EUROBAROMETER 74 EFTERÅR 2010 NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer MENINGSMÅLING I EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROBAROMETER 74 EFTERÅR 2010 NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer MENINGSMÅLING I EU"

Transkript

1 Standard Eurobarometer Europa- Kommissionen EUROBAROMETER 74 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2010 Standard Eurobarometer 74 / Autumn 2010 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Fortolkninger og holdninger udtrykt i rapporten repræsenterer ikke Europa-Kommissionens synspunkter, men alene forfatternes. 1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Kapitel 1 Økonomi...4 Den nuværende situation...4 Konklusioner...5 Kapitel 2 Ud af krisen...6 Status på den finansielle krise...6 EU's rolle i den finansielle krise...6 Initiativer for at bekæmpe krisen...6 Konklusioner...8 Kapitel 3 Euroen...9 Euroens betydning og den Europæiske Centralbank...9 Euroens rolle i europæisk integration...10 Konklusioner...11 Kapitel 4 Europa anno EU s 2020 målsætninger...12 EU s fremtid...13 Prioriteringer...14 Konklusioner...14 Technical specifications...15 Spørgeskema

3 Forord Denne rapport indeholder en analyse af Eurobarometer 74, der blev gennemført i november I november 2010 blev specielt finanslovsforhandlingerne dækket bredt i medierne. Denne rapport præsenterer resultaterne fra den seneste danske meningsmåling, der indgår i EU s Eurobarometer-undersøgelser. Mindst to gange om året gennemføres der nationale undersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af borgerne i de 27 EU-lande får stillet en række enslydende spørgsmål. Eurobarometer-undersøgelserne gennemføres under ledelse af TNS Opinion. TNS Opinion er overordnet koordinator for Eurobarometer og har kontakt til deres nationale afdelinger, som indsamler data i hvert EU-land. Herudover udformes en rapport med de samlede resultater på tværs af EU. Den rapport kan findes via følgende link: Svarene til denne rapport blev indsamlet i efteråret 2010 fra 11. til 27. november blandt personer på 15 år eller derover. Rapporten præsenterer de centrale konklusioner på følgende områder. Økonomi Ud af krisen Euroen Europa anno 2020 I det omfang det er relevant, bliver materialet nedbrudt på socio-demografiske variabler, sammenlignet med tidligere undersøgelser eller præsenteret med resultater på tværs af EU27. Det er håbet, at informationerne i rapporten vil udgøre et supplerende informationsmateriale for de mange diskussioner om danskernes forhold til EU og det europæiske samarbejde. Rapporten kan bidrage til at basere diskussionerne på et solidt grundlag. Denne rapport repræsenterer ikke Europa-Kommissionens holdninger. De fortolkninger og synspunkter, der bliver udtrykt i rapporten, repræsenterer alene forfatterens synspunkter. TNS Gallup A/S Synne Nygård Senior Research Executive 3

4 Kapitel 1 Økonomi I dette kapitel analyseres danskernes vurdering af den nuværende økonomiske situation i Danmark. Der sættes også fokus på danskernes forventninger til udviklingen i den økonomiske situation. Kapitlet danner baggrund for det efterfølgende kapitel, der omhandler danskeres holdninger til euroen og vejen ud af den finansielle krise, herunder EU's 2020 mål. Den nuværende situation Dette afsnit beskriver danskernes opfattelse af den nuværende situation på forskellige økonomiske områder samt nogle af deres forventninger til fremtiden. Figur 1.1 (QA4a) Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? Danskere og europæere generelt har en tendens til at vurdere situationer, der er langt væk fra deres egen hverdag som værende dårligere end den hverdag, de oplever tæt på. Af figur 1.1 ses at 70 % af danskere vurderer den verdensøkonomiske situation som værende dårlig. Til sammenligning opfattes Danmarks økonomiske situation kun som dårlig blandt 53 % af befolkningen. 4 ud af 5 danskere vurderer deres egen husstands økonomiske situation til at være god. Størst usikkerhed, både blandt danskere og det øvrige Europa, ses i forhold til ens personlige jobsituation, hvor henholdsvis 11 % og 17 % svarer ved ikke. 1 ud af 5 danskere beskriver sin husstands situation som en situation, der ikke tillader at lægge nogen planer for fremtiden, men tager én dag ad gangen. Situationen i Danmark er noget bedre end på EU niveau, hvor 1 ud af 3 tager én dag ad gangen. Samtidig er andelen, der tager en dag af gangen i Danmark, dog steget fra 16 % til 20 % fra maj til november i Denne stigning er en indikation af, at mange danskere ikke tror, at krisen er ovre endnu. 4

5 Forventninger til det kommende år Figur 1.2 (QA5) Hvad er dine forventninger til det kommende år? - Vil de næste 12 måneder blive bedre, dårligere eller det samme, når det gælder? Den økonomiske situation i Danmark Beskæftigelsessituationen i Danmark Din tilværelse i almindelighed Den økonomiske situation i EU Den verdensøkonomiske situation Den økonomiske situation i din husstand Din personlige jobsituation 24% 27% 26% 26% 22% 23% 38% 38% 35% 36% 35% 34% 34% 42% Mænd Kvinder Borgernes optimisme i forhold til den kommende tid er størst hvad angår den nationale økonomiske situation (jf. figur 1.2). Generelt ser mænd lidt mere positivt på de kommende 12 måneder end kvinder. Vedrørende de helt nære ting som husstandens økonomi og den personlige jobsituation er optimismen den samme blandt mænd og kvinder. For alle nævnte forhold gælder det, at danskerne har en forventning om stabilitet i forhold til den nuværende situation. Konklusioner Andelen af danskere, hvis husstands økonomiske situation kræver, at man tager en dag af gangen, er steget fra 16 % til 20 % fra maj til november i Denne stigning er en indikation af, at mange danskere ikke mener, at krisen endnu er ovre. 26 % mener, at deres husstands økonomiske situation bliver bedre i løbet af de næste 12 måneder, og generelt er der optimisme at spore både for de nære og lidt mere fjerne forhold. En meget lille andel tror, at tingene kan nå at blive dårligere endnu. 5

6 Kapitel 2 Ud af krisen Kapitel 2 belyser danskernes syn på den finansielle og økonomiske krise. Først analyseres den finansielle krises status. Herefter ses der nærmere på EU s rolle i den finansielle krise. Endelig analyseres initiativer for at bekæmpe krisen. Status på den finansielle krise Arbejdsmarkedets stabilitet, eller manglende stabilitet, er én indikator på den økonomiske krise. Langt de fleste danskere (56 %) mener dog, at krisens indvirkning på beskæftigelsen har toppet. Samtidig er andelen af danskere, der mener, at den økonomiske krises indvirkning på arbejdsmarkedet bliver værre endnu, steget fra maj (35 %) til november (39 %). Danskere er mindre pessimistiske end gennemsnittet i Europa, hvor knap halvdelen (48 %) mener, at det bliver værre endnu. EU's rolle i den finansielle krise Ud i fra deres kendskab til EU s prioriteringer synes godt halvparten af danskere (56 %), at EU går i den rigtige retning med hensyn til at afhjælpe den finansielle og økonomiske krise og tage fat på de nye internationale udfordringer. I Danmark er mænd (63 %) langt mere positive end kvinder (49 %) i denne henseende. Størst optimisme findes blandt aldersgruppen år (66 %) og blandt studerende (65 %). Gennemsnittet i EU ligger på 46 %. Følgerne af den finansielle og økonomiske krise opfattes som værende globale, idet danskerne mener, at G20 landene (25 %) bedst er i stand til at gribe effektivt ind over for følgerne af den finansielle og økonomiske krise. Herefter har 20 % af danskere størst tiltro til Den internationale Valutafond (IMF). Flere danske mænd (31 %) end kvinder (20 %) har tiltro til G20 landene i denne henseende, samtidig med at flere kvinder (17 %) end mænd (14 %), har tiltro til EU. På EU niveau opfattes den nationale regering (20 %) samt EU (23 %) i langt højere grad som bedst i stand til at gribe ind overfor følgerne af krisen. Når det kommer til EU's rolle i forhold til den økonomiske krise, mener 81 % af danskere, at EU burde spille en mere aktiv rolle i udviklingen af nye regler for det globale finansmarked. 54 % mener derudover, at EU har tilstrækkelig indflydelse og værktøjer til at forsvare Europas økonomiske interesser på verdensøkonomisk plan. Dette understreger danskernes holdning om, at den økonomiske krise må tackles på internationalt plan, og at EU er en relevant aktør i den sammenhæng. Danske mænd er generelt noget mere positive omkring EU s rolle end kvinder. Initiativer for at bekæmpe krisen Der findes forskellige muligheder for, hvordan man kan forbedre den europæiske økonomi. Danskeres top tre initiativer er at forbedre uddannelse og videreuddannelse (51 %), at gøre det lettere at etablere ny virksomhed (36 %), samt at nedbringe det offentlige underskud og den offentlige gæld (33 %). Denne top tre liste, inklusive den indbyrdes rangering, deler danskere med det samlede Europa. Det er interessant, at danskere og europæere samlet set ligger helt op ad hinanden, hvad angår prioriteringen af initiativer, der skal til for at kunne forbedre den europæiske økonomi. Danskere har nemlig i øvrigt en tendens til at adskille sig fra resten af Europa, når det kommer til EU s prioriteringer, i de tilfælde hvor der spørges mere bredt ind til dette. 6

7 Figur 2.1 QC6 For hvert af følgende udsagn bedes du fortælle, om du er fuldstændig enig, tilbøjelig til at være enig, tilbøjelig til at være uenig eller fuldstændig uenig. [Andel enig ] Selvom det kræver, at vi skal ofre noget lige nu, er vi nødt til at acceptere nogle reformer, som vil gavne de kommende generationer EU's medlemsstater burde arbejde mere sammen om at indføre foranstaltninger til afhjælpning af den økonomiske og finansielle krise Danmark har brug for flere reformer for at ruste sig til fremtiden Vi må ikke udskyde indførelsen af tiltag til at nedbringe statens underskud og gæld i Danmark 77% 77% 78% 76% 94% 89% 89% 87% Du er villig til at nedsætte din levestandard nu for at sikre en ordentlig levestandard for de kommende generationer 50% 65% Under en international økonomisk krise bør man øge statens underskud for at øge beskæftigelsen Indførelsen af tiltag til at nedbringe statens underskud og gæld i Danmark er ikke en prioritet i øjeblikket 42% 36% 41% 58% EU27 Danmark Figur 2.1 viser en række initiativer til at komme ud af den økonomiske krise og deres opbakning i Danmark og blandt gennemsnittet af EU medlemslande. 94 % af danskere er enige i, at selvom det kræver, at vi skal ofre noget lige nu, er vi nødt til at acceptere nogle reformer, som vil gavne de kommende generationer. 89 %, både i EU og i Danmark er videre enige i, at EU s medlemsstader burde arbejde mere sammen om at indføre foranstaltninger til afhjælpning af den økonomiske og finansielle krise. 7

8 Figur 2.2 QC7 Der diskuteres for tiden i de europæiske institutioner en række tiltag for at bekæmpe den nuværende økonomiske og finansielle krise. For hvert af disse tiltag vil jeg bede dig om at fortælle mig, om du tror, det vil være effektivt eller ej?[effektivt] Et stærkere økonomi- og finanspolitisk samarbejde imellem alle EU-landene Et stærkere økonomi- og finanspolitisk samarbejde imellem euro-landene EU kunne holde nøjere øje med de største finansielle virksomheder /de mest betydningsfulde internationale finanskoncerners aktiviteter EU kunne holde nøjere øje med, hvornår der bruges offentlige midler til at redde en bank eller finansieringsinstitution 62% 77% 80% 75% 74% 75% 69% 75% EU kunne spille en større rolle inden for regulering af finansielle serviceydelser 54% 71% EU27 Danmark Det er danskernes holdning, at der må igangsættes tiltag for at bekæmpe den nuværende økonomiske og finansielle krise. I særdeleshed tror danskere, at et stærkere samarbejde imellem alle EU-landene samt et stærkere samarbejde imellem euro-landene vil være effektivt i forhold til at skulle komme ud af krisen. Konklusioner Resultaterne i nærværende kapitel viser, at de fleste danskere tror, at den finansielle krise har toppet, mens der er mere spredte meninger med hensyn til hvem, der bedst kan afhjælpe de konsekvenser, den har affødt. Mange danskere tror på reformer her og nu, som vil gavne de kommende generationer, samtidig med et europæisk samarbejde om at indføre foranstaltninger til afhjælpning af den økonomiske og finansielle krise. 4 ud af 5 danskere mener, at et stærkere økonomisk- og finanspolitisk samarbejde imellem alle EU-landene vil være et effektivt tiltag for at bekæmpe den nuværende økonomiske og finansielle krise. 8

9 Kapitel 3 Euroen Kapitel 3 belyser euroen. Først analyseres hvad euroen betyder i forhold til EU. Herefter analyseres tilliden til europæiske institutioner, heriblandt Den Europæiske Centralbank samt holdningerne til fælles europæiske politikker såsom en fælles mønt, fælles udenrigspolitik, fælles forsvars- og sikkerhedspolitik samt udvidelse af EU. Endelig analyseres den europæiske integration med fokus på den økonomiske og monetære politik og euroens betydning for følgerne af den økonomiske krise. Euroens betydning og den Europæiske Centralbank EU's stærkeste konnotation i Danmark er det indre marked, i det 59 % siger, at de forbinder EU med frihed til at rejse, studere og arbejde overalt i EU. Dernæst følger associationerne ikke nok kontrol ved grænserne udadtil (42 %), fred (41 %) og bureaukrati (36 %). Ud i fra en liste med 14 karakteristika ved EU, opnår euroen en 9. plads (23 %). Euroen betyder mindre i forhold til EU i november 2010 end i maj 2010, hvor den lå på en 8. plads med en andel på 26 %. Den Europæiske Centralbank er centralbank for euroen, hvis hovedopgave består i at opretholde euroens købekraft og derved fastholde prisstabilitet i euro-området. Euro-området består af de 17 EU-lande, der siden 1999 har indført euroen. 66 % af danskerne har tillid til Den Europæiske Centralbank, mod 43 % på europæisk niveau. Til sammenligning har 67 % af danskerne tillid til Europa-Parlamentet, 61 % har tillid til Europa-Kommissionen, og 50 % har tillid til Rådet for Den Europæiske Union. Generelt er den andel, der har tillid til de nævnte europæiske institutioner, større i Danmark end gennemsnittet i EU. Der har længe været et flertal i Danmark imod en europæisk økonomisk og monetær union med én fælles mønt, euroen (55 % i maj 2010, og 53 % i november 2010). Et knapt flertal er også imod en fælles udenrigspolitik blandt EU's 27 medlemslande (49 %). En yderligere udvidelse af EU til at omfatte andre lande i fremtiden deler danskere mere lige over, idet 46 % er for en udvidelse, og 48 % er imod. Den klart største opbakning fra danskere får en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik blandt EU s medlemslande (67 % for). 9

10 Euroens rolle i europæisk integration Figur 3.1 QA21 Europæisk integration har haft fokus på forskellige spørgsmål i løbet af de sidste år. Efter din mening, hvilke aspekter burde der lægges vægt på af de europæiske institutioner i de kommende år for at styrke EU i fremtiden? Kampen mod kriminalitet Miljøpolitik Kampen mod klimaforandringer EU-borgeres grundlæggende rettigheder Immigrationspolitik Sundhedspolitik Den økonomiske og monetære politik Uddannelsespolitik Energipolitik Det indre marked Forsvarspolitik Udenrigspolitik Socialpolitik Forskningspolitik Forbrugerbeskyttelse Regional udviklingspolitik Transportpolitik Kulturpolitik Andet Ingen Ved ikke 34% 25% 20% 39% 23% 37% 33% 31% 30% 28% 37% 28% 25% 27% 24% 27% 15% 24% 18% 21% 16% 18% 23% 18% 14% 15% 18% 15% 12% 9% 7% 7% 8% 5% 1% 0% 1% 0% 5% 3% 44% 49% EU27 Danmark Det danske forbehold om euroen er regelmæssigt oppe og vende i de danske medier. Af figur 3.1 ses det, at euroen ikke er førsteprioritet set med danske øjne. 9 procent point skiller danskere fra EU gennemsnittet, hvad angår europæisk integrations fokus på den økonomiske og monetære politik. Blandt en liste på 18 aspekter de europæiske institutioner kan lægge vægt på i de kommende år for at styrke EU i fremtiden, havner euroen på en syvende plads i dansk sammenhæng. 10

11 Figur 3.2 QC4 Kan du fortælle mig, om du er fuldstændig enig, tilbøjelig til at være enig, tilbøjelig til at være uenig eller fuldstændig enig i følgende udsagn: Euroen har generelt mildnet følgerne af den økonomiske krise. Danskernes holdning til, om euroen generelt har mildnet følgerne af den økonomiske krise, er meget tæt på det europæiske gennemsnit (jf. figur 3.2). 42 % i Danmark, og 39 % i hele Europa, mener euroen har mildnet følgerne af den økonomiske krise. Konklusioner Set med danske øjne betyder EU langt mere end en fælles valuta. Danskere lægger mere vægt på det indre marked og åbne grænser, når de bliver bedt om at vurdere, hvad EU betyder for dem personligt. 66 % af danskerne har tillid til Den Europæiske Centralbank, hvis hovedopgave består i at opretholde euroens købekraft og derved fastholde prisstabilitet i euroområdet. 2 ud af 5 danskere er enige i, at euroen generelt har mildnet følgerne af den økonomiske krise, en holdning der ligger meget tæt op til gennemsnittet i EU. 11

12 Kapitel 4 Europa anno 2020 Kapitel 4 belyser danskernes holdninger til EU anno Først analyseres danskernes holdninger til EU s 2020 målsætninger. Herefter analyseres europæernes holdning til EU s fremtid. Endelig analyseres EU s prioriteringer i de kommende år. EU s 2020 målsætninger Figur 4.1 QB1 Synes du, at følgende målsætninger, der skal nås i EU inden 2020, er for ambitiøse, passende eller for uambitiøse?[for uambitiøse] Mindst 40 % af den yngre generation skal have en form for uddannelse Andelen af unge, der forlader skolesystemet uden eksamen, skal ned på 10 % Antallet af europæere, der lever i fattigdom, skal reduceres med en fjerdedel inden 2020 At øge andelen af vedvarende energi i EU med 20 % inden 2020 At nedbringe EU's drivhusgasudledning med mindst 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne inden 2020 Andelen af midler, der investeres i forskning og udvikling, skal øges til 3 % af den indtægt, der årligt produceres i EU At øge energieffektiviteten i EU med 20 % inden 2020 Tre fjerdedele af mænd og kvinder mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse 15% 24% 27% 23% 27% 16% 25% 17% 24% 18% 20% 14% 18% 14% 16% 43% EU Danmark EU s målsætning om, at mindst 40 % af den yngre generation skal have en form for uddannelse, er det 2020 mål i EU, som flest danskere finder for uambitiøst (43 %), se figur 4.1. Til sammenligning er gennemsnittet i EU, der synes dette mål er for uambitiøst, kun 15 %. Der er, ikke overraskende, stor afstand mellem danskere og gennemsnittet i EU, hvad angår energimæssige målsætninger, som reduktion af udledning af drivhusgasser og øgning af andele vedvarende energi. Danmark er en af EU-landenes energi pionerer, måske fordi Danmark på en række andre politiske områder befinder sig på et godt niveau. 12

13 EU s fremtid Figur 4.2 QA25 Ville du sige, at du er meget optimistisk, forholdsvis optimistisk, forholdsvis pessimistisk eller meget pessimistisk angående EU's fremtid? Danskerne er den nationalitet blandt europæere, der er mest optimistisk angående EU s fremtid (jf. figur 4.2). Andelen af optimistiske danskere ligger 17 procent point over EU gennemsnittet, med 76 % mod 59 %. Blandt de tre nationer, der er mindst optimistiske (<45 %), findes Grækenland og Portugal, to lande der har oplevet meget stærke følger af den økonomiske krise, samt Storbritannien, hvor en stigende andel af befolkningen har taget større afstand til EU de seneste år. 13

14 Prioriteringer Når vi taler om innovation, synes 76 % af danskerne, at EU skal prioritere at koncentrere forskningsindsatsen på nye problemområder som klimaforandringer, energieffektivitet og effektiv ressourceudnyttelse, en prioritering de deler med resten af EU s borgere. Når vi taler om unge, opfattes det at højne kvaliteten generelt på alle uddannelsesniveauer (81 %) samt det at få flere unge i arbejde (81 %), som lige vigtige prioriteringer for EU, set med danske øjne. På EU niveau, hvor der findes langt flere unge i ledighed, opnår indsatsområdet at få flere unge i arbejde en højere placering, dog meget tæt fulgt af at højne kvaliteten generelt på alle uddannelsesniveauer. Vedrørende internettet er det vigtigste set med danske og europæiske øjne at udbrede bredbåndsadgang til alle borgere i Europa (59 % i DK og 57 % i EU). Herudover ser danskere en fremtid i at udvikle nye internettjenester til borgerne (f.eks. e-forvaltning, onlinesundhedsydelser) (53 %), hvorpå man kan konkludere, at borger rettede internettjenester er kommet for at blive. På energiområdet ser danskere det at fremme brugen af vedvarende energikilder som første prioritet. Anden prioritet på energiområdet for EU bør være at nedbringe transportsektorens CO 2 - udledning. I det samlede EU, bliver det at yde finansiel støtte til små virksomheder og private husstande for at effektivisere deres energiforbrug, prioriteret lige meget. At udnytte mulighederne inden for grøn økonomi (f.eks. miljøteknologi, genbrug, vedvarende energi), bør ifølge den danske opinion (81 %) være EU's første prioritet overfor industrien. Dernæst bør der arbejdes på at ændre reglerne, så det bliver lettere at etablere og drive en virksomhed, særligt med vægt på de små og mellemstore virksomheder (70 %). Når vi taler om job og kompetencer, synes danskere at det at fremme uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder for alle i den erhvervsaktive alder ("livslang læring") bør være EU's første prioritet (82 %). Som anden prioritet bør EU arbejde med at hjælpe folk med at tilpasse sig til nye arbejdsforhold og eventuelt skifte karriere (69 %). De to initiativer opnår på europæisk niveau lige andele opbakning var EU's Fattigdomsår (Europæisk År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse). At sikre opretholdelsen af sociale sikrings- og pensionssystemer samt give bedre adgang til sundhedspleje (68 %), samt at bekæmpe diskrimination og hjælpe udsatte grupper (enlige forsørgere, ældre kvinder, minoriteter, romaerne, handicappede og hjemløse) (68 %) er ligevægtige prioriteringsområder vedrørende bekæmpelse af fattigdom i EU, set med danske øjne. Konklusioner Analysen viser danskeres opfattelse af EU s 2020 målsætninger. Danskerne synes generelt, at flere af EU s 2020 målsætninger er for uambitiøse. Samtidig er danskere den befolkning blandt EU medlemslande der er mest optimistiske overfor EU s fremtid sammen med Benelux-landene og nogle af landene i Østeuropa. 14

15 Technical specifications From November 11th to December 1st 2010, TNS Opinion & Social, a consortium created between TNS plc and TNS opinion, carried out the STANDARD EUROBAROMETER 74, on request of the EUROPEAN COMMISSION, Directorate-General Communication, Research and Speechwriting unit. The STANDARD EUROBAROMETER 74 covers the population of the respective nationalities of the European Union Member States, resident in each of the Member States and aged 15 years and over. The STANDARD EUROBAROMETER 74 has also been conducted in the four candidate countries (Croatia, Turkey, the Former Yugoslav Republic of Macedonia and Iceland) and in the Turkish Cypriot Community. In these countries, the survey covers the national population of citizens and the population of citizens of all the European Union Member States that are residents in these countries and have a sufficient command of the national languages to answer the questionnaire. The basic sample design applied in all states is a multi-stage, random (probability) one. In each country, a number of sampling points was drawn with probability proportional to population size (for a total coverage of the country) and to population density. In order to do so, the sampling points were drawn systematically from each of the "administrative regional units", after stratification by individual unit and type of area. They thus represent the whole territory of the countries surveyed according to the EUROSTAT NUTS II (or equivalent) and according to the distribution of the resident population of the respective nationalities in terms of metropolitan, urban and rural areas. In each of the selected sampling points, a starting address was drawn, at random. Further addresses (every Nth address) were selected by standard "random route" procedures, from the initial address. In each household, the respondent was drawn, at random (following the "closest birthday rule"). All interviews were conducted face-to-face in people's homes and in the appropriate national language. As far as the data capture is concerned, CAPI (Computer Assisted Personal Interview) was used in those countries where this technique was available. 15

16 ABBR. COUNTRIES INSTITUTES N INTERVIEWS FIELDWORK DATES POPULATION 15+ BE Belgium TNS Dimarso /11/ /12/ BG Bulgaria TNS BBSS /11/ /11/ CZ Czech Rep. TNS Aisa /11/ /11/ DK Denmark TNS Gallup DK /11/ /11/ DE Germany TNS Infratest /11/ /11/ EE Estonia Emor /11/ /11/ IE Ireland MRBI /11/ /11/ EL Greece TNS ICAP /11/ /11/ ES Spain TNS Demoscopia /11/ /11/ FR France T NS Sofres /11/ /11/ IT Italy TNS Infratest /11/ /11/ CY Rep. of Cyprus Synovate /11/ /11/ LV Latvia TNS Latvia /11/ /11/ LT Lithuania TNS Gallup Lithuania /11/ /11/ LU Luxembourg TNS ILReS /11/ /11/ HU Hungary TNS Hungary /11/ /11/ MT Malta MISCO /11/ /11/ NL Netherlands TNS NIPO /11/ /11/ Österreichisches Gallup- AT Austria /11/ /11/ Institut PL Poland TNS OBOP /11/ /11/ PT Portugal TNS EUROTESTE /11/ /11/ RO Romania TNS CSOP /11/ /11/ SI Slovenia RM PLUS /11/ /11/ SK Slovakia TNS AISA SK /11/ /11/ FI Finland TNS Gallup Oy /11/ /11/ SE Sweden TNS GALLUP /11/ /11/ UK United Kingdom TNS UK /11/ /11/ TOTAL /11/ /12/ EU27 IS Iceland Capacent /11/ /11/ Turkish Cypriot CY(tcc) Kadem /11/ /11/ Community HR Croatia Puls /11/ /11/ TR Turkey TNS PIAR /11/ /11/ Former Yugoslav MK TNS Brima /11/ /11/ Rep. of Macedonia TOTAL /11/ /12 / For each country a comparison between the sample and the universe was carried out. The Universe description was derived from Eurostat population data or from national statistics offices. For all countries surveyed, a national weighting procedure, using marginal and intercellular weighting, was carried out based on this Universe description. In all countries, gender, age, region and size of locality were introduced in the iteration procedure. For international weighting (i.e. EU averages), TNS Opinion & Social applies the official population figures as provided by EUROSTAT or national statistic offices. The total population figures for input in this post-weighting procedure are listed above. Readers are reminded that survey results are estimations, the accuracy of which, everything being equal, rests upon the sample size and upon the observed percentage. With samples of about 1,000 interviews, the real percentages vary within the following confidence limits: Observed percentages 10% or 90% 20% or 80% 30% or 70% 40% or 60% 50% Confidence limits ± 1.9 points ± 2.5 points ± 2.7 points ± 3.0 points ± 3.1 points 16

17 Spørgeskema A Projektnummer ( ) EB74.1 A B Landekode ( ) EB74.1 B C Vores undersøgelsesnummer ( ) EB74.1 C D Interviewnummer ( ) EB74.1 D E Split sample (117) A 1 B 2 EB73.5 E PUNKT 28 STILLES KUN I TYRKIET PUNKT 29 STILLES KUN I KROATIEN PUNKT 30 STILLES KUN I DET TYRKISK-CYPRIOTISKE SAMFUND PUNKT 31 STILLES KUN I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN PUNKT 32 STILLES KUN I ISLAND Q1 Hvad er din nationalitet? Nævn venligst det eller de lande, der passer. 17

18 (FLERE SVAR MULIGT) ( ) Belgien 1, Danmark 2, Tyskland 3, Grækenland 4, Spanien 5, Frankrig 6, Irland 7, Italien 8, Luxembourg 9, Nederlandene 10, Portugal 11, Storbritannien, Nordirland 12, Østrig 13, Sverige 14, Finland 15, Cypern (Syd) 16, Tjekkiet 17, Estland 18, Ungarn 19, Letland 20, Litauen 21, Malta 22, Polen 23, Slovakiet 24, Slovenien 25, Bulgarien 26, Rumænien 27, 28, 29, 30, 31, 32, Andre lande 33, Ved ikke 34, EB74.1 Q1 TREND MODIFIED HVIS ANDRE eller VED IKKE AFSLUTTES INTERVIEWET QA1 I det store hele, er du så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse? Er du...? (LÆS OP) (172) Meget tilfreds 1 Nogenlunde tilfreds 2 Ikke særlig tilfreds 3 18

19 Overhovedet ikke tilfreds 4 Ved ikke 5 EB73.5 QA1 QA2 Når du er sammen med venner eller familie, vil du sige, at du ofte, indimellem eller aldrig diskuterer? (ET SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Ofte Indimellem Aldrig Ved ikke (173) 1 Indenrigspolitiske spørgsmål Europæiske politiske (174) spørgsmål (175) 3 Lokalpolitiske spørgsmål EB73.4 QA2 QA3 Når du personligt holder stærkt på en mening, prøver du så nogensinde at overtale venner, familie eller arbejdskolleger til at gå ind for den samme mening? Sker dette? (LÆS OP) (176) Ofte 1 Af og til 2 Sjældent 3 Aldrig 4 Ved ikke 5 EB73.4 QA3 QA4a STILLES IKKE TIL CY(tcc) - CY(tcc) GÅ TIL QA4b QA4a Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? (VIS KORT MED SKALA - KUN ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Meget god Ret god Ret dårlig Meget dårlig Ved ikke (177) 1 Den økonomiske situation i (VORES 19

20 (178) (179) (180) (181) (182) LAND) 2 Europas økonomiske situation 3 Den verdensøkonomisk e situation 4 Din personlige jobsituation 5 Din husstands økonomiske situation 6 Beskæftigelsessitu ationen i (VORES LAND) EB73.5 QA2 (1+4-6) + EB73.4 QA4a (2-3) TREND MODIFIED QA4b STILLES KUN TIL CY(tcc) - ANDRE GÅ TIL QA5a QA4b 1 (183) (184) (185) (186) (187) (188) EB73.4 QA4b TREND MODIFIED QA5a STILLES IKKE TIL CY (TCC) - CY(tcc) GÅ TIL QA5b QA5a Hvad er dine forventninger til det kommende år? - Vil de næste 12 måneder blive bedre, dårligere eller det samme, når det gælder? 20

21 (ET SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Bedre Dårligere Det samme Ved ikke (189) 1 Din tilværelse i almindelighed Den økonomiske situation i (190) (VORES LAND) 3 Den økonomiske situation i (191) din husstand 4 Beskæftigelsessituationen i (192) (VORES LAND) (193) 5 Din personlige jobsituation Den økonomiske situation i (194) EU (195) 7 Den verdensøkonomiske situation EB73.5 QA3 (1-5) + EB73.4 QA6a (6-7) TREND MODIFIED QA5b STILLES KUN TIL CY(tcc) - ANDRE GÅ TIL QA6a1 QA5b (196) (197) (198) (199) (200) (201) (202) EB73.4 QA6b TREND MODIFIED QA6a1 OG QA7a1 STILLES IKKE TIL CY(tcc) - CY(tcc) GÅ TIL QA6b1 - QA6a1 OG QA7a1 STILLES KUN TIL SPLIT A - SPLIT B GÅ TIL QA6a2 21

22 QA6a 1 Hvad mener du er de to vigtigste problemstillinger, (VORES LAND) står overfor lige nu? (VIS KORT - LÆS OP - MAX. 2 SVAR) ( ) Kriminalitet 1, Den økonomiske situation 2, Stigende priser/inflation 3, Skat 4, Arbejdsløshed 5, Terrorisme 6, Forsvars-/udenrigspolitik 7, Boligforhold 8, Indvandring 9, Sundhedssystemet 10, Uddannelsessystemet 11, Pensioner 12, Miljøet 13, Energi 14, Andet - (LÆS IKKE OP) 15, Ingen (LÆS IKKE OP) 16, Ved ikke 17, EB73.4 QA7a TREND MODIFIED (SPLIT ADDED) QA7a 1 Og hvad synes du selv er de 2 største problemer, du står over for i øjeblikket? (VIS KORT - LÆS OP - MAX. 2 SVAR) ( ) Kriminalitet 1, Den økonomiske situation 2, Stigende priser/inflation 3, Skat 4, Arbejdsløshed 5, Terrorisme 6, Forsvars-/udenrigspolitik 7, Boligsituation 8, Indvandring 9, Sundhedssystemet 10, Uddannelsessystemet 11, Pension/efterløn 12, Miljøet 13, Energi 14, Andet (LÆS IKKE OP) 15, 22

23 Ingen (LÆS IKKE OP) 16, Ved ikke 17, EB73.4 QA8a TREND MODIFIED (SPLIT ADDED) QA6a2 OG QA7a2 STILLES IKKE TIL CY(tcc) - CY(tcc) GÅ TIL QA6b1 - QA6a2 OG QA7a2 STILLES KUN TIL SPLIT B - SPLIT A GÅ TIL QA8 QA6a 2 Hvad mener du er de to vigtigste problemstillinger, (VORES LAND) står over for lige nu? (VIS KORT - LÆS OP - HØJST 2 SVAR) ( ) Kriminalitet 1, Den økonomiske situation 2, Stigende priser/inflation 3, Skat 4, Arbejdsløshed 5, Terrorisme 6, (VORES LANDS) indflydelse udadtil 7, Statsgælden 8, Indvandring 9, Sundhedssystemet 10, Uddannelsessystemet 11, Pension/efterløn 12, Miljø 13, Energiforsyning 14, Klimaforandringer 15, Andet (LÆS IKKE OP) 16, Ingen (LÆS IKKE OP) 17, Ved ikke 18, NEW QA7a 2 Og hvad synes du selv er de 2 største problemer, du står overfor i øjeblikket? (VIS KORT - LÆS OP - MAX. 2 SVAR) ( ) Kriminalitet 1, Den økonomiske situation 2, Stigende priser/inflation 3, Skat 4, Arbejdsløshed 5, Terrorisme 6, (VORES LAND)s indflydelse udadtil 7, 23

24 Privat gæld 8, Indvandring 9, Sundhedssystemet 10, Uddannelsessystemet 11, Pension/efterløn 12, Miljø 13, Energiudgifter 14, Klimaforandringer 15, Andet (LÆS IKKE OP) 16, Ingen (LÆS IKKE OP) 17, Ved ikke 18, NEW QA6b1 OG QA7b1 STILLES KUN TIL CY(tcc) - ANDRE GÅ TIL QA8 - QA6b1 OG QA7b1 STILLES KUN TIL SPLIT A - SPLIT B GÅ TIL QA6b2 QA6b 1 ( ) 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, EB73.4 QA7b TREND MODIFIED (SPLIT ADDED) QA7b 1 24

25 ( ) 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, EB73.4 QA8b TREND MODIFIED (SPLIT ADDED) QA6b2 OG QA7b2 STILLES KUN TIL CY(tcc) ANDRE GÅ TIL QA8 - QA6b2 OG QA7b2 STILLES KUN TIL SPLIT B - SPLIT A GÅ TIL QA8 QA6b 2 ( ) 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 25

26 18, NEW QA7b 2 ( ) 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, NEW STILLES TIL ALLE QA8 Hvad synes du er de 2 største problemer, som EU står overfor i øjeblikket? (VIS KORT - LÆS OP - HØJST 2 SVAR) ( ) Kriminalitet 1, Den økonomiske situation 2, Stigende priser/inflation 3, Skat 4, Arbejdsløshed 5, Terrorisme 6, EU's indflydelse udadtil 7, EU-landenes offentlige finanser 8, Indvandring 9, 26

27 Sundhedssystemet 10, Uddannelsessystemet 11, Pension/efterløn 12, Miljø 13, Energiforsyning 14, Klimaforandringer 15, Andet (LÆS IKKE OP) 16, Ingen (LÆS IKKE OP) 17, Ved ikke 18, NEW QA9a OG QA10a STILLES KUN TIL IS, MK, TR OG HR CY(tcc) GÅ TIL QA9b - EU27 GÅ TIL QA10c QA9a (361) EB73.4 QA9b QA10 a (362) EB73.4 QA10b QA9b OG QA10b STILLES KUN TIL CY(tcc) EU27 GÅ TIL QA10c - ANDRE GÅ TIL QA11a QA9b (363) EB73.4 QA9c 27

28 QA10 b (364) EB73.4 QA10c QA10c STILLES KUN TIL EU27 - CY(tcc) GÅ TIL QA11b - ANDRE GÅ TIL QA11a QA10 c Alt taget i betragtning mener du så, at (VORES LAND) har haft fordel eller ej af sit medlemskab af EU? (365) Har haft fordel 1 Har ikke haft fordel 2 Ved ikke 3 EB73.4 QA10a QA11a STILLES IKKE I CY(tcc) - CY (tcc) GÅ TIL QA11b QA11 a Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt går i den rigtige eller i den forkerte retning i? (ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Tingene går i den rigtige retning Tingene går i den forkerte retning Hverken det ene eller det andet (LÆS IKKE OP) Ved ikke (366) 1 (VORES LAND) (367) 2 EU EB73.4 QA13a TREND MODIFIED QA11b STILLES KUN TIL CY(tcc) - ANDRE GÅ TIL QA12a QA11 b 28

29 (368) (369) EB73.4 QA13b TREND MODIFIED STILLES TIL ALLE QA12 a Jeg vil gerne spørge dig, hvor meget tillid du har til visse institutioner. Fortæl mig venligst for hver af følgende institutioner, om du er tilbøjelig til at have tillid til eller tilbøjelig til ikke at have tillid til den. (ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Tilbøjelig til at have tillid til Tilbøjelig til ikke at have tillid til Ved ikke (370) 1 Pressen (371) 2 Radioen (372) 3 TV (373) 4 Internettet Det (NATIONALITET) retssystem (374) (375) 6 Politiet (376) 7 Militæret (377) 8 Religiøse institutioner EB72.4 QA10 (items 1-5, 7) + EB69.2 QA12 (item 6) + EB68.1 QA8 (item 8) TREND MODIFIED QA12 b Og hvad med følgende institutioner? Fortæl mig venligst, om du er tilbøjelig til at have tillid til dem eller til ikke at have tillid til dem. (ET SVAR PR. LINJE) 29

30 (LÆS OP) Tilbøjelig til at have tillid til Tilbøjelig til ikke at have tillid til Ved ikke (378) 1 Fagforeninger (379) 2 Store virksomheder (380) 3 Politiske partier Den (NATIONALITET) regering (381) 5 Det (NATIONALITET) parlament, Folketinget (382) (383) 6 EU (384) 7 FN (385) 8 Små virksomheder/smv'er EB73.4 QA14 (items 3-7) + EB68.1 QA8 (item 1) + EB64.2 QA7 (item 2) TREND MODIFIED QA13 Generelt set, hvilket image har EU for dig: Meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt eller meget negativt? (KUN ÉT SVAR) (386) Meget positivt 1 Ret positivt 2 Neutralt image 3 Ret negativt image 4 Meget negativt image 5 Ved ikke 6 EB73.4 QA15 QA14 Hvad betyder EU for dig personligt? (VIS KORT - LÆS OP - FLERE SVAR MULIGT - ROTERES FRA TOP TIL BUND/FRA BUND TIL TOP) ( ) Fred 1, Økonomisk velstand 2, Demokrati 3, Social sikkerhed 4, Frihed til at rejse, studere og arbejde overalt i EU 5, Kulturel mangfoldighed 6, Mere at skulle have sagt i verden 7, Euroen 8, 30

31 Arbejdsløshed 9, Bureaukrati 10, Spild af penge 11, Tab af vores kulturelle identitet 12, Mere kriminalitet 13, Ikke nok kontrol ved grænserne udadtil 14, Andet (LÆS IKKE OP) 15, Ved ikke 16, EB73.4 QA16 QA15 Kan du for hvert af følgende ord fortælle mig, om det meget godt, forholdsvis godt, forholdsvis dårligt eller meget dårligt beskriver den opfattelse, du har af EU? (VIS KORT MED SKALA - KUN ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Beskrive r meget godt Beskriver forholdsvis godt Beskriver forholdsvis dårligt Beskriver meget dårligt Ved ikke (403) 1 Moderne (404) 2 Demokratisk (405) 3 Beskyttende (406) 4 Ineffektiv (407) 5 Teknokratisk EB70.1 QD15 TREND MODIFIED QA16 Har du hørt om...? (LÆS OP) Ja Nej Ved ikke (408) 1 Europa-Parlamentet (409) 2 Europa-Kommissionen (410) 3 Rådet for Den Europæiske Union (411) 4 Den europæiske Centralbank EB73.4 QA17 TREND MODIFIED QA17 Fortæl mig venligst for hver af følgende europæiske institutioner, om du er tilbøjelig til at have tillid til eller tilbøjelig til ikke at have tillid til den. (ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Tilbøjelig til at have tillid til dem Tilbøjelig til ikke at have tillid til dem Ved ikke 31

32 (412) 1 Europa-Parlamentet (413) 2 Europa-Kommissionen (414) 3 Rådet for Den Europæiske Union (415) 4 Den europæiske Centralbank EB73.4 QA18 TREND MODIFIED QA18 Kan du for hvert af følgende udsagn om EU fortælle mig, om du mener, at det passer eller ikke passer...? (ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP - ROTER) Passer Passer ikke Ved ikke 1 EU består i øjeblikket af 27 medlemslande (416) 2 Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne i de enkelte (417) medlemslande (418) 3 Schweiz er medlem af EU EB73.4 QA19 TREND MODIFIED QA19 Hvad er din mening om følgende udsagn? Fortæl mig venligst for hvert udsagn, om du er for eller imod. (ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP - ROTER) For Imod Ved ikke (419) (420) (421) (422) 1 En europæisk økonomisk og monetær union med én fælles mønt, euroen 2 En fælles udenrigspolitik blandt EU's 27 medlemslande 3 En yderligere udvidelse af EU til at omfatte andre lande i fremtiden 4 En fælles forsvars- og sikkerhedspolitik blandt EU s medlemslande EB73.4 QA20 (items 1-3 ) + EB70.1 QA27 (item 4) TREND MODIFIED QA20 For hvert af følgende lande ville du da være for eller imod, at det blev medlem af EU? 32

33 (KUN ET SVAR PR. LINJE) (LÆS OP - ROTÉR) For Imod Ved ikke (423) 1 Bosnien-Herzegovina (424) 2 Serbien (425) 3 Montenegro (426) 4 Kosovo Den tidligere jugoslaviske republik (427) Makedonien (428) 6 Kroatien (429) 7 Albanien (430) 8 Tyrkiet (431) 9 Ukraine (432) 10 Schweiz (433) 11 Norge (434) 12 Island EB69.2 QA44 QA21 Europæisk integration har haft fokus på forskellige spørgsmål i løbet af de sidste år. Efter din mening, hvilke aspekter burde der lægges vægt på af de europæiske institutioner i de kommende år for at styrke EU i fremtiden? (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - MAX 5 SVAR) ( ) Det indre marked 1, Kulturpolitik 2, Udenrigspolitik 3, Forsvarspolitik 4, Immigrationspolitik 5, Uddannelsespolitik 6, Miljøpolitik 7, Energipolitik 8, Regional udviklingspolitik 9, Forskningspolitik 10, Sundhedspolitik 11, Socialpolitik 12, Kampen mod kriminalitet 13, Kampen mod klimaforandringer 14, Transportpolitik 15, Forbrugerbeskyttelse 16, EU-borgeres grundlæggende rettigheder 17, Den økonomiske og monetære politik 18, Andet (LÆS IKKE OP) 19, Ingen (LÆS IKKE OP) 20, Ved ikke 21, 33

34 EB73.4 QA21 TREND MODIFIED QA22 and QA23 STILLES KUN I EU27 - ØVRIGE GÅ TIL QA24a QA22 Mener du, at beslutninger inden for hvert af følgende områder burde blive truffet af den (NATIONALITET) regering eller i fællesskab inden for EU? (ET SVAR PR. LINJE) (LÆS OP - ROTÉR) Den (NATIONALI TET) regering I fællesskab i EU Ved ikke (456) 1 Bekæmpelse af kriminalitet (457) 2 Skattespørgsmål (458) 3 Bekæmpelse af arbejdsløshed (459) 4 Kampen mod terrorisme (460) 5 Forsvars- og udenrigspolitik (461) 6 Indvandring (462) 7 Uddannelsessystemet (463) 8 Pensionsspørgsmål (464) 9 Beskyttelse af miljøet EB73.4 QA22 QA23 Mener du, at beslutninger inden for hvert af følgende områder burde blive truffet af den (NATIONALITET) regering eller i fællesskab inden for EU? (ET SVAR PR. LINJE) (LÆS OP - ROTER RÆKKEFØLGE) Den (NATIONALI TET) regering I fællesskab i EU Ved ikke (465) 1 Sundhed (466) 2 Landbrugs- og fiskeripolitik (467) 3 Forbrugerbeskyttelse (468) 4 Videnskabelig og teknologisk forskning Støtte til regioner i økonomiske (469) vanskeligheder (470) 6 Energi (471) 7 Transport

35 (472) 8 Kampen mod inflation (473) 9 Økonomisk vækst (474) 10 Nedbringelse af den offentlige gæld (475) 11 Reformer og overvågning af den finansielle sektor EB73.4 QA23 TREND MODIFIED QA24a STILLES IKKE TIL CY (tcc) - CY (tcc) GÅ TIL QA24b QA24 a Er du tilbøjelig til at være enig eller tilbøjelig til at være uenig i hvert af følgende udsagn? (ET SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) Tilbøjelig til at være enig Tilbøjelig til at være uenig Ved ikke (476) 1 Jeg forstår, hvordan EU fungerer I EU bliver der taget godt hensyn til (VORES LAND)s interesser (477) 3 Jeg føler mig mere tryg, fordi (VORES LAND) er medlem af EU (478) (479) 4 Min stemme tæller i EU (480) 5 Min stemme tæller i (VORES LAND) EU's stemme tæller i international (481) sammenhæng EB73.4 QA25 (items 1-2) + EB71.3 QA12a (items 4-5) + EB69.2 QA15a (item 3) TREND MODIFIED QA24 b QA24b STILLES KUN TIL CY(tcc) - ANDRE GÅ TIL QA (482) (483) (484) (485)

36 EB73.4 QA25 (item 1) + EB71.3 QA12b (items 2-4) TREND MODIFIED QA25 STILLES KUN I EU27 - ANDRE GÅ TIL QA26 QA25 Ville du sige, at du er meget optimistisk, forholdsvis optimistisk, forholdsvis pessimistisk eller meget pessimistisk angående EU's fremtid? (KUN ÉT SVAR) (486) Meget optimistisk 1 Forholdsvis optimistisk 2 Forholdsvis pessimistisk 3 Meget pessimistisk 4 Ved ikke 5 EB73.4 QA26 STILLES TIL ALLE QA26 Ud fra følgende liste, hvilke tre værdier er så vigtigst for dig personligt? (VIS KORT - LÆS OP - MAX. 3 SVAR) ( ) Retssamfundet 1, Respekten for menneskeliv 2, Menneskerettigheder 3, Individuel frihed 4, Demokrati 5, Fred 6, Lige rettigheder for alle 7, Solidaritet, at støtte andre 8, Tolerance 9, Religion 10, Selvrealisering 11, Respekt for andre kulturer 12, Ingen af disse (LÆS IKKE OP) 13, Ved ikke 14, EB72.4 QD7 QA27 Hvilke tre af følgende værdier repræsenterer bedst EU? (VIS KORT - LÆS OP - MAX. 3 SVAR) 36

37 ( ) Retssamfundet 1, Respekten for menneskeliv 2, Menneskerettigheder 3, Individuel frihed 4, Demokrati 5, Fred 6, Lige rettigheder for alle 7, Solidaritet, at støtte andre 8, Tolerance 9, Religion 10, Selvrealisering 11, Respekt for andre kulturer 12, Ingen af disse (LÆS IKKE OP) 13, Ved ikke 14, EB72.4 QD8 EUROPA 2020 For at komme godt ud af den finansielle og økonomiske krise og tage fat på de nye internationale udfordringer har EU formuleret strategien "Europa 2020". Strategien opstiller en række målsætninger. Dem skal vi tale om nu. QB OG QC STILLES KUN TIL EU27 ANDRE GÅ TIL QD1 QB1 Synes du, at følgende målsætninger, der skal nås i EU inden 2020, er for ambitiøse, passende eller for uambitiøse? (VIS KORT MED SKALA - KUN ÉT SVAR PR. LINJE) (LÆS OP) For ambitiøst Tilpas For uambitiøst Ved ikke (535) (536) (537) 1 Tre fjerdedele af mænd og kvinder mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse 2 Andelen af midler, der investeres i forskning og udvikling, skal øges til 3 % af den indtægt, der årligt produceres i EU 3 At nedbringe EU's drivhusgasudledning med mindst 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne inden

38 (538) (539) (540) (541) (542) 4 At øge andelen af vedvarende energi i EU med 20 % inden At øge energieffektiviteten i EU med 20 % inden Andelen af unge, der forlader skolesystemet uden eksamen, skal ned på 10 % 7 Mindst 40 % af den yngre generation skal have en form for uddannelse 8 Antallet af europæere, der lever i fattigdom, skal reduceres med en fjerdedel inden 2020 EB73.4 QC2 TREND MODIFIED QB2a Når vi taler om innovation, hvilke områder synes du så, at EU skal prioritere? Først? (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - KUN ÉT SVAR) (543) Koncentrere forskningsindsatsen på nye problemområder som klimaforandringer, energieffektivitet og effektiv ressourceudnyttelse 1 Fremme samarbejdet mellem forskere 2 Øge den finansielle støtte til forskningsområdet 3 Ved ikke 4 NEW QB2b Og derefter? (VIS KORT - LÆS OP - ROTERES - FLERE SVAR MULIGT) ( ) Koncentrere forskningsindsatsen på nye problemområder som klimaforandringer, energieffektivitet og effektiv ressourceudnyttelse 1, Fremme samarbejdet mellem forskere 2, Øge den finansielle støtte til forskningsområdet 3, Ved ikke 4, NEW QB3a Når vi taler om unge, hvilke områder synes du så, at EU skal prioritere? Først? 38

39 (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - KUN ÉT SVAR) (548) Opfordre studerende til at studere i et andet EU-land 1 Højne kvaliteten generelt på alle uddannelsesniveauer 2 Få flere unge i arbejde 3 Ved ikke 4 NEW QB3b Og derefter? (VIS KORT - LÆS OP - ROTERES - FLERE SVAR MULIGT) ( ) Opfordre studerende til at studere i et andet EU-land 1, Højne kvaliteten generelt på alle uddannelsesniveauer 2, Få flere unge i arbejde 3, Ved ikke 4, NEW QB4a Når vi taler om internettet, hvilke områder synes du så, at EU skal prioritere? Først? (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - KUN ÉT SVAR) (553) Udvikle nye internettjenester til borgerne (f.eks. e-forvaltning, onlinesundhedsydelser) 1 Styrke forbrugernes tillid til e-handel (det at købe varer og tjenesteydelser over nettet) 2 Udbrede bredbåndsadgang til alle borgere i Europa 3 Ved ikke 4 NEW QB4b Og derefter? (VIS KORT - LÆS OP - ROTERES - FLERE SVAR MULIGT) ( ) Udvikle nye internettjenester til borgerne (f.eks. e-forvaltning, onlinesundhedsydelser) 1, 39

40 Styrke forbrugernes tillid til e-handel (det at købe varer og tjenesteydelser over nettet) 2, Udbrede bredbåndsadgang til alle borgere i Europa 3, Ved ikke 4, NEW QB5a Når vi taler om energi, hvilke områder synes du så, at EU skal prioritere? Først? (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - KUN ÉT SVAR) (558) At nedbringe transportsektorens CO2-udledning (kuldioxid) 1 At yde finansiel støtte til små virksomheder og private husstande for at effektivisere deres energiforbrug 2 At fremme brugen af vedvarende energikilder 3 Ved ikke 4 NEW QB5b Og derefter? (VIS KORT - LÆS OP - ROTERES - FLERE SVAR MULIGT) ( ) At nedbringe transportsektorens CO2-udledning (kuldioxid) 1, At yde finansiel støtte til små virksomheder og private husstande for at effektivisere deres energiforbrug 2, At fremme brugen af vedvarende energikilder 3, Ved ikke 4, NEW QB6a Når vi taler om industrien, hvilke områder synes du så, at EU skal prioritere? Først? (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - KUN ÉT SVAR) At ændre reglerne, så det bliver lettere at etablere og drive en virksomhed, særligt med vægt på de små og mellemstore virksomheder (563) 1 At omstrukturere de industrier, hvor det går dårligt 2 At udnytte mulighederne inden for grøn økonomi (f.eks. miljøteknologi, genbrug, vedvarende energi) 3 40

41 Ved ikke 4 NEW QB6b Og derefter? (VIS KORT - LÆS OP - ROTERES - FLERE SVAR MULIGT) ( ) At ændre reglerne, så det bliver lettere at etablere og drive en virksomhed, særligt med vægt på de små og mellemstore virksomheder 1, At omstrukturere de industrier, hvor det går dårligt 2, At udnytte mulighederne inden for grøn økonomi (f.eks. miljøteknologi, genbrug, vedvarende energi) 3, Ved ikke 4, NEW QB7a Når vi taler om job og kompetencer, hvilke områder synes du så, at EU skal prioritere? Først? (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - KUN ÉT SVAR) (568) At hjælpe folk med at tilpasse sig til nye arbejdsforhold og eventuelt skifte karriere 1 At værne om borgernes ret til at bo og arbejde i et andet EU-land 2 At fremme udannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder for alle i den erhvervsaktive alder ("livslang læring") 3 Ved ikke 4 NEW QB7b Og derefter? (VIS KORT - LÆS OP - ROTERES - FLERE SVAR MULIGT) ( ) At hjælpe folk med at tilpasse sig til nye arbejdsforhold og eventuelt skifte karriere 1, At værne om borgernes ret til at bo og arbejde i et andet EU-land 2, At fremme udannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder for alle i den erhvervsaktive alder ("livslang læring") 3, Ved ikke 4, 41

42 NEW QB8a Når vi taler om fattigdom, hvilke områder synes du så, at EU skal prioritere? Først? (VIS KORT - LÆS OP - ROTER - KUN ÉT SVAR) (573) At tilbyde innovative uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder til de svageste grupper 1 At sikre opretholdelsen af sociale sikrings- og pensionssystemer samt give bedre adgang til sundhedspleje 2 At bekæmpe diskrimination og hjælpe udsatte grupper (enlige forsørgere, ældre kvinder, minoriteter, romaerne, handicappede og hjemløse) 3 Ved ikke 4 NEW QB8b Og derefter? (VIS KORT - LÆS OP - ROTERES - FLERE SVAR MULIGT) ( ) At tilbyde innovative uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder til de svageste grupper 1, At sikre opretholdelsen af sociale sikrings- og pensionssystemer samt give bedre adgang til sundhedspleje 2, At bekæmpe diskrimination og hjælpe udsatte grupper (enlige forsørgere, ældre kvinder, minoriteter, romaerne, handicappede og hjemløse) 3, Ved ikke 4, NEW QB9 Ud fra dit kendskab til EU's prioriteringer, synes du så, at EU går i den rigtige eller den forkerte retning med hensyn til at afhjælpe den finansielle og økonomiske krise og tage fat på de nye internationale udfordringer? (KUN ET SVAR) (578) I den rigtige retning 1 I den forkerte retning 2 Hverken eller (LÆS IKKE OP) 3 Ved ikke 4 NEW 42