Forventningers betydning for behandlingseffekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forventningers betydning for behandlingseffekt"

Transkript

1 Forventningers betydning for behandlingseffekt Et kvalitativt interviewstudie med fokus på Non-specific Chronic Low Back Pain patienters oplevelser En professionsbacheloropgave udarbejdet af: Sandra Adzersen og Giau Trinh, Fys 711, Fysioterapeutuddannelsen Odense, University College Lillebælt Intern vejleder: Hanne Møller, Fysioterapeutuddannelsen Odense, University College Lillebælt. Afleveret: torsdag d. 8. januar 2015

2 Antal anslag fra importerede tekstbokse: Antal anslag: Antal ord resume: 305 Antal ord abstract: 369 Bilag: 7 Vi vil gerne takke følgende personer for god hjælp i forbindelse med vores opgave: Intern vejleder: Hanne Ringgaard Møller, fysioterapeut, lektor ved UCL Ekstern vejleder: Vibeke Grandt, fysioterapeut, specialist i pædiatrisk fysioterapi, cand.scient.san. Irene Stegemejer, fysioterapeut og klinisk vejleder på Rygcentret. De fire informanter, der delte deres oplevelser og meninger med os. Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den/de studerendes egne synspunkter Jeg/vi giver hermed tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af at opgaven bedømmes bestået, kan den således stilles til rådighed for interesserede

3 Resumé Titel: Forventningers betydning for behandlingseffekt - Et kvalitativt interviewstudie med fokus på Non-specific Chronic Low Back Pain patienters oplevelser Forfattere: Sandra Adzersen og Giau Trinh Skole: University College Lillebælt Intern vejleder: Hanne Møller Ekstern vejleder: Vibeke Grandt Kontaktperson: Giau Trinh, tgtr@stud.ucl.dk Baggrund: Non-specific Chronic Low Back Pain patienter er en kompleks gruppe, som mange fysioterapeuter har svært ved at hjælpe. Grundet sygdommens kompleksitet, der skal ses som et samspil mellem fysiske, psykiske og sociale faktorer, er der sparsom evidens bag behandlinger til denne patientgruppe. Det resulterer ofte i at disse patienter får et langt udredelses- og behandlingsforløb. Med et langt sygdomsforløb, får patienterne nogle erfaringer og forventninger med sig, som kan have betydning for deres behandling. Formål: Vi vil undersøge hvilke forventninger Non-specific Chronic Low Back Pain patienter har til behandlingen på Rygcentret, den kognitive funktionelle terapi, finde baggrund for forventningerne, samt hvilken betydning forventningerne har for behandlingseffekt. Metode: Vi anvender en kvalitativ forskningsmetode, hvor semistrukturerede dybdegående interviews belyser projektets formål. Interviewene blev lydoptaget, herefter transskriberet, analyseret og meningskondenseret. Bandrua, Antonovsky, forventningsteorier og smertepsykologi blev benyttet for at understøtte vores resultater. Konklusion: Patienter med Non-specific Low Back Pain har forskellige forventninger til behandlingen, både positive og negative. Disse stammer fra tidligere oplevelser og erfaringer, som de har erhvervet sig gennem mødet med sundhedsvæsenet og deres omgangskreds. Forventningerne har betydning for behandlingseffekt, hvilket gør, at fysioterapeuter, der arbejder med denne patientgruppe, må have klarlagt patienternes forventninger.

4 Perspektivering: Forventninger har stor betydning for behandlingseffekt. For at få størst udbytte af behandling af denne patientgruppe, er det udover forventninger, vigtigt at inddrage den kognitive funktionelle tilgang. Fysioterapeuterne bør være bevidste om egne forventninger og afstemme disse med patienternes, da det kan være med til at fjerne fordomme og negative forventninger. Nøgleord: Forventning, erfaring, Non-specific Chronic Low Back Pain, self-efficacy, kognitiv-funktionel tilgang, oplevelse af sammenhæng, placeboeffekt, smerteoplevelse.

5 Abstract Title: The importance of patients expectations of the effect of their treatment a qualitative study based on the experiences of four patients with Non-specific Chronic Low Back Pain. Writers: Sandra Adzersen og Giau Trinh School: University College Lillebælt Internal supervisor: Hanne Møller External supervisor: Vibeke Grandt Contact: Giau Trinh, tgtr@stud.ucl.dk Background: Physiotherapists find it difficult to help patients with Non-specific Chronic Low Back Pain because this diagnosis is caused by an interaction between physical, psychological and social factors. Due to the complexity of the diagnosis there is a lack of evidence for how to treat the patients, which often results in a long period of treatment. Along with the treatment and living with the pain on a daily basis, the patients get experiences and expectations to the following treatment. Purpose: The purpose of this study is to examine Non-specific Chronic Low Back Pain patients expectations to their treatment, cognitive functional therapy, to find out what their expectations are caused by and how the effect of their treatment is influenced by their expectations. Methods: We use a qualitative research method in which semi-structured in-depth interviews clarify the purpose of the assignment. These interviews are recorded, transcribed and analysed. Theories of Bandura, Antonovsky, expectations and pain psychology are used to support our results. Conclusion: Non-specific Chronic Low Back Pain patients have different expectations to their treatment - both positive and negative. These expectations are a result of the patients past experiences with the healthcare system and with their social circle. The expectations influence the treatment effect, which means that

6 physiotherapists, who work with these patients, must have clarified these expectations at an early state of the treatment. Perspective: We have come to find that the Non-specific Chronic Low Back Pain patients expectations have a significant impact on the treatment effect. To achieve the best results from the treatment of this group of patients it is, in addition to expectations, important to include the cognitive functional approach. Likewise, the physiotherapists should be aware of their own expectations and adjust these with the patients expectations because this can help remove prejudices and negative expectations. Keywords: Expectation, experience, Non-specific Chronic Low Back Pain, selfefficacy, cognitive-functional therapy, sense of coherence, placeboeffect, pain experience

7 Indholdsfortegnelse Indledning Problembaggrund Samfundsøkonomi og epidemiologi... 1 Udredning og behandling... 2 Udvikling af den kognitive funktionelle terapi Studier om forventningers betydning for behandlingseffekt...3 Relevans for fysioterapi Forforståelse Afgrænsning Formål....5 Problemformulering Problemstillinger....5 Begrebsafklaring Teoretisk rum... 6 Forventninger Smerte psykologi Albert Bandura: Self-efficacy....8 Antonovsky: Oplevelse af sammenhæng....9 Metode & Materiale Videnskabsteoretisk tilgang Etiske overvejelser...11 Litteratursøgning..11 Dataindsamling. 12 Udvælgelse af informanter Pilotinterview Præsentation af informanter Databearbejdning Transskription Analysemetode Helhedsindtryk.. 16 Meningsbærende enheder. 17 Kondensering....17

8 Sammenfatning/Meningsfortolkning Analyseresultater Problemstilling Delkonklusion Problemstilling Delkonklusion Problemstilling Delkonklusion Diskussion Litteratursøgning Metode Informanter 33 Databearbejdning Reliabilitet.34 Overførbarhed Validitet. 34 Analyse.35 Resultater..36 Etik Konklusion.. 37 Perspektivering...39 Litteraturliste Bilag...1 Bilag 1: Klassifikationsbaserede kognitive funktionelle terapi Bilag 2: Informationsbrev Bilag 3: Samtykkeerklæring...3 Bilag 4: Eksempel på søgestrategi Bilag 5: Transskriptionsnøgle Bilag 6: Interviewguide Bilag 7: Transskription (Vedhæftet særskilt i wise-flow)

9 Indledning Problembaggrund Det nedenstående afsnit vil give indblik i, hvad der danner baggrund for vores opgave og derved har ledt os til vores problemformulering. Afsnittet vil tage fat på de samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med Non-specific Chronic Low Back Pain patienter og give indsigt i vores målgruppes problematikker. Vi vil gøre rede for den kognitive-funktionelle tilgang og via studier, belyse forventningers betydning for behandlingseffekt. Som afslutning, beskriver vi vores forforståelse, da denne er med til at danne baggrund for vores undersøgelse. Samfundsøkonomi og epidemiologi I Danmark, udgør rygpatienter én af de største problemområder i sundhedssektoren, med en årlig sundhedsomkostning for udredning og behandling af Low Back Pain (LBP) på omkring 1.7 millioner kr. Medtages sygedagpenge bliver den samlede omkostning for landet 6.2 mia. kr. (1: s.17). Lænderygbesvær er en af de mest udbredte smertetilstande i den danske befolkning (2: s.17). Man kender en lang række sygdomme med relation til LBP, som kan forklare generne, men selv efter grundig og korrekt udredning, kan der hos % af personer med LBP, ikke stilles en specifik diagnose (2: s.18). Disse patienter hører under kategorien Non-specific Low Back Pain (NSLBP) og er ofte vanskelige at udrede. En mindre procent af denne gruppe oplever langvarige gener og ender i kategorien Non-specific Chronic Low Back Pain (NSCLBP), og er dermed en kompleks patientgruppe (2: s.18). I litteraturen forekommer der forskellige afgrænsninger ift. varighed af symptomer. Der deles ofte op i akut, subakut og kronisk smerte, hvor afgrænsning til kronisk tilstand siges at være, hvis smerten varer mere end 3 mdr. (3: s.208). Der findes en række faktorer, der er afgørende ift. til prognosen af NSCLBP patienter. Af disse faktorer er der evidens for, at dårlige arbejdsforhold, langtidssygemelding, psykosociale faktorer, depression, ekstreme symptomer, tidligere episoder med LBP og patientens forventninger, er prædiktorer for kronicitet (3: s.222). 1

10 Udredning og behandling Den kroniske patientgruppe er den mest vanskelige at behandle og den sværeste at foretage en smerteudredning på (4: s.162). Der er igennem tiden blevet foreslået mange forskellige diagnostiske udredelsessystemer for NSCLBP, men ingen af disse systemer, er blevet tilstrækkeligt valideret. Det er nødvendigt at udrede gennem grundig anamnese og en fysiologisk undersøgelse, for at kunne udelukke specifikke tilstande (3: s.210). En evaluering af gule flag er ligeledes vigtig, idet disse øger udviklingen af kroniske smerter (3: s.211). I MTV rapporten Ondt i ryggen fra 2010 beskrives der, at kroniske rygpatienter er en socialt truet gruppe, og at tilfredsstillende behandlingsmuligheder ikke er tilgængelige i største dele af landet. Der er derfor brug for en hurtig og effektiv udrednings- og behandlingsindsats, hvor individuelle strategier må planlægges for hver enkelt patient (2: s.42). Kroniske smerter synes i de fleste tilfælde at have en multifaktoriel genese og forstås bedst med den biopsykosociale forklaringsmodel (4: s.176). Udviklingen af den kognitive funktionelle terapi Sygdomsbilledet som omgiver NSCLBP patienter, er meget heterogent, og derfor kan det være en udfordring at klassificere dem. For at en patient får den mest optimale behandling, er det nødvendigt at kunne klassificere dem i mere homogene grupper. Dette mener den Australske fysioterapeut Peter O Sullivan, der med sit biopsykosociale perspektiv har været med til at udvikle den klassifikationsbaserede kognitive funktionelle terapi (CB-CFT) (5: s ). Se bilag 1. Tilgangen udspringer fra Quebec Task Force Klassifikationssystemet fra år Selvom den daværende tilgang med årene blev modificeret og efterfølgende indeholdt en bred biopsykosocial ramme, var der stadig en mangelfuld differentiering mellem de mange forskellige patienttyper inden for gruppen af NSCLBP. Derfor har O Sullivan tilføjet en yderligere opdeling i forskellige subgrupper (5: s ). Tilgangen har netop taget højde for, at denne patientgruppe har behov for et individuelt og patientorienteret forløb. Den er i vor tid det bedste svar på en effektiv udredelses- og behandlingsindsats, der kan rumme denne truede gruppe af patienter, og er det bedste bud på en fremadrettet positiv udvikling ift. behandlingen af disse patienter. Et RCT studie, publiceret i år 2012 viser, at CB-CFT opnår større effekt ved NSCLBP patienter ift. den traditionelle manuelle terapi og træning. Effekten viser sig 2

11 i form af at patienter får ændret beliefs 1 om smerte, mindre frygt, øget funktionsevne, og derudover viser studiet øget effekt ift. humør og sygemelding ved long-term follow-up. (6) I den multidimensionelle klassifikationsmodel bliver der bl.a. nævnt patientens forventninger som en faktor, der skal vurderes ved udredning og behandling af patienten. CB-CFT indeholder et bredt spektrum af forskellige nuancer, og terapeuter må ind omkring vidtomspændende informationer og undersøgelser af disse patienter, for at kunne klassificere og behandle det enkelte individ optimalt. Det kunne tænkes, at trods viden om forventningers betydning for behandlingseffekt, at forventningsfaktoren stadig kun udgør en meget lille del i denne proces, og at en meget vigtig komponent dermed ikke får den nødvendige opmærksomhed. Studier om forventningers betydning for behandlingseffekt Flere studier peger på, at forventninger har stor betydning for behandlingseffekten. (7 9) Et eksempel herpå er det hidtil mest omfattende studie, fra danske forskere, der viste, at tanker om akupunktur og forventninger til effekten var afgørende for, om patienter oplever smertelindring. Det dobbeltblindet studie inkluderede over 100 patienter, som alle havde fået trukket en visdomstand ud. Tre grupper blev dannet, hvor kontrolgruppen lå i en tandlægestol i 30 minutter, mens de to andre grupper modtog aktiv akupunktur eller placebo-akupunktur. Alle deltager skulle angive, fra en skala fra 0-10, hvor ondt de havde og fortælle, om de troede, de var i den aktive eller placebogruppen. Yderligere fik de to grupper, der modtog aktiv og placeboakupunktur oplyst, at akupunktur er effektiv til at nedsætte smerter efter udtrækning af visdomstand. Studiet konkluderede, at patienter, der selv forventede, at de fik akupunktur, havde bedst effekt, uanset hvilken behandling de fik. (8) Studiet Patient recovery expectations in non-chronic non-specific low back pain: a qualitative investigation undersøger hvorledes NSLBP patienter selv beskriver deres lave forventninger til outcomet af behandlingen og eget helbred. Formålet med studiet var, at få en dybere forståelse for lave forventninger hos denne patientgruppe for bedre at kunne informere og vejlede behandlere i håndteringen af denne patientgruppe. Denne information og vejledning vil således optimere behandlingseffekten og vil på sigt forebygge mod kronicitet. Studiet tager kun 1 Patientens egen opfattelse af hvad smerte er 3

12 udgangspunkt i patienter med lave forventninger og påpeger, at for at kunne danne et større billede af forventninger hos denne patientgruppe, er det hensigtsmæssigt ikke kun at undersøge lave forventninger, men inddrage alle forventninger. Ydermere påpeger de, at der er manglende forståelse for, hvor disse forventninger stammer fra (10). Studiet lægger netop op til to væsentlige aspekter, som vi i vores undersøgelse vil tage højde for, blot med udgangspunkt i patientgruppen NSCLBP. Relevans for fysioterapi Hyppigheden, hvormed patienter søger behandling for LBP, har været stigende igennem de sidste år (2: s.16). Det fysioterapeutiske speciale har haft tendens til at praktisere en biomekanisk-/medicinsk tilgang til håndteringen af patienter med NSCLBP. Det er en kompleks patientgruppe, hvor smerte ikke kun kan forklares ud fra en biomekanisk tilgang. De psykosociale faktorer ses som essentielt i disse patienters oplevelse af smerte (11: s.184). Vedvarende smerter i sig selv medfører til en række af de følelser og reaktioner, der kan forværre smerter. På den måde opstår der en ond cirkel, hvor angst, nedtrykthed og hjælpeløshed, negative forventninger og sociale problemer, er med til at vedligeholde smertetilstanden (4: s.176). Mange kroniske rygpatienter bliver smidt rundt til forskellige steder, hvor de med sig i bagagen får forskellige erfaringer og oplevelser fra forskellige behandlingssteder (12:s.335). Patienter, der har været igennem længere behandlingsforløb uden succes, vil ofte have svært ved at tro på, at der er noget, der kan hjælpe dem (4: s.342). Forforståelse I et praktikforløb på Rygcentret har vi stiftet bekendtskab med NSCLBP patienter, der ofte har været igennem et langt udredningsforløb, hvor der har været afprøvet mange former for behandling, dog uden effekt. Vi oplevede, at terapeuterne på Rygcentret var mere opmærksomme på patientens forventninger, og vi observerede, at nogle af patienterne havde svært ved at beskrive deres forventninger, hvilket besværliggjorde fysioterapeuternes mulighed for at arbejde patientcentreret. Udover oplevelser på Rygcentret, har vi igennem egen interesse, studier og andet litteratur, fået indblik i, at forventninger spiller en stor rolle i behandlingseffekt. På fysioterapeutuddannelsen har vi igennem årene ikke stiftet bekendtskab med betydningen af, hvordan forventninger påvirker behandlingseffekten. Dette har vi undret os over, og har nu en stor interesse i at forfølge denne viden. 4

13 Afgrænsning Opgaven vil ikke indeholde en dybere beskrivelse af biokemiske processer der er koblet til forventningers indflydelse på behandlingseffekt. Kernebegreber indenfor CFT er beliefs, fear avoidens og bevægemønster. Da vores formål er at finde ud af, hvad der ligger til grund for forventninger, og hvordan dette spiller ind på behandlingseffekten, vil vi ikke komme med en detaljeret beskrivelse af tilgangen og heller ikke give en nærmere forklaring af disse begreber. I stedet vil vi blot give et overordnet billede af tilgangen, da det ikke er disse faktorers betydning, vi vil vurdere ift. behandlingseffekten. Formål Med udgangspunkt i patienter, der har fået behandling inden for CFT, er formålet med projektet at finde faktorer, der kan ligge til grund for effekt/manglende effekt, og herunder vil vi undersøge forventningernes rolle. Dette gøres gennem kvalitative, semi-strukturerede interview. Problemformulering Med udgangspunkt i patienter, der har modtaget behandling indenfor CFT, vil vi undersøge: Hvilke forventninger har NSCLBP patienter til behandlingen på Rygcentret, hvor stammer disse fra og hvordan påvirker forventningerne behandlingseffekten? Problemstillinger 1) Hvilke forventninger har NSCLBP patienter til behandlingen? 2) Hvor stammer deres forventninger fra? 3) Hvilken betydning har deres forventninger for behandlingseffekten? 5

14 Begrebsafklaring NSCLBP: Symptomer med varighed over 3 mdr., som ikke har en specificeret fysiologisk årsag og derfor ikke kan påvises af andre. Forventning: Der er forskellige definitioner: Den Store Danske: En forventning er en forestilling man mere eller mindre bevidst gør sig om noget fremtidigt. Wikipedia: En tanke centreret om fremtiden og kan være både realistisk og urealistisk. En hændelse, der ikke er forventet, fremkommer som en overraskelse. Politikens synonymordbog: Forhåbning, håb Politikens Nudansk Ordbog: Forventning=håb En forventning vil i vores opgave blive betragtet som en realistisk/urealistisk forestilling, man bevidst/ubevidst gør sig om noget fremtidigt. Håb: Ifølge Politikens ordbøger, er en forventning også håb. Men da vores informanter er tydelige omkring, hvad de forventer og hvad de håber, adskiller vi disse to begreber (13: s.494). Oplevelse: Hændelse der har gjort indtryk på én (13: s.795). Erfaring: Kundskab og viden, der er erhvervet gennem egen oplevelse (13: s.274). Placeboeffekt: Positive forventninger til en behandling der øger behandlingseffekten (4: s.168). Behandlingseffekt: Informanternes erfaring og oplevelse af behandlingen på Rygcentret. Teoretisk rum Med det formål at forstå hvilken betydning NSCLBP patienters forventninger har på behandlingseffekten, inddrager vi teoretikeren Bandura og Antonovsky. Derudover finder vi det relevant at give en redegørelse og sammenfatning af teorier bag forventningers rolle ift. adfærd og redegøre for smertepsykologi. 6

15 Forventninger Vores nervesystem lagrer modeller af verden, der konstant ændres gennem livet, afhængigt af det vi oplever og erfarer. De forventninger man igennem livet har anlagt sig, agerer hele tiden som et filter, der regulerer og vurderer om realiteterne svarer til nervesystemets modeller (14: s ). Ofte er der overensstemmelse mellem det man forventer, og det man oplever, og dette vil således ubevidst forstærke de gamle mønstre, og man bliver beskæftiget i, at de forventninger man har, stemmer overens med handling. Hvis man derimod oplever at en given situation ikke stemmer overens med ens forventning, vil man øge fokus på det, der sker omkring en. Dette vil resultere i at man danner en ny forventning til situationen og dermed bryder med det gamle mønster (Ibid). Oplevelser og erfaringer er altså grubund for de forventninger vi har. Disse forventninger kan påvirke en given behandling på forskellige måder. På baggrund af individets tiltro og høje forventninger til positiv effekt, begynder en person at handle som om, vedkommende er rask (15: s.53). Denne adfærd vil således igangsætte biokemiske processer, der er smertehæmmende og helbredende. Dette bliver i litteraturen beskrevet som placeboeffekt (16: s.42). Det helt centrale i placebobehandling er hvilken mening patienterne tillægger deres behandling, og hvilken erfaring, de har med tidligere behandling. Hvis de selv tror på og forventer, at behandlingen lindrer deres sygdom, er der større sandsynlighed for, at de vil opleve smertereduktion (16: s.35,42). Tiltro og forventninger er også variabler, der knytter sig til alle relationer mellem behandler og patient, og dette er medvirkende til at opnå en positiv effekt (15: s.52). Udover patientens egen forventning til behandling, viser det sig også, at de ting og måden behandleren siger tingene på, kan påvirke behandlingseffekten. Undersøgelser viser, at behandlerens egen tro på om medikamentet virker, giver stor behandlingseffekt (16: s.73). Yderligere er positive forventninger med til at regulere angsttilstanden hos patienten. Når en patient er i en angsttilstand, udløses der et stressrespons, hvor de biokemiske processer er ude af balance og kan medføre til øget smerte (16: s42-44). Smertepsykologi Der er mange psykologiske komponenter i enhver smerteoplevelse. Udover forestillinger og forventninger, som ovenstående afsnit gør rede for, omfatter de kognitive processer desuden opmærksomheden, som individet tillægger en given 7

16 stimuli (4: s.167). Mennesker har kognitive skemaer, hvorigennem vi oplever informationer fra omgivelserne. Disse skemaer er forskellig fra person til person, og den måde vi filtrerer og perciperer informationer på, er således forskelligt (11: s124). Disse kognitive skemaer er dannet på baggrund af deres tidligere erfaringer, samt genetiske dispositioner, og kan vækkes ved forskellige kritiske hændelser (4: s.301). Opmærksomhedsgraden har en central betydning for oplevelsen af smerte, og personens holdning til smerte ser ud til at have indflydelse på selve opmærksomheden. Vores opmærksomhedskapacitet er begrænset. Hvis vi retter vores opmærksomhed mod andre stimulus, vil det reducere vores bevidsthed om smerten. Øget opmærksomhed vil derimod have en tendens til at øge smerten. Hvis opmærksomheden vedligeholdes og forstærkes af angst, kan det resultere i hypersensibilitet overfor nociceptiv stimuli, hvilket igen kan føre til sensibilisering. I modsætning til dette, kan øget fokus på den specifikke sensoriske stimuli, medføre en reduktion af smerteoplevelsen, idet man her omfortolker, og dermed reducerer det følelsesmæssige ubehag ved smerten (11: s ). Forhøjet smertesensibilitet er ofte forbundet med lav grad af oplevet smertekontrol. Her er det ikke den faktiske kontrol men nærmere en illusion om kontrol, der skaber grundlag for, at personen føler ansvarlighed overfor sit eget reaktionsmønster. Individuelle forskelle i oplevet kontrol, kan tænkes at have en sammenhæng med graden af angst og på hele smerteoplevelsen. Dermed vil graden af oplevet kontrol muligvis kunne modificere smerten (11: s.130). Albert Bandura - self efficacy Som psykolog, har Bandura udformet den såkaldte sociale indlæringsteori, som i dag anvendes blandt flere sundhedsfaglige professionelle til at udvikle det enkelte menneskes adfærdsmønster. Teorien fremhæver dels dagliglivets menneskelige påvirkninger og dels visse mentale processer: tanker, forventninger og selvopfattelse, som væsentlige for menneskets adfærdsregulering. Bandura opfatter mennesket som kognitivt påvirkelig, og derfor kan ydre stimuli skabe og forstærke indre stimuli. Ifølge Bandura udvikler man sine adfærdsmønstre ved direkte erfaring og observation gennem kognitive overvejelser (17: s.36-38). Bandura arbejder med nøglebegreber som self-efficacy, som han forklarer, som værende et udtryk for personens forestilling om at kunne/ikke kunne klare en bestemt udfordring. Personens forestilling og forventning om egne kompetencer, har 8

17 afgørende betydning for vedkommendes motivation og dermed betydning for personens adfærd og handlekompetence. Ifølge Bandura, udvikles self-efficacy primært ud fra fire faktorer: (17: s.80-82). Mestringserfaringer, som skabes ved at individet både opnår succes med sin adfærd men også gennemgår prøvelser, der styrker dets udholdenhed til at overkomme forhindringer. Andenhåndserfaringer, som kan opnås, hvis man oplever en anden have succes med udfordringen og dermed får tiltro til at man også selv kan. Verbal overbevisning, hvor opmuntring kan hjælpe på ens fortvivlelse. Personens følelsesmæssige og fysiologiske tilstand. Antonovsky - oplevelse af sammenhæng (OAS) Et spørgsmål, som Antonovsky har stillet sig selv, som har været kilden til hans undersøgelse og udvikling af teorien bag OAS, er spørgsmålet om, hvordan det kan være, at nogle mennesker, trods oplevelse af tragedier, sorger, sygdomme og ulykker, alligevel formår at holde sig sunde (18: s.21). Spørgsmålet kan relateres til vores undren over hvorfor, nogle patienter oplever effekt af behandling, mens andre ikke responderer på behandlingen (4: s.87). Han beskriver begrebet OAS, som en vigtig determinant for bevarelsen af ens placering på det kontinium der går fra et godt til et dårligt helbred og for bevægelse mod den sunde pol (18: s.33). Kernekomponenterne i OAS er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (18: s.34). Håndterbarhed defineres som den udstrækning, i hvilken man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet overfor (18: s.36). Meningsfuldhed er begrebets motivation. Hvis patienten finder noget af betydning for dem, vil de gerne investere tid og energi i det. Har patienten en stærk oplevelse af begribelighed, har patienten en forventning til, at de stimuli, de møder i fremtiden, er forudsigelige, eller i hvert fald at de, der kommer som en overraskelse, kan passe ind i en sammenhæng og forklares (18: s.35). Dette aspekt er baseret på tidligere oplevelser og erfaringer og danner grund for de forventninger, som igen får indvirkning på deres begribelighed. 9

18 Metode og materiale Nedenstående afsnit indeholder en redegørelse af projektets videnskabsteoretiske ståsted, vores etiske overvejelser, litteratursøgningen og vores pilotinterview. Derudover redegør vi for vores indsamling af empiri og den efterfølgende databearbejdning. Videnskabsteoretisk tilgang Informantens forventninger skal beskrives ud fra deres livsverden, hvilket er muligt gennem et kvalitativt forskningsinterview (19: s.41). Bag den kvalitative metode ligger de videnskabsteoretiske retninger: hermeneutikken og fænomenologien (20: s. 26). På baggrund af fænomenologien er vi interesseret i at forstå sociale fænomener ud fra informantens perspektiv og beskrive verden, som de oplever den. Dette er ud fra antagelsen, at den virkelighed de opfatter, netop er den essentielle virkelighed. I interviewet har vi fokuseret på informantens oplevede betydning af deres livsverden, og dermed brugt fænomenologien til at skabe overblik og afklaring over forståelsesformen af interviewet. Vi har været opmærksomme på, at vores forforståelse er af afgørende betydning, for den måde vi oplever informanternes udsagn. Malterud mener, at denne forforståelse bør sættes i parentes. Dette er vi enig i, men ser det dog vanskeligt at efterleve dette i praksis, idet forforståelsen delvis er koblet til det ubevidste. Som forberedelse til interviewet er vi derfor, gennem litteratur og diskussion, blevet bevidste om de erfaringer og den baggrundsforståelse, vi har til emnet. Alligevel er vi velvidende om, hvordan det ubevidste, gennem følelser og vores egen historie, præger interviewsituationen samt analysen af empirien. Når informanten har beskrevet fænomenerne, og vi har forstået disse, bruger vi vores egen forforståelse, erfaring, hypotese, faglige perspektiv og teoretiske referenceramme til tolkning af informantens beskrivelser. Dette er den hermeneutiske tilgang (20: s.44). Vores forståelse for et givet emne, informanten beskriver, formes ud fra vores forforståelse, der igen lader sig forme på baggrund af den nye delforståelse - dette er den hermeneutiske cirkel, der henviser til forforståelsens cirkularitet (21: s.58). 10

19 Etiske overvejelser Vi har i løbet af interviewundersøgelse taget højde for etiske problematikker, der kan være i forbindelse med interviewforskning. Vi er opmærksomme på, at vi med vores interview udforsker menneskers private liv og lægger beskrivelser offentligt frem gennem vores opgave. Derfor har vi inden og undervejs interviewundersøgelsen taget højde for følgende etiske overvejelser: (19: s.80). Vi gav informanterne mundtlig og skriftlig information om professionsbachelorprojektets formål og herunder deres rettigheder ved deltagelse. Informanterne fik oplyst, at det er frivilligt at deltage og at de på hvilket som helst tidspunkt, kunne trække deres samtykke tilbage. Yderligere blev de informeret om, at interviewet ville blive optaget på diktafon og de derudover havde mulighed for at lade være med at svare på spørgsmål. Se bilag 2 og 3 Informanternes fortrolighed er blevet bevaret ved at anvende pseudonymer i transskriptionerne og på den måde anonymiseret informanterne. Transskription og yderligere data med informantens oplysninger vil efter færdig brug blive makuleret (19: s.86-87). Patienterne snakker om det, der har mest betydning for dem og vi vil, grundet vores oprigtige interesse, også lytte til disse beretninger. Vi kommer dog alligevel med en forhåbning om at få svar på nogle spørgsmål, som kan være med til at besvare vores problemstillinger. Det har derfor været vigtigt for os, at informere deltagerne om hvad vores formål er, og på den måde få lavet en forventningsafstemning omkring hvad vi skulle tale om. Litteratursøgning En stor del af vores viden om CFT har vi fået af litteratur udleveret fra Rygcentret. Yderligere viden om CFT og litteratur om forventningers betydning for behandlingseffekt, er blevet bl.a. søgt på søgedatabaserne PubMed, Pedro, Cinahl. Litteraturen har medvirket til udvidelse af vores forforståelse ift. vores emneområder og derudover bidraget til indholdet i vores problembaggrund. Vi startede med at søge bredt, hvor alle studier blev taget i betragtning. For at få bedst mulig evidens indenfor området, har vi i litteratursøgning bestræbet os på at tage udgangspunkt i systematiske review og randomiserede kontrollerede studier (RCT) (22). Efterfølgende sorterede vi artiklerne ved gennemlæsning af titel og abstract. 11

20 Figur 1 Udover søgning af ovenstående, søgte vi også på fysio.dk samt andre hjemmesider og fandt viden i fagbøger. Endvidere har vi gennem den fundne litteratur, søgt på deres primære kilder, som efterfølgende også har bidraget til vores projekt. Al litteratur er blevet gennemlæst og vurderet med kritiske øjne, for at finde frem til det mest relevante ift. opgaven. Således har vi anvendt litteratur til at belyse vores data og til at svare på vores problemformulering. I bilag 4 vises et eksempel på, hvordan vi via søgeordene fandt frem til et af de anvendte artikler, som indgår i vores problembaggrund. Dataindsamling Med vores problemformulering i baghovedet, påbegyndte vi et mindmap af temaer, der til sidst mundede ud i relevante temaer, der skulle indgå i vores interviewguide. Vi har dannet temaerne på baggrund af den viden, vi har på emneområdet. Vi har sørget for at få grundig indblik i emneområdet, inden temaerne blev dannet. Vores viden kommer fra læst litteratur, viden fra praktik, sparring med medstuderende og fysioterapeuter med erfaring indenfor emneområdet. Udvælgelse af informanter Vi tog kontakt til en fysioterapeut på Rygcentret, der ud fra inklusionskriterierne hjalp os med at finde informanter. Inklusionskriterierne var som følgende: NSCLBP patienter Mænd såvel som kvinder Være behandlet med tilgangen CFT Skal have haft fysioterapeutisk konsultation 12

21 Sidst i behandlingsforløbet eller afsluttet Både patienter med og uden forbedring Fysioterapeuten ville, grundet etiske overvejelser om at skulle afvise patienter, kun tage kontakt til fire patienter, der var antallet, vi skulle bruge til interviewet. Disse gav samtykke til, at de ville deltage i interviewet. Pilotinterview Med en udarbejdet interviewguide, ville vi se, om der var fejl og mangler og danne os nogle erfaringer, der kunne bruges til at optimere vores interviewguide og efterfølgende interviewsituation. Vi foretog et pilotinterview på en patient, som opfyldte vores inklusionskriterier. Vi erfarede, at vi skulle være mere åbne i vores måde at stille spørgsmål på, så informanten havde mulighed for at beskrive fænomener med egne ord. Det gav god mening at sammenfatte efter hvert emne, hvor informanten kunne tilføje eller give yderligere beskrivelse, hvis emnet ikke var forstået rigtigt ifølge informanten. Under pilotinterviewet dukkede et nyt tema op, accept, som vi ikke havde inddraget i interviewguiden. Temaet blev dog ikke tilføjet i interviewguiden efterfølgende, men vi var opmærksomme på, om dette fænomen også dukkede op ved interview af de andre informanter. Yderligere blev vi opmærksomme på, at informanten ikke følte, at hun kunne sige noget dårligt om Rygcentret. For at undgå dette sørgede vi for, i de efterfølgende interview, at vi blev bedre til at informere dem om, at informationer under interviewet ikke blev ført videre. Vi fik afprøvet diktafonen og yderligere et billede af varigheden af interviewet. Dette pilotinterview blev også medtaget i databearbejdning grundet mangel på patienter. Præsentation af informanter Vi anvender pseudonymer for at bevare informanternes anonymitet. De vil blive refereret til som: Liv (L), Rie (R), Jan (J) og Carina (C). Oplysningerne fra interviewene har dannet baggrund for følgende informationer: Liv er 50 år, bor med sin mand og arbejder som social og sundhedshjælper. Hun har gennem 25 år haft lændesmerter, delvist forårsaget af hold i lænden, og andre smerter, hvis årsag har været uvist. Hun har haft god, men kortvarigt effekt, ved kiropraktorer i forbindelse med hold i lænden. Efter udredning på Rygcentret i 2014, bliver hun 13

22 oplyst om at have en diskusprolaps, slitage i lænden og muskelspændinger. Hun er nu afsluttet på Rygcentret. Rie er 36 år og bor med sin mand og to børn. Hendes arbejde som kok er et fysisk hårdt arbejde. Hendes lændesmerter, med udstråling til ud til benene, er kommet snigende i løbet af de sidste 2 år. Hun fik taget et røntgenbillede sidste år, som viste en sammengroning af rygsøjle og korsbenet. Rie har været igennem behandling hos både fysioterapeuter, massør samt kiropraktor uden tegn på bedring. Hun har tidligere fået at vide af behandlere og omgangskreds, at hun er stresset og stress kan forværre smerterne. Hun er endnu ikke afsluttet på Rygcentret. Jan er 26 år og studerer økonomi. Han har haft rygproblemer gennem 10 år, som startede så småt under sit ophold på gymnastikefterskole. I august 2014 mærker Jan et højt klik i lænden under vægtløftning. Lændesmerterne påvirker Jan i sådan en grad, at han ikke kan gå i skole og klare dagligdagsaktiviteter, hvilket påvirker hans humør. Jan har været til forskellige behandlere: læger, fysioterapeuter, kiropraktor, akupunktør og zoneterapeuter, som er kommet med forskellige årsagsforklaringer. I november 2014 bliver Jan henvist til Rygcentret. Han er stadig under behandling, og har hurtigt mærket effekt. Carina er en 64-årig pensionist, som bor med sin samlever. Siden hendes yngste datter blev født, har hun haft svært ved at holde på vandet og har døjet med meget luft i maven. Hun fik foretaget en operation, som skulle hjælpe på hendes inkontinens. Grundet disse problematikker, har hun i årevis ubevidst spændt op i kroppen for at forhindre ubekvemme situationer. I januar 2014 år, får Carina slemme lændesmerter. Hun forsøger at lindre smerterne med fysisk aktivitet i form af gymnastik og svømning, men uden effekt. Hos sin kiropraktor får hun forklaret, at hun har en scoliose og lændehvirvler, der er presset sammen. Behandlinger hos kiropraktor er uden effekt, og hun får henvisning til Rygcentret. Carina regner med at blive afsluttet efter en sidste konsultation på Rygcentret. 14

23 Databearbejdning Transskription: Figur 2 For at kunne bearbejde dataene fra interviewene, foretog vi en transskription af hvert interview, hvor vi omformede interviewsamtalerne til skriftform (19: s.202). Vi ønskede at gengive historien, som den blev fortalt af patienten, og vil forhindre fordrejning af situationen, når tale omformes til tekst. (20: s.76) Dette fik vi sikret, ved at være to personer tilstede under interviewene og derudover udarbejdede vi en transskriptionsnøgle, med det formål, at transskribere så ordret som muligt (19: s.203). Se bilag 5 Umiddelbart efter et interview, skrev vi hver et kort resume af vores umiddelbare indtryk af situationen. Interviewet blev efterfølgende transskriberet af intervieweren, hvorefter observatøren læste det transskriberede udkast igennem, imens lydfilen blev hørt. Observatøren noterede sig, hvis der var uoverensstemmelser i teksten og bragte det op til fælles diskussion, før udarbejdelse af den endelige transskription. Vores hensigt, med denne form for transskription, var at øge validiteten (19: s.206). Fremgangsmåden blev benyttet ved alle interview. 15

24 Analysemetode Vi ønskede at systematisere analysen, således at den blev overskuelig, og igennem denne, skabe en forbindelse fra de empiriske data til vores resultater (20: s.91). Således organiserede vi vores data og derefter sammenfattede og fortolkede det. Vi tog udgangspunkt i Giorgies modificerede metode, som er beskrevet af Malterud. Vi har tilpasset metoden, så den passede bedst til den måde, vi ville arbejde på. Vores 4 analysetrin bestod af (20: s.111). 1) Helhedsindtryk 2) Meningsbærende enheder 3) Kondensering 4) Sammenfatning/Meningsfortolkning I de efterfølgende figur omtales Rygcentret som Q Helhedsindtryk Figur 3 Vi startede med at gennemlæse det transskriberet materiale og fra et fugleperspektiv, så vi på materialet fra en fænomenologisk vinkel. Derfor forsøgte vi, at sætte vores forforståelse og teoretiske referenceramme i baggrunden, hvilket netop er forudsætning for, at kunne være åben over for de indtryk, det empiriske materiale præsenterer (20: s.98-99). Herigennem fik vi dannet vores første indtryk og fandt hver forskellige temaer, der kunne belyse vores problemstillinger. Efterfølgende blev temaerne vendt i fællesskab, og vi endte ud med intuitive temaer, der var relevante ift. vores problemstillinger (20: s.99). 16

25 Meningsbærende enheder Figur 4 Vi gennemgik hver transskription linje for linje, for at identificere og kode meningsbærende enheder. Meningsbærende enheder blev kodet med farve og evt. titel, så vi til sidst kunne systematisere koderne og sætte dem i kodegrupper. Vi tilpassede koderne undervejs og nogle meningsbærende enheder blev dobbeltkodet. De meningsbærende enheder blev fordelt på 6 kodegrupper. Kondensering Figur 5 17

26 Ved at læse tekstbidderne i hver kodegruppe, fandt vi subgrupper og fik et nuanceret billede af hver kodegruppe. Figur 6 Efter at have læst de meningsbærende enheder igennem, fandt vi ud af, at det var nødvendigt, inden kondenseringen, yderligere at dele subgrupperne op. Her fandt vi også subgrupper, hvilke der ikke var med til at belyse vores problemformulering, som vi derfor valgte at sortere fra. Med udgangspunkt i en subgruppe, lavede vi en kondenseret tekst, som er en sammenskrivning af flere citater, der kommer til at sige noget om det samme. De meningsbærende enheder blev derved omformet til en mere generel tekst, som skal genfortælle og sammenfatte det, som befinder sig i den aktuelle subgruppe. De kondenserede tekster skal betragtes som arbejdsnotater, som skal bruges som udgangspunkt i næste analysefase (20: s ). 18

27 Sammenfatning/Meningsfortolkning I denne fase blev vi inspireret af Kvale og fandt begreberne; selvforståelse, kritisk commonsense og teoretisk forståelse, relevant og omfangsrige ift. analysefortolkningen (19: s ). Figur 7 Ved at læse den kondenserede tekst for hver subgruppe, fandt vi de subgrupper, vi fandt relevante til at belyse problemstillingerne. Citaterne, der anvendes, er taget fra disse subgrupper. Disse citater er ikke den kondenserede tekst men ægte citater fra hver informant. For at forhindre, at citaterne blev taget ud af kontekst og dermed kom til at give en anden mening, blev dette holdt op imod den kondenserede tekst og helhedsindtrykket fra de enkelte interview. Vi valgte at omkonstruere citaterne, således at sætningen gav mening og ligeledes fremstille informanterne etisk korrekt. Nogle citater kan være flere meningsbærende enheder trukket sammen. Hvis noget af indholdet i de meningsbærende enheder blev fjernet, blev det markeret med ( ). Det fjernede indhold ændrede ikke betydning af citaterne. 19

28 Eksempel: 2 meningsbærende enheder Men men jeg er ikke sådan, altså jeg ikke jeg har ikke så store forventninger, fordi jeg møder altid op og tænker, at de skal høre min historie, og jeg skal høre, hvad de kan bidrage med L: og jeg havde egentlig ikke nogen forventning. Jo jeg ville egentlig have en, vil egentlig have, jeg kunne godt tænke mig at kunne forvente at de fjernet det, (latter) men det kan de ikke. L: Til selvkonstruerede citat: Men jeg er ikke sådan en, der har så store forventninger, fordi jeg møder altid op og tænker, at de skal høre min historie, og jeg skal høre, hvad de kan bidrage med. ( ) Jo jeg kunne godt tænke mig, at kunne forvente at de fjernede det(smerterne), (latter) men det kan de ikke. L: , Dette fører os videre til analyseresultater. Analyseresultater I det følgende afsnit gennemgår vi resultaterne fra de fire interview. Vi anvender selvforståelse til besvarelse af alle tre problemstillinger. Problemstilling 2 og 3 bliver yderligere belyst ved anvendelse af teoretisk forforståelse og kritisk commonsenseforståelse. I de efterfølgende afsnit vil fysioterapeuter på Rygcentret blive refereret til som X Problemstilling 1 Vi har alle nogle forventninger til en given situation, bevidste såvel som ubevidste (23: s.77). Vi erfarede, at nogle af informanterne var meget konkrete og specifikke omkring deres forventninger, mens andre ikke var bevidste, om de forventninger de havde og havde svært ved at sætte ord på, hvad de egentlig forventede af behandlingen. Følgende subgrupper er blevet inddraget: 20

29 Positive forventninger til behandling på Rygcentret Negative forventninger til behandling på Rygcentret Tidligere erfaring Liv har efter 25 års sygdomsforløb med lændesmerter ikke nogen forventninger til behandlingen på Rygcentret. Inden behandlingen har hun håb om, at de kan fjerne smerterne, men hun er allerede overbevist om, at det ikke er en realitet. Men jeg er ikke sådan en, der har så store forventninger, fordi jeg møder altid op og tænker, at de skal høre min historie, og jeg skal høre, hvad de kan bidrage med. ( ) Jo jeg kunne godt tænke mig, at kunne forvente at de fjernede det(smerterne), (latter) men det kan de ikke. L: og Carina havde en meget konkret og specifik forventning til behandling på Rygcentret. Jeg kom med den forventning om, jeg skulle have en MR scanning. C: Alle informanter var skeptiske for behandlingen på Rygcentret, grundet tidligere erfaringer med behandlinger. Til trods for dette, håbede alle informanter, at blive hørt og få en grundig undersøgelse med afklaring af deres smerter. 3 ud 4 af informanterne fandt det vigtigt, at blive taget alvorligt ift. deres smerter. Jan har igennem 10 år haft smerter, der ikke kunne afhjælpes, hvilket gør ham skeptisk overfor nye behandlere. Dog er han optimistisk ift. at de på Rygcentret arbejder ud fra en ny behandlingsform. Ja altså, man har håbet på, at de godt kunne hjælpe. Det var noget nyt det her. Det synes jeg var vildt spændende, at de kom med noget nyt, noget der var anderledes. Ja jeg havde en forventning om, at de kunne hjælpe mig ekstrem meget, men dog var jeg lidt skeptisk, fordi jeg har hørt den sang før, at vi kan godt hjælpe dig J: og Liv og Rie giver udtryk for, at have et håb om, at de på Rygcentret kan fjerne smerterne. 21

30 Jeg havde lidt håbet, at amen det klarer vi lige for mig, så hjælpes vi lige ad, og så går det over, så har du ingen smerter mere, når du går ud herfra. L: Rie havde regnet med at få lavet en PET scanning i et tidligere forløb, hvilket ikke blev opfyldt. Dette kan ubevidst være en forventning, hun stadig har til eget udredelsesforløb. Men man håber jo bare, at det her, det bare lige er det, og så kører du bare for fuld gas igen, og så er jeg bare klar og fri for smerter. Så fik jeg lovet sådan en PET scanning nede på Svendborg. Nej det får man ikke, fordi så... bliver man næsten set som hypokonder. R: og Delkonklusion Jan er den eneste, der til trods for et 10-årigt sygdomsforløb, har en forventning om, at de på Rygcentret kan bidrage med noget nyt, og selvom han er skeptisk, forventer han, at de kan hjælpe ham. Liv, der også har gået med smerter over en lang årrække, forventer ikke noget. Hun håber, de kan fjerne smerterne, men tror ikke på det. Ligesom Liv, håber Rie også, de kan fjerne hendes smerter hurtigst muligt. Tidligere er hun blevet lovet en PET scanning, hvilket hun aldrig fik, hvilket ubevidst kan påvirke hende ift. manglende afklaring af sygdomsbillede. Carina udtrykker en specifik forventning om, at få afklaret hendes tilstand gennem MR scanning. Problemstilling 2 Informanterne har gennemgået forskellige behandlingsforløb og besøgt forskellige behandlere, som kiropraktorer, læger, fysioterapeuter, og alternative behandlere. Der er stor forskel på, hvilke behandlingsmetoder informanterne har afprøvet og forskel i, hvordan de oplever behandlingsforløbene. De har derfor med sig forskellige erfaringer. Heriblandt gode såvel som dårlige erfaringer, og det er bl.a. disse, vi tager udgangspunkt i, når vi finder ud af, hvad der ligger til grund for deres forventninger. Teorien om forventninger vil indgå i besvarelsen, med det formål at kunne understøtte, at informanternes erfaringer ligger til grund for de forventninger, de har. 22

31 Følgende subgrupper er blevet anvendt: Positive tidligere erfaringer Negative tidligere erfaringer Tidligere udredning Accept Tanker som symptomer og frygt for alvorlig tilstand Tidligere erfaringer Liv har, som den eneste, haft god erfaring med tidligere behandling (kiropraktor). Ja, der har jeg gode oplevelser, og der får jeg de her knæk, og så kan jeg gå hjem igen. L: 882 Jan har, som den eneste af informanterne, hørt positivt om Rygcentret Jeg er meget skeptisk (...) men efter jeg har set på de mennesker, der har været igennem Rygcenteret, så har jeg bare forventet det bedste. Og de mennesker, der faktisk har været igennem, er folk, der har haft ekstrem meget ondt i ryggen. J: Resterende beskrivelser er kun erfaringer, der er negativladet. Især har Rie og Jan haft meget negative erfaringer med tidligere fysioterapeuter. Jan og Rie er gået til tidligere behandling med en forestilling og forventning om, hvordan denne kommer til at foregå. Deres bevidste såvel som ubevidste forventninger har ikke stem overens med handlingen i mødet med behandlere. Disse erfaringer kan dermed danne grundlag for forventninger, de har til behandlere, de i fremtiden møder (14: s ). Rie har været bange for ikke at blive taget seriøst, grundet manglende forståelse fra behandlere og omgangskredsen. Der er jo ikke nogen der forstår rygsmerter, altså du bliver jo aldrig nogensinde taget seriøst, af andre mennesker. De siger jo bare, ahh hun er på arbejde, det går nok. De ser ikke hvordan jeg er, når jeg kommer hjem R: Jan har været hos mange fysioterapeuter, der mener, uden at have hørt hans historie, at han mangler corestabilitet, udelukkende fordi han har et lændeproblem. 23

32 De har en tommelfingerregel om, så er det nok det her, der er galt. De kigger ikke på hvad, fra patientens side af. De tager et redskab frem med det samme og siger, det her skal du gøre, fordi det mener vi. J: Fælles for Jan og Rie er, at de ikke oplever at få opmærksomhed til det, de fejler. De er ikke blevet set på som unikke individer, der har behov for oprigtig interesse og forståelse fra fagperson til at finde frem til årsagen af problematikken. De har begge oplevet fiaskoer og problemer i mødet med fysioterapeuter, hvilket vil medføre, at de møder en ny udfordring med ringe forventninger (14: s ). Tidligere udredning Informanterne kender bl.a. til deres gener, gennem tidligere udredning. Rie og Carina har tidligere fået billedliggjort, hvad der er årsag til deres smerter. De har haft forskellige reaktioner på de forklaringer, de har fået. Rie har snakket med sin læge og kigget på de røntgenbilleder, hun har fået taget. Hun har fået forklaret, at hun har en skæv ryg, og der er en sammengroning af hendes rygsøjle og korsben som gør, at hun ikke har noget vrid. Dette medfører, at hun går meget stift. Lægen giver hende et billede af, hvordan ryggens tilstand er. Carina har også tidligere fået forklaret, at hendes smerter kunne skyldes noget mekanisk. Jeg fik jo og vide af kiropraktoren at min ryg, den var skæv( ) Så han mente, der var nogen sammenfald af lændehvirvlerne, som ville kunne påvirke nervefunktionen ud til musklerne. Jeg har jo set røntgenbillederne, så jeg kunne få et indtryk af, hvad det var, det handlede om. Jeg har meget brug for at se det foran mig, hvordan det ser ud indeni mig. C: og Accept Vores 4 informanter har vidt forskellige tankemønstre. Fælles for Liv og Rie er, at de ikke ser sig som personer, der melder sig syge pga. smerter. De føler sig mere syge, hvis de skal gå hjemme. 24

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Udarbejdet af: Søren Pedersen. Fys 508. University College Lillebælt

Udarbejdet af: Søren Pedersen. Fys 508. University College Lillebælt Udarbejdet af: Søren Pedersen Fys 508 University College Lillebælt Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Søren Pedersen Fys. 508 University College Lillebælt Intern vejleder: Lene Lønnerup Ekstern vejleder:

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

MOTIVATIONS STRATEGIER. Al adfærd er vanebestemt. bunder i frygt. Top motivation

MOTIVATIONS STRATEGIER. Al adfærd er vanebestemt. bunder i frygt. Top motivation MOTIVATIONS STRATEGIER Motivation er efter min opfattelse de grundlæggende strategier, der automatisk bestemmer vores adfærd. Al adfærd er vanebestemt Al adfærd og dermed alle vaner bunder i frygt Frygten

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere