~ aune ttrbtibtttn. havnekonferencen. NR.I3 juni. 76 VI HOLDER 1 MDR SOMMERFERIE, DERFOR ET UDVIDET NUMMER.

Transkript

1 ~ aune ttrbtibtttn NR.I3 juni. 76 VI HOLDER 1 MDR SOMMERFERIE, DERFOR ET UDVIDET NUMMER. ansvarlig ov~rfor presseloven: Palle J havnekonferencen I week-enden d. 8/9 maj, blev havnearbejderkonferencen afviklet i Frederikshavn. Ved denne konference sams landets havnearbejdere hvert år r at snakke sarnrnen om de problemer som er f~lles for alle havnearbejdere og afdelinger. nne gang blev konf erencen som sagt oldt. i Fredrikshavn på byens specialarbejderskole. Der var 86 deltage~ re fra 23 byer plus 2 deltagere fra SID transportgruppe, nemlig forretningsf~rer Arne Kruse og gruppeformand Knud Ellegaard. Herfra Århus deltog hele bestyrelsen, fra K~benhavn var der 21 deltagere, fra Ålborg og Skagen 8, og fra Esbjerg 7, medens de andre byer var repr~senteret med fra 1 til 4 deltagere Formålet med m~det var at diskutere oplceg til de kornrnende overenskomstforhandlinger, samt at unders~ge mulighederne for i h~jere grad. at koordinere overenskomsterne i de for- _ skell ige havne. Det blev der talt en del frem og tilbage om, hvilket er meget naturligt, da det er en stor mundfuld at få tygget igennem på 2 korte dage. Og så må vi endda se i ~jnene at selv om d~t kan v~re sv~rt. for osat blive. enige om hvad vi vil kr~ve til n~ste overenskomst så bliver det all±gevel ' en del sv~rere at få arbejdsgiverne til at skrive under på at de vil give det. Og som en af talerne oplyste, nogle af kravene som også var med denne gang var gengangere fra helt tilbage fra Knud Ellegaard gav en redeg~relse for blokade sagen mod skibe under bekvernrneligheds-flag. Sagen er i ~jeblikket i arbejdsretten hvor det skal afg~res, om blokaden er lovlig eller ej. Ellegaard mente at afg~relsen, ville korrirne kort efter pinse, og han var overbevist om at SID ville vinde sagen.. r:.

2 .2 Han oplyste i ~vrigt at Danmark hvert år anl~bes af mellem 160 og 200 skibe underbekvemmelighedsflag, heri ikke medregnet skibe til raffinaderier og el-v~rker. Men derudover var det - efter min opfattelse - blandt deltagerne et udbredt ~nske om at få etableret et bedre samarbejde mellem danske - havnearbejdere. Det blev der også talt en del om. Det er ikke nogen ny ide, jeg har. i hvert fald h~rt noget lignende fore slået for f lere år siden uden der er kommet s~rlige store resultater ud af det. Men det bliver ideen jo ikke mindre udm~rket af, blot kan man undre sig over, at det hidtil ikke er blevet til ret meget mere end snakken. Så kan man jo sp~rge sig selv: Hvad er grunden??????? Er det mon fordi vi hver is~r går rundt og er så overbeviste om vor egen f ortr~f f elighed at vi slet ikke mener at vi har behov for at udveksle erfaringer med de andre afdelinger, eller Wha... Nå 1 håbet er jo lysegr~nt, og måske det nu går frem ad, så vi får lidt bedre forbindelser med hinanden. Et punkt der vel nok har s~rlig interesse, var den diskussion der udviklede sig omkring "HAVNEARBEJDEREN" Straks i begyndelsen af m~det lagde formanden for havnearbejdernes f~llesforbund 0jvin Larsen ud med et referat af den artikel som stod i det sidste nummer af bladet. Det var den, der bar overskriften "R0VRENDT". Han mente at konference deltagerne burde have en forklåring på hvorfor det var gået så sk~vt ved det omtal te m~lingsm~de i Århus. Arne Kruse f ra SID redegjorde for sit syn på sagen, og mente, så vidt jeg da forstod, at han havde handlet helt korrekt samt at han havde fået det bedst mulige ud af situationen. Fra vor side deltog Carsten Andersen Eli Lyt og Ib S~ rensen i diskussionen. men det lykkedes ikke for dem at blive enige med Arne Kruse. Midt i denne ellers helt fornuftige diskussion, gav så Karl Hansen en vudering af bladet set med en gammel K~benhavnsk tillidsmands ~jne. På sin s~dvanlige tolerante og fornuf tige facon redegjor.de han for si t syn på bladet med ord som m~g blad åndsvag, og idiotisk samt nogle udtryk som jeg ikke kender. Yderst sagligt og lidt af en oplevelse. Udover Karl Hansens kritik h~rte jeg forresten kun godt om bladet, som efterhånden er ved at blive landskendt. Pas. nu på hvad du siger, Karl!. Det blad er sgu godt nok~ I~)\ ouo Carl Hansen ra/[ tj)~ Lige mod slutningen fik vi et nye problem, et lille mysterium. Vor formand Antoni Christensen, 'har sendt et brev til SID, hvori han udtrykker bestyrelsens ~nske om at ' å en samtale med Arne Kruse i Århus i anledning af det omtalte m~lingsm~de. Dette brev er aldrig kommet over til forbundet. Formand Antoni h~vder ind-, erligt at han har af sendt brevet tydeligt addreseret og beh~rigt frankeret. Vor 2 repr~sentanter f ra forbundet h~vder lige så ind~dt at det aldrig er medtaget i forbundet. Så mon ikke vi fremover skulle sende vore breve anbefalet, så vi er sikre på at de når frem. Vigge Hedegaard..., J..,...

