Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010

Transkript

1 Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010 Den 1. juli 2009 oprettede skolen egen børnehave for 3 6 årige børn i henhold til 36a i Lov om Frie Grundskoler m.v. Baggrunden herfor var både et stort ønske om at sikre en fødekæde til skolens indskolingsafdeling, samt at styrke det allerede eksisterende dagtilbud for aldersgruppen, som den katolske orden Mariasøstrene havde haft i byen siden Skolen var i den fordelagtige situation, at vi kunne oprette vores egen private institution på grundlaget af en velfungerende institution med et særdeles godt omdømme i byen. Efter et ualmindeligt godt samarbejde med forvaltningen i Vejle Kommune etableredes børnehaven derfor med 48 børn og 14 ansatte under skolens ledelse. Bygningerne, der er opført i 1977, er i en meget fin stand. Sct. Norberts Stiftelse forærede grundarealet med tilhørende bygninger til skolen. Bygningerne er ifølge seneste ejendomsvurdering vurderet til kr. 10,7 millioner. Med fradrag for forskellige udgifter i forbindelse med overtagelsen, har bygningernes værdi forøget egenkapitalen med kr. 10,3 mill. Der vil naturligvis fremover blive afsat beløb til vedligeholdelser, men umiddelbart er der ikke behov for større renoveringer inden for de første år. På anlægssiden udskiftedes i sommerperioden vinduer og døre i en af skolens bygninger. Ved indhentelse af tilbud på opgaven var prisen på grund af finanskrisen faldet med næsten 40% i forhold til et tilbud afgivet for nogle år siden. Bestyrelsen besluttede derfor at få hele renoveringen foretaget på én gang. Den samlede pris på opgaven var godt kr Renoveringen har forøget afskrivningerne på bygningerne. Herudover har skolen etableret et idrætsanlæg med basketball og beachvolleyball til en samlet pris på knap kr Også dette anlæg påvirker afskrivningerne. Skolen etablerede for flere år siden en skolemadsordning. Bestyrelsen ønskede at tilbyde alle elever en sund og varieret kost. Mange elever mødte tidligere op uden madpakke, eller blandt de ældste havde penge med til et besøg i den nærmeste bagerbutik. Ofte så vi trætte og uoplagte elever efter middag. Med etableringen af ordningen producerer skolens eget køkkenpersonale nu mad til mere end 350 elever hver dag samt eftermiddagsmad til skolens SFO.

2 Eleverne glæder sig til spisepausen og forældrene er henrykte over ordningen. Lærerne kan konstatere, at eleverne i dag deltager langt mere aktivt i undervisningen. Forældrene betaler for maden, men betalingen dækker ikke alle udgifter. Det vil næppe være muligt at få dækket alle lønomkostninger, men i budgettet for 2010 er der indregnet prisstigninger i forældrebetalingen, så skolens udgift til ordningen formindskes. I flere år har skolens ledelse, bestyrelse og forældreråd kæmpet for at få etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på Blegbanken. Der har blandt andet været lavet en underskriftsindsamling blandt skolens forældre, Vejle Amts Folkeblad har haft sagen oppe ved forskellige lejligheder, og den daværende formand for Teknisk Forvaltning har afholdt møde med repræsentanter for ledelse, bestyrelse og forældreråd. I løbet af sommerferien sidste år bar alle disse henvendelser endelig frugt, da kommunen etablerede en sikring af overgangen ved et såkaldt vejbump samt 40 km. hastighedsbegrænsning. Vi har ganske vist endnu ikke fået lukket gaden, som det var blevet os lovet af daværende borgmester Flemming Christensen tilbage i 2004, men der er enighed om, at hvis eleverne er agtpågivende, kan vi godt leve med de foreløbige foranstaltninger. Bilisterne tager faktisk et stort hensyn til de gående, og hvis der en sjælden gang opstår en farlig situation ved overgangen, skyldes det ofte, at eleverne ikke respekterer den øvrige trafik på stedet. Situationen opstår af og til om morgenen, når morgentrafikken er tæt, og når mange elever skal ind i Sct. Norberts Hus. Her har vi desværre eksempler på, at forældre parkerer midt i fodgængerfeltet for at sætte børnene af. Derved skjuler bilen, at andre elever forsøger at krydse gaden. Jeg må derfor endnu engang opfordre til, at børnene sættes af på andre og mere hensigtsmæssige steder som for eksempel på Maria Plads eller ved Åcentrets parkeringsplads. Skolen havde pr. 5. september elever fordelt på 21 klasser. Skolen har nu nået det maksimale antal klasser, vi fysisk har mulighed for. Udbygningen af skolen til en tosporet skole fuldendes til august 2010, hvor vi vil have to klasser på hver årgang dog kun en 10. klasse. Samtidig glider vores sidste 9.c-klasse ud af systemet.

3 Skolen har en meget stor søgning, hvilket giver ventelister på de fleste årgange. I øjeblikket er der kun få ledige pladser i den kommende 1. årgang, mens der specielt er lange ventelister til 5., 6. og 7. årgang. Med fremskrivning af de nuværende elevtal, vil der pr. 5. september kunne forventes ca. 500 elever. Der optages indtil 24 elever i alle klasser på skolen i 10. årgang dog 26. Her foregår en del af timerne som valgfag på mindre hold. Årsregnskabet for 2009 udviser et resultat på kr Sammen med ovenstående værdisættelse af børnehavebygningerne, har resultatet forøget skolens egenkapital, der pr. 31. december 2009 er kr Der var budgetteret med et overskud på godt kr Differencen mellem budgettal og årsresultatet skyldes først og fremmest nedgangen i elever i årets sidste 5 måneder. Denne nedgang betød en regulering af tilskuddet på godt kr En fastholdelse af elevtallet havde derfor givet en lille forbedring i forhold til det budgetterede. Store afskrivninger påvirker resultatet for 2009 og vil også de kommende år have indflydelse på årsresultatet. Afskrivningerne er resultatet af, at vi over de senere år har foretaget store ombygninger og renoveringer på skolen. Der er budgetteret med et kontantresultat på godt kr i Efter afskrivninger i alt kr Skolens ledelse har fundet forslag til effektivisering og besparelser i budgettet, som skulle kunne aflæses i de kommende års budgetter. Således vil der fra skoleåret blive skåret knap en lærerstilling væk. Da skolen samtidig forventer en stigning i elevtallet, er der en forventning om, at vi vil komme ud med et årsresultat for 2010, der balancerer. Hvert år deltager alle elever fra klasse i en IT-baseret trivselsundersøgelse, hvor resultatet bruges af klasselærerne til at forbedre de sociale sammenhænge i klassen og de fysiske rammer på skolen. Undervisningsmiljøvurderingen (UMV) giver et godt fingerpeg om, hvordan skolens elever trives. Skolen har en handlingsplan mod mobning og til forbedring af trivselen på skolen. Alle ansatte er med denne klædt bedre på til at tackle eventuelle trivselsproblemer, når de dukker op. Elevernes og klassernes trivsel er i øvrigt altid på dagsordenen ved forældremøder samt ved faseteammøderne.

4 Skolen har etableret et tilbud til de elever, der af den ene eller anden grund i perioder har det svært i klassen, nemlig den såkaldte AKT-vejledning for elevernes adfærd, kontakt og trivsel. To af skolens lærere har taget en pædagogisk diplomuddannelse og har uddannet sig som vejledere til at kunne hjælpe eleverne. Vejlederne hjælper endvidere skolens ansatte med supervision og kollegial refleksion. AKT-vejledningen er dermed med til at skabe et endnu bedre undervisningsmiljø for vore elever og arbejdsmiljø for de ansatte. I indeværende skoleår uddanner skolen to lærere til læsevejledere. Disse vil efter endt uddannelse kunne styrke specialundervisningen. Skolen har i lighed med det omgivende samfund i mange år investeret store summer i indkøb og vedligeholdelse af IT-udstyr. Selvom maskinerne bliver billigere og billigere, bruger vi stadig flere og flere penge på området. Samtidig stilles der krav om hurtigere og bedre forbindelser, og at man kan komme på nettet næsten hvor som helst på skolen. Det har stillet store krav til IT-udstyret, som i store perioder har været ude af drift med store frustrationer for elever såvel som ansatte til følge. Fra årsskiftet har vi imidlertid indgået en serviceaftale med firmaet Jansson Elektronic, således at dette firma nu har opgraderet hele vores system og fremover vil servicere og vedligeholde det forhåbentlig til stor glæde for alle. De fleste elever i afgangsklasserne bruger i dag egne pc-ere ved termins- og afgangsprøverne. Mange elever har forespurgt, om de ikke også i den daglige undervisning må medbringe og benytte egne maskiner, som man kender ud og ind og som altid virker. Det bliver muligt fra det nye skoleårs start. Skolen indgår aftale med et firma, der vil opstille elevskabe i klasselokalerne i 9. og 10. klasse. Her kan eleverne så gennem firmaet leje et skab med kodelås for et rimeligt beløb. Når pc en ikke bruges, kan den lades op i skabet. Udbygningen med parallelklasser har gjort det muligt at styrke fagligheden. I dag er stort set alle fag besat med liniefagsuddannede lærere, eller af lærere, der på anden måde har specialiseret sig indenfor det enkelte fagområde. Skolen afsætter fortsat mange midler til videreuddannelse m.v. Sct. Norberts Skole er meget opmærksom på de positive resultater, mange nye undersøgelser og pædagogiske udviklingsforløb har givet. Vore elever skal meget gerne være med i førerfeltet. Vi vil give eleverne de bedste muligheder for indlæring og trivsel. I indeværende skoleår har samtlige lærere

5 og pædagoger derfor været på kursus i læringsstile, og erfaringerne herfra er meget positive og direkte brugbare. I løbet af foråret vil skolen endvidere afholde et kursus for en meget stor del af lærerne om Cooperative Learning. Vi vil i højere grad fremover være mere opmærksomme på, at eleverne indlærer forskelligt, således at undervisningen vil blive tilrettelagt, så flere elever løftes. Skolen evaluerer løbende og som en integreret del af undervisningen elevernes udbytte af undervisningen. Vi bestemmer selv, hvilke evalueringsformer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin med videre. Derudover skal skolen også regelmæssigt evaluere den samlede undervisning. Evalueringen vil løbende blive offentliggjort på skolens hjemmeside. Det er besluttet, at der i løbet af de kommende år vil blive fokuseret på følgende områder: forældresamarbejdet, skolens kristne profil, det musiske område, det internationale skolesamarbejde og skolens lejrskoletilbud. I det kommende skoleår fokuseres specielt på forældresamarbejdet. Som afrunding på min beretning vil jeg her til sidst gerne rette en stor tak til jer forældre for et godt samarbejde i det forløbne år. Der skal også lyde en stor tak til skolens bestyrelse for den opbakning, vi mærker i det daglige og for det råderum, I skaber for skolens ansatte.