- Jeg ville gerne hedde Kasper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Jeg ville gerne hedde Kasper"

Transkript

1 Nr Omar Marzouk: - Jeg ville gerne hedde Kasper Fra polsk butikchef til dansk fejedreng side 10 Kulturmix Plads til alle side 14 Krifa-ansatte Vi er her for dig side 16 På job i Cannes Maskinchef på en yacht side 24 TEMA: SIDE 4-15 ETNISK MANGFOLDIGHED

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 5/2012 er udgivet 27. nov. Næste nummer udkommer 5. februar Forside: Omar Marzouk Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Respekt for forskellighed Krifas seneste kampagne tog udgangspunkt i en masse tal om vores gode resultater. Annoncen slår fast, at hos os er det dig, der tæller. Du tæller og har værdi for os uanset evner, køn alder og hudfarve. Etnisk mangfoldighed Krifa Magasinets tema er om etnisk mangfoldighed. Mange af os har kollegaer fra andre lande og kulturer. En dansk komiker kan sagtens hedde Omar Marzouk og komme fra Egypten. Du kan læse mere om ham på de næste sider. På vores temasider kan du møde Minna fra Bagdad og Tomasz fra Polen, der fortæller om deres integration på det danske arbejdsmarked. Det går begge veje Verden er blevet mindre og det er mere almindeligt at søge job i udlandet. Du kan læse om Anne Mette, der arbejder i Stockholm, og Sonny, der har fået job på en yacht i Cannes. Du kan også finde information om, hvad du skal gøre, hvis du overvejer at søge job i udlandet. God læselyst. Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv, 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro s Torv, Københavnsvej 29-39, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

3 KOMIKER OMAR MARZOUK - Jeg ville gerne hedde Kasper for ikke at skille mig sig ud. UDLÆNDINGE I DANMARK Voxpop: Vores udfordringer på de danske arbejdspladser. DANSK I PASSET Alligevel føler Enis Turan sig bosnisk i hjertet. t. VI ARBEJDER FOR DIG Krifa-ansatte har i det daglige fokus på kunderne. DØD ELLER LEVENDE? Medlemsdemokratiet levede til generalforsamling på Fyn. PÅ JOBEVENTYR I EUROPA Tag dagpengene med og søg job, når udlængslen kalder. FRA AALBORG TIL STOCKHOLM 40 TIMERS ARBEJDSUGE PÅ SVENSK SIDE25

4 TEMA ETNISK MANGFOLDIGHED Han omtaler sig selv som landets første perkerkomiker. Omar Marzouk har de seneste 10 år provokeret med hårde, humoristiske skudsmål mod både danskere og indvandrere. den hele Den halve dansker 4 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012 Om Omar Omar Marzouk, født i Cairo i Boet hele sit liv i Danmark. Fik sin debut på comedy-scenen i 1995, kendt for blandt andet one-man-showene Omskåret og Op på fars Jihad og satiriske tv-programmer.

5 ETNISK MANGFOLDIGHED TEMA Tekst: Rebekka Torp Boileau, Foto: Highlight Omar Marzouk voksede op hos sin far, der havde en indvandrerbutik på Israels Plads i København. Hans forældre kom til Danmark fra Egypten i 60 erne og blev skilt, da Omar var lille. I stedet fik Omar et tæt forhold til sin far, som han hjalp i butikken og gik med til fredagsbøn. - Jeg kender ikke de danske børnesange. Jeg har ikke noget forhold til Kim Larsen og Shubidua. Man har bare nogle kulturelle huller, når man har en anden etnisk baggrund. Jeg føler mig ikke helt som dansker. Men jeg hører heller ikke hjemme i Egypten. Jeg er en hybrid af alle mulige ting, siger komikeren. Den første racisme Indtørret sæd på butikkens facader. Det var det samme syn, der hver dag i nogle måneder mødte Omar og hans far, når de om morgenen kom for at åbne deres butik. På butikkens gitter var der bundet kondomer fast på jerngitteret. - Vi vidste bare, at det ville være der hver morgen. Så min far og jeg brugte den første time på at tage dragter på og så stå og vaske sæden af facaderne. Det var første gang i mit liv, jeg tænkte: Hvorfor? Hvorfor er I sure på min far? Han gør vel ikke rigtig noget galt?, fortæller Omar, der dengang var 15 år. Kald mig Kasper Som barn begynder det hele ellers med fascination, forklarer Omar. - Jeg ville bare gerne være dansk. I en lang periode syntes jeg, at jeg skulle hedde Kasper, fordi jeg ikke ville skille mig ud. I skolen hører man om de danske værdier, som alle er lige, og der er ingen forskelle. Men så bliver man ramt af virkeligheden og synes, det hele er en stor løgn. Hvorfor var der ikke nogen, der sagde, at der er altså forskel på os? - Da jeg var yngre, drømte jeg om at få danskerne ud af Danmark, så det kunne blive et rarere sted at være, siger han og griner. I dag er Omar ikke længere vred. Med årene har han lært danskerne bedre at kende. - Man kan spejle alle de fordomme, man har mødt, og se, at de i princippet også er hos mine forældre om det danske samfund. Det er ingen i de to lejre, der egentlig kender den andens værdier. Omar mener, at det er en menneskelig reaktion på det fremmede. Han så et behov for at bygge bro mellem de to lejre, og derfor skyder han i sin komik med skarpt mod begge lejre. komiker Omar mener, at det var racistisk motiveret. Han er ikke i tvivl om, at der er et dem og os. Et skel, han mærkede i sine ungdomsår. - Da jeg begyndte at gå i byen, gik det op for os, at tre drenge med indvandrerbaggrund ikke bare kunne gå i byen, hvor vi ville. Vi måtte have forskellige strategier. Vi tog i byen med nogen, der var lidt blegere end os, eller overbeviste pigen i køen om, at vi kunne lege hendes kæreste, indtil vi var kommet forbi dørmanden, husker Omar tilbage. Fra nørd til komiker Det lå ikke i kortene, at Omar skulle være komiker. Han var opdraget som en handelsmand med stor ære i at klare sig selv. Som 14-årig åbnede han sammen med sin far en computerbutik i butikkens gamle lager. Efter et par år overtog Omar computerbutikken og skulle til at læse til civilingeniør. Men da han skulle arrangere et show mod racisme, skiftede han retning. Som 23-årig fik han sin debut som komiker dog ikke til sin fars begejstring. (fortsættes næste side) NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 5

6 TEMA ETNISK MANGFOLDIGHED Omar på scene Omar Marzouk står på scenen og siger: - Så hørte jeg Obama sige, at han har givet Osama bin Laden en traditionel muslimsk begravelse. De kastede ham i havet. Omar laver store øjne og fortsætter: - Vi arabere er et ørkenfolk. I havet? Er du klar over, hvor langt vi skal gå? Publikum griner. - Og så ind på førstepladsen over sindssyge terrorister kom også en anden tosse fra en oliestat: Anders Breivik. En hvid, kristen mand. Nu skal man ikke være fordomsfuld, men jeg bliver da lidt nervøs, hvis jeg sidder i flyveren ved siden af sådan en fjeldabe der. (Fra Comedy Aid 2011.) "I en lang periode, syntes jeg, at jeg skulle hedde Kasper, fordi jeg ikke ville mig skille sig ud." (fortsat fra forrige side) - Han syntes, det var noget fis. For ham var det druk, hor, damer og nemme penge. Ikke noget, man kunne få en levevej af. I dag har han det bedre med det. Omar var den første komiker med indvandrerbaggrund, hvilket gjorde ham kendt på rekordtid. En baggrund, han bruger i flæng. - I de første mange år var det kontroversielt, at jeg nævnte ordet perker på scenen. Jeg ville gøre folk opmærksom på, at der ikke er de helt store menneskelige forskelle på folk. Så kom 11. september. En begivenhed der ændrede Omars comedy. - Alting kom til at handle meget om muslimer og frygten for islam. Det blev mere en politisk kamp for mig, siger Omar. Lær at leve sammen En af de vigtigste ting, han har lært af sin far, er evnen til at tænke selv. - Når vi hørte en prædiken til fredagsbøn, så lærte han mig at analysere: Hvad er det egentlig, der bliver sagt? fortæller Omar. Selv er han far til en dreng og pige, som han håber at give den samme evne videre til. Han vil ikke være bange for at tale om for eksempel religion med dem. - Religion har givet mig så meget. Det har givet mig et håb om, at tingene nok skal gå. Det er ikke nødvendigvis en tro på den muslimske gud, mine børn skal have, men en tro på, at en gud findes, siger Omar Marzouk, som er vokset op med koranskole og bøn fem gange om dagen. I dag beder han ikke dagligt, men det er hans moralske fundament. Omar vil gerne se et rummeligt samfund i Danmark, hvor det ikke ender med at blive to lejre, der kun ser problemer. - Det er ligesom i Israel-Palæstinakonflikten. Det kan vi godt tale om i år, men løsningen er jo helt basalt, at man bliver nødt til at lære at leve sammen, siger Omar. Dårlig integration er der ifølge ham nok af i Danmark. - Dårlig integration er, når folk siger, at vi skal arbejde hen mod et dansk ideal, som ingen kan finde ud af at definere. God integration er at se nogle ressourcer i folk og tænke, hvordan vi kan udnytte dem til alles fordel. 6 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012

7 Har du travlt? synspu n kt kr fa Af: Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Julen nærmer sig, men før julefreden kan sænke sig, er der mange, der oplever at have meget travlt. Travlt med at købe gaver, gå til julefrokoster, skrive julekort, bage, pynte, købe juletræ og så videre. Alt sammen noget, vi forbinder med noget positivt, men som alligevel kan blive for meget. Bare for meget Sådan kan vi også have det med vores arbejde. Vi kan være glade for det, men det kan også blive for meget. Komme til at fylde for meget, så vi ikke synes, vi har tid til et liv ved siden af. Være med i så mange opgaver, at vi ikke kan overskue det eller nå det. Nogle af dem, der især risikerer at opleve det her op til jul, er helt sikkert alle dem, der er butiksansatte. Og med den nye lukkelov, der giver alle forretninger mulighed for at have søndagsåbent, som de vil, kan det blive et mere permanent problem for dem. Alle har travlt Men frem for at gøre travlhed til et særligt problem for butiksansatte, er det snarere sådan, at travlhed er et særligt problem for os danskere som helhed. Der er jo en grund til, at stress bliver kaldt vor tids folkesygdom. Men hvad er grunden egentlig? Hvor meget er det arbejdets skyld, og hvor meget skyldes, at vi presser mere ind i vores liv, end der er plads til? Altid arbejde, aldrig fri I industrisamfundet har der været meget fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Men i videnssamfundet har mange et arbejde med flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra. Det er ikke så enkelt at sige, hvornår man har fri, eller hvornår en opgave er løst godt nok. Det skal man lære at tackle, og det vil vi som fagforening give hjælp til at tackle. Blandt andet derfor har vi ansat jobtrivselskonsulenter, du kan ringe til. Tag en timeout Efter jul kommer nytår, hvor der er tradition for nytårsforsætter. Har du for travlt, vil jeg foreslå, at du tager en timeout og finder ud af hvorfor hvad skyldes, at du har for meget på programmet, og hvad skyldes dine arbejdsforhold. Og at du lægger en plan for at komme ud af travlheden. I det omfang den skyldes forhold ved dit arbejde, står vi til din rådighed. "Efter jul kommer nytår, hvor der er tradition for nytårsforsætter. Har du for travlt, vil jeg foreslå, at du tager en timeout og finder ud af hvorfor" NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA ETNISK MANGFOLDIGHED Farverig mangfoldighed på arbejdsmarkedet Der er kommet flere etniske nuancer på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. Fra de første gæstearbejdere i slutningen af 60 erne til flygtninge og indvandrere i dag. Tekst: Lars Stig Maden, lsm@krifa.dk Betingelserne, mennesker er kommet til Danmark på, har været forskellige gennem årene. Frederik Thuesen er forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her arbejder han i afdelingen for beskæftigelse og integration. - Tilbage i slutningen af 60 erne og til der i 70 erne kom et stop for indvandring, var det typisk lavt uddannet arbejdskraft fra Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, der kom til Danmark. Op gennem 80 erne og 90 erne kom der en del flygtninge, der havde et meget varieret uddannelsesniveau. - Selvom nogle var højtuddannede, var det svært at komme ind på det danske arbejdsmarked, når de have en ikke vestlig uddannelse. Mange af dem fik derfor ofte ufaglærte job - hvis de fik et job, forklarer Frederik Thuesen. Gennem kriser og opsving I slutningen af 1990 erne skete der et økonomisk opsving. Det gjorde det nemmere at indsluse flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden en var, da den var lavest, nede på 1,6 procent. - Fra omkring 1997 og frem til 2007 øges beskæftigelsesgraden for flygtninge og indvandrere med ikke vestlig baggrund med næsten 20 centpoint. Der var en bragende pro- højkonjunktur, og arbejdsmarkedet tog virkelig mangfoldigheden til sig. Siden 2000 har arbejdsgiverne haft en større re opmærksom på de højtuddannede indvandrere. Arbejdsgiverne gjorde opmærksom på, at der var mangel på fx ingeniører, it-folk og inden for biotek-branchen. - Politikerne åbnede gennem forskellige ordninger gradvist op for højtuddannede indvandrer. Men det er også de grupper, der har haft det sværest under finanskrisen. Der er nu færre job, og der bliver set mere kritisk på, hvad ansøgerne kan. Særligt i en krisesituation er der en tendens til, at arbejdsgiverne satser på det sikre, nemlig dansk uddannet arbejdskraft, mener forskeren. Fremtiden etniske mangfoldighed Ifølge Frederik Thuesen er flere og flere danske virksomheder de senere år blevet opmærksom på, at mangfoldighed kan være en styrke. - Tag for eksempel et supermarked i Ishøj. Er der en bred etnisk mangfoldighed blandt kunderne, er det også en fordel, at der er det blandt medarbejderne. For mennesker med samme etniske baggrund kan ofte tale bedre sammen. - Har en virksomhed kunder i udlandet, kan det også være en fordel, at man har medarbejdere med fx russisk, polsk eller rumænsk baggrund, som forstår de pågældende landes kultur, kan skrive til myndigheder, kommunikere med underleverandører og kunder. - Vi vil også stadig have brug for højtuddannede indvandrere inden for uddannelser, som man ikke kan tage i Danmark. Fx fly-ingeniører til vindmølleindustrien. Netop inden for ingeniørvidenskaben går udviklingen stærkt, og den bliver så specialiseret, at vi ikke kan uddanne alle typer af ingeniører i Danmark. 8 KRIFA MAGASINET NOVEMBER ER

9 Svært sprog og dejlige rundstykker Vi har spurgt Krifas mangfoldige kundeflok om, hvordan det er at være udlænding på det danske arbejdsmarked ETNISK MANGFOLDIGHED TEMA Iransk baggrund giver plusser Tekst: Rebekka Torp Boileau, og Trine Boiskov Hansen, Hvordan er det at arbejde sammen med danskere? Rengøringsassistent Ola Thøgersen fra Polen - Det er godt, fordi danskerne er meget venlige. Folk siger hej og godmorgen, selvom jeg ikke kender dem personligt. De behandler mig altid med respekt, selvom jeg blot gør rent og de er gode til at sige tak! Front Desk-medarbejder Lia Choi Nielsen fra Sydkorea - Jeg har gode kollegaer, som har hjulpet mig meget. Det var hårdt i begyndelsen, fordi man selv skal tage initiativ. Danskerne har en meget selvstændig arbejdsstil i forhold til, hvordan det er i Sydkorea, så det skulle jeg lige vænne mig til. Hvilke udfordringer har du oplevet på det danske arbejdsmarked? Fabriksmedarbejder Inga Lapinskaité fra Lithauen - For alle udlændinge er den største udfordring sproget. Specielt hvis du gerne vil have et bedre job. Jeg er den eneste udlænding på min arbejdsplads, men mine kolleger har hjulpet mig meget med sproget. Projektleder Harm Jan Kjær Feijler fra Holland - Ens uddannelse er en udfordring. Den bliver ikke altid anerkendt i Danmark og er svær at få godkendt til videreuddannelse. Derfor kan man være nødt til at gå lidt andre veje end det, man har læst til. Hvad er det bedste ved det danske arbejdsmarked? Buschauffør Baboucarr Jatta fra Gambia - Det er godt, at det danske samfund er indrettet, så der er mulighed for at få hjælp til at finde job og lære dansk, når man kommer som ny. Her er mulighed for personlig udvikling. Chauffør Ion Lahmatov fra Rumænien - Det er fantastisk, at når klokken er ni på arbejdet, så er der kaffe og rundstykker. Jeg kan virkelig godt lide den danske tradition, rundstykker! Tekst: Trine Boiskov Hansen, trb@krifa.dk Telefonen ringer i Krifas kundecenter, stemmen i den anden ende taler engelsk med et iransk islæt. 25-årige Shahab Milani genkender straks accenten. Da kunden fortæller, han er fra Iran, griber Shahab chancen og siger på farsi: - Vi kan desværre ikke melde folk fra Iran ind. Der bliver helt stille i den anden ende. På deres fælles modersmål forklarer Shahab, at det selvfølgelig er for sjov. Det bliver en festlig og anderledes samtale. For den iranske studerende er fagforening og a-kasse sort snak, han har hørt om det på sit studium og vil gerne vide, hvad Krifa er for noget. Shahab Milani får gjort den studerende klogere på, hvilke fordele der er ved at være med i en fagforening og a-kasse. Møder udlændinge i øjenhøjde - Jeg har en stor fordel, når jeg skal snakke med kunder med en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg kan lave accenten om, og så er jeg allerede i mål. Jeg kan møde udlændinge i øjenhøjde, fortæller Shahab Milani. Han kom til Danmark som fireårig, og hans baggrund giver ham en unik forståelse for, hvilke sprogbarrierer og spørgsmål der er, når man er ny på det danske arbejdsmarked. NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA ETNISK MANGFOLDIGHED Polske Tomasz Rozanski og hans lille familie beskriver sig selv som andenrangs-borgere i Danmark. Alligevel har de fundet familielykken i det danske samfund. Polske Tomasz kom alene til Danmark for at finde arbejde. Han var lykkelig, da familien blev samlet i Hobro efter to års adskillelse. Polsk familie: - Vi vil ikke være ubudne gæster Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk For tre år siden pakkede 31-årige Tomasz Rozanski fra Stetin i Polen sin taske, kyssede sin kone og søn farvel og tog til Danmark i håb om at finde arbejde. - Mit første danske eventyr bestod i at gøre skibe rene. 10 timer om dagen, 60 kr. i timen og uden nogen kontrakt. For mig var det en god løn, fortæller Tomasz, der er uddannet "Nogle hader polakker. De siger, at vi tager danskernes arbejde. Jeg har ikke lyst til at være danskernes konkurrent" tandtekniker, men aldrig fandt arbejde som det i Polen. Efter fire uger var jobbet slut, og Tomasz kunne vende hjem - en erfaring rigere. - Jeg fandt ud af, at jeg havde været meget naiv. Jeg talte med flere af mine danske kolleger og fandt ud af, at jeg var blevet udnyttet, siger han. Travl butikschef Før Tomasz tog til Danmark arbejdede han som butikschef i et supermarked. Her havde han en arbejdsdag på cirka 14 timer med en månedsløn på 6000 kr. Hans kone, Agnieszka Kloch, måtte afbryde sit arkitektstudie, da deres søn Jan kom til verden. Det var ikke muligt at få plads til ham i en offentlig institution. - Jeg så aldrig min familie. Arbejdet var ved at tage mit liv, siger Tomasz. Selvom en rejse til Danmark ville betyde, at han ville se sin familie endnu mindre, tog han af sted i håb om at skabe en bedre økonomisk situation for dem. - I Polen var vi altid bekymrede over, om vi kunne få pengene til at række hele måneden. Det var en kamp. Vi havde ikke nogen fremtidsmuligheder der, fortæller Tomasz. Truet avisbud Efter et par måneder i Polen tog Tomasz tilbage til Danmark til et job som avisbud i Haderslev. - Jeg fik 96 kr. i timen plus nattillæg. Fra kl. 1 om natten til 10 om morgenen delte jeg aviser ud. Jeg var glad for at arbejde, men arbejdspresset steg, uden lønnen fulgte med, fortæller han. Samtidig truede hans arbejdsgiver med fyring, når Tomasz var syg. I sidste ende ville arbejdsgiveren ikke udbetale feriepenge, og Tomasz fik brug for juridisk hjælp fra Kristelig Fagbevægelse. Efter et år og ni måneder med natarbejde og en voksende utilfredshed med sin chef, sagde han op. Gæstearbejder - Nogle hader polakker. De siger, at vi tager danskernes arbejde. Jeg har ikke lyst til at være danskernes konkurrent, siger Tomasz. - Min familie og jeg vil ikke være ubudne gæster. Vi kalder os selv andenrangs-borgere, fordi vi tager de job, som danskerne ikke selv vil have. Men vi er glade her og vil gerne blive, siger han. Tomasz savnede sin kone og søn meget, men da Agnieszka hverken talte dansk eller engelsk, ville det være svært for hende at få arbejde i Danmark. Efter Haderslev flyttede Tomasz til Hobro, og der fulgte Agnieszka og sønnen Jan med fra Polen. - Jeg var ufatteligt glad, da vi blev samlet i Danmark. Agnieszka har fået et job som avisbud, og hun er i gang med at lære dansk, fortæller Tomasz. Fejedreng i Hobro I Hobro fik Tomasz en tre månederskontrakt på et stålværk i Hobro, hvor han skulle køre gaffeltruck. - Men jeg blev meget overrasket den første dag, for jeg fik bare stukket en kost i hånden. I to uger lavede jeg ikke andet end at feje hallen. Derefter fik jeg et større ansvar, fortæller Tomasz. Sammen med en kollega skulle Tomasz køre elementer væk med gaffeltruck, og som tiden gik, blev hans kontrakt forlænget igen og igen. - Jeg var taknemlig for, at min chef blev ved med at forlænge min kontrakt. Selv i juletiden, hvor andre holdt fri, fik jeg lov til at gå på arbejde alene. Jeg fejede og tog skrald ud, fortæller Tomasz. 10 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012

11 ETNISK MANGFOLDIGHED TEMA Men efter at have arbejdet der over et år endte hans kontrakt. Nu er han jobsøgende og håber på snart at finde et nyt arbejde. Danske drømme I en lejlighed i Hobro sludrer fireårige Jan på en blanding af polsk og dansk. Hans forældre smiler uden helt at forstå ham. Sproget er hele familiens store udfordring. - Det hårdeste er, at jeg ikke forstår, hvad folk siger, fortæller Agnieszka, der ud over sit job som avisbud forsøger at finde tid til at lære dansk. Bortset fra sprogbarrierer er familien fuld af begejstring over livet i Danmark. - Vi kan ikke sige noget skidt om Danmark. Jeres systemer er gode, og her er fredeligt og sikkert. Det er perfekt for vores familieliv, siger Tomasz. Familien håber, at deres fremtid kommer til at ligge i Danmark. - Vi drømmer om at kunne spare op til et lille hus. Ikke et dyrt hus, men ét, der måske skal sættes i stand, siger Tomasz, mens Agnieszka supplerer: - Jeg drømmer om, at min familie vil føle sig økonomisk tryg, at jeg lærer dansk og tager en uddannelse, siger hun. "Jeg fandt ud af, at jeg havde været meget naiv. Jeg talte med flere af mine danske kolleger og fandt ud af, at jeg var blevet udnyttet" NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA ETNISK MANGFOLDIGHED Barn i Bagdad ung i Danmark Minna arbejder koncentreret, når hun omhyggeligt skærer små tynde vævsprøver ud. De færreste kan se, at hun trådte sine barnesko i Bagdad Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Jobbet som bioanalytiker er lige det rette for 26-årige Minna Hanna Rønved. Hun er født i Bagdad og kom som 12-årig til Danmark sammen med sin mor og bror. Hun havde mistet sin far, da hun var seks år. - Irak var et meget utrygt land at være i. Min mor ønskede at give min bror og mig en god fremtid. Og det blev i Danmark, fortæller Minna, der kommer fra en kristen katolsk familie. Præget af Danmark - Da jeg kom til Danmark, havde jeg ikke fundet mine værdier og holdninger. Derfor er jeg meget præget af dansk kultur og de miljøer, jeg har været i. At jeg i dag føler mig godt integreret, har ikke noget med min religion at gøre. Jeg kender mange muslimer, der er lige så velintegrerede, fortæller Minna, der har følt sig godt og fordomsfrit modtaget i Danmark. Minna er bioanalytiker på Patologisk Afdeling på Regionshospitalet i Randers. Minna har altid haft let ved sprog. Derfor gik hun kun få måneder i den danske modtagerklasse. Jeg var ikke bange for at snakke, selvom jeg i begyndelsen ikke satte ordene rigtigt sammen. Man lærer jo af sine fejl. - At jeg blev bioanalytiker, skyldes min interesse for at arbejde i sundhedsvæsenet, og at der er tradition i min familie for, at man uddanner sig, fortæller Minna, der er dansk gift med Laurents. - Alle har det bedst, der hvor de er født Båndet til moderlandet er stærkt. Det ved Enis Turan, som har boet i Danmark, siden han var otte år, og stadig kalder sig for bosnier Tekst of foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk, og Trine Boiskov Hansen, trb@krifa.dk I Danmark føler 26-årige Enis Turan sig hjemme. Men når han årligt tager på ferie i hjemlandet Bosnien, er han tilbage i rette element. Hans familie flygtede fra krigen i Bosnien, da han var otte år gammel. I Danmark har de holdt fast i deres sprog og bosniske traditioner. - Men jeg respekterer de danske traditioner, selvom jeg for eksempel ikke holder jul, siger Enis med en let accent, der afslører hans bosniske herkomst. Tillid til arbejdsmarkedet De seneste fem år har han samlet møbler på en fabrik, men sagde for nyligt op for at lede efter nye udfordringer. Han har tillid til det danske arbejdsmarked, hvor han er taknemlig over regler, der beskytter ham imod fx mobning på arbejdsmarkedet. Han mener også, at han har samme vilkår som sine danske venner i jagten på et nyt job. - Jeg skal bare ud og vise, hvem jeg er, og hvad jeg kan. Det er ansøgningen, der betyder noget, ikke hvor du kommer fra, mener Enis. Fremtid i Bosnien Enis har altid følt sig velkommen i Danmark og mener, at danskerne tilbyder meget. Jeg respekterer de danske traditioner, selvom jeg for eksempel ikke holder jul. - Hjælp til skole og indkomst og til at få en ny start, t, som man ikke kunne ne få i sit hjemland, forklarer rer han. Enis føler sig dansk. Alligevel el mener han, at alle le har det bedst, der hvor de er født. Derfor kunne Enis godt forestille sig, at han en dag ville vende tilbage til Bosnien, n, hvis landets økonomiske omis ke situation ion bliver bedre. 12 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012

13 Krifa mener Vi er en del af et stort fællesskab ETNISK MANGFOLDIGHED TEMA Tekst:Ove Klausen, Foto: istock - Det danske arbejdsmarked er en del af et stort fællesskab. Vi har det, man kalder arbejdskraftens frie bevægelighed. Det giver personer fra andre lande mulighed for at komme og arbejde her. Men det giver også danskere mulighed for at drage ud og arbejde i udlandet. Det er et vilkår, vi må leve med og skal have det bedste og mest positive ud af, siger Kristelig Fagbevægelses formand Søren Fibiger Olesen. Det mener han, vi får ved selv at gøre brug af muligheden for at rejse ud og arbejde i udlandet, og ved at gøre brug af den arbejdskraft, der kommer til Danmark fra udlandet. Mangfoldighed og udsyn Han ser først og fremmest positivt på, at der kommer folk ind på det danske arbejdsmarked fra andre lande. Det giver mangfoldighed, og vi får et større udsyn. - Jeg mener, vi skal møde alle med respekt og en positiv indstilling, også dem, der er anderledes. Selvom nogle af dem har en dårligere social baggrund end vores, er jeg meget imod, hvis nogen ser ned på dem og betragter dem som andenrangsborgere. Vi skal se efter, hvad vi Søren Fibiger Olesen: "Vi skal møde alle med respekt og en positiv indstilling, også dem, der er anderledes." kan lære af dem frem for at tænke på dem som fremmede og anderledes. Respekt begge veje Men respekt betyder ikke, at vi skal opgive eller nedtone, at vi er danskere. - Vi er her i Danmark og i en kristen kontekst og skal ikke opgive for eksempel kristne helligdage. Men vi skal være fleksible og give andre med en anden kultur og religion mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kultur og religion. Løsning på løndumping Social dumping at nogle udlændinge vil arbejde for en løn langt under, hvad danske lønmodtagere kan og vil ser Søren Fibiger Olesen som den største udfordring ved, at der kommer folk ind på arbejdsmarkedet fra andre lande. - Men det er ikke den enkelte lønmodtagers problem. Det er noget, vi må løse som samfund. Det er politikernes og fagforeningernes opgave at finde løsninger på det. Kristelig Fagbevægelse mener, at en løsning er mere lovgivning om basale rettigheder for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked kombineret med et krav om, at hvis man kommer for at arbejde på det danske arbejdsmarked skal man kunne henvise til en overenskomst, som bestemmer, hvad man skal have i løn. Det giver mangfoldighed, og vi får et større udsyn ved, at folk fra andre lande kommer og arbejder her. NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 13

14 TEMA ETNISK MANGFOLDIGHED Respekt for hinandens forskelligheder er en uskreven regel blandt de ansatte hos Byens Burger. En respekt på tværs af kulturer, der har ført venskaber med sig. Tekst: Rebekka Torp Boileau, Foto: Lars Stig Madsen, Med otte nationaliteter blandt 22 ansatte bliver der talt flere forskellige sprog i køkkenet hos Byens Burger. Der er ansatte, som ikke kunne et ord engelsk, inden de begyndte deres arbejde der, men der er også udlændinge, som er i gang med at lære dansk. - Nogle gange lyder det: Where is the udbringning? i telefonen til vores rumænske bud. Men det griner vi bare af, og der er en klar forståelse for de sproglige udfordringer, forklarer 26-årige Aida Esmaeli, som stammer fra Iran. Plads til alle For et halvt år siden begyndte 17-årige Rune at arbejde i burgerbaren. En travl arbejdsplads, hvor de kulturelle forskelle bliver tydelige i stressede situationer. - I mange andre kulturer end den danske er de ældste vant til at tage ansvar i stressede situationer. Det dur ikke her, for så er der pludselig seks ledere, fortæller Rune. - Man lærer at tilpasse sin adfærd og have respekt for sine kollegaer på trods af vores forskellige baggrunde. Min forståelse for fx den arabiske kultur er blevet meget større, siger han. Når hans muslimske kollegaer faster under ramadanen, så stiller han sig ikke op og spiser foran dem. - Man går ud bagved og spiser. På 14 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012

15 ETNISK MANGFOLDIGHED TEMA Iranske Aida lærte Rune op, da han for et halvt år siden begyndte at arbejde hos Byens Burger. I dag er de ikke kun kollegaer, men også venner. Vær ikke bange for mangfoldigheden Der er stor værdi i en mangfoldig flok af ansatte, mener Arash Irannejad, ejer af Byens Burger i Aarhus Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk den måde respekterer og viser jeg forståelse, siger Rune. Han mener, at det er vigtigt, at man tilpasser sig hinandens værdier og traditioner, uden at gå på kompromis med sine egne. - Der skal være plads til alle, men det betyder ikke, at alle skal være ens, forklarer han. Respektfulde venskaber Iranske Aida kom til Danmark som 17-årig. De sidste fire år har hun arbejdet hos Byens Burger. - Før jeg begyndte at arbejde her, havde jeg på grund af kulturforskelle aldrig forestillet mig, at jeg ville have en ven, der fx var afghaner. Men i dag er de mine venner, forklarer hun. Aida har lært folk op fra mange forskellige kulturer, heriblandt danske Rune. Respekt for hinandens forskelligheder er en uskreven regel på arbejdspladsen. - I den danske kultur er vores kollegaer og de venner, vi har i fritiden, ofte forskellige personer. Men her har vi opbygget en stor respekt for hinanden, og så er man allerede naturligt blevet venner, siger Rune. De to kollegaer er ikke i tvivl om, hvad der bringer deres mangfoldige fællesskab sammen: - Det er arbejdet. Vi er sammen om en fælles mission og tager ansvar for hinanden og opgaven, siger Aida. Det var ikke uden bekymringer, at Arash for nogle år siden ansatte en ung udvekslingsstuderende fra Ungarn i sin burgerbar. - Det var lidt skræmmende. Han var jo anderledes og talte kun engelsk. Jeg tænkte Kan det her fungere? fortæller Arash Irannejad. Men den unge ungarer gjorde bekymringerne til skamme. Med en god arbejdsindsats banede han vejen for, at arbejdspladsen i dag rummer otte nationaliteter. - Mange er ofte lidt bange for dem, der er anderledes. Ikke fordi man ser ned på dem eller synes, de er mindre værd. Men man er bange for, hvad mangfoldigheden vil skabe af udfordringer, siger Arash. Læser hinanden Arash stammer fra Iran og er uddannet maskiningeniør. Han har haft Byens Burger i 12 år. Arash ved, at det er vigtigt, at lederen går foran og viser respekt for de forskellige kulturer. - Hos os er der skabt et forhold, hvor alle kan komme med deres ideer og bruge det, de har med fra deres baggrund, siger Arash. Der vil altid være misforståelser i en mangfoldig flok, og dem er der fokus på hos Byens Burger både de sproglige og kulturelle. - Afghanere har en helt anden måde at snakke på. De har en mere hård tone, som kan lyde hård. Sådan taler de bare. Alle får udvidet deres horisont. Når nye etnisk danske medarbejdere begynder her, så er der en afstand til de folk, der er fra andre lande. De kan ikke læse deres kropssprog og måden, de reagerer. Men der går ikke lang tid, før de lærer at tolke hinanden, siger Arash. Flæskesteg til julefrokost Der skal være plads til flere religioner på arbejdspladsen, mener Arash. Han er selv ateist, men har stor respekt for sine ansattes trosretninger. - Vi taler meget om religion. Nogle af vores ansatte spiser fx ikke svinekød, og dem bliver der ikke set ned på. De er med til julefrokost, hvor der bliver serveret både and og flæskesteg. Forskellighed er ikke negativ. Hvis du ansætter en inder, laver han måske en indisk ret, som alle får gavn af, fortæller Arash og tilføjer: - I ramadan er flere af de ansatte ikke er så friske, fordi de faster. Det opleves ikke som et problem, fordi vi taler om det, siger Arash. Han tror, at forskellene nogle gange afholder folk fra at ansætte en med en anden etnisk baggrund. - Dem, der ansætter, tænker: Hvad nu, hvis han ikke kan spise det, der er i kantinen? Man skal være overkvalificeret i forhold til andre, der søger, før man har en chance. Det kan lyde generaliserende, men det er tilfældet mange steder, siger Arash. Arash Irannejad mener, at han som leder skal gå foran og vise åbenhed og respekt om de etniske forskelligheder, der er blandt medarbejderne. NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 15

16 Får du knas på jobbet, hjælper fagforeningens faglige konsulenter og advokater dig. Bliver en sag ikke løst gennem dialog og forhandling hos et af vores juridiske centre, bliver den sendt til Advokatkontoret. Alle har krav på at blive mødt med respekt og tillid i forhold til den sag, de har. Jobtrivsel træder til, når du har det svært på jobbet. Ikke alt kan fixes med lovgivning. Det er rart med en, der lytter, men også en, der hjælper dig med at få styr på tankerne. Det er nemt at få en aftale med jobtrivselskonsulenterne, og Hotlinen har gjort det endnu nemmere. Her ringer du direkte onsdag fra kl. 18 til 20 på Jobrådgiverne er et tilbud til dig, hvis du er blevet opsagt fra dit arbejde og har mere end 14 dage til, du bliver ledig. Målet er, at du aldrig når til at stå uden arbejde. Du får hjælp til, hvordan du bedst finder et nyt job eller en uddannelse, får sparring på dit CV og afklaring om, hvilke kompetencer du vil fastholde og udvikle.

17 Få svar på dine spørgsmål ved at ringe til vores kundecenter på tlf Kundekonsulenterne sidder ved telefonen mellem kl. 7 og 22 på hverdagene. I 80 procent af opkaldene kan kundekonsulenterne hjælpe dig her og nu. Når der kommer spørgsmål, som de ikke kan svare på, bliver du ringet op af en specialist. Kunder i fagforeningen får personlige karriererådgivningssamtaler, mens kunder i a-kassen får telefonisk coaching. Hvor er du henne rent jobmæssigt om fem år? Hvad drømmer du om, og hvordan kommer du derhen? Kunderne fortæller, at samtalerne giver dem energi, inspiration og nye perspektiver på deres jobsøgning og arbejdsliv. Alle kunder er velkomne til vores events og fyraftensmøder. Vi vil gerne gøre noget godt for dig som kunde. Derfor inviterer vi til arrangementer, hvor du kan få en god oplevelse eller ny viden om livsglæde og arbejdsglæde med hjem. Ofte er der mulighed for, at du kan tage en ven med.

18 Med en Krifa-overenskomst sikrer vi, at du har mulighed for at udvikle dine kompetencer til gavn for dit arbejdsliv. Vores overenskomst- og lønsystem er fleksibelt, så du i samarbejde med din arbejdsgiver kan tilpasse det din situation. Vores dialogsyn og gensidige respekt er sammen med fleksibiliteten med til at sætte rammerne for et godt samarbejde på arbejdspladsen. 18 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012 Der vedtages love på Christiansborg, der vedrører dit arbejdsliv. Vi arbejder for at påvirke områder som arbejdsmiljø, ligebehandling og dagpengeregler i en retning, der er til din fordel. Det sker via dialog og sparring med alle partier og arbejdsmarkedsordførere. Ofte er der Krifa-aftryk på lovforslag og i ordfører-taler i Folketingssalen. Krifa Boost er gratis fagforening til unge under 30 år, som er i gang med en uddannelse. Du får en professionel sparringspartner på elev- og lærepladser eller dit studiejob. Vi har også a-kasse til unge under uddannelse. Går du på en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har du mulighed for at være med helt gratis.

19 Jobsøgning fra helt ny vinkel med jobbing.dk Af: Samuel Funk-Hansen, jobkonsulent JOBSØGNING Arbejdsmarkedsstyrelsen har lanceret en ny portal, som giver dig nye øjne på din jobsøgning. Jobbing.dk er designet til at inspirere din jobsøgning, både hvis du søger uopfordret, opfordret eller gennem dit netværk. Jobbing.dk kan give dig ny inspiration og relevant retning i din jobjagt. Som ny bruger opretter du en profil med de informationer, du bruger i din jobsøgning. Du kan vælge at taste dine informationer eller at importere dit CV fra Linkedin, og du også fremover logge på med dine LinkedIn-informationer. Nemt! Personlig jobagent Jobbing.dk har alle jobopslag fra Jobnet.dk og en stor del fra andre jobsider. Jobannoncerne vises på baggrund af dit CV og fire forskellige parametre. Din erfaring, uddannelse, dit drømmejob eller dine kompetencer. Du justerer selv, hvor meget Jobbing.dk skal vægte parametrene. Så får du vist jobannoncer, som kun lægger vægt på dine kompetencer eller din erfaring, eller jobannoncer, som passer på alle fire parametre - valget er dit. Hvor er konkurrenterne? Som noget helt nyt, kan du spørge Jobbing.dk om, i hvilke firmaer andre med din profil har fundet arbejde de seneste år, eller finde ud af, hvor mange andre jobsøgere, der lige nu har samme profil som dig. Jobbing.dk har også en to-do liste. Her gemmes de jobopslag, der inspirerer dig. Herefter hjælper den dig til at holde styr på, hvad du skal nå i din jobsøgningsproces for at få søgt jobbet med succes! Tjek Jobbing.dk ud. Det er besøget værd. Vink farvel til papirbunkerne Snart har du mulighed for at samle alt din post fra os i Krifa Boks. Samtidig skal du ikke længere vente på, at posten når frem du kan se din post i Krifa Boks få sekunder efter, at vi har sendt den. Tilmeld dig Krifa Boks på krifa.dk/selvbetjening, så har du altid styr på dine papirer fra os.

20 GENERALFORSAMLING Demokratiet summer til generalforsamling I Odense var 75 kunder mødt op til generalforsamling for at høre, hvad der rører sig i deres fagforening og a-kasse Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Foto: Trine Boiskov Hansen, trb@krifa.dk Hvad har en eksponeret formand, en travl afdelingschef og en passioneret regionsbestyrelsesformand til fælles? De var alle tre mødt op for at snakke med kunder, da Kristelig Fagbevægelse holdt generalforsamling i Odense. I oktober og november blev medlemsdemokratiet i Kristelig Fagbevægelse levet ud ni steder rundt om i landet, da der blev afholdt generalforsamlinger. På tur med formanden Formand i Kristelig Fagbevægelse, Søren Fibiger Olesen, tog kunderne med på tur på Christiansborg, i medieverdenen og med indenfor i Krifa Aarhus, da han fortalte om det politiske arbejde og sommerens mediestorm. Kristelig Fagbevægelse skal blive ved med at udvikle sig, både i forhold til udfordringer i arbejdslivet og i det politiske arbejde, fortalte formanden. - Mit bud er, at stress og udbrændthed fremover bliver en større udfordring i arbejdslivet. Som fagforening skal vi selvfølgelig også tage hånd om det, sagde Søren Fibiger Olesen og henviste til, at kunder kan ringe og tale med jobtrivselskonsulenter om de ting, der gør ondt i arbejdslivet. Travlt år i afdelingen Krifas afdelinger har haft et travlt år på grund af efterlønsudbetalinger og forkortelsen af dagpengeperioden. Det har man også mærket på Fyn, fortalte afdelingschef Brian Mogensen på generalforsamlingen. Midt i travlheden har afdelingen stor fokus på, at der skal være plads til anerkendelse og ros i arbejdet. - Vi tror på, at glade medarbejdere giver god service til kunderne. Omvendt tror vi også, at glade kunder giver glade medarbejdere, sagde Brian Mogensen. Politiske holdningsdannere I hver regionsbestyrelse sidder der ni kunder. I bestyrelsen på Fyn har passionerede kunder arbejdet for at blive politiske holdningsdannere. - I bestyrelsen har vi blandt andet talt om, hvad der sker ude i yderområderne, når flere mister dagpengeretten. Det bliver rigtigt hårdt for de områder, fortalte medlem af Fyns regionsbestyrelse, Arne S. Christensen. Regionsbestyrelsen har i det forgangne år arrangeret foredrag, skrevet læserbreve og været i medierne for at sætte fokus på arbejdsmarkedets udfordringer. Kampvalg og foredrag Aftenen bød på valg til regionsbestyrelsen, hvor de fremmødte kunne krydse deres valg til en ny regionsbestyrelse af på stemmesedlen. Efter de officielle valghandlinger var der foredrag med Simon Steenholm. Med en personlig historie og gode grin udfordrede han de fremmødte til at tænke positivt. Han omtalte de såkaldte find fem fejl-folk og ønskede, at vi i stedet giver hinanden ros og gode oplevelser. 20 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012

21 GENERALFORSAMLING Hvorfor er du med til generalforsamling i Kristelig Fagbevægelse? 75 kunder var mødt op til Krifas generalforsamling på Fyn. Vi spurgte et par stykker, om hvorfor. Kristina Rasmussen, 27 år, social- og sundhedsassistent - Jeg er kommet til generalforsamlingen for at få et indblik i Krifa indefra. Jeg har været kunde, siden jeg var 16 år, men det er min første generalforsamling. Jeg er mødt op, fordi jeg må vide, hvad det er for noget. André Knudsen, 43 år, nyvalgt medlem af regionsbestyrelsen - Når man er medlem i en forening, må man møde op, hvor det sker. Hvis man gerne vil høres, så kan man ikke bare sidde hjemme i sofaen. Forhåbentligt kan jeg være med til at få ændret nogle ting og nogle opfattelser. Om generalforsamlingerne Hvert andet år er der ge neralforsamlinger i Kristelig A-kassese og Kristelig Fagf orening. Når der er kampvalg stemmer kundernene og vælger de regionale bestyrelser, som udgør Krifas repræsentantskab. Det er Krifas øverste myndighed og vælger hovedbestyrelsen. Afgørend e indflydelse Det er hoved bestyrelsen, der er ansvarlig for Krifa. De folk, de r vælges ind i regionsbesty- relserne, har derfor afgørende indflydelse på hverdagen i Kr istelig Fagbevægelse. Lene Brynk Jensen, 50 år, salgs- og administrationsmedarbejder - Mit første møde med Krifa er denne generalforsamling. Jeg har været medlem i et år og vil gerne have et repræsentativt billede. Jeg har både talt med formanden, afdelingschefen og regionsbestyrelsesformanden til denne generalforsamling, og jeg har mødt Krifa i både øjenhøjde og politisk. Det har været godt. Torben Jørgensen, 57 år, suppleant i regionsbestyrelsen, buschauffør - Generalforsamling er noget, man bare skal med til. Man skal interessere sig for det, man arbejder med i mit tilfælde i regionsbestyrelsen. Det er rart at opleve demokrati på et plan, hvor helt almindelige mennesker kan ytre deres synspunkter. NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 21

22 VIRKSOMHEDSKONKURS, FERIE OG LØN Virksomhedskonkurs: Sådan sikrer du din ferie og løn Bliver du fritstillet ved konkurs, er du i vid udstrækning sikret både ferie og løn. Tekst: Advokat Bjørn Holtze og Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk Krisen har sparket gevaldigt til virksomhederne, og der begæres stadig over 400 konkurser om måneden i Danmark. Skulle din arbejdsplads blive ramt, skal du ikke fortvivle, siger Bjørn Holtze, der er advokat i Kristelig Fagbevægelse. - En konkurs indebærer ofte, at du bliver opsagt og ikke får løn, så løn og feriepenge skal du i stedet søge dækket hos Lønmodtagernes Garantifond (LG), siger Bjørn Holtze og gør opmærksom på flere ting, du skal huske i den situation: Jobsøgning trods fritstilling Som medarbejder har du pligt til at tabsbegrænse, så LG s udgift til løn bliver så lille som muligt. Det kaldes tabsbegrænsningspligten og betyder, at man aktivt skal søge andet arbejde i opsigelsesperioden. Du kan altså ikke blot læne dig tilbage og nyde fritstillingen som en ferie. LG stiller nemlig krav om, at der i opsigelsesperioden søges 3-4 stillinger pr. måned. Vil du have dækket din løn, skal du altså aldrig søge færre. Lang opsigelse giver afviklet ferie Du skal også være opmærksom på ferie, du har til gode. LG kan nemlig betragte din ferie som afviklet, hvis din opsigelsesperiode er lang nok: - I praksis betyder det, at de betragter din hovedferie som afholdt, hvis dit opsigelsesvarsel er længere end tre måneder og tre uger eller derover. Det samme gælder for din restferie. Den betragtes som afholdt, hvis dit opsigelsesvarsel er på en måned og to uger eller mere, siger Bjørn Holtze. Han pointerer, at ferie opfattes som afholdt, også selvom du har andet arbejde i den periode, hvor ferien skal holdes. - Det betyder, at din ferie vil blive afholdt på et tidspunkt, som måske ikke passer ind i dine planer. Du kan stå i den situation, at du har booket tre uger til USA i foråret. Efter en konkurs vil al den ferie være afviklet på forhånd, siger Bjørn Holtze og påpeger, at man altså risikerer at skulle betale ferien selv. Hvis du har et varsel på 4 måneder eller derover, kan din hovedferie lægges i den 4. måned af dit opsigelsesvarsel. Det gælder også, selvom du ikke får løn fra LG, fordi du har andet arbejde. Du kan altså stå i en situation, hvor din ferie afvikles, selvom du ikke får hverken løn eller feriepenge fra den nu konkursramte arbejdsgiver. - Det er surt, men husk på, at du som lønmodtager trods alt er meget bedre stillet ved konkurser end almindelige kreditorer. De står typisk helt uden dækning, siger Bjørn Holtze. 22 KRIFA MAGASINET NOVEMBER 2012

23 ARBEJDE I UDLANDET TEMA På jobjagt i Europa Flere og flere tager på jobeventyr i Europa med dagpenge i lommen. I a-kassen vejleder man de kunder, der gerne vil til udlandet. Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Foto: Colourbox Som jobsøgende er der mulighed for at tage op til tre måneders dagpenge med, hvis man rejser til et EØS-land for at søge arbejde (se i faktaboks hvilke lande, der er med i EØS). Inden for de sidste tre måneder har Krifa oplevet et markant stigende antal henvendelser fra kunder, der gerne vil rejse ud i Europa for at søge job. - Det er specielt rejser til Norge og Tyskland. Mange har hørt, at der er gode jobmuligheder i for eksempel Norge, mens andre er ved at miste med dagpenge dagpengeretten og derfor får lidt travlt med at komme af sted, siger a-kassekonsulent i Krifa, Thomas Gehrkens Møller. Med og uden job Thomas er en del af det team, der vejleder kunder, som gerne vil af sted. Blandt andet i hvilke krav man skal opfylde for at få dagpenge med, og hvordan man leder efter job i udlandet. Personer, som allerede har et job, der venter på dem i udlandet, skal melde sig ud af den danske a-kasse og søge arbejdsløshedssikring i det land, de rejser til. - Flere er i tvivl om, hvordan de er stillet, hvis de kommer hjem igen efter at have mistet et job i udlandet. Det rådgiver vi også om, fortæller a-kassekonsulenten og tilføjer, at det er folk i alle aldre, der tager af sted. Gør dig overvejelser Inden du tager af sted, kan det være en god idé at undersøge jobmarkedet i det land, du vil til. - Hvis du gerne vil til Spanien, så skal du være forberedt på den meget store arbejdsløshed dernede. Kun få taler engelsk i Spanien, og som dansker er der ikke meget hjælp at få hos landets jobcentre. Men hvis det for eksempel er Norge, man vil til, så siger vi Fint, tag endelig af sted. Jobmulighederne er gode dér, siger Thomas Gehrkens Møller. Krifa-kunder rejser ud De første ni måneder af 2012 tog 103 Krifa-kunder af sted til udlandet med dagpenge. De tre mest populære destinationer var Sverige, Spanien og Tyskland. Om EØS-landene En række europæiske lande (EØS-lande) arbejder sammen om bl.a. arbejdsløshedsforsikring. Det betyder, at du kan søge om at få udbetalt dagpenge i op til tre måneder, mens du leder efter arbejde i et andet EØS-land. Landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Lithauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Før du rejser Du kan få dine danske dagpenge med i højst tre måneder, mens du søger arbejde i et andet EØS-land. Du skal opfylde en række betingelser, fx skal du have ret til dagpenge ved afrejse og være tilmeldt et dansk jobcenter i mindst fire uger, før du rejser. Du skal søge senest 14 dage inden din afrejse. Få vejledning Kontakt a-kassen, så du kan få den rigtige vejledning, inden du tager af sted. Blandt andet i, hvilke blanketter du skal udfylde, og hvordan du skal forholde dig i udlandet. Læs mere på krifa.dk/udland. NOVEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 23

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER 2016 DINE RETTIGHEDER OPSIGELSESVARSLER I FUNKTIONÆRLOVEN HAR DU VÆRET ANSAT: ER DER ET VARSEL PÅ: OPSIGELSE SKAL SENEST GIVES VED: Under 6 måneder 1 måned

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge. Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09 DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 02-03-09 Fokus på jobsøgning De fleste af os vil på et tidspunkt af lyst eller nødvendighed søge et nyt arbejde. Der

Læs mere

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Indhold Kolofon Spring ud i det 1. Oplag Udgiver: Servicestyrelsen, 2008 Tekst og redaktion: Stine Grønbæk Jensen Handicapenheden Servicestyrelsen Foto:

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Internationaliseringsundersøgelsen 2015

Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Undersøgelsen indeholder 877 respondenter, hvilket svarer til 23,5 % af VIA s 3725 studerende. De internationale studerendes ankomst til Danmark: 1.a Hvad har de

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Kampagnen Opgør med tabuet

Kampagnen Opgør med tabuet Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Privat dagpleje 6 mdr. - 3 år. Jeg vil i privat dagpleje

Privat dagpleje 6 mdr. - 3 år. Jeg vil i privat dagpleje Privat dagpleje 6 mdr. - 3 år Jeg vil i privat dagpleje Privat dagpleje - en bedre løsning Shireen har valgt at blive privat dagplejer for sit eget barn og et barn til. Det gør hendes families hverdag

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV Hvilke fordele er der ved medlemsskab Som pædagogisk assistentelev

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev 28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

GPS 32-36. Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 32-36. Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 32-36 Sådan kan det bruges I hjemmet Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 32: David salves til konge Nøglesætning: Gud ser dig og kender dit

Læs mere

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper i perioden den 13.1.2011-30.6.2011. Christa er indtil den 31.3.2011tilknytte t 1.årgang. Derefter skal hun med 2.årgang over i SFO hjørnet. Ditte Jensen

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere