Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 22 Jenle, den 22. april 2013

Transkript

1 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 22 Jenle, den 22. april 2013 Fra formanden s. 2 Generalforsamlingen s. 7 Forslag l nye vedtægter s. 8 Nye uds llinger s. 9 Forskning i Aakjærs forfa erskab s. 13 Fra en bogsamlers hylder s. 17 Nyhed s. 19 I Aakjærs fodspor s. 20 Fakta om Aakjærselskabet s. 28 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB BLIV MEDLEM TRYK

2 Foto: Hans Frederiksen Onsdag den 20. marts klokken 09:00 mødte 31 frivillige op på Jenle klar l at modtage bøgerne fra trykkeriget. Som a alt kom vognmanden præcis klokken 10:00. Han afleverede bøger, smudsomslag, plastlommer l CD er og brochurer. Cd en fra Peter Abrahamsen var ankommet den 19. marts. På Aakjærselskabets årsplan var der afsat 2 dag l pakningen, men ru nerede folk, der har været med rig g mange gange, fik hur gt organiseret arbejdet. Klokken 17:30 var godt breve afleveret på postkontoret i Jebjerg. Som dybest brønd 120, kr. pr. CD. 2 I Kanten Af Den Gule Lupin

3 Bondens Søn er Jeppe Aakjærs første roman. Aakjær havde ved udgivelsen i 1899 allerede slået sit navn fast som forfa er med udgivelsen af pamfle en Missionen og dens høvding. Alligevel tøvede forlagene med denne udgivelse. Det var der to hovedgrunde l. Bogen havde meget lange passager med samtaler på dialekt. Køberne var derfor afgrænset l jyder og andre, der havde kendskab l det jyske. I dag er det et noget større problem end det var ved førsteudgivelsen. Sproget var dengang ikke så præget af centralstyrede medier som i dag, men dansk var mere åben for de skri lige dialekter. Denne ændring i forståelsen af det danske sprog må vi konstant tage med ved udgivelserne, hvor Aakjær har fastholdt samtalerne på dialekt. For Aakjær havde dialekten i det talte sprog meget stor betydning for den personkarakter han ønskede at anvende. Vi har ikke en autoriseret skrivemåde for dialekter, så Aakjær må e anvende en fone sk omskrivning fra talt dialekt l skri sprog. Få danske forfattere har mestret denne opgave som Aakjær. Sam dig havde han kendskab l et stort landområdes meget forskellige dialekter. Selvom der mellem Salling og Fjends er få kilometer, så er udtalen af et skrevet dialektord meget forskelligt. Det kan i Aakjærselskabets fortælle og dialektgruppe give anledning l mange diskussioner også her godt 100 år e er, at det er forfa et. Aakjær var godt klar over, at det kunne give vanskeligheder, hvorfor han også forsynede teksterne med fodnoter, hvor de vanskeligste ord blev forklaret. Han kunne selvfølgelig have gjort det meget le ere at læse, hvis han havde fastholdt en højdansk stavemåde. Men Aakjær var klar over at tænkemåder var ved at gå tabt. Nå Aakjær beskriver en person og giver vedkommende en funk on, så er det ikke ligegyldig, hvor vedkommende kommer fra. Sproget afslører det sted, hvor modersmålet og hvilken historie man er indfældet i. Det siger utrolig meget om personens måde at agere på. Aakjær lader derfor også topografiske steder få eget liv uden at der er tale om panteisme. I Engkjær har to elementer stor betydning, Heden og åen. De to elementer er begge med l at forme sproget, at give næring l præcise begreber og at skabe den vitalitet som Aakjær lægger 3

4 ind i naturen, hvilket senere kommer klart l udtryk i Jeg lægger mig i læet her og præcist i Jeg er havren. Det andet er Aakjærs forhold l det urbane. Sam dig med, at han skriver Bondens Søn er han bosiddende i København, men er rejst l Jebjerg for at skrive. Han har forladt landsbyen Aakjær, har gi et sig med Marie Bregendal og med hende fået sønnen Svend og uddanner sig i København og opdager, at det egentlige naturlige og selvfølgelige dannede liv er i Engkjær (Aakjær). Det er s k imod dens tendenser, hvor magten er bosiddende i hovedstaden og hvis beboere tager på beskuelsesrejser l Provinsen. I den sammenhæng bør man ikke glemme, at provinsen historisk betyder et landområde som er underlagt et overherredømme. Romanen gik direkte mod dens tendens, som Aakjær e erfølgende o e gjorde. Han ville fortælle om livet på landet i posi ve vendinger, men også det nega ve så som underskud af uddannelsesmuligheder og de usle sociale forhold de tyende levede under. Et sådant socialt og uddannelsesmæssigt underskud gør det alt for let for pla enslagerne at fange landsbyernes uvidende personer. Det var en hård nød at knække for udgiverne. Så var der også hensynet l læserne, som var folk, der havde været på højskole. Højskolerne havde for alvor fået fat i boglæserne i 1880 erne og betød meget for det øgede antal forlag i Danmark. Der var meget, der talte i mod udgivelsen. Men den kom ud! Frandsen gør opmærksom på i bogens meget flo e e erord. Den gennemgående figur i skildringerne er Jens. Han er l stede overalt, som den lyttende, den seende og den følende i en lang lærende dannelsesproces, der placerer ham på mærkelige steder for en ung mand fra Engkjær. Hver skildring udgør også et sted, der har sin egen visdom, sin egen logik og dermed også sine egne koder l forståelse. Der er en symbiose mellem skildring og sted. Stederne kræver også noget, en smertefuld forandring, der kan skabe konflikt mellem personens historiske udgangspunkt, sit modersmål og alt det nye spændende, dragende men også fremmede som det eller de nye steder kan kræve af en. Der er ikke tale om ét steds skildring, men om mange steder, der kny es sammen i et netværk, hvor personer flyder ind og ud og har deres betydning for en fortsat vitalitet. Når man vender hjem er man forandret l en visdom og logik, som ikke længere kan fæstnes l et sted. Man bliver stedløs vidende. Vi bliver her præsenteret for Aakjærs egen erfaring, at vende hjem som en person med et andet steds visdom blandet med slægtens historie og sprog. Man bliver en ensom nomade, konstrueret af omgivelserne. KONSTRUKTIONEN DONS. Er det en lfældighed, at Dons bor i en wigwam? For Aakjærselskabet er Bondens Søn en meget vig g udgivelse. Det er Aakjærs først egentlige roman eller bedre skildringer, samlet l én bog, som Johs. Nørregaard 4 De to mænd sa e sig i bevægelse hen imod Donses hy e, en kegledannet wigwam, på hvilken både mur og tag skjultes i et hav af vækster og slyngplanter. (side 95)

5 Aakjær konstruerer Dons i Bondens Søn, som et eksempel på samspil mellem sprog, tænkning og natur og hvor Aakjær bliver helt rousseausk: Men du vil dog sikkert forstå, at jeg, der føler mig mere i slægt med ræv og hare end med degn og præst, må nære en vis personlig interesse for at bevare disse uberørte egne fri for kulturens overgreb. (side 94) Dons taler ikke dialekt. Han er i samspil med naturen han kender naturlovene gennem deltagelse i naturen. Der er ikke tale om en akademisk Apollon, men om Dionysos vitalitet, der vil jage alle religiøse mørkemænd på porten: Der er kun én helsebod for alt de e: La er! La er siger jeg! Ikke grinet; thi det er træthedens kendemærke; men intet i verden er så frelsende som la er. (side 102) Man føler sig næsten hensat l Aristoteles filosofi Om komedien, som vi kun kender brudstykker af, men er levendegjort i Umberto Eco s spændende roman Rosens navn. Hvor Jorge bibliotekaren nidkært vogter over den sidste eksisterende bog af Aristoteles Om komedien, der bere er om la eren. Bogen er farlig og må ikke falde i forkerte hænder: At la eren er noget, der hører mennesket l, er et tegn på vor begrænsning, syndere som vi er. Men hvor mange ligeså fordærbede sind som dit ville ikke ud fra denne bog kunne uddrage den sidste syllogisme, hvor la eren bliver menneskets mål! La eren befrier i et kort øjeblik bondeknolden for hans frygt. Men loven bygger på frygten, hvis virkelige navn er gudsfrygt. ( ) En græsk filosof (som citeres af din Aristoteles, en medskyldig og fordærvet auctoritas) har sagt, at modstandernes alvor bør afvæbnes ved la erens hjælp. ( Rosens navn 1984, side 453 & 454) La eren er ifølge Jorge, bondeknoldens og ikke den gudfryg ges våben mod den evige Sandhed. For Jorge er la eren blev sarkas sk la er, og hvis virkning afsenderen individuelt kan beskue, som la erliggørelse hos den anden. Helt anderledes er Dons la er, der har den fælles rus som igangsæ er selvforglemmelsens rus, som når man deltagende i et bragende kor bryder ud i sang. Det er den dionysiske fælles snusfornu, som modsætning l Jorges apollinske individuelle ra onalitet. Denne kamp mellem Apollon og Dionysos er den Nietzsche beskriver, som tragedien i den europæiske tænkning fødsels. Nietzsche beklager, at vi europæere har taget den apollinske vej. AAKJÆRS MØDE MED NIETZSCHE Umiddelbart e er Aakjærs katastrofale ophold på Askov højskole, læste han om Georg Brandes forelæsninger i studentersamfundet om Nietzsche. Ar klerne stod i Poli ken og blev læst hos mejeristen Esper Andersen i Jebjerg. Brandes Nietzsche tolkning blev en del af Aakjærs tankegods, men senere med en vægtlægning, der tager afstand fra posi vt kun at værdisæ e det 5

6 intellektuelle urbane liv, som det fundamentale Dons er det egentlige liv, der vil respekten for livet i sin helhed for fa ge såvel som rige for dyr såvel som mennesker, og for det arbejdende menneske og ikke kun det intellektuelle arbejdende menneske. Det er ud fra denne tankegang Aakjær i sit livs e erår fra sin sygeseng i 1928 bere er om opgøret med Georg Brandes syn på mennesket. CHR. COLLIN Brandes ville have fået et helt andet syn på den danske na on, om han engang imellem kunne have slået sin bog i og gået ned l de e folk, kigget ind l arbejderen, håndværkeren, bonden; men dem havde han ingen evne l at tale med. Som han har sagt en gang: han troede kun på én ng: den menneskelige dumhed; men det er jo et utroligt skævt og alt for li erært synspunkt. Naturligvis er bonden en dumrian, når han bare skal måles med en li erær alen. Men jeg har kendt bønder, som vidste hundrede gange mere end Georg Brandes, men på andre felter. Dumrianer, javel, når det gælder den li eratur, der er katalogiseret på Det kgl. Bibliotek; men alvidende, når talen er om den vældige naturens bog, hvori vinden og tordenbygen vender bladene. (Jeppe Aakjær Livserindringer , side 254) Johannes Nørregaard Frandsen skriver om Dons: Dons er et mærkeligt væsen, der er fældet ind i naturen og naturens kræ er, og som har en enorm viden om samme natur. Desuden udtrykker han essensen af de dybeste tanker fra den europæiske oplysnings ds store filosoffer. (Jeppe Aakjær Bondens Søn 2013, side 138 Den norske samfundstænker Chr. Collin læste bl.a. Bondens Søn og Vredens Børn blev meget begejstret. Her var endelig en nordisk forfa er, der turde præsentere og prise andet end et urbant liv. Han var så begejstret, at han i 1917 inviterede Aakjær l et møde i København, hvor Collin skulle tale i Studentersamfundet. E er disse samtaler som vi desværre ikke kender indholdet af, inds llede Chr. Collin forfa eren Jeppe Aakjær l Nobels Li eraturpris i 1917 bl.a. med henvisning l Aakjærs holdning l menneskets indfælden i naturen og sit sociale engagement. Men den svenske Nobel komités formand delte ikke Collins begejstring og slet ikke Aakjærs sociale engagement. Revolu onsåret 1917 var heller ikke et heldigt år for en inds lling af en forfa er, der åbent erklærede sig som socialdemokrat. 6

7 KUN FOR MEDLEMMER Fra generalforsamlingen 2012, der som sædvanlig var godt besøgt! DER INDBYDES HERMED TIL GENERALFORSAMLING I AAKJÆRSELSKABET TIRSDAG DEN 23. APRIL 2013, KLOKKEN TIL CA.. 22:00 JENLES FORSAM LINGSHUS, JENLEVEJ 6, 7870 ROSLEV Dagsorden iflg. vedtægterne. Vedtægter hentes på øverst på forsiden. Aakjærselskabet bestyrelse består af 9 medlemmer. Valgperioden er på 3 år. På valg l bestyrelsen er Henning Linderoth, Vinnie Linderoth og P.K. Nielsen. Alle 3 er villige l genvalg. Der skal desuden vælges 2 suppleanter og en revision. Aakjærselskabet forslår en række ændringer i vedtægterne, der fremlægges l godkendelse på generalforsamlingen. Aakjærselskabet varsler også forslag om kon ngents gninger: Enkelt Par Ins tu oner Nuværende Forslag 140, kr. 150, kr. 170, kr. 180, kr. 250, kr. 250, kr. 7

8 Vedtægtsændringer l drø else på ordinær generalforsamling 23. april 2013 klokken 19:30. Der hvor teksten er fremhævet med rødt ønskes teksten ændret eller lføjelser. Der vor teksten er rødt og gennemstreget, ønskes teksten sle et. VEDTÆGTER FOR AAKJÆRSELSKABET Selskabets navn: 1 Selskabets navn er Aakjærselskabet. Selskabets hjemsted: 2 Selskabets hjemsted er Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev i Skive Kommune. Selskabets formål: 3 Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se 8,3). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær pris. 8

9 4 Som medlem af selskabet kan optages enkeltpersoner, juridiske personer, herunder foreninger, samt private og offentlige kulturelle ins tu oner, dog således at ingen lmeldt forening, ins tu on eller lignende har mere end én stemme. Intet medlem kan forpligtes økonomisk i selskabsanliggender. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen l at opkræve kon ngent. 5 Selskabets overordnede myndighed er generalforsamlingen, der træffer sine afgørelser ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte stemmebere gede. 6 Ordinær generalforsamling a oldes én gang om året på et af bestyrelsen fastsat sted og indkaldes med 3 ugers varsel ved skri lig meddelelse l medlemmerne. Ændringsforslag l behandling på generalforsamlingen, skal ske skri ligt og være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens a oldelse. Se også 11. Ordinær generalforsamling a oldes inden udgangen af april maj måned med følgende dagsorden: 1. Valg af ordstyrer. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges 3 medlemmer. Genvalg kan finde sted. Valget gælder for 3 år. 6. Valg af 2 suppleanter l bestyrelsen. Valget gælder for 1 år. 7. Valg af statsautoriseret revisor, der vælges for ét år ad gangen. 8. Evt. 7 Ekstraordinær generalforsamling kan på begæring af en erdedel af medlemmerne fordres indkaldt ved bestyrelsens foranstaltning med særlig angivelse af dagsorden og med indkaldelsesvarsel som fastsat i 6. 9

10 8 1. Selskabet ledes af den i henhold l 6, stk. 5 valgte bestyrelse på 9 personer, som af deres midte vælger en formand. Formanden for Aakjærselskabet er automa sk indvalgt i Jenleudvalget. Bestyrelsen træffer beslutning ved stemmeflerhed. Det påhviler bestyrelsen at føre en protokol over de på bestyrelsesmøderne drø ede emner og vedtagne beslutninger og at føre de af generalforsamlingen vedtagne beslutninger ud i livet samt selvstændigt at tage ini a v l nedsæ else af åbne arbejdsgrupper, som på ikke bundne vilkår søger fremmet de i selskabets vedtægter nedlagte inten oner. De på generalforsamlingen valgte suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder e er bestemmelser vedtaget af bestyrelsen. Suppleanter kan dog ikke have stemmeret ved bestyrelsesmøder. 2. Indsæ else af suppleant i bestyrelsen. En af generalforsamlingen valgt suppleant kan indtræde som fuldgyldigt medlem i stedet for et valgt medlem såfremt: det valgte bestyrelsesmedlem melder sig ud af foreningen. det valgte bestyrelsesmedlem lkendegiver, at det ønsker at udtræde af bestyrelsen. at formanden godtgører at bestyrelsesmedlemmet er i varigt forfald. I praksis sker udski ningen ved et bestyrelsesmøde, og er gyldigt fra beslutningen er truffet. Hvis flere suppleanter er l rådighed ldeles pladsen af den siddende bestyrelse e er forhandling. Det indtrådte bestyrelsesmedlem overtager det udtrådte bestyrelsesmedlems resterende valgperiode. 3. Det påhviler desuden bestyrelsen at fastlægge og administrere en samarbejdsa ale med det af Skive kommunalbestyrelse nedsa e fællesudvalg, JENLE UDVALGET vedrørende bevarelsen og formidlingen af de l rådighed s llede bogsamlinger, arkiver, brevsamlinger, utrykte manuskripter m.m., der befinder sig på ejendommen Jenle, og i øvrigt i henhold l samme a ale at bevare forfa erens og dennes families e erladenskaber. 10

11 9 Selskabets økonomi styres af bestyrelsen, der også forvalter midler, således som disse må e blive ydet fra fonde og andre gaveydere, og herover fører et regnskab. Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Bestyrelsen kan dog antage sådan lønnet medhjælpere som skønnes nødvendig. Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse. 10 Selskabets regnskaber revideres af en på generalforsamlingen for et år ad gangen valgt statsautoriseret revisor. Selskabets medlems og regnskabsår er kalenderåret. Medlemskabet fortsæ er automa sk i det e erfølgende kalenderår, hvis ikke skri lig udmeldelse er sket enten pr. brev eller e mail l selskabets kartoteksfører og foretaget før årsski et. 11 Til ændringer af disse vedtægter fordres tre erdedeles majoritet blandt de fremmødte stemmebere gede på en i de e øjemed indkaldt generalforsamling. Det samme krav s lles ved selskabets opløsning. I lfælde af opløsning lfalder selskabets midler Dansk Forfa erforening. Stemmebere gede er alene de, der over for dirigenten e er påkrav godtgør, at de senest 30 dage før er indmeldt i selskabet. Således vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 23. april Niels Mortensen dirigent 11

12 DESUDEN: Foreningen er e er generalforsamlingen vært ved en kop kaffe og brød. Skive Kommunes byarkivar: Niels Mortensen vil e er kaffen fortælle om storbonden Per Odgaard, Tastumgaard. Vi glæder os l at se jer. Formand for Aakjærselskabet Henning Linderoth NYE UDSTILLINGER I e eråret 2012 tog vi fat på nye uds llinger i museet. Vi har længe ønsket, at få landbrugsafdelingen gjort mere levende. De gamle redskaber fra Jenles have og landbrug har været placeret meget uinspireret og fantasiløs. Vi har i e eråret lavet et lille tableau, hvor vi viser Nanna og Jeppe Aakjærs egne redskaber. Uds llingen vil blive udbygget med flere småfilm. I foråret 2013 vil der blive arbejdet målre et på det nye friserum. Inger Overgaard har i vinterens løb syet nye hynder l siddepladserne i rummet. Vinnie Linderoth arbejder på nye plancher, der vil fortælle om personerne, på friserne og frisernes omski elige lværelse fra Jebjerg l Aalestrup og l Jenle. I næste nummer af NI vil vi bere e om to andre uds llinger, der er i støbeskeen. 12

13 Matador har haft stor betydning for flere generationers historieopfattelse af forhold -ene i Danmark i 1930 erne og under besættelsen. Historikere, der beskæftiger sig med den periode, er således oppe mod nogle meget fasttømrede opfattelser af, hvordan forholdene var. Uden at være direkte misvisende må fremstillingen i serien beteg -nes som stærkt forenklet. Aakjærselskabet forbereder a ale med Syddansk Univer sitetscenter om forskning i Jeppe Aakjærs forfa erskab. Den 22. februar mødtes 8 personer på Jenles for at drø e mulighederne for at sæ e gang i et stort forsk ningsprojekt om Aakjærs forfa erskab. Aakjærselskabet har igennem flere år arbejdet på at opbygge mulighederne for et forskningsmiljø på Jenle, men det har været forgæves. Det bliver ikke på selve Jenle, at forskningscentret får sin fysiske placering. Vi havde tænkt centret som et sted, der kunne ltrække et mangfoldigt forskningsnetværk. Vi må se i øjnene, at centret vil blive placeret et andet sted. Aakjærselskabet mener, at denne a ale afspejler de realis ske muligheder, sådan som derne ser ud nu. Tiden presser også på. Vi havde gerne set et forløb, der var afslu et i 2016, men ser vi 5 år frem i den, så er vi nok nærmere To forskere fra Syddansk Universitetscenter (SDU), professor Johs. Nørregaard Frandsen og lektor Ulrik Lehrmann, havde sammen med Henning Linderoth, formand for Aakjærselskabet, længe arbejdet på et møde. De to forskere fra SDU har udarbejdet et papir, der blev grundlaget for en frugtbar drø else om realis ske muligheder. Papiret pegede på to muligheder. 1. Der skulle forskes i Aakjærs samlede lyrik. Det vil være et kæmpe projekt, da Jeppe Aakjærs digte udgør ca. 500, hvor flere ikke er offentlige, men skrevet i breve, samt dedika oner og andre mys ske steder. 2. Man kunne begrænse projektet l en eller flere af digtsamlingerne. Det andet skitserede projekt var: 2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk landbokultur Referat fra mødet Karen Margrethe Rasmussen skrev referat fra mødet her gengivet i forkortet udgave: 13

14 Forskningsprojekt om Jeppe Aakjær Opstartsmøde på Jenle fredag 22. februar 2013 Deltagere: Johs. Nørregaard Frandsen og Ulrik Lehrmann, Syddansk Universitet, formanden for Aakjærselskabet Henning Linderoth, Thea Thomsen samt P.K. Nielsen, Svenning Fu rup, Lis Lund, Kirsten Fu rup og Karen Margrethe Rasmussen, alle lkny et Jenle som frivillige på forskellig vis. REFERAT i punk orm ( ingen fast dagsorden ): I sin velkomst og introduk on l mødet nævnte Henning L. at der i vedtægterne for Aakjærselskabet under formålet bl. a. står: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet Johs. N. F. : Hvad er det vi skal og hvor vil vi fly e det hen? En forskning skal sæ es i gang. Der grundlægges et samarbejde mellem os og SDU for en forskning. Følgende temaer/ overskri er kan overvejes. Udgivelsesplaner i forhold l tekstkri ske, kommenterede udgaver: Klassikerudgave af Rugens sange, Vadmelsfolk eller Samlet Lyrik. Vi er stemt for projektet Samlet Lyrik, det kan blive fantas sk. Et værk med rensning og kommentarbog + evt. med en digital udgave og/eller E bog. En forsknings og vidensgruppe lkny es. At få lskud fra Fonde er le est ved en videnskabelig udgave. En lightudgave vi selv styrer, kan overvejes. Tidsrammen: 5 år. Thea Thomsen argumenterede på bedste vis for at denne tel også var relevant for at den yngre genera on som også kan fanges ind af Aakjærs univers. Det 20. århundrede skabes. Historien om det danske landbrug og det moderne Danmark, den strøm ser Aakjær og den foldes ud gennem Aakjærs digtning, for han ser landbolivet gennem bønderne, arbejderne, tyendet, barnet, naturen, han ser spillet mellem land og by, stemmere en og religionen mm. Konklusion/ Køreplan : a. Johs. N.F. og Ulrik L. går hjem og udarbejder oplæg/muligheder for de 2 forslag ( 2 4 sider ): 1. Lyrik 2. under en eller anden tel. Der skal findes folk, der skal give projektet et stempel, så det evt. sammen med Johs. H.F. s Lyrikbog kan åbne døre l interesserede forlag. Under hele forløbet skal det vægtes at forskningen går hånd i hånd med netværker lkny et Jenle. Gravere kan få en vig g funk on. Fondsmidler og Lokale Brands er nødvendige for et succesfuldt projekt. Mange bolde var ustandselig i lu en med gode argumenter, slagord om Aakjærs digtning mm. 2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk landbokultur. Så var der d l økologisk kaffe og Jenleboller, med økologisk smør fra Thise. 14

15 15

16 KULTURCENTER LIMFJORDEN SKYTTEVEJ 12, 7800 SKIVE Vi gør opmærksom på, at Aakjærselskabet ikke er arrangører af koncerten, men stø er koncerten med alt det vi har mulighed for. Det er rig g stort for os, at SkiveKor 13 har taget de e flo e ini a v. Vi vil selvfølgelig være l stede med en bod og gode lbud. 16

17 FRA EN BOGSAMLERS HYLDER. Af Per Mouritsen Jeg har dligere fortalt om da Jep pe Aakjær på et dspunkt, e er at have udsendt en del af sine såkald te julebøger, og oplevet den store interesse herfor, beslu ede at ville udgive 4 5 bibliofile bøger om året i et lille oplag i eksklusiv kvali tet. Det blev imidler d ikke rig g l noget, bl.a. fordi bogtrykkeren Niels P. Thomsen, Holstebro, der skulle sæ e bøgerne i hånden, ikke mente at kunne afse d l så mange bibliofile bøger om året. Der blev da også kun udgivet i alt 3 bibliofile særtryk i perioden, med den første i 1925, den næste i 1926, og i 1928 udkom den sidste, som var et genoptryk af Ære og Takkedigt. Til sin gamle Skole By Holstebroe i Jydland af Elias Eskildsøn Naur. Trykt 1. gang i Disse tre bibliofile udgaver udgivet af Levin & Munksgaard i Kjøbenhavn havde forlaget samlet i hvert sin indbinding, hvor var indsat hele korrespondancen mellem forfa er Jeppe Aakjær, bogtrykker Niels P. Thomsen og Levin & Munksgaards Forlag llige med prøvetryk m.v. For en del år siden kom disse 3 særbind l salg hos en an kvarboghandler i København, og jeg købte dem alle 3, så de i dag er i min besiddelse. Holstebro Museum har siden vist stor interesse for at købe disse 3 unikabind af mig, hvilket jeg har afvist. Det bibliofile genoptryk er med forord af Jeppe Aakjær, og den oprindelige udgave, der kom i handlen i 1928 dukker en gang imellem op i an kvarboghandlernes salgslister. Det fremgår for øvrigt af den korrespondance, der er indbundet sammen med det færdige resultat, at Jeppe Aakjær sam dig var i kontakt med såvel bogtrykker som Forlaget Levin & Munksgaard om sin almindelige julebog, som det år skulle være Svenske Jacob og Hans Vise, som også udkom op l julen i Om denne julebog senere. Sam dig fremgår det også af korrespondancen, at Jeppe Aakjær på den d var langt inde i udgivelsen af sine erindringer, hvor bind 1 og 2 var i handelen (det var Fra min Bi e Tid og Drengeaar og Knøsekaar ), medens han netop havde indsendt manuskriptet l 3. bind ( Før det Dages ), som blev det sidste inden Jeppe Aakjær døde den 22. april 1930! I 1934 udkom E erladte Erindringer redigeret og udgivet af landsarkivar Georg Saxild, Viborg. Tidspunktet for udgivelse af den lille bibliofile bog (Ære og Takkedigt) faldt sammen med Jeppe Aakjærs 15 måneders lange sygdomsperiode, hvor han fra midten af marts 1927 var indlagt først på Dr. Carl O osens Fysisk Kuranstalt, og siden fra november 1927 e er opfordring fra Nanna Aakjær på Skods 17

18 borg Sanatorium, der også hørte under Dr. O osens domæne. Her var Jeppe Aakjær ind l han e er 15 måneders indlæggelse blev udskrevet i juni måned De første breve fra Forlaget Levin & Munksgaard adresseret l Jeppe Aakjær, p.t. Skodsborg (således breve dateret hhv 30. april 1928 og 7. maj 1928). Den lille bibliofile bog blev trykt i 325 eksemplarer, hvoraf Forlaget Levin & Munksgaard overtog de 200 eks. l salg i boghandlerne, hvorfor Jeppe Aakjær og Niels P. Thomsen e er min beregning må have delt restoplaget på de 125 eks. imellem sig. Da bogen var færdig sendte Jeppe Aakjær et eksemplar l Forlægger Ejnar Munksgaard med følgende dedika on: Jeppe Aakjær skriver: Til min udmærkede Forlægger Ejnar Munksgaard! Holstebro! Holstebro! Navn som Klap af Hestesko. Deres hengivne p.t. Kjbh. 21/ Jeppe Aakjær Bagerst i det omtalte bind med hele historien om denne lille bibliofile udgave, har Forlaget indklæbet anmeldelser af bogen fra følgende dagblade: 18

19 Folkets Avis, Herning Dagblad (skrevet af redaktør H. P. Hansen), Na onal dende, Berlingske Tidende, Ekstrabladet, Aalborg Venstreblad, POLITIKEN, Viborg S s Folkeblad. Bagi i bogen er indlagt et udklip fra en unavngiven avis med en længere ar kel der under overskri en Paa Besøg i Naturen og hos dens NYHED Digter. En tur gennem Nørlyng, Gislum, Nørre, Hindborg og Fjends Herreder af en Chris an Pedersen bl.a. har besøgt Manden paa Jenle Jeppe Aakjær hvor Aakjær omtaler forlægger Ejnar Munksgaard og roser for hans hjælpsomhed med at hjemskaffe bøger l Aakjærs eget bibliotek på Jenle. Onsdag den 1. maj klokken 12:00 åbner Aakjærselskabet for salg af bille er på ne et. Salget foregår på Der kan købes bille er på ne et l alle Aakjærselskabets offentlige arrangementer. Da vi længe har ha lyst l at afprøve et gammelt koncept, der har sin rod i de danske forsamlingshuse og var på sit højeste på Aakjærs d, så var den inde. Det var møder, der kom l at betyde meget for befolkningen i de erneste kroge af Danmark. Det var her folkeoplysningen opstod og blev et særkende for dansk kultur og for fællesskabet. Vi vil i år a olde 4 FORSAMLINGHUSMØDER. Prisen for at deltage er skruet helt i bund. Specielt når man tænker på, at kaffen med brød er med i prisen! Så begynder vi kl. 19:00 og slu er kl. 21:00! Vi lægger ud den 30. maj med TV journalist Uffe Bregendahl fra TV2 Midt Vest. Uffe har i et par år arbejdet med en film om Esben Aakjær. Filmen er færdig, men får først TVpremiere l september. Men Uffe Bregendahl har talt med ledelsen på TV2 Midt Vest om en forpræmiere på Jenle den 30. maj 2013 klokken 19:00. Det slap igennem nåleøjet! Forsamlingshusmøderne må meget gerne være debatskabende. Tirsdag den 11. juni klokken 19:00 får vi besøg af chefredaktør Poul Madsen fra Ekstra Bladet. I brochuren står der torsdag d. 13. juni klokken 19:00, hvilket er ændret l rsdag d. 11. juni klokken 19:00! BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET 19

20 Af P. K. Nielsen Turen I Aakjærs Fodspor udgår fra vejkrydset ved Daglig brugsen i Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod Holstbro krydses af rute 186 Skive Thorning. Kør ad A16 (Holstebrovej) mod Holstebro. Lige e er vejkrydset ligger på højre side. LÆGEHUSET I SJØRUP En dag i 1890, hvor Jeppe Aakjær var hjemme for at være hos sin syge mor, blev der skikket bud e er den unge nys lfly ede distriktslæge dr. Rambusch i Sjørup. Han ankom siddende bag på faderens umage arbejdsvogn, men kunne ikke s lle noget op mod moderens sygdom. Kun lindre, l døden indtrådte. Det var første gang, Jeppe Aakjær og dr. Rambusch mødtes, men bestemt ikke den sidste. Turen med guide varer ca. 3 mer og kan købes ved henvendelse l Aakjærselskabet. 1200, kr. En halv snes år senere mødtes de igen l en gildesa en hos Mylius Erichsen, hvor dr. Rambusch inviterede Jeppe Aakjær hjem l sig i Sjørup. Denne invita on indledte et livslangt venskab. I perioden mellem Aakjærs separa on fra Marie Bregendahl og l indgåelse af ægteskabet med Nana Krogh i 1907 boede Jeppe Aakjær i kortere og længere perioder i lægeboligen i Sjørup. Her skrev han blandt andet digtsamlingerne Fri felt og Rugens Sange samt romanen På A ægt. Lægeparret havde en stor vennekreds, og der l hørte blandt andre Jacob Knudsen, Mylius Erichsen, Johan Skjoldborg og Achton Friis. For øvrigt havde fru Johanne været ung pige i huset hos Jacob Knudsens forældre. Poli sk interesserede var de også. De var med l at s e Det radikale Venstre i Da Landsforbundet for Kvinders Valgret blev opre et i 1907 blev Johanne Rambusch landsformand. En post hun besad l foreningens opløstes ved indførelsen af kvindernes valgret i Dere er blev hun som den først kvinde valgt ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse. Hun opnåede også at sidde en periode i Lands nget. Begge holdt også folkelige taler. Som før nævnt åbnede de e par deres hjem for Jeppe Aakjær, og han beny ede sig fli gt af det. Således er hovedparten af Rugens Sange digtet på lægeboligens østvendte lo skammer. Forklaringen giver Jeppe Aakjær selv i forordet l 9. udgave af Rugens Sange, som udkom i 1926: I sommeren 1905 kom jeg hjem fra København med planer l Rugens Sange. Jeg var 20

21 så glad ved tanken; så sikker på min evne. Jeg gik hver solskinsdag ud over agrene mod Jebjerg mose og ly ede l vippernes melodiske ringlen i storrugen på Laust Østergaards mark. Det gærede i mit indre ind l sprængning, men det ville ingen form tage. Grædende af skuffelse og afmagt gik jeg hver a en l min seng. Jeg forsøgte at ski e opholdssted og drog l Vesterhavet. Her under Bovbjergs vilde og forrevne strand skabtes høstvisen: Nu er sæden lang og gul. Mere orkede jeg ikke denne gang. Jeg kom lbage l mit pensionat i hovedstaden som en fa g, slagen mand. Men ideen blev ved at bore i mig. Kort e er nytår 1906 tog jeg a er l Jylland og slog mig ned hos mine herlige venner læge Sigurd Rambusch og hustru i Sjørup. Og nu digtede hele serien sig selv. Der var dage, hvor jeg skrev ind l tre digte i døgnet. Det er de lykkeligste mer, jeg har levet. Skønt jeg l der plagedes meget af et nærgående maveonde, der har skåret alt for mange lyse dage ud af mit liv, kunne jeg dog under indtrykket af min skaberglæde med sandhed sige: Jeg bærer med smil min byrde, jeg drager med sang mit læs; jeg er som den lille hyrde, der genner sit kvæg på græs. Det var i februar måned, og megen sne var der på jorden. Jeg stod hver morgen op med solen og gik en lang tur ud over de ensomme korsveje, der ender i den vilde alhede. Når jeg kom hjem, var rytmen blevet l, jeg stampede den op af den frostklingre grus, der under vintersolens tunge stråler lignede gyldent rav. Når jeg kom lbage bag min lille gavlrude, kunne jeg nu med lethed fylde formen med skøn høststemning. Endnu vådt af blækket blev de enkelte digte nu båret ned ad trapperne og læst højt for mine brave værtsfolk E er et lille ophold fortsæ es mod Holstebro, og e er ca. 2 km går der en mindre vej (Amstrupvej) nordpå mod Vroue og Vridsted. Denne vej følges l den lille landsby Vroue, hvor lægeparret Rambusch ligger begravet. Graven findes lig bag graver og toiletbygning. RAMBUSCH GRAVSTED PÅ VROUE KIRKEGÅRD I 1910 fly ede lægeparret fra deres elskede Sjørup l Aalborg, hvor dr. Rambusch ltrådte s llingen som s sfysikus (amtslæge), men de glemte aldrig vennerne i Sjørup og holdt stadig forbindelsen der l. Desværre havde Sigurd Rambusch helbred lidt skade under de lange vinternæ er i åben vogn ud over den jyske alhede for at aflægge lægebesøg l en pa ent langt fra alfarvej, så han må e lade sig pensionere e er 8 år. Han døde i 1919, og e er eget ønske blev han begravet på Vroue kirkegård. Sognets beboere samlede ind l en monomental mindesten, som rejstes i 1920, og det står stadig på Vroue kirkegård. På stenen står et smukt mindevers skrevet af Jeppe Aakjær. 21

22 Han bragte Hjælp, hvorhen han kom, Thi selv hans Smil var Lægedom. Han elsked højt det barske Land, Her rundenom hans Gravhøjs Rand. Nu har den træ e lagt sig ned I Midten af sin Virksomhed. Med sorg vi gjemte Vennen væk Ind under savnets Fugletræk. Johanne Rambusch døde i 1944 og blev stedt l hvile ved siden af sin mand på Vroue kirkegård. skæbne netop i Vridsted præstegård, hvor sagnet fortæller, at han e er at have modtaget nadveren blev skudt af kaptajnen for den afdeling, Chr.IV. havde udsendt for at fange ham. Stenen er rejst af Vridsted borgerforening den 15. maj 2011 og udført af Jenny Sørensen, Skive. Den viser den knælende Jens Langkniv foran Vridstedpræsten Niels Paaske umiddelbart før henre elsen. Jeppe Aakjær har brugt denne person som inspira on l romanen. Jens Langkniv. I vejkrydset ca. 3 km følges vejen mod vest (Trevadvej) l Trevad kirke og Mogenstrup. Snart dukker Karup Å med Trevad Bro op. Til højre for broen er der en lille P plads, som man kan gøre holdt ved, men man kan også tage turen l TRANDUM KIRKE der er tegnet af arkitekt J.C. Weber og opført i røde sten på det sted, hvor der har ligget en middelalderkirke, men som blev nedbrudt i 1554 af herremanden l Stubbegård, som så brugte materialerne l at opføre Sevel kirke. Kirken blev rejst for godt kr., hvoraf en tredjedel var indsamlet af egnens beboere. Jeppe Aakjær fortæller i sine erindringer, at hans far, Jens Peder Jensen, på sit dødsleje tog det lø e af sin svigersøn, at han sørgede for at betale den nøj kjerk i Trånum de kroner, han havde lovet dem. Kirkens alter er E er besøget på Vroue kirkegård følges vejen mod vest (Vrouevej) gennem den lille landsby. Bemærk den smukke gamle præstegård på l højre for vejen. E er ca. 2 km dukker Vridsted op. I vej T et følges vejen nordpå (Dåsbjergvej) mod Fly og Skive, men bemærk den nysopsa e mindesten over den historiske Jens Langkniv, Jens Olesen, der i 1600 tallet huserede i Jylland som en anden Robin Hood. Han mødte sin 22

23 Nu bleges Himlen, for sol er nede, og alt har Kvæget ædt Bugen trind; der lugtes Pors fra den nære Hede, og Hødu driver for dugtung Vind. Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger og Vibeflokken sin Kile slynger med hæse Skrig over Karup Aa. en kopi af alteret i Vor Frue Kirke i København med en afstøbning af Thorvaldsens Kristusfigur. E er Trandum kirke vendes lbage l TREVAD BRO der fører over Karup Å. Når man står på broen og ser mod nord, har man Aakjær enge l højre for åen. Disse engarealer, der blandt andet har inspireret Jeppe Aakjær l mange smukke lyriske digte. Man kan også herfra se Søndergård, Jeppe Aakjærs fødehjem. Det var på denne bro, Jeppe Aakjær l markfesten den 12. juli 1908 (herom ved næste des na on) stod foran en stor folkeskare og reciterede sit stor smukke digt: Karup Aa. Her skal nævnes den første og sidste strofe. Du klare Strøm med de svale Bølger, der duger Heden saa bredt et Bord, med Blik ærbødigt din Krumning følger, l hvor du dykker i dyben Fjord. Til dine Bredder min Slægt var bundet, ved dine Bølger jeg Liv har fundet, du er som Traad i mit Livsvæv tvundet, du tungt henskridende Karup Aa. 23

24 Fra Trevad bro fortsæ es turen lbage ad Trandumvej et lille stykke for at dreje mod nord ad Aakjærsvej mod Fly. Nu kommer vi l resterne af den lille landsby Aakjær. Den første gård l venstre for vejen er Jeppe Aakjærs fødehjem, Søndergård. I dag er det jo en moderne kvæggård, men det var den ikke på Aakjærs d. Bemærk, at vejen følger Karup ådal med is dens flade flodsle e mod vest og det bakkede morænelandskab mod øst. E er kort d ser vi l højre et henvisningsskilt, der viser vej l Aakjær Stenen. Følg vejen skarpt l højre for kort e er at følge en s l venstre op l Aakjærs mindesten. Den 12. juli 1908 ville Jeppe Aakjær afsløre en mindesten over sine forældre Jens Peder Jensen og Katrine Jepsda er i Aakjær. På sin barndomshjems mark på Kistelbak mellem Kaphøje lod han rejse en lille granitsten, hvorpå han havde fået indhugget sit underfuldt skønne vers: Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen gang, naar Grålærken højt over Sandmarken sang. Her gik min s lle Mor i sin grove Kjol og saa med tynget Blik mod synkende Sol. Thi sa e eders Søn denne liden graa Sten l Minde om en Færd, der som Duggen var ren Jenle, 28. februar 1908 MARKFESTEN I AAKJÆR. Jeppe Aakjær havde i den forbindelse inviteret l en Markfest en folkefest. Det blev et stort lløbsstykke, idet flere tusinde var mødt op. Ved indvielsen af mindestenen holdt Jeppe Aakjær en tale, hvori han gjorde rede for de gamle aakjærbønders fa ge og slidsomme liv. Han slu ede sin tale med disse dejlige ord: Om mine forældre, l hvis ære vi rejser denne sten, skal der kun siges de færreste ord. Det var ærligt slidendende folk, der l fulde besad de danske bønderfolks kærlighed l en trofasthed mod deres jord. De levede deres liv i dalen; derfor har vi sat stenen her i dalen. Jeg håbe, at den lille gulspurv, der er sådan en lille trofast fugl som t napped et 24

25 korn i min fars hakkelsesdynge jeg håber, at den vil ryste duggen af sine små vinger på denne sten en gang imellem i den årle morgenstund. Og jeg fordrister mig l at håbe, at folk, som kommer her forbi på vejen l eller fra deres arbejde, med en tanke må mindes de to, som hædres ved denne sten en lille sten i dalen! E er Aakjær holdt forfa eren A.C. Andersen foredrag om den danske bondes forhold l dyr og mennesker. Slu elig holdt distriktslæge Sigurd Rambusch et kort foredrag om bondens udviklingshistorie fra undertrykkelse l oprejsning. E er en spisepause drog gæsterne ned l Trevad Bro, hvor Jeppe Aakjær læste sit digt: Karup Aa. Tilbage l Kaphøje, hvor der blev brændt væk ildsbål medens dansen gik. Kl slu ede festlighederne med, at en snes drenge deriblandt Svend Aakjær udklædt som hyrdedrenge stod omkring Kaphøj hver med en fakkel i hånden og råbte i takt det gamle hyrderåb: bindingsværkshus. Det var oprindeligt Jens Aakjærs hus. Jens Aakjær var Jeppe Aakjærs storebror, som var den første ejer af Jenle. Inde midt i Fly følges Dåsbjergvej l venstre. Den går snart over i Solgårdsvej, hvor Fly kirke ligger l højre for vejen. På fly kirkegård ligger flere af Jeppe Aakjærs familiemedlemmer begravet. FORÆLDRENES GRAV PÅ FLY KIRKEGÅRD Bjergmand, bjergmand, er du derind, kom ud med di sy en egepind! En sidskægget bjergmand skød sig i vejret fra højens top og holdt en festlig tale. Det vil sige, han læste Aakjærs fremragende digt Bjergmands snak. Denne markfest blev forløberen for de senere så berømte Jenle fester, hvor den første fandt sted den 10. juli Videre ad Aakjærsvej mod Fly. Den første gård på venstre side er Aakjærs fødehjem, Søndergård. Ved gården skråt overfor l højre har Johannes Villadsens (Gammel Jehannes) fa ge hus ligget. På vej ud af Aakjær mod højre ligger der en gulmalet 25 På højde med kirken mod syd er Bregendals familiegravsted. Overfor er Jeppe Aakjærs første hustru, forfa eren Marie Bregendals gravsted og ved siden af er Jeppe Aakjærs søn, rigsarkivar Svend Aakjær og hustrus grav. Lidt længere mod øst, men helt ude ved diget mod syd (inden æ Kjerregordsstæ ledt nurden den søndele Dig) findes Jeppe Aakjærs forældres grav samt søsterens og svogerens, der overtog Søndergård e er forældrene.

26 Ikke langt fra det østlige dige findes en lille lgroet gravsted med en stor ulæselig natursten. Det er broderen Jens Aakjærs grav. E er konkursen med Jenle og mange forskellige jobs vendte han lbage som vejmand i Fly. Han faldt for øvrigt død om på vejen, hvor han var i færd med at strø nyt grus i hullerne i vejen. E er besøget på Fly kirkegård fortsæ es mod Skive, hvor næste stop er ved de to kirker. Man kommer ind ad Sdr. Boulevard, og når man har passeret Karup Aa og jernbanen drejer man l venstre ind ad Søndergade, der slu er ved et vej T. Herfra følger man l venstre Reberbanen l man når op l kirkerne. Fra parkeringspladsen går man op mod Vor Frue Kirke, den hvide, og ser e er et skilt, der viser vej l Aakjærpigen. Og snart står vi det monument, der blev rejst l minde om Jeppe Aakjær i Forældrenes mindesten blev rejst i 1910 og Jeppe Aakjær lod indhugge følgende lille vers: Saa mangen Slægt lig knækket Rør sank ned for denne Kirkedør. Velsignet I som segnet her i Læ for Sorgers Bygevejr. AAKJÆR PIGEN Da Jeppe Aakjær døde i 1930 beslu ede Skive by at rejse et monument for egnens kendte digter, men man kunne ikke blive enige om udseendet, så det kom l at trække ud. Under krigen lykkedes det dog, og i 1944 rejsetes så Aakjær pigen på kirkebakken i Skive ud mod Karup ådal. Monumentet fores ller en liggende bondepige ved en rugmark. Kunstneren er den kendte billedhugger Anker Hoffmann. 26

27 Skulpturen er lhugget i granit og har følgende inskrip on hentet fra forspillet l Rugen Sange : Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod, jeg ly er og jeg ly er, l det synger i mit Blod. opført. Her boede han i en årrække i længere og kortere perioder hos sin gode ven, mejeristen Esper Andersen, og her skrev han blandt andet store dele af romanen Vredens Børn. Ved indvielsen talte kunstneren om skulpturens udseende: Det jeg har lagt vægt på, er, at han har rullet sine ærmer op. Grunden l det er, at han er klar l at slå sig ned og klar l at arbejde! Han er klar l at forstå det folk og komme lbage for at have en base i sin rodløshed. E er denne smukke oplevelse følges Reberbanen lbage mod øst, og i krydset ved City Syd drejes mod nord ad Nørre Boulevard. I det andet rundkørsel holdes l højre ad Furvej l et vej Y, hvor man kører ad Glyngørevej ca. 10 km. for at følge Bostrupvej l højre mod Jebjerg, hvor Bostrupvej fortsæ er i Vestergade. Ved dennes ophør holdes l venstre ad Kirkegade, der senere fører over i Roslevvej. Ved Salling E erskole er rejst en. Billedkunstneren Misja Rasmussen Kristoffersen fortæller om sit værk Aakjærskulpturen i Jebjerg. SKULPTUR AF JEPPE AAK JÆR Den blev indviet den 7. november 2009 på ini a v af Aakjærselskabet og stø et af Sparekassen Midt Vests fond, Branding Skiveegnen samt Salling E erskole. Skulpturen er frems llet af den dansk italienske kunstner Misja Rasmussen Kristoffersen. Skulpturen fores ller Jeppe Aakjær siddende med ansigtet mod det sted, hvor det første mejeri i Jebjerg blev 27 Kør lbage og før kirken følges Østergade, der går over i Gråstenvej l Aakjærsvej (551). Drej l venstre. E er kort d drejer Jenlevej l højre. Følg den l JENLE, Nana og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem. Go tur!

28 FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET Aakjærselskabet er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær pris. Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april Hent vedtægter: h p://jenle.dk/pdf/tekster/vedtaegter.pdf Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p:// ØNSKER IKKE NI MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=ophør ØNSKER NI MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=nyhed OPLYSNINGER OM NI MAILEN NI mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail adressen l kontakt med Aakjærselskabet. Adressen er kun beregnet l lmelding og afmelding af ni mailen. Kopiering Uddrag af indholdet i nyhedsmailen må gengives i overensstemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse. Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Nielsen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Andre: Per Mouritsen (P.M.) Henning H. Boller (H.B.) 28