Indikatorer og Effektvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indikatorer og Effektvurdering"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Indikatorer og Effektvurdering - udvikling af indikatorer til belysning af effekten af Program for renere produkter Karl Vogt-Nielsen, Mette-Lise Jensen og Lis Husmer Center for Alternativ Samfundsanalyse Michael Søgaard Jørgensen og Ulrik Jørgensen Danmarks Tekniske Universitet Christian Poll Instituttet for Produktion og Ledelse

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold INDHOLD 1 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 1 INDLEDNING FORMÅL OG BAGGRUND INDIKATORER FOR IPP Indikatorer for bæredygtighed, men ikke for IPP SYSTEM TIL EFFEKTVURDERING AF PROJEKTER En IT-prototype til datafangst PROJEKTETS ARBEJDSMETODE Triangulering mellem forskellige input RAPPORTENS OPBYGNING ANVENDTE FORKORTELSER 21 2 STATUS FOR INDIKATORER FOR IPP HVAD ER EN INDIKATOR? KLASSISKE MILJØINDIKATORER KONTRA MARKEDS- OG PÅVIRKNINGSINDIKATORER INDIKATORMODELLER OECDS PSR MILJØAGENTURETS DPSIR DPSIR-MODELLENS BRUG I EN POLITISK INDSATS SPECIELT EN IPP-INDSATS INDIKATORSYSTEMER BRUG AF INDIKATORER TIL EFFEKTVURDERING AF IPP I EU M.M INDIKATORSÆT Nordisk indikatorsæt for bæredygtig udvikling, Regeringens indikatorsæt for bæredygtig udvikling, Miljøagenturets arbejde Global Reporting Initiative, GRI De svenske studier af kundskab om produkters miljøpåvirkning INDIKATORER FOR IPP EN NETTOLISTE VIRKSOMHEDSADFÆRD THE MISSING LINK 43 3 OVERVEJELSER OM INDIKATORER TIL MÅLING AF EFFEKT AF PROJEKTER OG PROGRAMMER FORSKELLIGE PROJEKTTYPER OG FORSKELLIGE EFFEKTER AF PROJEKTER Program- og projekteffekter anskueliggjort ved hjælp af DPSIRmodellen FORLØBET VED OPSTILLING AF INDIKATORER FOR PROGRAMMER OG PROJEKTER Overvejelser om målsætninger og mål på program- og projektniveau Udvælgelse af indikatorer på program- og projekt-niveau 54

4 4 PROGRAM FOR RENERE PRODUKTER M.V PROGRAMMETS FORMÅL PROGRAMMETS OPBYGNING TYPER AF PROJEKTER EKSISTERENDE PROJEKTREGISTRERING (TAS-SYSTEMET) PROGRAMMETS MÅLSÆTNINGER OG EFFEKTMÅLING Overordnede målsætninger Årlige delmål Tekstilområdet Affald og genanvendelse BØR DER OPSTILLES KONKRETE MILJØMÅL? DET NYE PROGRAM MODEL TIL EFFEKTMÅLING AF PROGRAM FOR RENERE PRODUKTER INDLEDNING KONCEPT FOR ELEKTRONISK INDBERETNINGSSYSTEM Beskrivelse af systemet Faktiske og potentielle miljøeffekter Den forventede miljøeffekt Dynamisk model 71 6 UDVÆLGELSE AF INDIKATORER OG OPBYGNING AF PROTOTYPE INDIKATORTYPER GENERELLE PROJEKTDATA DATA RELATERET TIL PROJEKTTYPER Udredninger og vidensopbygningsprojekter Produkt- og procesudviklingsprojekter DATA RELATERET TIL UDVALGTE INDSATSOMRÅDER Affald og genanvendelse Udredninger og vidensopbygning Affaldsbehandlingsmetoder og indsamlingsordninger/regenerering Kemikalier Miljøledelse og -kompetence Tekstiler PRÆSENTATION AF PROTOTYPE FOR INDIKATORBASERET EFFEKTVURDERINGSSYSTEM Koncept for prototype Brugerflade Rapportgenerering 84 7 UDSPIL TIL FORANKRING AF ET DYNAMISK INDIKATORBASERET EFFEKTVURDERINGSSYSTEM UDFORDRINGER FOR EFFEKTMÅLINGSMODELLEN IMPLEMENTERING OG VIDEREUDVIKLING AF ET DYNAMISK INDBERETNINGSSYSTEM Et implementeringsforløb INDDRAGELSE AF AKTØRERNE I DEN LØBENDE TILPASNING 90 Tilskudsmodtagernes syn på indsatsområder SYSTEMETS SAMSPIL MED KOMMENDE PROGRAMEVALUERINGER 91 8 LITTERATURLISTE 93 BILAG 1: DELTAGERE I WORKSHOP 95 WORKSHOP OM INDIKATORER FOR AFFALD 95 2

5 WORKSHOP OM INDIKATORER FOR TEKSTILOMRÅDET 95 WORKSHOP OM INDIKATORER FOR EKSPERTER 95 3

6 4

7 Forord Program for Renere Produkter i Miljøstyrelsen har som tilskudsordning eksisteret siden Med budgettet for 2002 vil der være givet i alt ca. 400 millioner kr. i tilskud til renere produkter i denne 4-årige periode. Der er gennemført en midtvejsevaluering af programmet, men denne evaluering er imidlertid ikke baseret på egentlige indikatorer. Det er såvel Miljøstyrelsens som Miljørådets ønske, at det kan vurderes, hvad man får for pengene. Endvidere ønskes af hensyn til at kunne tilrettelægge en mere effektiv indsats at have viden om, hvad der virker godt og hvorfor og hvad der har en mere begrænset miljømæssig effekt. Projektet skal endvidere give et state of the art overblik over danske og europæiske erfaringer med og eksempler på indikatorer i forhold til den produktorienterede miljøpolitik (IPP i EU), hvilket skulle danne udgangspunkt for udvikling af indikatorer for den danske indsats på renere produktområdet samt anbefalinger til: Indikatorer og effektvurderinger Hvordan disse udvikles og implementeres (med anvendelse af få ressourcer) Evt. nye analyser af området Udviklingen af disse indikatorer skulle rette sig mod såvel det gennemførte program for perioden som det nye program for perioden Dette projekt er gennemført af en projektgruppe bestående af medarbejdere fra CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse og DTU, Institut for Produktion og Ledelse. Projektet er gennemført af: Karl Vogt-Nielsen, CASA (projektleder) Mette Lise Jensen, CASA Lis Husmer, CASA Michael Søgaard Jørgensen, Institut for Produktion og Ledelse, DTU Ulrik Jørgensen, Institut for Produktion og Ledelse, DTU Christian Poll, Institut for Produktion og Ledelse, DTU Femø-IT (database-delen af projektet). I projektets følgegruppe har endvidere indgået medarbejdere fra Miljøstyrelsen samt Kirsten Schmidt fra dk-teknik. Projektet er blevet gennemført i løbet af ca. 3 måneder. Det blev iværksat medio september 2002 og er afsluttet i december Projektets afrapportering består således af såvel denne slutrapport som af den tilhørende prototype, som kan ses på i perioden frem til og med september Endvidere er udarbejdet en skriftlig præsentation af prototypen: Indikatorer og Effektvurdering - del 2: Præsentation af prototypen 5

8 6

9 Sammenfatning og konklusioner Der anvendes et utal af forskellige indikatorer på miljøområdet, og det er et område, som er under hastig udvikling. Imidlertid er den praktiske anvendelse af indikatorerne stort set alene knyttet til at beskrive konkrete udviklingstendenser, f.eks. udviklingen i det årlige udslip af klimagasser, i antallet af miljøcertificerede virksomheder eller i antal miljømærkede produkter på markedet. Det er ikke lykkedes via dette projekt at opspore udenlandske erfaringer med anvendelse af indikatorer, som beskrivelser den effekt, der opnås via en produktorienteret miljøpolitik, f.eks. med hvor stor en effekt et tilskudsprogram har påvirket antallet af miljømærkede produkter på markedet eller, hvorvidt en reduktion i udledningen af en klimagas kan tilbageføres til en bestemt produktorienteret indsats. Dog hersker der internationalt et stort ønske om, at der udvikles indikatorer, der kan beskrive en sådan sammenhæng. Flere instanser har udviklet teorier og modeller, der beskriver sammenhængen mellem: De rammer og drivkræfter, som medfører et miljøproblem, f.eks. øget brug af informationsteknologier De belastninger, det medfører i form af ressourcetræk og emissioner af stoffer, f.eks. brommerede flammehæmmere Beskrivelserne af tilstanden, f.eks. koncentrationen af brommerede flammehæmmere i luften Påvirkningen af mennesker og natur, f.eks. flere kræfttilfælde hos mennesker og hormonforstyrrelser hos isbjørne De politiske reaktioner som f.eks. forbud eller programtilskud til påvirkning af producenter og forbrugere I projektet har vi taget afsæt i sådanne modeller som grundlag for at udvikle en første prototype af et IT-værktøj, som kan indsamle data om en dansk IPPindsats. Disse data kan anvendes som grundlag for indikatorer for effekten af den indsats, der opnås via Program for Renere Produkter under Miljøstyrelsen. Projektet har taget afsæt i et ønske hos Miljøstyrelsen om, at udviklingen og anvendelsen af indikatorer skal være så lidt ressourcekrævende som muligt for styrelsen, hvorfor projektets udgangspunkt er, at den datafangst, som udgør grundlaget for indikatorerne, leveres af bevillingsmodtagerne, dvs. data er baseret på selvevaluering med de styrker og svagheder, dette giver. Projekter under Program for Renere Produkter omfatter en kombination af projekttyper og indsatsområder, hvoraf nogle sigter på direkte miljøforbedringer f.eks. i form af tilskud til produktudvikling eller omlægning af produktioner mens andre (de fleste) er projekter, der ikke i sig selv har en direkte miljøeffekt. Disse projekters formål er at skabe grundlag for efterfølgende aktiviteter, hvor miljøforbedringen opnås. Programmets hidtidige hovedsigte har således været at skabe grobund for, at der både i og uden for 7

10 programmet gennemføres tiltag, som reducerer miljøproblemer knyttet til produkters produktion, brug og bortskaffelse. Miljøeffekten af programmet bør derfor ses som resultatet af forskelligartede virkemidler, der samlet leder frem til en konkret miljøforbedring. Og de tiltag, som udløser de konkrete miljøforbedringer er ikke nødvendigvis aktiviteter, som er finansieret via programmet, men i større eller mindre grad gennemført som følge af forudgående programfinansierede aktiviteter. For at belyse de meget forskelligartede resultater har vi i projektet valgt at fokusere på forskellige projekttyper på tværs af programmet samt set nærmere på delprogrammerne/indsatsområderne for: Tekstil Kemiske stoffer Affald Miljøledelse Til at belyse miljøeffekten af enkeltprojekter er der udviklet en række spørgeskemaer, som kan anvendes på tværs af delprogrammer og indsatsområder. Som udgangspunkt spørges til den forventede miljøeffekt, og hvorvidt den er faktisk eller potentiel. Med potentiel menes den miljøeffekt, der forventes opnået, såfremt projektets resultater udnyttes optimalt af målgruppen. Prototypen er opbygget med sigte på, at bevillingsmodtageren besvarer de samme spørgsmål ved start og ved afslutning af projektet, idet det formodes, at forventninger til nytteværdien vil være forskellig. Endvidere kan resultater fra efterfølgende evalueringer indtastes, og samlet giver dette mulighed for sammenligninger og heraf udledte konklusioner om såvel miljøeffekt, som hvilke projekter der virker bedre end andre og hvorfor. Et formål med at udvikle indikatorer for programeffekten har da også ud over en forventning om, at der herved kan siges noget om programmets forventede miljøeffekt til formål at afdække, hvorledes der kan opnås en bedre viden om, hvilke tiltag der virker godt og hvilke der virker mindre godt. Dvs. hvad det er der gør, at nogle projekter har større effekt på en målgruppes handlinger end andre projekter. Projektet havde oprindelig til sigte alene at gå i dybden på enkelte indsatsområder, men i praksis har projektet bredt sig ud over store dele af programmet, der i 2002 består af 27 forskellige delprogrammer og indsatsområder, der retter sig mod forskellige aktører og mod forskellige led i produktkæden, men med overlappende miljøformål. F.eks. er indsatsen for at reducere brugen af uønskede kemikalier et gennemgående tema. En væsentlig udfordring i projektet har været at indkredse, hvilke faktorer det er afgørende at spørge ind til for, at svarene kan bidrage til at give et billede af effekten eller nytteværdien af forskellige tiltag og projekttyper. Det handler f.eks. om et projekts evne til at inddrage og formidle til målgruppen og at gøre det på en måde, så projektets resultater udnyttes. Hvilke faktorer, der er afgørende at spørge ind til, er blevet diskuteret med en række centrale aktører inden for IPP. Som led i projektet er der afholdt 3 workshops med repræsentanter fra i alt 25 aktører. Resultatet af de afholdte workshop har været en række anbefalinger til relevante effektmål fra projekter under Program for Renere Produkter. 8

11 Desuden er muligheder og barrierer ved at udvikle indikatorer blevet diskuteret, og deltagerne har gjort opmærksom på mulige fælder i projektet. I projektets prototype er opstillet spørgsmål, som anses for relevante at stille alle bevillingsmodtagere (afhængig af projekttypen). Hertil kommer supplerende spørgsmål, der er knyttet til bestemte indsatsområder. Konceptet lægger op til, at der i bevillingsbrevet anføres, at bevillingsmodtageren skal klikke ind på og i den angivne spørgematrix besvare de spørgsmål, der er knyttet til de felter, som sagsbehandleren vurderer er relevante at få besvaret i forhold til det konkrete projekt. Dette koncept giver i princippet mulighed for at kombinere spørgsmål efter det enkelte projekts karakter og indhold. Endvidere er spørgeguiden udformet, så det er muligt at supplere kvantitative svar med kvalitative udbygninger, hvilket vil styrke kvaliteten af efterfølgende evalueringer af en programperiode. Endelig anses det for vigtigt, at der løbende er mulighed for dialog mellem styrelsen og bevillingsmodtagerne (aktørerne på IPP-området) om videreudvikling af konceptet, herunder justeringer i spørgsmål og svarmuligheder samt oprettelse af helt nye spørgsmål, som anses for relevante for at kunne udtrække de rigtige indikatorer for programmet. Projektets resultat er således ikke en liste over indikatorer, der kan benyttes til at belyse programmets miljøeffekt, men derimod et forslag til et samlet koncept inkl. en prototype for, hvorledes der på en ressourceeffektiv måde kan indhentes en række relevante data for enkeltprojekter i en form, så de kan aggregeres og udtrækkes som indikatorer på tværs af programmet eller dele heraf. Udviklingen af denne første prototype til indhentning af data om projekterne under Program for Renere Produkter må betragtes som en førstegenerationsmodel, som skal gennemgå en fortsat udvikling. Det vil i første omgang være væsentligt at afprøve prototypen på en række projekter og gennemføre de tilretninger, en sådan pilottest uvilkårligt vil give anledning til. Hvis systemet skal dække alle projekter under Programmet for Renere Produkter vil der ud over de 4 udvalgte områder være behov for en videreudvikling af systemet således, at de resterende indsatsområder og projekttyper inddrages. Systemet er fleksibelt opbygget, så en successiv udbygning med nye indsatsområder og projekttyper er mulig. Dette vil være relevant, når det nye handlingsprogram er på plads. Det har på grund af tidsmæssigt sammenfald mellem udarbejdelse af nyt program og dette effektvurderingssystem ikke været muligt at inddrage det nye program i udviklingen af denne prototype. 9

12 10

13 Summary and conclusions A wide variety of environmental indicators are currently in use, and the area is rapidly growing. However, the practical application of the indicators is almost exclusively related to a description of significant developments, e.g. the development in annual emissions of climate gases, in the number of environmentally certified companies or in the number of eco-labelled products on the market. This project did not succeed in identifying international experience gained with application of indicators describing the effects achieved via product-oriented environmental policies, e.g. in assessing the effect of a subsidy scheme on the number of eco-labelled products on the market, or whether a reduction of emissions of a climate gas can be linked to specific product-oriented measures. Still, at international level there is a great wish to develop indicators describing such links. Many institutional bodies have developed theories and models describing the connection between: the framework and driving forces causing an environmental impact, e.g. the increased use of information technology the impacts caused by resource pressure and emissions of substances, such as brominated flame retardants the descriptions of the current state, e.g. the concentration of brominated flame retardants finding their way into the atmosphere the impact on Man and nature, e.g. the increased incidence of cancer in human beings and endocrine disruption in polar bears the political reactions such as bans or subsidy schemes set up to influence the behaviour of producers and consumers. We have based this project on such models, to develop an initial prototype of an IT tool that can be used to obtain data on Danish IPP actions. These data can be used as the basis for the indicators on the effect of performance achieved via the Danish EPA Programme for Cleaner Products. The project is based on a request made by the Danish Environmental Protection Agency that the development and application of indicators require as few resources as possible from the Agency. Thus, the aim of the project is to obtain the data, which forms the basis of the indicators, from the programme beneficiaries, i.e. the data are based on self-assessment, with the strengths and weaknesses this may cause. The projects covered by the Programme for Cleaner Products include a combination of different types of projects and focus areas, some of which are aimed at direct improvements of the environment e.g. in the form of subsidies for product development or restructuring of productions whereas others (most of them) are projects which in themselves do not have a direct environmental impact. The aim of these projects is to form the basis for subsequent activities that will result in an improvement of the environment. So far the main objective of the programme has been to provide a foundation for measures to be implemented both 11

14 within and outside the programme to reduce the environmental impact caused by production, use and disposal of various products. The environmental impact of the programme should therefore be seen as the result of different measures that all lead to a concrete improvement of the environment. And the measures that trigger actual improvements of the environment are not always financed by this programme, but may be achieved as a result of activities financed by a previous programme. In order to elucidate the different findings this project focuses on various types of projects across the programme, and examines closely the sub- programmes/activities for: Textiles Chemical substances Waste Environmental management To identify the environmental effect of individual projects, a number of questionnaires that can be used across sub programmes and activities have been prepared. As a starting point, questions are asked about the expected environmental impact, and whether it is real or potential. Potential means the environmental effect expected to be achieved if the findings of the project are used optimally by the target group. According to the concept of the prototype, identical questions are answered by the beneficiary at the start and at the end of the project, assuming that the expectations of the benefits will differ. Furthermore, the findings of subsequent evaluations can be entered into the data collection, which will make it possible to compare and draw conclusions, on the environmental impact as well as on projects that have more effect than others and why. Apart from the expectation that this concept will make it possible to document the expected environmental effect of the programme, the aim of developing indicators was to clarify how to improve the knowledge about the measures which have a positive effect and the ones which have only modest effect. I.e. what makes some projects have a significant effect on the behaviour of a target group, and what makes other projects less successful. The original aim of the project was to concentrate on certain areas only, but in practice the project has spread to large parts of the programme, which in 2002 consisted of 27 different sub programmes and focus areas aimed at various players and various links in the chain of production, although with overlapping environmental aims. E.g. efforts to reduce the use of unwanted chemicals is a recurrent theme. A significant challenge in the project was to identify the factors to examine in order to obtain replies that would contribute to an understanding of the impact or the benefit of the various measures and types of projects. For example, one question of great interest is the project s ability to involve and communicate to the target group and to do it in such a way that the findings of the project can be used. The factors that are found to be important to examine were discussed with a number of key players in the IPP area. Three workshops with representatives of 25 players were held as part of the project. The workshops resulted in a number of recommendations for relevant effect targets from projects under the Programme for Cleaner Products. 12

15 Furthermore, potentials and barriers related to developing indicators were discussed and the participants pointed out possible pitfalls in the project. In the prototype of the project 15 to 20 questions are listed that are considered relevant to ask all the beneficiaries (depending on the type of project). Furthermore, additional questions are relevant to specific focus areas. According to the concept the letter of funding forwarded to the beneficiaries will ask the beneficiary to click and answer the questions in the specified boxes, which the case officer responsible for the project may find relevant for that project. In principle, the concept makes it possible to combine the questions according to the nature and contents of the individual project. Furthermore, the checklist is designed so that quantitative replies can be supplemented by qualitative evaluations, which will improve the quality of subsequent evaluations of a programme period. Finally, it is vital to maintain continuous dialogue between the Danish EPA and the beneficiary (players in the IPP area) about further development of the concept, including also adjustment of the questions and reply options and introduction of new questions that are considered relevant for selecting the right indicators for the programme. Thus, the result of the project is not a list of indicators that can be used in identifying the environmental effect of the programme, but rather a proposal for an overall concept including a prototype on how to obtain relevant data with minimal resources for individual projects in such a way that the data can be aggregated and selected as indicators across the programme or parts of it. The development of the first prototype to obtain data on the projects under the Programme for Cleaner Products should be considered a first generation model, which needs continuous development. First, it is crucial that the prototype is tested on a number of projects and that appropriate adjustmentsare made. If the system is to cover all the projects under the Programme for Cleaner Projects, a further development of the system will be needed, also for more than the four areas selected, in order to include the remaining focus areas and types of projects. The system is designed in a flexible way, to enable gradual extension with new focus areas and types of projects. This will be relevant when the new action programme is in place. This evaluation project was carried out at the same time as a new Cleaner Products programme was drafted, and therefore it has not been possible to include the new programme in the development of the prototype. 13

16 14

17 1 Indledning 1.1 Formål og baggrund Nu hvor ordningen for Program for Renere Produkter har eksisteret i 4 år, ønsker Miljøstyrelsen og Miljørådet at få vurderet Hvad man får for pengene. Hvilke projekter virker godt og hvorfor? Hvordan kan man arbejde med effektvurderinger af og indikatorer for programmets indsatser? Projektet skal give anbefalinger til, hvordan Miljøstyrelsen konkret kan arbejde med effektvurdering af Program for Renere Produkter med udgangspunkt i nogle indsatsområder som eksempel. Herunder hvordan disse effektvurderinger og indikatorer for effekterne kan udvikles og implementeres. Dertil skal projektet give et overblik over såvel danske som europæiske erfaringer med indikatorer inden for den produktorienterede miljøpolitik (IPP i EU-sammenhæng). Disse strategier er karakteriseret ved at give markedets aktører en række værktøjer, viden og muligheder for at øge omsætningen af renere produkter på markedet, med en reduceret samlet miljøbelastning til følge. Ved renere produkter forstås i disse indsatser produkter, som set i hele deres livscyklus har en lavere miljøbelastning end gennemsnittet af lignende produkter på markedet. Program for renere produkter mv. har i den danske strategi været et væsentligt omdrejningspunkt, som har muliggjort udviklingen af en lang række værktøjer, metoder, viden osv. som har dannet grundlaget for hele indsatsen. Der blev i 2001 foretaget en midtvejsevaluering af programmet, der gav en positiv vurdering af programmets forfølgelse af miljømål. Vurderingen var imidlertid ikke baseret på egentlige indikatorer. Evalueringen anbefalede, at der blev arbejdet videre med udviklingen af såkaldte pejlemærker som aktivitets- og resultatindikatorer for programmet. I midtvejsrapporten var opstillet en simpel model baseret på LFA 1 -metoden, og heri udvalgt enkelte pejlemærker, som f.eks.: Forbrugernes kendskab til Svanemærket Antal statslige institutioner med miljøpolitik Antal farlige stoffer klassificeret i EU Antal kemiske produkter i Danmark Den samlede affaldsproduktion Andel af affaldsproduktion til genanvendelse Antal ISO certificeringer i Danmark Antal licenser til miljømærkning i Danmark 1 LFA står for Logical Framework Approach. LFA er en planlægnings- og evalueringsmetode udviklet i 70erne til styring af udviklingsprojekter. 15

18 1.2 Indikatorer for IPP Indikatorer har været efterspurgt i årevis af de aktører, der har drevet en IPPindsats frem i Danmark, Sverige, Holland og senest efterlyst i EUkommissionens Grønbog om IPP (COM 2001/68). Indikatorer benyttes i dag på bæredygtighedsområdet som en fælles betegnelse for at beskrive udviklingen af mange forskellige typer faktorer, f.eks. en konkret miljøtilstand, beskæftigelsen og bistandsmidlernes størrelse. Endvidere bruges det bredt på miljøområdet til både at beskrive udviklingen i en tilstand og i en indsats. Indikatorbegrebet anvendes således i dag bredt til at beskrive en udvikling som kan kvantificeres. Tilsvarende er begrebet IPP (Integrated Product Policy) et yderst vidt begreb, som i realiteten dækker over enhver form for tiltag, som kan påvirke et eller andet sted i produktkæden. Det gælder således alt fra politiske initiativer som afgifter, forbud, tilskudsordninger og erhvervspolitik generelt til mediernes forbrugerrettede ny heder og udsendelser samt reklamebranchens påvirkning af forbrugerne. Her i rapporten er IPP-begrebet alene afgrænset til indsatsen via Program for Renere Produkter og tilsvarende tiltag. I Danmark har indsatsen for at fremme IPP været intens i sammenligning med andre EU-lande. Miljøstyrelsen har i perioden haft en bemanding på årsværk og et støtteprogram på ca. 100 mio. kr. årligt. I samme periode har andre lande med en aktiv IPP-indsats haft under ti årsværk og typisk kun få tilskudsmidler. IPP indsatsen forekommer umiddelbart positiv og gavnlig for miljøet. Men i realiteten findes der ikke værktøjer, som kan bruges til at vurdere effekten af sådanne indsatser. Det handler ikke alene om en vurdering af indsatsens direkte miljøeffekt, men måske i endnu højere grad om metoder og indikatorer, som f.eks. kan beskrive projekters effekt på de aktører, som kan agere mere miljørigtigt i hele produktkæden fra producenter og importører til indkøbere, forbrugere og affaldsselskaber. Store dele af den danske indsats er koncentreret om projekter, som på denne måde har en indirekte eller afledt miljøeffekt, og en væsentlig udfordring i projektet har været at udvikle et koncept for, hvorledes såvel miljøeffekt som projekters nytteværdi i øvrigt kan vurderes Indikatorer for bæredygtighed, men ikke for IPP Søger man på Internettet via f.eks. Google-søgemaskinen på IPP-rettede indikatorer eller effektmåling, finder man kun de handlingsplaner og programmer, der beskriver, at der er et behov for at udvikle indikatorer for en IPP-indsats. Der fremkommer ingen konkrete forslag til indikatorer, ingen operationelle teorier eller metoder. Også Rubik og Scholls [2002] gennemgang af IPP i Europa afslører, at ingen af de nedskrevne strategier, handlingsplaner osv. beskriver indikatorer og effektmåling som andet end punkter på en ønskeseddel. Søger man i stedet efter kombinationen af bæredygtig udvikling og indikatorer, væltes man over ende af hundredvis af artikler, rapporter samt enkelte hele web-sider og fora, der er etableret alene med indikatorer for bæredygtig udvikling for øje. Årsagen til denne langt større interesse for bæredygtighed end for IPP er nok, at bæredygtighedsbegrebet er 16

19 verdensomspændende, idet det opstod i den officielle sfære i 1989 med Brundtland-rapporten, blev funderet ved topmødet i Rio de Janeiro i 1992, og som netop har været på alles læber i forbindelse med topmødet i Johannesburg sidste år. Desuden appellerer bæredygtighedsbegrebet med sine sociale aspekter i langt højere grad til forbrugeren eller borgeren. Dette, i modsætning til det mere snævre IPP-begreb, som primært henvender sig til de professionelle aktører på markedet og dermed har langt sværere ved at råbe pressen og offentligheden op. Indikatorer for bæredygtig udvikling kan være yderst relevante for en IPPindsats, idet IPP kan opfattes som en delmængde af bæredygtighedsbegrebet. Men de indikatorer, der arbejdes med for bæredygtig udvikling er yderst aggregerede og som regel opgjort nationalt, typisk fordi mange lande eller internationale organisationer har ønsket at profilere sig på begrebet. Disse aggregerede bæredygtighedsindikatorer er utilstrækkelige til at effektvurdere en IPP-indsats, der som den danske er kendetegnet ved for det første at bestå af en lang række tiltag, som ikke i sig selv har nogen direkte miljøeffekt, men som skaber grundlag herfor, og for det andet at relatere alt til produkter. Indikatorer for nytteværdien (effekten) af sådanne projekter handler om at belyse, i hvor høj grad projekternes indhold er relevante, har evne til at trænge igennem til målgruppen og indeholder et miljøforbedrende potentiale med reference til produktet. Undersøgelse i dette projekt af status for indikatorer for IPP baseres derfor altovervejende på, hvad der er udviklet af indikatorer til brug for bæredygtig udvikling, samt på mere generelle indikatorteorier fra f.eks. OECD og Miljøagenturet; og især DPSIR-modellen, der har været benyttet af Miljøagenturet siden 1995, danner grundlag for beskrivelserne i denne rapport. Med afsæt heri kombineret med en række workshop med aktører inden for IPP er der udviklet en prototype for et IT-baseret effektsystem. 1.3 System til effektvurdering af projekter Som ventet af projektgruppen viste det sig hurtigt, at alle tiltag på indikatorområdet alene handler om belysning af en bæredygtig udvikling, og at der ikke findes eksempler på brug af indikatorer, der er anvendt til at belyse effekten af en indsats for renere produkter. Flere rapporter efterlyser dog, at sådanne udvikles. Projektet har derfor båret præg af at befinde sig på jomfruelig jord og har et stort innovativt indhold. Kernen i projektet har bestået i at diskutere og prioritere, hvilke faktorer der kan bruges til at belyse, hvilken effekt der er af projekterne igangsat under Program for Renere Produkter. Nogle projekter handler om konkrete produktudviklinger, hvor der kan indkredses en konkret miljøeffekt. Men hovedparten af projekter under programmet består af aktiviteter, der har til hensigt at påvirke andre til at gennemføre tiltag, som påvirker miljøet. Effekten er altså indirekte og en vurdering af sådanne projekters effekt eller nytteværdi skal derfor udtrykkes i andre former for indikatorer end miljømæssige f.eks. indikatorer der kan sige noget om projekternes gennemslagskraft og potentielle miljøeffekt. I projektet har vi (inspireret af DPSIR-modellens opdelinger) valgt at kalde denne gruppe af indikatorer for påvirkningsindikatorer og en effektvurdering af programmet bliver derfor en kombination af miljøindikatorer og påvirkningsindikatorer. 17

20 1.3.1 En IT-prototype til datafangst Projektgruppen har baseret sit arbejde på, at der som en væsentlig del af projektet indgik udviklingen af en IT-baseret system, som kan rumme data om projekterne fra den første programperiode. Sigtet med denne prototype var at udvikle et første konkret koncept for et Internetbaseret system, hvor bevillingsmodtagere udfylder et elektronisk spørgeskema om eget projekt. Svarene kan i en samlet ramme danne grundlag for præsentation af en række indikatorer, der belyser programmets effekt. Systemet er i øjeblikket og frem til og med september 2003 placeret på hjemmesiden Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om det vil være den fremtidige placering. Systemet består af en række spørgsmål til tilskudsmodtagerne til det enkelte projekt. Der er dels en række generelle spørgsmål og en række specifikke inden for de forskellige indsatsområder. Sagsbehandleren i Miljøstyrelsen afgør, hvilke buketter af spørgsmål tilskudsmodtageren skal svare på. Således sikres en generalisering af data, som kan aggregeres samtidig med, at der sker en tilpasning til de mange forskelligartede projekttyper og indsatsområder, der gennemføres under Program for Renere Produkter. Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at de data, der skal danne grundlag for effektvurderingen af ressourcemæssige årsager, skal leveres af bevillingsmodtagerne under programmet, dvs. et koncept, der tager afsæt i selvevaluering med de svagheder og styrker, dette medfører. Projektets centrale opgave har derfor været at diskutere og udvælge, hvilke oplysninger det er relevant at indhente hos bevillingsmodtagerne og at udvikle et IT-værktøj, hvorfra der kan udtrækkes statistiske data, der kan fungere som indikatorer. Projektet leder således ikke hen til anbefaling af en veldefineret indikatorliste, men til en helhed af spørgsmål, som bør rettes mod bevillingsmodtageren og indlægges i en database hvilket danner grundlag for et næsten uendeligt antal kombinationsmuligheder, der udgør indikatorerne. Disse kombinationsmuligheder kan dels benyttes til at belyse den forventede miljøeffekt, dels til at belyse hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt. Som udgangspunkt tager projektet sigte på, at der allerede ved bevillingstidspunktet gives et første bud på projektets forventede effekt. Det anbefales, at prototypen benyttes til at gennemføre en række prøvekørsler med indlæggelse af konkrete projekter i databasen og herefter foretage en række rapportudtræk, der kan belyse, hvilke rapporter der bedst kan fungere som udvalgt indikator for miljøeffekt og hvilke der kan fungere til at belyse, hvilke faktorer der har betydning for, hvad der virker godt. Tilskudsmodtager svarer på spørgsmålene ved projektstart og ved projekt afslutning. Derudover vil databasen bestå af en blind copy til orientering til potentielle ansøgere. Endvidere er det muligt for Miljøstyrelsen - og ved konkrete evalueringer at indlægge parallelle svar, så der kan registreres forskellige vurderinger af det samme projekt. Denne flerhed af svarmuligheder 18

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Borgeren i centrum Myndighed Borger Input flyttes fra myndighed til borger 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Handicapkørsel Flextur/Teletaxa Patient befordring Kommunalkørsel Flexdanmark PLANLÆGNING Skolekørsel

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Stig Lohmann-Devantier Projektchef Laila Stub Udviklingschef 1 Perspektivet TEKNIK 2 Vi vil fokusere på Miljø- og byggeteknisk Due Diligence hvor er de største

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation 16 JUNI 2011 UDI Datalogi og Informatik, CBIT Roskilde Universitet Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Indikatorer for Bæredygtig Transport

Indikatorer for Bæredygtig Transport Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indikatorer for Bæredygtig Transport oplæg til indhold og strategi Faglig rapport fra DMU, nr. 405 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indikatorer

Læs mere

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN Lene Vistisen, National Sundheds-it e-sundhedsobservatoriet 3. december 2013 DE NÆSTE 15 MINUTTER 1. Hovedtræk fra de fire telemedicinske initiativer i de nationale

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv En vurdering af bærekraftsbegrebet med eksempler på forskellige tilnærmelser Af Hanne Weichel Carlsen Dividing an elephant in half does not produce two small elephants

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart PRINCE2 Certificeringsforløb PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner PRINCE2 Certificeringsprogrammer Indhold PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en procesbaseret tilgang til projektledelse,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere