Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar november 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar 2008 16. november 2009."

Transkript

1 4. juni 2010 Rapport Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar november Udarbejdet af DAMVAD til Væksthus Midtjylland viden skaber muligheder

2 Indhold RESUME INDLEDNING VÆKSTmidt program Målgruppen for VÆKSTmidt programmet Resultatkrav for VÆKSTmidt-deltagerne Tidligere målinger af VÆKSTmidt METODE OG DATAINDSAMLING FOR DELTAGERNE I VÆKSTMIDT Evalueringsmetode Grupper af virksomheder Definitioner Matchning af data hos Danmarks Statistik VIRKSOMHEDER I VÆKSTMIDT-PROGRAMMET Antal rådgivne virksomheder fordelt på kommuner Virksomhedernes branchefordeling Virksomhedernes aldersfordeling Virksomhedernes størrelsesfordeling Virksomhedernes selskabsform Deltagerkarakteristik på tilbudsniveau ØKONOMISK PROFIL AF DELTAGERNE I VÆKSTMIDT Virksomhedernes gennemsnitlige omsætning Andelen af virksomheder med eksport Antal beskæftigede hos programdeltagerne Virksomhedernes gennemsnitlige værditilvækst per ansat EFFEKTMÅLING Virksomhedernes omsætning Virksomhedernes eksport Virksomhedernes beskæftigelse Virksomhedernes gennemsnitlige værditilvækst per ansat Effekt og resultatkrav Sammenligning med Vækstredegørelse KONKLUSION OG ANBEFALINGER Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Anbefalinger Opnår virksomhederne en effekt af at deltage? Anbefalinger

3 Resumé Med denne vækstredegørelse gennemføres den første samlede effektmåling af VÆKSTmidt programmets aktiviteter siden opstarten 1. januar Resultaterne for vækstredegørelsen kan kort sammenfattes til: VÆKSTmidt programmet når sin målgruppe ud fra de opstillede kriterier for branche, alder og virksomhedsstørrelse. Desuden når programmet ud til virksomheder i alle regionens kommuner. Det har ikke været muligt vurdere, om de rådgivne virksomheder har vækstudfordringer, en operativ vækststrategi eller om de afsætter ud af regionen. De rådgivne virksomheder opnår en effekt af deres deltagelse i VÆKSTmidt programmet. De præsterer en mindre negativ vækst på parametrene eksport, beskæftigelse og værditilvækst end kontrolgruppen, jf. nedenstående oversigtstabel. Den økonomiske krise gør dog, at de rådgivne virksomheder ikke lever op til resultatkravene for VÆKSTmidt programmet, som ovenstående tabel viser. To tredje dele af de rådgivne virksomheder lever op til et eller flere af de opstillede resultatkrav. 7 pct. af de rådgivne virksomheder lever op til samtlige vækstkrav. Parameter Resultatkrav VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe Vejledte virksomheder Omsætning + 10 % -22,0% -20,5 % -9,0% Eksport + 10 % -11,1% -24,3 % -8,1% Beskæftigelse Positiv vækst -9,2 % -13,0 % -18,8 % Værditilvækst + 10 % -3,4 % -9,8% N/A Kilde: EBST 2010 og egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk. Anm: Tallene for værditilvækst for de vejledte virksomheder indgår ikke i EBST effektevalueringen af vejledte virksomheder, hvorfor tallene ikke er tilgængelige. 3

4 Rammen for vækstredegørelsen Vækstredegørelsen består af en effektevaluering af VÆKSTmidt programmet og har til formål at afdække to centrale spørgsmål for initiativet VÆKSTmidt: Relevans mål: Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Effektmål: Virker programmet efter hensigten - oplever virksomhederne en effekt af at deltage? Og lever virksomhederne op til de opstillede resultatkrav mellem Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Der forventes at være en sammenhæng mellem de to spørgsmål, idet initiativet efterspørges pga. en forventet effekt. Desuden vil resultaterne af de to centrale spørgsmål være med til at dokumentere og synliggøre, hvorvidt initiativet skaber effekt hos virksomheder med vækstpotentiale, herefter kaldet vækstvirksomheder. Vækstredegørelsen er en kvantitativ effektmåling. Den bygger således alene på kvantificerbare faktorer. Med vækstredegørelsen er det derfor ikke muligt at sige noget om det organisatoriske set up for VÆKSTmidt programmet. Derimod kan vækstredegørelsen dokumentere relevansmålet for deltagerne, samt om deltagerne oplever en effekt af deres deltagelse. Formålet med den kvantitative effektevaluering er en dokumentation af vækstskabelse og beskæftigelse samt læring i forhold til igangsættelse af nye programaktiviteter. En yderligere målsætning med redegørelsen er at se på, hvor mange virksomheder, der opfylder programmets vækstmålsætninger på 10 pct. vækst blandt VÆKSTmidt programdeltagerne. Relevans mål: Programdeltagerne er fra en målgruppe, der er afgrænset som følger: Branchemæssigt: Virksomhederne skal tilhøre de private byerhverv 1, men der er dog enkelte tilføjelser som bl.a. dækker maskinstationer, anlægsgartnerier samt servicevirksomhed inden for agerbrug og husdyravl. I Region Midtjylland er omkring virksomheder placeret inden for de private byerhverv. 1 De private byerhverv består af groft sagt af: Fremstilling og råstofudvinding, bygge og anlæg, handel, hotel og transport, IKT og erhvervsservice. Brancher som landbrug og fiskeri, finansiering og holdingselskab samt offentlig virksomhed er ikke omfattet af de private byerhverv. 4

5 Virksomhedsstørrelse: Hér er der et primært fokus på virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, mens der er et sekundært fokus på virksomheder med mindre end 10 ansatte. I Region Midtjylland har knap virksomheder mellem 10 og 250 ansatte. Der er tilsvarende knap virksomheder med mindre end 10 ansatte. Virksomhederne skal være mindst 3 år gamle. Det er desværre ikke muligt at opgøre et præcist tal for, hvor mange virksomheder i Region Midtjylland, der er mindst 3 år gamle. Virksomhederne skal have vækstudfordringer inden for områderne: strategi og ledelse, globalisering og/eller IKT. Det er med denne effektevaluering ikke muligt at angive, hvor mange virksomheder i Region Midtjylland, der er omfattet af denne afgrænsning. Vækstredegørelsen dækker de virksomheder, der er blevet rådgivet under VÆKSTmidt programmet. I 2008 var der tale om 149 virksomheder, mens det i 2009 var 86 virksomheder frem til 16. november. Samlet set betyder det, at denne effektmåling dækker 235 virksomheder. I programperioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2009 er der et resultatkrav om minimum 223 kontrakter om specialiseret rådgivning og netværksforløb. Resultatkrav For VÆKSTmidt programmet er der opstillet følgende resultatkrav for de deltagende virksomheder i forhold til en effektevaluering, jf. resultatkontrakten mellem bevillingsgiveren, Region Midtjylland, og operatøren, Væksthus Midtjylland: Omsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Eksportomsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Værditilvæksten skal stige med mere end 10 pct. om året. Væksten i beskæftigelsen skal være positiv. Resultaterne opdeles dels på de brancher, som virksomhederne repræsenterer, men også på de tilbud, som udbydes under VÆKSTmidt programmet. Det er dog kun de individuelle programmer under VÆKSTmidt, der er mulighed for at opdele på. Det er ingen data for virksomheder, der har deltaget i de kollektive forløb. Vækstmålingen bygger på udviklingen for økonomiske nøgletal hos virksomhederne som en samlet opgørelse per 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009, dvs. at målingerne dækker udviklingen fra et år til det næste. 5

6 Rådgivningerne pågår løbende henover året og kategoriseres til at være enten i året 2008 eller i året Med en sådan inddeling betyder det, at det er muligt at gennemføre en egentlig effektmåling for de virksomheder, der har modtaget rådgivning i Det betyder også, at det ikke er muligt at effektmåle virksomheder, der har modtaget rådgivning i For virksomheder, der har modtaget rådgivning i 2009, vil resultaterne vise, hvordan virksomhederne har klaret sig op til den modtagende rådgivning. Nedenstående figur viser, hvordan effektmålingstidspunktet hænger sammen med rådgivningstidspunktet. VÆKSTmidt 2008 VÆKSTmidt 2009 Rådgivningstidspunkt: 1/1-08 1/ /12-09 Udgangspunkt i tiden T effektpunkt i tiden T+1 Effektmålingstidspunkt: 1/1-08 1/ /1-09 1/10-09 Kilde: DAMVAD 2010 Der er potentielt en forskel i resultaterne, afhængig af hvornår på året en virksomhed har modtaget rådgivning. Hvis en virksomhed har modtaget rådgivning i januar 2008 vil effekten potentielt indtræde f.eks. i april eller maj Med andre ord vil noget af den oplevet effekt være fanget i udgangspunktet. Alternativt kunne vi se på, hvornår virksomheden var blevet rådgivet og med udgangspunkt i et givent kvartal, da det er muligt at opgøre resultaterne på kvartalsbasis. Med den løsning vil man dog blive udfordret af de sæsonudsving, der er for alle virksomheder i alle brancher og som er uens. Derfor er metoden, præsenteret i ovenstående figur, valgt. Kontrolgruppe og benchmarkgruppe Resultaterne for de rådgivne virksomheder sammenlignes med en kontrolgruppe af vejledte virksomheder i Væksthus Midtjylland og en særligt defineret kontrolgruppe bestående af andre små- og mellemstore virksomheder, som matcher målgruppen for VÆKSTmidt programmet. Således omhandler rapporten 3 grupper af virksomheder: 1. VÆKSTmidt programdeltagere. Programdeltagerne dækker de 235 virksomheder, der i 2008 og 2009 har modtaget rådgivning i forbindelse med VÆKSTmidt programmet. Disse benævnes de rådgivne virksomheder eller VÆKSTmidt deltagere. 2. Vejledte virksomheder: Vejledte virksomheder i Væksthuset. EBST udarbejder en effektmåling, der dækker vejledte virksomheder i Væksthus 6

7 Midtjylland. Resultaterne fra denne effektmåling indgår som en benchmarkgruppe i forhold til resultaterne fra de rådgivne virksomheder. 3. Kontrolgruppe: bestående af andre SMV-virksomheder i de private byerhverv i Region Midtjylland. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af: o At de er etableret i 2004 eller tidligere o At de falder inden for størrelsesafgrænsningen på 250 ansatte o At de stadig er aktive i tredje kvartal Hvem har deltaget i VÆKSTmidt? I alt 235 virksomheder har modtaget specialiseret rådgivning i forbindelse med VÆKSTmidt programmet. Virksomhedernes fordeling på branche præsenteres i nedenstående tabel og sammenlignes med virksomhederne generelt i Region Midtjylland. Tabellen viser, at der er en forholdsvis høj andel af fremstillingsvirksomheder blandt de rådgivne virksomheder. Hvis der er særlige brancher, som generelt er inde i en positiv vækst, kunne det være relevant at opnå en overrepræsentation af virksomheder herinde for. F.eks. har IKT og videnservice over en længere periode haft en kraftig vækst, hvorfor det kunne være attraktivt at søge en overrepræsentation af disse. Samtidig indikerer tabellen, at der ikke er nogen målsætning om en branchemæssig fordeling blandt de rådgivne virksomheder. Tabel 1 Deltagere i Vækstmidt. Parameter Byerhverv i Region Målsætning VÆKSTmidt Midtjylland Fremstilling 10 % N/A 49 % Bygge og anlæg 16 % N/A 5 % Handel, hotel og transport 41 % N/A 27 % IKT og videnservice 15 % N/A 15 % Øvrige erhverv 19 % N/A 4 % Antal observationer (antal arbejdssteder) * Kilde: DAMVAD 2010 Anm: * Det er muligt at identificere brancher for 225 af de 235 rådgivne virksomheder. Øvrige erhverv består af primære erhverv, ejendomshandel og -udlejning, rengøring, rejsebureauer og anden operationel service. Resultaterne fra Vækstredegørelsen Effektmåling Virksomhederne opnår generelt en effekt af at deltage i VÆKSTmidt programmet. De klarer sig, med undtagelse af omsætning, markant bedre end kontrolgruppen. I 7

8 forhold til virksomhedernes omsætning viser en opdeling på brancheniveau, at det er virksomheder i IKT og videnservice samt handel, hotel og transport, der gør effekterne mindre negative. Tabel 2 viser væksten for de fire effektmål for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal Det er tydeligt, at virksomheder, der har modtaget rådgivning i 2008, klarer sig mindre dårligt end kontrolgruppen. Således har de en væsentlig mindre tilbagegang i eksporten og beskæftigelsen end kontrolgruppen. Tabel 2 Vækst i perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 for effektmål fordelt på rådgivne virksomheder i 2008 og kontrolgruppe. Parameter Resultatkrav VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe Vejledte virksomheder Omsætning + 10 % -22,0% -20,5 % -9,0% Eksport + 10 % -11,1% -24,3 % -8,1% Beskæftigelse Positiv vækst -9,2 % -13,0 % -18,8 % Værditilvækst + 10 % -3,4 % -9,8% N/A Kilde: EBST 2010 og egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk. Anm: Tallene for værditilvækst for de vejledte virksomheder indgår ikke i EBST effektevalueringen af vejledte virksomheder, hvorfor tallene ikke er tilgængelige. Resultaterne dækker over, at der blandt de rådgivne virksomheder er en meget stærk repræsentation af fremstillingsvirksomheder. Fremstillingserhvervet har været meget hårdt ramt af den økonomiske krise. På nationalt plan falder den samlede omsætning for fremstillingserhvervet med 20 pct. Tilsvarende falder den samlede produktion og bundlinje med hhv. 19 pct. og 13,5 pct. Det viser nationale tal fra Danmarks Statistik for udviklingen i perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal Derfor er der foretaget en opsplitning af de rådgivne virksomheder på brancher. De brancheopdelte resultater viser, at rådgivne virksomheder inden for de to branchegrupperinger handel, hotel og transport samt IKT og videnservice klarer sig væsentligt bedre end kontrolgruppen. Det gælder især de rådgivne virksomheder inden for IKT og videnservice. Figur 1 viser væksten for de tre effektmål for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 fordelt på fire branchegrupperinger. De rådgivne virksomheder inden for IKT og videnservice præsterer næsten en 0-vækst, hvilket er markant bedre end kontrolgruppen. F.eks. fastholder de rådgivne virksomheder inden for IKT og videnservice omsætningen, mens den tilsvarende kontrolgruppe mister 16 pct. af sin omsætning. 8

9 Figur 1 Vækst i perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 for effektmål fordelt på rådgivne virksomheder i 2008 og kontrolgruppe. 0% -10% Alle virksomheder i gruppen Udviklingen i virksomhedernes omsætning Fremstilling Handel, hotel og transport -9% Informationstjenester og vidensservice 0% Øvrige erhverv (primære erhverv, bygge- og anlæg, transport, øvrige serviceerhverv mv.) -20% -30% -22% -21% -27% -24% -17% -16% -24% -40% -38% -50% VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe 30% 20% Alle virksomheder i gruppen Udviklingen i virksomhedernes eksport Fremstilling Handel, hotel og transport Informationstjenester og vidensservice Øvrige erhverv (primære erhverv, bygge- og anlæg, transport, øvrige serviceerhverv mv.) 24% 10% 0% -10% -20% -11% -14% -2% -6% -1% -30% -24% -25% -24% -26% VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe 10% Alle virksomheder i gruppen Udviklingen i virksomhedernes beskæftigelse Fremstilling Handel, hotel og transport IKT og videnservice 4% Øvrige erhverv (primære erhverv, bygge- og anlæg, transport, øvrige serviceerhverv mv.) 0% -10% -20% -30% -9% -13% -14% -19% VÆKSTmidt08-4% -11% -4% Kontrolgruppe -2% -11% Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk. Anm: * indikerer at der er tale om udviklingen opgjort fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal

10 Den økonomiske krise gør, at virksomhederne ikke lever op til de resultatkrav, der er opstillet i forbindelse med igangsættelsen af VÆKSTmidt programmet. Effektmålingerne er opgjort på det tidspunkt, hvor resultaterne giver det formentligt dårligste resultat; udgangspunktet er ved afslutningen af højkonjunkturen, og der sammenlignes med en periode, hvor den økonomiske krise er slået fuldt igennem. Resultaterne er således et billede af en sammenligning mellem højkonjunktur og lavkonjunktur, hvilket naturligvis har en kraftig påvirkning af resultaterne. Dermed omhandler resultaterne ikke, hvem der har klaret sig bedst, men derimod om hvilke grupper af virksomheder, der har klaret sig mindst dårligt. Andel af rådgivne virksomheder, der lever op til resultatkravene En alternativ måde at anskue effektmålingen er ved at se på, hvor stor en andel af de rådgivne virksomheder der lever op til resultatkravene. Resultaterne følger naturligt nok resultaterne fra ovenstående figur. 7 pct. af de rådgivne virksomheder har vækstrater på alle parametrene, der opfylder resultatkravene og 66 pct. af virksomhederne har vækst på mindst én af parametrene. Sammenlignet med kontrolgruppen præsterer de rådgivne virksomheder stadig markant bedre. Således viser tabel 3, at mens 33 pct. af de rådgivne virksomheder oplever en vækst på mere end 10 pct. i omsætning, så gælder det for 16 pct. af virksomhederne i kontrolgruppen. Væksten i beskæftigelsen er også markant bedre, hvor 39 pct. af de rådgivne virksomheder lever op til resultatkravet om positivt beskæftigelsesvækst, er det beskedne 13 pct. blandt virksomhederne i kontrolgruppen. Tabel 3 Andel af rådgivne virksomheder, der oplever vækst på de økonomiske parametre, der lever op til resultatkravene. VÆKSTmidt 08 Kontrolgruppe 10 pct. vækst i omsætning 33 % 16 % 10 pct. vækst i eksport 27 % 9 % Positiv vækst i beskæftigelse 39 % 13 % 10 pct. vækst i værditilvækst 48 % 27 % Opfylder alle parametre 7 % N/A Opfylder mindst én parameter 66 % N/A Antal observationer 146 N/A Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk og DAMVAD. En anden interessant analyse vil være at opdele ovenstående resultater på de tilbud, der er under VÆKSTmidt. Her viser resultaterne, at det er virksomheder 10

11 under programmerne tjek på teknologi og it til vækst, der præsterer bedst. Her lever 18 pct. af virksomhederne op til alle resultatkravene. Samtidig lever halvdelen af virksomhederne op til resultatkravene for vækst i omsætning og vækst i eksport og 77 pct. opfylder mindst én parameter. Tabel 4 Antal rådgivne virksomheder, der oplever vækst i perioden 3. kvartal kvartal 2009, fordelt på tilbud under VÆKSTmidt. Tjek på teknologi Udviklings- Vækst- Global og It til kompas Chef til leje sparring guide vækst 10 pct. vækst i omsætning 36 % 27 % 33 % 20 % 50 % 10 pct. vækst i eksport 26 % 18 % 25 % 33 % 50 % Positiv vækst i beskæftigelse 36 % 44 % 58 % 20 % 36 % 10 pct. vækst i værditilvækst 43 % 45 % 42 % 47 % 68 % Opfylder alle parametre N/A 5 % N/A N/A 18 % Opfylder mindst én parameter 69 % 62 % 67 % 60 % 77 % Antal observationer Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af DAMVAD. Relevans mål Generelt viser resultaterne, at VÆKSTmidt programmet når sin målgruppe ud fra de opstillede kriterier. Konkret viser resultaterne at: VÆKSTmidt programmet når bredt ud til samtlige kommuner i Region Midtjylland. Der er dog en forholdsvis stor forskel i vejledningshyppigheden i forhold til antallet af tusinde virksomheder på tværs af de enkelte kommuner. Branchefordelingen viser, at målgruppen generelt imødekommes. 96 pct. af deltagerne falder inden for målgruppen. Fremstillingsvirksomheder er meget stærkt repræsenteret blandt de rådgivne virksomheder. Halvdelen af VÆKSTmidt deltagerne er fremstillingsvirksomheder mod omkring 10 pct. generelt i Region Midtjylland. Overrepræsentationen giver anledning til lavere forventninger til vækstmålene, da især fremstillingsvirksomhederne har været udsat for den økonomiske krise. 11

12 Virksomhederne er hovedsageligt mere end 3 år, og dermed rammes målgruppen. En oversigt over virksomhedernes alder viser, at 2 ud af 3 af de rådgivne virksomheder er veletablerede virksomheder, som er mere end 10 år gamle. Dog er 8 pct. af virksomhederne 3 år eller derunder. Generelt matcher de rådgivne virksomheder målgruppen, når der fokuseres på virksomhedens størrelse. Den primære målgruppe er virksomheder med ansatte, mens den sekundære målgruppe dækker mikro-virksomheder med mindre end 10 ansatte. 75 pct. af de rådgivne virksomheder har mellem 10 og 250 ansatte, mens 25 pct. har mindre end 10 ansatte. De rådgivne virksomheder er generelt større end smv erne i Region Midtjylland. Sammenligning med Vækstredegørelsen 2008 Vækstredegørelsen 2008 var den første samlede effektmåling af Væksthus Midtjyllands aktiviteter siden opstarten 1. januar Målingen er fuldstændigt dækkende for Væksthus Midtjyllands aktiviteter for perioden 1. januar 2007 til 30. juni Vækstredegørelsen dækkede de vejledte virksomheder, dvs. både vækstvirksomheder og iværksættervirksomheder samt programdeltagerne under STARTmidt og VÆKSTmidt. Resultaterne i Vækstredegørelsen dækker således både vejledte virksomheder, STARTmidt- og VÆKSTmidt-deltagere. Vækstredegørelsen præsenterer gennem deskriptiv statistik en række karakteristika for virksomhederne i de tre grupper. For VÆKSTmidt deltagerne viste karakteristikken, at 78 pct. af deltagerne havde mere end 10 ansatte, 73 pct. var et aktieselskab og godt 90 pct. var placeret inden for de private byerhverv. Det blev således konkluderet, at VÆKSTmidt i høj ramte målgruppen. Endvidere blev det konkluderet, at der burde være fokus på at sikre en større geografisk og branchemæssig spredning af VÆKSTmidt programdeltagerne. I Vækstredegørelsen for 2008 blev der desuden gennemført en måling af de vejledte virksomheders udvikling på centrale økonomiske parametre. Resultaterne fra sidste års vækstredegørelse gav nogle meget flotte væksttal for de vejledte virksomheder. Derfor kan der med rette forventes flotte væksttal for de virksomheder, der har modtaget specialiseret rådgivning. 12

13 Tabel 3 Effektmål for vejledte virksomheder for perioden Vækst i omsætning Vækst i værditilvækst Vækst i eksport Vækst i beskæftigelse per ansat + 8,5 % + 8,1 % + 9,8 % + 0,9 % Kilde: Vækstredegørelse 2008 for Væksthus Midtjylland. De flotte væksttal for de vejledte virksomheder var bedre end kontrolgruppen, og dermed var de med til at understrege, at Væksthus Midtjylland havde fat i den rigtige målgruppe af virksomheder. Men de flotte væksttal dækker også over en højkonjunktur, som gav gode vækstbetingelser for virksomheder. Resultaterne for de virksomheder, der har modtaget specialiseret rådgivning i 2008, viser nogle negative væksttal. Virksomhederne har med andre ord været inde i et vækstforløb, men de er, som andre danske virksomheder, blevet hårdt ramt af den økonomiske krise. Konjunkturerne er dermed kraftigt styrende for effektmålingens resultater. Hvilket er med til at understrege, at der også skal fokuseres på resultaterne for de rådgivne virksomheder sammenlignet med kontrolgruppen. 13

14 1 Indledning Effektevalueringen af VÆKSTmidt programmet har til formål at afdække to centrale spørgsmål for initiativet VÆKSTmidt: Relevans mål: Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Effektmål: Virker programmet efter hensigten - oplever virksomhederne en effekt af at deltage? Der forventes at være en sammenhæng mellem de to spørgsmål, idet initiativet efterspørges pga. en forventet effekt. Desuden vil resultaterne af de to centrale spørgsmål være med til at dokumentere og synliggøre hvorvidt initiativet skaber effekt hos virksomheder med vækstpotentiale, herefter kaldet vækstvirksomheder. Rapporten skal dokumentere hvorvidt disse forventninger opfyldes. 1.1 VÆKSTmidt programmet VÆKSTmidt programmet har som formål at fremme vækstorienterede virksomheders udviklingsmuligheder. Det sker bl.a. ved at videreføre best practice fra lignende typer af programmer som eksempelvis VIVA i Viborg Amt og FUTURA i Ringkøbing Amt. Et mål med programmet er bl.a. at understøtte en indsats for øget internationalisering af regionens virksomheder, dvs. at hente værdi til regionen via eksport. VÆKSTmidt programmet henvender sig til en bestemt type af virksomheder i regionen. Hvor et andet erhvervsudviklingsprogram, STARTmidt, fokuserer på vækstiværksættervirksomheder, så fokuserer VÆKSTmidt på vækstvirksomheder. Programmerne har fokus på virksomheder, der befinder sig i brancherne inden for de private byerhverv, dvs. bl.a. fremstillingsindustrien samt handels- og serviceindustrien. Yderligere er programmerne hovedsagligt møntet på små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder udgør en kerne i beskæftigelsesgrundlaget i regionen, og de fungerer som underleverandører for regionens store internationale koncerner. Derfor er udviklingen og facilitering af forholdene for disse virksomheder vigtige for den økonomiske udvikling i regionen. VÆKSTmidt programmet er specialiseret rådgivning til virksomheder. Det er sidste led i, hvad der kaldes erhvervsservicetragten, som beskriver tanken bag det enstrengede erhvervsservicesystem i Region Midtjylland. Set med en virksomheds øjne betyder et enstrenget system, at risikoen for en såkaldt wrong door 14

15 minimeres. Virksomheden skal kun henvende sig et sted for i princippet at få adgang til alle ydelser og muligheder inden for vejledning og specialiseret rådgivning. Tragten er beskrevet i figur 1.1. Figur 1.1: Erhvervsservicetragten i Region Midtjylland. Virksomheder Specialiseret vejledning (Væksthus Midtjylland) VÆKSTmidtprogram Problemløsning (private rådgivere og kapitalformidlere) Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af information fra Væksthus Midtjylland De enkelte værktøjer under VÆKSTmidt programmet dækker følgende områder: Strategi og ledelse Globalisering Teknologi og innovation Fokus for strategi- og ledelsesværktøjerne er først og fremmest at fremme virksomhedernes innovation og konkurrenceevne. Globaliseringen er rettet mod virksomhedernes internationalisering og deres eksport, et for mange mindre virksomheder uoverskueligt område, men yderst vigtigt for virksomhedernes muligheder for ekspansion. Det sidste område, teknologi og innovation, handler især om at fremme virksomhedernes teknologiske udvikling og produktinnovation. 15

16 Værktøjerne kan deles op i individuelle og kollektive forløb. Denne evaluering fokuserer alene på de individuelle forløb, da der ikke er datagrundlag for de kollektive forløb. Fordelingen af forløbene er skitseret i tabel 1.1. Tabel 1.1: Oversigt over værktøjer i VÆKSTmidt. Individuelt Kollektivt Strategi og ledelse: Strategi og ledelse: Chef til leje Plato Udviklingskompas Vækstsparring Globalisering og eksport: Globalisering og eksport: Global guide Globus Teknologi og innovation: Teknologi og innovation: It til vækst Tjek på teknologi Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af information fra Væksthus Midtjylland 1.2 Målgruppen for VÆKSTmidt programmet Målgruppen for VÆKSTmidt programmet kan derfor sammenfattes til at dække følgende gruppe af virksomheder, der skal være placeret i Region Midtjylland: Tabel 1.2: Målgruppen for VÆKSTmidt programmet. Brancher Private byerhverv Udvalgte brancher Virksomhedsstørrelse Små og mellemstore virksomheder Vækstudfordringer og operativ vækststrategi inden Virksomhedsalder for: Minimum 3 år Strategi og ledelse Globalisering IKT Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af information fra Væksthus Midtjylland Nationalt / internationalt potentiale Virksomheder med afsætningspotentiale ud af regionen. De private byerhverv dækker som udgangspunkt de brede branchegrupper: Fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og transport IKT Erhvervsservice 16

17 I forlængelse af de private byerhverv er målgruppen for VÆKSTmidt desuden: Udvalgte brancher inden for landbrug, jagt og skovbrug, som bl.a. dækker maskinstationer, anlægsgartnerier samt servicevirksomhed inden for agerbrug og husdyravl. Anden servicevirksomhed uden nærmere angivelse. For de små og mellemstore virksomheder er der et primært fokus på virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte. Det vil sige, at såkaldte mikrovirksomheder med mellem 0 og 9 ansatte er en sekundær målgruppe. Målgruppens virksomheder skal være mere end 3 år gamle. Der findes andre programmer under den regionale erhvervsservice, der er målrettet nyere virksomheder. I målgruppen er desuden virksomheder, som har en operativ vækststrategi, der rækker udenfor Region Midtjylland og samtidig kan vurderes at have et udviklingspotentiale. Dette kan dog ikke måles. 1.3 Resultatkrav for VÆKSTmidt-deltagerne For VÆKSTmidt programmet er der opstillet følgende resultatkrav for virksomhederne i forhold til en effektevaluering, jf. resultatkontrakten mellem bevillingsgiveren, Region Midtjylland, og operatøren, Væksthus Midtjylland: Omsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Eksportomsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Værditilvæksten skal stige med mere end 10 pct. om året. Væksten i beskæftigelsen skal være positiv. 1.4 Tidligere målinger af VÆKSTmidt Der er tidligere gennemført flere målinger af Væksthus Midtjyllands aktiviteter i forhold til de rådgivne virksomheder. Der er tale om 3 statusrapporter og en vækstredegørelse, der sammenfatter de 3 statusrapporter og perspektiverer resultaterne. 17

18 Statusrapport 1 fra november 2007 indeholder et statistisk billede af vejledte / visiterede virksomheder i Væksthus Midtjylland. Statusrapport 2 fra marts 2008 indeholder tillige en nulpunktsmåling mens 3. statusrapport fra august 2008 indeholder en effektmåling af de vejledte / visiterede virksomheder. I forlængelse af vækstredegørelsen er der foretaget en nulpunktsmåling af VÆKSTmidt deltagerne. Resultaterne fra vækstredegørelsen og 3. statusrapport tegnede et positivt billede af de vejledte virksomheders vækst i perioden De vejledte virksomheder havde generelt højere væksttal sammenlignet med øvrige små og mellemstore virksomheder. Resultatet var en indikation af, at Væksthus Midtjylland vejledte en gruppe af virksomheder, der var inde i et positivt vækstforløb. De meget positive resultater for perioden fra 2007 til 2008 kan i vid udstrækning tilskrives en højkonjunktur, der sluttede i efteråret Derfor er det forventeligt, at resultaterne fra denne rapport kommer til at vise forventelige negative / knap så positive udviklingstendenser. 18

19 2 Metode og dataindsamling for deltagerne i VÆKSTmidt I det følgende præsenteres det metodemæssige grundlag for effektmålingen. Metoden omhandler evalueringsmetode, de forskellige grupperinger af virksomheder der indgår i effektmålingen, de forskellige definitioner samt datagrundlaget, herunder en bortfaldsanalyse på programdeltagerne under VÆKSTmidt. 2.1 Evalueringsmetode Effektevalueringen af VÆKSTmidt programmet har til formål at afdække to centrale spørgsmål for initiativet VÆKSTmidt: Relevans mål: Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Effektmål: Virker programmet efter hensigten - oplever virksomhederne en effekt af at deltage? Relevans mål Det er muligt at give en vurdering af, om VÆKSTmidt deltagerne matcher målgruppen. Der findes en række kriterier for afgræsningen af målgruppen for VÆKSTmidt. Kriterierne er nærmere beskrevet i det foregående afsnit. Alle målene er kvantitativt operationaliserbare via statistik på de deltagende virksomheder, dog med undtagelse af vurderingen af virksomhedernes vækstpotentiale og om virksomhederne har en operativ vækststrategi. Hvorvidt virksomhederne falder inden for målgruppens brancher afgøres ved hjælp af en branchekarakteristik. Målgruppens alder afgøres via virksomhedernes etableringsår. Hvorvidt der er tale om SMV er afgøres ved antallet af beskæftigede i virksomheden. Slutteligt afgøres vurderingen af virksomhedernes vækstpotentiale via deres selskabsform. For virksomheder, der har modtaget rådgivning i 2009, er det desuden muligt at se på deres vækstprofil fra 2008 til 2009, og dermed afgøre om de er inde i et vækstforløb. Relevans målet afgøres således ud fra, om karakteristikken af virksomhederne matcher kriterierne for målgruppen på baggrund af statistiske opgørelser. 19

20 Effektmål Effektmålene fokuserer på, om virksomhederne oplever en effekt af at deltage. De væksttal, der benyttes i Vækstredegørelsen, er for de rådgivne virksomheder udregnet ved at tage udgangspunkt i deres situation i 3. kvartal 2008 og se hvad deres økonomiske aktivitet var indtil da. Herefter sammenlignes resultatet med virksomhedernes aktiviteter frem til og med 3. kvartal Der arbejdes altså med en vækstperiode på et år fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal Følgende formel viser dette matematisk: Y = n, m n, m X j, i,2009 j, i,2008 j, i=! j, i=! n, m j, i=! X X j, i,2008 Hvor j er en kommune eller branche og i er den enkelte virksomhed. X dækker den økonomiske aktivitet og Y er væksten. 2.2 Grupper af virksomheder Der arbejdes i Vækstredegørelsen med 3 typer af virksomheder: VÆKSTmidt deltagere Vejledte virksomheder i Væksthuset Kontrolgruppe VÆKSTmidt programdeltagere. Programdeltagerne dækker de virksomheder, der i 2008 og 2009 har modtaget rådgivning i forbindelse med VÆKSTmidt programmet. For Vækstmidtvirksomhederne er eneste krav, at de er etableret i 2004 eller tidligere og fortsat er aktive i tredje kvartal Vejledte virksomheder i Væksthuset. EBST udarbejder en effektmåling, der dækker vejledte virksomheder i Væksthus Midtjylland. Resultaterne fra denne effektmåling indgår som benchmark for resultaterne fra de rådgivne virksomheder. De rådgivne virksomheder indgår i denne gruppe. Væksthuset har ønsket en sammenligning af udviklingen i de to populationer med udviklingen i SMV er generelt i Regionen. Sammenligningen tager afsæt i databasen over små og mellemstore virksomheder i regionen. Databasen er 20

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008.

Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008. Oktober 2008 Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008. - En del af evalueringen af de regionale programmer STARTmidt og VÆKSTmidt. Udarbejdet for Væksthus Midtjylland

Læs mere

Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008.

Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008. Oktober 2008 Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008. - En del af evalueringen af de regionale programmer STARTmidt og VÆKSTmidt. Udarbejdet for Væksthus Midtjylland

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Opfølgning pr. 1.september 2009

Opfølgning pr. 1.september 2009 Opfølgning pr. 1.september 2009 Vedrørende Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt 1. august 2007 31. december 2009 Journalnummer: 1-01-76-15-07 Kontraktens parter Bevillingsgiver: Region Midtjylland (RM)

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

VÆKSTmidt. Et program for virksomheder, der kan og vil vokse

VÆKSTmidt. Et program for virksomheder, der kan og vil vokse VÆKSTmidt Et program for virksomheder, der kan og vil vokse Erhvervsudviklingsstrategien og virksomhedsudvikling Erhvervsudviklingsstrategi Bl.a. delmål om: Iværksætterpotentiale i eksisterende virksomheder

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

estatistik Januar 2015

estatistik Januar 2015 Resume Dansk erhvervsliv har siden finanskrisen oplevet en øget internationalisering med en vækst på 20 procent i antallet af eksportvirksomheder fra 2009 til 2013. Stigningen trækkes af en større underskov

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Ny vækst uden nye jobs

Ny vækst uden nye jobs 19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

2. kvartal september 2013

2. kvartal september 2013 2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt. 1. august december 2009 Journalnummer:

Resultatkontrakt. Vedrørende. Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt. 1. august december 2009 Journalnummer: Resultatkontrakt Vedrørende Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt 1. august 2007 31. december 2009 Journalnummer: 1-01-76-15-07 Kontraktens parter Bevillingsgiver: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Bilag 2: Evaluering og effektmåling. Af Væksthusenes internationale aktiviteter

Bilag 2: Evaluering og effektmåling. Af Væksthusenes internationale aktiviteter Bilag 2: Evaluering og effektmåling Af Væksthusenes internationale aktiviteter 2009-2012 Pluss Leadership A/S og estatistik November 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Datagrundlag og metode... 3 1.1.1

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland 2. juni 2009 Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland. Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland er blandt andet tilbud fra

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen 18. maj 2009 6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen Erhvervskonjunkturer. Virksomhedernes forventning til antal ansatte og omsætning er stadigt dalende hos virksomhederne i Region Midtjylland.

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland

Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland Analyse af virksomheders brug af regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland i 2007-2013 Februar 2015

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune Juli 2014 Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune - styrker og udfordringer 1. LOKAL ERHVERVSSERVICE I NORDDJURS KOMMUNE I 2013 brugte Norddjurs Kommune ca. 38 kroner pr. indbygger på lokal erhvervsservice.

Læs mere

Early Warning evaluering 2013

Early Warning evaluering 2013 Early Warning - en evaluering af programmets indsats overfor kriseramte danske virksomheder Early Warning evaluering Udarbejdet af estatistik for Erhvervsstyrelsen 1 Baggrund Early Warning har til formål

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Evaluering af væksthuset ultimo 2008

Evaluering af væksthuset ultimo 2008 Evaluering af væksthuset ultimo 2008 KKR har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjylland med udgangspunkt i 4 temaer: 1. den organisatoriske opdeling 2. samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Early Warning evaluering

Early Warning evaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND, RESULTATER OG ANBEFALINGER... 3 1.1 Baggrund...3 1.2 Resultater...5 1.2.1 DEL I Deltagerprofil...5 1.2.2 DEL II - Basisgruppen...6 1.2.3 DEL III Effektmåling...8 1.3 Anbefalinger...9

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) (Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til temadrøftelsen omiværksætteri vil blive gennemgået på økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) Temadrøftelse om iværksætteri i Økonomiudvalget Tirsdag

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Brug af de nationale og regionale erhvervsfremme- og innovationsordninger i de midtjyske kommuner

Brug af de nationale og regionale erhvervsfremme- og innovationsordninger i de midtjyske kommuner Brug af de nationale og regionale erhvervsfremme- og innovationsordninger i de midtjyske kommuner MEA, Aarhus 20. november 2014 v/ Niels Dahl Christensen, Regional Udvikling Dagens program 8.30-9.00 Registrering

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Resultat af lægedækningshøring 2014

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland - initiativer for iværksættere

Vækstforum for Region Midtjylland - initiativer for iværksættere for Region Midtjylland - initiativer for iværksættere MEAmidt fra netværk til fletværk, Herning 16. juni 2010 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland Erhvervsudvikling i en regional struktur Regionsrådet

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere