11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003"

Transkript

1 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER

2 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

3 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Kbh. S. Emneord: Børn; unge; livsstil; forebyggelse; alkohol; ernæring; fysisk aktivitet; narkotika Elektronisk isbn: Version: 1. Versionsdato: 17. maj 25 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, maj åriges livsstil og sundhedsvaner

4 Indledning og resumé 5 Resumé 5 1 Metode og dataindsamling 8 2 Social trivsel Indledning Trivsel i skolen Fravær på grund af sygdom Fravær på grund af pjæk Vægt Konklusion 14 3 Alkohol Indledning Alder for alkoholdebut (22-23) Har nogensinde været fuld? Har drukket alkohol den seneste måned? Har drukket fem eller flere genstande på én dag i den seneste måned? Har drukket alkopops/alkoholsodavand? Har købt alkohol i en butik den seneste måned? Konklusion 21 4 Tobak Indledning Alder for rygedebut Rygere og dagligrygere Konklusion 25 5 Fysisk aktivitet Indledning Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet Egen beskrivelse af deres fysiske aktivitetsniveau Egen vurdering af om man føler sig i god eller dårlig form? åriges livsstil og sundhedsvaner

5 5.6 Konklusion 35 6 Kostvaner Indledning Morgenmad Frugt Grøntsager Frugt og grøntsager Cola og sodavand Slik og chokolade Konklusion 44 7 Seksualvaner Indledning Seksualvaner Konklusion åriges livsstil og sundhedsvaner

6 Indledning og resumé Siden 1997 har Sundhedsstyrelsen én gang om året, i november-december måned, gennemført en undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner. Undersøgelsen er gennemført blandt elever et repræsentativt udsnit af skoleelever på klassetrin. De første år drejede spørgsmålene sig udelukkende om adfærd og holdninger til alkohol samt trivsel i skolen. Efterhånden kom også andre emner til at indgå i undersøgelsen først tobak og senere spørgsmål om kostvaner, fysisk aktivitet samt et par enkelte spørgsmål om seksualvaner stillet til de ældre deltagere i undersøgelsen. Nærværende rapport omfatter resultater fra undersøgelsen, der blev gennemført i november/december 23. Hvor der er sammenlignelige data fra tidligere undersøgelsesår, indgår disse også i rapporten. Sundhedsstyrelsen vil gerne rette en særlig stor tak til alle elever, lærere og skoleledere, der har bidraget til undersøgelsen. Uden deres aktive og velvillige medvirken ville det ikke være muligt at tilvejebringe den solide og detaljerede viden om åriges livsstil og sundhedsvaner, som foreligger i denne rapport. Alle analyser er udarbejdet og kommenteret af sociolog Karl Marosi. Cand. scient. soc. Morten Wiberg, Sundhedsstyrelsen har skrevet og redigeret rapporten. Sekretær Benni Bees har været sekretær. Resumé Social trivsel og BMI I 23 oplyste to-tredjedele af de årige børn, at de altid eller oftest er glade for skolen. Godt halvdelen af de årige havde mistet mindst én dag på grund af sygdom, mens hver tiende årige havde mistet mindst én dag den sidste måned på grund af pjæk i 23. På baggrund af oplysninger om deltagernes højde og vægt er der lavet en beregning af BMI (Body Mass Index). Fire ud af fem årige er normalvægtige, mens ca. hver tiende er overvægtige henholdsvis undervægtige. Lidt flere drenge end piger er overvægtige, mens lidt flere piger end drenge er undervægtige. Andelen af overvægtige drenge henholdsvis undervægtige piger stiger med stigende alder. Uanset alder er tre ud af fire årige drenge tilfredse med deres vægt. Blandt pigerne falder andelen, der er tilfredse med deres vægt, successivt med alderen. Cirka hver tiende årige dreng med normal vægt synes, at de vejer for meget, mens dette gælder for cirka hver tredje pige. Andelen af piger med normal vægt, der synes de vejer for meget, stiger markant fra 11- til 13-årsalderen, hvorefter det ligger stabilt. Alkohol I 23 havde hver femte 12-årige haft sin alkoholdebut, defineret som at have drukket mindst én genstand, mens knapt halvdelen af 13-årige og tre fjerdedele af 14-årige drenge og piger havde haft deres alkoholdebut. I de senere år ses en fortsat nedgang i andelen af årige drenge og piger, der har været fulde, drukket alkohol i den seneste måned eller drukket fem eller flere genstande på én dag den seneste måned. Samme tendens ses også blandt årige drenge og piger, om end ikke i samme omfang åriges livsstil og sundhedsvaner

7 I 1998 blev der indført et forbud mod salg af alkohol til personer under 15 år. Siden loven blev indført, er tendensen, at stadig færre årige har købt alkohol i en butik. Tobak Mindre end hver femte 12-årige dreng og pige har prøvet at ryge en hel cigaret. Til sammenligning har hver tredje 13-årige røget en cigaret, mens dette gælder for over halvdelen af 15-årige drenge og piger. Der bliver færre lejlighedsvise rygere og dagligrygere blandt børn og unge. I 23 ses et klart fald i andelen af lejlighedsvise rygere blandt årige, sammenlignet med de foregående år. Samme udviklingstrend ses blandt dagligrygere. Blandt 15- årige er trenden mindre entydig. Godt hver fjerde 15-årige dreng henholdsvis hver tredje 15-årige pige ryger lejlighedsvist, mens godt hver tiende 15-årige dreng og pige ryger hver dag. Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive i mindst 6 minutter om dagen. Cirka 7 procent af 11-årige henholdsvis ca. 5 procent af 15-årige lever op til denne anbefaling. Drengene er generelt mere fysisk aktive end pigerne. 67 procent af 11-årige henholdsvis godt 8 procent af 15-årige drenge bruger mindst 3 timer om dagen foran computer eller fjernsyn/video Til sammenligning gælder dette for 35 procent af de 11-årige piger og 48 procent af de 15-årige piger. Der er en tendens til at overvægtige børn hyppigere laver stillesiddende aktiviteter i fritiden sammenlignet med de øvrige børn. Blandt de 11-årige føler 48 procent af drengene og 44 procent af pigerne sig i god fysisk form. Blandt de 15-årige gælder dette for 25 procent af drengene og 15 procent af pigerne. Over halvdelen af alle børn vil gerne bevæge sig mere end de gør i dag. Lysten til at bevæge sig mere er mest udtalt blandt årige som vurderer, at de er i dårlig form. Kostvaner Børns kostvaner bliver stadig mere uhensigtsmæssige med stigende alder. Jo ældre de er, jo oftere springer de morgenmaden over, og jo færre spiser frugt og grønt hver dag. Samtidig er der en tendens til at forbruget af sodavand og slik stiger med stigende alder. Piger spiser oftere frugt og grønt end drenge som til gengæld har et markant større forbrug af cola/sodavand sammenlignet med pigerne. Derimod er der ingen større forskel mellem drenge og piger i relation til at springe morgenmaden over eller at spise slik/chokolade fem-seks dage om ugen. Overvægtige drenge har en større tendens til at springe morgenmaden over end normal- og undervægtige drenge. Denne tendens gælder ikke for pigerne. Der er ingen sammenhæng mellem BMI og forbruget af frugt og grønt. Til gengæld er der relativt færre overvægtige piger og drenge, der spiser slik og chokolade fem-seks dage om ugen sammenlignet med normal- og undervægtige børn. Det er dog uklart, om disse resultater afspejler reelle sammenhænge åriges livsstil og sundhedsvaner

8 Seksualvaner Ca. hver tyvende dreng og pige har haft sin seksuelle debut, inden de er fyldt 14 år. I 15-års alderen har næsten 4 procent af pigerne haft deres seksuelle debut, mens knap så mange drenge har haft det på dette tidspunkt. Den seksuelle debutalder, defineret som at halvdelen af en årgang har haft deres debut, ligger tilsyneladende stabilt omkring 16 år. I UNG 99-undersøgelsen blev den seksuelle debutalder sat til 16, år for piger og 16,5 år for drenge 1. Denne undersøgelse peger ligeledes på, at de unge drenge og pigers seksuelle debutalder er i deres 16. leveår. Der er altså ikke tegn på, at unge i dag skulle blive tidligere seksuelt aktive end tidligere. Af de drenge og piger som debuterer efter deres fyldte 14. år, angiver 92 procent af drengene og 83 procent af pigerne at have brugt kondom ved deres seksuelle debut. Der er således ikke sket en stigning i anvendelsen af kondom ved første samleje, sammenlignet med tidligere resultater 2. Det er stadig en væsentlig andel af især pigerne, som ikke anvender kondom ved deres seksuelle debut. 1 Ung 99 - en Seksuel Profil 1. Frederiksberg: Forebyggelsessekretariatet, Frederiksberg Hospital, Ung 99 - en Seksuel Profil 1. Frederiksberg: Forebyggelses sekretariatet, Frederiksberg Hospital, åriges livsstil og sundhedsvaner

9 1 Metode og dataindsamling Undersøgelserne er blevet gennemført på følgende måde. Sundhedsstyrelsen udtrak først et antal tilfældigt udvalgte folkeskoler med elever på klassetrin. Styrelsen kontaktede derefter skoleinspektøren eller dennes stedfortræder med en opfordring om, at skolen deltog i undersøgelsen. Indvilligede skolen i dette, sendte styrelsen en pakke med spørgeskemaer, et følgebrev samt en frankeret returkuvert til de respektive klasselærere på klassetrin. På et for læreren passende tidspunkt blev spørgeskemaerne omdelt blandt eleverne, som udfyldte dem hver for sig i en time. Derefter indsamlede læreren skemaerne og returnerede dem til Sundhedsstyrelsen. Selv om antallet af respondenter i undersøgelserne er forholdsvis højt, er antallet af skoler, som indgår i de respektive undersøgelser, forholdsvis lille. Dette betyder, at en enkelt atypisk skole kan få en uforholdsmæssig stor indflydelse på det samlede resultat. Tabel 1. Datamateriale Undersøgelsesår Antal skoler Antal respondenter For at reducere noget af den usikkerhed, som disse undersøgelser er behæftet med, besluttede Sundhedsstyrelsen i 23 at sikre en større geografisk spredning af de klasser, der deltager i undersøgelsen. Til forskel fra tidligere valgte styrelsen således kun at udvælge ét klassetrin fra hver skole som skulle indgå i undersøgelsen. Denne metode indebar, at antallet af deltagende skoler blev væsentligt højere, jf. tabel 1. I undersøgelsen fra november 23 blev 82 skoler kontaktet, hvoraf 81 indvilligede i at deltage. Af 183 skoleklasser, der modtog spørgeskemaer, returnerede 171 skoler skemaerne i udfyldt stand. Det giver en svarprocent på 93 på klasseniveau, hvilket må betegnes som helt usædvanligt højt. I alt indgår 2574 børn og unge i undersøgelsen fra 23. Alle data behandles anonymt, og der er ikke mulighed for at identificere, hvem der har udfyldt de enkelte skemaer åriges livsstil og sundhedsvaner

10 2 Social trivsel 2.1 Indledning Der er bred enighed om, at social trivsel er en væsentlig komponent for at have og opretholde en sund livsstil i hverdagen. I denne undersøgelse sættes der fokus på udvalgte parametre for social trivsel som et bidrag til at kortlægge åriges trivsel i hverdagen. Der er blandt andet spurgt til, om de årige er glade for deres skole, og om de har mistet mindst én skoledag de sidste 3 dage på grund af sygdom henholdsvis på grund af pjæk. Desuden er de årige bedt om at oplyse egen højde og vægt. Disse data danner grundlag for en beregning af deres Body Mass Index (BMI). Endelig er de årige spurgt om, de selv synes, de vejer for lidt, passende eller for meget. 2.2 Trivsel i skolen I 23 var næsten to ud af tre årige (62 procent) altid eller oftest glade for skolen. Tallet for 23 ligger tæt på gennemsnittet for perioden Figur Hvor mange årige er altid eller oftest glade for skolen? Sammenholdt med undersøgelsesår (n=12479) Genn emsnit I 23 er der ingen sammenhæng mellem trivsel i skolen, og elevens alder (i aldersintervallet år) hverken blandt drenge eller piger. På hvert alderstrin er pigerne gennemgående lidt gladere for skolen end drengene åriges livsstil og sundhedsvaner

11 Figur 2.2. Hvor mange årige er altid eller oftest glade for skolen? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=2115) Drenge Piger år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 2.3 Fravær på grund af sygdom I 23 havde godt halvdelen af de årige (52 procent) mistet mindst én skoledag på grund af sygdom i løbet af de sidste 3 dage. Det er på niveau med 22, men en markant større andel end de foregående år. Det er endnu for tidligt at vurdere, om der er tale om en ny trend. Figur 2.3. Hvor mange årige har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af sygdom? Sammenholdt med undersøgelsesår (n=1185) Genn emsnit I 23 har pigerne på hvert alderstrin haft et mere omfattende fravær på grund af sygdom end drengene. Andelen af piger, der har mistet én skoledag på grund af sygdom inden for de seneste 3 dage stiger med alderen, mens andelen blandt drengene er nogenlunde konstant åriges livsstil og sundhedsvaner

12 Figur 2.4. Hvor mange årige har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af sygdom? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=2115) Drenge Piger år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 2.4 Fravær på grund af pjæk I 23 var fravær på grund af pjæk blandt de årige på niveau med tidligere år bortset fra 22. Figur 2.5. Hvor mange årige har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af pjæk? Sammenholdt med undersøgelsesår (n=8813) Genn emsnit Jo højere alder, desto større er sandsynligheden for pjæk. Hver fjerde pige (24 procent) i 15-årsalderen har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af pjæk, mens dette er tilfældet for cirka hver sjette 15-årige dreng (17 procent). At flere årige piger end drenge har pjækket de sidste 3 dage skyldes udelukkende de mange 15-årige piger, der har pjækket. I aldersgruppen år er der stort set ingen forskel mellem drenge og piger åriges livsstil og sundhedsvaner

13 Figur 2.6. Hvor mange årige har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af pjæk? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=1566) Drenge Piger år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 2.5 Vægt Body Mass Index (BMI) er et indeks, der anvendes til at måle graden af overvægt (og undervægt) i befolkningsgrupper. Beregningen sker ved brug af følgende formel: personens vægt (kg) divideret med (højde(m) gange højde (m)). Når det drejer sig om at vurdere børn og unges BMI, skal der ikke bare tages hensyn til personens vægt og højde men også til alderen som udtryk for personens pubertetsudvikling. I denne undersøgelse anvendes derfor et såkaldt alderskorrigeret BMI-index, der tager højde for disse særlige forhold. I 23 havde 82 procent af de årige drenge og piger en normal vægt, mens otte procent var undervægtige og ti procent var overvægtige. En lidt større andel drenge end piger i årsalderen er overvægtig, mens en tilsvarende større andel piger end drenge er undervægtig. Figur Hvor mange årige er over- eller undervægtige? Sammenholdt med køn. 23 (n=1872) I alt Drenge Piger Undervægt Normal vægt Overvægt Blandt drenge stiger andelen af overvægtige med stigende alder, mens der blandt pigerne er en markant stigning i andelen af undervægtige op til 14-årsalderen åriges livsstil og sundhedsvaner

14 Figur % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Hvor mange årige er undervægtige, normalvægtige eller overvægtige? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=1872) årige drenge 13- årige drenge 15- årige drenge 12- årige piger Overvægtig Normalvægtig Undervægtig 14- årige piger Tre fjerdele af drengene (73 procent) er tilfreds med deres vægt uanset alder, mens dette gælder for knap halvdelen af pigerne (48 procent). Andelen af piger, der er tilfredse med deres vægt, falder successivt med alderen fra 58 procent blandt de 11- årige til 44 procent blandt de 15-årige. Figur 2.9. Hvor mange årige har det fint med deres vægt? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=219) Drenge Piger år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Hver femte pige i 11-årsalderen og hver tredje i årsalderen med normal vægt synes, at hun vejer for meget. Mindre end hver tiende årige dreng med normal vægt synes, at han vejer for meget åriges livsstil og sundhedsvaner

15 Figur Hvor mange årige med normal vægt synes, de vejer for meget? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=219) Drenge år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Piger 2.6 Konklusion I 23 giver omtrent to tredjedele af de årige drenge og piger udtryk for, at de altid eller oftest er glade for skolen. Dette niveau ligger på linje med de foregående undersøgelser ( ). På hvert alderstrin er lidt flere piger end drenge glade for skolen i 23. I 23 havde godt halvdelen af de årige mistet mindst én dag på grund af sygdom i de sidste 3 dage. Dette niveau er det samme som 22, men væsentligt højere end gennemsnittet for I 23 tegnede årige piger sig for det største fravær på grund af sygdom de sidste 3 dage. Godt hver tiende årige havde mistet mindst én dag de sidste 3 dage på grund af pjæk i 23. Dette niveau svarer til gennemsnittet for perioden Der er ingen væsentlig kønsforskelle i fravær på grund af pjæk. Dog har markant flere 15-årige piger (24 procent) end drenge (17 procent) mistet mindst én skoledag de sidste 3 dage på grund af pjæk i 23. Fire ud af fem årige er normalvægtige, mens ca. hver tiende er overvægtige henholdsvis undervægtige. Lidt flere drenge end piger er overvægtige, mens lidt flere piger end drenge er undervægtige. Andelen af overvægtige drenge stiger med stigende alder og andel af undervægtige piger stiger med stigende alder op til 14- årsalderen. Drenge er gennemgående mere tilfredse med deres vægt end piger. Uanset alder er tre ud af fire årige drenge tilfredse med deres vægt. Blandt pigerne falder andelen, der er tilfredse med deres vægt, successivt med alderen. Blandt de 11- årige piger er 58 procent tilfredse med deres vægt, mens det gælder for 44 procent af de 15-årige piger. Cirka hver tiende årige dreng med normal vægt synes, at de vejer for meget, mens dette gælder for cirka hver tredje pige. Andelen af piger med normal vægt, der synes de vejer for meget, stiger markant fra 11- til 13-årsalderen, hvorefter det ligger stabilt åriges livsstil og sundhedsvaner

16 3 Alkohol 3.1 Indledning I europæisk sammenhæng har danske unge et meget højt alkoholforbrug. I de såkaldte ESPAD-undersøgelser (The European School Survey Project on Alcohol and other Drugs), der er gennemført henholdsvis i 1995, 1999 og 23 med deltagelse af et repræsentativt udsnit af de årige unge fra europæiske lande, har danske unge opnået Europarekord i alkoholforbrug tre gange i træk 3. For at følge udviklingen i danske åriges alkoholdebut og -forbrug på nærmere hold har Sundhedsstyrelsen stillet en række spørgsmål om alkoholadfærd. Spørgsmålene omhandler debutalder for alkohol, oplevet fuldskab samt det aktuelle alkoholforbrug, herunder beruselsesorienteret forbrug. Videre, om de årige har drukket alkoholsodavand (spiritus tilsmagt med sodavand eller limonade). Endeligt, om de har købt alkohol i en butik i den seneste måned. Formålet hermed er specifikt at vurdere effekten af forbuddet mod butikssalg af alkohol til personer under 15 år Alder for alkoholdebut (22-23) Mange danske børn stifter bekendtskab med alkohol i en tidlig alder. I 23 havde hver femte 11-årige dreng og hver ottende pige haft sin alkoholdebut (drukket mindst én hel genstand). Blandt de 13-årige drenge og piger havde næsten halvdelen debuteret med alkohol, mens dette gælder for tre ud af fire 14-årige drenge og to ud af tre 14-årige piger. Alkoholdebuten er slået helt igennem blandt de 15-årige drenge og piger, hvor ni ud af ti har drukket mindst én hel genstand. Den voldsomme stigning i årsalderen kan forklares med, at mange forældre accepterer, at deres børn drikker, og måske også serverer alkohol til dem, fx ved konfirmation eller Blå Mandag. 3 Björn Hibell et al.: The ESPAD Report 23. Alcohol and other Drug Use Among Students in 35 European Countries, CAN, Stockholm, juni 24 blev aldersgrænsen hævet til 16 år, samtidig med at forbuddet blev udvidet til også at gælde salg af tobak åriges livsstil og sundhedsvaner

17 Figur Hvor mange årige drenge har drukket mindst en hel genstand? * Sammenholdt med alder (n=1633) år 12 år 13 år 14 år 15 år * En genstand er her defineret som én hel øl eller ét glas vin eller ét glas spiritus eller én alkoholsodavand. Figur Hvor mange årige piger har drukket mindst en hel genstand? * Sammenholdt med alder (n=173) år 12 år 13 år 14 år 15 år En genstand er her defineret som én hel øl eller ét glas vin eller ét glas spiritus eller én alkoholsodavand. 3.3 Har nogensinde været fuld? Børnene er spurgt, om de har oplevet at være fulde efter de har drukket alkohol. Af gode grunde er der tale om en subjektiv oplevelse, og det er også det væsentlige i denne sammenhæng. De børn, der har svaret ja til, at de har været fulde, har sandsynligvis oplevet en følelsesmæssig forandring efter de har drukket alkohol åriges livsstil og sundhedsvaner

18 Figur Hvor mange årige drenge har været fulde? Sammenholdt med alder (n=5911) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur 3.4. Hvor mange årige piger har været fulde? Sammenholdt med alder (n=5969) år 12 år 13 år 14 år 15 år Blandt de årige angiver markant flere drenge end piger, at de har været fulde. Dette kan være et udtryk for, at flere har følt sig påvirkede, efter de har drukket alkohol. Men det kan også skyldes, at drenge overdriver deres oplevelser med alkohol. Blandt de årige ses der ingen forskel mellem drenge og piger, som har været fulde. Siden 1999 har andelen årige drenge og piger, der angiver at have været fulde, været fortsat faldende. Samme fald ses imidlertid ikke blandt de årige. I 23 angiver godt halvdelen af de 14-årige og trefjerdedele af de 15-årige, at de har været fulde. Dette gælder for både drenge og piger åriges livsstil og sundhedsvaner

19 3.4 Har drukket alkohol den seneste måned? Når børn drikker alkohol, sker det som oftest ved særlige lejligheder, fx fester eller sammenkomster. Med spørgsmålet om man har drukket alkohol mindst én gang i den seneste måned, fås et øjebliksbillede af forbrugsmønsteret blandt de årige. Figur 3.5. Hvor mange årige drenge har drukket alkohol mindst én gang i løbet af den seneste måned? Sammenholdt med alder (n=5695) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Hvor mange årige piger har drukket alkohol mindst én gang den seneste måned? Sammenholdt med alder (n=5776) år 12 år 13 år 14 år 15 år Siden 21 ses et markant fald i andelen, der har drukket alkohol mindst én gang i den seneste måned. Dette gælder for såvel drenge som piger. Nedgangen er størst blandt de årige åriges livsstil og sundhedsvaner

20 3.5 Har drukket fem eller flere genstande på én dag i den seneste måned? I undersøgelsen er der også spurgt til, om de årige har drukket fem eller flere genstande på én dag i den seneste måned. Formålet med dette spørgsmål er at beskrive omfanget af et beruselsesorienteret forbrug. Figur 3.7. Hvor mange årige drenge har drukket fem eller flere genstande på én dag i den seneste måned? Sammenholdt med alder (n=5954) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur 3.8. Hvor mange årige piger har drukket fem genstande eller flere genstande på én dag i den seneste måned? Sammenholdt med alder (n=5989) år 12 år 13 år 14 år 15 år Siden 1997 er der en tendens til nedgang i andelen, der har drukket fem eller flere genstande på én dag i den seneste måned i særdeleshed i de seneste to år. Det beruselsesorienterede forbrug er, ikke overraskende, mest udbredt blandt de ældre åriges livsstil og sundhedsvaner

21 børn. Således har hver tredje 14-årige og godt halvdelen af de 15-årige drenge og piger drukket fem eller flere genstande på én dag i den seneste måned. 3.6 Har drukket alkopops/alkoholsodavand? Alkopops er spiritus, tilsmagt med limonade i forskellige farver, der sælges i små flasker. Alkopops kom frem i slutningen af 199 erne, men fik aldrig rigtig fodfæste på det danske marked. Alkopops blev afløst af alkoholsodavand (fx "Bacardi Breezer" og "Smirnoff Ice") som kom på markedet i Alkoholsodavand består af spiritus, blandet med sodavand i stærke farver. Alkoholsodavand sælges blandt andet i supermarkeder, kiosker og på caféer. Producenterne fastholder, at produktet henvender sig til et modent publikum (19-35-årige), og ikke til børn og unge. Figur 3.9. Hvor mange årige drenge har drukket alkopops eller alkoholsodavand den seneste måned? Sammenholdt med alder (n=676) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur 3.1. Alkopops har kun haft en marginal betydning som alkoholdrik blandt de årige bortset fra 1997, hvor forholdsvis mange årige havde drukket alkopops den seneste måned. Alkoholsodavand, derimod, som blev lanceret 21/22, har tordnet frem på markedet. Efteråret 23 havde cirka hver tredje 14-årige og over halvdelen af de 15-årige drukket alkoholsodavand den seneste måned. Forbruget er lidt højere blandt piger end blandt drenge. 3.7 Har købt alkohol i en butik den seneste måned? I 1998 blev der indført et forbud mod salg af alkohol til personer under 15 år. Formålet er at begrænse børn og unges adgang til alkohol, og dermed også at udsætte deres alkoholdebut og -forbrug. Formålet med at spørge årige, om de har købt alkohol i en butik den seneste måned er at måle, hvor effektivt loven håndhæves i praksis. Svarene er således lige så meget en indikator på børnenes ønske om at købe alkohol som butikkernes vilje til at sælge alkohol til børnene, selv om de ikke er fyldt 15 år åriges livsstil og sundhedsvaner

22 Figur Hvor mange årige drenge har købt drikkevarer med alkohol i en butik den seneste måned? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=4375) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Hvor mange årige piger har købt drikkevarer med alkohol i en butik den seneste måned? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=4412) år 12 år 13 år 14 år 15 år Siden 1998 er tendensen at stadig færre årige drenge og piger har købt alkohol i en butik, mens loven tilsyneladende ikke har haft den samme effekt på salget til 14-årige piger, hvor andelen, der har købt alkohol i en butik i 23, er på samme niveau som I 23 havde hver tredje dreng og pige i 14-årsalderen købt alkohol i en butik den seneste måned, mens dette gælder over halvdelen af de 15-årige drenge og piger. 3.8 Konklusion I 23 havde hver femte 12-årige haft sin alkoholdebut, defineret som at have drukket mindst én genstand, mens knapt halvdelen af de 13-årige og tre fjerdedele af de 14-årige drenge og piger havde haft deres alkoholdebut. Der kan ikke åriges livsstil og sundhedsvaner

23 iagttages ændringer i alkoholdebutalderen blandt børn i 23, sammenlignet med 22. I 23 ses et fald i andelen af de årige drenge og piger, der har været fulde, drukket alkohol i den seneste måned eller drukket fem eller flere genstande på én dag i den seneste måned. For eksempel er andelen af de 13-årige drenge, der har drukket alkohol seneste måned, faldet fra hver anden i 1997 til hver fjerde i 23. Blandt de 13-årige piger er andelen tilsvarende faldet fra 38 procent i 1997 til 23 procent i 23. Også blandt de årige drenge og piger ses en tendens til nedgang i alkoholforbruget, opgjort som at de har drukket alkohol den seneste måned eller drukket fem eller flere genstande på én dag den seneste måned. For eksempel er andelen af de 15-årige drenge, der har drukket fem eller flere genstande på én dag den sidste måned faldet fra 72 procent i 1997 til 59 procent i 23. Blandt de 15- årige piger er andelen faldet fra 67 procent i 1997 til 57 procent i 23. I 1998 blev der indført et forbud mod salg af alkohol til personer under 15 år. Formålet er at begrænse børn og unges adgang til alkohol og dermed også at udsætte deres alkoholdebut og -forbrug. Siden loven blev indført, er tendensen, at stadig færre årige har købt alkohol i en butik. Det kan skyldes, at børnene selv er blevet opmærksomme på, at der ikke må sælges alkohol til dem, men også at butikkerne selv håndhæver forbudet mere effektivt åriges livsstil og sundhedsvaner

24 4 Tobak 4.1 Indledning Danske børn og unge er blandt de mindst rygende børn og unge i Europa. En WHO-undersøgelse fra 21 viser, at andelen af dagligrygere blandt danske 11-, 13- og 15-årige ligger under det europæiske gennemsnit for dagligrygere i disse aldersgrupper 5. WHO-undersøgelsen, som er gennemført hvert fjerde år siden 1984, viser, at færre danske børn og unge har prøvet at ryge i 21, sammenlignet med 198 erne. Ligeledes er der i 21-undersøgelsen færre rygere og dagligrygere sammenlignet med 1998-undersøgelsen. For at følge udviklingen i danske børn og unges rygevaner på nærmere hold, er der i denne undersøgelse spurgt til åriges eventuelle rygedebut. Endvidere er der spurgt til, om de årige er ikke-rygere, lejlighedsvis rygere eller dagligrygere. 4.2 Alder for rygedebut Rygedebut defineres her som at have røget én hel cigaret. Næsten hver femte 12- årige har prøvet at ryge en cigaret, mens dette gælder for hver tredje 13-årige, og ca. hver anden 15-årige. Dette mønster gælder for både drenge og piger. Figur 5.1. Har du nogensinde prøvet at ryge en cigaret? Sammenholdt med alder. 23. (n=2122) Dreng Pige år 12 år 13 år 14 år 15 år 4.3 Rygere og dagligrygere De årige er spurgt, om de ryger dagligt eller lejlighedsvist (fx til fester). Siden er tendensen en nedgang i andelen af lejlighedsvise rygere blandt de årige drenge og piger i særdeleshed blandt de 14-årige. Blandt de 15- årige er andelen af lejlighedsvise rygere stort set uforandret i de senere år. 5 Young people s health in context. Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study: International Report from 21/22 survey. Edited by Candace Currue et al., World Health Organization 24, Denmark åriges livsstil og sundhedsvaner

25 Figur 4.2. Hvor mange årige drenge ryger lejlighedsvis? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=4652) år 12 år 13 år 14 år 15 år 29 Figur 4.3. Hvor mange årige piger ryger lejlighedsvis? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=4715) år 12 år 13 år 14 år 15 år Tilsvarende ses i de seneste år en tendens til et fald i andelen af dagligrygere blandt de årige drenge og piger. Det skal understreges, at basen af dagligrygere er forholdsvis lille og at usikkerheden i resultaterne er tilsvarende stor åriges livsstil og sundhedsvaner

26 Figur 4.4. Hvor mange årige drenge ryger dagligt? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=4652) ,5 12,5 9,5 8,5 8 6,5 6,5 5 3, ,5,5,5,5,5,5 1 1,5,5 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Hvor mange årige piger ryger dagligt? Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=4715) ,5, , ,5 13,5 1,511 11,5 1111,5 8,5 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Konklusion Mindre end hver femte 12-årige dreng og pige har prøvet at ryge en hel cigaret. Til sammenligning har hver tredje 13-årige røget en cigaret, mens dette gælder for over halvdelen af de 15-årige drenge og piger. Der bliver færre lejlighedsvise rygere og dagligrygere blandt børn og unge. I 23 er der et klart fald i andelen af lejlighedsvise rygere blandt de årige. For eksempel var hver fjerde 14-årige dreng lejlighedsvis ryger i 1999, mens dette kun gælder for hver niende 14-årige i 23. Tilsvarende røg hver tredje 14-årige pige i 1999 mod hver sjette i 23. Samme udviklingstrend ses blandt dagligrygere. Blandt de 15-årige er tallene mindre entydige. I 23 røg godt hver fjerde 15-årige dreng henholdsvis hver tredje 15-årige pige lejlighedsvist. Ser man specifikt på dagligrygere, angiver godt hver tiende blandt de 15-årige drenge og piger, at de ryger hver dag åriges livsstil og sundhedsvaner

27 5 Fysisk aktivitet 5.1 Indledning Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn har mindst én times fysisk aktivitet af moderat intensitet dagligt. Aktiviteterne kan omfatte sport og idræt, leg eller ved at gå eller cykle mellem hjem og skole. Tidligere undersøgelser har vist, at gennem de sidste 15-2 år er der sket en polarisering af det fysiske aktivitetsniveau hos henholdsvis 9-1-årige og årige 6. Sagt anderledes er der blevet større forskel mellem børnene med den bedste og den dårligste kondition. Undersøgelser har også dokumenteret, at to tredjedele af de årige ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger 7. I denne undersøgelse har Sundhedsstyrelsen sat fokus på fysisk aktivitet blandt de årige. Formålet er at besvare spørgsmålet: Hvor fysisk aktive er børn? Undersøgelsen søger at beskrive dette gennem en række indikatorspørgsmål om, hvornår og hvor ofte børnene selv oplever at være fysisk aktive og hvornår de er fysisk inaktive. Undersøgelsen afspejler således børnenes egen oplevelse af, om de er fysisk aktive eller inaktive i hverdagen. Børnene er endvidere spurgt om, om de føler sig i god eller dårlig form, og om de har lyst til at bevæge sig mere end de gør det i dag. Det er tanken, at denne selvrapportering på længere sigt skal følges op af direkte målinger af børns fysiske aktivitetsniveau, samt målinger af resultatet af et givent aktivitetsniveau børns fysiske form. 5.2 Fysisk aktivitet Som indikation på åriges fysiske aktivitetsniveau er der anvendt to parametre; nemlig andelen der går eller cykler til og fra skole hver dag eller næsten hver dag, sammenholdt med afstanden til skolen, henholdsvis andelen der angiver at bruge mindst én time om dagen på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv. Jo større afstand der er mellem hjem og skole, desto mindre er sandsynligheden for at årige går eller cykler til/fra skole årige drenge er lidt mere tilbøjelige til at gå eller cykle til skole end piger, uanset afstanden mellem hjem og skole. 6 Wedderkopp N, Froberg K, Hansen HS, Andersen LB. Secular trends in physical fitness and fatness in Danish 9- year old girls and boys. Odense School child Study and Danish substudy of The European Youth Heart Study. Scand J Med Sci Sports Exerc Young people s health in context. Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study: International Report from 21/22 survey. Edited by Candace Currue et al., World Health Organization 24, Denmark åriges livsstil og sundhedsvaner

28 Figur 5.1. Hvor mange årige går eller cykler til skolen hver dag eller næsten hver dag? Sammenholdt med afstand til skolen og køn. 23 (n=228) Drenge Piger Under 1 km 1-4 km 5-7 km Over 7 km Derimod er der ingen sammenhæng mellem om barnet går eller cykler til skole og dets alder. Figur 5.2. Hvor mange årige går eller cykler til skolen hver dag eller næsten hver dag? Sammenholdt med afstand til skolen og alder. 23 (n=228) 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Under 1 km 1-4 km 5-7 km Over 7 km Lidt flere drenge (62 procent) end piger (57 procent) opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst én time om dagen. Andelen af de årige børn der bruger mere end én time om dagen på at dyrke sport, cykle, gå, lege m.m. aftager dog med stigende alder. Dette gælder for både drenge og piger åriges livsstil og sundhedsvaner

29 Figur 5.3. Hvor mange årige bruger mere end en time om dagen på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv.? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=2115) Gennemsnit årige Drenge 12 år 14 år Piger Opgøres årige efter deres BMI-værdier (Body Mass Index), viser det sig, at en mindre andel blandt overvægtige end blandt undervægtige er fysisk aktiv mere end en time om dagen, mens normalvægtige indtager en mellemposition 8. Figur 5.4. Hvor mange årige bruger mere end en time om dagen på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv.? Undervægtige Sammenholdt med køn og BMI. 23 (n=1861) Normal vægtige Overvægtige 6 59 I alt Drenge Piger Fysisk inaktivitet Som indikation på fysisk inaktivitet er årige spurgt, om de plejer at se fjernsyn/video mindst tre timer dagligt eller plejer at bruge sin computer mindst tre timer dagligt. Godt hver tredje årige dreng og årige pige plejer at se fjernsyn eller video mindst tre timer om dagen, mens dette gælder for hver fjerde 11-årig pige. Figur For en uddybende redegørelse for BMI-værdier blandt årige, se side åriges livsstil og sundhedsvaner

30 Hvor mange årige plejer at se fjernsyn/video mindst tre timer om dagen? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=259) Drenge Piger årige 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Overvægtige drenge i årsalderen plejer at bruge markant mere tid på fjernsyn/video, sammenlignet med undervægtige drenge, men kun lidt mere end normalvægtige. Derimod ses ingen sammenhæng mellem årige pigers BMI og deres forbrug af fjernsyn/video. Figur Hvor mange årige plejer at se fjernsyn/video mindst tre timer om dagen? Undervægtige Sammenholdt med køn og BMI. 23 (n=2193) Normalvægtige 31 Overvægtige I alt Drenge Piger Markant flere drenge end piger plejer at bruge computer i sin fritid mindst tre timer daglig. Cirka hver femte dreng i 11-årsalderen plejer at bruge computeren mindst tre timer om dagen, mens dette gælder for godt hver tredje årige dreng. For pigernes vedkommende gælder dette for hver tyvende i 11- til 13-årsalderen (4 til 5 procent) henholdsvis for hver tiende i 15-årsalderen (12 procent) åriges livsstil og sundhedsvaner

31 Figur Hvor mange årige plejer at bruge computer i sin fritid (spil, s, chatte eller surfe på internettet) mindst tre timer om dagen? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=276) I alt (11-15 år) Drenge 21 Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år 8 12 Der ses ingen systematisk sammenhæng mellem andelen der plejer at bruge computeren mindst tre timer om dagen og deres BMI (Body Mass Index). Figur 5.8. Hvor mange årige plejer at bruge computer i sin fritid (spil, s, chatte eller surfe på internettet) mindst tre timer om dagen? Sammenholdt med køn og BMI. 23 (n=2193) Undervægtige Normalvægtige Overvægtige I alt Drenge Piger 71 procent af de årige drenge henholdsvis 46 procent af pigerne plejer at sidde tre timer eller mere foran fjernsynet eller computeren i deres fritid. Figur 5.9. Hvor mange årige sidder dagligt i mindst tre timer foran fjernsynet eller computeren? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=276) årige Drenge Piger 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år åriges livsstil og sundhedsvaner

32 Cirka to tredjedele af de årige drenge plejer at bruge mindst tre timer dagligt på fjernsyn, video og/eller computer, mens dette gælder for fire ud af fem 15-årige drenge. Blandt pigerne er tidsforbruget markant mindre sammenlignet med drengene, og det topper i årsalderen, hvor lidt mere end hver anden dagligt plejer at se fjernsyn/video eller sidde foran computeren mindst tre timer dagligt. 5.4 Egen beskrivelse af deres fysiske aktivitetsniveau I undersøgelsen blev årige præsenteret for fire beskrivelser på et fysisk aktivitetsniveau i fritiden og bedt om at udpege den beskrivelse, der passer bedst på dem selv. Beskrivelserne spænder fra at dyrke sport hårdt og regelmæssigt til mere eller mindre udelukkende at hengive sig til stillesiddende aktiviteter. Figur 5.1. Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? Sammenholdt med alder. 23 (n=958) Betingelse: dreng 1% 8% 6% 4% 2% % år 12 år 13 år år 15 år Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller en anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt. Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går eller bevæger mig i forbindelse med leg. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter. Andelen af de årige drenge, der går til sport og træner hårdt flere gange om ugen, er nogenlunde ens i de forskellige aldersgrupper. Derimod stiger andelen af fysisk inaktive fra 15 procent i 11-årsalderen til 29-3 procent i årsalderen, mens drenge med et moderat aktivitetsniveau (går til sport én gang om ugen eller bevæger sig og leger i fritiden) falder fra 5 procent blandt de 11-årige til 29 procent blandt de 15-årige. For pigernes vedkommende ses samme mønster. Cirka en tredjedel går til sport og træner hårdt flere gange om ugen, uanset alder. Andelen med et moderat aktivitetsniveau falder fra 61 procent blandt de 11-årige piger til 48 procent blandt de 15-årige, mens andelen af inaktive piger tilsvarende stiger med alderen fra fem procent blandt de 11-årige til 17 procent blandt de 15-årige åriges livsstil og sundhedsvaner

33 Figur Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? Sammenholdt med alder. 23 (n=111) Betingelse: pige 1% 8% 6% 4% 2% % år 12 år 13 år 14 år 15 år Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller en anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt. Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går eller bevæger mig i forbindelse med leg. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter. 5.5 Egen vurdering af om man føler sig i god eller dårlig form? Mere end hver tredje dreng i årsalderen (37 procent) føler sig i god form, mens dette er tilfældet for hver fjerde pige (26 procent) i tilsvarende alder. På hvert alderstrin er der en større andel drenge end piger, der føler sig i god form. Andelen, der føler sig i god form, falder dramatisk fra 11- til 15-årsalderen. Blandt drenge halveres andelen fra 48 til 25 procent, mens andelen blandt piger reduceres fra 44 til 15 procent. Figur Hvor mange årige føler sig i god form? Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=2111) årige Drenge Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år Overvægtige drenge og piger føler sig meget sjældnere i god form end normalvægtige og undervægtige drenge og piger åriges livsstil og sundhedsvaner

34 Figur Hvor mange årige føler sig i god form? Sammenholdt med køn og BMI. 23 (n=2238) Undervægtige Normal vægtige Overvægtige I alt Drenge Piger Godt halvdelen af de årige kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag. Der er generelt flere piger end drenge i hver aldersgruppe, der kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag. Figur 5.14 Hvor mange årige kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag? Drenge Piger Sammenholdt med køn og alder. 23 (n=2118) årige 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Mens markant færre overvægtige end øvrige føler sig i god form, er det kun lidt flere overvægtige end øvrige, der kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag åriges livsstil og sundhedsvaner

35 Figur Hvor mange årige kunne tænke sig at bevæge sig mere end de gør i dag? Sammenholdt med køn og Undervægtige BMI. 23 (n=2245) Normal vægtige Overvægtige I alt Drenge Piger Jo dårligere form årige drenge og piger vurderer de har, desto større er sandsynligheden for, at de kunne tænke sig at bevæge sig mere. Fire af fem, der vurderer, at de er i dårlig form kunne tænke sig at bevæge sig mere end de gør i dag. Men også mange af dem, der føler sig i god fysisk form, ønsker at bevæge sig mere. Figur Hvor mange årige kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag? Sammenholdt med i hvilken fysisk form man er. 23 (n=2118) I god form I rimelig form I ikke særlig god form I dårlig form Andelen, der kunne tænke sig at bevæge sig mere, er nøjagtig den samme uanset om man plejer at bruge mindst tre timer dagligt på at se fjernsyn og bruge computer i fritiden eller om man bruger mindre end tre timer på dette åriges livsstil og sundhedsvaner

36 Figur Hvor mange årige kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag? Sammenholdt med omfanget af fysisk passive aktiviteter. 23 (n=223) Ved ikke 1% Nej 8% Ja 6% % 2% % Bruger mindre end 3 timer dagligt på fysisk passive aktiviteter Bruger mindst 3 timer dagligt på fysisk passive aktiviteter 5.6 Konklusion Cirka 7 procent af de 11-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Blandt de 15-årige er denne andel faldet til ca. 5 procent. Drengene er generelt mere fysisk aktive end pigerne. 67 procent af de 11-årige drenge plejer at bruge mindst 3 timer om dagen foran computer eller fjernsyn/video. Til sammenligning gælder dette for 81 procent af de 15-årige drenge. 35 procent af de 11-årige piger og 48 procent af de 15-årige plejer at sidde mindst tre timer dagligt foran fjernsynet eller computeren. Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem omfanget af fysisk aktivitet og forbruget af stillesiddende aktiviteter uanset om det drejer sig om at se fjernsyn/video eller sidde foran computeren. Dog er der en tendens til at overvægtige børn hyppigere laver stillesiddende aktiviteter i fritiden sammenlignet med de øvrige børn. 48 procent af drengene og 44 procent af pigerne føler sig i god fysisk form som 11- årige. Blandt de 15-årige gælder dette for 25 procent af drengene og 15 procent af pigerne. Over halvdelen af alle børn vil gerne bevæge sig mere end de gør i dag. Lysten til at bevæge sig mere er mest udtalt blandt de årige som vurderer, at de er i dårlig form. Sammenfattende viser undersøgelsen, at der er et stort sundhedspotentiale i at gøre børn mere fysisk aktive. Det er her positivt, at flertallet af børnene selv giver udtryk for, at de gerne vil være mere fysisk aktive, og at interessen er størst blandt de børn, der føler sig i dårlig form åriges livsstil og sundhedsvaner

37 6 Kostvaner 6.1 Indledning Børns kostvaner har afgørende betydning for deres sundhed på både kort og lang sigt. Det er derfor vigtigt, at børnene får de næringsstoffer, de har behov for til vækst og udvikling. Desuden er det vigtigt for børnenes trivsel og præstationsevne, at de får tilført en passende mængde energi og næringsstoffer i dagens løb. Derfor anbefales det, at børn og unge spiser 3 måltider og 2-3 mellemmåltider om dagen, og at børn over 1 år spiser 6 gram frugt og grønt om dagen. For at sikre at børnene har appetit til næringsrig mad, anbefales det, at sukker udgør maksimalt 1 procent af den energi, børnene indtager. Undersøgelser af danskernes kostvaner 9 viser imidlertid, at børn over 1 år gennemsnitlig spiser 4 gram frugt og grønt om dagen. Samme undersøgelser viser, at otte ud af ti børn får alt for meget sukker - primært fra sodavand, saft og slik. Børn, der indtager meget sukker i kosten, risikerer at blive mætte uden at få de næringsstoffer, de har brug for. Populært sagt fortynder sukker kostens næringsværdi. Et højt indhold af sukker og fedt i kosten øger desuden risikoen for at udvikle overvægt. I denne undersøgelse stilles en række indikatorspørgsmål om børnenes kostvaner. Spørgsmålene omhandler blandt andet, hvor ofte børnene spiser morgenmad, frugt og grøntsager. Desuden er der spørgsmål om, hvor ofte de spiser slik og chokolade henholdsvis drikker cola/sodavand. Formålet med disse spørgsmål er at beskrive børnenes kostadfærd og -bevidsthed. Spørgsmålene kan dog ikke afdække, hvad børnene rent faktisk spiser og drikker til hverdag. 6.2 Morgenmad En god og ernæringsrigtig morgenmad er en vigtig start på dagen. Næsten tre fjerdedele (73 procent) af de årige spiser morgenmad inden de går i skole alle fem dage om ugen. Blandt de årige spiser ca. 8 procent morgenmad hver skoledag. Men allerede i 13-årsalderen springer hver tredje pige morgenmaden over en eller flere dage om ugen. Samme mønster ses blandt de 15- årige drenge, hvor godt hver tredje dreng springer morgenmaden over en eller flere dage, inden de går i skole, mens dette gælder for 43 procent af de 15-årige piger. 9 Udviklingen i danskernes kostvaner Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, åriges livsstil og sundhedsvaner

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010 Spørgeskema vedrørende prostatakræft Side 1 Du bedes besvare nedenstående spørgsmål så nøjagtigt som muligt. De oplysninger du giver, behandles strengt fortroligt. Dato for udfyldelse CPR-nummer Hvor høj

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Tag dig tid til at læse hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt og svar så godt du kan. Husk at vi er interesseret i din egen mening.

Tag dig tid til at læse hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt og svar så godt du kan. Husk at vi er interesseret i din egen mening. SUNDHEDSADFÆRD HOS SKOLEBØRN Kære elev. Tak fordi du vil hjælpe os med denne undersøgelse! Ved at svare på disse spørgsmål hjælper du os med at finde ud af mere om, hvordan børn og unge i Grønland lever

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne i Nyborg kommune

Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne i Nyborg kommune Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne i Nyborg kommune De fleste spørgsmål besvares ved at klikke med musen i den boks, der passer bedst. Nogle gange er der en linje med

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Undersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe

Undersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe Undersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe Spørgeskema omhandler dig og din livsstil. Besvarelserne vil blive behandlet fortroligt, og vil ikke kunne føres tilbage til dig. Spørgeskemaet tager under

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv Socialforskningsinstituttet 22-10-07 Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us 1910-B: Børneinterview i 2006 Dines Andersen Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995 CAPI-Skema til barnet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere