Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Hillerød Sygehus Patologisk Anatomisk Institut Speciale/specialer: Patologisk anatomi og cytologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 2 uddannelsesstillinger. 1 introduktionsstilling og 1 undervisningsstilling. Begge stillinger er aktuelt besat med introduktionsreservelæger, den ene fra 1. april 2003, den anden fra 1. maj Patologisk Anatomisk Afdeling ved Hillerød Sygehus varetager patologisk anatomisk diagnostik for borgerne i Frederiksborg Amt (ca indbyggere) og modtager prøver fra såvel Hillerød Sygehus som Frederikssund Sygehus samt sygehusene i Helsingør og i Hørsholm. Endvidere modtages prøver fra alment praktiserende læger og speciallægepraksis samt praksistandlæger. Desuden varetager afdelingen forebyggende folkeundersøgelse for livmoderhalskræft for borgerne i Frederiksborg Amt. Afdelingen modtager således prøver fra stort set samtlige specialafdelinger, med undtagelse af neurokirurgi. Foruden de uddannelsessøgende læger er der normeret 8 overlæger og 2 afdelingslæger. En` overlægestilling er vakant. Organisatorisk er afdelingen opdelt i 3 teams, der hver især er bemandet med såvel speciallæger som bioanalytikere og lægesekretærer. De uddannelsessøgende læger roterer efter et fast skema imellem disse teams. For speciallægernes vedkommende er der et vist overlap imellem de enkelte teams. B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Ingen Center-/afdelingsledelsen: Administrerende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge: Ja Øvrige speciallæger: 2 af 8 overlæger og 2 afdelingslæger (vejledere) Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 introduktionsreservelæger. Andre relevante personalegrupper: 1 repræsentant for sekretærgruppen, 2 repræsentanter for bioanalytikergruppen og 1 kapelassistent på obduktionsstuen. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion 1

3 De uddannelsessøgende læger gav udtryk for at være blevet vel modtaget. Før ankomsten til patologiafdelingen havde de modtaget skriftligt materiale, bl.a introduktionsprogram. Begge var blevet tildelt vejledere, som på reservelægernes først ansættelsesdag var rutinefri mhp introduktionen til afdelingen og de forskellige personalegrupper. Endvidere undervistes denne dag i diverse arbejdsprocedurer, bl.a oplæring i afdelingens edb-system. Derudover uddeltes uddannelsesprogrammer. Introduktionssamtalen blev afholdt indenfor den første uge af ansættelsen, og også denne blev positivt omtalt af de uddannelsessøgende. Introduktionen til laboratoriet foregik på et endags laboratoriebesøg, under hvilken reservelægerne blev undervist af bioanalytikerundervisere. De 2 introduktionslæger gav udtryk for generel tilfredshed med selve introduktionen på afdelingen, ligesom også foreliggende 5 evalueringsskemaer fra tidl. ansatte udtrykte tilfredsheld. Tilsvarende gav såvel sekretærrepræsentanten, som de 2 bioanalytikere udtryk for generel tilfredshed med reservelægernes introduktion, idet der ikke var unødige ventetider grundet manglende instruktion. Der var ikke udarbejdet noget egentligt evalueringsskema for selve introduktionsperioden og inspektorerne gav udtryk for, at man muligvis ville kunne optimere de første 14 dages introduktion med et mere detaljeret introduktionsprogram med tilhørende evalueringsskema. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger uddannelsesprogammer for introduktionsreservelæge (revideret april 2003) og for 1. reservelæger (revideret maj 2002), men der er ingen programmer for afdelingslæger. Endvidere findes checklister for 1. reservelæge (revideret maj 2002), men det oplyses i selvevalueringsrapporten, at checklisterne sjældent udfyldes. Den forelagte checkliste for 1. reservelæge er temmelig summarisk udformet. Uddannelsesprogrammerne er velskrevne og rimelig detaljerede, således at det fremgår, hvad man forventer af de uddannelsessøgende på de forskellige uddannelstrin. Det oplyses i selvevalueringsrapporten, at programmerne følges i vidt omfang. Uddannelsessøgendes evalueringer af uddannelsesprogram (der kunne fremskaffes 5 ud af mulige) markerer lidt svingende tilfredshed og alt i alt må inspektorerne konstatere, at uddannelsesforløbene er udokumenterede pga de manglende checklister. Det er inspektorernes opfattelse, at uddannelsesforløbene er gode, men at der mangler dokumentation, hvorfor afdelingen fremover rådes til at bruge checklister for henholdsvis introduktion og hoveduddannelsstilling, som de allerede findes udarbejdet af målbeskrivelsesudvalget under DSPAC. Hvad angår afdelingslægerne arbejder disse i perioder som vikar for overlæge og for i hvert fald en af afdelingenslægernes vedkommende kontinuerlig i en bestemt søjle. Afdelingen er imidlertid opmærksom på de manglende uddannelsesprogammer. Det er ikke planlagt, at afdelingslægerne skal roterer mellem teams. Der er aftalt for hver enkelt, hvilket uddannelsesforløb vedkommende ønsker. B 3.3. Evalueringssystemet Den uddannelsesansvarlige overlæge afholder sammen med vejleder evalueringssamtaler med den uddannelsessøgende, såvel ved introduktion som midtvejs og ved afslutningen på ansættelsen. Uddannelsesansvarlige overlæge anfører imidlertid, at væsentlige dele af justeringen foretages ved de næsten daglige samtaler, hvor de uddannelsessøgende opfordres til at fremkomme med kommentarer. Såvel afdelingens som de uddannelsessøgendes vurdering af specielt justeringssamtalerne er da også, at der ikke kommer så meget nyt frem. Afdelingen anfører, at slutevalueringsskemaet fremsendes af den uddannelsessøgende direkte til sygehusledelse, som herefter videresender til uddannelsesrådet. Afdelingen ser ikke slutevalueringsskemaerne med mindre den uddannelsessøgende selv ønsker at give afdelingen en kopi af skemaet. Sidstnævnte instans disponerede imidlertid kun over 3 slutevalueringsskemaer ud af mulige. Uddannelsesansvarlige overlæge vil undersøge om skemaerne bliver sendt til de rette instanser og inspektorerne har senere modtaget yderligere to skemaer. Det oplyses endvidere, at der ikke findes noget råd eller netværk bestående af uddannelsesansvarlige overlæger på Hillerød Sygehus. Inspektorerne anfører, at et sådant netværk formentlig ville kunne have en optimerende effekt på sygehusets samlede uddannelsesfunktion. 2

4 B 3.4. Vejledning Inspektorerne havde lejlighed til at tale med begge de kliniske vejledere, som begge var afdelingslæger med funktionsbeskrivelse, som imidlertid ikke omfattede vejlederfunktionen. Begge modtog honorering for vejlederfunktionen. Ingen af vejlederne, heller ikke uddannelsesansvarlig overlæge, havde gennemgået vejlederkurser. På inspektorernes opfordring ville man imidlertid overveje dette. Afdelingen har hele tiden været positivt stemt overfor deltagelse i vejlederkurser. Det er anført i selvevalueringsrapporten, at vejlederne føler at de lærer meget af veljederfunktionen, ligesom de uddannelsessøgende føler det rart med et mellemled til overlægen. Imidlertid anføres det også, at der mangler tid til vejlederfuntionen. De tilgængelige evalueringsskemaer fra tidl. ansatte uddannelsessøgende læger, er lidt varierende mht bedømmelsen af vejledningen, men der er gennemgående tilfredshed og specielt de 2 aktuelt ansatte introduktionsreservelæger udtrykte tilfredshed. Det er inspektorernes opfattelse, at vejlederfunktionen ville kunne optimeres ved deltagelse i vejlederkurser. B 3.5. Konferencer Afdelingen har et meget varieret konferenceprogram og de uddannelsessøgende opfordres til at deltage. Af interwievene fremgår det, at reservelægerne også både deltager i en del af konferencerne og også undertiden viser egne præparater, ligesom der som regel er tid til forberedelse af disse seancer. Enkelte af konferencerne holdes på amtets øvrige sygehuse og her deltager de uddannelsessøgende ikke, ligesom der også ofte kun er tid til at deltage i de konferencer, der ligger indenfor det team, man i øjeblikket er beskæftiget i. Nu og da må reservelægerne afstå fra at deltage i relevante konferencer pga andet arbejde, f.eks. obduktionsvirksomhed, idet denne ikke i sådanne tilfælde automatisk overgår til speciallæge indenfor teamet. Det anføreres i selvevalueringsrapporten, at uddannelsesværdien af nogle af konferencerne er svingende, bl.a pga manglende oplæg fra klinikerne, hvilket tildels vanskeliggør forberedelse, specielt for de yngre læger. Man benytter ikke telepatologi i amtet. B 3.6. Undervisning Det anføres i selvevalueringsrapporten, at intern katedral undervisning af de yngre læger er stærkt svingende. Den uddannelsesansvarlige overlæge lægger for hvert semester et undervisningsskema. Den der giver undervisningen bestemmer selv emnet og emnet er ikke påført dette skema. Denne undervisning foregår onsdage. Tillige er der skemalagt undervisning mandag mhp præparatdemonstration, specielt for yngre læger. Inspektorerne har fået forelaget undervisningsplaner helt tilbage fra I de første år er der adskillige emner pr. år, men undervisningen de seneste par år er skrumpet betydeligt ind. Mange planlagte undervisningsdage er, specielt i de sidste år, blevet aflyst. Det fremgår endvidere af et notat forelagt inspektorerne, at man frem til 1997 hver dag for alle lægers vedkommende mødtes kl. 13 for at vise hinanden præparater. Herefter reduceredes disse møder til 2 gange ugentlig. Senere til 1 ugentligt møde og fra foråret 2002 er disse interne præparatdemonstrationer afskaffet. Uddannelsesansvarlige overlæge har i stedet forsøgt at etablere en ordning med "de grå bakker". Alle præparater af uddannelsesmæssig værdi skulle lægges i disse bakker for hver onsdag i lige uger at gennemgås ved præparatdemonstrationer, hvor der var mødepligt for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlig overlæge. Også denne aktivitet er tilsyneladende yderligere begrænset, idet det de sidste måneder kun har været særligt markerede præparater, der har "måttet" vises/diskuteres ved disse fælles lægemøder. 3

5 Såvel i evalueringsskemaer fra tidl. ansatte uddannelsessøgende yngre læger som ved interwievene med uddannelsessøgende læger og disses vejledere, står det klart, at den interne undervisning for tiden "halter". Introduktionsreservelægerne (er forholdsvis nye i afdelingen) anfører, at de ikke har prøvet af undervise. Forklaringen på den haltende interne undervisning er forskellig. Nogle anfører et øget arbejdspres, andre at der har været perioder uden yngre læger på afdelingen og at man i disse perioder er kommet ud af rutinen med intern undervisning. Alle er klar over det uhensigtsmæssige i situationen og det foreslås, at man for at komme videre, samler lægegruppen til et undervisningsmøde før hvet semester, hvor det planlægges, hvem der skal undervise, hvornår og om hvilke emner. Det anbefales meget, at de uddannelsessøgende læger også deltager som undervisere. Undervisningsværdien i yngre lægers deltagelse i opdatering og revision af uddannelsesprogrammer og instruktionsbøger understreges ligeledes. I øvrigt synes der på afdelingen at være en god tradition for mesterlære og de uddannelsessøgende anfører, at der et stor villighed fra såvel vejledere som overlæger til at undervise og at man sjældent bliver afvist, hvis man kommer med ønsker om hjælp til vurdering af et præparat. De uddannelsessøgende tilskyndes til at deltage i relevante nationale kurser og der gives orlov med løn. Yderligere økonomisk støtte kan de uddannelsessøgende læger ansøge om på lige fod med afdelingens øvrige personale. Støtte bevilges af afdelingens kursusudvalg. Imidlertid fornemmes det, at det kan være et problem, at få alle udgifter dækket i forbindelse med kursusdeltagelse. De aktuelt ansatte introduktionslæger er så nye på afdelingen, at de endnu ikke har været på kursus. En har fået bevilget pointgivende kursus, en har fået afslag med begrundelse i økonomien. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde De 2 introduktionslæger fremfører, at der er fuld opbakning til forskningsaktiviteter. Der er en meget positiv holdning, men overlægerne har meget travlt. Selvom de 2 yngre læger er forholdsvis nyansatte er én med i et projekt baseret i patologisk anatomi. Reservelægerne var ligeledes sikre på, at der ville være mulighed for frihed til forskning i et vist omfang. Ud fra den udleverede publikationsliste, kan man imidlertid fornemme en variation i yngre lægers forskningsdeltagelse. De 5 tilgængelige evalueringsskemaer scorer forskningsdeltagelse fra 1-4 på en skala fra 1-9. Alle uddannelsessøgende har fået tilbudt projekter i afdelingen. Sygehuset har ikke nogen decideret forskningsafdeling, men dog en forskningspolitik. Der er således afsat en forskningspulje på 1. million kr. til forskningsaktiviteter administreret af sundhedsvæsenets forskningsudvalg og der er gode muligheder for økonomisk bistand, bl.a via regional fond. Uddannelsesansvarlige overlæge anfører, at der for tiden kører 11 forskningsprojekter på afdelingen og i enkelte af disse er yngre læger deltagere. Fra uddannelsesansvarlig overlæges side (er samtidig forskningsansvarlig) anføres det, at hvis de uddannelsessøgende skal deltage i større omfang i videnskabeligt arbejde, må de være villige til at bruge fritiden. Det var lidt vanskeligt for inspektorerne helt at få klarhed over adgang til litteratur. En del af afdelingens håndbøger havde plads på overlægekontorer, men de yngre læger opfattede ikke dette som noget problem, idet som de sagde "dørene til kontorerne står altid åbne". Reserverlægerne havde endvidere netadgang til sygehusets bibliotek, og netadgang til tidsskrifter via UB2 s abonnemetsordninger. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse De uddannelsessøgendes arbejdsfunktion følger generelt mesterlæreprincippet med supervision fra såvel overlæger som afdelingslæger. Afdelingen er opdelt i 3 teams (team 1 med organansvarsområderne hæmotologi, knoglemarv, lymfeknuder, hud, respirationsveje, øre-næse-hals, lever, thyreoidea. Tværgående arbejdsfunktioner i team 1 er immunflourescens, immunhistokemi og enzymfarvninger. Team 2 har organansvarsområderne mave/tarm, galde, mamma, mesenkymale organer samt led og fostersektioner med tværgående arbejdsfunktioner specialfarvninger. 4

6 Team 3 har organansvarsområderne urologi, testes og gynækologi med tværgående arbejdsfunktioner folkeundersøgelse og laboratoriearbejde i forbindelse med cytologi.) Uddannelsessøgende læger starter de første 5 mdr. med tilknytning til team 2. Herefter 5 mdr. tilknyttet team 3 og de sidste 2 mdr. tilknyttet team 1. Det er overvejende yngre læger, der foretager sektioner, der udføres på Hillerød Sygehus, mens sektioner udført på de andre sygehuse foretages af speciallæger. Der udføres ca 180 sektioner per år i Hillerød og hver uddannelsesøgende foretager ca sektioner per år. Afdelingens kapelassisent har været ansat i en del år og hjælper efter introduktionsperioden, ofte de uddannelsessøgende læger tilrette. Ved sektionens afslutning kaldes alle læger til supervision. Fremmødet er varierende, men mindst 1 speciallæge superviserer. Derefter tilkaldes læger fra den kliniske afdeling og reservelægerne fremviser selv obduktionen for klinikerne. Det er inspektorernes opfattelse, at denne del af arbejdstilrettelæggelsen fungerer godt. Arbejdet i udskæringen foregår indenfor de ovenfor beskrevne teams og der er flere udskæringspladser ved hvilke der arbejdes samtidig, således at der ikke er så stort tidspres på de yngre læger under udskæringsfunktionen. Efter en blød start er der aftagende supervision. De uddannelsessøgende læger føler sig ikke stressede af udskæringen, ligesom bioanalytikerne, der assisterer, har fuld forståelse for, at lægerne den første tid, tager lægere tid om udskæringen. Det anføres, at en del af instruktionerne i udskæringen ikke er tilstrækkelige opdaterede. Yngre læger starter mikroskopi af præparater allerede andendagen af deres ansættelse. I starten mindre, lette præparater, gradvis øgende i sværhedsgrad efter 1-2 uger. Introduktionslægerne gav udtryk for, at der var gode muligheder for supervison af præpraterne hos alle speciallæger. Speciallægerne havde kameraer på mikroskoperne med mulighed for tilkobling til monitor, således at der var undervisningsmuligheder i forbindelse med supervision. B 3.9. Uddannelsesmiljø Der er en god stemning på afdelignen og man har indtryk af, at de uddannelsessøgende befinder sig godt. De gav begge udtryk for, at de trods travlhed var glade for at være på afdelingen. De fysiske rammer er tilfredsstillende og det forhold, at de 2 introduktionslæger delte kontor, oplevedes ikke negativt. Tværtimod blev det fremført, at de derved havde mulighed for at støtte hinanden, også fagligt. Speciallægerne er hjæpsomme og de yngre læger havde et godt forhold til afdelingens øvrige personalegrupper. I flere sammenhænge blev det imidlertid fremført, at man var generet af stigende arbejdspres og en begrænset økonomi, der i nogen grad kunne give anledning til frustrationer. Det var imidlertid inspektorernes opfattelse, at dette ikke havde ødelagt klimaet på afdelingen. B Andet Nej. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Alt i alt er det inspektorenes indtryk at afdelingen fungere godt i uddannelsesmæssig henseende. Vi har følgende forslag til forbedring af uddannelses milijøet: -En mere systematisk anvendelse af evalueringsskemaer. Den bedste måde at foretage justeringer på er at bruge evaluering af uddannelsen systematisk. Eksempelvis er det inspektorernes indtryk at der ikke har været nogen egentlig evaluering af introduktionen til afdelingen. -En opgradering af den fælles undervisning. Der har været tiltag på afdelingen til iværkssættelse af systematisk undervisning af lægerne. Vi vil foreslå at man genoptager disse initiativer. Det vil utvilsomt ikke bare forbedre uddannelses milijøet for de uddannelssøgende læger, men også være til gavn for afdelingen som helhed. 5

7 -Det er inspektorenes indtryk at der er gode muligheder for forskning på afdelingen, og afdelingen oplyser, at alle uddannelsessøgende får tilbudt at medvirke i et eller flere videnskabelige projekter i det år, de er ansat i afdelingen. Dette dokumenteres ved en publikationsliste. Inskektorerne finder, at videnskabeligt arbejde vil forbedre de uddannelsessøgendes chancer i den videre karriere betydeligt og samtidig vil medvirke til at give afdelingen et godt renomme. Inspektorerne finder det derfor vigtigt, at afdelingens akrivitet indenfor dette felt fastholdes. -Det er lidt uklart for inspektorerne i hvor høj grad, de uddannelsesøgende har haft kendskab til net adgang til relevante tidsskrifter. Vi mener, det er vigtigt, at de uddannelsesøgende bliver gjort opmærksomme på, at der er mange relevante internet resourcer med litteratur databaser og artikler etc., specielt da der er adgang til sådanne resourcer, men er de uddannelsessøgende i tilstrækkeligt omfang opmærksomme på dette? Selvstudium og fremfinding af relevante opdaterede informationer bør være en naturlig ting for den uddannelsesøgende. -På afdelingen er der relativt få uddannelsesøgende ad gangen, og det kan måske gøre uddannelsesmæssige initiativer uforholdsmæssigt resourcekrævende. Er der mulighed for at tage fællesinitiativer? Kan man lave uddannelsesmæssige seancer som er fælles for flere afdelinger på sygehuset? Kan man forestille sig initiativer, som er fælles for flere afdelinger i regionen? Det behøver ikke nødvendigvis at være på meget formelt plan og må meget gerne involvere de uddannelsessøgende direkte, så de selv skal undervise eller forlægge ting (journal-club?). B 5. Konklusion Afdelingen fungerer godt som uddannelses institution og lægger, som de fleste andre patologiske institutter, vægt på mesterlære, hvilket er godt. Det er vort indtryk, at afdelingen her fuldt ud lever op til det man kan forvente. Som en meget positiv ting er de uddannelsessøgende læger direkte involverede i de kliniske konferencer i noget højere grad, end vi har oplevet det andre steder, og det er et godt initiativ, som bør fastholdes. Vi har foreslået initiativer, som vi mener forholdsvis nemt kan gennemføres, og som vil kunne gøre afdelingens lægeuddannelse endnu bedre. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? 6

8 Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 7

9 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 8