3 ~; r ~~ ~.,. " «":. /'. <.. I i:.;, ~; 1.-.: ~ ~'; ~ ' ~~ v; ' > ~} ;~~~~.., : ~~ "... t ::,. ',., "l' ~.... -' ~'....;... t ".: ~~ ' ~" ". ~K - ~ : ~ \ ~~ ;~ > De~ -, har i den sidste tid Va!ret 1. skrevet og sagt rneget om Roskilde ;. -:',_\.... '.urif~ersi tetscenter (RUCJ, og her på havnen har vi også d~~kuteret sagen rneg~t. Jeg tror nok den mest udbredte 6pfattelse har Va!ret, at de studerende derovre var halvtossede og at de sk~lle skydes, eller det der var Va!r~e: ha-en skovl ' i ' hånden. HAVNEARBRJDEREN har :. snakket med en la!rer på RUC, Vibeke Sperling, om» henqes syn på al balladen derovre. t. sig 'l,lnder et kr~~ o~ ~t skulle ud: danne sig til erhverslivets og statens tro tjenere. " Red: H vad.vi Z Z e uddanne Zse' ti Z? de så bruge deres Vibeke: De ville bruge deres uddannelse -til ' a t behandle de ' problemer. ~om. arj;:>ejaerklassen. stod i, og som j"o_ ikke er blevet ml.ndre op gennem 70""erne. \:". 3 d : Hvorfor skabtes RUC egentzi,g.qg hvad var det nye v~d netop det. te universitet? ~ ~-. '. (.. _, j ;1M' \...Vibeke: Grunden til at den dava!ren- ~' ae socialdemokratiske regering': dan-: -. nede ' RUC 'Var et fors g på''.at. lave':,.. ' et universitet der kiirin e -uddanne ~ -." :.. akadernikere efter erhvervsilivets : 1 : ~ -.; behov. ~ _.. _, "'' Red: Har det da i'kke d.ztid,1.j <2Pet '. ~ universiternes opgave? ii.. <., men problern_e't var ~ -bl,~vet Vibeke: Jo I at de traditionelle. univ-ersiteter -ke la!ngere kunne uddanoe' åj{ad~rrlire med de fa!rdigheder som: det rno derne erhvervsliv kra!ver ; ~. :, 'I En at Red: Hvad er det for fterdig.~eder?. ibeke: Hvis jeg skal.si.ge det kort, så er det evnen til ~t }>unpe sam-. <' arbejde med andre spec±al~!5ter, :o'g 'det er evnen til selvsta!n<ligt at tage stilling til nye opgaver, som de traditio~elle la!reb ge~ ikke behandler. Man ville altså uddanne akadernikere som rnere effektivt kunne varetage' deres job som erhvervslivets loya,le tjenere, blandt andet i kampen mod arbejderklassen..red: Var studenterne ikke interesserede i det? Vibeke: Nej, overhovedet ikke. De scudertter der korn til RUC, eller rnange af dem, ville ikke indordne.,.. Red: Hvordan gjorde de det? Vibek~: Ja. for at tage det mest nye eksemrel, så var der nogle studenter der v~r meget aktive i kampen omkring ~erlev Sygehus. De udarbejdede bl.a. ~ en raport om denne store arbejdsplads og nogle af dens problemer. R.e-d-:. 1 Lavede de den a Zene? Vibeke: Nej, de lavede rapporten samrnen med arbejderne fra arbejdspladsen: Red: Har du fzere eksempzer? -- ~

4 4,--.--~ :~x ~ lf.;:... l~_:;.:.'.~,,, :. -.-~r : J< Vibeke: Ja f. eks. lavede studenterne ' Og dett~. f<;irs~cj' på' at disciplin.ere sammen med nogle bryggeriarbejdere stud.enterne- ligger i forlcengelse af far Carlsberg-Tuborg en unders-gelse, det som arbejderkl'assen oplever unaf st-jforholdene pl bryggeriet. Og de~ denne krise~ denne unders-gelse var med til at underst-tte bryggeriarbejderne i deres kamp for at fl nedsat stfjen.'. ~.,' på deres arbejdsplads. De udscettes _ ogs! for. en stadig mere.. ~rov i.und&r.t yk>ce:låe l form at""'niö ~ti! ' ).~nstigninger, politiske fyringer,.. lndgreb overf ox- aktionsret te'rt osv.. -. Endelig skal det 09så.ncevnes, at der. : _: ' ~... ~ \ '.... eksisterer en såkaldt aktions fond pi -Red: Du ~(ene_ r -a (is.å : a-t'.. a~ t e.r..: to ~ "'' : RUC, hvis formll _er at st-tte stre-j.io.-.. sideio af' samme :aåg? -.,.... :... ' - :.-;~. ker blde -konomisk, men ogs! med i:.._:,-: praktisk bistand. ~ibeke: : ~ia,'. cfetim~~ner :feg~ Og et be- - vis herfor er jo blan4t andet d~n. Red: Hvorfor ville man smide de 200. st-tte som lede.ride fagforening.sfolk. studenter ud fra RUC.? i - X-benhavn ydede studehterne i deres kamp. Disse fagforeningsfolk erkendte Vibeke: Ja, ~gentlig var den officielle begrundelse jo den, at studen allerh-jeste grad ragede arbejderklaa nemlig, at det der foregik pl RUC i. terne ncegtede at gå til eksamen. sen, og at det var n-dvendigt at stftte denne kamp. Red: Gjorde de da ikke det? RED.: Lmrer på RUC. VIBEKE SPERLING Vibeke: Jo, de ncegtede at gl til eksamen i et stof som-_ de slet ikke havde beskceftiget sig med i langt den st-rste de l af de to lr de havde studeret. De ville g! til eksamen1 men det skulle vcere i det de havde studeret. Red: Har studenternes kamp noget tiz fmlles me.d arbejderklassens kamp? Vibeke: Ja; i allerh-jeste grad. Bortvisningen af de 200 studenter var blot kulminationen p! lang tids fors-g på.at fl studentei:ne til at makke ret. Det vil sige, at rette sig efter de krav erhv~rvslivet og staten stiller til dem. : Forliqsmanden, Sigurd Wt!chelman, Lei~ Hartwell og Thomas Nielsens Drevne artister i klasaeaamar~ :bejdeta kunat.

5 5 HYHlERI?I Hvordan kan vi tage al din snak om overarbejdsn~gtelse alvorligt når du massevis af gange selv tager overarbejde? Sådan lyder det argument,. som jeg utallige gange har fået stukket i hovedet, når der på varmestuen eller lasten har v~ret f~it diskussion det rimelige i at. ta overarbejde, sål~nge der hver morgen står folk på stillingspladsen, som det ikke passer stevedoren at ta i arbejde. ngen tvivl om den sag. Jeg tar i perioder temmelig meget overarbejde, og jeg agter at blive ved med det indtil vi havnearbejdere på et m~de får skabt et f~lles grundlag at handle ud fra.- Et grundlag, der sikrer at stevedore co. tvinges til at fordele arbejdet ligeligt.mellem os. 4 timer i en s~kkebåd. :. en suger I ~jeblikket forholder det sig jo nemlig sådan, at det er vi samme 80 mand, der altid f~rst skal i arbejde og oven i k~bet i de bedste både, mens de samme mand hver morgen tvinges til at stille op i streg ~~en, hvis de da ikke bliver sendt straf fearbejde i sk~rverne på ~stmolen. Men jeg vil godt lige pr~ve her at ~0rklare hvorfor jeg synes at inviduel overarbejdsn~gtelse er meningsl~s, og at kun en kollektiv optr~den i hele dette sp~rgsmål kan bringe flere kammerater i arbejde. Fordi man som enkelt person konsekvent n~gter at ta overarbejde bringer man ikke flere kammerater i arbejde, men ens handling får i de fleste tilf~lde den modsatte konsekvens af den tilsigtede. I praksis er det jo ikke sådan, at det er sidste mand i?ende holdet, der f~rst får tilbuddet om en "god" overflytning, selv om manden måske står og mangler timer for ikke at falde for 26 ~gers reglen. Jeg tror jeg vil s.nakke med de andre om alt det overarbejde. Tv~rtimod er det altid 1. manden i et af "kanonholdene", der f~rst får "tilbuddet" om overflytning eller overarbejde. Med andre ord vil individuel overarbejdsn~telse kun få til resultat, at de der i forvejen har massevis af arbejde får endnu mere. Derfor vil en kollektiv overarbejdsn~gtelse selvf~lgelig v~re den mest slagkraftige måde at bringe f lere kammerater i arbejde på lige nu NM.

6 - -_...! ~- ~ -~ :.--:- ~---~~ ======-= L' NI t"' - -. j - I 1 /I / :- --: _ :.t~ I. / ' / -L-.- / /-.! I _,_ f /--- -, / I / / _} - -~==!~~-=ll!i_i _~.. ~ -- -/ I I - ~ -- I -=

7 ~ ~~01 ~ : : ! ' : ",'.

8 8 lieneralfarsallllingen. I april Vi havde som alle ved generalforsamlingen i april. Det vil sige, der var åberibart kun 41 der vidste det helt bestemt, for der var faktisk ikke flere. En god fodboldkamp og en halvdårlig film er jo også hårde konkurrenter. Generalforsamlingen gik stille og roligt. Til dirigent valgtes Svend Vahl. Forhandlingsbogen blev godkendt og regnskaberne ligeså, dog efter at det var klargjort at s0fyrb0dernes betaling til os ikke skal vedblive at v~re de kr. de hidtil.har betalt men at bel0bets st0rrelse skal tages op på et m0de. Fanerne d. l.maj.: Her vedtog man at sende den ene f ane til socialdemokraternes fest i Friheden og den anden f ane skulle gå til DKP-ernes om formiddagen og enhedsdemonstrationen om eftermiddagen.»cc RED. Efter f ormandens beretning var der en kort debat, hvis hovedpunkter var aftalerne omkring sugere og så boykotten. Debatten omkring sugerne viste, at der var bred tilslutning til at man skulle tilstr~be at bevare mandskabsantallet og så få forh0jet timel0nnen kraftigt. Til sp0rgsmålet omkring bekvemmelig~ hedsfla~ene lovede Antoni, at nok hver morgen skulle stille på pladsen og g0re folkene opm~rksom på om der den dag var nogle skibe der var ramt af boykotten. Så var der valg til s1kkerhedsrepr~sentant og her valgtes Viggo Hedegaard. enstemmigt uden modkandidat. Til kassererposten var der to kandidater, nemlig Westfahl og Svend Christensen. Svend Christensen blev valgt med 20 mod Westfahls 18. Til bestyrelsen genvalgtes de tre gamle bestyrelsesmedlemmer, nemlig El~ Carsten og Viggo. Herudover opstillede Erik 0stergård som kun opnåede ca. halvdelen af hvad de andre opnåede af stemmetal. Som suppleanter valgtes Erik 0stergård og B~rge Gemz~e. JAMEN ER DER DA SLET IKKE NOGEN DER HAR LAVET NOGET I DET M0NSTRINGSUDV. På Generalforsamlingen kom jeg til at påstå, at hele m~nstreingudvanget ~avde v~ret sl~ve som bare fanden. ' var en fortalelse. Hele m~nstringsudvalget har v~ret sl~ve som bar fanden, med undtagelse Ib Lund og Svend Vahl. Det er dem der har lavet alt arbejdet, med at indsamle alt baggrundsmate let... Bare for at der ikke skal v~re nogen misforståelser. E0. Made for H AVN EARBEJDERE Eftersom der på Generalforsamlingen viste sig en enorm interesse for m~nstringsudvalgets arbejde, har vi besluttet ai indkalde til et offentlig m~de for havnearbejdere herom. Vi håber at kunnd få lokaler i "Kongreshuset" dette vil der blive opslag om på stillingspladsen. M~det bliver afholdt d. 17 Juni kl M~nstringsudvalget..

9 Hvad kommer en f orbruger-boykot af F tex forretningerne her i Arhua os ved?- Det er jo hos F tex i Kolding de fyrer folk, og ifvrivt har 1Ut6rne aldrig at ttet oa. - Og Skjold-Burne Bekkelund -OCJ Info-blokaden. Chile boykotten osv. Arbejderne der de ml klare dere~ egne problemer. Vi er jo ik~e en gang i stand til at akabe åamme~hold OCJ opbakning om noqle konkrete ting h pl havnen, al hvorf or ha ve al t lt med alle mulige andre arbejdskarnpe En sidan mistillid OCJ afvisende holdnt J til spergsmllet om solidaritet ocj'-'sammenhold er der mange kammerater her pl havnen der har. HVORFOR??? Hvad angår manqlen pl sammenhold og solidaritet her pi selve havnen, sy- nea jeg man kan pege pi noqle helt oplaqte ting som f.eks. det splitten~ de akkordsystem og_ atillingaformen. j Med henayn til vores paasive holdninc;f til andre arbejdskampe, kunne det skyldes manglende OCJ of te misviaende informationer om hvad der egentlig foreglr. ~lr jeq mener det er vdgtigt at få grundige informationer, dels om aktu- elle arbejdskampe, men også om strejker Aer ligger langt ~ilbage, så er de~ fordi jeg tror at vi herigen~em kan lzre noget selv, bl.a. at vor styrke slet ikke er sl ringe endda, nlr vi står ' äainmeri.. ;-.". 6erfor vil jeg ~ ger~e kci~t pr~ve at akrive lidt on:i gener:_al'strejken i Randers i 1922.; Gån~e vist led arbejderne nederlag, men i 28 da~e stod en hel bys arbejdere sammen i kamp mod en overmcegtig statsmagt og kapital. I Baggrund: I begyndelsen af 20-erne var arbejdsl~sheden stor i Danmark. Derfor stiiler arbejdsgiverne i tiltro til egen styrke overenskomstkrav om en 15% reduktion i l~nnen oq bortfald. af 8 timers arbejdsdagen. Hovedbestyrelsen i D.S.F. (svare til LO) anbefaler forslagets vedtagelse, men O.S.F. generalforsamling forkaster forslaget og den varslede lock-out trceder i kraft den. 15 feb. Generalstrejkens optakt: Mange kapi-. talister betjener sig under lockout' en af uorganiseret arbejdskraft, bl.a. losser uorganiserede skonner- ->

10 .~ 10 : -;_...,....,'.,, l. ; I 1" I.!, De.marcherende soldater. med opplantede bajonetter uarsler slutningen pd Randers-arbejdernes hdblese kamp mod de res forenede fjen der: S~at magten og kapitalen ' Skruebr~kkerne bliver dog tvunget til at forlade havnen samrnen med. politiet, men politimesteren rekvirerer hj~lp fra Jydske Dragon regiment. Om eftermiddagen vender politiet sammen med dragonerne tilbage til havnen for at sikre skruebr~kkerne arbejdsro~ men arbejderne forsvarer sig og driver dragonerne tilbage til byen. Imidlertid lykkes det, politiet at lokke en af arbejderlederne, Marselve justitsminister Rytter,. der pålcegger ham at meddele at "det forn~dne arbejde skal udf~res under' den forn~dne. beskyttelse" og om n~dvendigt med endnu mere milit~r. Generalstrejken proklameres: Om morgenen; d. 18: marts m~des arbejderne i forsamlingsbygningen "Jylland". og vedtager her :at erkl~re lokal generalstrejke med virkning fra mandag : d. 21 marts med mindre milit~ret, J polit"i og skruebrcekkere fjernes fra havnen. > _-_...

11 Så snart D.S.F. i K0benhavn h0rer om arbejdernes skridt, stiller de sig promte på ordensmagtens side, idet de beskylder syndikalistiske elementer for at stå bag aktionen. Borgerskabets modforholdsregler: I dagene mellem d. 18. og 21 marts forbereder ordensmagt og kapital sig til konfrontationen mod arbejderne: arbejdernes ledere arresteres ulovligt, byen erkl~res i undtagelsestilstand, politi- og milit~r forst~rkninger tilkaldes fra Århus og Viborg, havnen afsp~rres fuldst~ndigt og der ops~ttes maskingev~rreder, og på et byrådsm0de lykkes det de konservative hj~lp af manipulato~iske tricks a få trumfet igennem at "Samfundshj~lpen" tilkaldes. "Samfundshj~lpen" var et organiseret l ps af skruebr~kkere, der altid k nne tilkaldes i en strejkesituation og udf0re arbejdet under politi og milit~rbeskyttelse. De 28 dage: Efter generalstrejkens ikrafttr~delse stoppes al soci~lhj~lpen og D.S.F. suspenderer enhver form for 0konomisk st0tte. Der;for neds~tter arbejderne en strejkekomite' hvis opgave er at rejse kontant. og aktiv opbakning bag strejken. Over kr. bliver indsamlet og fra mange sider bakkes strejken op. Men alliancen mellem borgerskap og P~atsmagt er for st~rk 'for de strejde. "Samfundshj~lpen" holder byens centrale funktioner igang, ~ arbejdernes ledere sidder f~ngslet, politi og milit~r slår hårdt og brutalt r -d på ethvert till0b til samlede ejder demonstrationer og sult og n0d er realiteter for mange til trods for st0tten udefra. Midt i april er arbejderne efterhånden m0re og nu går D.S.F. og DA. i f~lles aktion. Man når til enighed om en 10nreduktion på 15%, hvilket af D.S.F. udl~gges som en sejr., H0RT AF ET BESTYRELSESMEDLEM: Da vi. har h0rt at der skulle v~re endel "kine.se.r" på havnen, og vi endnu. ikke har set nogen af dem til bladm0derne vil vi hermed opfordre disse til at m0de op, da vi også : gerne vil have deres synspunkter med i bladet. RED. 11 Den 17. april giver arbejderne op og afbl~ser Danmarks hidtil l~ngste generalstrejke. Stre;jk~n og _.idag: Og hvad l~rer strejken os' så'?, At ma n L alle tilf~lde ikke' skal r ~ndetvuder'e den magt alliancen mellem borgerskab og statsmagt kan mobilisere når de f0ler sig tr~ngt: milit~r, domstole, politi og skruebr~kkere. Måske vil de metoder, der i dagens Danmark bliver brugt mod strejkende arbejdere ikke have så facistisk og provokerende karakter som i Randers i 1922, men de er ikke af den grund blevet mindre fikse. Ta'f.eks. det f agretsii~e system... I., :..... I 1922 mistede arbejderne nok 10n når de strejkede, i dag koster det os penge i fbrm af bod,- Eller t~nk bare på hvord~n man i 0jeblikket fors0ger at komme.blokaderne mod virksomheder der besk~f.tiger uorganiseret arbejdskraft ~il livs på. 1 ~.v i ~,, ', Det sker såm~nd gennem et ganske "uskyldig" forslag om tilf0jelse til politivedt~ten med det formål "at kriminalisere handlinger, der forhindre folk i at komme til og fra et område de normalt har adgang til". Men hvis arbejderklassen overhovedet skal gave nbgen chance for at modstå de angreb, de~ : i den 0jeblikkelige krise rettes mod os, så er det sku' n0dvendigt at bl.a. vi havnearbejdere h~ver n~sen bare 5 cm. over kanten af 0lflasken og yder andre kammerater, der er ude i kamp den aktive st0tte de har så hårdt brug for. Når vi en dag kommer ud i strejke så var det jo en rar fornemmelse hvis de på andre arbejdspladser ville sige : "Nu skal de få den st0tte de gav os". obs obs NM. Da jeg på generalforsamlingen blev valgt til. sikkerhedsrepr~sentant vil jeg hermed g0re opm~rksom på, at hvis jeg. ikke tr~ffes på havnen, er min addresse. Viggo Hedegaa_ Bentesvej Brabrand~ tlf

12 l.z 0KONOMI På blad m~det d. 27 april hävde de havnearbejder der var m~dt op bestemt at de d. 1 MAJ ville indsamle penge til bladet. Denne indsamling gav ialt. 22 1/2 kg. penge, hvilket omregnet var 4195,95 kr., plus. 20 pfenni,. 10 sv. ~re. 50 ~re i norske. 3 pusm~rker, 2 araberm~nter og 4 singapore doller...:::.. -"- ~ '. Her skulle have vreret et billede af pengene. De mangler for de er sat i banken., I Alle pengene vil blive brugt i bladets intetesse. RED HULH En bekymret Buht tit truakf~rernes tittidsmand: Jamen, hvordan kan det da v~re at der er nogle truckf~rere som ikke vil arbejde over. Det kan jeg da ikke forstå. Det synes jeg da ikke de kan v~re bekendt overfor firmaet (hulk, hulk). Redaktionen vil gerne hj~lpe li.d't på Buhls forstå~lsesevne. tillykke Jeg vil gerne rette mine varmeste lyk~nskninger til Århus Stevedore co. som jeg har arbejdet for i ca. 8 år.tillykke fordi jeg nu endelig har fået et ordentligt sm~ i ryggen, som g0r allerhelvedes ondt. I samme anledning vil jeg også lyk0nske stevedore for at have opnået dispensation for den.5o kilos vcegtgr~nse, som g~lder indenf or andre fag. Jeg skulle vel også tilf0je et tillykke med arbejdsfor~ holdene, hvor vi her i Århus er 4 mand i en s~kkelast, hvor de til samrnenligning er 8 mand i Göteborg~ Men bort set fra det, er jeg faktisk stolt over, at min ryg har holdt i 8 år inden det f0rste kn~, hvilket nok er en sj~ldenhed her på havnen. Ib Lund. K~re Buhl: F0rst så fyrer stevedore en bunke trucksf0rere, og så beder de resten om at arbejde over. Jamen, hvor helvede er logikken. Vi - kan ikke se den. For ~vrigt kunne man vel også finde på nogle ting, som man ikke sådan lige kunne forstå at stevedore kan v~re bekendt overfor havnearb derne. Hvis man altså sådan t~nkte sig rigtigt godt om. Mon ikke! REDAKTIONEN. HAVNEARBEJDEREN er et arbejdspladsblad. Det laves af havnearbejdere på Arhus Havn og uddeles gratis til alle på havnen. Bladm0derne.er åbne for alle havnearbejdere tid og sted står i hvert nummer. Alle indl~ optages uden cencur. :i:ndl~ - til nr.14 skal sendes til Ib i,und 0stergade.46.l Århus ~i;iden 1. august. Nceste bladmc;ode d. - ~~8-7~. foregår.. i :- Fredensgade 32 o.g. 2sal. kl~ 20.oo~ Det vil bli- ;Je annonceret på stillingspladsen. Af2onnement kan bestilles hos Ib Lund på ovenstående adresse '' ~. '"-.. ~--~-:-'.' ~ ,_;,, ~ J '~. ~'-. ).. -~ "' ~:.u- "'" ~.;.,..,-... ~-... ~~...: :...:... '. ' '- -~ ~ ~ -~ :~ v- ~ :.,,: (. '.:_.. -.'.;.,,. t : ;,. ;.,::. \-....,.. ' - ~. "')'