Organisationsudvikling som leg og poesi Ledelse I Dag, nr. 24/vinter 1996 ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsudvikling som leg og poesi Ledelse I Dag, nr. 24/vinter 1996 ISSN 0905-8966."

Transkript

1 Organisationsudvikling som leg og poesi Ledelse I Dag, nr. 24/vinter 1996 ISSN Amtoft Organisationspsykologi Hovedgaden 22, Hørsholm Telefon Cand.psych. og Cand.psych. Mette Amtoft Vibe Strøier af Cand.psych. Mette Amtoft og Cand.psych. Vibe Strøier Organisationsudvikling som leg og poesi Organisationsudvikling i en tid, hvor fremtiden ikke lœngere er, hvad den har vœret Vi har igennem adskillige år arbejdet som eksterne organisationspsykologer med organisationsudvikling i mange forskellige kontekster.

2 Der er tale om et bredt udsnit af såvel private som offentlige virksomheder, det vœre sig produktion, service, behandlingsinstitutioner, offentlig forvaltning. Vi oplever, at der i løbet af de sidste 7 år er sket en kolossal forandring i den måde, hvorpå man som organisationspsykolog skal arbejde med organisationsudvikling. Vi ser en rœkke vilkår for organisationerne, som har œndret sig voldsomt, og som vi har måtte tage højde for i vores metodeudvikling. De erfaringer, som denne artikel baserer sig på, er stort set gœldende for alle de typer af organisationer, vi er inviteret ind i, og for os at se er der tale om fœlles vilkår for systemer og individer, som lever i vores af nogle kaldte økologiske tidsalder. (Shrivasta et al. 1995). Ændringer i vilkår Vilkår 1: Strukturer som forbipasserende hœndelser I Aranda Traditions stiller Strehlow to folk fra det centrale Australien over for hinanden: Det ene bofast, det andet mobilt. Arandaerne, som boede i et område med sikre vandhuller og rigeligt med vildt, var œrkekonservative med uforanderlige ceremonier, brutale indvielser og dødsstraf for helligbrøde. De betragtede sig selv som en "ren" race og tœnkte sjœldent på at forlade deres land. Western Dessert-folket var derimod lige så fordomsfri, som Arandaerne var lukkede. De lånte uden videre sange og danse, uden dog af den grund at holde mindre af deres land, og var altid på farten. "Det mest slående ved disse mennesker var, at de havde så let til latteren," skriver Strehlow. "Det var et muntert, lattermildt folk, der optrådte som om de aldrig havde kendt til bekymringer. Arandamœnd som var kommet i berøring med civilisationen på fårefarmene sagde: "De ler altid. De kan ikke lade vœre". Høegh, P., 1993, s. 206 Struktur og hierarkiske rammer er ikke lœngere indfaldsvinklen til forståelsen af en organisation i dag. Strukturer er nœrmere en konstruktion, forstået som en idé i nogle menneskers hoved, ofte konkretiseret i form af en kasse i et organisationsdiagram, en legalisering og formalisering af visse typer møder, samt en ofte brugt forklaring på forskel i løn. I mange organisationer i dag vil man opdage, at mennesker, der pr. tradition er organiseret inden for samme struktur, ofte ikke har noget til fœlles, men hver isœr arbejder med opgaver, kunder eller projekter enten i samar-bejde med mennesker fra andre strukturer i organisationen eller i andre organisationer. Mange af de problemer, vi møder, udspringer af, at medarbejdere og ledere i en afdeling synes at man, fordi man er i en afdeling, burde have noget til fœlles. Uden fœlles opgaver kan det imidlertid vœre svœrt at se meningen med at vœre en afdeling og ofte opstår ideen således om, at her trives man dårligt sammen. En sådan idé kan tit vœre underbygget af kultur-, arbejdsmiljø- eller medarbejdertilfredshedsundersøgelser og nœsten give skyldfølelser til medarbejdere og ledere over ikke at have et fœlles socialt liv. Mange problemer i organisationer i dag skyldes ligeledes, at man krampagtigt vedligeholder gamle strukturer, selvom de ikke lœngere giver mening til opgaveløsningen. Sideløbende ser vi et

3 fœnomen, som vi kalder gryende strukturer (merging structures), som er de uformelle såkaldte strukturer, baseret på udviklende samarbejdsrelationer, hvori den egentlige opgaveløsning foregår. Disse gryende strukturer fungerer på én og samme tid med de formelle strukturer. Vores hypotese er, at medarbejderne bruger utroligt meget energi på at finde mening i over-flødige strukturer. Der eksisterer således en usamtidighed af strukturer, hvilket betyder, at mange medarbejdere handler på to sœt af mentale billeder af deres organisation, nemlig "organisationsdiagrammet" og de strukturer, hvori den egentlige opgaveløsning finder sted. For at mœrke og tale om tiden må man mœrke at noget har forandret sig. Og man må mœrke, at i eller bag denne forandring findes noget, der også var der før. Tidsopfattelse er bevidsthedens uforklarlige forening af forvandling og uforanderlighed. I menneskers liv, i dit og mit, findes lineœre tidsforløb, med og uden begyndelser og afslutninger. Tilstande og epoker der dukker op, med eller uden varsel, og derefter er forbi og aldrig kommer igen. Og der findes gentagelser, cykler: modstand og medgang, håb og fortvivlelse, kœrlighed og afvisning, der bliver ved med at tårne sig op og dø ud og vende tilbage. Og der findes blackouts, tidsophør. Og der findes tidsaccelerationer. Og pludselige tidsforsinkelser. Der findes en overvœldende stœrk tendens til, når mennesker er sammen, at denne en fœlles tid. Og der findes alle tœnkelige kombinationer, blandingsformer og overgangstilstande mellem disse. Og der findes glimtvise oplevelser af evighed. Høegh, P., 1993, s. 236 Eksempel En større EDB-virksomhed havde indkaldt til assistance i forhold til at starte en organisationsudviklingsproces og strukturudvikling. Undervejs går det op for os, at der i virkeligheden var tale om at organisationens ledelse og medarbejdere siden sidste strukturforandring ikke havde talt sammen. Dette var 8 mdr. siden. Så det, der var brug for var en dialog, men det man ønskede var en planlœgning af et nyt forløb. Under planlœgning af dette forløb stoppesdet hele på et tidspunkt, hvor en af lederne ser hen for sig og siger: "Hvad gør vi med de 6 andre handleplaner fra de forrige 6 organisationsudviklings-planer, som stadig ikke er blevet gennemført?" Vilkår 2: Pligter, rettigheder og udvikling som personligt ansvar Tidligere havde fagforeninger og hierarkiske og organisatoriske strukturer til opgave at sikre grœnser og rammer omkring den enkelte medarbejders prioritering af tid samt ansvar, pligter og rettigheder i orga-nisationen. I dag er denne sikring mere eller mindre sat ud af kraft, men stadig florerer ideerne om at "nogen" burde sørge for den enkelte medarbejders udvikling og beskyttelse.

4 Sikkerhedsnet-isme: Den overbevisning at der altid vil vœre et finansielt og følelsesmœssigt sikkerhedsnet som buffer mod livets slag. Som regel forœldre. Coupland, D. 1991, s. 46 Vores erfaringer med disse forhold er, at den enkelte medarbejder i langt højere grad bør rustes til at varetage sin egen udvikling, vœrdighed, grœnser og rammer i organisationen samt sin fremtidige kvalificering, i samspil med de øvrige medarbejdere og ledelsen. Eksempel 1. Som konsulenter i offentlig virksomhed og som ledere af projektlederuddannelser er det altid fascinerende at følge den proces, hvorfra medarbejdergrupper og ledere sidder og drømmer om at nogen (kommunen, den øverste chef, fagforeningen, konsulenten, Vor Herre og andre) burde gøre noget ved deres ubehag, til det pludselig går op for dem, at denne nogen er dem selv. 2. En gruppe medarbejdere i en medicinalvirksomhed konstaterede tørt efter et par seminarer omkring såkaldte interne samarbejdsvanskeligheder "...måske er det bare os selv, der skal gøre noget ved det". I store dele af den offentlige sektor har såvel medarbejderudviklingssamtaler som uddannelse vœret baseret på frivillighedens princip. I dag er der ikke tid til at få de medarbejdere med, som valgte videreuddannelsen fra. (I dag kalder denne gruppe medarbejdere ofte sig selv for B-hold og den resteremde organisation oplever dem som "umotiverede" medarbejdere, som har modstand imod forandringer.) I de typer virksomheder, som fordrer stor viden eller teknisk ekspertise, har man set en del medarbejdere, som med fagforeningen og det hierarkiske system i hånden trygt har kunnet forblive eksperter på deres område, uden f.eks. at inddrage nye kompetencer. En anden variation af dette tema er medarbejdere, som i mange år har "nøjedes" med at uddanne sig inden for virksomhedens videnområde og således er stavnsbundet inden for virksomheden. En dag må virksomheden pludselig strategisk sadle om eller den bliver solgt og så er der ingen vej frem for de her førnœvnte medarbejder- og ledergrupper. Der foregår således ekstremt mange territorial-kampe og grœnsedragninger og megen organisationsudvikling i dag bliver efterspurgt, oplever vi, fordi individer ønsker at nogen "sørger for", at deres grœnser bliver respekteret og passet på. Organisationer i dag er fyldt med detroniserede og til tider mishandlede medarbejdere og ledere. Individerne ømmer sig i øjeblikket rundt omkring i organisationerne voldsomt under de evindelige

5 omstruktureringer og den løbende nedbrydning af hœvdvundne rettigheder og magt-bastioner som følge heraf. Belœrt af dette har vi følgende motto, når vi går ind i organisationsudvikling i dag. Der er så mange lig i lasten, spøgelser i skabene, ømme fladtrådte ligtorne, dolke i ryggen og kamakeze-piloter, at det slet ikke kan nytte at prøve på at reparere på fortiden. Historien er kun interessant, hvor fortiden har en fremtiden. Vilkår 3: Kunder og brugere som afgørende pejlemœrker for organisationsudvikling Det eneste pejlemœrke, man i dag kan kigge efter i organisationsudvikling, er kunderne, som ligeså uklart de end måtte fremstå, er de vigtigste stemmer i en dialog omkring en organisations fremtidige udvikling. Når vi her taler om kunder, taler vi om såvel interne som eksterne kunder/ brugere af forskellig art, dvs. også andre professionelle systemer, der køber organisationens bistand, leverancer eller produkter, og/eller klienter/brugere uden for systemet. Dialogen med kunderne er blevet den øverste kontekst for organisationsudvikling og har på mange måder erstattet de formelle magtstrukturer i organisationerne. Denne kundebårne organisationsudvikling giver anledning til at fokusere meget på et sœrligt krav, som moderne kunder har i dag, nemlig at deres leverandører skal vœre interessante sparringspartnere og udviklende at vœre i dialog med. Eksempel Medarbejdere i en virksomhed havde brugt hele og halve år på at bryde deres hjerner med, hvad fremtidens strategiske indsatsområder skulle vœre. Det var ikke få visioner, der havde vœret på bordet og al håb var at vi som konsulenter i denne højteknologiske forskningsvirksomhed kunne fortœlle dem, hvilken strategi de skulle satse på. Den helt store afklaring indtrådte, da vi inviterede tre af de nuvœrende og fremtidige kunder. Disse kunder gav virksomheden strategisk rådgivning og derefter var det uendeligt nemt at udarbejde en realistisk plan for fremtiden. Som et kuriosum kan nœvnes, at kunderne i dette tilfœlde ikke kunne pege på konkrete produkter, men for alles vedkommende understregede, at de ville vœlge den virksomhed, hvis medarbejdere kunne vœre de mest interessante sparringspartnere i udviklingen af produkter sammen med kunden. Denne tendens ser vi oftere og oftere og krœver måske knap så meget opfindsomhed på produktsiden, men vœsentlig mere arbejde på en reformulering af tidligere relationer med kunder. Planlœgning har således en anden mening end tidligere, hvor man lavede planlœgning, som tidsmœssigt strakte sig langt ud i horisonten. I dag er planlœgning et spørgsmål om at skaffe sig et midlertidigt overblik og lave nogle procedurer, der sœtter medarbejderne i stand til at koordinere perspektiver og mentale billeder med hinanden. Planlœgning giver i dag kun mening, hvis man samtidig sœtter ind med prioritering og fokusering. Planlœgning og udvikling skal ske i den kontekst, hvori opgaverne skal løses, hvorfor dialogen om afdelingsmålene/organisa- tionsmålene bl.a. med kunderne er blevet vigtigere end selve målsœtningen. Udvalgte teoretiske begreber bag vores metoder Den socialkonstruktionistiske narrative teori

6 Vores teoretiske inspiration i vort arbejde med moderne organisationer har vi i de sidste år sœrligt hentet fra den socialkonstruktionistiske - narrative - teoretiske tradition. Denne omfatter adskillige navne og "skoler" og vi vil her nœvne dem, der først og fremmest har inspireret os. I første omgang var vi inspireret af Tromsø-gruppen og Tom Andersens ideer om det reflekterende team og de reflekterende processer (Andersen 1994), og Michael Whites ideer og tanker omkring ressourcearkœologi, idet vi i de seneste år overvejende har arbejdet med at frembringe ressourcer i såvel organisationen som hos de enkelte individer. En anden meget vigtig inspirationskilde for os i den senere tid har vœret de amerikanske indlœringspsykologiske ideer omkring anerkendende interventionsmetodik. Det er først og fremmest amerikaneren David Cooperrider og hans teams forskning omkring heliotropiske systemer, placebo-effekten og nogle store praktiske projekter med udviklingen i sociale systemer. (Shrivasta et. al. 1995, Barret et. al. 1990, Pousche et. al. 1995). En tredje meget vigtigt inspirationskilde for os i vort arbejde med organisationer har vœret Kensington Consultation Center og Peter Lang's arbejde med at gøre Wittgensteins tanker omkring fikseret og udviklende sprogspil til praktiske anvendelige metoder i organisationer. Gennem Peter Langs arbejde er vi endvidere blevet introduceret for kommunikationsteoretikerne Vernon Cronen og Barnett Pearce, hvis bidrag først og fremmest har vœret omkring frugtbare og udviklende kommunikationsprocesser bundet til forskellige kontekster i systemer, den såkaldte CMM-model. (Cronen et. al. 1985). For nœrmere kendskab til disse teoretikere henviser vi til vores litteraturliste. Fikseret sprogspil Peter Lang har med udgangspunkt i Wittgensteins begreb om fikseret sprogspil introduceret os for ideen om at tale om lignende fikserede strukturer samt deres modsœtninger, nemlig gryende strukturer i organisationer. De fikserede sprogspil centrerer sig om de strukturerer eller koncepter i organisationer, som nœrmest er omgœrdet af en religiøs sandhedsvœrdi og som er umulige af udfordre. Et eksempel herpå vil vœre behandlingsorganisationer, hvori der tales om, at hér arbejder vi systemisk, hvilket betyder at der er mange ting, man ikke kan gøre og tale om. Vi oplever nogle gange, at det systemiske på den måde kan blive et fikseret sprogspil, som begrœnser medarbejdere og lederes kreativitet, af frygt for at falde uden for den "rette lœre". I nogle produktionsvirksomheder har TQM-koncepter status af lignende sandheder (fikserede sprogspil) og kan således heller ikke udfordres. I mange virksomheder opleves kvalitetsudviklingsprocesser ofte som en unødvendig ekstra arbejdsbelastning, og det kan vœre svœrt at se, om de udgør en forskel for opgaveløsningens kvalitet.

7 Et tredje eksempel på fikseret sprogspil er koncepter såsom klimaundersøgelser eller medarbejdertilfredshedsanalyser. Sådanne undersøgelser har det med at finde prœcis de problemer, de leder efter og bliver således selvopfyldende profetier, som efter vor mening sjœldent fører til udvikling. Generelt kan man sige, at udfordringen for virksomheder i dag ligger i løbende at vœre opmœrksom på at ledelses- og andre udviklingskoncepter i organisationen ikke må blive en klods om benet på organisationen. - Hvor ligger i morgen? Jeg vidste, hvad hun mente. Hun havde forstået forandringen i rummet, at steder er forskellige fra hinanden. Nu havde man bragt tiden ind i hendes liv, men hun forstod den ikke. Hun forsøgte da at forklare den ved hjœlp af rummet, som hun forstod. Høegh, P., 1993, s. 146 Heliotropi og ressourcearkœologi Vi har i den senere tid vœret meget inspireret at amerikaneren David Cooperriders ideer om heliotropi og placebo-effekten, som fundament for organisationsudvikling i dag. I stedet for at kigge på problemområderne i organisationen er han langt mere interesseret i at nœrme sig organisationen ud fra det han kalder et heliotropisk perspektiv. (Helios er det grœske navn for solguden). I den heliotropiske metode identificerer man de områder, hvor problemerne rent faktisk bliver løst, hvor der er udvikling og hvor der er nye initiativer på vej. Der hvor organisationen er levende og hvor glœden spires. Derved bruger man udviklingsområderne som lœring for resten af organisationen, idet man systematisk bringer organisationen til at interviewe sig selv og hinanden omkring hvad der lykkedes, hvorfor det lykkedes og hvordan det lykkedes, og hvorledes udvikling og samarbejde har muligheder. Så i stedet for at vœre "problemknuser" hjœlper man organisationen til at tœnde for sin egen "placebo-effekt", d.v.s. de indre helende ressourcer og processer. Medarbejdere og ledere i organisationen sœttes til at interviewe hinanden på tvœrs af hierarkier, således at den nederste del af hierarkiet interviewer den øverste strategiske ledelse omkring, hvad der for dem gør organisationen levende og hvilke drømme, de i den forbindelse har omkring deres eget arbejde og organisationens fremtid.. Man sœtter således en helende dialog i gang på kryds og tvœrs af det formelle hierarkiske system, hvilket sikrer en forplantning af de konstruktive energier.

8 Sandheden er en rœdsom vane. Jeg deler ikke virkelighed med mange af dem, der er hér. Vi ser ikke samme skønhed. Alle har brug for min perfekte verden. Den er ikke mindre virkelighed end den anden støvede verden. Jeg er ikke parat til at indskrœnke min virkelighed til det mit syn kan se. Jeg ser ind i den slumrende skønhed. Film: Don Juan de Marco Coppola, 1995, New Line Production Instruktør Francis Ford David Cooperrider's model kalder han selv " appreciative inquiry" og vi har med udgangspunkt i Michael Whites ideer om ressourcearkœologi og hans tanker om anerkendende interviews kombineret Cooperrider's metode med det at lœre folk i organisationer at lave en frugtbar fremadrettet dialog. Arbejdsmetoder Koordinering af mentale billeder og etablering af dialogprocedurer Mens Arkady var lœrer, hørte han om den labyrint af usynlige stier som slynger sig gennem hele Australien; den som europœerne kender som "drømmespor" eller "sanglinier"; urbefolkningen som "forfœdrenes fodspor" eller "lovens vej". Urbefolkningens skabelsesmyter fortœller om de legendariske totemvœsener som vandrede over hele kontinentet i Drømmetiden, mens de sang navnet på alt hvad der krydsede deres vej - fugle, dyr, planter, klipper, vandhuller - og på den måde skabte verden gennem deres sang. Chatwin 1985, s. 8 En anvendelig tilgang til organisationer, som fremstiller sig selv som enten i krise eller havende problemer i samarbejdsprocesser, er, at arbejde ud fra den førnœvnte idé om at der er en usamtidighed i de mentale billeder af organisationen hos den enkelte medarbejder. Springet fra strategiske planer over til målsœtninger og implementering og den enkelte medarbejders indre mentale billeder af forandringerne er så stort, at der ind i mellem må stoppes op, for at der kan foregå en koordinering af billederne.

9 Vi lœrer i den forbindelse organisationen metoder til at stoppe op og vœre opmœrksom på at etablere dialogprocedurer. Erfaringer har vist os og de organisationer, vi har arbejdet med, at forskellige indre mentale billeder ikke nødvendigvis behøver at lede til konflikt og samarbejdsvanskeligheder, hvis man er opmœrksom på forskellene i de dialoger, der skal føres. Formålet er at lœre organisationen at skabe en så rummelig kultur, at ethvert synspunkt og perspektiv får en stemme og bliver hørt. Det vi fokuserer på hér, er den etiske fordring i enhver udviklings- og forandringsproces, nemlig at enhver har pligt til at udtale sig, men også ret til at blive hørt. I det følgende vil vi give nogle eksempler på, hvorledes vi benytter forskellige metaforiske metoder i etablering af de forskellige rammer for dialogerne og de reflekterende processer. Cocktailparty'et En af de metaforer, vi har fundet meget anvendelig som billede på de evindeligt skiftende strukturer og arbejdet i de opgavedefinerede teams, er metaforen "cocktailparty'et". Hvis man kunne filme en organisation oppefra over tid i dag, ville man formodentlig kunne se bevœgelser, som kunne minde om et cocktailparty. I løbet af en dag - i fugleperspektiv - vil man kunne observere adskillige relationer, som hver enkelt individ i organisationen befinder sig i, i kortere eller lœngere perioder. Man ville kunne se, hvorledes organisationen œndrer form på samme måde, som de kalejdoskoper vi brugte som børn. Ligeledes ville der tilsyneladende ikke vœre en umiddelbar sammenhœng i de skiftende relationer, men kunne man lave et totalt billede af det hele, ville man sikkert opleve, at enhver aktivitet var prioriteret og fokuseret i den større sammenhœng. Ligesom ved et cocktailparty vil der vœre personer, som har svœrt ved at vœre aktivt opsøgende i disse opgaverelaterede strukturer og som på mange måder står og venter på at få meningen med deres aktiviteter givet ude fra. For mange er cocktailparty-metaforen en stor hjœlp i forhold til at kunne se sig selv som delvis ansvarlig i opsøgningen af samarbejdsrelationer og opgaver. Metaforen almengør den fornemmelse af vildrede, som mange står i i dag, hvor ethvert overblik altid vil vœre midlertidigt. Sommerengen Den metode, vi benytter knyttet til metaforen om cocktailparty'et, er baseret på det heliotropiske princip om at sœttefokus på organisation dér, hvor energien er. Vi starter med at undersøge hvilke områder, der ønskes fokus på, ud fra spørgsmål om, hvad der allerede nu giver liv, glœde og energi i organisationen. Herefter deler vi deltagerne i tre funktioner. Den første funktion kalder vi blomsterne. Blomsterne er de mennesker, som har til opgave at blive i en lang periode i én bestemt arbejdsgruppe og diskutere ét bestemt tema. Blomsterne kan selv konstruere grupperne, alt efter hvad der interesserer dem. Den nœste funktion er humlebierne. Humlebierne har lov til at flyve fra gruppe til gruppe og i hver gruppe har de taleret. De kan selv bestemme, hvor lang tid de vil blive i en gruppe og de kan bestemme, hvornår de vil sige noget i gruppen og hvad de vil bidrage med. De har til opgave konstruktivt at bringe information med rundt fra den ene gruppe til den anden. Hvis de f.eks.

10 opdager, at der er noget, der bliver diskuteret i én gruppe, der er relevant for en anden, har de lov til at gå frem og tilbage med afklarende spørgsmål. Vi sœtter ofte konsultative medarbejdere i denne gruppe. Den tredje gruppe er sommerfuglene. Sommerfuglene må ligesom bierne gerne flyve fra blomst til blomst, men de har ikke taleret. Sommerfuglene taler vi med undervejs foran de øvrige fra "sommerengen", når vi ind imellem stopper processen og beder dem reflekterer over, hvad de har oplevet i de forskellige grupper: Hvad har grupperne prioriteret, hvilke ideer har de udviklet, o.s.v. Så sommerfuglene fungerer som vort reflekterende team. Vi sœtter ofte lederne i denne gruppe. Når man har arbejdet med denne meget løse struktur et stykke tid, er det muligt for blomsterne at forandre deres tema. Reglerne er, at hvis de skal forandre temaet og gerne vil tale om noget andet, så skal de først evaluere. De skal fortœlle hvilke forslag, der evt. er brugbare at gå videre med, inden de "får lov" til at plante sig om og fokusere på nye temaer. Humlebiernes opgave er for det første at sørge for at grupperne rent faktisk arbejder med det, de har sagt, de vil arbejde med samt at sørge for at bringe ny viden med rundt, der kan vœre relevant mellem grupperne. Sommerfuglenes opgave er i meget høj grad at vœre heliotropiske reflekterende teams og således sørge for, at det kun er de brugbare initiativer og perspektiver, der bringes frem i lyset foran de øvrige. Tongbrylluppet En anden anvendelig metafor, vi har kunnet bruge, er Tongbrylluppet som billede på strukturer uden tydeligt indhold i en organisation, såkaldte "As if strukturer". Vi bruger således denne metafor, for at beskrive vores fornemmelser i organisationen af en tilsyneladende villighed til samarbejde, på samme måde som når 1000 ens brudepar side om side har sagt ja til hinanden og ingen ved, hvad dette ja fører med sig. Eksempel Vi er ofte ude for at blive bedt om at hjœlpe en organisation med tvœrfaglig samarbejde. Vi er også ofte ude for at denne snak om samarbejde, f.eks. på det første seminar, bliver død kedelig og uden energi. Alle vil samarbejde og vi undrer os meget over, hvad vi laver her. Det viser sig tit, at man har etableret en masse tvœrfaglige grupper i det håb, at fagene skal kunne frembringe noget produktivt på tvœrs af faglig uddannelse og erfaring. Problemet er bare det, at man har glemt at fortœlle grupperne, hvad det er for nogle arbejdsopgaver, de skal have fœlles. Så masser af grupper mødes, bare for at mødes, de ved faktisk ikke hvad de skal mødes om, eller de føler måske de bør opfinde nogle problemer, de kan samarbejde om. Og derfor er vores metafor om tongbrylluppet en ofte anvendt metafor, når vi begynder at se en struktur uden arbejdsmœssig indhold.

11 Tongbrylluppet bruges i stedet for at tale om pseudo og proforma og er med til at udfordre ideen om, hvorvidt teamarbejde altid er af det gode, uagtet at man er uklar på hvilke opgaver, det så har. Får vi fornemmelsen af Tongbryllupper i en organisation affokuserer vi fra samarbejdssnak og retter blikket mod ideer til fremtidige opgaver. Den 5. provins Vi har i vores arbejde vœret meget inspireret af Imelda Colgan McCarthy (Colgan McCarthy 1990) og hendes kollegaers metafor "Den 5. provins", som efter vores mening er en smuk og brugbar metafor. I den irske mytologi fortœlles om "Den 5. provins". I fordums tider var der altid stridigheder mellem høvdingene i Irland. Men i sagnet berettes, at på aftalte tidspunkter drog alle stridsherrerne sammen til den 5. provins. Den 5. provins var et centrum, som ikke var en politisk eller geografisk position, snarere en ikkeposition, fortœller Imelda Colgan McCarthy. I den 5. provins mødtes man for at vœre sammen på en anden måde, i en kontekst med helt andre regler for samvœr end sœdvanlig. Man lagde våben og rustning fra sig inden besøget. I den 5. provins var man sammen for at se tingene fra et andet perspektiv, udfordre og udforske de ideer eller vœrdier, hver enkelt havde, og se på hvilke behov der var for forandringer. Når besøget i den 5. provins var slut, drog man videre, tog sine våben og soldater med sig og mødtes igen på sœdvanligvis på slagmarken. I den 5. provins er der en helt bestemt ramme for, hvordan kommunikationen skal vœre. Den etiske kontekst har følgende regler:! Ingen har mere ret end andre, her er man interesseret i så mange versioner af tingene som muligt. Her er ikke et univers, én version, men en håndfuld af meninger og ideer.! Her er det ikke tilladt at øve kritik, hverken af andres handlinger, motiver for handlinger eller baggrunden for handlingerne. Det interessante er at forstå, hvorfor vedkommende har handlet som han/hun har.! Her er det ikke ens egen version af tingene, der er vigtigst, men snarere de andres. Her forsøger man, som en medlevende observatør, at se verden gennem de andres brille.! Her hersker ingen fordomme, men nysgerrighed. Lige som høvdingerne i gamle dage lagde deres våben udenfor, lœgger man sine fordomme udenfor.! Her er uenighed for en gangs skyld velkommen. Jo flere synspunkter, der kan bringes frem på bordet, des bedre. Men der skal ikke argumenteres, blot fremlœgges.

12 ! Her er det tilladt at lufte utraditionelle ideer og nye handlemåder, nye perspektiver og andre måske mere usœdvanlige løsninger. I 5. provins-møderne deler man folk op i grupper i forhold til de strukturer eller teams, de arbejder i til dagligt. Hver enkelt gruppe og ledergruppe stiller ét til fire spørgsmål til de øvrige grupper. Disse spørgsmål kan vedrøre alt lige fra en undren til hvorfor nogen gør, som de gør, til spørgsmål om fremtiden. Spørgsmålene overdrages herefter formelt til de grupper, de er stilet til og den tvœrorganisatoriske dialog går i gang - stramt styret af konsulenterne. Besvarelsen af spørgsmålene foregår herefter via konsulenterne og vi er ikke kun interesseret i selve svaret, men i høj grad også til hvilke forestillinger om de andre, der ligger bag ved spørgsmålet og hvilken invitation, der kan ligge i spørgsmålet. Vi reformulerer hermed mange af de forskelle, som ofte giver anledning til det, man traditionelt kalder kommunikationsvanskeligheder mellem de forskellige grupper. I vort arbejde er det utroligt vigtigt for os at få talt om disse forskelle på en måde, så de kan pege fremad og mod en fœlles opgaveløsning. Vi er således ikke interesserede i at afdœkke de helt primitive paranoide tolkninger af andres motiver, men nœrmere i at kigge på hvorledes spørgsmålene kan tolkes som en invitation til en relation og hvilke mentale billeder, der kan ligge bag ved denne invitation. Et 5. provins-møde slutter med en oplistning af tanker og ideer om fremtidige handlinger, samt ideer der skal øves, prøves eller evalueres i den nœrmeste fremtid. Der kan vœre tale om handlinger, der ret omgående kan sœttes i vœrk samt fokuserede indsatsområder for den nœr-meste fremtid. Eksempel Et 5. provins møde blev indkaldt mellem en koncernledelse og en organisation med administrerede direktør og funktionschefer samt 3. niveau ledere. Koncernledelsen var svensk, den administrerende direktør var dansk, men nyindsat og den øvrige ledelse var gamle garvede medarbejdere i den nyligt købte organisation. Undervejs i denne 5. provins dialog blev det muligt for alle at opdage, at den svenske kultur for måden at tale om problemer på var vœsentlig forskellig fra den danske kultur og ikke personligt bundet op på hverken koncernchefen, som var svensk, eller den administrerede direktørs personlige relation til moderselskabet. I svensk kultur taler man eksempelvis ikke højt om problemer, men nœrmere om løsninger. Medarbejderne havde skabt en historie om, at den administrerende direktør var konfliktsky og havde dårlige relationer til koncernledelsen, idet de mente, at den manglende kommuni-kation om virksomhedens problemer var et personligt anliggende. 5. provins mødet fik skabt den historie, der gjorde det muligt at se det som et stœrkt kulturelt fœnomen og udvikle organisationen i et fœlles dansk svensk sprog. Ting-møderne En anden metafor, vi her vil nœvne, er Ting-møderne, som oftest er rammer for møder, hvor organisationens interne eller eksterne kunder er inviteret ind. Når vi kalder møderne Ting-møder, er

13 det fordi vi tit organiserer dem som et tingsted, gerne hvor folk kan komme til at sidde i lokalet i forskudte planer, således at alle kan høre på interviews af hinanden. På Ting-møderne arbejder vi først med organisationen alene om, hvilke spørgsmål de gerne vil have svar på, i forhold til eksterne samarbejdspartnere og kunder. Med udgangspunkt i disse spørgsmål interviewer vi, konsulenterne, kunderne, medens alle hører på og herefter reflekterer organisationsdeltagerne på, hvilke tanker de gør sig om feedback'ens betydning for organisationens fremtidige udvikling. Vort formål med disse møder er at skabe dels en handleplan for organisationen og dels en koordinering af mentale billeder i hele det netvœrk af samarbejdsrelationer, som alle kunder i og uden for organisationen udgør. Herudover kan ting-møder udmœrket vœre en forløber for dannelse af mere formelle inspirationsgrupper eller udviklingsboards af forskellig art, således som man f.eks. kender det fra mange kunstneriske institutioner. De seks tœnkehatte En anden meget anvendelig metafor i arbejdet med udvikling af organisationer er De Bono's seks tœnkehatte (De Bono 1985). Dette er en metafor, vi bruger i forhold til opstart af enten projekter eller større udviklingstiltag eller ved store mœrkbare overgange fra én situation til en anden i en organisation. Ved de seks tœnkehatte-møder vil det vœre meget vigtigt, at de mennesker, der både nu og senere er berørte af forandringerne, inviteres med. De seks tœnkehatte-møder er et kreativt forum, hvor det ikke nødvendigvis handler om at kunne få taget nogle rigtige beslutninger hurtigt. Her drejer det sig nœrmere om at få så mange kreative perspektiver, ideer og forestillinger som overhovedet muligt lagt åbent frem, og således mentalt forberede sig på, at vejene mod de ønskede forandringer kan vœre mangfoldige. Her bruges rygter og myter konstruktivt og tabuer benœvnes om muligt. Denne metafor hjœlper os med at insistere på kompleksiteten i organisationsudvikling. De Bono har udviklet tœnkehatte-metoden med det formål at systematisere kreative processer. Hattene refererer til seks forskellige valenser i tœnkning, gående fra rationel (hvid hat), intuitiv (rød hat), negativ (sort hat), positiv (gul hat), kreativ (grøn hat) til processuel (blå hat) valens. Ideen med de seks tœnkehatte er, at ved at mennesker på samme tid tœnker med den samme hat, vil processerne dels kunne understøtte hinanden og dels blive vœsentligt rigere. Sanglinier og drømmespor

14 I hvert fald teoretisk kunne man aflœse hele Australien som et partitur. Der var nœppe den klippe eller det vandløb i landet, som ikke kunne synges eller havde vœret sunget. Man kunne måske forestille sig sanglinierne som en spaghetti af Iliader og Odysseer, der snoede sig ud og ind mellem hinanden og hvor hver "episode" kunne aflœses geologisk. "Med episode mener du "helligt sted?" spurgte jeg. Ved at skabe verden gennem sangen havde forfœdrene vœret poeter i den oprindelige betydning af poesi, nemlig "skabelse", sagde han. Ingen aboriginal kunne tœnke den tanke, at den verden, som var skabt, på nogen måde var ufuldkommen. Hans religiøse liv havde kun ét formål: At bevare jorden, som den var og skulle vœre. En mand på "walkabout" foretog en rituel rejse. Han gik i sin forfaders fodspor. Han sang forfaderens strofer uden at œndre så meget som et ord eller en tone - og genskabte på den måde skabelsen. "Sommetider kører jeg gennem ørkenen med mine 'gamle mœnd' ", sagde Arkady, "og når vi så kommer til en klitrœkke, begynder de alle sammen pludselig at synge. 'Hvad synger I, folkens' spørger jeg så, og de svarer 'synger landet frem, mester. Får landet til at komme hurtigere frem'." Chatwin 1985, s Inspireret af Bruce Chatwins bog "Drømmespor" (Chatwin 1985) har vi hentet metaforerne Sanglinier og Drømme-spor. Begreberne er et kulturelt sœrkende hos de nomadiske aboriginaler i Australien, som under vandringerne sang sange, som navngav den jord, de vandrede på. Sangene fungerede som pejlemœrker i et tilsyneladende ukendt landskab, idet deres indhold var myter omkring guddommelige og specifikke geografiske "steder " og hallucinerede drømme herom, og blev givet videre fra generation til generation. Vi bruger denne metafor for at illustrere og skabe klarhed om det sœrlige fœnomen eller de vilkår, der gœlder for organisationer i dag, nemlig at lœring og uddannelse i høj grad er noget, der foregår samtidig med, at man løser opgaverne. Sangmetaforen fungerer for os som en poetisk omskrivning af tankerne omkring den lœrende organisation. På samme måde som aboriginalerne sang deres sange under deres nomadiske vandringer, for at kunne finde frem gennem landskabet og finde mennesker, som de kunne relatere sig til og synge sammen med, må medarbejdere og ledere i dag "finde vej" gennem udfordringerne, ved løbende at skaffe sig lœring og respekt for det landskab de vandrer ind i via den stadige "sang" med forskellige samarbejdspartnere. Konsulentrollen i forbindelse med udvikling af moderne organisationer "Man kan måle en psykologisk konsulents anvendelighed på mœngden af parate og relevante associationer, billeder og metaforer". Frit citeret efter Rasmus Jordan, psykolog. Som psykologiske organisationskonsulenter betragter vi os på mange måde som hackere.

15 "Hackere" - er oprindelig en betegnelse for en person, der skaffer sig ulovligt eller utilsigtet adgang til en computer. Hackeren specialiserede sig i at bryde adgangskoder. I dag bruges ordet også om computerfreaks, som debatterer demokratisering af information og udfordrer de gœl-dende etiske regler på nettet. De kalder de kriminelle for "crackere". Sammen med organisationen skaber vi diverse invitrorum for ideer, som kan ligge og modnes eller prøves af samt observeres over tid, samtidig med vi er med til at kreere opgavebestemte rum, hvor lœring og beslutninger sœttes i system. Vi er meget opmœrksomme på den person og/eller de grupper, som inviterer os ind i organisationen. Vi er sœrligt opmœrksomme, hvis det er personer, der ikke har en ledelsesmœssig kompetence, der inviterer os ind til at lave forandringer i organisationen og betinger os afklarende møder med disse samt med de formelle beslutningstagere. Det er vores erfaring, at der er bestemte grunde til at det er den person eller de grupper, der kalder os ind, hvis ikke det er ledelsen. Som regel er det fordi, der er forandringer, der enten er ved at foregå eller forandringer, der er på vej, der vil komme til at betyde noget på lœngere sigt for disse personer og derfor arbejder vi i en kontekst for disse personers afklaring. (Selvini Palazolli 1980). Det andet aspekt, vi er opmœrksomme på, er, at vi inviteres ind i en organisation, der har et formelt ledelseshierarki. Derfor arbejder vi aldrig i en organisation uden, at ledelsen har givet os tilladelse til det og uden, at vi har et meget tœt samarbejde med ledelsen undervejs. Dette kan også til tider betyde, at hvis vi undervejs i processen vurderer, at det vil vœre uhyre vanskeligt for ledelsen at forandre sig, taler vi med ledelsen omkring dette perspektiv (coaching), før vi går videre med den resterende organisation eller giver opgaven tilbage til ledelsen. Vi plejer at sige, at vi på en måde accepterer det hierarki, der er i organisationen, men det bety-der bestemt ikke, at vi lader os begrœnse af det. Det betyder tvœrtimod, at vi er meget op-mœrksomme på hele tiden at kunne have en uœrbødig, nysgerrig, spørgende og grœnseoverskridende position i forhold til det formelle hierarki. Vi skal bare have lov til det af ledelsen ellers vil det vœre umuligt for os at udføre vores opgaver, og vi vil måske komme til at gøre mere skade end gavn, ved at komme ind i organisationen mod ledelsens vilje. En tredje vigtigt faktor, vi er opmœrksomme på, er, at vi altid er to personer i organisationsudviklingsopgaverne. Dette gør vi, for at én af os kan fokusere på indholdet, medens den anden koncentrerer sig om processen, beholder overblikket og har mulighed for at vœre uœrbødig. Oftest vil det vœre sådan, at én af os er blevet kaldt ind i organisationen, og denne vil som sådan have nogle restriktioner i forhold til en loyalitet i den kontrakt, der er forhandlet med organisationen. Derfor er den anden der til at vœre uœrbødig, tage hul på tabuer samt kunne intervenere med interventioner i forhold til organisationen. Dette samarbejde giver mulighed for, at vi kan tale med to usamtidige stemmer: Dvs., at den ene psykolog forholder sig til ordene på det bevidste og sagte rationelle niveau og den anden forholder

16 sig til de ubevidste processer og de ikke-sagte ting. Man kan også sige det på den måde, at én forholder sig til de forandrende processer i gruppen, medens den anden forholder sig til modstanden eller de processer, der sigter mod at bevare status quo. Vi er meget opmœrksomme på hele tiden at komme til at reprœsentere de stemmer, der af den ene eller den anden grund måske ikke føler, at de har adgang til dialogen eller som på grund af deres vanskelige position vil have svœrt ved at ytre sig i et åbent forum. Det er endvidere meget vigtigt for os, at det hele ikke behøver at vœre vanvittigt alvorligt, men vi benytter ofte sjove metaforer eller historier, der har en morsom karakter, for på én eller anden måde at kunne komme til at tale om dét, der kan vœre svœrt for de forskellige stemmer i organisationen at fremlœgge. En anden arbejdsmetode er at arbejde som et reflekterende team flere gange undervejs. Disse refleksioner kan aldrig vœre bestemte eller forberedt på forhånd, men refleksionerne afhœnger af det, der bliver skabt undervejs gennem vores dialog med organisationen. Det er ofte dér, vi benytter os af nogle af de metaforer, vi har nœvnt eksempler på ovenfor. Disse metaforer har som regel en meget befriende virkning for organisationen. Det tror vi, at der er flere grunde til. For det første sker der det, at man giver organisationen en fœlles historie. Vi er hér meget opmœrksomme på de historier, der fortœlles i organisationer og forsøger ofte at give dem en fœlles overordnet ramme. Når vi bruger begrebet historie og ikke kultur, er det fordi, vi synes, at historier i langt højere grad har en befriende betydning, idet historier kan genfortœlles, og historier kan også tilføjes nye aspekter samt forandre karakter undervejs. Begrebet kultur, ser vi i langt højere grad som en stigmatisering af organisationen og ofte følger der med ideen om kultur ideer om rigtigt/forkert. For os som konsulenter syntes det at vœre en mere relevant indfaldsvinkel at beskœftige sig med en reformulering af tabuer og myter og sœtte dem ind i nye historier, hvor de kan have en konstruktiv mening. Til sidst vil vi prœsentere den metafor, vi for tiden bedst kan lide at bruge om os selv som konsulenter. Vi ser os selv som nomader, der kommer rundt i mange organisationer og har et vigtigt formål i at bringe erfaringer og praktiske teorier fra den ene organisation til den anden. Amerikaneren Nick Perry (Perry 1995) taler ligefrem om "travelling theory" eller nomadisk teori, som vœrende noget af det, der er det mest vœrdifulde af konsulenters bidrag til organisationer i dag.

17 Vi mener derfor, at det konsultative arbejde altid er en kombination af proceskonsultation og undervisning i metoder, som en inspirerende overføring af viden og erfaringer udefra, hvor tavshedspligten naturligvis er i højsœde. Derfor er vore eksempler naturligivs anonymiserede. Litteraturliste Mette Amtoft Storytelling as a Support Tool for Project Management International Journal of Project Management, 1994, 12 ISSN Tom Andersen Reflekterende Processer Dansk psykologisk Forlag, 1994 ISBN Søren Askegaard Mere udvikling end virkeligheden. Postmoderne trœk i amerikansk markedsføring og ledelse. In Ledelse i dag Nr. 19, Sommer 1995 ISBN Frank J. Barret, David L. Copperrider Generative Metaphor Intervention A New Approach for Working with Systems Divided by Conflict and Caught in Defensive Perception In The Journal of Applied Behavioral Science Vol. 26, Number 2, 1990 ISBN Michael Benedict Cyberspace Massachusetts, 1993 ISBN x Edward de Bono Six Thinking Hats Penguin Books, 1985 ISBN x Cecchin, G., Lane, G. and Ray, W. From Strategizing to Non-Intervention: Towards Irreverence in Systemic Practice

18 1991 ISBN Colgan McCarthy, I. and O'Reilly Byrne, N. Forfellet Kjaerlighet, del. 1. Fokus på Famillen Nr. 3, Universitetsforlaget ISSN Cronen, V., Pearce B. and Tomm, K. A dialectical View of Personal Change in Gergen, K. and Davis The Social Construction of the Person Springer Verlag, New York Mike Feather Stone and Roger Burrows An Introduction In Body & Society, Vol. 1, Numbers 3-4, November 1995 Tema: Cyberspace/Cyberbodies/Cyberpunk Bill Gates Grib fremtiden Gyldendal, 1995 ISBN Kenneth Gergen, 1994 The Saturated Selv Basic Books ISBN Rom Harré & Grand Gillet The Discursive Mind Sage Publications 1994 ISBN Hal Koch Hvad er demokrati? Gyldendal, 1945 ISBN K.E. Løgstrup Den etiske fordring

19 Gyldendal, 1991 ISBN Pearce, W.B. Cummunication and the Human Condition Southern Illinois University Press, 1989 Nick Perry Travelling Theory/Nomadic Theorizing In Organization Volume 2,Number 1, February 1995 Cultures of Technological Embodiment Gervaze R. Pousche & Graème Coetzer Apprciative Inquiry as a Team Development Intervention A Controlled Experiment In Journal of Applied Behavioral Science Vol. 31, No. 1, 1995 Selvini Palazzoli, M., Boscolo, L., Cecchin, G. and Prata, G. The Problem of the Sibling as the Referring Person. JMFT 11:1, Vibe Strøier Benchmarking the Systemic Way Human Systems Vol. 4, 1993, Issue 324, 1993 ISSN White, M. Selected Papers Dulwich Centre Publications, 1989 ISBN Suresch Srivasta, Diana Bilimiria, David L. Cooperrider and Donald E. Fry Management and Organizations Learning for Postive Global Change Management Learning Vol. 26, Number 1, David J. Teece Organizing for Innovation Harward Business Review, Jan/Feb ISSN

20 Skønlitteratur Bruce Chatwin Drømmespor Samleren 1985 Douglas Coupland Generation X Borgen 1991 ISBN William Gibson Neuromantiker Cyber Punk Roman Forlaget Per Kofod, 1993 ISBN Peter Høeg De måske egnede Rosinante 1993 ISBN

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Vi begriber med vores begreber. Ludvig Wittgenstein

Vi begriber med vores begreber. Ludvig Wittgenstein Vi begriber med vores begreber Ludvig Wittgenstein Mit sprogs grænser er min verdens grænser Ludvig Wittgenstein Produkt Proces Aktivitet IDEAL-STRUKTUR Program Intro-påstand: Procesdesign = at strukturere

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi CV Navn Vibe Strøier - født 1955 Titel Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi Karriere 2011 - Partner

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Frisættende Ledelse I en pædagogisk kontekst

Frisættende Ledelse I en pædagogisk kontekst Frisættende Ledelse I en pædagogisk kontekst Hvorfor lethed? Min lederhistorie og udgangspunktet for arbejdet med frisættende ledelse Situationen på Heimdal i 2009: Stor udvikling og vækst MEN også voldsomt

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

At kende vejen er at gå den

At kende vejen er at gå den 1 Faglig temadag for alle medarbejdere i Katrinehaven Nord At kende vejen er at gå den Peter Plys motto Iflg. årshjulet for de faglige temamøder i Katrinehaven Nord er næste emne Kompetenceudvikling og

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK)

Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK) 1 Kompleksitet, Organisation, Konsultation (KOK) Organisationskonsulentens rollespektrum Hvad er KOK? Målgruppe: En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse. Organisationskonsulenter med baggrund

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014 Refleksionsmøder - for team- og projektledere Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014 Program: 09.00-09.45: Fælles velkomst og metodeinput 09.45-10.15: Indflyvning i grupperne 10.15-10.30:

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere