DANSK BIOTEK. læs inde i bladet MAGASINET FOR DANSK BIOTEK. Mediepartner: Leder. Dansk biotek-innovation i top. Biotek: Elsker, elsker ikke?

Transkript

1 DANSK BIOTEK Nr. 3 juni årgang ISSN Nr MAGASINET FOR DANSK BIOTEK Mediepartner: læs inde i bladet Leder af Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde Dansk biotek-innovation i top Af Uddannelsesminister Morten Østergaard Biotek: Elsker, elsker ikke? Af videnskabsjournalist Lone Frank Bio-X Denmark Fra lokale problemer til globale behov for sundhedsteknologi Af M.D., Innovation Manager Martin Vesterby og Ph.D., Project Manager Sys Zoffmann Glud

2 INSPIRATION COMMITMENT S IMPLICITY FaenoDesign.dk For sjette år i træk er Inspicos blevet tildelt en topplacering i Tier 1 i en omfattende undersøgelse af de internationalt førende patentbureauer foretaget af det ansete britiske tidsskrift Managing Intellectual Property. Inspicos blev grundlagt i 2003 og beskæftiger i dag en række af Nordens mest fremtrædende og erfarne patentrådgivere. Inspicos A/S København og Aarhus T

3 Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Fagredaktør: Randi Krogsgaard INDHOLD 3/13 Fagredaktion: Martin Bonde EpiTherapeutics ApS (formand) Søren Møller Managing Investment Director Novo Seeds, Novo A/S Peter Wulff Sentinext Therapeutics Peter Nordkild, CEO, Adenium Biotech Alejandra Mørk, Klifo Lars Christian Hansen, Novozymes Europa Birgitte Thygesen, Director, Adm. & Govt. Relations, Biogen Idec Inc. Anders Weber, CEO, Biogasol Salg: John Vabø Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf Fax ISNN Nr Abonnement: 4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,- Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint A/S De små biotekvirksomheder skal have arbejdsro af Formand for DANSK BIOTEK Martin BondE 4 Dansk biotek-innovation i top Af Uddannelsesminister Morten Østergaard 6 Dansk biotek kan forandre verden Biotek: Elsker, elsker ikke? Af videnskabsjournalist Lone FranK 10 Velbesøgt årsmøde AF Sekretariats- og kommunikationschef, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard 12 Enhedspatent og den fælles patentdomstol Af European Patent Attorney, M.Sc., Ph.D., CDPA, Pernille Winding Gojkovic, Partner, Høiberg A/S 14 Forskerordningen og godkendelse af arbejdets karakter Af advokat Karin Absalonsen og advokat Henriette la Cour, Nyborg & Rørdam Advokatfirma 16 Bio-X Denmark Fra lokale problemer til globale behov for sundhedsteknologi Stamceller ikke til at komme uden om 8 20 Af MD, Kurt Osther, Cencor Biotech Inc. PH.D. MED, Christian Clausen, Bioneer A/S M.Sc. Christophe Madsen, StemCare A/S 22 Finansnyt Af statsautoriseret revisor, partner Benny Lynge Sørensen, Ernst & Young 26 Kontrolleret af Kronprinsen overrakte The Brain Prize 29 Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 Dansk biotek 3 3

4 LEDER af Martin Bonde af Formand for DANSK BIOTEK Martin Bonde De små biotekvirksomheder skal have arbejdsro Ved DANSK BIOTEKS generalforsamling d. 7. maj 2013, kunne vi konstatere, at vi i 2012 så resultater af vores fortsatte bestræbelser på at gøre politikerne klart, hvorfor biotekbranchen er så vigtig for Danmark. Den danske lægemiddeleksport stiger år for år og i 2012 kom den op på ca. 67 mia. kr. Det er med andre ord evident, at lægemiddeludvikling er en væsentlig dansk styrkeposition. Dette til trods er der paradoksalt nok konstant behov for, at vi gør opmærksom på, at vi skal sørge for, at der til stadighed skabes en underskov af nye biotekvirksomheder, og at disse virksomheder for anstændige vilkår at fungere under. Vi brugte således i løbet af 2012 megen energi på at få forståelse for, at et tiltag som ændringer i reglerne for fremføring af skattemæssige underskud har en negativ og direkte ødelæggende virkning på i biotekselskabernes mulighed for at geninvestere midler i ny innovation og jobskabelse. Vi arbejdede også fortsat på at få politikerne til at forstå, at de såkaldte netop indførte skattekreditter giver en fin mulighed for at øge likviditeten i de små innovative virksomheder. Strukturen i ordningen er rigtig, men maxbeløbet på 1,25 millioner kr. pr år pr virksomhed i skattekredit er alt for lille. Vi foreslog bl.a., at maxbeløbet helt fjernes, alternativt hæves til en refuson på mindst 10 millioner kr. et beløb som er helt på linje med, hvad andre lande bruger for at sikre, at innovationen består og ikke forgår. Endelig var det en høj prioritering for DANSK BIOTEKS i 2012 at kommunikere vigtigheden af, at universitetsforskningen kommercialiseres og fortsat arbejde på at sikre iværksættervenlige rammebetingelser for de innovative virksomheder, bl.a. i samarbejde med den øvrige sundhedsindustri (Lid, Medicoindustrien og IR-branchen) samt DVCA. I dette forår kan vi med glæde konstatere en spirende lydhørhed blandt politikerne: Sidst i 2012 blev den såkaldte iværksætterskat langt om længe fjernet. Den har alt for længe lagt urimelige skattebyrder på iværksætternes skuldre. I begyndelsen af 2013 blev forslaget til regeringens nye vækstpakke lanceret, herunder forslag om forhøjelse af den øvre grænse for udbetaling af de såkaldte skattekreditter. Fra og med 2014 foreslås udbetaling af skattekreditter forhøjet til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr. mod i dag 5 millioner kr. Med den foreslåede selskabsskattesats på 22%, vil der kunne udbetales en skattekredit og dermed likviditetsforbedring til det enkelte selskab på 5,5 millioner kr. Og her starten af 2013 anbefalede det af regeringen nedsatte Vækstteam for Sundheds- og Velfærdsløsninger, at lov nr. 173 rulles tilbage og muligheden for ubegrænset underskudsfremførsel mod 100% af et overskud genindføres. Dette er godt nyt for biotekvirksomhederne, for lov nr. 173, som blev indført i 2012 lægger gift ud for specielt biotek virksom heder og trækker likviditet ud af opstartsvirksom heder, der investerer i forskning og udvikling af nye produkter. Vækstteamet anbefalede desuden, at der bør ske en øget kommercialisering af viden. Dette er helt i tråd med DANSK BIOTEKS ønske om en ambitiøs satsning på at få forskningsresultaterne ud af universiteterne. Et helt centralt omdrejningspunkt i den fortsatte udvikling, ikke blot af biotekindustrien, men af samfundet helt generelt, er at vi styrker vores evne til at kommercialisere forskning fra universiteterne og andre videninstitutioner. DANSK BIOTEKS støtte til og deltagelse i initiativer som Copenhagen Spin-Outs er et eksempel herpå. Hvis de forskellige forslag vedtages, er vi så småt på rette vej. Vi håber, at 2013 bliver året, hvor de små biotekvirksomheder for alvor bliver taget alvorligt og får den nødvendige arbejdsro. Vores store biotekindustrilokomotiver bidrager væsentligt til vækst og velstand i Danmark. For at sikre, at denne industri også i fremtiden udgør en væsentlig dansk styrkeposition, skal der hele tiden stiftes nye selskaber med et spændende potentiale, som på sigt kan skabe værdi og arbejdspladser og dermed velstand for det danske samfund. DANSK BIOTEK tager naturligvis meget gerne del i dette arbejde og fortsætter ideligt bestræbelserne for at skabe de rammebetingelser, der kan sikre danske biotekvirksomheders vækst og dermed bidrag til samfundets fortsatte velstand.

5 Copenhagen Helsinki Oslo Stockholm Keep your pharmaceuticals protected Entrust your next consignment with World Courier Whether it s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent. VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25 C and +25 C. Copenhagen ops@worldcourier.dk

6 Dansk biotekinnovation i top Af Uddannelsesminister Morten Østergaard Foto: Kim Vadskær Danmark har et stærkt miljø inden for biotek, og vi ligger i førerfeltet internationalt, når det gælder biotek-innovation. Bioteknologien er således et af de områder med den mest banebrydende forskning, men der er fortsat et stort vækstpotentiale og områder, hvor vi kan gøre det bedre. Det er innovationen, der skal være den centrale drivkraft for vækst og jobskabelse i Danmark. Men innovation rykker først rigtigt, når forskningsresultatet forlader laboratoriet og omsættes i den virkelige verden, hvor det får samfundsmæssig og forretningsmæssig værdi. Danmark har haft en lavere produktivitetsvækst end lande, vi normalt sammenligner os med, og det er store beløb, vi går glip af. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er gennemsnitlig 15 procent mere produktive end virksomheder, der ikke investerer. Alligevel viser nye tal, at danske virksomheder i 2011 har investeret mindre i forskning og udvikling end i 2009 og Det er ærgerligt, men viser, at vi fortsat befinder os i en økonomisk krise, og understreger betydningen af at skabe bedre rammer for at øge innovationen i dansk erhvervsliv. Med Vækstplan DK har regeringen taget en række initiativer, der skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning. Den nye vækstplan femdobler blandt andet skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne. Danmark ligger i top fem over OECDlande, der investerer flest offentlige midler i forskning og udvikling. Inden for den offentlige forskning er bioteknologi det næststørste fagområde. Her investeres der årligt næsten 1,8 milliarder offentlige kroner. Desværre svarer afkastet af vores investeringer ikke til det rekordhøje investeringsniveau. Vi er med andre ord ikke dygtige nok til at omsætte vores forskning til nye løsninger, virksomheder og job. Vi skal have mere fokus på at kommercialisere den viden og forskning, der udvikles på universiteter og andre videninstitutioner. Og vi skal understøtte det potentiale, der ligger i spin-out virksomheder og andre opstartsvirksomheder, som kan udspringe af forskningen. Regeringen har lanceret Danmarks første nationale innovationsstrategi, som skal være med til at sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til vækst og jobskabelse. Konkret vil vi være i toppen af OECD-lande, når det gælder andelen af innovative virksomheder, højtuddannede i den private sektor og privat forskning og udvikling. Med innovationsstrategien vil regeringen videreudvikle, forenkle og målrette innovationssystemet, og strategien retter en særlig innovationsindsats mod SMV erne. Vi tager initiativ til en reform af forskningsrådssystemet. Baggrunden er en helhedsbetragtning af systemet og den værdi, vi får ud af det samlede system. Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden samles i én slagskraftig innovationsfond, hvor armslængde og uafhængighed bliver bærende principper. Som politikere sætter vi rammen og udstikker retningen, men det er i sidste ende fonden, der uddeler midlerne. Endelig satser regeringen gennem ambitiøse uddannelsesmålsætninger og historisk høje investeringer stærkt på at skabe en veluddannet og innovativ arbejdsstyrke.

7 Det er blandt andet den skelsættende forskning inden for medicinalforskningen, som gør bioteknologien til en af Danmarks vigtigste styrkepositioner. Men udviklingen i samfundet stiller os også over for konkrete udfordringer inden for fødevarer, miljø og energi. Blandt andet har den globale opvarmning medført konkrete mål for reduktionen af vores CO 2 -udledning, og bioteknologien er en vigtig del af den grønne omstilling. For eksempel har Novozymes med det EU-støttede projekt CANEBIOFUEL taget det næste skridt i udviklingen af bio-brændstoffer. Novozymes vil omdanne restprodukter fra produktion af 1. generations-biobrændsel til bæredygtig og omkostningseffektiv bioethanol. EU s kommende forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 vil rumme muligheder for det fortsatte arbejde med udvikling af 2. generationsbiobrændsel. Vi skal arbejde for at styrke dansk deltagelse i den europæiske innovationsindsats. Og vi skal øge det danske hjemtag af europæiske forskningsmidler. Efterspørgslen efter nye løsninger er stigende og samfundsudfordringerne rummer et vigtigt vækst- og eksportpotentiale. For at imødekomme efterspørgslen har vi brug for samlede, fokuserede indsatser. Regeringen vil derfor etablere en ny model for samarbejde om innovation i samfundspartnerskaber, som skal bestå af relevante private og offentlige aktører. Partnerskaberne skal udvikle løsninger på konkrete udfordringer, der hvor Danmark har viden- og erhvervsmæssige styrkepositioner. Med INNO+ er vi nu ved at afdække de samfundsudfordringer, hvor Danmark har et særligt potentiale for at skabe innovative løsninger. INNO+ udarbejdes i en bred og inkluderende proces, og målet er at skabe et solidt, fagligt grundlag for at prioritere vores innovationssatsninger. Gennem målrettet samarbejde og fokuserede indsatser skal vi sammen udnytte det potentiale, der ligger i at vende udfordringer til muligheder. Dansk biotek 3 7

8 Dansk biotek kan forandre verden Et historisk tilbageblik på industriel bioteknologi i Danmark viser, at vi har en styrkeposition inden for dette felt. Novozymes CEO Peder Holk Nielsen tog deltagerne til Dansk Bioteks årsmøde på en bioteknologisk rejse. Da Peder Holk Nielsen stillede sig op foran deltagere til Dansk Bioteks årsmøde var det med en farverig Power- Point-præsentation bag sig med overskriften Industriel biotek historien og potentialet for Danmark. Baggrundsbilledet på PowerPoint en af et marklandskab i gyldne og grønne nuancer med halmballer langt ude i horisonten satte scenen; det handlede om biotek og Danmark. Dansk Bioteks årsmøde blev afholdt den 7. maj 2013 hos Novo A/S på Tuborg Havnevej, hvor mere end 160 deltagere var mødt op. Novozymes nye CEO, Peder Holk Nielsen, var blandt hovedtalerne og startede sit indlæg med en rejse tilbage i tiden. Dansk Biotek har nemlig en lang historie bag sig; en historie om, at biotek har været vigtig for Danmark og vil blive endnu mere vigtig for fremtiden. En rejse med biotek Mennesker har altid været gode til at udnytte naturen naturlige ressourcer, indledte Peder Holk Nielsen og tog et tilbageblik til 1800-tallet. Dengang blev naturens egne enzymer anvendt til fx fremstilling af ost, øl, vin og eddike. Her har Dansk Biotek sin spæde start, men får for alvor vind i sejlene i begyndelsen af 1900-tallet, da udvinding af insulin bliver en realitet. Det er to canadiere, der finder ud af, hvordan man kan udvinde insulin fra bugspytkirtler, og to danskere, August Krogh og Dr. Hagedorn, der udnytter denne viden til at begynde at producere insulin til behandling af mennesker. Dét forklarede Peder Holk Nielsen, og samtidig med denne forklaring viste Powerpoint-præsentationen et billede af en 3-årig dreng før og efter han blev behandlet med insulin. At drengen gik fra en sygelig udmagret tilstand, til at se sund og rask ud, understreger blot Peder Holk Nielsens udtalelse; at udvindingen af insulin var et stort gennembrud. Vigtige gennembrud Med dette gennembrud i erne tog hans indlæg nu en drejning mod, hvad der i dag er Novozymes. Gennembruddet dengang fører dog først og fremmest til, at Novo bliver skabt i Det er selveste Arne Jakobsen, der var arkitekten bag Novo s første fabrik på Fuglebakken i København. Det er her, at der i de kommende år sker opdagelser, som bliver grundstenene for udviklingen og produktionen af de enzymer, som Novozymes er verdenskendt for den dag i dag. Det viste sig nemlig, at bugspytkirtlerne, der blev brugt til at udvinde insulin også kunne bruges til enzymproduktion. Det var danskeren Thorval Pedersen, der gjorde denne opdagelse, og det blev grundstenen for produktionen af enzymer. Peder Holk Nielsens historie bevægede sig derefter fra forklaring over til et mere teknisk indblik i Novo s første enzym trypsin og derefter enzymet amylase, som bruges i tekstilindustrien. Men så skete der pludselig endnu et gennembrud i Novo, som forandrede tingene. En medarbejder fik pludselig en ualmindelig god idé: Han foreslog at producere amylase ved gæring. Det vil sige ved at finde en bakteriestamme, som kan producere enzymet i en gæringsproces. Kort tid efter lykkedes det

9 CEO Peder Holk Nielsen, Novozymes forskere at få bakterier til at producere amylase, forklarede Peder Holk Nielsen. Det var denne begivenhed, der indvarslede Novo s enorme succes med gæring af enzymer. Og herfra gik det stærkt. Enzymer i alle afskygninger Enzymer er en succes, sagde Peder Holk Nielsen, og historien bakker udsagnet op: En stigende efterspørgsel på naturens egne arbejdsheste, enzymer, førte til, at Novo opførte endnu en fabrik i Kalundborg. Samtidig viste det sig, at verden blev mere og mere opmærksom på miljøet og forurening som følge af industriel produktion i 70 erne og 80 erne. Her var enzymerne især anvendelige til at erstatte forurenede processer med miljøvenlige processer. Enzymernes muligheder syntes uendelige. Det vidner en eksplosiv vækst i omsætningen også tydeligt om. Efter Novo aktier blev noteret på Københavns Fondsbørs i 1974, stiger omsætning eksplosivt opad. Peder Holk Nielsens præsentation viste en grøn, uafbrudt kurve, og tallene taler for sig selv: 2000 mio., 6000 mio., mio. Det går bare opad. De fleste mennesker er nok ikke klar over, hvor mange anvendelser, der er for industriel biotek i dag. Enzymer bliv er brugt i mange forskellige produkter, man slet ikke tænker over i dagligdagen. I dag sælger Novozymes en lang række bioteknologiske enzymer til industrier over hele verden. Enzymer erstatter typisk kemikalier, og de betyder ressourcebesparelse i industrielle produktionsprocesser, sagde Peder Holk Nielsen. Grønnere fremtid Flere enzymer, færre kemikalier, renere vask ved lave temperaturer og energibesparelse. At noget så enkelt som vask af tøj kan gøre en stor forskel for miljøet, gav Peder Holk Nielsen som et eksempel på den enorme forskel, industriel bioteknologi har. Dette forløb fra enzym til besparelse af CO 2 betyder, at EU alene sparer 12 millioner tons af CO 2 om året. Prøv at tænke på potentialet for andre regioner, sagde han samtidig med, at hans PowerPoint præsentation skildrede en kø på en motorvej, der syntes uendelig lang med teksten 12 millioner tons CO 2 = årlig udledning fra ca. 3 millioner biler. Industriel bioteknologi kan forandre verden Men det er ikke kun via vaskemidler, at industriel bioteknologi kan gøre en forskel. Peder Holk Nielsens indlæg tog herefter en anden drejning. Verden kører på olie, og det har den gjort længe. Vi er derfor i dag helt afhængige af fossile brændstoffer. Specielt transportsektoren er afhængig af olien, og en meget stor del af verdens olieproduktion anvendes her. Olien og de øvrige fossile brændstoffer medfører klimaforandring. Vi er nødt til at finde alternativer, som vil kunne erstatte dele af vores olieforbrug. Her er industriel bioteknologi og specifik bioraffinering en nøgleteknologi, sagde Peder Holk Nielsen. Det er her industriel bioteknologi har sin store betydning: Biomasse erstatter olie i fremtiden. Sådan lød overskriften for et slide, og Peder Holk Nielsen forklarede videre: Industriel bioteknologi er et af de områder, hvor Danmark allerede er verdensmester. Vi har allerede vist, at man ved hjælp af bioraffinering kan omdanne biomasse som fx halm til sukker, og fra denne sukker kan vi lave alle de produkter, som vi får fra olie i dag, fx benzin, plast og kemikalier. Peder Holk Nielsen argumenterede for, at Danmark har en førerposition inden for industriel bioteknologi. En position, som Danmark skal udnytte nu, fordi verden ikke står stille og andre lande også rykker inden for dette felt. Industriel bioteknologi har potentialet til at forandre verden. Industriel bioteknologi er en vigtig vej til at erstatte dele af olien og brugen af kemikalier, og industriel bioteknologi er også en del af løsningen på klodens klimaudfordringer, sluttede han. Dansk biotek 3 9

10 Biotek: Elsker, elsker ikke? Af videnskabsjournalist Lone Frank Foto: Robin Skjoldborg 2010 Man må bare elske bioteknologi, ikke sandt? Med behændig flytning af de rette gener, kan handy små gærsvampe pludselig producere livsnødvendig insulin ad libitum. Og andre mikrober kan give os enzymer, der vasker vores tøj rent eller velvilligt forvandle landbrugsaffald til brændstof. Bioteknologien er en gave til menneskeheden. Og dog. Ser man sig rundt i verden er det stadig, som den tidligere direktør for ATV, Torben Klein, sagde for nogle år siden: Der er kun to teknologier, befolkningen generelt ikke bryder sig om atomkraft og bioteknologi. I den brede offentlighed skal man ikke spørge længe, før man støder på modstand. Bare tænk på Europas pinefulde historie med genmanipulerede afgrøder og fødevarer de forhadte GMO er. Trods hårde godkendelsesprocedurer og positive vurderinger fra fagfolk i diverse miljødirektorater og fødevareinstitutter, har det været stort set umuligt at få GMO-afgrøder ud på de europæiske marker. Politikere har givet efter for en folkestemning, og med mangel på forskningsstøtte har de effektivt smadret et forskningsområde med enormt potentiale. Undskyld, sagde den kendte britiske anti-gmo aktivist Mark Lynas tidligere på året. På et stort landbrugsmøde i Oxford erkendte han, at hele den magtfulde bevægelse er bygget på at ignorere og fornægte videnskabelig information. Og det er sagen i en nøddeskal. Modviljen er uvidenskabelig og irrationel og handler dybest set om et kulturelt ubehag. For hvad er det, bioteknologien gør? Den peger på, at levende væsner kommer af samme genetiske information, og at de frit kan modificeres og blandes, når informationen flyttes rundt. Det strider mod en grundidé i den kristne kultur Vesten stadig bygger på. Nemlig at enhver livsform er skabt og altså klart adskilt fra alle andre livsformer. Ubehaget ytrer sig forskelligt. I USA har man dyrket og spist GMO er i 30 år uden postyr, men amerikanerne har til gengæld valgt stamceller som deres bioteknologiske syndebuk. I årevis har embryonale stamceller været en ideologisk kampplads, og man har svinet hinanden til og kaldt brugen af de mikroskopiske celleklumper for baby-drab. Det har sat udviklingen drastisk tilbage i forhold til, hvor vi kunne have været, hvis amerikansk forskning og biotekindustri havde haft mulighed for at satse. Imens har den asiatiske kultur langt bedre kunnet rumme bioteknologien. Her har man smågrinet især af de anfægtede europæere og uforstyrret kørt på med en udvikling, man ser som den indlysende vej frem. Hvordan vil vi selv gebærde os fremover? Spørgsmålet bliver interessant, fordi vi netop nu står midt i en ny stor omvæltning. Man kunne kalde det anden fase af den genetiske revolution. Prisen på DNA-sekventering er så lav, at genetisk information i princippet kan erhverves og manipuleres af enhver, og vi bevæger os ind i en verden, hvor genetikken og bioteknologien er personlig! Hvad kommer det til at betyde? Vi står allerede med reaktioner på den første generation af forbrugergenetiske produkter. Over det meste af Europa efterlyser professionelle etikere forbud og begrænsninger, fordi folk ikke har godt af information om deres egen biologi. Det til trods for, at de foreløbige undersøgelser tyder på, at indsigten i egne gener ikke giver lavere livskvalitet eller større nervøsitet. Imens vokser interessante nye forretningsmuligheder og modeller frem andre steder. Et præmieeksempel er Sillicon Valleys forbrugergenetiske pionér 23andMe, som meget bevidst og innovativt benytter sig af crowd sourcing. Man har knap menneskers DNA-data i sin database og begynder nu at bede disse mennesker om deltage i forskning ved at indsende yderligere information på spørgeskema. Det gør tre ud af fire, og spørgeskemaundersøgelserne skaffer hurtigt og billigt svar på spørgsmål om sammenhænge mellem genetiske varianter og aspekter af livsstil. Her er det værd at minde om, at vi sidder på en guldgrube i Danmark. Sidste år åbnede Seruminstituttet verdens største biobank, som indeholder biologisk materiale fra stort set alle danskere, og som er klar til at udlevere både genetiske og biokemiske data i samarbejdsprojekter. Desuden har vi en samling unikke befolkningsregistre og en lovgivning på området, som omverdenen misunder os. Men hvor er de visionære projekter? Holder danske forskere og industrien sig tilbage af angst for at brænde fingrene på folkestemningen? Det ville være en katastrofe og helt unødvendigt. Ganske vist kan vi godt indstille os på, at modstanden vil leve videre og finde nye udtryk, men samtidig er det også klart, at vi lever i en bioteknologisk tidsalder. Ånden kan ikke proppes tilbage i flasken. Det er den alt for livskraftig til. Det handler imidlertid om at tage debatterne, når de opstår, med et sikkert blik for, hvad de dybest set handler om. Det er ikke videnskab og rationalitet, som er i spil, men kulturelt og psykologisk ubehag. Faktaboks: Lone er biolog, forfatter, videnskabsjournalist ved Weekendavisen og foredragsholder. Kan kontaktes via

11 Bruker Optics Infrared Protein Analysis made easy! Protein concentration determination Structural changes in proteins Protein stability Secondary structure Temperature ramps Investigation of water soluble and membrane proteins Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker s dedicated CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy. Bruker Optics Scandinavia AB Vallgatan 5 SE SOLNA Tel: optics@bruker.se Contact us for more details: think forward FT-IR

12 nyt fra dansk biotek Velbesøgt årsmøde og flot UNGE FORSKERE finale AF Sekretariats- og kommunikationschef, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Dette forår har budt på to nævneværdige begivenheder. Dels afholdt vi DANSK BIOTEKS årsmøde d. 7. maj, Tak til Novo A/S, som var vært for begivenheden og leverede perfekte rammer på Tuborg Havnevej på en solbeskinnet majdag. Og tak til de tre gæster, Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Morten Østergaard, Novozymes nye CEO Peder Holk Nielsen og Videnskabsjournalist Lone Frank leverede veloplagte indlæg til den fyldte sal om Biotek innovation og potentiale. Tilhørerne fik her mange input om vigtigheden og behovet for prioritering af bioteknologien, det store potentiale, som Novozymes ser, samt et bud på, hvorfor der stadig eksisterer fordomme over for brug af genteknologi. Endelig tak til de mange deltagere, som efterfølgende benyttede lejligheden til at networke i foyeren. Vi glæder os over det store fremmøde og den gode stemning, vi oplever ved medlemsarrangementerne. Vi er nu i fuld gang med planlægningen af efterårets arrangementer, hvor vi håber på en lige så stor tilslutning. Den videre udvikling inden for bioteknologi i Danmark sker kun, hvis vi fortsat har interesse i at uddanne os inden for naturvidenskab. DANSK BIO- TEK ønsker derfor at stimulere denne interesse i den opvoksende generation og var i år for tredje gang sponsor ved UNGE FORSKERE konkurrencen. Her uddelte DANSK BIOTEK to priser på hver 5000 kr, til henholdsvis junior og seniorkategorien. Finalen blev i år afholdt på DTU d. 30. april, og de dygtige arrangører fra Dansk Naturvidenskabsformidling havde sikret optimal mediebevågenhed om denne vigtige begivenhed. Finalen omfattede 80 ud af i alt 1400 tilmeldte projekter fra hele landet. Alle præmier, herunder DANSK BIOTEK priserne, blev overrakt af Hans Kongelige Højhed Prins Joakim og undervisningsminister Christine Antorini. DANSK BIOTEKS Seniorpris, der er en individuel pris, gik til Kirstine Juul Christensen fra Marselisborg Gymnasium, som har brugt en metode, der kan identificere en bestemt type antigener, som kan få betydning for behandling af diabetes. DANSK BIOTEKS juniorpris, der går til klassekassen i 8b på Ådalskolen i Esbjerg, blev givet til Ebru Yilmaz, som har undersøgt om risikoen ved nuklearmedicin kan formindskes og dens positive virkning forstærkes til gavn for behandling af kræft. Ebru Yilmaz er en af de dygtige og entusiastiske gengangere i UNGE FORSKERE konkurrencen og høster priser hver år for sine forskningsprojekter. Ebri Yilmaz og hendes klasse modtog også DANSK BIOTEKS Naturog Teknikpris i På billedet ses Kirstine Juul Christensen flankeret af Christine Antorini, Prins Joakim og Søren Møller, Novo Seeds og merdlem af DANSK BIOTEKS bestyrelse.

13 Do you have ThE RiGhT ExEcuTivE SEaRch & SELEcTioN PaRTNER WiThiN LiFE SciENcE? Best Talent is specialized within Life Science and is a member of the international Global Executive Search Network Enex. Best Talent has more than 15 years of experience in assessing candidates skills, talents and potentials. We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive executive network, in which we employ search strategies that attract highly qualified candidates. Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical. Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on Read more at Nærumvang Skodsborgvej Nærum T: info@besttalent.dk Best Talent is a member of Enex Global Executive Search Network and is represented worldwide in more than 30 countries. BT_november_ann.indd 1 20/11/ Pollution is a waste of resources The apple falls from the tree. The worm eats the apple. The bird eats the worm. When the bird dies it falls to the earth and replenishes the soil from which another apple tree may grow. Nothing is wasted. What is left from one thing will nourish another. It s the cycle of life. Just as in nature, we have the ability to utilize waste as a valuable resource. We can create products, and energy from the waste we create. It s a science fact. Not science fiction. Read more about the biobased economy on Novozymes.com Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries we create tomorrow s industrial biosolutions, improving our customers business and the use of our planet s resources.