke skulle tage den forgangne dags problemer med mig gennem natten. Så jeg forlod ikke væven om aftenen, før jeg så vidt muligt havde rettet alle fejlene og vidste, hvor jeg skulle starte om morgenen. År 1986 startede jeg mit helt eget kulturcenter her i den yderste klit syd for landsbyen Fjaltring efter i ni år at have boet og arbejdet på Tukak Teatret. I de første 6 år var kun loftet og salen færdig bygget, alligevel fik jeg lyst til at påbegynde udstillingsvirksomhed, og hvad var da mere naturligt end at bede Berit være den første udstiller her sammen med vores lokale billedhugger Eigil Westergaard. Det var i året 1989, hvor også den første tekstilbiennale blev afholdt. En biennale, der havde et tiårigt forløb med skiftende dommerpanel. Ved to biennaler var Berit en af fire dommere, og jeg oplevede også her Berits stilfærdige og meget seriøse tilgang til bedømmelse af de indsendte arbejder. Vi er nu fremme ved år 2000, hvor Berit kan fejre sin 80 års fødselsdag d. 21. september. Vi aftaler, at Tuskær skal afholde en stor fødselsdagsudstilling, et projekt jeg glædede mig utrolig meget til at gennemføre. Arbejdet går i gang, og det lykkes at få store og helt fantastiske udlån i hus. Værket Natten lånes fra Vendsyssel Kunstmuseum, det pragtfulde billedtæppe Hjemve, et tredelt tæppe, hvor motivet næsten er identisk med Natten bliver godkendt udlånt fra Kunstindustrimuseet og Koggen fra Danmarks Radio, Ålborg. Desuden udlån fra mange private og naturligvis fra Berit selv. Udstillingen bliver et absolut højdepunkt i Tuskærs udstillingsvirksomhed gennem 25 år. En dyb, dyb glæde fyldte sindet over at få givet så stor en gave det var, at kunne smykke rummene med denne rige og forunderlige billedverden. Desværre fik Berit ikke selv oplevelsen af åbningen, da hun kort tid forinden var udsat for et færdselsuheld, der gav hende piskesmæld. Berit kom dog senere i udstillingsforløbet sammen med sin mand for at bese udstillingen, og jeg følte også, at hun var glad og tilfreds med resultatet. Udstillingen blev set af daværende direktør for Brandts Klædefabrik, Karsten Orth, som herefter fik udstillingen videreført til Odense. Vores kontakt fortsætter, og vi taler ofte sammen i telefonen. En dag i året 2002 fortæller Berit mig, at Statens Kunstfond havde købt den seneste store billedvævning Jeg så HAM som barn. Det skulle jeg kun høre en gang, førend jeg hvæssede min pen og skrev en ansøgning. Samme år havde jeg nemlig den store glæde, at Ny Carlsbergfondet, Lokale- og Anlægsfonden samt Lemvig Kommune bevilgede penge til en mindre tilbygning til Tuskærs højloftede lokale Katedralen mod syd. Min drøm var at skabe et rum, en oase som modvægt til alt det strømmende i tiden, og med hjælp fra mange gode kræfter, lykkedes det. Ansøgningen til Statens Kunstfond blev også imødekommet, og Tankegangen, som jeg havde døbt det nye rum, fik meget hurtigt tilført det smukke kunstværk, et poetisk smykke i gyldne farver, som igennem en nu tiårig periode har prydet Tuskær. Mange, mange gæster kommer igen og igen for at sidde i Tankegangen og blive beriget af Berit Hjelholts skønne billedvævning. I efteråret 2003 blev Berit opfordret til at lave en stor udsmykning til plejehjemmet Solgaarden i Fjerritslev. Et stort arbejde gik nu i gang. Syner, drømme og tanker bliver omsat til mange timers arbejde med nye skitser og farveprøver, der præsenteres for kommunalbestyrelsen. Efter godkendelsen kan arbejde ved væven begynde, og det sidste store billedtæppe fra Berit Hjelholts hånd vokser frem. Ind fra havet vandrer en række lodrette skygger, der kunne være mennesker på vandring gennem livet eller måske orgelpiber i et kæmpestort brusende orgel med solen som den lysende engel der gennemsyrer vævningen, en budbringer om livet efter livet. Værket fuldføres år 2005, et stort værk i 3 dele, som måler 205 x 320 cm og navngives Spænd over os dit himmelsejl. Titlen er fra salmen af samme navn, skrevet af Leif Rasmussen, og første vers lyder således: Spænd over os dit himmelsejl. Rør jorden med din finger. Lad himmelbuen være spejl for lyset, som du bringer. Sæt fredens bue som et skjold mod mørke, død og krigens volddu himmelbuens Herre. Da billedvævningen er færdig besøger jeg en dag Berit og bliver helt overvældet, da hun åbner dørene og viser mig dette store værk Oplevelsen går dybt, og tankerne på flugt. Tænk, om jeg kunne få tilladelse til at vise vævningen her på Tuskær. Også denne gang står lykken mig bi med tilladelse fra Kommunalbestyrelsen til et udlån før afsløringen på plejehjemmet. Nu aftaler vi, at også Berits 85 års dag skal fejres her, og med denne store billedfortælling på endevæggen i Katedralen opbygges atter en smuk udstilling. Ved åbningen var Berit denne gang alene uden sin elskede Gunnar, der døde efter lang tids sygdom i Udstillingen tiltrak også denne gang rigtig mange besøgende, der opløftede og berigede kunne forlade stedet. I 2005 bliver Berit og Gunnar Hjelholts fælles hjem i Vust gennem 35 år solgt, og Berit køber nu et mindre hus i Fjerritslev tæt ved det nybyggede plejehjem. Da tæppet Spænd over os dit himmelsejl skulle indvies, inviterer hun mig til at være med ved indvielsen. Det blev en glædelig dag. Arkitekten havde efter prøveophængningen tilføjet en smal rude i nichen, så lysforholdene var optimale til dette smukke værk. Da øjeblikket kom, hvor afsløringen skulle finde sted, var der først dyb stilhed ved synet af dette meget smukke værk, der bevægede os alle. Herefter fik glæden forløsning gennem salmen Se, nu stiger solen, som vi alle sang af hjertets lyst. I dag væver Berit stadig, men det helt store arbejdsliv er til ende. Berit har sat sine spor overalt i landet og langt ud over landets grænser, bl.a. i Sverige Norge, Finland og USA. I et utal af kirker er hun repræsenteret både med messehagler og store forunderlige udsmykninger. Også museer, gymnasier, skoler, uddannelsesinstitutioner, rådhuse, biblioteker, plejehjem, Danmarks Radio samt mange private. Har købt eller fået billedvævninger, som gaver fra store og små fonde. Og sidst men ikke mindst vandt Berit konkurrencen, der blev udskrevet fra Folketingets Kunstudvalg i Det store billedtæppe Som en rejselysten flåde blev indviet i Et værk i blålige nuancer, et ophøjet værk med en stræben opad, som er så kendetegnende for Berits billedlige udtryk. Ved et utal af udstillinger her i landet og ved store internationale begivenheder har hendes værker fået fortjent opmærksomhed. Nævnes kan f.eks. deltagelse i Danish Expressions in Texstile i U.S.A. arrangeret af Smithsonian, hvor den efterfølgende bliver omtalt i New York Times, illustreret med værket Natten. Året efter deltagelse i en international udstilling i Pittsburgh, hvor billedvævningen Dagen får to priser. Deltager i 1978 i den tredie internationale tekstiltriennale i Lodz, Polen, hvor Berit modtager guldmedalje for værket Den lange sørejse. Modtager ærespræmie ved World Crafts Councils textiludstilling i Jakarta, Indonesien. Ja, jeg kunne fortsætte med denne opremsning, side op og side ned med tilføjelse af et utal af hæderslegater, som Berit har modtaget. Nu må jeg dog slutte, for der er en deadline, jeg må overholde. Der er ingen tvivl om, at vi hver især har en bestemmelse med vort liv her på jorden. Berits utrættelige arbejde med at skabe store fortællinger ud fra naturoplevelser, visioner, tanker og drømme, myter og eventyr båret af en stærk tro er én stor fuldbyrdelse. En varm tak til denne Nordens forunderligste væver. Elin Nilsson, Fjaltring d. 14. august Spænd over os dit himmelsejl - billedtæppe til plejehjemmet Solgaarden Fjerritslev

5 En broderi guide til Firenze En tur til Firenze kan være en god investering for den broderiinteresserede. Byen har en rig tradition for broderi i alle former og afskygninger, og besidder samtidigt et større udvalg af butikker, der med garanti vil være i stand til at inspirere den unge såvel som ældre brodøse, men også alle andre tekstil nørder. Hvis man vover sig ind over dørtrinet til dette eksklusive skrædderi med butik, bør man bemærke et meget gammelt og smukt guldbroderet vægstykke, der hænger i en lille afkrog. Campolmi Roberto Filati, Via Folco Portinari, 19/21 /r. Ceruti, Via del Proconsolo, 20 /r. Selvom broderi i Firenze, som i resten af verden, er i overhængende fare for at uddø i sin traditionelle form, indeholder byen stadig synlige spor af sin historie og stolte tradition for det gamle håndværk. Jeg har besøgt den charmerende, toscanske hovedstad, og har lavet en guide til interessante butikker, der alle med undtagelse af en enkelt, ligger i Firenze s gamle bydel i centrum af byen, og indenfor minutters gang fra hinanden. Jeg afslutter min tur på museet Palazzo Davanzati, der udover at være en værdig afslutning på min broderitur til Firenze, også viser sig at tilføre en ekstra, personlig dimension til min rejse. Mirko Filati di Campi, Piazza San Lorenzo 35 /r. Min broderitur starter i en kælderbutik på et hjørne af pladsen foran den smukke kirke San Lorenzo. Butikken har ligget der i 40 år og bestyres af to søde, midaldrende damer. Der er et væld af forskellige strikkegarner, og en hel del broderiartikler og -udstyr at finde. Udvalget af DMC er stort, og tæller alt fra deres perlegarner, metal garner på spole til garner, der er indparfurmerede så broderiet kan dufte, eller lugte om man vil, af f.eks. frugt! Casa dei Tessuti, Via dei Pecori, 20 /r. Få gader væk ligger Casa die Tessuti, der hverken er for brodøser eller den almene mand eller dame, men til gengæld er en usædvanlig smuk butik, indeholdende alenlange reoler med utrolig smukke, og meget dyre stoffer af høj kvalitet. Flere steder i butikken ser man artikler eller fotos af den danske kongefamilie, som butikken har leveret stof til ved flere lejligheder. Et par gader øst for den smukke domkirke, Duomo, ligger Campolmi Roberto, der, forhandler det tyske mouliné garn Madeira som den eneste broderiartikel. Farveudvalget er dog stort og smukt, og prisen lav! En dukke, der her sælges indpakket i en praktisk flad, plastikemballage, der sikrer at garnet ikke ugler sig sammen under brug, løber 10 meter og koster 0,8, hvilket rundt regnet svarer til 6 kr! Men hvad Campolmi mangler til brodøsen, indeholder den til gengæld til strikkeentusiasten. Hylderne bugner af alskens garner af forskellige kvaliteter i enorme reoler, hvor restpartier sælges for 2 (15 kr) per 100 gram. Et par minutters gang i sydlig retning fra Campolmi ligger den traditionsomspundne Ceruti, der har produceret messehagler siden 1890, og som stadig har ældre italienske damer til at håndbrodere for sig. Butikken sælger ikke broderiartikler, men er alligevel et besøg værd for deres fine eksempler på guldbroderi og broderede borter. TAF, Via Por Santa Maria, 17/r I gaderne bag den charmerende og pulserende Piazza Signori, ligger der to brodeributikker overfor hinanden med navet TAF. Den ene sælger håndbroderet børnetøj, den anden traditionelle, håndbroderede duge, dækkeservietter, håndklæder mm. Også TAF benytter sig af de stadig færre, ældre brodøser bosat rundt omkring i Italien til at brodere deres produkter, der sælges i forskellige mål og størrelser. Især deres duge er en efterspurgt vare blandt deres internationale kunder

6 Rikke Ruff Medlemsudstilling Værkstedsbesøg Traditionen tro vil jeg som nyt bestyrelsesmedlem - på opfordring give en kort fortælling om min textile habitus. Min store passion er kollektive broderiprojekter. I år har jeg været medarrangør af to, for mig, spændende broderi events. Det 31 meter lange broderede Helsingør Tapet blev udstillet i Gjethuset under titlen: Kunst på Flugt. Malerier og digte fra herboende flygtninge samt textiler og genstande fra tapetet s historie blev forenet i én stor fortælling. For få dage siden skrev vi historie, ved at afholde Verdens Broderidag for første gang i Danmark. Ideen er opstået i Sverige via Täcklebo Broderiakademi og på bare tre uger og en impulsiv indskydelse fik jeg i samarbejde med broderibloggen.dk med lynets hast arrangeret en broderi event på Frederiksberg. Hele tilrettelæggelsen foregik på nettet med hjælpsomhed fra broderientusiaster i det ganske land. Vi broderede Fredsduer, som senere skal sammenfældes til et fælles projekt. Jeg har været medlem af den svenske broderiforening Täcklebo Broderiakademi i knap 20 år men blev oprigtig glad, da Dansk Tekstillaug besluttede at indlemme broderiet i landsforeningen. Jeg er i sin tid uddannet på Håndarbejdets Fremmes Seminarium og har i en periode været broderilærer på seminariet. Jeg har taget museumsformidleruddannelsen og været ansat som aktør på Frilandsmuseet et meget varieret job, fra gåseplukning til høstarbejde og fra museumsvært til brodeuse. I Kerteminde var jeg så heldig via Husflid at få mulighed for at oprette VærkstedsMuseet. Et hands-on museum. Som socialpædagog har jeg arbejdet på textilværksteder bl.a. indenfor psykiatrien og benyttet broderi som kommunikationsmiddel. Jeg er med i BroderiBallader og har tidligere fået udgivet: Broderi med Fantasi. Jeg er optaget af broderi i den eksperimenterende genre og interesseret i brugen af broderiet som nonverbal kommunikation gerne i internationalt regi. Jeg har opfundet: Autonom Hulsøm og nyder at undervise i broderi. Brodeuse / museumsformidler Rikke Ruff August TEX-antik fylder to Det startede med 30 bøger i to kurve en gang i august 2009 ved tekstil bogdag på Østerbro. Det udviklede sig til en dille over sommeren 2010 og er nu blevet til en skøn og glad hobby med masser af hyggelige timer omgivet af utallige håndarbejdsbøger inden for alle mulige tekstile emner. Med andre ord jeg har fået mig en lille netbutik, som her i sommer har fået en ny struktur, der bygger på 12 forskellige emnegrupper. Kig gerne forbi og tjek det emne, du er optaget af. Broderi, strik, mode eller vævning prøv dig frem. Mange venlige hilsner fra Lisbeth Tolstrup Vestsjællands Tekstil- og Vævekreds holder medlemsudstilling i: Holbæk Fritidscenter, Mellemvang 27, Holbæk. Lørdag d. 6. og søndag d. 7. oktober begge dage kl Ud over selve medlemsudstillingen er der en særudstilling med temaet Mixed Media. Udstillingen åbnes lørdag kl. 10 af væver Margrethe Agger, og gæsteudstiller er stenhugger Lars Rasmussen, Bjergsted. Som vi plejer, er der en lille cafe og en salgsbod - og nogle medlemmer vil arbejde med forskellige håndværk. Der er gratis adgang til udstillingen. Venlig hilsen Elise hos gobelinvæver Anet Brusgaard den kl 17 Denne gang er det lykkedes at få lov til at besøge Anet Brusgaard, som arbejder med gobelinteknikken i sine værker. Hun vil denne dag fortælle om, hvordan hun arbejder og hvorfra hun henter inspiration. Anet Brusgaard har taget afgang fra Designskolen i 1980 og har siden videreuddannet sig i Frankrig med focus på gobelin-teknikken. Hun har studeret i Aubusson, som er et af de vigtigste centre i Frankrig til fremstilling af gobeliner. Anet siger Hver gang jeg træder ind i et værelse dekoreret med monumentale vævede tæppe, gamle såvel nye, bliver jeg grebet af en fascination. De gamle historiske gobeliner er overvældende i deres skønhed og deres teknikker, som gennem århundrede er forfinet og som i dag stadig danner grundlaget for et vævet billedtæppe. Anet Brusgaard har deltaget i mange udstillinger i ind- og udland og er repræsenteret med sine værker i det offentlige byggeri. Desuden er Anet Brusgaard aktiv i Europa Tapestry Forum, som er dannet af en gruppe gobelin vævere fra hele Europa, hvis formål er at skabe en platform for professionelle gobelin kunstnere. Gruppen er netop aktuel med udstillingen ARTAPESTRY3, som lige har været vist På Silkeborg Bad. På gensyn den kl 17. Pris kr. 100 Anet Brusgaard, Kastelsvej 6, over gården 2100 Kbh. Ø Tilmelding: Kirsten Klie, kirstenklie@hotmail.com Øverst: Gobelintæppe - Croix noires Perforeés, 200x200 cm. Nederst: Anet Brusgaard på værkstedet 28 29

7 Ikat-studietur til Flores og Sumba i Indonesien I slutningen af maj var vi en gruppe på 9 der tog til Indonesien for at studere ikatvævninger. Især to mindre øer i den østlige del at Indonesien er kendte for deres ikatvævninger, nemlig Flores og Sumba, og det var hertil studieturen gik. Turen var guidet af den lokale og tekstilkyndige mand, Ignasius Kassar, som gennem en årrække har opbygget et godt kendskab til folkene i de ikatproducerende landsbyer og har arrangeret tekstilture dertil for især svenske og japanske vævere. Han havde virkelig sat alle sejl til, og vi fik en fantastisk tur med et indhold, der langt oversteg vores i forvejen høje forventninger! Turen startede på Flores, hvor vi besøgte 3 landsbyer, som hver især har deres særkende mht. motiv- og farvevalg. Trods det at de fleste indbyggere på de to øer er katolikker, har de stadig især på Sumba en stærk naturreligion, som præger deres billedvalg og symboler i vævningen. Disse symboler blev omhyggeligt forklaret for os af Ignasius både på stedet i landsbyerne og om aftenen på hotellet, når vi tog vores indkøb frem efter en lang og begivenhedsrig dag. Især i landsbyen Ngella, hvor vi boede og overnattede to nætter, fik vi en grundig indføring i alle processerne ved farvning og vævning. Vi blev selvfølgelig ikke eksperter, men vi fik en forståelse for og viden om det enorme arbejde, ikatvævningen kræver, og vi var fulde af beundring over hvor smukke resultater, der kunne frembringes med de simple redskaber, landsbykvinderne rådede over. Vi vil forsøge at beskrive arbejdsgangen fra ufarvet garn til færdig vævning. Der bliver vævet på tynde bomuldstrende i trendreps med en tæthed på tråde pr. cm, så mønsteret kommer til at stå tydeligt. Når trenden er lavet, bliver mønsteret reserveret, dvs. der bliver bundet stramt om de trendtråde, der ikke skal farves. Det sker de fleste steder med strimler af palmeblade. Enkelte steder så vi også plastikstrimler, men da farveprocessen kan tage flere år, kan plastikken nå at mørne, inden farvningen er færdig. Kvinderne kender deres mønstre, som er karakteristiske for hver landsby, og de binder dem uden at tegne noget op. Mønstrene går i arv fra mor til datter. Derefter bliver der farvet, hovedsagelig rødt og blåt. Den røde farve kommer fra rodbarken på Morinda citronella. Det er et stort arbejde at udvinde farven: først graves rødderne op. Der bruges over 10 kg til ca. 2 kg trend. Dernæst bankes og skrælles barken af, og så skal den findeles. Det sker i en stor træmorter, hvor en person står og banker barken i stykker med en stok. Så udtrækkes farvestoffet i vand, barkstykkerne tages op, vandet trykkes af og lige inden garnet lægges i farvebadet tilsættes tørret og pulveriserede blade (loba), som forstærker og binder farven til garnfibrene. Inden farvningen er garnet der gøres forberedelse til reservering af trend at farve rødt indigobade bejdset mange gange med knust candlenut en olieholdig frugt med soltørring imellem. Den blå farve kommer fra indigoplanten, som vokser i og omkring landsbyerne. Farvestoffet udtrækkes i vand i løbet af nogle dage. Herefter gærer det med tilsætning af kalk fra koraller eller limsten. Derpå sies det gennem en tæt si og farvepigmentet aflejrer sig i sien. Efter tørring opløses det i farvebadet og der tilsættes aske for at gøre opløsningen basisk og få en mørkere blå-sort. Indigobadet lugter ubehageligt og farvningen foretages derfor lidt væk fra beboelsen. Indigofarvebadet genbruges og kvinderne har i regelen en række af små lerkar eller plastik-spande med indigoopløsninger i forskellig styrke. Inden farvning med indigo kan garnet bejdses med tygget kokosnød, der gnides ind i garnet. Selve farvningen foregår i et kar, hvor der er forbavsende lidt vand i forhold til mængden af garn, men farvematerialet arbejdes godt ind i trenden med hænderne. Et sted på Sumba så vi væveren tage trenden op af badet og lægge det på en sæk og derefter banke hele trenden godt igennem med en flaske, så farven kom godt ind i fibrene, derefter kom trenden tilbage i farvebadet. For at fiksere farven, hænger man den op i solen, hvor den skal hænge 2-3 måneder, før der kan farves igen. Da der for at få mørkeblåt bliver farvet op til 10 gange, siger det sig selv, at det er en langvarig proces. Det så meget smukt ud, når de store trende på forskellige stadier i farvningsprocessen hang til tørre på bambusstænger rundt om i landsbyerne. Når farvning og fiksering er færdig, fjernes reserveringerne og der gøres klar til vævning. Trenden slettes med udtræk af tamarind, den klippes ikke op, men kører rundt om to stokke, der svarer til bryst- og strækbom på vores væve. Kvinden sidder på jorden og har væven bundet fast mellem f.eks. en planke under huset og et stykke træ bundet om lænden. På den måde kan hun regulere spændingen på trenden. Hver anden trendtråd er søllet, så hun kan danne skel, og islættene bankes hårdt sammen med et vævesværd. Det er set med vore øjne besværligt og langsommeligt, men det har den fordel, at man kan rulle væven sammen og tage den med sig og sætte sig i skyggen og væve. Regeringen derude har tilbudt dem maskinvæve, men de bliver højest brugt til pindebrænde. På Sumba besøgte vi 4 landsbyer og en workshop drevet professionelt, men med nøjagtig de samme fremstillingsmetoder, som vi så i landsbyerne. Her blev der fremstillet nogle fantastisk flotte mønstrede tæpper 300 stk om året. De blev solgt til museer og større forretninger i bl.a. Jakarta. I landsbyen Pau, hvor vi også overnattede, anvendte de ikke udelukkende ikat til mønstring, men også en opplukningsteknik kaldet Pahikung, der mest minder om en bindetrådsvævning. Der plukkes fra en ekstra trend af lidt tykkere hvid eller blå bomuld. Denne vævning var kompliceret, idet et stykke af mønsteret først blev plukket op og gemt på tynde bambuspinde på den fjerne side af sølskaftet. Dernæst skulle det opplukkede mønster flyttes om på vævesiden af sølskaftet inden vævningen. I forvejen var det vanskeligt for os, der prøvede at væve, i det hele taget at få skellet klart med de tætsiddende trendtråde og den uvante metode, så dette her virkede meget avanceret! Men resultatet var meget flot og stod klart på en oftest farvet bund. På Flores og Sumba så vi kun trend-ikat, men på Bali, hvor vi sluttede vores tur med nogle af slapningsdage, så vi dobbelt-ikat, hvor både trend og islæt var reserveret og skulle passe sammen i de valgte mønstre. Her var kvaliteten helt anderledes end den fastslåede trendreps, da mønsteret var lærred i balance. I byen Ubud blev Der væves i Watublapi Village, Flores

8 hele gruppen med vores guide Ignasius Kassar der vævet islæt-ikat i så tynde garner, at det blev som almindeligt bomuldslærred og blev brugt til beklædning. Her blev brugt skaftevæv med flyveskytte. Det er klart at ovenstående kun er en meget summarisk beskrivelse af, hvad vi lærte, og slet ikke en fortælling om hvordan det var at bo og overnatte i en landsby bestående af bambushuse med palmeblads- eller bliktag, høns og galende haner samt snøftende og hvinende svin under gulvet og under konstant iagttagelse af landsbyernes beboere, som kun sjældent oplever hvide mennesker. Alle var meget søde og venlige og vi blev altid budt på betelnødder ved ankomst, som det hører sig til, når der kommer gæster. Desuden var der et konstant pres på os for at købe nogle af de smukke stoffer, som enten var syet til saronger eller var store tæpper eller sjaler. Og vi kunne jo heller ikke andet end købe meget mere af de smukke tekstiler, end vi havde tænkt os hjemmefra! Også naturen er et kapitel for sig, Flores meget frodig og bjergrig med alt hvad man kan forestille sig af tropiske frugter og Sumba mere tør og bakket, men også med en spændende vegetation. Det var indtryk der satte sig og det var en uforglemmelig rejse, nok også fordi kontrasterne var så store: Levemåden i landsbyerne er oldgammel med primitive boliger med åbne ildsteder indenfor også med elektricitet, der var TV og ellys. Desuden havde alle en mobiltelefon, så det er vist kun et spørgsmål om få år inden den slags oplevelser ikke er til at få mere. Jytte Jensen og Anne-Marie Bech Udstillingskalender København Officinet, Bredgade 66, Kbh.K Tekstiler af Pia Jensen Rundetårn, Købmagergade, København Kunstnersammenslutningen PRO Baskets4life - 10 af Danmarks førende kurvemagere udstiller flet Davids samlingerne, Kronprinsessegade 30-32, Kbh. K. Flammende tekstiler fra Usbekistan/ ikat vævninger Sjælland Åtoftens Fælleshus, Åtoften, Nivå Kunsthåndværk i Nivå Glas, Grafik, Stoftryk og Silketørklæder Ågalleriet, Hans Futtrups Sti 3, Krudtværksområdet, 3300 Frederiksværk Margrethe Agger, vævekunst Bispegården, Adelgade 6, 4400 Kalundborg Kissa Tindal tekstil, Marianne Fossgren keramik Jylland Tekstilforum Vestergade 20 Herning Vævekredsene i Danmark viser udstillingen: Dagens Menu: Håndvævede Tekstiler Trapholt, Æblehaven 23, 6000 Kolding Anette Meyers, Houte Couture i plast og papir Icon Dressed/body Wrappine Janus Bygningen, Lærkevej 25,6862 Tistrup Kate Skjerning hæklede og strikkede skulpturer Museum Sønderjylland, Drøhses Hus, Storegade14, 6270 Tønder Tønderkniplinger Bornholm Grønbechs Gård, Hasle ACAB 2012, nye arbejder fra medlemmerne af Arts & Crafts Association Bornholm Udland Soft Galleri, Rådhusgatan 20, 0105 Oslo, Norge Marianne Magnus, gobelinvævning Sandefjord Kunstforening, Sandefjord, Norge Kari Hjertholm, billedvæv i store formater American Tapestry Biennial 9 The Dairy Barn Arts Center, 8000 Dairy Lane, Athens, OH U.S.A Nantong City, Jiang Su-provinsen, Kina The 7th From Lausanne to Beijing International Fiber Art Biennale fra DK Anne Brodersen, Kirsten Dammand, Birgitta Hallberg og Ulrikka Mokdad

9 Udsalg Tæppegarn 100 % uld - 2,8/3trådet Halvkamgarn 100 % uld - 2/2 trådet Restgarner, bomuld, uld, hør og silke Strikkegarner, uld og uldsilke Enkelte vævekamme. TEKSTILE FOREDRAG om KUNST ogkultur HÅNDVÆRK oghistorie Strandalléen 50, 5800 Nyborg tlf: Garn i høj kvalitet Spindegården, Lindsnakkevej 22, 6200 Aabenraa. Tlf hv@spindegaarden.dk ved METTE LISE RÖSSING bestil folder: Slagelse Landevej Boeslunde tlf: Mail: roessing@mail.dk Rapporter har fået ny annonceagent Ella Bihl Christensen mail: ellabihl@hotmail.com tlf: Grafisk layout til annoncer og andre publikationer kan bestilles hos: Gina Hedegaard Nielsen, mail: ginahn@mail.dk tlf: / S&Vs kompendium til den faglige uddannelse i skaftevævning koster 350 kr. + porto Kan købes hos: Mona Lise Martinussen tlf: , mail: ribevaev@post6.tele.dk vaevegarnogkunst.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: spelsau Brodergarn: spelsau Finuld m.m. Tingvad Vævegarn & Vævet Interiør Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Tlf tingvad@vaevegarnogkunst.dk Butik åbent: torsdage eller efter aftale Elektriske spolemaskiner kr moms Spec. Strikkemaskineborde (som på Designskolerne) Str. 120 x 50 x 95 cm Galvaniseret understel Træbordplade m. huller (passer til alle strikkemaskiner) kr moms Henrik Nevers tlf nevers@os.dk 38 39

10 afsender: Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi c/o M. Martinussen Koldingvej Ribe B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Henvendelser vedr. landsforeningen: Formand Mette Lise Rössing, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. roessing@ mail.dk Tlf.: Henvendelser vedr. ind- og udmeldelser af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade, læsekreds mv: Sekretær Mona Lise Martinussen, Koldingvej 29, 6760 Ribe. ribevaev@post6.tele.dk Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Lise Frantzen, Violvej 27, 3500 Værløse lise.s.frantzen@gmail.com Tlf.: Henvendelser vedr. annoncer: Ella Bihl Christensen, Sdr. Højrupvej 6, 5750 Ringe ellabihl@hotmail.com Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi s bestyrel se: Mette Lise Rössing, formand, billedvæver, Sjæl land, Mona Lise Martinussen, sekretær, væver, Jylland, Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag og formidling, Fyn, Anne Fabricius Møller, stoftrykker, Kbh, Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Lise Frantzen, kasserer, væver, Kbh, Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland, Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, / Rikke Ruff, Sjælland, Suppleanter til bestyrelsen: Henvendelse vdr. udstillinger: Mette Hansen, billedvæver, Skovkrogen 14, 5560 Aarup, Fyn, vinerfugl@gmail.com Henvendelse vedr. lørdagsmøder: Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg, Kbh., kirstenklie@hotmail.com Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. Medlemskab kr pr. år, bonusmed lemskab kr pr. år., værkstedselever/tekstilstuderende kr pr. år. Udland kr. 440 pr. år Gironummer: Bank: reg.nr konto nr Ved studierejser indbetales på: reg.nr konto nr Betaling fra udlandet: IBAN DK SWIFT DABADKKK Angiv tydeligt dit eget navn og medlemsnummer til Lauget. Layout & DTP ved: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S, Oplag 800 udsendelse via Københavns postcenter ISSN: