Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie"

Transkript

1 Titel: Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie Juni 2013 Forfatter Marianne Thusgaard Vejleder Martin Bach Jensen

2 Introduktion: Dødeligheden hos kræftpatienter i Danmark er højere end i andre sammenlignelige lande 1. Undersøgelser tyder på, at det blandt andet skyldes, at diagnosen stilles sent, så kræftsygdommen er fremskreden og prognosen dårlig 2. Man taler om, at der er forsinkelse i kræftudredningen, delay. Betydningen af delay har været i fokus siden midten af 1930 erne 3. På den tid, var det acceptabelt, at det tog lægen cirka en måned at stille en kræftdiagnose og henvise til hospital. I dag forventes det at har patienten symptomer der kan give mistanke om kræft, så skal patienten udredes så hurtigt som muligt. Men er der evidens for, at en hurtig erkendelse og henvisning af en kræftpatient øger overlevelsen? Svaret varierer alt efter kræfttypen, herunder kræftformens væksthastighed og placering. Ved kræftformer med hurtig væksthastighed spiller forsinkesen i kræftudredningen en større rolle for prognosen end ved langsomt voksende kræftformer. Uanset væksthastigheder er det dog kræftsygdommens natur at vokse og sprede sig og derfor vil en forsinkelse af kræftudredningen, altid øge risikoen for spredning relativt. Derfor er det vigtigt at vide hvad der forsinker kræftudredningen. I den forbindelse har det været vigtigt, at opnå en fælles forståelse af delay og af, hvordan man måler det. Først der bliver det muligt at sammenligne resultater fra forskellige studier. Læge, ph.d. Rikke Pilegaard Jensen (RPJ) benyttede i sin ph.d. Delay in the diagnosis of cancer fra 2008 følgende standardisering, som ligeledes vil blive benyttet i dette studie: 1) patient delay; tiden fra patienten oplever første symptom til patienten kontakter læge. 2) doctors delay; tiden fra patientens første besøg hos egen læge til patient henvises til yderligere udredning og 3) system delay, som er tiden fra henvisningen er sendt og til patient modtager diagnostisk udredning/behandling 4. 1 Olesen F, Hansen RS, Vedsted P. Delay in diagnosis :The experience in Denmark. Br. J Cancer 2009 dec 3;101 suppl 2:S Coleman MP, Forman D, Bryant H et al. Cancer survival in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK. Lancet 2011 jan 8;377(9760): Pack GT, Gallo JS. The culpability for delay in treatment of cancer. Am J cancer 1938;33: Allgar VL, Neal RD. Delays in the diagnosis of six cancers:analysis of data from the National Survey of NHS Patients:cancer. Br J Cancer 2005 Jun 6;92(11):

3 Med hensyn til doctors delay viste et svensk studie fra 1999, at mere end 60 % af de patienter som havde et symptom som førte til cancerdiagnosen, først var set af egen læge 5. Dette og andre studier gjorde at fokus på den alment praktiserende læges rolle i erkendelsen af kræftsymptomer steg gennem 00 erne. Samtidig var der fokus på, at en relevant kræfthenvisning fra egen læge skulle følges op af relevante tiltag i sekundær sektor. Altså også større fokus på system delay. RPJ konkluderede i sin ph.d. at system delay, udgjorde en betydelig del af det totale delay. Denne viden underbyggede behovet for kræftpakkerne som blev nationalt indført den 1. april Med indførelsen af kræftpakkerne blev system delay nedsat, omend dokumentationen for om dødeligheden af kræft samtidig er mindsket mangler. Det vi især mangler mere viden om, er patient delay og doctors delay. Forskning synes i de seneste år, at kunne vise, at der er en sammenhæng mellem patientens socioøkonomiske samt psykosociale forhold og graden af total delay 6. Formål: Formålet med studiet er, at beskrive hyppigheden af nye tilfælde (incidens), af de vigtigste kræftformer i Danmark. Efterfølgende via en litteraturgennemgang at beskrive udviklingen i kræftoverlevelse i DK, samt opnå viden om, hvor vi aktuelt finder de væsentligste udfordringer i forhold til delay i kræftudredningen. Desuden udføres et lokalt felt studie i en Almen Praksis i Nordjylland med håbet om at kunne illustrere og eksemplificere forskellige former for delay i kræftudredning i Danmark. På baggrund af litteraturgennemgangen og feltstudiet at diskutere og perspektivere, om de fremkomne resultater kan være handlingsanvisende for Lægehuset i Nordjylland, samt af mere generel karakter. Materiale og metode: 5 Månsson J, Bjôrklund C, Hultborn R. Symptom pattern and diagnostic work-up of malignancy at first symptom presentation as related to level of care. Neoplasma 1999;46(2):

4 Litteraturstudie: Incidens og kræftoverlevelse Data der beskriver incidensen og overlevelsen af danske patienter med kræft fra perioden sammenlignet med tidligere perioder 8 er fundet på Kræftens Bekæmpelses (KBs) hjemmeside 9, hvor der også refereres til en artikel der sammenligner overlevelsen hos danske kræftpatienter med kræftpatienter i de andre nordiske lande 10. På KBs hjemmesiden anføres også andre nøgletal indenfor kræftstatistik. Litteratursøgning: Litteratursøgningen tager afsæt i RPHs ph.d afhandling suppleret med søgning via søgemaskinen PudMed. Der er søgt Google-like via planken på første side på PubMed med søgeordene: Cancer diagnosis, generel practitioner og cancer delay. Søgeperiode 5 år (dvs, svarende til tiden efter udgivelse af RPHs ph.d.). Kun engelsksprogede artikler er medtaget. Første søgning frembragte 19 artikler heraf en artikel der var interessant for emnet 11. På grund af den begrænsede mængde litteratur blev der suppleret med en søgning på forfatternavnet Peter Vedsted, som er en fremtrædende dansk forsker på området. Den søgning frembragte cirka 80 artikler over de sidste 5 år. Jeg valgte 19 artikler ud fra det kriterium, at artiklerne skulle kunne bidrage til at besvare forskningsspørgsmålene. Ud af de 19 artikler valgte jeg 2 ud som sammen med litteraturen anvist af KB vil udgøre litteraturgennemgangen. Kriterierne for udvælgelse lagde vægt på, at studiet havde en vis størrelse, samt at alle niveauer af delay, indgik i undersøgelsen. Kvaliteten af artiklerne er vurderet ud fra sundhedsstyrelsens checkliste til litteraturvurdering af kohortestudier 12. Checklisterne for de to artikler er vedhæftet som bilag. 8 Storm H, Tranberg AM, Engholm G. Improved survival of Danish cancer patients compared with earlier periods. Dan Med Bul 2011 dec 58/ Storm HH, Engholm G, Hakulinen T et al. Survival of patients diagnosed with cancer in the Nordic countries up to followed to the end of Acta Oncol 2010 jun;49(5): Hansen RP, Vedsted P. sokolowski I. Generel practitioner characterics and delay in cancer diagnosis. BMC Family Practice 2011, 12: aj 2013

5 Klinisk studie Dataindsamling: Data vedrørende delay blev indsamlet prospektivt fra en lægeklinik i Nordjylland fra Klinikken har to læger, som registrerede cpr. nummer på de patienter, som i perioden blev henvist via kræftpakke. Delay blev senere, i maj 2013, fastlagt af Marianne Thusgaard (MT) ud fra de to praktiserende lægers journalnotater. Lægerne var forud informeret om at registrere hvilket symptom patienten primært blev henvist i kræftpakke på. De var IKKE blevet bedt om at registrerer elevante oplysninger i forhold til de forskellige former for delay, da jeg ønskede at undgå informationsbias. I øvrigt ville det også blive for tidskrævende for de to læger og uden for rammen af denne opgave. De patienter som blev henvist under kræftpakken og som senere hen fik bekræftet kræftdiagnosen udgør studiepopulationen. Dataanalyse Studiegruppen beskrevet ved køn og alder. Derudover er HIT-raten udregnet som den procentdel af de henviste under kræft-pakke som rent faktisk viser sig at have kræft. På grund af den relativt lille studiepopulation indgik patienterne, selvom der var tale om recidiv af tidliere cancer. Undersøgelser har vist 13, at HIT-raten for en praktiserende læge med høj henvisningsrate under kræftpakke forløb, er omkring 9 %. En praktiserende læge med en lav henvisningsrate har en HIT-rate på 14%. Det vil sige, jo flere egen læge henviser i kræftpakkeforløb, jo flere kræftlidelser findes i kræftpakkerne. For at 13 ouzebmogatabe7ygwag&usg=afqjcnhayvu9fmkyhb7lfx7be8d2gfnmxg&sig2=qyxvhofs7uvu6bqzyszkuq/maj 2013

6 illustrere, skal en læge henvise 20 patienter i kræftpakke for colonkræft, for at finde 1 som har kræft 14. Figur 1 beskriver opdelingen af delay 15, som måles i dage. Figur 1. Beskrivelse af de forskellige former for delay. Etik Patienternes oplysninger blev behandlet indenfor de gældende regler for behandling af patientdata. Der forekommer ikke henførbare patientdata i opgaven. Det lægehus som indgik i feltstudiet, er kendt af vejleder. Resultater: Antal nye kræfttilfælde Tabel 1, 1a, 2 og 3 beskriver antallet af nye kræft tilfælde pr. år totalt, regionalt og kommunalt (Tabel 1, 2 og 3). Tabel 4 viser stigningen i antal behandlede kræftformer over en periode ouzebmogatabe7ygwag&usg=afqjcnhayvu9fmkyhb7lfx7be8d2gfnmxg&sig2=qyxvhofs7uvu6bqzyszkuq/ 15 Hansen RP. Delay in the diagnosis of cancer.phd thesis 2008.

7 Tabel 1: Antallet af alle nye kræftformer pr. år samt 1-års & 5-års relativ overlevelse for patienter diagnostiseret med cancer. 16 Danske nøgletal om kræft: Mænd Kvinder Alle kræftformer undtagen anden hudkræft Antal nye tilfælde pr. år ( ) Kræftdødsfald pr. år ( ) a Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2011 b Overlevelse års relativ overlevelse for patienter diagnostiseret års relativ overlevelse for patienter diagnostiseret Overlevelse års relativ overlevelse c for patienter diagnosticeret års relativ overlevelse c for patienter diagnosticeret % 70% 43% 53% 72 pct. 75 pct. 51 pct 56 pct. a) Antallet af dødsfald er lidt for lave, da ca. 5,60 pct. af dødsfaldene i 2011, 4,6 pct i 2010, 3,8 pct. i 2009, 3,5 pct. i 2008 og 3,3 pct. i 2007 ikke har fået indberettet en dødsårsag. b) Dvs. både personer som er i behandling eller går til kontrol, og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske. c) Relativ overlevelse svarer til sandsynligheden for, at en kræftpatient overlever, hvis man ser bort fra andre dødsårsager end kræftsygdommen. Tabel:2 Opgørelse over antal nye kræft tilfælde fordelt på regioner 19 : Antal nye kræft tilfælde pr år (2006- Mænd Kvinder 2010) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Det fremgår, at Region Nordjylland står for 11,1 % af nye kræft tilfælde pr år. Jævnfør opgørelse fra Danmarks statistik 20 udgjorde befolkningstallet i Region Nord i

8 ,4 % af den totale befolkning. Til sammenligning står region Midtjylland for 19,4% af nye kræft tilfælde pr. år og befolkningstallet udgør 21,6 % af den totale befolkning. Tabel 3: Opgørelse over antal forventede tilfælde af kræft samt forventede døde af kræft i Brønderslev- Dronninglund Kommune(Data hentet fra SSIs Sundhedsdata). Antal borgere Brønderslev- Forventede kræfttilfælde pr. år Forventede dødsfald pr. år Dronninglund kommune Der er tilknyttet 2900 patienter til lægehuset i Nordjylland som er fokus for mit feltstudie. Såfremt der ikke tages hensyn til aldersfordeling eller andre faktorer der kunne påvirke kræfthyppigheden (confoundere), ville det give et forventet antal kræfttilfælde pr år hos patienter tilknyttet lægehuset (2900/35828=0,081->0,081 x 250= 20) være cirka 20 patienter per år og 10 per 6 måneder. Hyppigste kræftformer hos mænd og kvinder Nedenstående figurer 1 og 2 viser hvilke kræftsygdomme (kræftformer), der er årsag til flest kræftdødsfald hos henholdsvis mænd og kvinder. Figur 1: 20

9 Figur 2: Det fremgår, at lungekræft både har en høj incidens og dødelighed hos både kvinder og mænd. Kræftdødeligheden i danmark sammenlignet med andre Nordiske lande: Et studie fra sammenlignede dødeligheden af kræft i de Nordiske lande ud fra data fra landenes kræftregistre. Der indgik data fra med follow-up til Resultaterne viste, at der var en generel positiv og sammenlignelig udvikling indenfor overlevelsen efter kræft i de nordiske lande. I alle lande så man derimod en øget dødelighed i de første 3 måneder efter diagnosen, men dødeligheden faldt til sammenlignelige niveauer 2-5 år efter. Sammenlignet med de andre nordiske lande havde Danmark den højeste dødelighed i de første 3 måneder efter diagnosen og den laveste overlevelse for 23 ud af 33 kræftformer for mænd og 26 ud af 35 kræftformer for kvinder. Generelt var overlevelsen lav i de nordiske lande for eosofagus, lunge, lever og pancreaskræft. Studiegruppen konkluderede, at forskellene i dødelighed kunne skyldes forskelle i risikofaktorer, co-morbiditet, samt graden af screening. Studiet viste, at specielt for danske patienter, var perioden lige efter kræftdiagnosen var stillet, den mest risikable. 21 Storm HH, Engholm G, Hakulinen T et al. Survival of patients diagnosed with cancer in the Nordic countries up to followed to the end of Acta Oncol 2010 jun;49(5):

10 Forskningsgruppen pegede på, at forbedring af behandling og forebyggelse samt implementering af kræftpakkerne, formentlig ville få en positiv effekt på dødeligheden og overlevelsen i Danmark. Indførslen af Kræftpakker: Forår 2008: hoved/hals-, lunge-, kolon- og brystkræft Sommer 2008: Gynækologiske og hæmatologiske kræftformer. Vinter 2008: urogenital-, malignt melanom-, hjerne og nervesystem-, prostata og andre gastrointestinale kræftformer. Udviklingen af kræftoverlevelsen over tid: Samme forskningsgruppe undersøgte kræftoverlevelsen for danske patienter i perioden sammenlignet med tidligere perioder 22. Kræftpakkerne var blevet implementeret i løbet af 2008 og forskningsgruppen tog udgangspunkt i data fra Den 1-årige aldersstandardiserede relative overlevelse var steget fra 72 % til 75% for kvinder og fra 69 % til 72 % for mænd. Der var ingen forskel i 1-års overlevelsen mellem mænd og kvinder. Registreringer af 1-års overlevelsen fra perioden viste en større forskel kønnene imellem; nemlig 9%. Studiegruppen konkluderede, at den positive udvikling i kræftoverlevelsen fortsatte, for alle ikke-hæmatologiske kræftformer, efter indførsel af kræftpakkerne. Specielt var forskellen mellem overlevelsen for mænd og kvinder blevet mindre. Det er muligt, at indførsel af kræftpakker har bidraget hertil, men generelt har flere undersøgelser vist, 23 at der allerede før indførsel af kræftpakkerne, var en tendens til en øget overlevelse, blandt kræftpatienter i alle lande. Udviklingen i positiv retning var imidlertid relativt større i DK end i UK, men mindre end i Norge og Sverige. Studiegruppen gør derfor opmærksom på, at det er vigtigt, at lave endnu et 22 Storm H, Tranberg AM, Engholm G. Improved survival of Danish cancer patients compared with earlier periods. Dan Med Bul 2011 dec 58/ Coleman MP, Forman D, Bryant H et al. Cancer survival in Australia, Canada, denmark, Norway, Sweden, and the UK Lancet 2011 jan8;377(9760):

11 nordisk studie, som undersøger om forskellen i overlevelse i de nordiske lande fortsat er stor eller om der er tilkommet yderligere effekt af for eksempel kræftpakkerne. Litteraturgennemgang Et studie fra 2011 ønskede at måle på delay i kræftudredningen. Fra første kræft symptom til diagnose og behandling. Derudover ønskede studiegruppen at måle om forsinkelsen i udredningen var relateret til kræfttypen. Studiet viste, et median total delay på 98 dage (IQI 57 til 168). Median patient delay blev målt til 21 dage (IQI 7-56) og median doctors delay på 0 dage(iqi 0-2). Median system delay var 55 dage (IQI 32-93). Det korteste total delay blev observeret for patienter med ovarie cancer (median 60 dage), herefter kom patienter med brystcancer. Det længste total delay fandt forskerne ved prostata cancer med median på 130 dage og blære cancer med median på 134 dage. Studiegruppen undersøgte ligeledes om karakteristika ved den alment praktiserende læge(pl) og specielle karakteristika ved den enkelte almene praksis, var associeret med længden af delay i udredningen af kræft. Der blev IKKE fundet sammenhæng mellem graden af de 3 typer af delay og PL alder, organisationsform i praksis, antallet af patienter tilknyttet praksis, tilfredshed med jobbet, hvorvidt der var udbrændthed af lægen, samt graden af efteruddannelse hos lægen. Men det studiegruppen blandt andet observerede var, at de patienter som opsøgte en kvindelig læge, mere ofte havde et kort patient delay, sammenlignet med de patienter, som opsøgte en mandlig læge. Til gengæld viste undersøgelsen, at patienter som var tilknyttet en kvindelig læge, hyppigere havde et lang system delay; >90 dage, sammenlignet med patienter, som var tilknyttet en mandlig læge. Studiegruppen rejste spørgsmålet, om kvindelige læger giver indtryk af at være mere troværdige og tilgængelige, i forhold til mandlige læger, hvilket bidrager til det nedsatte patient delay. Men at den kvindelige læge så på den anden side, kan have sværere ved at strukturerer det videre udredningsforløb, og derved får et længere system delay. Specielt interessant var den observation at selvom der var et doctors delay på 0 så OPLEVEDE patienterne et doctors delay i udredningen.

12 Klinisk studie - resultater Tabel 5: Antal patienter henvist i løbet af 6 månder og HIT-rate. Køn Kvinder 13 Mænd 12 Alder(år) Læge (N=25) PLUS Cancer 7 (9) 1 HIT-rate 1 28 (36) % 1 Der var to uafklarede patientforløb ved afslutning af 6 måneders periode som potentielt har cancer: 1 patient afventede kontrol CT-urografi grundet makroskopisk hæmaturi. 1 patient afventede kontrol CT-thorax grundet uspecifikt fund på tidligere CT-thorax. Tabel 6: Totalt delay for alle kræfttyper og for de enkelte kræfttyper (dage). Cancer type Total delay Patient delay Lungecancer Nr Doctors delay 127 System delay 65 Nr 2. >119? Nr 3. Nr 4. >188 >15 >180? 0 0 >8 15 Nr 5. Pancreas cancer Nr

13 Hud cancer >23? 0 23 Nr 7. Over en periode på 6 måneder blev der i alt henvist 25 patienter i kræftpakkeforløb, fra lægehuset i Nordjylland. Én læge henviste 21 patienter i kræftpakke og en anden 4. Syv ud af de 25 patienter havde en kræftlidelse og 2 forløb er endnu uafklarede. Der var ikke signifikant forskel i HIT rate mellem de to læger. Den hyppigste kræftform var lungekræft. Ved afslutningen af perioden var 4 ud af de 7 patienter døde. I feltstudiet var et minimumsestimat for mediane (min-max) total delay 123 (15-219) dage. Diskussion: Litteraturgennemgangen viste at udviklingen indenfor kræftudredning/behandling overordnet set, går i en positiv retning. Herunder at forskellen i kræftoverlevelse i Danmark, i forhold til de andre nordiske lande, er blevet mindre. Der peges på, at indførsel af kræftpakkerne kan have bidraget til, at forskellen i overlevelsen mellem mænd og kvinder, er blevet mindre. Feltstudiet gav indtryk af stor variation i hyppighed af anvendelsen af kræftpakker mellem lægerne og stor variation i patient delay. Litteraturgennemgangen og feltstudiet viste også at det er en stor udfordring, at måle på delay i kræftudredning, hvilket vanskeliggør udforskningen af årsager til delay. Studiet tager udgangspunkt i en nylig ph.d., hvor centrale begreber og problemer beskrives og den relevante litteratur identificeres. Litteratursøgningen bygger således videre på en nylig opdateret litteraturgennemgang. Ny litteratur er gennemgået med brug af Sundhedsstyrelsens checkskemaer mhp at opnå en systematisk evaluering af de udvalgte arbejder. Ved også at afprøve delay i en klinik er der desuden opnået en indsigt i de praktiske problemer der er forbundet med undersøgelse af delay. Feltstudiets validitet begrænses dog af det lave antal deltagende idet det kun omfattede 2 læger og 25 patienter. Desuden vurderes der ikke andre udredningsveje der identificerer patienter med cancer. Det var påfaldende, at der ifølge litteraturen kunne måles et doctors delay på 0 samtidig med at patienter følte, at der VAR delay hos egen læge. Feltstudiet gav

14 indtryk af et endnu større doctors delay end litteraturstudiet. Det kan have haft betydning at det er undertegnede, og ikke lægen selv, som har målt længden af delay. Det er en mulig kilde til bias at en egen læge rapporterer, at have været bekymret for kræft, hvis egen læge ikke samtidig henviser patienten til videre udredning. Men derfor kan egen læge jo godt have haft tanken og så ikke handlet på den, hvis fx sandsynligheden for cancer blev vurderet meget lav. Hvis diagnosen kræft stilles efterfølgende, så var der jo tale om et cancer-symptom og et bidrag til doctors delay, som dog ikke registreres som sådan. Et doctors delay på 0 er således et udtryk for, at så snart egen læge officielt erkender, at dette kunne være kræft, så er der ikke langt til handling. Men hvor lang den uofficielle erkendelsesproces varer, er vanskeligt at belyse. I mange situationer vil et symptom, fx træthed, ikke skulle vurderes på om det er et muligt kræftsymptom, men nærmere om hvad man vurderer den samlede kræftrisiko til og hvordan man så handler i den situation. Det er således muligt, at vi ikke skal gøre os forhåbninger om at kunne måle doctors eller patient delay nøjagtigt. Det handler således ikke kun om hvornår hhv. patient og læge er blevet bevidste om at cancer er en overvejelse, men også om hvilken sandsynlighed de har tillagt cancermuligheden og hvordan de handler ift det. Derudover hvilken kommunikation de måtte have haft om det i det lukkede rum mellem læge og patient. Det kan være meget vanskelig at få disse forhold registreret på en valid måde. Feltstudiet viser at HIT-raten skal ses i forhold til antallet af henviste. I studiet blev der fundet 7 patienter med kræft over en periode på 6 måneder. Begge de deltagende læger havde en Hit-rate på omkring 25 %. Men den ene læge havde henvist 21 patienter og den anden læge 4 patienter. Det forventede antal nye kræft tilfælde i området var 10 tilfælde pr ½ år. Lægehuset i Nordjylland fandt 7 ud af 10 kræfttilfælde (samt 2 uafklarede forløb) blandt de patienter der blev henvist via kræftpakker. Hvilke forhold der i øvrigt måtte ligge bag lægernes forskelle i henvisning, fx anden udrednings eller henvisnings tilgang, giver studiet ikke mulighed for at vurdere. Det vides heller ikke hvor mange patienter der blev fundet med cancer via anden udredning eller hvorledes deres delay var. Det må konkluderes at, at det er svært at måle på delay i kræftudredning samt at beregninger generelt skal bruges med varsomhed og forbehold.

15 På baggrund af litteraturgennemgangen og mit feltstudie konkluderes at der generelt ses en faldende cancer delay og at der sandsynligvis også er stor variation i brugen af kræftpakkerne læger imellem. Ved en større brug af disse vil der muligvis kunne opnås en yderligere reduktion af cancer delay, men en vurdering af dette vanskeliggøres af at det teknisk er vanskeligt præcist at fastlægge patient og doctor delay.

16 Bilag A: Artikel 1 Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Time intervals from first symptom to treatment of cancer: a cohort study of 2,212 newly diagnosed cancer patients Tidsskrift, år: BMC Health Service Research, 2011 Checkliste udfyldt af: Marianne Thusgaard 1. INTERN PÅLIDELIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Studiet har en velafgrænset klinisk problemstilling. Studiegruppen har den grundantagelse, at forsinkelse i udredningen af cancer, nedsætter overlevelsen. Målet med undersøgelsen er, at måle forsinkelsen i udredningen af cancer; delay fra første cancer symptom til diagnose og behandling. Samt om forsinkelsen i udredningen er relateret til cancertypen. UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? Der tages udgangspunkt i en stor population på nydiagnostiserede cancerpatienter. Populationen er høstet fra borgerne i Århus Kommune. Undertegnede finder det relevant at antage, at populationen er sammenlignelig med andre populationer høstet fra større byområder. Jeg er ikke enig med studiegruppen i at undersøgelsens resultater kan være repræsentativt for hele Danmark, da der vil være forskel på specielt patientsammensætningen i by og landområder. I alt patienter inkluderes via diagnoserkoder fra epikriser trukket fra HDR:Hospital discharge registry. Inklusionsperioden løber fra 1. september 2004 til 31. august Af de patienter udgik 47, fordi de ikke var tilknyttet en praktiserende læge og 428 patienter blev ekskluderet af deres egen praktiserende læge(forkert diagnose eller

17 diagnosen var før eller efter inklusionsperioden). Herefter var der patienter tilbage. Spørgeskemaer vedrørende disse patienter blev sendt til egen læge. Der var 317 spørgeskemaer som ikke blev besvaret plus 134 patienter som blev ekskluderet, da egen læge nægtede at deltage, eller var ude af stand til at besvare spørgsmålene. Der var en svar procent på 83%. Ud af de patienter, var der 320 patienter, hvor egen læge ikke var involveret, og hvor der kun kunne beregnes system delay. Studiegruppen gør opmærksom på, at der kan være selektionsbias i udvælgelsen af studiepopulationen, da en del praktiserende læger har undladt at besvare spørgeskemaerne. Studiegruppen gør opmærksom på, at de praktiserende læger, som ikke har besvaret skemaerne, muligvis kan have et anderledelse udredningsmønster, end de som vælger at besvare skemaerne. Studiegruppen har sammenlignet patientgrupperne hos de praktiserende læger som har besvaret spørgeskemaerne og de praktiserende læger som ikke har, og der er ikke fundet forskelle i patientgrupperne ud fra alder eller arten af cancersygdom. Det studiegruppen ikke har undersøgt er, om der er forskel på kakrakteristika hos den ikkedeltagende praktiserende læge og den deltagende praktiserende læge. Jeg mener, at der her kan gå vigtig information tabt, specielt ift doctors delay. Dette påpeger studiegruppen selv i afslutningen, men det tillægges ikke yderligere plads i diskussionen. 1.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.5 Hvor stor en del af individer eller grupper, rekrutteret til undersøgelsen, blev inkluderet i analyserne? Se 1.2

18 1.6 Er der nogen sammenligning mellem gennemførende deltagere og de, der udgik mht. eksponeringsstatus? Se 1.2 VURDERING 1.7 Er forsøgsudfald (outcome) klart defineret? 1.8 Er vurderingen af forsøgsudfald (outcome) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.9 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af outcome? 1.10 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.11 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af udfald (outcome) var troværdig og pålidelig? 1.12 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? CONFOUNDING 1.13 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? Studiegruppen har undersøgt, om der er forskel på den patientgruppe, der tilhører gruppen af deltagende praktiserende læger ift patientgruppen som tilhører gruppen af ikkedeltagende praktiserende læger. Der blev ikke fundet forskel på patienterne i forhold til alder og arten af cancer. Jeg mener, det kunne være relevant at finde ud af, om gruppen af ikkedeltagende praktiserende læger er anderledes en gruppen af deltagende praktiserende læger. Gruppen af patienter som ikke er tilknyttet en praktiserende læge (47) indgik ikke i undersøgelsen, ligeledes blev 428 patienter ekskluderet af egen læge. Det ville være relevant at undersøge om patientgruppen som ikke er tilknyttet en praktiserende læge er anderledes sammensat end den øvrige patientgruppe.

19 STATISTIK 1.14 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? Der er anvendt ens databehandling. Delay er opgivet med medians and interquartile intervals(iqis). Der blev benyttet Wilcoxon ranksum test til at sammenligne de patienter hvor egen læge var involveret i diagnostisk udredning og de patient forløb hvor egen læge ikke var involveret. En p-værdi på 0.05 eller mindre var statistisk signifikant Er der opgivet sikkerhedsintervaller? Ja se Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.17 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Ikke relvant 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvilken grad var undersøgelserne udført for at minimere risikoen for bias eller confounding, og for at etablere en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning? Anfør ++, + eller. De praktiserende læger blev bedt om at benytte de registreringer der var lavet i patientjournalen til at besvare spørgsmålene. Men der er risiko for betydelig informations og re-call bias. Såfremt en praktiserende læge ikke besvarede og returnerede spørgeskemaerne blev der sendt en reminder efter 3 uger. Men der er risiko for at de praktiserende læger som ikke returnerer spørgeskemaerne er anderledes end de læger som deltager i undersøgelsen. Undersøgelsens validitet er svækket grundet ovenstående. 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er undersøgelsens resultat direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Det er muligt at egen læges indberetning af patient delay kan være påvirket af undersøgelsens fokus. Der deltog patienter i undersøgelsen. Studiet viser at patient delay og system delay står for størstedelen af delay i udredningen af cancer. Dette til forskel fra studier fra England hvor delay relaterede sig til patient og doctors delay. Studiet viste også at der er 25 % af patienterne som har langt delay på alle niveauer og med total delay

20 >168 dage. Dog med store individuelle variationer. Studiegruppen antyder på baggrund af undersøgelsen at danske patienter muligvis må vente længere på diagnostisk udredning end i andre lande. Studiegruppen foreslår derfor at vejen gennem udredningssystemet gøres mere smidigt, således at diagnosen kan stilles tidligere. Undersøgelsen viser således at der i Danmark er behov for at sætte fokus på specielt at nedbringe system delay, men også patient delay. 3.2 Hvilke udfald (outcome) er vurderet? 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (total og i behandlings- og kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Hvad karakteriserer befolkningstypen (=populationen)? (køn, alder, sygdomsprævalens). 3.6 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.7 Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Bilag B: Artikel 2: Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: General practitioner characteristics and delay in cancer diagnosis. A population-based cohort study Rikke P Hansen, Peter Vedsted, Ineta Sokoloeski, Jens Søndergaard and Frede Olesen Tidsskrift, år: Hansen et al. BMC Family Practice 2011, 12:100

21 Checkliste udfyldt af: Marianne Thusgaard 1. INTERN PÅLIDELIGHED Evalueringskriterier 1.18 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Der en velafgrænset klinisk problemstilling. Studiegruppen ønsker at undersøge om karakteristika ved den alment praktiserende læge(pl) og specielle karakteristika ved den enkelte almene praksis, er associeret med længden af delay i udredningen af cancer. UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.19 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? Deltagerne til kohorte studiet blev høstet fra Aarhus kommunes indbyggere ( personer). Fra populationen inkluderede forskerne alle nye cancer patienter i perioden fra 1. september 2004 til 31. august 2005 som var ældre end 17 år. Patienter med non-melanom hudcancer og patienter med recidiverende cancer blev ekskluderet. Patienterne blev inkluderet via diagnose koder fra udskrivningsepikriser, som forskerne trak fra HDR; Hospital discharge registry. Via patientens cpr. nr. fandt forskerne frem til patientens praktiserende læge. Herefter blev der sendt to spørgeskema til den praktiserende læge. I det ene spørgeskema blev egen læge bedt om at svare på, hvornår patienten havde de første symptomer på canceren, hvornår patienten første gang præsenterede egen læge for symptomerne, hvornår der blev igangsat yderligere udredning fx henvisning til sygehus. I øvrigt hvornår patienten første gang var på hospitalet til videre udredning og hvornår der blev fundet en diagnose og påbegyndt behandling. I øvrigt blev den praktiserende læge spurgt om kendskabet til patienten og til patientens compliance. I det andet spørgeskema fik PL spørgsmål som karakteriserede lægen selv og praksis. Der blev stillet spørgsmål vedrørende lægens tilfredshed med jobbet, åbningstider, om lægen deltog i

22 videreuddannelse. Fra sygesikringen fik studiegruppen praksis-specifikke oplysninger, som hvor mange patienter der var tilknyttet, hvilken service der blev ydet, herunder hjemmebesøg, TK osv. Det var kun de PL, som havde udfyldt begge spørgeskemaer, der blev inkluderet i studiepopulationen. Så vidt jeg kan se drejer det sig så om: der er i alt 458 aktive praktiserende læger. Af dem svarer 334 på begge spørgeskemaer lig med 81 %. Besvarelserne omfattede patienthistorier Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.21 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.22 Hvor stor en del af individer eller grupper, rekrutteret til undersøgelsen, blev inkluderet i analyserne? 1.23 Er der nogen sammenligning mellem gennemførende deltagere og de, der udgik mht. eksponeringsstatus? Se 1.2 VURDERING 1.24 Er forsøgsudfald (outcome) klart defineret? Der findes ikke en standardiseret målemetode for delay. Studiegruppen har valgt at definere langt patient delay >60 dage, langt doctors delay >30 dage og langt system delay > 90 dage. Det var den praktiserende læge, der selv udfyldte 1.25 Er vurderingen af forsøgsudfald (outcome) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.26 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af outcome? 1.27 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? spørgeskemaerne. PL vidste godt hvad undersøgelsens hypotese var. Det er muligt at oplysningerne af den årsag blev mindre valide

23 1.28 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af udfald (outcome) var troværdig og pålidelig? 1.29 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? CONFOUNDING 1.30 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? Det er en mulighed, at ikke-deltagende PL kan have haft en relativt højere hyppighed af long delay. Men eftersom studiet viste, at kun få PL karakteristika og praksis karakteristika var associeret med delay, synes det usandsynligt, at det har indflydelse på resultatet(men hvad så hvis det lige præcist er de ikke-deltagende PL hvor der er en sammenhæng med karakteristika og delay??).den høje svarprocent på 81 % nedsætter generelt risikoen for selektionsbias. Der er risiko for re-call bias. STATISTIK 1.31 Er der anvendt ens databehandling i de Ja forskellige grupper? 1.32 Er der opgivet sikkerhedsintervaller? Ja 1.33 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.34 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.4 I hvilken grad var undersøgelserne udført for at minimere risikoen for bias eller confounding, og for at etablere en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning? Anfør ++, + eller. De praktiserende læger blev bedt om at benytte de registreringer der var lavet i patientjournalen til at besvare spørgsmålene. Men der er risiko for betydelig informations og re-call bias. Såfremt en praktiserende læge ikke besvarede og returnerede spørgeskemaerne blev der sendt en reminder efter 3 uger. Men der er risiko for at de praktiserende læger som ikke returnerer spørgeskemaerne er anderledes end de læger som deltager i undersøgelsen 2.5 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? 2.6 Er undersøgelsens resultat direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe? Nej Det kan diskuteres

24 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.8 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Der blev IKKE fundet sammenhæng mellem graden af de 3 typer af delay og PL alder, organisationsform i praksis, antallet af patienter tilknyttet praksis, tilfredshed med jobbet, hvorvidt der var udbrændthed af lægen, samt graden af efteruddannelse hos lægen. Man fandt, at de patienter som opsøgte en kvindelig læge, mere ofte havde et kort patient delay, sammenlignet med de patienter, som opsøgte en mandlig læge. Patienter som var tilknyttet en PL med mange forskellige service opgaver, havde ofte et kortere system delay, end PL med færre serviceopgaver. En patient som kontakter en PL med kun lidt kendskab til patienten, oplever hyppigere kort system delay, sammenlignet med en patient som er velkendt af PL. Patienter som er tilknyttet en kvindelig læge, har hyppigere lang system delay; >90 dage, sammenlignet med patienter, som er tilknyttet en mandlig læge. Patienter, hvor PL har vurderet at compliance er lav, havde hyppigere lang system delay, sammenlignet med patienter, hvor PL havde vurderet, at compliance var høj. 3.9 Hvilke udfald (outcome) er vurderet? 3.10 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (total og i behandlings- og kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.12 Hvad karakteriserer befolkningstypen (=populationen)? (køn, alder, sygdomsprævalens). Se tidligere Se 1.2

25 3.13 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Se 1.2 Se diskussion

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Ortopædkirurgisk Afdeling O Regionshospitalet Randers og Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afdelingsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afdelingsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afdelingsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus Revideret: 30/11-2009 Den Landsdækkende

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Pakkeforløb for kræft

Pakkeforløb for kræft Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for Region

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for ambulante patienter på IVF-klinikken, Brædstrup Hospitalsenheden Horsens 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Børneafdeling A Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Bilag : Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Hanne Agerholm, Steen Rosthøj og Finn Ebbesen, Developmental problems

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Aarhus Universitetshospital 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Horsens 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus Revideret: 29/10-2009 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien Danmark 2010 3 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER JUNI 2011 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland. Almen Praksis

Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland. Almen Praksis Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland Almen Praksis Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Foreløbig status på kræftpakkeforløb 2 Baggrunden for indførelse af kræftpakkeforløbene

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Brugerundersøgelse af biblioteket

Brugerundersøgelse af biblioteket Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere