Fiskeriets økonomi 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeriets økonomi 2010"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010

2 ISBN (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN (on-line, Fiskeriets økonomi 2010)

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning Fiskerigrundlaget Kvoteudvikling Kvoteudnyttelse Fiskerflåden Fiskerflådens størrelse og kapacitet Fiskerflådens aktivitet Den nye fiskeriregulering og flådestruktur Fiskerflådens ejerforhold og beskæftigelse Fiskerflådens kvoteudnyttelse Fangst og indtjening Fiskeriets fangstmængde Fiskeriets fangstværdi Fiskeriets driftsomkostninger Fiskeriets indtjeningsevne Fiskeriets arbejdskraftaflønning Fiskeriets kapitalaflønning bruttooverskud Fiskeriets rentabilitet Prisudviklingen på fiskeprodukter Metode Skøn over prisudvikling i 2010 for artsgrupper Torsk Andre torskefisk Dyre fladfisk Almindelige fladfisk Sild Makrel Laksefisk Rejer Fiskeriets økonomi 2010 FOI 3

4 Jomfruhummer Muslinger Industrifisk Fiskeforarbejdning Fiskeforarbejdningssektorens struktur Historisk produktion og økonomi Produktion Bruttoindtægt Driftsomkostninger Indtjening Arbejdskraftaflønning Kapitalaflønning Rentabilitet Bæredygtig vækst i dansk akvakultur Indledning Akvakultursektorens struktur Historisk produktion og økonomi Produktion Bruttoindtægt Driftsomkostninger Indtjening Arbejdskraft- og kapitalaflønning Rentabilitet Bæredygtig vækst i dansk akvakultur Udviklingen i den globale akvakulturproduktion Planer for udvikling af dansk akvakultur Barrierer for vækst og mulige løsninger Konklusion Litteraturliste English summary FOI Fiskeriets økonomi 2010

5 Forord Fiskeriets Økonomi 2010 belyser i lighed med tidligere år den forventede økonomiske situation for dansk fiskeri i 2010 for henholdsvis den danske fiskerflåde og den danske landbaserede fiskeforarbejdningsindustri. Det analytiske udgangspunkt tages i de rammer, der fastlægges af de vedtagne Total Allowable Catches (TAC er) og fiskekvoter for Den anvendte struktur for den danske fiskerflåde er baseret på fartøjsoplysninger og oplysninger om fiskeriet i tidligere år. På grundlag af de senest tilgængelige regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik for den danske fiskerflåde og skøn over den forventede prisudvikling for en række fiskeprodukter, foretages der beregninger over fiskeriets forventede økonomiske resultater i I kapitel 1 analyseres fiskerigrundlaget for den danske fiskerflåde i 2010, herunder de tildelte kvoter og forventet kvoteudnyttelse. Dernæst analyseres i kapitel 2 fiskerflådens størrelse, fordeling på økonomiske størrelsesklasser og en række af flådens karakteristika. Kapitel 3 belyser den forventede fangst og indtjening i 2010 for den samlede fiskerflåde og for den kommercielle del af flåden. I kapitel 4 belyses den forventede prisudvikling i 2010 på fiskeprodukter. Udviklingen i den landbaserede fiskeforarbejdningsindustri er belyst i kapitel 5. Akvakulturproduktion er i kraftig vækst og er globalt set et af de hurtigst voksende fødevareerhverv. Dette har dog ikke været tilfældet for hverken den danske eller europæiske akvakultursektor. Derfor er en ny ambitiøs handlingsplan for udvikling af erhvervet blevet indført i Årets specialkapitel giver indledningsvist en beskrivelse af sektorens struktur og økonomi. Efterfølgende diskuteres det, om de nuværende rammer og regulering af erhvervet er forenelige med en bæredygtig vækst, som kan indfri de ønskede vækstmål for produktionen. Udarbejdelsen af Fiskeriets Økonomi 2010 er blevet koordineret af Jesper Levring Andersen, og bidragsydere til de enkelte kapitler er Lars Ravensbeck, Carsten Skotte Petersen, Max Nielsen, Rasmus Nielsen og Peder Andersen. Elsebeth Vidø har stået for redigeringen. København, april 2010 Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 FOI 5

6 6 FOI Fiskeriets økonomi 2010

7 Sammenfatning Fiskerigrundlaget Individuelle rettigheder er dominerende Individuelle rettigheder er gradvist siden 2003 blevet det primære reguleringsinstrument i den danske fiskeriregulering. Således er 10 kvoter ud i alt 26 pelagiske kvoter på sild, makrel og industrifisk reguleret med individuelt omsættelige kvoter, mens 27 ud af i alt 49 kvoter i det demersale konsumfiskeri er reguleret med individuelt overdragelige fartøjskvoteandele. Dertil kommer, at muslinge- og østersfiskeriet er regulering med individuelle fartøjstilladelsesandele, og at fiskeriet efter hesterejer og rejer ved Grønland er reguleret via fartøjslicenser. Uansat udformningen af den danske fiskeriregulering fastlægger EUs fælles fiskeripolitik de grundlæggende betingelser for det danske fiskeri. Centralt i denne overordnede ramme er fastlæggelsen af Total Allowable Catches (TAC er) og den efterfølgende fordeling på medlemslandene efter princippet om relativ stabilitet. Fortsat havdageregulering Faldende industrikvoter, stadig usikkerhed for tobis Derudover er der ligeledes på EU-niveau vedtaget indførsel af regulering på kilowattdage. Nationalt forventes denne regulering først at blive implementeret for de individuelle fartøjer i 2011, selvom der er uddelt individuelle kilowattdage andele til fartøjerne, som under visse begrænsninger kan overføres til andre fartøjer. Indtil da, det vil sige i 2010, reguleres kilowattdagene dog alene på grundlag af det overordnede antal kilowattdage, der er tildelt til Danmark i de respektive redskabs- og maskekategorier. Et fartøj kan dog kun anvende kilowattdage i de redskabs- og maskekategorier, som de har andele til. I 2010 er den samlede kvotemængde for industrifisk på ca. 669 tusinde tons, hvilket er et fald på 3 % i forhold til Der er fortsat en vis usikkerhed omkring kvoten for tobis, idet denne først endeligt fastsættes i løbet af maj; men der er her regnet med en kvote som i Fiskeriets økonomi 2010 FOI 7

8 Den samlede mængde af konsumkvoter falder 11 % Især kvoterne for sild falder Reduceret fiskerflåde påvirker i mindre grad kvoteudnyttelsen Der sker ligeledes et fald i den samlede mængde af konsumkvoter fra 2009 til Samlet er faldet på godt 25 tusinde tons svarende til en nedgang på 11 %, og der er således i 2010 i alt godt 200 tusinde tons kvoteret konsumfisk til rådighed for danske fiskere. Årsagen til tilbagegangen skal primært findes i reducerede kvoter for sild, som falder med godt 19 tusinde tons eller 20 %. Derimod stiger torskekvoterne; og samlet set er fangstmulighederne på torsk i 2010 næsten 29 tusinde tons, hvilket er knap 11 % højere end i Torskekvoterne falder i Kattegat og Øresund, Bælthavet og vestlig Østersø, men stiger modsvarende for østlig Østersø, Nordsøen og Norskehavet samt Skagerrak. Den nye demersale regulering har medført en betydelig reduktion i den danske fiskerflåde, og den forventes om end i mindre grad fortsat at medføre reduktioner i den danske fiskerflåde i løbet af Dette forventes dog kun i begrænset omfang at påvirke kvoteudnyttelsen, når størrelsen af flådens samlede fysiske kapacitet sættes i forhold til kvoternes størrelse. Grundet den specielle situation omkring tobisfiskeriet er udnyttelsen for tobiskvoten i 2010 sat til 100 % i beregningerne. Idet udnyttelsen af de andre industriarter generelt har været på et højt niveau, forventes den samlede kvoteudnyttelse i industrifiskeriet at blive på 74 % i Fortsat høj udnyttelse af konsumkvoterne Den samlede kvoteudnyttelse forventes ligeledes høj i konsumfiskeriet, baseret på de historiske erfaringer. En række af de vigtigste kvoter forventes udnyttet 100 %. Set over alle konsumkvoter formodes en udnyttelsesprocent på 77 % i Fiskerflåden Flåden reduceres fortsat Den danske fiskerflåde blev fra 2008 til 2009 reduceret med 56 fartøjer, således at der ved udgangen af 2009 var fartøjer. Dermed fortsætter de tidligere års udvikling, og antallet af fartø- 8 FOI Fiskeriets økonomi 2010

9 jer er reduceret med 45 % eller mere end fartøjer siden Fysisk eksisterende og potentiel kapacitet Fysisk eksisterende kapacitet reduceres fortsat Kommercielle fartøjer udgør 25 % af flåden Beskæftigelsen falder fortsat mens kapitalen pr. beskæftiget stiger Der skelnes i Fiskeridirektoratets fartøjsregister mellem kapacitet tilknyttet fysisk eksisterende fartøjer, og kapacitet der potentielt kan blive aktiveret ved om- eller nybygning af fartøjer. I 2009 var % af kapaciteten målt i tonnage og motorkraft tilknyttet eksisterende fartøjer, mens de resterende % var kapacitet, som potentielt kan aktiveres. Den potentielle kapacitet var således på BT og kw i 2009 mod BT og kw i Dette er en stigning på henholdsvis 18 % og 27 % på et enkelt år. Den samlede fysisk eksisterende tonnage var i 2009 på BT, hvilket er en reduktion på 31 % siden Tilsvarende var den samlede eksisterende motorkraft på målt i kilowatt, svarende til en nedgang på 42 % siden Flåden er i lighed med tidligere år opdelt i økonomiske størrelsesklasser baseret på de fangstværdigrænser, som anvendes i Fiskeriregnskabsstatistikken udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut. Fartøjerne i den danske fiskerflåde kan således i 2009 inddeles i følgende grupper: 1) fartøjer med fangstværdi over kr. (de kommercielle fartøjer), 2) fartøjer med en fangstværdi mellem FOI og momsgrænsen på kr., 3) fartøjer med en fangstværdi under momsgrænsen på kr. og 4) fartøjer uden fangst. Den samlede beskæftigelse i den kommercielle flåde blev reduceret fra personer i 2008 til personer i Siden 1995 er det samlede fald i beskæftigelsen for den kommercielle flåde på 68 %. Sammenholdes den gennemsnitlige besætningsstørrelse og forsikringsværdi for de kommercielle fartøjer fås et udtryk for kapitalintensiteten. Denne er stigende med fartøjets størrelse. I 2009 havde et fartøj under 12 meter i gennemsnit en kapitalintensitet på 603 tusinde kroner, mens et fartøj over 40 meter hav- Fiskeriets økonomi 2010 FOI 9

10 de en kapitalintensitet på tusinde kroner. Den gennemsnitlige kapitalintensitet for alle kommercielle fartøjer var på tusinde kroner pr. beskæftiget. Dette er en stor stigning i forhold til 2008, og det er den højeste kapitalintensitet observeret siden 1995, hvor den var på tusinde kroner. Fangst og indtjening i fiskeriet 2010 Alle fartøjer er omfattet af fangstprognosen Fald i fangstmængder i 2009 Især sildefiskeriet falder Prisudviklingen forventes at påvirke den samlede fangstværdi hvilket påvirker de kommercielle fartøjer Prognosen for fiskeriets økonomi omfatter hele den aktive del af den danske fiskerflåde. Selvom de ikke-kommercielle fartøjer har en vis betydning for fiskeriet på enkelte centrale konsumkvoter, svarer de kommercielle fartøjers andel af de samlede fangster fortsat til over 99 % af fangstmængderne og 97 % af fangstværdien i Den samlede fangstmængde i 2010 er beregnet til 724 tusinde tons, hvilket er et fald på mere end 7 % i forhold til 2009, men faktisk 54 tusinde tons over gennemsnittet for For de kommercielle fartøjer forventes en samlet fangstmængde på 720 tusinde tons i 2010, svarende til et beskedent fald på 1 % i forhold til mængderne i Årsagen til faldet i den totale mængde for de kommercielle fartøjer skal findes i forventede lavere kvoter for især sild. Hvis prisniveauet i 2010 svarer til det observerede i 2009, vil fangstværdien i 2010 for alle fartøjer falde med 2 % til mio. kroner. Tages der hensyn til den forventede prisudvikling i 2010, stiger den totale fangstværdi til mio. kroner, hvilket er 30 mio. kr. mere end i Fangstværdien for de kommercielle fartøjer forventes at stige med 43 mio. kr. eller over 2 % til et niveau på mio. kroner, når priserne antages uændret i forhold til Når der tages hensyn til den forventede prisudvikling, vil fangstværdien stige med 119 mio. kr., svarende til ca. 6 %. 10 FOI Fiskeriets økonomi 2010

11 Fiskeriregnskabsstatistikken Opdeling af omkostninger Brændstofpriserne ventes at stige i 2010 hvorfor brændstofomkostningerne stiger Driftsomkostningerne stiger samlet set i 2010 Indtjeningsevnen stiger i 2010 Prognosen for driftsomkostningerne udarbejdes på grundlag af Danmarks Statistiks Fiskeriregnskabsstatistik. På nuværende tidspunkt eksisterer der omkostningsinformationer for 2008 og årene tilbage. Derfor er det nødvendigt at fremskrive for årene 2009 og Dette gøres ved anvendelse af fiskeriets udvikling, inflationen og brændstofpriserne. Omkostningerne opdeles i tre hovedgrupper, som er 1) driftsomkostninger før aflønning af arbejdskraft og kapital, 2) aflønning af arbejdskraft og 3) aflønning af kapital, herunder afskrivninger. I den første omkostningsgruppe udgør brændstof-, vedligeholdelses- og salgsomkostningerne de mest betydende poster. Priserne på brændstof var i 2009 væsentligt lavere end de observerede priser i Dette ventes dog at ændre sig i 2010, hvor brændstofpriserne igen forventes at stige. Udviklingen er således gået fra indeks 189 i 2008 til indeks 120 i 2009 og indeks 167 i Brændstofomkostningerne udgjorde i gennemsnit omkring 37 % af et fartøjs samlede driftsomkostninger i 2008 mod forventet 29 % i 2009 og 32 % i De gennemsnitlige brændstofomkostninger pr. fartøj forventes i 2010 at stige til 406 tusinde kroner mod 338 tusinder kroner i Den forventede gunstige udvikling i brændstofpriserne har betydning i forhold til størrelsen af de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. fartøj, der ventes at stige i De gennemsnitlige driftsomkostninger forventes således at stige til omkring tusinde kroner i 2010, når der tages hensyn til den forventes prisudvikling, og til tusinde kroner, når priserne antages uændret i forhold til Dette er en stigning på 9 % i forhold til 2009 og 6 % i forhold til gennemsnittet for Indtjeningsevnen angiver overskuddet til aflønning af arbejdskraft og kapital. Denne forventes i gennemsnit pr. fartøj at være på tusinde kroner i 2010, når der tages hensyn til prisændringer. Dette er en fremgang på 6 % både i forhold til 2009 og gennemsnittet for perioden Forbedringen i indtjeningsevnen forventes dog kun at ske for fartøjsgrupper over 24 meter. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 11

12 Årsagen til den positive udvikling i indtjeningsevnen skal primært findes i forventningen om højere priser på industrifisk. Lille fremgang i aflønningen af besætningen Indtjeningsevne eller bruttooverskud? Aflønningen af besætningerne sker oftest som en procentandel af fangstværdien, eventuelt fradraget visse omkostninger. Idet den gennemsnitlige fangstværdi pr. fartøj forventes at stige i 2010 for de kommercielle fartøjer, betyder dette også en fremgang i den gennemsnitlige aflønning af besætningen, når der tages hensyn til prisudviklingen. Fremgangen er på 6 % til tusinde kroner i 2010 mod tusinder kroner i Var der ikke taget hensyn til prisudviklingen, ville besætningsaflønningen derimod kun stige med 3 % i gennemsnit pr. fartøj til omkring tusinde kroner. Besætningsaflønningen forventes dog at stige med 3 % i forhold til niveauet for perioden , hvor denne i gennemsnit var på tusinde kroner pr. fartøj. Indtjeningsevnen anses som værende den bedste indikator for den økonomiske udvikling for de små fartøjer under 12 meter, fordi deres lønandel kan være overvurderet grundet deres særlige arbejdskraftsammensætning med en ejer delvis suppleret med en medhjælp. For fartøjerne over 12 meter er bruttooverskuddet derimod den foretrukne økonomiske indikator. Bruttooverskuddet er defineret som indtjeningsevnen fradraget aflønningen af arbejdskraften. Dermed haves overskuddet til aflønning af den investerede kapital. Fald i bruttooverskud i forhold til , men højere end i 2009 Lille fremgang i rentabiliteten Det samlede bruttooverskud forventes at blive reduceret i 2010 i forhold til basisperioden , hvor det i gennemsnit var på 557 mio. kroner, mens det i 2010 ventes at falde til 470 mio. kroner, når der tages hensyn til prisændringer, og til 413 mio. kroner, hvis prisændringer ikke medregnes. Til sammenligning var bruttooverskuddet i 2009 på 450 mio. kroner. Sammenholdes fartøjernes bruttooverskud med deres forsikringsværdi, fremkommer et udtryk for rentabiliteten, som såle- 12 FOI Fiskeriets økonomi 2010

13 des angiver forrentningen af den investerede kapital. Den gennemsnitlige rentabilitet var i 2008 og 2009 på henholdsvis 20 % og 14 %. Denne ventes at stige til 15 % i 2010, når der tages hensyn til prisændringer. Anses en rentabilitet på 7 % som værende minimumsafkastet og % som niveauet for at skabe interesse for investeringer i fiskeriet og dermed en fornyelse af flåden, er der fortsat grund til optimisme i fiskeriet. Der er dog stor variation mellem de forskellige fartøjsgrupper. Samtidig skal det bemærkes, at der sker en overvurdering af rentabiliteten for fartøjerne omfattet af reguleringen med enten IOK eller FKA. Dette skyldes, at anvendelsen af forsikringsværdien som udtryk for kapitalværdien undervurderer de samlede investeringer, der også bør omfatte værdien af de forskellige rettigheder et fartøj har. Prisudviklingen på fiskeprodukter Uklart billede, priserne falder og stiger Udbuddet forårsaget af kvotefastsættelse, samt situationen i Sydamerika, vigtigste årsag Prisudviklingen på fisk er af central betydning for indtjeningen i fiskeriet. Skønnene over prisudviklingen tager udgangspunkt i det forventede udbud på verdensmarkedet opdelt på grupper af fiskearter. På basis af dette vurderes priserne i 2010 at falde for torsk (10 %), andre torskefisk (15 %) og billige fladfisk (10 %). Priserne på makrel og rejer forventes at være uændret, mens priserne ventes at stige for dyre fladfisk (5 %), sild (10 %), laksefisk (5 %), jomfruhummer (5 %), muslinger (5 %) og industrifisk (20 %). Flere forhold kan forklare prisudviklingen, men især udviklingen i udbuddet er vigtig. Udbuddet er blandt andet bestemt af kvoterne, og i 2010 stiger kvoterne på for eksempel torsk og andre torskefisk, hvor fangsterne i Barentshavet er vigtig. Udbuddet på andre arter er faldet, det gælder for eksempel de arter, hvor akvakultur i Chile spiller en væsentlig rolle. Endvidere vil stabiliseringen af finanskrisen og den deraf stigende efterspørgsel presse priserne på især luksusvarer i opadgående retning. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 13

14 Fiskeforarbejdningssektorens struktur 128 firmaer i fiskeforarbejdningssektoren Faldende antal arbejdssteder og beskæftigelse I 2007 var der 128 firmaer i den danske fiskeforarbejdningssektor, hvoraf 122 forarbejdede konsumfisk og 6 industrifisk. Tilsammen beskæftigede fiskeforarbejdningssektoren fuldtidsbeskæftigede. 78 % af firmaerne beskæftigede mindre end 50 fuldtidsbeskæftigede, mens kun 8 % beskæftigede mere end 100. Den strukturelle udvikling i fiskeforarbejdningssektoren er karakteriseret ved et fald i antallet af arbejdssteder fra 254 i 1995 til 174 i Antallet af fuldtidsbeskæftigede faldt i samme periode fra til Den gennemsnitlige størrelse på arbejdsstederne målt ved antallet af fuldtidsbeskæftigede faldt fra 27 til 25 pr. arbejdssted. 6 underbrancher I analysen af fiskeforarbejdningssektoren opdeles firmaerne på 6 underbrancher efter anvendelse af fiskearter samt produktformen for de producerede varer. Underbranchen Blandet forarbejdning er den største Høj rentabilitet i underbrancherne Rejer og musling samt Laksefisk i 2007 Underbranchen Blandet forarbejdning er med en omsætning på 2,9 mia. kr. og 793 fuldtidsbeskæftigede i 2007 omsætningsmæssigt den største. Underbranchen Torske- og fladfisk med fuldtidsbeskæftigede og en omsætning på 2,2 mia. kr. er næststørst omsætningsmæssigt. Underbranchen Rejer og muslinger er med en omsætning på 0,8 mia. kr. og 272 fuldtidsbeskæftigede den mindste. Imellem er underbrancherne Fiskemelsfabrikker med en omsætning på 2,4 mia. kr. og 345 fuldtidsbeskæftigede, Laksefisk med en omsætning på 2,1 mia. kr. og fuldtidsbeskæftigede samt Sild og makrel med 1,4 mia. kr. i omsætning og 732 fuldtidsbeskæftigede. Rentabiliteten var i 2007 størst i underbrancherne Rejer og muslinger og Laksefisk med en forrentning på henholdsvis 71 % og 16 % af kapitalapparatets værdi. Rentabiliteten var lavest i underbranchen Torske- og fladfisk og Fiskemelsfabrikkerne, hvor rentabiliteten var negativ med henholdsvis -48 % og -9 %. Underbrancherne Blandet forarbejdning og Sild 14 FOI Fiskeriets økonomi 2010

15 og makrel havde en rentabilitet på henholdsvis -5 % og -2 %. Underbrancherne Rejer og muslinger samt Laksefisk har således en relativt høj rentabilitet, hvor Torske- og fladfisk, Fiskemelsfabrikkerne, Blandet forarbejdning og Sild og makrel i 2007 har en uholdbar lav rentabilitet sammenlignet med et minimumsafkast på 7 %. Udvikling i Antallet af faglige enheder faldt fra 68 i 2008 til 65 i Produktionen af konsumfisk faldt med 12 % i 2009 i forhold til Produktionen af fiskemel og -olie steg til gengæld med 3 % fra 2008 til I 2009 steg produktionen baseret på fladfisk, makrel og industrifisk i forhold til 2008, hvor produktionen baseret på de øvrige arter faldt. Endvidere faldt produktionen af samtlige produktformer. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur Formål Fokus på akvakultur, men væksten er udeblevet Hvad skyldes den manglende vækst Faktorer der kan være barrierer for vækst gennemgås og mulige løsninger diskuteres I årets specialkapitel beskrives den danske akvakultursektors struktur samt økonomiske situation, og de fremtidige mulighederne for bæredygtig vækst i sektoren analyseres. Vækst i akvakultursektoren har længe været på den politiske dagsorden i både Danmark og EU som en mulig løsning på at øge fiskeindustriens råvaregrundlag og skabe vækst og arbejdspladser, både i det primære erhverv og følgeerhvervene. Set over de sidste 20 år har væksten i både Danmark og EU imidlertid været stagnerende. Hvis der er et uudnyttet samfundsøkonomisk potentiale i akvakultursektoren, hvilke barrierer har så hindret væksten, og hvordan kan disse imødegås i fremtiden? I kapitlet gennemgås en række faktorer, der formodes at være potentielle barrierer for vækst i akvakultursektoren. Disse barrierer beskrives ud fra et økonomisk perspektiv. Det vurderes, i hvilket omfang barriererne kan medvirke til at forklare fraværet af vækst historisk. Herudover opstilles og diskuteres mulige løs- Fiskeriets økonomi 2010 FOI 15

16 ninger til imødegåelse af disse barrierer i fremtiden. Nuværende regulering gennemgås, og alternativer opstilles Udledning samt nuværende regulering vurderes at være de største hindringer for vækst Individuelle omsættelige kvoter på kvælstof vil kunne sikre miljømæssig bæredygtighed, effektivitet og fleksibilitet. Den nuværende regulering af sektoren gennemgås og mulige alternative reguleringer opstilles. Det vurderes, om den nuværende regulering kan sikre en bæredygtig vækst i sektoren, samtidig med at reguleringen sikrer effektivitet og fleksibilitet. På baggrund af analysen konkluderes det, at det er udledningen af miljøfremmede stoffer, der er de væsentligste hindringer for vækst i den danske akvakultursektor. Af disse stoffer anses kvælstof som den mest begrænsende faktor. Måden, hvorpå sektoren reguleres, er dog i sig selv en væsentlig hindring for vækst og udvikling af ny teknologi, da den ikke sikre effektivitet og fleksibilitet. Som løsning på denne problemstilling foreslås en ny regulering baseret på individuelle omsættelige kvoter for kvælstof. Med denne regulering forventes det, at der kan opnås både miljømæssig bæredygtighed, effektivitet og fleksibilitet. Systemet bør omfatte alle udledere af kvælstof for at være samfundsøkonomisk optimal. Et individuelt omsætteligt kvælstof-system kan understøtte, at erhvervet udvikler og indfører ny teknologi, da erhvervet får et øget incitament til at reducerer deres udledningerne, og at de mest effektive producenter vil være dem, der på længere sigt kommer til at producere. Samfundsøkonomisk vil der være en gevinst ved den nye regulering i form af enten et bedre miljø med samme produktion eller uændret miljø med en højere produktion. 16 FOI Fiskeriets økonomi 2010

17 1. Fiskerigrundlaget 1 Dansk fiskeriregulering og EU s fælles fiskeripolitik Fiskerigrundlaget i 2010 Nationale forvaltningsprincipper Kilowattdage reguleringen Fiskerigrundlaget for dansk fiskeri er fastlagt gennem den fælles EU fiskeripolitik (som blev revideret med virkning fra 2003), der omfatter de grundlæggende betingelser for fiskeriet i EU s medlemslande. Overordnet set er dansk fiskeri i 2010 således fortsat underlagt et TAC/kvote-system, kombineret med en fartøjsbaseret regulering af kilowattdage. Det samlede danske fiskerigrundlag er i 2010 baseret på 31 kvotearter fordelt på 25 forskellige kvotefarvande. I alt er de danske fangstmængder således begrænset af 74 kvoter fordelt med henholdsvis 12 for industrifiskeriet og 62 for konsumfiskeriet. Dertil kommer fangstmængder i blandt andet blåmuslinge- og hesterejefiskeriet, som fastsættes nationalt. På nationalt plan er der siden 2003 sket en række grundlæggende ændringer i fiskerireguleringen med tildeling af individuelle fiskerirettigheder til hovedparten af den danske fiskerflåde. Således reguleres det pelagiske fiskeri med individuelle omsættelige kvoter, det demersale konsumfiskeri med fartøjskvoteandele samt muslinge- og østersfiskeriet med fartøjstilladelsesandele. Disse reguleringsændringer har påvirket flådestrukturen markant, men tilpasningen ventes efterhånden at aftage, selvom der også i 2009 skete en række tilpasninger, ikke mindst for den kommercielle del af flåden. Reguleringen af kilowattdage forventes først i 2011 bliver indført for de individuelle fartøjer. For nuværende er der uddelt individuelle kilowattdage andele til fartøjerne, som under visse begrænsninger kan overføre disse til andre fartøjer. Indtil da, det vil sige i 2010, reguleres kilowattdagene alene på grundlag af det overordnede antal kilowattdage, der er tildelt til Danmark i de respektive redskabs- og maskekategorier. Et fartøj kan dog kun anvende kilowattdage i de redskabs- og maskekategorier, 1 Dette kapitel er udarbejdet af Lars Ravensbeck og Jesper Levring Andersen. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 17

18 som de har andele til Kvoteudvikling Anvendelse af fangster Den samlede kvotemængde og kvotebytter Den samlede kvote for industrifisk falder med 3 % De danske fangster af konsumfisk anvendes direkte som spisefisk i fersk eller forarbejdet form. Industrifisk anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie, der anvendes til højkvalitetsfoder i akvakultur og i landbrugets dyreproduktion. Fiskeolien har en række højteknologiske anvendelsesområder inden for animalske olier. Den samlede danske kvotemængde er i 2010 på omkring 705 tusinde tons, jf. bilagstabel 1.1. Denne mængde kan dog ændre sig i løbet af året, hvis der foretages kvotebytter efter aftale med andre nationer. Mulighederne og betydningen af kvotebytter blev behandlet i specialkapitlet i Fiskeriets Økonomi Kvoterne for industrifisk giver i 2010 i alt mulighed for at fange 669 tusinde tons, jf. tabel 1.1, hvilket er et fald på 24 tusind tons eller 3 % i forhold til Det skyldes et mindre fald for brisling og sperling, som dog delvis modsvares af en stigning for tobis, blåhvilling og hestemakrel. Tabel 1.1. Kvoter på industrifisk (tons) Blåhvilling Brisling Hestemakrel Sperling Tobis 1) I alt Anm.: Der anvendes de kendte kvoter pr. 18. marts Noter: 1) Der antages samme initial kvote for tobis som i Kvoterne for industrifisk har historisk udgjort hovedparten af den samlede danske kvotemængde og udgør 77 % i Kvo- 18 FOI Fiskeriets økonomi 2010

19 Udvikling i kvoterne for industrifisk Konsumkvoterne ned med 11 % Kvoten for sild og i mindre grad makrel falder terne for industrifisk har dog varieret markant i de senere år, ikke mindst for blåhvilling og sperling, men også tobiskvoterne har varieret grundet de særlige biologiske forhold for denne bestand, og de særlige procedurer for kvotefastsættelse i dette fiskeri. Kvoterne for konsumfisk er værdimæssigt de vigtigste for dansk fiskeri, hvor industrikvoterne er det mængdemæssigt. Det samlede kvoteniveau for konsumfisk reduceres med 25 tusinde tons fra 225 tusinde tons i 2009 til 200 tusinde tons i 2010, jf. tabel 1.2. Dette svarer til en reduktion i konsumkvoterne på 11 % fra 2009 til Reduktionen i den samlede kvote for konsumfisk fra 2009 til 2010 skyldes ligesom sidste år altovervejende et betydeligt fald i kvoterne for sild på 19 tusinde tons, og dermed fortsætter tendensen fra tidligere år. Også kvoterne på torskefisk, makrel, hummer og dybvandsrejer falder fra 2009 til Tabel 1.2. Kvoter på konsumfisk (tons) Torskefisk heraf torsk Fladfisk heraf rødspætte heraf tunge Sild Makrel Dybvandsrejer Jomfruhummer Andre arter 1) Grønlandsrejer I alt Anm.: Der anvendes de kendte kvoter pr. 18. marts Noter: 1) Gennemsnitsvægten af en laks er sat til 4,5 kg. Torskekvoterne fortsat centrale for dansk fiskeri Selvom torskekvoterne gennem en årrække er blevet reduceret, er de fortsat af central betydning for dansk fiskeri. Sammen med kvoterne for andre torskefisk og fladfisk i de betydningsfulde Fiskeriets økonomi 2010 FOI 19

20 flerartsfiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat udgør de et vigtigt indtægtsgrundlag for dansk fiskeri. og stiger i 2010 Fra 2009 til 2010 sker der en moderat stigning i den samlede kvote for torsk, jf. tabel 1.3. Torskekvoterne stiger for EU-zonen i Nordsøen og Norskehavet, Skagerrak samt især i den Østlige Østersø, hvorimod der er et markant fald i torskekvoten for Øresund, Bælthavet og Vestlige Østersø samt Kattegat. Samlet set observeres, at udviklingen med faldende torskekvoter nu er vendt til en mindre fremgang på 8 % fra 2007 til Tabel 1.3. Torskekvoterne fra 2007 til 2010 (1.000 tons) %-ændring Nordsøen og Norskehavet (EU) Skagerrak Svalbard Kattegat Østlige Østersø (EU-zone) Øresund, Bælthavet og Vestlige Østersø (EU-zone) I alt Anm.: Der anvendes de kendte kvoter pr. 18. marts Fangsten af ukvoterede arter En række arter er ikke underlagt TAC/kvoter, herunder hesterejer, østers og blåmuslinger. For disse arter antages fangsten i 2010 at være lig gennemsnittet for årene 2007 til Kvoteudnyttelse Hvorledes de respektive kvoter udnyttes kan henføres til påvirkningen fra en række forskellige faktorer. Generelt kan faktorerne opdeles i tre hovedgrupper: 1) biologiske, 2) politiske og 3) økonomiske. Biologiske faktorer Det biologiske rådgivningsgrundlag er generelt behæftet med usikkerhed, som indebærer, at kvoterne i nogle år ikke er i overensstemmelse med de faktiske fiskerimuligheder. Årsager hertil 20 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel university of copenhagen Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel Nielsen, Max; Jensen, Carsten Lynge; Nielsen, Rasmus; Petersen, Carsten Skotte; Ravensbeck,

Læs mere

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6.1. Indledning Formål Anlægstyper og arter Fiskeriet tæt på at være optimalt reguleret øget samfundsmæssigt bidrag skal derfor komme fra akvakultur Hvilke barrierer

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Handlingsplan 2007. Danmarks Fiskeriforening

Handlingsplan 2007. Danmarks Fiskeriforening Industri Konsum Handlingsplan 2007 Danmarks Fiskeriforening Indhold Baggrund 3 Anbefaling 4 Tidsplan 5 Proces 6 Frysetrawler 7 Udviklingsselskab 10 Markeder 12 Appendiks 1 14 Appendiks 2 15 Litteratur

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Økonomien i de nordiske fiskerier

Økonomien i de nordiske fiskerier Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Fiskerikontrol 2014. Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser

Fiskerikontrol 2014. Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser Fiskerikontrol 2014 Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser Kolofon Fiskerikontrol 2014 Erhverv og rekreativ Denne rapport er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Bidragyder(e): NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

fisk & hav 2005 nr. 59 tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

fisk & hav 2005 nr. 59 tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser FISK & HAV 2005 NR. 59 FREMTIDEN HVILLING FISKEKVOTER GAMLE PAPIRER FISKS HUD ROSEOBACTER FISKS FÆRDEN SMAGFULD DØD 2005 nr. 59 fisk & hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Tænker sig om inden der investeres

Tænker sig om inden der investeres Tema om fiskeri og økonomi Torsdag den 6. september 2012 Denne uge sætter Fiskeri Tidende fokus på økonomisektorens rolle i fiskeriet. Der vil være meninger, vurderinger og praktiske råd fra såvel rådgivnings-

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013

Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri UDKAST 23. marts 07 Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Den Europæiske Fiskerifond Indhold 1. Indledning 5 2. Vision

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Betænkning HANSTHOLM HAVN. Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235

Betænkning HANSTHOLM HAVN. Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235 Betænkning om HANSTHOLM HAVN Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235 1959 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Havneplanens historie 6-8 3. Hovedtræk af dansk fiskeris hidtidige udvikling

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015.

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015. Blåhvilling Zone og Kvotenation Uge 1-24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 I alt Kvote EU mængde % Forbrug Fix punkt 1X14 44.001 0 0 3 0 44.004 37.381. 117.7.. 2A INT 0 0 0 0 0 0..... 4A EEC 0 0 0 0 0 0.....

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Regnskabsstatistik for fiskeri. Account Statistics for Fishery 2012

Regnskabsstatistik for fiskeri. Account Statistics for Fishery 2012 Regnskabsstatistik for fiskeri 2012 Account Statistics for Fishery 2012 Regnskabsstatistik for fiskeri 2012 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2014 Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Generalforsamling, Nuuk 10. februar 2014 CEO Mikael Thinghuus Årets resultat Omsætningsfremgang trods lavere rejekvoter Resultatopgørelse 2010/11 2011/12 2012/13

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Miljøaktivist og forhenværende kystfisker. Jeg har været på havet det meste af mit liv, først som skibskok og fra 1975 og frem til 1990 som fisker. Derfra blev jeg miljøaktivist

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Uge 27 // juli // 2010 Side 2 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor med Bruxelles Talk, partnersøgninger, indkaldelser, EU-programmer og

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere