Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, ELSA BACH, HELLE GRAM OG EBBE VILLADSEN Arbejdsmiljø i Danmark et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte

2 INDHOLD Forord 3 Sammenfatning 4 English Summary 6 1. Indledning 8 2. Udvikling i arbejdsmiljøet fra 2000 til Køn og påvirkninger i arbejdsmiljøet Alder og påvirkninger i arbejdsmiljøet Brancher og arbejdsmiljø Job og arbejdsmiljø Køn og aldersfordeling i brancher og job Litteratur 46 Bilag 1: Metode 48 Bilag 2: Videnskabelige artikler baseret på den Nationale ArbejdsmiljøKohorte 51 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og gør det muligt at opgøre udviklingen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder og køn og at følge udviklingen over tid. Læs mere om NAK på 2

3 Forord Arbejdsmiljøet er et af flere forhold, der kan føre til helbredsproblemer i befolkningen. Undersøgelser peger på, at omkring 10 pct. af sygeligheden og dødeligheden blandt erhvervsaktive skyldes dårligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvori et repræsentativt udsnit af lønmodtagere og selvstændige gennem årene er blevet spurgt om deres arbejdsforhold og helbred. NAK indgår i Beskæftigelsesministeriets omfattende arbejdsmiljøovervågning og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsatser. NAK er afrapporteret tidligere, senest i Arbejdsmiljø i Danmark Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra oktober 2005 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger fra 2000 til 2005 blandt lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der foretaget supplerende interviews med en ny stikprøve for at få mere sikre tal, også for mindre brancher og job. Den foreliggende rapport er skrevet af seniorforsker, ph.d Hermann Burr, projektkoordinationschef, ph.d Elsa Bach og forskningsmedarbejder Helle Gram, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Seniorforsker Ole Olsen og forsker, ph.d. Helene Feveile har deltaget i planlægningen af undersøgelsen. Udvælgelsen af interviewpersoner og spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet. SFI-Survey og Danmarks Statistik har foretaget supplerende telefoninterviews. Den endelige oparbejdning af data samt hovedparten af analyserne er udført af Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne rapport og en række pjecer om udvalgte emner samt på Internettet ( Det fulde udbytte af undersøgelsen fås ved læsning af hovedrapporten og pjecerne i sammenhæng samt gennem at søge interessante tal i tabellerne på vores hjemmeside. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på at offentliggøre aktuelle overvågningsdata så hurtigt som muligt. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske samt internationale videnskabelige artikler. NAK indgår også i evalueringen af handlingsplanen Rent arbejdsmiljø NOVEMBER 2006 Palle Ørbæk Direktør 3

4 Sammenfatning Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er en kortlægning af arbejdsmiljøet inden for job, brancher, aldersgrupper og køn og af udviklingen fra 2000 til Undersøgelsen bygger på besvarelser af spørgeskemaer blandt repræsentativt udvalgte lønmodtagere og selvstændige (se bilag 1 om metode). Hvordan har arbejdsmiljøet ændret sig? Arbejdsmiljøet kan ændre sig af flere grunde. Det kan skyldes, at arbejdsmarkedet og arbejdsstyrkens sammensætning ændrer sig, af internationale årsager, fx globalisering, eller at nationale årsager, fx målrettede handlingsplaner og indsatser, eller at ny teknologi udvikles. Nye job kan opstå eller kendte job kan ændre indhold. Det er derfor til enhver tid vigtigt at kortlægge arbejdsmiljøet, så tidsudviklingen kan følges, og indsatsen kan prioriteres. Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljøet på mange områder har ændret sig en del i perioden fra 2000 til 2005 både i positiv og i negativ retning. Andelen, der angiver helkropsvibrationer, er næsten halveret til tre pct. i Der er også færre, der arbejder med nakken eller hånden kraftigt bøjet. I dag angiver under 1/5 af lønmodtagerne og de selvstændige, at disse arbejdsmiljøfaktorer forekommer i mindst 1/4 af arbejdstiden. Det vil sige, at nogle traditionelle arbejdsmiljøfaktorer forekommer sjældnere. Der er 12 pct. flere i 2005 sammenlignet med 2000, der angiver støj, der er så høj, at det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen, idet næsten 1/3 af lønmodtagere og selvstændige i dag klager over det. Det er især lærere og pædagoger, der oplever denne type støj. I det psykosociale arbejdsmiljø opleves stigende krav om et højere tempo. I 2000 var lønmodtagernes tempoindeks 53,2, og i 2005 var indekset steget til 57,4. Det svarer til en stigning på otte pct. Dette er sket samtidig med en mindre stigning på fire pct. i oplevelsen af indflydelse og ingen stigning i udviklingsmuligheder, som ellers kunne være med til at kompensere for det øgede tempo. I 2005 opleves højt tempo især i industrien og i servicesektoren. Flere angiver, at de har ti pct. højere følelsesmæssige krav i arbejdet. Medvirkende til dette er det stigende antal på arbejdsmarkedet, der arbejder med mennesker. Andre positive udviklingstræk i det psykosociale arbejdsmiljø er, at lønmodtagerne ser ni pct. lysere på fremtidsmulighederne i deres arbejde, og at deres nærmeste leder yder dem mere støtte i arbejdet. Ca. 7 ud af 8 lønmodtagere og selvstændige arbejder i normal dagtid (7-17). Der er ikke flere, der har fået arbejdstider uden for normal dagtid. Samtidig ser folk mere positivt på samspillet mellem arbejde og familieliv. Lønmodtagere og selvstændige oplever i højere grad, at arbejdsliv og privatliv påvirker hinanden på en positiv måde. Køn og arbejdsmiljø En større andel af mændene sammenlignet med kvinderne angiver velkendte påvirkninger i arbejdsmiljøet det gælder det fysiske arbejdsmiljø i form af høj og høreskadende støj, hånd- og helkropsvibrationer og dampe fra opløsningsmidler. Mændene angiver også oftere fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og hugsiddende eller knæliggende arbejdsstillinger end kvinderne. Samtidig er der også flere mænd, der har lang arbejdstid og mere hjemmearbejde ved computeren, dvs. arbejde, hvor grænsen mellem privatliv og familieliv kan udviskes. 4

5 Omvendt angiver kvinder i højere grad end mænd forstyrrende støj fra menneskelig aktivitet og arbejde med våde hænder. Flere kvinder end mænd angiver også ensidige gentagne bevægelser i arbejdet, og de oplever både lavere indflydelse, højere følelsesmæssige krav og større jobusikkerhed. Træk, varme og dårlig belysning i arbejdet, skæve arbejdstider samt oplevelsen af at arbejde og familieliv påvirker hinanden positivt forekommer i samme grad blandt kvinder og mænd. Alder og arbejdsmiljø De unge angiver at løfte mere, have mere ensidigt gentaget arbejde, være mere udsat for høreskadende støj, dampe fra opløsningsmidler, og oftere at være ansat i tidsbegrænsede stillinger. Samtidig oplever de færre udviklingsmuligheder i arbejdet og mindre indflydelse end deres ældre kolleger. På få områder oplever de unge et bedre arbejdsmiljø end deres ældre kolleger. De oplever mere jobsikkerhed, de får stillet færre følelsesmæssige krav i arbejdet og har mindre stillesiddende arbejde. Omvendt angiver årige, at de er mindre udsatte for fx støj, sløvende varme og træk i arbejdet, og de har mere indflydelse. Men det er de årige, der oplever flest udviklingsmuligheder, de årige har færre, og de unge har de færreste. Arbejdsmiljøet i branche og job Undersøgelsen viser også store variationer i arbejdsmiljøet i forskellige job og brancher. Overbliksanalyserne viser, at næsten alle brancher har unikke kombinationer af arbejdsmiljøforhold. Overblikket viser, at jobbene grupperer sig i tre alt efter, om arbejdet har med information, mennesker eller materialer at gøre. Lav fysisk aktivitet og høje udviklingsmuligheder findes både i job, hvor man der har med informationer og hvor man har med mennesker at gøre. Omvendt finder vi høj fysisk aktivitet og lave udvik-lingsmuligheder blandt dem, der arbejder med materialer. I nogle job, hvor folk har middel eller høj fysisk aktivitet, angiver de også høreskadende støj eller arbejde med våde hænder. Skæve arbejdstider forekommer i en del af de job, der har med mennesker at gøre, specielt, hvis de indebærer plejeopgaver. Blandt jobs med høje udviklingsmuligheder og lav fysisk aktivitet, er der en relativt høj andel, der arbejder hjemme ved computeren. Arbejdsmiljøprofiler er udarbejdet for de fleste brancher lige fra undervisning og forskning med store udviklingsmuligheder og mange følelsesmæssige krav til industrien med høreskadende støj og tunge løft. Profiler er også udviklet for 12 typiske job lige fra ingeniører og arkitekter med siddende arbejde og grænseløst arbejde til landbrugsarbejdere med mange helkropsvibrationer og høj fysisk aktivitet. Køn og arbejdsmarked Rapporten beskriver også alders- og kønsfordelingen i de undersøgte job og brancher. Det viser sig, at der er mange ældre inden for job som ingeniører og ledere, omvendt er der mange unge blandt postbude, pædagogmedhjælpere og omsorgsmedhjælpere. Rapporten viser også, at kvinder dominerer inden for plejesektoren, kontor og administration og på daginstitutionsområdet, hvorimod mænd dominerer i blandt andet håndværksfagene, industrien, bygge- og anlæg, landbrug samt i politiet og i fængslerne. Der er en mere ligelig fordeling inden for en række akademikerjob. 5

6 English Summary Working conditions in Denmark 2005 is a survey of the working conditions in various occupations, industries, age groups and among men and women. It also looks at the development in working conditions from 2000 to The survey is based on questionnaires from representative selected employees and selfemployed workers (see also, Attachment 1 - Methods). Trends Working conditions can change due to a number of reasons. It might be due to changes in the labour market or changes of the composition of the work force, or for international reasons such as globalization, or national reasons, e.g. plans of action or programmes, or development of new technology. New occupations might emerge, or known occupations might change their content. It is therefore always important to survey the working environment, so that the trends can be followed and interventions can be prioritized. The survey shows that the working environment has changed in a number of areas between 2000 and 2005 in a positive and in a negative direction. The fraction of people reporting whole body vibrations is almost halved to 3 percent in Also, fewer people work with their neck or wrists extremely bent for at least 1/4 of their working hours. Today, less than 1/5 of employees and self-employed report being exposed to this. In effect, some traditional working environment factors occur less frequently. Compared to 2000, more people in 2005 report noise so loud that it is necessary to raise their voice in order to communicate. Almost one third of all employees and self-employed report being exposed to noise. Especially teachers experience this type of noise. In the psychosocial working environment, people report an increase in demands regarding work pace. In 2000, the work pace index of employees was 53.2 and in 2005 the index increased to This equals an increase of 8%. At the same time, a small increase was observed in the reporting of decision authority and no increase in skill discretion, which otherwise could compensate for increased work pace. People in manufacturing and the service industries report a high work pace. More people report high emotional demands at work. The growing number of people working with customers, client and students contributes to this trend. There are two additional positive trends in the psychosocial working environment. Employees report better future prospects in their work, as well as more support from their nearest manager. About 7 out of 8 employees and self-employed people work during normal daytime from 7am to 5pm. The fraction of people working irregular hours has not increased since In the same period, people experience a better interaction between work life and family life. Employees and self-employed people report to a higher extent that working life and private life affect each other in a positive way. Gender and working conditions More men than women report traditional exposures in the working environment this includes the physical working environment, such as loud noise, vibrations of hands and the whole body, and organic solvents. Men also report physical demanding work, heavy lifting, squatting and kneeling work positions more often than women. Likewise, men have more often long working hours and more work at home at a computer. Hence, a working situation where the border between private life and family life might blur. 6

7 On the other hand, women report disturbing noise from human activity and work with wet hands to a higher degree than men. More women than men report monotonous repetitive movements, and they experience less decision authority, more emotional demands and more job insecurity. Draught, heat and insufficient lighting, irregular working hours and the reporting of positive interaction between work and family life occur to the same degree among women and men. Age and working environment Young people report higher occurrence of lifting, carrying out repetitive monotonous work, being exposed to loud noise, solvents and being temporary employed. They also experience less skill discretion and less decision authority than their older colleagues. On few areas, young people experience a better working environment than their older colleagues. They experience more job security; they have less emotional demands and have less sedentary work. On the other hand, the year olds report to being less exposed to e.g. noise, heat and draught at work, and they have more decision authority. With regards to skill discretion, the years old experience most discretion, the years old less, and the young experience least. Working conditions in industries and occupations The survey also shows large variations in the working environment among different occupations and industries. An overview analysis shows that almost all industries have unique combinations of working conditions. The overview shows that occupations can be grouped in three groups depending on whether the work tasks mainly deals with information, human beings or materials. Low physical activity and high skill discretion exist in occupations dealing with information as well as human beings. On the other hand, low physical activity and high skill discretion exist in occupations dealing with processing of materials. In occupations where people have medium or high physical activity, people also report loud noise or working with wet hands. Irregular working hours occur in some occupations dealing with human beings, especially if the tasks imply health care work. Among occupations with high skill discretion and low physical activity, we find a relatively high fraction of people working at home at a computer. Profiles of the working environment have been carried out for most industries from education and research with high skill discretion and many emotional demands, to manufacturing industry with loud noise and heavy lifting. Profiles have also been developed for 12 typical occupations from graduate engineers and architects with sedentary work to agricultural workers with many whole body vibrations and high physical activity. Gender and labour market This report also describes the age- and gender distribution in the occupations and industries investigated. It turns out, that there are many senior people within occupations such as engineers and managers, but on the other hand, there are many young people among postmen, primary school teacher assistants and home helps working with disabled people. The report also shows that women form the majority in the health care sector, office and administration and within day care, whereas men form the majority among skilled blue collar workers in the manufacturing industry, the building sector, farming and among police officers and prison guards. There is a more equal distribution within a number of professional occupations requiring academic skills. 7

8 1: Indledning Arbejdsmiljøet er et af flere forhold, der kan føre til helbredsproblemer i befolkningen. Undersøgelser peger på, at omkring 10 pct. af sygeligheden og dødeligheden blandt erhvervsaktive skyldes dårligt arbejdsmiljø (Nurminen, Karjalainen 2001; Tuchsen, Mikkelsen, Hannerz, Poulsen, Bach 2004). For nogle diagnoser fx for hjertekarsygdomme er andelen højere (Olsen, Kristensen 1991). En dansk undersøgelse konkluderer, at en væsentlig del af sygefraværet kan relateres til arbejdsmiljøfaktorer (Labriola, Lund, Burr 2006). Der er derfor gode grunde til, at det er vigtigt at vide, hvem der har hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, og i hvilken retning arbejdsmiljøet udvikler sig. Kendskab til arbejdsmiljøets tilstand er essentielt, hvis man vil forbedre arbejdsmiljøet eller gøre en indsats for at mindske de mulige problemer, arbejdsmiljøet kan føre med sig. Det gælder både ude på virksomhederne, blandt arbejdsmiljørådgivere og politisk. Også tidsudviklingen er interessant at følge - hvilke potentielle arbejdsmiljøproblemer bliver mindre, hvilke vinder frem. Tidsudviklingen kan hjælpe med at udpege, hvor en fremtidig arbejdsmiljøindsats bør koncentreres. Derfor har Arbejdsmiljøinstituttet fulgt arbejdsmiljøet på en række punkter siden Det er sket ved at spørge repræsentativt udvalgte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende om deres arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøinstituttet offentliggjorde første gang i 1997 (Borg og Burr 1997) og senest i 2001/2002 (Burr, Bach, Borg og Villadsen 2002), hvilke job og brancher der er udsat for forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger siden 2003 også i form af tal på internettet på Arbejdsmiljøinstituttet har desuden offentliggjort en lang række publikationer, der er baseret på undersøgelserne (se bilag 2). Arbejdsmiljø i Danmark 2005 beskriver arbejdsmiljøet for lønmodtagere og selvstændige i det nye årtusind. I denne rapport er lønmodtagernes og de selvstændiges arbejdsmiljø opgjort efter: - udviklingen fra 2000 til 2005 (kapitel 2) - køn (kapitel 3) - alder (kapitel 4) - brancher (kapitel 5) - job (kapitel 6) Yderligere gives der et overblik over køns- og aldersfordelingen i brancher og job (kapitel 7). Rapporten gør det muligt at skabe sig et overblik over udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger (se oversigten på næste side, de kursiverede fremhævninger) og de fleste brancher og udvalgte job. Såvel denne rapport som pjecerne skal derfor ses som en smagsprøve på det fuldstændige talmateriale, der kan findes på Undersøgelsen er den mest omfattende, når det gælder tal om arbejdsmiljøpåvirkninger i en repræsentativ stikprøve i Danmark. Men på trods af størrelsen dækker talmaterialet ikke alle arbejdsmiljøforhold. En række arbejdsmiljøpåvirkninger, fx brug af bestemte kemiske stoffer, er vanskelige at spørge om og er derfor ikke en del af denne undersøgelse. Andre forhold, som Arbejdsmiljøinstituttet har spurgt om er målt i andre mindre, men også repræsentative undersøgelser, fx støjmålinger i en repræsentativ del af Danmark (Kock, Andersen, Kolstad, Kofoed-Nielsen, Wiesler og Bonde 2004). Er man interesseret i også at få et billede af, om sygeligheden varierer med arbejdet, kan man danne sig et overblik ved at se på tal fra erhvervsindlæggelsesregistret (Hannerz og Tuchsen 2000). Disse tal kan findes på Følgende pjecer er udgivet i forbindelse med pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid 8

9 OVERSIGT FOR EMNEOMRÅDER OG ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØ I DANMARK Emneområderne er fremhævet med fed skrift. Arbejdsmiljøpåvirkninger, der er beskrevet nærmere i kapitlerne om branche og job samt i pjecerne, er fremhævet i kursiv. FYSISK ARBEJDSMILJØ Høj støj Høreskadende støj Forstyrrende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer TRÆK, VARME OG BELYSNING I ARBEJDSMILJØET Varme, sløvende Træk Dårlig belysning KEMISK ARBEJDSMILJØ Rengøringsmidler, hudkontakt Våde eller fugtige hænder Plast- og gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Faremærkede stoffer Passiv rygning Støvende materialer PÅVIRKNINGER AF KROPPEN I ARBEJDSMILJØET Fysisk aktivitet Fysisk anstrengende arbejde Løft over 10 kg Træk og skub EGA Ensidige gentagne bevægelser Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Arbejdsstillinger Sidder ned Står samme sted Nakken kraftigt foroverbøjet Hugsiddende, knæliggende Arme løftet i eller over skulderhøjde Hånd kraftigt drejet eller bøjet Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Ryg kraftigt foroverbøjet PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ Indflydelse og udviklingsmuligheder Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Krav Krav om højt tempo Krav om stor arbejdsmængde Krav om at overskue meget information Følelsesmæssige krav Sociale relationer Forudsigelighed Ledelsens anerkendelse af eget arbejde Rolleklarhed Modstridende krav Ledelseskvalitet Social støtte fra kolleger Social støtte fra overordnede Person-arbejde grænseflade Jobusikkerhed Gode fremtidsmuligheder Jobtilfredshed Tilfreds med mulighed for kvalitet i arbejdet Anerkendelse fra samfundet Retfærdighed Plads til handicappede medarbejdere Mulighed for at tage hensyn til familie ARBEJDSTID Arbejdstidens længde Deltid Lange arbejdsuger Lange arbejdsdage Arbejdstidens placering i døgnet Dagtid Aftenarbejde Natarbejde Privatliv og arbejdsliv Arbejdslivets påvirkning af privatlivet Privatlivets påvirkning af arbejdslivet Hjemmearbejde Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Midlertidig ansættelse Midlertidig ansættelse 9

10 2: Udvikling i arbejdsmiljøet fra 2000 til 2005 Man får et overblik over hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, der bliver mindre udbredte, og hvilke, der bliver mere udbredte, ved at se på udviklingen over tid. Det kan give et fingerpeg om hvilke brancher og jobgrupper, der bør være i fokus for en kommende arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmiljøet kan ændre sig af flere grunde. Det kan skyldes, at arbejdsmarkedet og arbejdsstyrkens sammensætning ændrer sig, af internationale årsager, fx globalisering, eller af nationale årsager, fx målrettede handlingsplaner og indsatser, eller at ny teknologi udvikles. Nye job kan opstå eller kendte job kan ændre indhold (le Grand, Szulkin, Tåhlin 2001; Handel 2003; Burr, Bjørner, Kristensen, Tuchsen, Bach 2003). Det er derfor til en hver tid vigtigt at kortlægge arbejdsmiljøet, så tidsudviklingen kan følges, og indsatsen kan prioriteres. Dette kapitel giver et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet har udviklet sig både i positiv og negativ retning inden for de 43 påvirkninger, hvor de samme spørgsmål om arbejdsmiljøet er stillet i 2000 og i Se også data om tidsudviklingen i de seks pjecer i serien Arbejdsmiljø i Danmark Resultaterne i dette kapitel er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der er blevet interviewet per telefon. Øvrige tal i denne rapport er også baseret på spørgeskemabesvarelser. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Der indgår dog kun lønmodtagere i resultaterne om det psykiske arbejdsmiljø, da adskillige psykosociale spørgsmål, fx om ledelseskvalitet, ikke er stillet til selvstændige. Psykosocialt arbejdsmiljø: Bedre fremtidsmuligheder, men højere tempo Inden for det psykosociale arbejdsmiljø har der både været markant fremgang og tilbagegang i arbejdsmiljøet i perioden fra 2000 til I det psykosociale arbejdsmiljø opleves stigende krav om et højere tempo (p<0,01). I 2000 var lønmodtagernes tempoindeks 53,2, og i 2005 var indekset steget til 57,4. Det svarer til en stigning på otte pct. Dette er sket uden en tilsvarende stor stigning i indflydelse og udviklingsmuligheder, som ellers kunne kompensere for det høje tempo. Det øgede tempo opleves især inden for industrien og servicesektoren. Lønmodtagerne oplever, at de har fået ni pct. bedre fremtidsmuligheder i deres arbejde, og de bliver støttet mere socialt af deres nærmeste leder - tre pct. Til gengæld oplever flere lønmodtagere også, at der bliver stillet ti pct. højere følelsesmæssige krav i deres arbejde. Alle disse ændringer er klart statistisk sikre (p<0,01). Mindre markante udviklingstræk i perioden er, at lønmodtagerne oplever, at de har fire pct. mere indflydelse, at arbejdsmængden er blevet fire pct. større, og rolleklarheden i arbejdet to pct. mindre. Her er der tale om udviklinger, som er mindre statistisk sikre (0,05>p>0,01). Træk, varme og belysning: Ingen ændringer Undersøgelsen viser, at der ikke er sket nogen ændringer i det termiske arbejdsmiljø fra 2000 til Flere end hver femte lønmodtager eller selvstændige rapporterer stadig, at de er udsat for træk, når de er på arbejde, og hver ottende oplever sløvende varme. Der er heller 10

11 UDVIKLINGEN I PSYKOSOCIALE PÅVIRKNINGER FRA 2000 TIL 2005 Gennemsnit Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Krav om højt tempo * Krav om stor arbejdsmængde * Følelsesmæssige krav * Forudsigelighed Ledelsens anerkendelse af eget arbejde Rolleklarhed Modstridende krav * Ledelseskvalitet Social støtte fra kolleger Social støtte fra overordnede Jobusikkerhed * Gode fremtidsmuligheder Jobtilfredshed Anerkendelse fra samfundet Figur 1: De røde søjler angiver, at udviklingen fra 2000 til 2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtagere i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i rapporten er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulighed, 0 = Den mest negative svarmulighed. Ved faktorer med * gælder: 100 = Den mest negative svarmulighed, 0 = Den mest positive svarmulighed. P-værdier for statistisk sikkerhed ses her: Indflydelse: 0,03 - Krav om højt tempo: 0,00 - Krav om stor arbejdsmændge: 0,049 - Følelsesmæssige krav: 0,00 - Rolleklarhed: 0,02 - Social støtte fra overordnede: 0,01 - Gode fremtidsmuligheder: 0,00 Se tallene bag figuren på ikke sket nogen ændring i, hvor mange der rapporterer at være udsat for dårlig belysning. Støj og vibrationer: Flere udsat for høj støj Det fysiske arbejdsmiljø har udviklet sig både positivt og negativt. Hver tiende lønmodtager eller selvstændige angiver at være udsat for høreskadende støj. Det drejer sig især om ansatte i industri og håndværk. Støj, der er så høj, at det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen (høj støj), er blevet 12 pct. mere udbredt i arbejdsmiljøet i Danmark. Næsten hver tredje lønmodtager eller selvstændige oplever høj støj i deres arbejde. Dette resultat er nogenlunde statistisk sikkert (p=0,03). Det er især pædagoger og lærere, der er udsat for høj støj. Til gengæld er der næsten er sket en halvering i antallet af personer, der er udsat for helkropsvibrationer i deres arbejde. I dag er det kun tre pct., der angiver dette. Udviklingen er klart statistisk sikker (p=0,004). Kemisk arbejdsmiljø: Færre indånder dampe fra opløsningsmidler Inden for det kemiske arbejdsmiljø omfatter undersøgelsen fire arbejdsmiljøpåvirkninger: dampe fra opløsningsmidler, våde eller fugtige hænder, arbejde med handsker og arbejde med rengøringsmidler. Resultaterne viser, at der kun er sket en ændring i udviklingen fra 2000 til 2005 på et af områderne, nemlig indånding af dampe fra opløsningsmidler. Her er tendensen faldende, men ændringen er kun marginalt statistisk sikker (p=0,049). På de tre øvrige områder er tallene uændrede fra 2000 til

12 UDVIKLINGEN I ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER FRA 2000 TIL 2005 % Træk Sløvende varme Dårlig belysning Høj støj Helkropsvibrationer Våde/fugtige hænder Beskyttelseshandsker Opløsningsmiddeldampe Rengøringsmidler Løft over 10 kg. Træk og skub Ensidige gentagne bevægelser og opgaver Sidder ned Står samme sted Nakke kraftigt foroverbøjet Hugsiddende, knæliggende Hånden kraftigt drejet eller bøjet Kraftigt foroverbøjet ryg Dagtid Aftenarbejde Natarbejde Tidsbegrænset ansættelse Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Privatlivets påvirkning af arbejdet * Figur 2: De røde søjler angiver, at udviklingen fra 2000 til 2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i rapporten er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Note:* Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulighed, 0 = Den mest negative svarmulighed. P-værdier for statistisk sikkerhed ses her: Høj støj: 0,03 Helkropsvibrationer: 0,00 Opløsningsmiddeldampe: 0,049 Løft over 10 kg: 0,02 Nakke kraftigt foroverbøjet: 0,00 Hånden kraftigt drejet eller bøjet: 0,00 Arbejdets påvirkning af privatlivet: 0,00 Privatlivets påvirkning af arbejdslivet: 0,00 Se tallene bag figuren på 12

13 Akavede arbejdsstillinger: En række forbedringer Der er sket enkelte forbedringer i forhold til akavede arbejdsstillinger og manuel håndtering. Færre personer arbejder med bøjet nakke og med hånden kraftigt drejet - godt hhv. 20 pct. og omkring 25 pct. Begge disse ændringer er klart statistisk sikre (p<0,01). I dag angiver under 1/5 af lønmodtagerne og de selvstændige, at de er udsat for disse belastninger i mindst 1/4 af arbejdstiden. I 2005 er der også 18 pct. færre, der foretager tunge løft i deres arbejde, end der var i 2000, men denne ændring er mindre statistisk sikker (p=0,02). Arbejdstid: Flere oplever positivt samspil mellem arbejde og privatliv Lønmodtagere og selvstændige oplever i højere grad end tidligere, at deres arbejdsliv og privatliv påvirker hinanden på en positiv måde. Denne ændring er statistisk meget sikker (p=0,00). Til gengæld er der ikke sket ændringer i forhold til, på hvilke tider af døgnet man arbejder, eller hvordan man er ansat. Der er lige så mange, der er fastansat i 2005, som der var i Ca. 7 ud af 8 lønmodtagere arbejder i normal dagtid. 13

14 3: Køn og påvirkninger i arbejdsmiljøet Der er en række forskelle på, hvilke påvirkninger i arbejdsmiljøet mænd og kvinder udsættes for. Det skyldes til dels, at kvinder og mænd har forskelligt arbejde. Flere kvinder end mænd arbejder med mennesker for eksempel social- og sundhedsarbejdere. Mænd arbejder i højere grad med bearbejdning af ting, for eksempel inden for industri eller bygge- og anlægsbranchen. Man kan læse mere om, hvilke job mænd og kvinder udfører i kapitel 7. Dette kapitel giver et overblik over nogle af de påvirkninger, mænd og kvinder angiver at være udsat for i arbejdet. Se også de seks pjecer i serien Arbejdsmiljø i Danmark Støj og vibrationer Knap hver tiende mand angiver, at han er udsat for fysiske påvirkninger i form af både helkrops- og håndvibrationer. Arbejde med for eksempel maskiner betyder også, at mange mænd arbejder i høreskadende støj. Det vil sige støj, hvor man er nødt til at råbe for at tale sammen på en meters afstand. Høj støj, hvor man er nødt til at hæve stemmen for at tale sammen, er en påvirkning, som mænd og kvinder er omtrent lige udsat for i arbejdsmiljøet. Derimod er forstyrrende støj dvs. støj, der typisk stammer fra menneskelig aktivitet betydeligt mere udbredt blandt kvinder end mænd. Kemisk arbejdsmiljø Der er markant flere kvinder, der har et arbejde, hvor man får våde eller fugtige hænder, eller hvor man har hudkontakt med rengøringsmidler og handsker af plast eller gummi. Over dobbelt så mange kvinder sammenlignet med mænd angiver at arbejde med rengøringsmidler, og næsten samme forhold gør sig gældende for arbejde med de to øvrige påvirkninger. Det er til gengæld især mænd, der indånder dampe fra opløsningsmidler og arbejder med stoffer, der er faremærkede. Træk, varme og belysning Mænd og kvinder angiver at være omtrent lige meget udsat for termiske påvirkninger samt dårlig belysning i arbejdsmiljøet. Undersøgelsen viser kun marginale forskelle. Påvirkninger af kroppen i arbejdet Både mænd og kvinder oplever, at de har forskellige fysiske krav og arbejdsstillinger i arbejdet. Overordnet set løfter mænd mere end kvinder, mens kvinder udfører flere ensidige gentagne bevægelser end mænd. Knap dobbelt så mange mænd har tunge løft i deres arbejde som kvinder. Hver fjerde kvinde angiver, at de har mange ensidige gentagne bevægelser i deres arbejde - det gælder kun for godt 15 pct. af mændene. Ensidigt gentaget arbejde kan for eksempel være tasteopgaver ved computer eller arbejde ved kassen i et supermarked. Undersøgelsen viser også, at mænd og kvinder har flere af de samme arbejdsstillinger: for eksempel at sidde ned, at stå samme sted, at bukke og vride ryggen og at trække og skubbe. Der er en mindre overvægt af kvinder, der arbejder med nakken kraftigt foroverbøjet det kan for eksempel skyldes arbejde ved computer. Mænd er mere udsat for arbejde med hånden kraftigt drejet eller bøjet end kvinder. De sidder også oftere på hug eller ligger på knæ, og de arbejder mere med armene løftet i eller over skulderhøjde, end kvinder gør. Psykosociale krav På flere områder er der overensstemmelse mellem mænd og kvinders oplevelse af deres psykosociale arbejdsmiljø, men der er også vigtige forskelle. Flere kvinder end mænd oplever følelsesmæssige krav, de har mindre indflydelse og større jobusikkerhed. Kvinder er også mindre tilfredse med deres mulighed for at skabe kvalitet i arbejdet. 14

15 FYSISK, KEMISK OG TERMISK PÅVIRKNING EFTER KØN, 2005 % FYSISKE KRAV, PSYKOSOCIALE FAKTORER OG ARBEJDSTID EFTER KØN, 2005 Mænd Kvinder Høreskadende støj Rengøringsmidler Træk Løft over 10 kg. Ensidige gentagne bevægelser Indflydelse Følelsesmæssige krav * Lange arbejdsuger Deltid Figur 3 og 4: Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Note: Indflydelse og følelsesmæssige krav er beregnet som gennemsnit af en række spørgsmål. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulighed, 0 = Den mest negative svarmulighed. Ved faktorer med * gælder: 100 = Den mest negative svarmulighed, 0 = Den mest positive svarmulighed. På enkelte områder angiver mændene, at de er mere udsatte end kvinder. Mænd oplever i lidt mindre grad end kvinder social støtte på arbejdspladsen, og de får stillet lidt flere modstridende krav i arbejdet. Arbejdstid Der er over dobbelt så mange mænd som kvinder, der har lange arbejdsdage og -uger. Det forhold gør sig også gældende i forhold til deltidsarbejde men med omvendt fortegn: Dobbelt så mange kvinder som mænd har deltidsarbejde og dermed kortere arbejdsuger. Til gengæld viser undersøgelsen, at der ikke er nogen forskel på, hvor mange mænd og kvinder der har skæve arbejdstider. Langt de fleste knap ni ud af ti blandt begge køn arbejder i dagtimerne, og kun tre pct. arbejder om natten. Der er heller ingen forskel på, hvor mange mænd og kvinder, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger. 15

16 4: Alder og påvirkninger i arbejdsmiljøet Der er forskel på, hvilke påvirkninger i arbejdsmiljøet man udsættes for, når man er ung, og når man er ældre. Generelt er man mere udsat for de fleste påvirkninger i arbejdsmiljøet, jo yngre man er. En del af forklaringen kan være, at forskellige job er domineret af forskellige aldersgrupper og dermed udsættes aldersgrupperne for forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet (se kapitel 7). For eksempel kan man finde de største andele af årige blandt ekspedienter og serveringspersonale. Omvendt ses den største andel af årige fx blandt reddere, tømrere og snedkere. Kapitel 7 giver også et overblik over, hvilke brancher og job de forskellige aldersgrupper bestrider årige udsat i det fysiske, kemiske og termiske arbejdsmiljø Som gruppe skiller de unge sig især ud, når det gælder de velkendte påvirkninger i arbejdsmiljøet altså problemer som fx støj, vibrationer og vådt arbejde. Her rapporterer de om markant højere udsættelse end ældre lønmodtagere og selvstændige. Den ekstra påvirkning er særlig markant med hensyn til det kemiske og termiske arbejdsmiljø, hvor de rapporterer flest påvirkninger (dog med undtagelse af dampe fra opløsningsmidler). De unge mænd er også den gruppe, der ligger højest i statistikken, når det handler om høj støj i arbejdet og udsættelse for håndvibrationer. Der tegner sig ikke noget aldersmønster for, hvem der er udsat for helkropsvibrationer og dårlig belysning i arbejdet årige oplever flest fysiske krav, løft og forskellige arbejdsstillinger Undersøgelsen viser, at unge i 20 erne er den aldersgruppe, der rapporterer om mest tungt arbejde, akavede arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde. Der er markant flere unge, der har arbejdsstillinger som fx: De sidder mere på hug, på knæ, trækker og skubber, står samme sted og arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde. Forskellen mellem unge og ældre er størst for mændenes vedkommende årige har gode udviklingsmuligheder Undersøgelsen viser også, at unge på flere områder oplever at være ringere stillet end ældre, når det gælder påvirkninger i det psykosociale arbejdsmiljø. De er den gruppe, der har færrest udviklingsmuligheder og mindst indflydelse. Det er personer i 30 erne, der har de mest optimale udviklingsmuligheder. Det er til gengæld også den gruppe, hvor kravene til at overskue meget information er størst. På det sidste punkt ligger de unge i 20 erne lavest. Undersøgelsen viser, at oplevelsen af at have indflydelse på og mening i sit arbejde stiger med alderen. På et centralt punkt ligger de unge dog godt: De oplever den største jobsikkerhed. Lavest jobsikkerhed oplever dem i 50 erne. Få årige er tidsbegrænset ansat Både mænd og kvinder i 20 erne har mere deltidsarbejde end andre aldersgrupper godt tre gange så mange unge mænd arbejder på deltid sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Samtidig er der tre til fire gange så mange blandt de unge i 20 erne som blandt dem over 50 år, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger. Skæve arbejdstider forekommer mest blandt unge mænd. Blandt kvinderne er det især dem over 40 år, der arbejder om aftenen. 16

17 KEMISKE, FYSISKE OG TERMISKE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET EFTER ALDER, 2005 (procent) FYSISKE KRAV, ARBEJDSSTILLINGER, PSYKOSOCIALE PÅVIRKNINGER OG ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØG- NET EFTER ALDER, 2005 (procent) Våde eller fugtige hænder Høj støj MÆND Træk Fysisk anstrengende arbejde Sidder ned Krav om at overskue meget information Indflydelse Dagtid Aftenarbejde år MÆND år KVINDER år KVINDER år Tabel 1 Tabel 2 Tabel 1 og 2: Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Fed skrift viser, at alder hænger statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkningen. 17

18 5: Brancher og arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er meget forskelligt fra branche til branche, og de påvirkninger man udsættes for, varierer. I nogle brancher dominerer de fysiske påvirkninger, i andre de psykosociale påvirkninger. De enkelte brancher omfatter meget forskellige typer job, som er karakteriseret af helt bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger. Det kan derfor være en fordel også at læse kapitel 6, hvis man ønsker et indblik i de enkelte job. Branchearbejdsmiljørådene (BAR) Branchearbejdsmiljørådene består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. De kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning. Der er 11 branchearbejdsmiljøråd, en for hver af følgende brancher: - Bygge og anlæg - Grafisk - Handel - Industri - Jord til bord - Finans/offentlig kontor og administration - Privat kontor og administration - Service og tjenesteydelser - Social og sundhed - Transport og en gros - Undervisning og forskning Se Overblikket over arbejdsmiljøet i brancherne alene er baseret på lønmodtagernes besvarelser. Der er ikke interviewet tilstrækkeligt mange selvstændige til, at der kan laves et tilsvarende overblik for denne gruppe. Selvstændiges arbejdsmiljø er beskrevet i afsnittet om job om arbejdsmiljø (se kapitel 6). Der er opstillet syv brancheprofiler, der viser hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, der præger de enkelte brancher. De syv profiler bygger på 11 brancher svarende til de områder, Branchearbejdsmiljørådene (BAR er) dækker (se boks). Brancheprofilerne er fundet ved at gruppere brancher, hvis arbejdsmiljø ligner hinanden (se boks i kapitel 6). Profilerne omfatter kun lønmodtagere. 18

19 19

20 BRANCHEPROFIL 1 Kontor og administration og finans: store udviklingsmuligheder, meget siddende arbejde Inden for brancherne kontor og administration samt finans oplever lønmodtagerne større udviklingsmuligheder og bedre fremtidsmuligheder i jobbet end andre brancher. De oplever også en stor arbejdsmængde, dvs. at tingene kan hobe sig op, og at man må arbejde over for at få løst opgaverne, og mange har hjemmearbejde ved computeren. Til gengæld arbejder alle stort set i dagtimerne. Hvad angår arbejdsstillinger, arbejder de fleste siddende, og stort set ingen er udsat for fysisk anstrengende, vådt eller støjende arbej-de eller har fysiske krav og tunge løft. Forskellene mellem branchen finans samt offentlig kontor og administration på den ene side og privat kontor og administration på den anden side er ganske små. Lidt flere har lange arbejdsuger inden for privat kontor og administration, og lønmodtagere inden for dette område oplever lidt mindre positiv påvirkning fra arbejdet på privatlivet sammenlignet med andre brancher. BRANCHEPROFIL 2 Undervisning og forskning: store udviklingsmuligheder og mange følelsesmæssige krav Mange lønmodtagere i branchen undervisning og forskning oplever højere følelsesmæssige krav sammenlignet med de øvrige brancher. Til gengæld er det en af de brancher, der har de bedste udviklingsmuligheder, og arbejdstiderne er oftest placeret i dagtimerne. Det er samtidig også en af de brancher, hvor man oftest arbejder hjemme ved computeren, hvad der ikke er så overraskende, da et job som underviser typisk indebærer forberedelsestid hjemme. I denne branche er det kun hver fjerde, der har siddende arbejde. BRANCHEPROFIL 3 Industri: høreskadende støj, tunge løft, ensidige gentagene bevægelser og opgaver samt lave udviklingsmuligheder Lønmodtagere i industrien er udsat for en række påvirkninger i deres arbejdsmiljø. Der er flere, der udsættes for høreskadende støj, helkropsvibrationer, sløvende varme og indånding af dampe fra opløsningsmidler end i andre brancher. Der er også mange, der har et fysisk anstrengende arbejde, udfører tunge løft og ensidige gentagene bevægelser og opgaver. Udviklingsmulighederne i arbejdet er relativt små, og man er mindre positiv over for, hvordan arbejdet påvirker privatlivet end i andre brancher. Undersøgelsen viser også, at arbejdsmiljøet i brancherne grafisk samt transport og engros på en række områder ligner det i industrien. Helkropsvibrationer og siddende arbejde er dog en undtagelse. Det er påvirkninger, der er udbredt i disse to brancher, men meget begrænset i industrien. Ansatte i transport og engros har også markant oftere skæve arbejdstider og lange arbejdsuger end i industrien, og i den grafiske branche er der flere, der har computerarbejde hjemme. SÅDAN LÆSES FIGURERNE Negativ afvigelse Ingen afvigelse Positiv afvigelse Røde og grønne søjler angiver, at arbejdsmiljøpåvirkningens forekomst afviger statistisk sikkert fra de andre brancher. En rød søjle angiver en statistisk sikker negativ afvigelse, og en grøn søjle angiver en statistisk sikker positiv afvigelse. Hvide søjler angiver, at forholdet ikke afviger signifikant fra andre brancher. Faktorer med * er betegnet som et gennemsnit af en række spørgsmål, hvor 100 = den mest positive svarmulighed, og 0 = den mest negative svarmulighed: Ved faktorer med fed skrift gælder 100 = den mest negative svarmulighed, og 0 = den mest positive svarmulighed. 20

21 ARBEJDSMILJØET SAMMENLIGNET EFTER BRANCHE Høreskadende støj Helkropsvibrationer Varme, sløvende Træk Våde eller fugtige hænder Opløsningsmiddeldampe Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Løft over 10 kg. Fysisk anstrengende arbejde Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Siddende arbejde Udviklingsmuligheder * Krav om stor arbejdsmængde Krav om højt tempo Følelsesmæssige krav Gode fremtidsmuligheder * Mulighed for at tage hensyn til familie * Dagtid Lange arbejdsuger Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Brancheprofil 1: FINANS/OFFENTLIG KONTOR OG ADMINISTRATION % Høreskadende støj Helkropsvibrationer Varme, sløvende Træk Våde eller fugtige hænder Opløsningsmiddeldampe Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Løft over 10 kg. Fysisk anstrengende arbejde Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Siddende arbejde Udviklingsmuligheder * Krav om stor arbejdsmængde Krav om højt tempo Følelsesmæssige krav Gode fremtidsmuligheder * Mulighed for at tage hensyn til familie * Dagtid Lange arbejdsuger Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Høreskadende støj Helkropsvibrationer Varme, sløvende Træk Våde eller fugtige hænder Opløsningsmiddeldampe Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Løft over 10 kg. Fysisk anstrengende arbejde Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Siddende arbejde Udviklingsmuligheder * Krav om stor arbejdsmængde Krav om højt tempo Følelsesmæssige krav Gode fremtidsmuligheder * Mulighed for at tage hensyn til familie * Dagtid Lange arbejdsuger Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Brancheprofil 2: UNDERVISNING OG FORSKNING % Brancheprofil 3: INDUSTRI % Figur 5 (Brancheprofil 1-3): Lønmodtagere i alderen år. 21

22 BRANCHEPROFIL 4 Handel: fysisk anstrengende arbejde, lave udviklingsmuligheder og højt tempo Nogle af de påvirkninger, lønmodtagere inden for handelsområdet rapporterer oftere end i andre brancher, er vredet eller bøjet ryg, fysisk anstrengende arbejde og ensidige bevægelser og opgaver. Også i forhold til det psykiske arbejdsmiljø er der en række områder, hvor de er dårligere stillet end lønmodtagere i andre brancher: De har lavere udviklingsmuligheder, højere tempo i arbejdet og oplever relativt lave fremtidsmuligheder i forhold til andre brancher. BRANCHEPROFIL 5 Social og sundhed samt service og tjenesteydelser: vådt arbejde, fysisk anstrengende arbejde og skæve arbejdstider Mange lønmodtagere inden for social og sundhedsområdet samt service og tjenesteydelser angiver, at de arbejder med våde hænder, vredet eller bøjet ryg og har opgaver, der er fysisk anstrengende. Samtidig er skæve arbejdstider et udbredt vilkår, og de oplever i mindre grad end lønmodtagere i andre brancher, at arbejdspladsen giver mulighed for at tage hensyn til familielivet. Der er en del forskelle på arbejdsmiljøet inden for de to områder. Den centrale forskel er, at lønmodtagere på social- og sundhedsområdet oplever høje følelsesmæssige krav. Det gør ansatte inden for service og tjenesteydelser ikke. Ansatte på social- og sundhedsområdet oplever også relativt mange tunge løft, samtidig med at de har relativt høje udviklings- og fremtidsmuligheder i arbejdet. Inden for service og tjenesteydelser er der flere end i andre brancher, som angiver udsættelse for træk, dampe fra opløsningsmidler samt ensidige opgaver og bevægelser i arbejdet. I modsætning til deres kolleger inden for social og sundhed oplever de ansatte også et højt tempo. Fremtidsmulighederne i deres arbejde oplever de som relativt lave. BRANCHEPROFIL 6 Bygge og anlæg: meget høreskadende støj, vådt arbejde og høj fysisk aktivitet Mange lønmodtagere inden for bygge og anlæg angiver høreskadende støj. De har også ofte et arbejde, som indebærer helkropsvibrationer, ophold i sløvende varme eller træk og indånding af dampe fra opløsningsmidler. Høj fysisk aktivitet, tunge løft og arbejde med ryggen vredet eller bøjet er andre vilkår, der præger branchen. De psykosociale påvirkninger afviger ikke væsentligt fra gennemsnittet for de øvrige brancher. BRANCHEPROFIL 7 Jordbrug og fødevarefremstilling: fysisk anstrengende arbejde, høreskadende støj, lave udviklingsmuligheder og lang arbejdstid I branchen jordbrug og fødevarefremstilling (Jord til bord) er der mange lønmodtagere, der angiver fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og arbejde med ryggen vredet eller bøjet. Der er også flere end i andre brancher, der angiver at være udsat for høreskadende støj, og mange er udsat for helkropsvibrationer i arbejdet samt våde eller fugtige hænder. Udviklingsmulighederne er lavere end i andre brancher og tempoet i arbejdet højere. Der er også mange, der har lange arbejdsuger. 22

23 ARBEJDSMILJØET SAMMENLIGNET EFTER BRANCHE Høreskadende støj Helkropsvibrationer Varme, sløvende Træk Våde eller fugtige hænder Opløsningsmiddeldampe Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Løft over 10 kg. Fysisk anstrengende arbejde Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Siddende arbejde Udviklingsmuligheder * Krav om stor arbejdsmængde Krav om højt tempo Følelsesmæssige krav Gode fremtidsmuligheder * Mulighed for at tage hensyn til familie * Dagtid Lange arbejdsuger Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Brancheprofil 4: HANDEL % Høreskadende støj Helkropsvibrationer Varme, sløvende Træk Våde eller fugtige hænder Opløsningsmiddeldampe Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Løft over 10 kg. Fysisk anstrengende arbejde Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Siddende arbejde Udviklingsmuligheder * Krav om stor arbejdsmængde Krav om højt tempo Følelsesmæssige krav Gode fremtidsmuligheder * Mulighed for at tage hensyn til familie * Dagtid Lange arbejdsuger Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Brancheprofil 5: SOCIAL OG SUNDHED/SERVICE OG TJENESTEYDELSER % Høreskadende støj Helkropsvibrationer Varme, sløvende Træk Våde eller fugtige hænder Opløsningsmiddeldampe Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Løft over 10 kg. Fysisk anstrengende arbejde Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Siddende arbejde Udviklingsmuligheder * Krav om stor arbejdsmængde Krav om højt tempo Følelsesmæssige krav Gode fremtidsmuligheder * Mulighed for at tage hensyn til familie * Dagtid Lange arbejdsuger Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Høreskadende støj Helkropsvibrationer Varme, sløvende Træk Våde eller fugtige hænder Opløsningsmiddeldampe Ryg, vredet eller bøjet mange gange i timen Løft over 10 kg. Fysisk anstrengende arbejde Ensidige gentagne bevægelser og ensidige opgaver Siddende arbejde Udviklingsmuligheder * Krav om stor arbejdsmængde Krav om højt tempo Følelsesmæssige krav Gode fremtidsmuligheder * Mulighed for at tage hensyn til familie * Dagtid Lange arbejdsuger Hjemmearbejde ved PC mindst 7 timer pr. uge Arbejdslivets påvirkning af privatlivet * Brancheprofil 6: BYGGE OG ANLÆG % Brancheprofil 7: LANDBRUG OG FØDEVAREFREMSTILLING % Figur 6 (Brancheprofil 4-7): Lønmodtagere i alderen år. 23