Rehabilitering hos borgere med kræft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering hos borgere med kræft"

Transkript

1 Rehabilitering hos borgere med kræft Resultater fra KOSAK-projektet Afslutningskonference MarselisborgCentret 30. marts 2009 Titel: Rehabilitering hos borgere med kræft Et projekt- og udviklingssamarbejde om rehabilitering ved kræft hos borgere i den erhvervsaktive alder i Herning Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune i samarbejde med MarselisborgCentret Præsentation: Projekt- og udviklingskonsulent Sygeplejerske, Cand. Scient. Soc. Forsknings- og udviklingsfunktionen, MarselisborgCentret / Center for Folkesundhed Center for Folkesundhed 1

2 Disponering Indledning Kort om KOSAK-projektet Baggrund og organisering Oversigt over erfaringer og resultater Borgerne i projektet Resultater med fokus på ny viden ift. - kræftrehabilitering som indsatsområde - identifikation af behov - forløbskoordinering som omdrejningspunkt - rehabilitering og arbejdsfastholdelse - organisering med fokus på sammenhæng Opsamling 2

3 Indledning Tak for støtte, samarbejde og bidrag Partnerskabet bag KKR projekterne for økonomisk støtte Projektorganisationen for støtte og opbakning Kommunerne for interesse og engagement i projektforløbet Hospitaler, praktiserende læger og Kræftens Bekæmpelse for godt samarbejde Koordinatorerne for jeres utrolig store engagement, dygtighed, flid og interesse Kollegaer fra Center for Folkesundhed og MarselisborgCentret for jeres bidrag i evaluering og rapportskrivning Borgerne, der har stillet sig til rådighed 3

4 Kort om KOSAK-projektet Ét t af 11 KKR-projekter om Kommunal KræftRehabilitering Støttet ttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, KL og Kræftens Bekæmpelse med ca. 8 mio. kr. Gennemført som et samarbejde mellem Herning, Skive, Randers og Viborg kommuner og MarselisborgCentret Ansat forløbskoordinator i hver af de fire kommuner Projektperiode: Målgruppe: borgere med kræft (alle diagnoser) i aldersgruppen år Indsatsområder: der: 1) rehabilitering, 2) forløbskoordinering og 3) arbejdsfastholdelse 4

5 Oversigt over afrapportering Materialet fra projektet Rapport Del 1: Grundlag Del 2: Organisering, gennemførelse og metode Del 3: Kræft og rehabilitering Del 4: Kræftrehabilitering i fire kommuner Del 5: Opsamling, anbefalinger og perspektivering Sammenfatning Bilagssamling Alle projektmaterialer kan fås/downloades fra 5

6 Organisering og gennemførelse Formålet med projektet har været aktivt at inddrage, støtter og fremmer borgerens evner og muligheder for selv at håndtere sit sygdoms- og behandlingsforløb samt afledte vanskeligheder i hverdagslivet ved hjælp af en tidlig rehabiliteringsindsats at skabe sammenhæng, koordination og samarbejde i kræftrehabiliteringsforløb for borgeren på tværs af kommunale serviceområder, hospitalssektoren og almen praksis samt inddrager private/frivillige organisationer og aktivt at inddrage og udbygge samarbejdet mellem borgeren samt offentlige og private virksomheder omkring arbejdsfastholdelse hos borgere med kræft. 6

7 Baggrund for undersøgelsen Kræft er en af de hyppigst forekommende sygdomme og en af de mest alvorlige ( lever med kræft og får hvert år konstateret kræft) Mange helbredes for kræft og/eller må leve med indgribende følger i hverdagslivet efter sygdommen og behandlingen Nationale planer (Kræftplan II + Opfølgning) sætter fokus på kræftrehabilitering Fokus på styrket indsats over for borgere med kronisk sygdom herunder kræft Forløbskoordinering og arbejdsfastholdelse er elementer i kronikerindsatsen Fokus på udvikling af kvalitet og sammenhæng i indsatsen bl.a. gennem forløbsprogrammer og kræftpakker Strukturreformen har ændret opgave- og ansvarsfordelingen mellem hospitalssektoren og kommunerne Kræftrehabilitering er ikke endnu implementeret som standard i praksis 7

8 Organisering og gennemførelse af projektet Indsatsområder - forløbskoordinering - rehabilitering (indsatser) - arbejdsfastholdelse REHABILITERING Målgruppe - ikke kun motion og fysisk aktivitet - borger i de fire kommuner - nydiagnosticerede sener udvidet til alle med diagnosticeret kræft - alle kræftformer - den erhvervsaktive alder (18-64 år) 8

9 Organisering og gennemførelse af projektet Fortsat tilbud til borgerne 9

10 Projektets datamateriale Generelle materialer Borgerne Arbejdsfastholdelse Koordinatorerne Hospitaler / læger Andre 10

11 Overordnet evalueringsdesign I KOSAK-projektet anvendes MTV-modellen som referenceramme Litteratur- og praksisanalyse Teknologi Patient Organisation Økonomi Databaggrund for evaluering af kommunal rehabilitering hos borgere med kræft i den erhvervsaktive alder. Indikatorer/fokusområder Anbefalinger / model for det gode, sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgere med kræft i den erhvervsaktive alder 11

12 Borgerne -Kemoen fik mine negle til at rådne og falde af. Først en på fødderne, og så fugte alle neglene på hænderne. Jeg fik følelsesforstyrrelser i fingrene, de gjorde ondt og det var meget grænseoverskridende. Bedst som jeg stod med noget i hænderne, så tabte jeg det, jeg kunne ikke skrive og det var ubehageligt at spise med rådne negle. Der var det ligesom om kæden hoppede af... - Normalt har jeg selv styr på tingene, men under kemobehandlingen blev jeg indimellem helt handlingslammet. Det var som at sidde til højbords med døden. Der var perioder, hvor jeg var bange. Rigtigt bange. Tankerne om sygdommen havde svært ved at slippe sit tag i mig. Her har min familie og mine venner været en stor hjælp, men der er tinge der er lettere at tale med Grethe om. Fx bivirkningerne og frygten for dem. Der havde hun noget andet at trække på. 12

13 Profil af inkluderede borgere Antal inkluderede borgere: borgere indgår r i evalueringen Køn n og alder: - 62 % var kvinder (gens. 50 år) - 38 % var mænd m (gens. 54 år) Kræftformer: - 70 % havde bryst-,, lunge-,, tarm- og prostatakræft - 15 hoveddiagnoser Tidlig indsats: - 40 % < 6uger efter diagnose - 60 % > 6 uger efter diagnosen Henvisning / henvendelse: - 1/3 henvist fra hospital - 1/3 fra kommunal sagsbehandler - 1/3 har selv henvendt sig Netværk og uddannelse: - 23 % havde et smalt netværk - 40 % havde 10.klasse eller mindre - 50 % havde faglært uddannelse eller mindre Indsatser: - alle benyttede forløbskoordinator - 60 % rehabiliteringsindsatser - 33 % arbejdsfastholdelse 13

14 Borgernes behov og vanskeligheder aspekter knyttet til familiens situation og økonomi, herunder mulighederne for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, fysisk relaterede rehabiliteringsbehov ift. sygdommen og senfølger af behandlingen; træthed, kvalme, fysisk aktivitet, ernæring/vægttab, nedsat muskelkraft, muskel- og ledsmerter, søvnproblemer og problemer med hukommelse og koncentration psykisk støtte til at mestre og komme igennem den meget belastende situation, der er at have kræft og gennemgå ofte lange og indgribende behandlinger samt aspekter knyttet til behov for støtte til selvforvaltning og koordinering af sygdoms- og behandlingsforløbet, herunder information, støtte til overblik og sikring af borgerens (patientens) rettigheder. 14

15 Forventninger fra borgerne BORGEREN SELV: SYSTEMET : Tidlig indsats med hensyntagen til Forløbskoordinatoren; skal ud over borgerens individuelle situation suppleret med en opsøgende indsats sundhedsfaglige kompetencer have en række r menneskelige og pædagop dago- At blive set og hørth rt og fåf støtte tte til at få f orden i kaos giske kompetencer samt overblik over/kunne henvise til tilbuddene Anerkendelse af situationen og det arbejde,, der ligger i at have kræft Information om kommunernes og gennemgå behandlingen tilbud; påp hospitalet under/ved afslutning af behandlingen eller ved Tilbud om rehabilitering diagnosesamtalen Viden fra patient-til til-patient har stor betydning Sammenhæng ng i indsatsen mellem sektorerne er der ikke i dag Støtte tte til arbejdsfastholdelse; under sygemeldingen arbejde giver liv men ikke for enhver pris Den praktiserende læge; l spiller her en begrænset rolle 15

16 Oversigt over erfaringer og resultater I Kendetegn for inkluderede borgere (profil) Perspektiver på borgernes behov Kan ikke sige noget om alle borgere med kræft Kendetegn for borgere med særlige behov - differentieringens betydning Egenomsorg og empowerment i et forebyggelsesperspektiv BORGERNE Borgernes forventninger til kræftrehabilitering Borgernes oplevelser vedr. organisering og sammenhæng i indsatsen Borgernes oplevelser af koordinatorernes /kommunens samlede indsats 16

17 Oversigt over erfaringer og resultater II Scenarier for kontakt- og koordineringsforløb Værdier og fokusområder i forløbskoordinering Involverede aktørers syn på / forventninger til forløbskoordinatoren Former, metoder og model for forløbskoordinering Borgernes erfaringer med og benyttelse af forløbskoordinering FORLØBS- KOORDINERING Hvad er det, der gør koordineringsbehov og -forløb kompleks? Perspektiver på koordinatorfunktionen Identifikation af borgere med særlige behov Borgernes adgang / kontaktform til koordinering 17

18 Oversigt over erfaringer og resultater III Identifikation af borgernes behov og vanskeligheder Borgernes oplevelser vedr. sammenhæng i indsatsen Oversigt over kommunernes rehabiliteringstilbud Aktørernes oplevelse af arbejdsfastholdelsesindsatsen REHABILITERING OG ARBEJDSFAST- HOLDELSE Mønstre for formidlede rehabiliteringstilbud Kommunernes arbejdsfastholdelsesindsats Rehabilitering i praksis set ift. rehabiliteringsbegrebet Evidens vedr. rehabiliteringsindsatser 18

19 Oversigt over erfaringer og resultater IV Organisering af forløbskoordinering i kommunerne Arbejds- og samarbejdsformer Beslutningsprocessen vedr. implementering Opgave og ansvarsfordeling Sammenhæng i rehabiliteringsforløb ORGANISATION Erfaringer med opbygning af samarbejdsrelationer Motiver, forudsætninger og barrierer ved implementering Faglighed og kompetencer Centrale aktørers perspektiv på forløbskoordinatorfunktionen Information og adgang til rehabilitering og koordinering 19

20 Profil af inkluderede borgere II Tabel 4.1: Antal borgere i undersøgelsen Kommune Herning Kommune Randers Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Total Kontakt til borgere Borgere uden for projektet (* Ekskluderet fra evalueringen 7 (** *) Borgere uden for projektet omfatter borgere på 64+ år eller fra anden kommune **) Når tallet for Herning ligger meget over de øvrige kommuner skyldes det, at der senere i projektforløbet blev ændret procedure for eksklusion ved manglende samtykke Indgår i evalueringen

21 Rehabilitering hos borgere med kræft Alle, der er diagnosticeres med en kræftsygdom har - ud over behandling af sygdommen - brug for viden, støtte og hjælp til at håndtere det at være i et sygdomsforløb... og til at reetablere det hverdagsliv, der er blevet brudt og forandret med kræftdiagnosen. Notat fra Sundhedsstyrelsen 2008 Væsentlige elementer i sygdomsforløbet BEHANDLING PLEJE & OMSORG Fællesmængde REHABILITERING FORLØB Rehabilitering er for en stor del noget andet end behandling, pleje og omsorg hos borgere med risiko for / udviklet funktionsnedsættelse kræver professionel støtte 21

22 Definition af kræftrehabilitering Definition af kræftrehabilitering Kræftrehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en kræftpatient, pårørende p rende og fagfolk. Formålet er, at kræftpatienten, som har eller er i risiko for at fåf betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,, opnår r et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres påp kræftpatientens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende ngende og vidensbaseret indsats. Kræftplan II (Sundhedsstyrelsen, 2005) - en indsats der handler om konkrete / individuelle behov tidsafgrænset periode inddragelser af patient og pårørende fokus på funktionsevne (krop, aktivitet og deltagelse) helhed og hverdagslivet koordinering faglig funderet viden 22

23 Identifikation af behov for kræftrehabilitering Scenarier af kontakt og koordineringsforløb Den selvforvaltene borger med behov for afgrænset information 1-2 korte kontakter Telefonisk / personlig henvendelse Viden om hvor borgeren kan henvende sig med spørgsmål. Den selvforvaltende borger med behov for information og støtte til selv at mestre egen situation 3-4 kontakter Samtale(-r) på kommunen Telefoniske samtaler Information, fx om pensionsforhold; drøfte frygt for hårtab og overvejelser vedr. tilbagevenden til arbejde. Borgere med afgrænsede og korterevarende behov for rehabilitering og koordinering 5-6 kontakter Samtale(-r) på kommunen Telefoniske samtaler Information om rettigheder (fx økonomi); konkret støtte til afklaring af behandlingsforløb; støtte vedr. ansøgning om økonomisk; støtte til fastholdelse af arbejde. Borgere med behov for en kompleks og langvarig rehabiliterings- og koordineringsindsats > 10 kontakter Samtale(-r) på kommunen, i borgerens hjem/arbejdsplads Telefonsamtaler Information om rettigheder; samtale om kompleks sygdomssituation; deltagelse i tværfaglige møder (fx med familieafdeling og kommunens visitator) om hjælp til børn og praktisk hjælp i hjemmet; håndtering af krav om ansøgning om førtidspension. 23

24 Identifikation af behov for kræftrehabilitering Scenarier af kontakt- og koordineringsforløb 24

25 Forløbskoordinering Værdier og fokusområder i samtalerne Mønstre: Herning: motion/fysisk form, arbejdssituationen, samtalepartner, økonomi og forsørgelse Randers: arbejdssituationen, familie/ pårørende/netværk, hverdagsliv/livskvalitet, og psykisk støtte. Motion/fysisk form og senfølger Skive: arbejdssituationen og psykisk støtte Viborg: arbejdssituationen; andre, bl.a. psykisk støtte A: meget stor -, B: stor -, C: nogen -, D: lille betydning, - ingen data 25

26 Forløbskoordinering Udvikling af model ud fra: Analyser af indholdet i forløbskoordineringen hos de enkelte borgere Artikel af Maliski (2004) om Nurse Case Manager (NCM) intervention over for lavindkomst, uforsikrede mænd med prostatakræft Kategori (Maliski 2004) Assessment Coordinating Holding on track Facilitating Motivation Support Education Guided problem solving Identificerede kategorier Vurderer Koordinerer Holde på sporet Støtter Motiverer Udfører Vejleder/rådgiver Fælles problemløsning 26

27 Forløbskoordinering II Koordineringsmodel (inspireret e. Maliski 2004) Vurderer Koordinerer Holde på sporet Motivere Støtte Udfører Vejleder/rådgiver Fælles problemløsning 27

28 Kompleksitet i et koordineringsforløb Baggrund: Baggrund og vanskeligheder i borgerens hverdagsliv. Få og enkle Høj Få Baggrund og vanskeligheder Selvforvaltning Aktører og opgaver Mange Aktører og opgaver: Involverede aktører og forløbskoordineringens konkrete opgaver og aktiviteter samt krav til særlig viden. Lav Mange og komplekse Selvforvaltning: Borgerens og de pårørendes evne til selv at mestre (empower) sin egen livssituation. 28

29 Antal kontakter ift. scenarier Vejl./rådg., støtte, evt. koordinering Vejl./rådg., støtte/ motivation og koordinering Omfattende støtte, handling og koordination 29

30 Samtalen som rehabiliteringsindsats Samtalen dialogen er et nøgleelement i rehabilitering og udgør i sig selv en vigtig rehabiliteringsindsats Borgerne har et stort behov for at blive set og hørt Rehabilitering indbefatter brugerinddragelse ved fastsættelse af mål og valg af indsatsformer Fremmer borgerens selvforvaltning (empowerment) og oplevelse af sammenhæng Rehabilitering handler for en stor del om at etablere, agere i og udvikle relationer, fordi rehabilitering som proces viser sig som en lang række af kortere eller længerevarende tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer, og fordi rehabilitering i bund og grund sker i kraft af et møde mellem mennesker med forskellig viden og fagligheder. Karen Langvad i: Nielsen C V

31 Kommunernes rehabiliteringstilbud Kortlægning af kommunernes tilbud Generelle (lovbestemte) tilbud Specialiserede tilbud til borgere med kræft 31

32 Formidling af rehabiliteringstilbud A: meget stor -, B: stor -, C: nogen -, D: lille betydning, E: få tilfælde (1-2), - ingen data 32

33 Formidling af rehabiliteringstilbud A: meget stor -, B: stor -, C: nogen -, D: lille betydning, E: få tilfælde (1-2), - ingen data 33

34 Kommunernes rehabiliteringstilbud 50 % af borgerne har savnet yderligere rehabiliteringstilbud - og anvendelse i praksis af det, der allerede findes! Borger-til-borger relationer Fysisk træning og motion Kostvejledning Praktisk hjælp Psykologhjælp Der er behov for yderligere forskning i effekter af rehabiliteringsindsatser ift. kræftområdet Er måske mere et spørgsmål om formidling i praksis? 34

35 Arbejdsfastholdelse Koordinatorerne har drøftet arbejdsfastholdelse hos 80 % af de inkluderede borgere 33 % havde behov for konkrete indsatser Arbejdsfastholdelse er en meget kompleks socialfaglig opgave Den indledende samtale udgør et betydningsfuldt bidrag til borgerens selvforvaltning 90 % af borgerne har følt sig godt hjulpet af forløbskoordinatorerne især i Skive 50 % ønsker støtte under sygemelding; 25 % før sygemelding og 25 % efter raskmelding 35

36 Perspektiver påp arbejdsfastholdelse Fastholdelse af kontakten og tilbagevenden til arbejdet er betydningsfuldt Der er behov for mere smidigt system til fastholdelse af mennesker på arbejdsmarkedet Der er potentiale for større respekt og bedre forståelse for ekspertiser og arbejdsbetingelser på tværs af involverede faggrupper Der er ikke præferencer for en bestemt faggruppe til koordinatorfunktionen; blot fordres dygtighed, status (kompetence), overskud/kunne håndtere kompleksitet, kunne lytte, netværk/lokalkendskab og være tillidsskabende Koordinatoren bør placeres organisatorisk i sundhedsområdet evt. med funktioner over for andre sygdomsgrupper 36

37 Organisering af koordinatorfunktionen SUNDHEDSOMRÅDET Herning Kommune Randers Kommune BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Skive Kommune Sundhedsafdeling Sundhedscenter Viborg Kommune PERSPEKTIVER Sammenhæng mellem valg af fokus/perspektiv og helhedstænkning i rehabilitering Borgerens oplevelse af tilgængelighed til tilbuddene Betydning for samarbejde og kommunikation med borgeren Implementering af kommunens visioner og politik på rehabiliteringsområdet Jobcenter 37

38 Koordinatorrollen Forløbskoordinatorens har en vigtig rolle i sikring af sammenhæng i forløbet for borgeren 1) Koordinere de mange indsatser 2) Guide borgeren 3) Støtte borgeren 4) Holde sagen på sporet - især længerevarende/komplekse forløb 38

39 Opgaver, ansvar og samarbejde Kræftrehabilitering er en fælles opgave for hospitalssektoren, kommunerne og egen læge Stor usikkerhed om opgaver/ansvar mellem sektorerne Koordinatorrollen forankres -kommunalt og - hospital samt egen læge Behov for at få skabt struktur og klarhed Hospitalerne har fokus på koordinering af diagnostik og behandling Implementering af pakkeforløb på hospitalerne Stort arbejde at etablere samarbejde mellem aktører og samarbejdspartnere på området Arbejdsgruppe vedr. kræftrehabilitering i regi af Sundhedsstyrelsen 39

40 Kompetencekrav til en forløbskoordinator BORGEREN ANDRE AKTØRER Kræft som sygdom: kræft, kræftsygdomme, behandling og senfølger Patienten: pt./pårørendes reaktioner, psykologiske mekanismer og støttemuligheder Personlige/menneskelige egenskaber: tillidsfuld, lytte, stille spørgsmål, fleksibel Uddannelse: sundheds- og socialfaglig baggrund Rehabiliteringsindsatser: kende kommunens og andres tilbud Placering: i kommunalt regi, neutral ift. økonomi men intern opbakning 40

41 Information om kommunens tilbud Stor opgave på hospitalerne at få information af borgerne om projektet til at fungere i praksis Har haft betydning for rekruttering til projektet Information af borgerne om kommunens tilbud bør ske - under/ved afslutning af behandlingen - ved diagnosesamtalen Behov for at - der tages individuelle hensyn Hospitalerne kan ikke håndtere information om mange kommuners meget forskellige serviceniveau Enkel og ubureaukratisk informationsform 41

42 Visitation Der er ikke foregået nogen egentlig visitation ift. adgang kommunernes tilbud - enkelte har haft en genoptræningsplan Har givetvis haft betydning for borgernes meget positive oplevelse af kontakten med koordinatorerne Behov for at der sker en systematisk vurdering af borgernes behov for kræftrehabilitering Behov Ikke behov Indgår som opgave i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe Planlagt Ph.d.-projekt om vurdering af behov for kræftrehabilitering VURDERING Forudsætter, at borgerne kan tilbydes en rehabiliteringsindsats 42

43 Sammenhæng ng i indsatsen Former for sammenhæng i rehabilitering Stort behov/interesse for at forbedre sammenhæng For borgeren For de professionelle For organisationen Forslag til forbedringer 43

44 Model for sammenhængende ngende kræftrehabilitering HOSPITAL TVÆRFAGLIG OG TVÆRSEKTORIEL UDVIKLING HOVEDAKTØRER PATIENT / BORGER PÅRØRENDE PATIENT / BORGER PÅRØRENDE SAMMENHÆNGENDE KRÆFTREHABILITERING KOMMUNE Fag professionelle Rehabiliteringsfaglighed VÆRKTØJSKASSE Sammenhæng Kræftrehabilitering 1: SAMMENHÆNG PRAKTISERENDE LÆGE Fag professionelle Målgrupper / forløbsscenarier / differentiering Ansvars og opgavefordeling Information (borgere/pårørende) Forløbskoordinatorfunktion Forløbsvejledning Evaluering / monitorering Videndeling Synliggørelse og koordinering af tilbud Kompetenceudvikling Forpligtende samarbejde på tværs af organisatoriske enheder Tværfaglig og tværsektorielt udviklingsarbejde Videreudvikling af rehabiliteringsbegrebet Fag professionelle Rehabiliteringsfaglighed Rehabiliteringsfaglighed KRÆFTENS BEKÆMPELSE ØVRIGE PRIV./FRIV. ORGANISATIONER 2: KRÆFTREHABILITERING Diagnosticering af sygdommen Indledende samtale Vurdering af individuelle behov for rehabilitering (borger og pårørende) Individuelle mål og plan Rehabiliteringstilbud (individuelle og på hold), herunder arbejdsfastholdelse Koordinering Brugerinddragelse Anerkendelse og empowerment TVÆRFAGLIG OG TVÆRSEKTORIEL UDVIKLING 44

45 Anbefalinger (forkortet) 1. Alle borgere med en kræftdiagnose bør tilbydes en indledende samtale hos en specialiseret fagperson mhp. screening og vurdering af behov for støtte til rehabilitering. 2. Der bør ske en systematisk information af borgere med kræft om kommunernes tilbud inden for kræftrehabilitering således, at borgere med behov for støtte ved hvor og hvornår de kan henvende sig herom i den enkelte kommune. 3. Der bør rettes særlig opmærksomhed og ske en prioritering af indsatser rettet mod borgere med et smalt netværk, lavt uddannelsesniveau samt andre personlig-sociale ressourceproblemer. 4. En kommunal forankret rehabiliterings- eller forløbskoordinatorfunktion bør særligt målrettes de borgere, der vurderes at have konkrete, længerevarende og komplekse behov for kræftrehabilitering. 5. Der bør iværksættes initiativer, der kan medvirke til at synliggøre og koordinere eksisterende konkrete kræftrehabiliteringstilbud. 45

46 Anbefalinger (forkortet) 6. En kommunal forankret rehabiliterings- eller forløbskoordinatorfunktion bør som udgangspunkt placeres organisatorisk i sundhedsområdet, en placering på beskæftigelsesområdet er også en mulighed. 7. Kontakt, samspil og kommunikation med borgere med kræft bør bygge på en praksis, der ud over tankesættet i rehabiliteringsbegrebet, bygger på tankesættet i empowerment og anerkendelsesteorier i måden at møde borgeren på. 8. Der bør ske en kompetenceudvikling blandt kommunernes forskellige personalegrupper om betydningen af en god sammenhængende rehabiliteringsindsats over for borgere med kræft og andre kroniske helbredsproblemer. 9. Der bør iværksættes initiativer på regionalt og nationalt plan, der kan medvirke til at afklare ansvars- og opgavefordelingen i kræftrehabilitering mellem de forskellige sektorer. Kræftrehabilitering bør være et prioriteret indsatsområde i de sundhedsaftaler regioner og kommuner indgår. 10. Viden og erfaringer fra kommunale kræftrehabiliteringsprojekter bør indgå som en del af baggrunden for formulering af en national strategi for kræftrehabilitering. 46

47 Implementering en status Herning Kommune: - Etableret tilbud om fysisk træning, undervisning, gruppesamvær og erfaringsudveksling for borgere med kræft - Afventer evalueringen af projektet mht. forløbskoordinatorfunktionen Randers Kommune: Implementeret hele konceptet fra projektet sammen med flere nye tilbud i projektet Skive Kommune: Afventer evalueringen af resultaterne af projektet. Viborg Kommune: Etablering af et kræftteam på beskæftigelsesområdet i den nye forvaltning Job og Velfærd 47

48 KOSAK projektet TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED Hjemmesider:

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen Rehabilitering Definitioner, udfordringer og muligheder Onsdag den 27. februar 2013 Kl. 12:30 13:30 MarselisborgCentret P. P. Ørums Gade 8, 8000 Århus C 1 Program MarselisborgCentret

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Rehabilitering hos borgere med kræft

Rehabilitering hos borgere med kræft Rehabilitering hos borgere med kræft Rapport fra KOSAK projektet Et projekt- og udviklingssamarbejde om rehabilitering ved kræft hos borgere i den erhvervsaktive alder i Herning, Randers, Skive og Viborg

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rehabilitering hos borgere med kræft

Rehabilitering hos borgere med kræft Rehabilitering hos borgere med kræft Sammenfatning fra KOSAK projektet Et projekt- og udviklingssamarbejde om rehabilitering ved kræft hos borgere i den erhvervsaktive alder i Herning, Randers, Skive og

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR BEDRE SAMMENHÆNG I REHABILITERINGSINDSATSEN FOR BORGERE MED MULTIPEL SCLEROSE

INSPIRATIONSPAPIR BEDRE SAMMENHÆNG I REHABILITERINGSINDSATSEN FOR BORGERE MED MULTIPEL SCLEROSE INSPIRATIONSPAPIR BEDRE SAMMENHÆNG I REHABILITERINGSINDSATSEN FOR BORGERE MED MULTIPEL SCLEROSE Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk www.kl.dk

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen.

Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. Punkt 13. Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. 2012-46438. Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender og at Ældre-

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering

Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering Session J 6. danske rehabiliteringskonference Hotel Nyborg Strand 30. oktober 2013 Bjarne Rose Hjortbak Forsker og konsulent Sygeplejerske

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere