Vejledning om ansøgning til puljen Afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering

Transkript

1 for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning om ansøgning til puljen Afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering Ansøgningsfrist d.20. maj 2015 kl

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Nuværende erfaringer Projektets målgruppe Puljens formål Hvad får ansøger ud af at deltage i projektet Organisering Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Evaluering og erfaringsopsamling Praktiske oplysninger Ansøgningsprocedure Budget Regnskabsaflæggelse Bilagsoversigt Bilag 1 Uddybende beskrivelser af hhv. Ishøj- og Odense modellen Bilag 2 Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder Bilag 3 Problemskabende ungdomsgrupper Bilag 4 Aktivitetsoversigt

3 1. Indledning Regeringen har i forbindelse med finansloven for 2014 styrket indsatsen til bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet ved at gennemføre en række initiativer, der skal sikre, at de relevante myndigheder har de nødvendige redskaber til at håndtere udfordringerne forbundet med rocker- og bandekriminalitet. Af det samlede initiativ er der i årene afsat 7 mio. kr. årligt til at styrke kommunernes indsats for at forebygge, at børn og unge rekrutteres til rocker- og bandemiljøer. Heraf er der i 2015 afsat 5,2 mio. kr. til en ansøgningspulje, der kan søges af 2-4 kommuner, der har udfordringer med kriminelle unge og/eller problemskabende ungegrupperinger - herunder grupperinger med tilknytning til rocker- bandemiljøer. Kommunerne kan vælge at afprøve én ud af følgende to metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering, som Socialstyrelsen via en ansøgningsrunde i efteråret 2014 har udvalgt til afprøvning: Odense Kommunes casemanager-metode er en indsats og styringsmetode, der sigter på at inddrage og ansvarliggøre hele familien og netværket omkring den unge samt inddrage dele af civilsamfundet. Metoden er en bred indsats (på flere forvaltningsområder), hvor fokus er på familien som helhed. Målene med CM metoden er bl.a.: - At give en helhedsorienteret indsats, som på kort sigt reducerer kompleksiteten omkring familierne og på længere sigt giver mindre kriminalitet og at rekrutteringen til rocker- og bandemiljøet mindskes. - At de unge og familierne lærer at reflektere over eget liv og se egen adfærd i samspil med det omkringliggende samfund. Ishøj kommunes En vej ind, som er en gruppeorienteret metode med det overordnede formål at støttet alvorligt kriminalitetstruede unge i at opnå medborgerskab i den bredeste forstand. Indsatsen skal være et springbræt til at benytte sig af kommunens ordinære tilbud om støtte til bolig, jobformidling, uddannelsesvejledning, familievejledning og et sundt og alsidigt fritidsliv. Målene med En Vej Ind er: - at forebygge recidiv for målgruppen. - at skabe og fastholde målgruppens motivation til at føre en kriminalitetsfri tilværelse. - at målgruppen får overskredet deres oppositionelle relation til myndigheder og samfund. - at målgruppen bliver i stand til at profitere af de ordinære uddannelsestilbud og kommunens beskæftigelsestilbud. En mere uddybende beskrivelse af de to metoder findes i bilag 1 3

4 Ansøgerne betegnes fremadrettet for afprøvningskommuner. Afprøvningskommunerne skal frem til og med 2017 afprøve enten Ishøj- eller Odense modellen. En ekstern evaluator vil følge implementeringsprocessen og evaluerer metodens effekt. Ishøj og Odense kommune - herefter kaldet metodeejerne - får i samarbejde med konsulentfirmaet CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling samt Socialstyrelsen en stor rolle i at modelklargøre de udvalgte afprøvningskommuner. Det betyder helt konkret, at de valgte afprøvningskommuner kan forvente, at enten Ishøj kommune, Odense kommune og CFK står for: - opkvalificering af medarbejdere og organisation - regelmæssig implementerings- og processtøtte fra I starten af projektperioden har der været en længere proces, hvor CFK i samarbejde med metodejerne har metodeklargjort og beskrevet de to metoder. Konkret har de: - identificeret metodernes kernekomponenter ud fra Socialstyrelsens Vidensdeklaration (se bilag 2) - udarbejdet metodehåndbøger. - udarbejdet en implementeringsstrategi, så metoderne lettere kan udbredes til jeres kommune (for mere detaljeret oversigt over aktiviteter se bilag 4). Der udvælges 2-4 kommuner til at afprøve de to konkrete metoder, som inden da er blevet konceptualiseret og gjort klar til afprøvning. 2. Baggrund Det er kommunerne, der har ansvaret for den sociale indsats. Imidlertid har flere kommuner i dag svært ved dels at identificere de børn og unge, der færdes i grupperinger omkring rocker- og bandemiljøer, og derfor er i risiko for at begå rocker- og bandekriminalitet eller blive rekrutteret til disse grupperinger, dels at iværksætte relevante sociale indsatser med dokumenteret effekt for barnet eller den unge. Der er i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i Socialstyrelsen derfor etableret en videns- og rådgivningsenhed, der skal: Sikre at kommuner med alvorlige rocker- og bandeproblematikker sammen med relevante aktører får kortlagt børn og unge i særlig risiko for at indgå i rocker- og bandegrupperinger. Indsamle viden om systematiske metoder med dokumenteret effekt over for målgruppen, og udbrede denne viden og disse metoder til kommuner i hele landet. Afprøve to til tre nye metoder til afdækning af problemskabende ungdomsgrupperinger og/eller konkrete forebyggende indsatser, der kan benyttes i forbindelse med børn og unge, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøet. Formålet med at oprette videns- og rådgivningsenheden er at styrke kommuner med alvorlige rockerog bandeproblematikker til at arbejde mere vidensbaseret og systematisk med unge i risikozonen for 4

5 at blive involveret i rocker- eller bandegrupperinger. Denne målrettede indsats forventes at reducere tilstedeværelsen af kriminelle og problemskabende ungegrupperinger i lokalområder. 3. Nuværende erfaringer Der er flere ligheder end forskelle mellem rocker/bandemedlemmer og andre lovovertrædere med hensyn til social baggrund og opvækst. Det viser to rapporter fra Justitsministeriets Forskningskontor 1. Det er derfor en vanskelig opgave at identificere unge i risiko for at blive tilknyttet disse miljøer med henblik på iværksættelsen af en præventiv indsats. En tredje rapport fra Justitsministeriets forskningskontor peger dog på, at børn og unge, der bor i socialt udsatte og isolerede områder, og som indgår i kriminelle grupper, i særlig grad kan være i risiko for at blive tiltrukket af rocker/bandemiljøer. Det er unge, som i forvejen har en vis kontakt med ældre i de organiserede miljøer. Miljøer, som de tiltrækkes af og ofte gerne vil være en del af. I rapporten Første led i fødekæden fra 2011 definerer Justitsministeriets Forskningsenhed kriminelle grupper som grupper af unge, der er karakteriseret ved at have holdt sammen i en længere periode, ved at hænge meget ud på gaden, ved at begå kriminalitet sammen og ved at acceptere kriminalitet som en del af de fælles aktiviteter. Jf. rapporten er det kendetegnende for de unge, der indgår i kriminelle grupperinger, at de har kendt hinanden gennem barndommen: De er opvokset i samme lokalområde; har gået på samme skole og har i fritiden opholdt sig de samme steder i lokalområdet. Deres fællesskab har langsomt udviklet sig i kriminel retning. I forhold til øvrige unge adskiller medlemmer af kriminelle ungegrupper sig bl.a. ved, at de langt hyppigere har kendskab til og kontakt med medlemmer af organiserede grupper i deres lokalområde. Optagelse i de organiserede bander indledes ofte med en kontaktfase, hvor der bliver opbygget den fornødne fortrolighed og tillid. Kontakten til bandemiljøet betyder derfor, at unge i kriminelle ungegrupper er i større risiko for at blive tiltrukket og rekrutteret til det organiserede bande- og rockermiljø. I forlængelse af Justitsministeriets rapport har Det Kriminalpræventive Råd (2013) foretaget en afdækning af forskellige typer af problemskabende ungegrupperinger, og har identificeret i alt tre typer: Bekymrende vennegrupper: Består primært af unge i alderen år, der finder sammen om rusmidler. De socialiserer på gaden og i offentligheden, men uden at have et særligt område. Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Består primært af unge i alderen år. De er altid knyttet til et geografisk område (boligområde, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. Kriminelle ungdomsgrupper: Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf begå mere alvorlig kriminalitet. 1 Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper. Maria Libak Pedersen, Jonas Markus Lindstad. Justitsministeriets Forskningskontor. Juni Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet. Jonas Markus Lindstad. Justitsministeriets Forskningskontor november

6 Der findes ingen konsensus om definitionen på en bande. I følge Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet er bander længere inde i en kriminel løbebane end de kriminelle ungegrupperinger 2. Rocker- og bandegrupperinger begår alvorlig kriminalitet på tværs af politikredse og dermed også på tværs af kommunegrænser 3. Hovedparten af de rocker- eller banderegistreredes lovovertrædelser falder inden for kategorierne ejendomsforbrydelser, voldsforbrydelser, narkotika og våbenlovsovertrædelser. 4 Et yderligere kendetegn ved rocker- bandemedlemmer er, at de styrende og mest belastede bandemedlemmer er voksne. 4. Projektets målgruppe De primære målgrupper for projektet er: 1) Børn og unge i alderen år, som er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer. Med særlig risiko henvises der primært til børn og unge i problemskabende ungdomsgrupper, herunder særligt: Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Består primært af unge i alderen år. De er altid knyttet til et geografisk område (boligområde, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. Kriminelle ungdomsgrupper: Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf begå mere alvorlig kriminalitet. For uddybende beskrivelse af de problemskabende ungdomsgrupper se bilag 2 eller læs mere i Det Kriminalpræventive Råds rapport Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark af Maria Bislev og Kasper Bisp Hansen ) Enkelte kriminelle og voldelige unge, der ikke er tilknyttet nogen ungegruppering, men som også er i særlig risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer. 2 Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009): Betænkning om indsatsen mod ungdomskriminalitet, s. 65, pkt (se også afsnittet, nedenfor, Profil på medlemmer, ang. alder). 3 Justitsministeriet og Rigspolitiet (2013): Resultatkontrakt for politiet Klement, C. et al. (2010):Rockere, bander og risikofaktorer, Justitsministeriets Forskningskontor. 6

7 5. Puljens formål Formålet med puljen er at få afprøvet og evalueret to lovende og velbeskrevne indsatser/metoder - hhv. Ishøj- og Odense modellen - til forebyggelse af at børn og unge involveres i rocker- og bandemiljøer. Metoderne skal afprøves i 2-4 afprøvningskommuner i årene Med en lovende metode menes en metode: Der er vis grad af dokumentation for positiv virkning på målgruppen. Dokumentationen kan blandt andet bestå af opsummering fra en kvantitativ eller kvalitativ evaluering, der sandsynliggør, at indsatsen/metoden har en positiv virkning på målgruppen. Det kan f.eks. dreje sig om en før- og eftermåling. Ekspertvurderinger, hvor fagprofessionelle vurderer, at metoden har en positiv virkning kan også fungere som dokumentation. Ligesom dokumentationen kan bestå af målgruppens egen vurdering af indsatsens/metodens virkning. Der har været afprøvet på en målgruppe, der matcher målgruppebeskrivelsen for projektet under pkt. 4 Der er beskrevet i en form, der præciserer dens væsentligste komponenter, herunder målgruppe, formål, intensitet, varighed, og kompetence. Hvor dokumentationen eller ekspertudsagn ikke tyder på, at der udover de positive virkninger er negative virkninger eller risiko for skadevirkninger. Følgende vil være det, som I som afprøvningskommune skal forvente at levere i projektperioden 2015 til 2017: Afsætte ressourcer til opkvalificering/uddannelse af relevante medarbejdere. Afsætte ressourcer til implementering og afprøvning af metoden. deltage i workshops/møder med CFK, metodeejerne og Socialstyrelsen. Evt. nytænke/revidere de organisatoriske rammer og samarbejdsrelationer, som kommunen hidtil har arbejdet ud fra i indsatsen målrettet de unge i risiko for at blive involveret i rockerog bandemiljøer. Bidrage aktivt til opfølgning på implementeringsprocessen, der forestås af CFK - herunder bidrage til kvartalsvise opsamlingsnotater det første år og herefter hver halve år samt efterfølgende opfølgningsdialoger. Alt sammen for at sikre at processen bliver så lokalt forankret, som muligt. Etablere en stærk lokal organisation omkring metodeimplementeringen og afprøvning af metoden med ledelsesrepræsentation samt projektleder og relevante fagpersoner. Indgå i evalueringsaktiviteter herunder i interviews, sparringsmøder, videndelingsdage m.m. Forankre projektansvaret på relevant ledelsesniveau, som kan handle på eventuelle barrierer for projektets gennemførsel. Ansøgeren vil derved bidrage til det overordnede og langsigtede formål med videns- og rådgivningsenheden i Socialstyrelsen, nemlig: 1. At reducere tilstedeværelsen af problemskabende ungdomsgrupper i lokalområder. 2. At forebygge at børn og unge tiltrækkes af kriminelle miljøer. 3. At reducere rekruttering til rockere og bandemiljøer. 7

8 5.1 Hvad får ansøger ud af at deltage i projektet For de udvalgte ansøgere gives her en unik mulighed for at få afprøvet en lovende og velbeskrevet metode til forebyggelse af rocker- og banderekruttering, der er blevet vidensdeklareret ud fra Socialstyrelsens Vidensdeklaration. De udvalgte afprøvningskommuner får - udover puljemidlerne - tildelt opkvalificeringsforløb samt professionel implementerings- og processtøtte af konsulentfirmaet CFK, Socialstyrelsen, samt de to metodeejere. Ishøj og Odense kommuner De udvalgte afprøvningskommuner får desuden: - En mulighed for at være med til at udvikle en lovende metode. - Mulighed for at få støtte til at udviklingen af et komplekst fagområde. - Inspiration fra praksis i metodeejerkommune til praksis i afprøvningskommune. - Mulighed for øget fokus på kombinationen af socialfaglige indsatser og kriminalitetsforebyggende arbejde. - Større indblik i egen nuværende organisatoriske praksis og udviklingspotentiale. Der stræbes mod, at de udvalgte afprøvningskommuner forberedes bedst muligt på at implementere den konkrete metode. På en indledende workshop vil afprøvningskommunen i samarbejde med CFK (og metodeejerne og Socialstyrelsen) konkretisere og kvalificere implementeringsopgaven med henblik på udarbejdelsen af en samlet implementerings- og kompetenceplan. 5.2 Organisering De udvalgte afprøvningskommuner skal etablere en lokal projektstyregruppe med ledelsesrepræsentation fra de involverede forvaltninger/fagområder, projektlederen for projektet samt relevante fagpersoner. Til projektet vil der også være knyttet en overordnet styregruppe bestående af Socialstyrelsen, CFK og metodeejerne samt en følgegruppe bestående af kommuner med udfordringer med unge med risikoadfærd i forhold til en fremtidig rocker-/bandetilknytning samt andre relevante aktører. Det ser også sådan ud: 8

9 6. Ansøgerkreds Kommuner, der har udfordringer med kriminelle unge og/eller problemskabende ungegrupperinger herunder grupperinger med tilknytning til rocker- bandemiljøer. 7. Projektperiode Projektperioden forløber fra juni 2015 til december Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der ydes tilskud til 2-4 egnede ansøgere. Ansøgere skal opfylde følgende krav for at modtage støtte fra puljen: Give en kort beskrivelse af udfordringerne i kommunen med kriminelle unge og/eller problemskabende ungegrupperinger og med børn og unge i risiko for at blive involveret i rocker og bandegrupperinger. Have en målgruppestørrelse, som gør, at metoden kan afprøves og evalueres. Her må ansøger gerne være konkret i forhold til antal, man mener at have i målgruppen og antal, man mener kan blive en del af metodeafprøvningen. At det tydeliggøres, hvilken metode som ønskes implementeret og afprøvet. Man kan godt angive, at man ønsker at afprøve begge metoder og ønsker man dette, må man gerne angive en prioritering. Man kan dog kun afprøve én metode i en kommune. Redegøre for, hvorfor den konkrete metode ønskes implementeret og afprøvet i kommunen. Tilkendegive at de er indstillet på at bidrage til processen i projektperioden, som angivet ovenfor. Tilkendegive at de er indstillet på at prioritere tid og ressourcer - som beskrevet i bilag 4 - på: - Deltagelse i workshops, møder med den lokale styregruppe, implementerings opfølgningsmøder med CFK m.fl. og evt. andre netværk. - Opkvalificering af medarbejdere og organisationen. Bekræfte at de er indstillet på at indgå i evalueringsaktiviteter herunder i interviews, sparringsmøder, videndelingsdage m.m. Være indstillet på at implementering af metoden kan forudsætte en ændring af eksisterende organisatoriske rammer for indsatsen samt de gængse samarbejdsrelationer Der skal være truffet beslutning om deltagelse på relevant ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til implementering og afprøvning af metoden. 9

10 Ansøgningen skal indsendes af den ansvarlige forvaltningschef i kommunen. 9. Kriterier for tildeling af støtte Fra ansøgningspuljen udvælges 2-4 ansøgere. I vurderingen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på følgende: At ansøgningen viser, at der i kommunen er en villighed til at lade sig modelklargøre og indgå i et opkvalificeringsforløb samt et længerevarende implementerings- og afprøvningsforløb, der løber fra At ansøgningen sandsynliggør, at målgruppen i kommunen matcher den model, der ønskes afprøvet og implementeret i kommunen. At ansøgningen klart viser, at man har en målgruppe af en sådan størrelse, at man vil kunne deltage i metodeafprøvningen af den ansøgte metode på en måde, som muliggør evaluering af metoden. Kommuner med minimum 30 unge i målgruppen, som den er beskrevet i punkt 4, vil blive vægtet. At ansøgningen viser tydelige overvejelser over, hvordan effektmåling kan knyttes til afprøvningen af den valgte metode. At ansøgningen har konkret og aftalt organisatorisk og ledelsesmæssig opbakning og forankring. At ansøgningen viser åbenhed i forhold til at indgå samarbejde med de eksterne konsulenter, den konkrete metodeejer og Socialstyrelsen. At ansøgningen viser en villighed til om nødvendigt at ændre på de organisatoriske rammer og samarbejdsrelationer, som kommunen hidtil har arbejdet ud fra i indsatsen målrettet de unge i risiko for at blive involveret i rocker- og bandemiljøer. At ansøgningen viser interesse i at forankre metoden på sigt også efter at afprøvningsperioden er slut. 10. Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timerog sats pr. time. 2. Udgifter til offentlig transport 3. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde 10

11 cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 4. Udgifter til lokaler. 5. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 6. Revisionsudgifter. 7. Udgifter til formidling 8. Udgifter til mødeaktivitet herunder mødeforplejning 11. Der kan ikke søges tilskud til 1. Initiativer der ikke ligger inden for initiativets formål. 2. Aktiviteter i udlandet. 3. Materialeanskaffelser over kr. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Anskaffelse af bil. 9. Gaver. 12. Evaluering og erfaringsopsamling Der afsættes 0,9 mio. kr. til en ekstern evaluering af metodernes effektivitet. Evaluator kobles på projektet fra begyndelsen af 2015, så der er mulighed for at lave baselinemålinger inden metoderne implementeres i afprøvningskommunerne. Projekterne skal bidrage til evaluering af puljen. 13. Praktiske oplysninger 13.1 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er 20. maj 2015 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i juni

12 Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Socialfaglige spørgsmål om puljen behandles af Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles til Ditte Brøgger Løjborg tlf , eller Anders Bo Christensen på tlf Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. 12

13 b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Udgifter til møder, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal møder og antal deltagere, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13.3 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. 13

14 I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. 14

15 Bilagsoversigt Bilag 1 Uddybende beskrivelser af hhv. Ishøj- og Odense modellen Bilag 2 Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder Bilag 3 Problemskabende ungdomsgrupper Bilag 4 Aktivitetsoversigt 15