Evaluering af Internet Week Denmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Internet Week Denmark"

Transkript

1 E Evaluering af Internet Week Denmark Juli 2014 Udarbejdet af LB Analyse for Aarhus Kommune

2 Indhold 1 Indledning Evalueringens hovedkonklusioner Evalueringens formål og metode Internet Week Denmarks kendetegn Evalueringens resultater Resultater fra survey Resultater fra interviews Resultater fra interviews med formandskabet Resultater fra interviews med virksomheder og deltagere på festivallen Resultater fra interviews med sponsorer og partnere Opsamling i forhold til de langsigtede mål Opsamling på kritiske succesfaktorer Evalueringens anbefalinger Bilag 1: Uddybende beskrivelse af resultater fra surveyen Bilag 2: Surveyen til aktørerne

3 1 Indledning Aarhus Byråd vedtog i december 2013, at bevilge 1,5 mio. kr. fra erhvervspuljen til realisering af Internet Week Denmark i foråret Aarhus Byråd ønsker med bevillingen at understøtte planlægning og afvikling af en professionel event i Festivalen er gennemført i et samarbejde mellem Smart Aarhus og Business Region Aarhus. Internet Week Denmark vil med inspiration fra New York fejre Aarhus succesfulde og voksende internetmiljø i en hel uge. Internet Week Denmark gennemførtes i perioden 28. april 2. maj Målet var at afholde en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus. Festivalen vil med en lang række events fokusere på internettet som driver for innovation og vækst og skabe gode oplevelser både for borgere og virksomheder i byen. I løbet af fem hverdage har 120 events og begivenheder været afholdt i og omkring Aarhus. Store som små virksomheder har været værter for forskellige arrangementer, hvor de har demonstreret deres viden og kunnen. Derudover er der gennemført en række officielle begivenheder, som er arrangeret af Internet Week Denmarks sekretariat. Formålet med evalueringen er at skabe et grundlag for at vurdere, hvorvidt festivalen bidrager til at opfylde de langsigtede mål, som er opstillet for eventen, og i hvilket omfang partnere og sponsorer har været tilfredse med den gennemførte indsats. Fokus i evalueringen er at bidrage med et billede af hvilke resultater og effekter, der er opnået ved gennemførelsen af den første festival for internetøkonomien i Danmark. Evalueringen har til formål at svare på følgende tre spørgsmål: 1. Hvilke effekter og resultater er der kommet ud af Internet Week Denmark? 2. I hvor høj grad er de aktører, der har deltaget i gennemførelsen af Internet Week Denmark tilfredse med det opnåede udbytte, og hvordan stiller de sig til Internet Week Denmark i de kommende år? 3. I hvor høj grad kan resultaterne danne grundlag for eventuelle korrigerende handlinger og prioriteringer for Internet Week Denmark i fremtiden? Efter en præsentation af evalueringens hovedkonklusioner i kapitel 2 beskæftiger rapportens kapitel 3 sig med evalueringens formål og metode. I kapitel 4 præsenteres kort eventens kendetegn, som grundlag for en forståelse af de opnåede resultater. Videre i kapitel 5 omfatter evalueringen resultater opdelt på resultater fra den gennemførte survey og de gennemførte interviews med deltagere, formandskab, partnere og sponsorer. I kapitel 6 opstilles anbefalingerne i forhold til en fortsættelse af Internet Week Denmark i de kommende år. Endelig er der i bilag 1 en mere uddybende beskrivelse af resultaterne fra surveyen, mens den anvendte survey er vedlagt som bilag 2. 3

4 2 Evalueringens hovedkonklusioner LB Analyses hovedkonklusioner fra evalueringen af Internet Week Denmark er opsummeret i nedenstående boks. Først følger en boks med fakta om evalueringens genstandsfelt omhandlende Internet Week Denmark. Figur 1.1. Fakta om Internet Week Denmark Internet Week Denmark vil med inspiration fra New York fejre Aarhus succesfulde og voksende internetmiljø i en hel uge. Internet Week Denmark gennemførtes i perioden 28. april 2. maj Målet var at afholde en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus. Festivalen vil med en lang række events fokusere på internettet som driver for innovation og vækst og skabe gode oplevelser både for borgere og deltagere (i hele regionen). I løbet af fem hverdage har 120 events og begivenheder været afholdt i og omkring Aarhus og Silkeborg. Store som små virksomheder og offentlige aktører har været værter for forskellige arrangementer, hvor de har demonstreret deres viden og kunnen. Derudover er der gennemført en række officielle begivenheder, som er arrangeret af Internet Week Denmarks sekretariat. 2.1 Evalueringens hovedkonklusioner På tværs af formandskabet er der meget stor tilfredshed med Internet Week Denmark. Alle vurderer begivenheden som en interessant og vigtig nyskabelse, men også som en anderledes måde at støtte op om virksomhedernes vækstvilkår. Flere fremhæver, at begivenheden på en god og konkret måde har sat kød og blod på visionen om Smart Aarhus. Det er tydeligt, at flere af medlemmerne ser begivenheden som en vigtig mulighed for at kunne understøtte virksomhedernes vækstvilkår ved at sætte fokus på de væsentligste rammevilkår for virksomhedernes udvikling. Resultaterne vedrørende sponsorer og partnere følger den generelle tendens i denne evaluering, nemlig, at de er meget positive over for gennemførelsen af Internet Week Denmark, herunder det udbytte, de har fået af deres deltagelse og sponsorat. Motivationen for at blive sponsor og partner i projektet er et ønske om at opnå en branding af virksomheden gennem den eksponering, der er muligt via begivenheden. Derudover er der også et vist ønske om at betale tilbage til byen hos en række af sponsorerne. Endelig er den helt afgørende præmis for deres medvirken, at de får adgang til spændende samarbejdspartnere og dermed mulighed for netværksskabelse med relevante partnere. Helt overordnet vurderer virksomhederne, at begivenheden bør være kommet for at blive, og er et vigtigt tiltag for at styrke vækstvilkårene for den fortsatte udvikling af virksomhederne. Begivenheden opleves som en positiv håndsrækning til branchen, som selv vurderer at de har en god mulighed for at blive en vigtig erhvervsmæssig styrkeposition. De mindre virksomheder er gennemgående mere tilfredse end de større virksomheder. Det 4

5 er tydeligt, at de mindre virksomheder ser det som en god mulighed for at brande sig i markedet og skabe nye relationer og netværk. De større virksomheder hilser eventen velkommen, men kunne fremadrettet ønske, at der bliver taget initiativer, som mere retter sig mod de fælles udfordringer og muligheder, som de større virksomheder har. Konceptet med bottom up og crowdsourcing vurderes generelt positivt, men flere peger på at kvaliteten af aktiviteter kan blive udfordret, hvis der ikke fremadrettet er et vist element af vejledning/ styring. Der er også enkelte, der fremhæver at der allerede er for meget styring, da branchens natur bedst understøttes ved at lade de 1000 blomster blomstre ved egen kraft. Virksomhederne er parate til at tage ejerskab til begivenheden, men efterlyser mere tid til forberedelse herunder styrket kommunikation fra sekretariatets side. De opnåede udbytte for virksomhederne knytter sig meget til styrkelse af netværk, efteruddannelse af medarbejdere og synligheden over for kandidater (rekruttering). Det er gennemgående, at virksomhederne er meget optaget af, at de er udfordret i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til branchen. Derfor vurderes begivenheden som meget vigtig i forhold til efteruddannelse af medarbejdere og som en relevant platform for både at kunne brande sig over for potentielle nye medarbejdere og som platform for at kunne rekruttere nye medarbejdere. En række virksomheder peger på, at de via deres deltagelse i arrangementer er blevet kontaktet af potentielle nye medarbejdere og som efterfølgende har ført til ansættelse af de pågældende personer. Virksomhederne vurderer derfor at begivenheden er rigtigt tænkt til at vise jobmuligheder og karriereveje for de kommende kandidater. Virksomhederne er positive over for deltagelse herunder værtskabet ved kommende arrangementer. Flere peger på at det er en god idé at tænke arrangementet sammen med byens øvrige platforme, fx North Side. Flere virksomheder peger på at der fremadrettet kunne komme større fokus på at gennemføre flere Hackathons, hvor innovationen kunne komme i højsædet. Der har været gennemført begivenheder, som ramme om nye innovationsaktiviteter, men der peges på, at man med fordel kan inddrage weekenden i festivalen, som grundlag for flere Hackathons. Ifølge aktørerne knytter de største udfordringer sig til manglende tid til at forberede eventen, kommunikationen om begivenheden, overlap mellem aktiviteter og valget mellem at fokusere indholdet til hhv. borger/business. Virksomhederne vurderer, at de gerne vil have længere tid til at planlægge deres værtskab. Ligeledes fremhæver flere at kommunikationen før og under begivenheden kan styrkes, ligesom, deltagerne vurderer, at flere aktiviteter virkede overlappende, hvorfor der forslås fremadrettet at reducere i antallet af temaer for at skabe mere fokus i indsatsen. Endelig peger flere på, at eventen bør være en ren branchefest, mens andre finder både borger/business-delen som afgørende for deres deltagelse i Internet Week Denmark. Samlet er det evaluators vurdering, at resultatet af den igangsatte indsats lever flot op til de målsætninger, der har været for gennemførelsen af Internet Week Denmark, da de forskellige aktører vurderer, at de har fået stort udbytte af at deltage i Internet Week Denmark. 5

6 3 Evalueringens formål og metode Sekretariatet for Internet Week Denmark har ønsket at få gennemført en evaluering af, om gennemførelsen af Internet Week Denmark har resulteret i opfyldelsen af de opstillede langsigtede mål for eventen samt de deltagende aktørers vurdering af udbytte og tilfredshed med indsatsen. Internet Week Denmark er gennemført i perioden 28. april 2. maj 2014 og har modtaget tilskud fra bl.a. Aarhus Kommune samt en række private sponsorer. I nedenstående figur gives et overblik over Internet Week Denmarks mål og aktører: Kilde: LB Analyse 2014 Figuren illustrerer, at udover at fokusere på, i hvilket omfang eventen har bidraget til at skubbe til de langsigtede mål: vækst og arbejdspladser, iværksætteri og kapital, branding og rekruttering, skal evalueringen også vurdere, hvad der har motiveret de deltagende aktører til at bruge tid og penge på at deltage samt hvilket udbytte de vurderer, der er kommet ud af indsatsen, og hvorvidt de er interesseret i fortsat at deltage i Internet Week Denmark i de kommende år. Som grundlag for den gennemførte analyse har evaluator haft adgang til eksisterende materiale i form af et indstillingsnotat til Aarhus Byråd, visionsnotat om Internet Week Denmark samt oplysninger fra hjemmesiden om Internet Week Denmark. Som led i den øvrige dataindsamling til evalueringen er der gennemført en survey, der er sendt til 30 aktører, der repræsenterer deltagere, virksomheder, sponsorer, partnere og 6

7 formandskabet. Derudover er der gennemført 15 interviews med repræsentanter (såvel virksomhedsdeltagere som offentlige parter) fra eventens brede partnerskab. I nedenstående tabel er opstillet temaerne for henholdsvis surveyen og de opfølgende interviews: Temaer for Surveyen Kendskab til Internet Week Denmarks strategi og information herom Internet Week Denmarks betydning for at positionere Aarhus som centrum for internetøkonomien Internet Week Denmarks betydning for virksomheden Motivation for at deltage i begivenheden Tilførslen af nye indsigter og muligheder som følge af deltagelsen Forandringer hos deltagerne som følge af Internet Week Denmark Internet Week Denmarks bidrag til vækst og nye medarbejdere på kort, mellemlang og lang sigt Hvorvidt Internet Week Denmark har levet op til forventningerne Anbefaling til andre om at deltage næste år Evt. forslag til forbedringer Temaer for de opfølgende interviews Om vejen ind til indsatsen Om deltagelsen Effekt og resultater af indsatsen Fortsatte deltagelse Kritiske succesfaktorer Anbefalinger til Internet Week Denmark Interviewene med projektparterne er gennemført som telefoninterviews eller personlige interviews. De gennemførte interviews med formandskabet, virksomheder, deltager, sponsorer og partnere har taget udgangspunkt i deltagernes besvarelser på surveyen (vedlagt som bilag 2). Fordelen herved har været i lyset af den korte tid, der har været til at gennemføre evalueringen, at de gennemførte interviews har kunnet anvendes til at få indsigt i de overvejelser og begrundelser, som ligger til grund for survey besvarelsen. Samlet har den anvendte metode for dataindsamlingen haft den styrke, at det har været muligt at få underbygget og udfordret det mønster i besvarelserne, som umiddelbart kunne konstateres i forhold til temaerne fra surveyen og de personlige interviews. 7

8 4 Internet Week Denmarks kendetegn Målet med Internet Week Denmark er med inspiration fra New York at fejre Aarhus voksende internetmiljø i en hel uge. Begrundelsen herfor er, at Aarhus og hele regionen er en vigtig spiller i den danske internetøkonomi. Det vurderes at en stor del af de mest innovative internetvirksomheder er lokaliseret i Aarhusområdet. Derfor har et vigtigt delmål for gennemførelsen af begivenheden været at sætte fokus på internetøkonomiens økosystem (adgang til kapital, uddannelse, iværksættere, frontløberne blandt virksomhederne, branding og vidensystemet). Festivalen har derfor ønsket at præsentere aktiviteter, der har kunnet sætte fokus på alle elementer i økosystemet. Det har været en ganske omfattende opgave at planlægge, forberede og eksekvere festivalen i forhold til at indfange hele økosystemet. Det er et særligt kendetegn for Internet Week Denmark, at den baserer sig på crowdsourcing, hvilket betyder at fx en virksomhed anmoder omverden om at bidrage med ideer til, hvordan man finder en innovativ løsning på konkrete problemstillinger. Det er kendetegnende for virksomhederne i internetøkonomien, at de er åbne over for at inddrage brugere og borgere i deres innovationsprocesser. Derfor har der været særligt fokus på at mobilisere en lang række virksomheder store som små til at påtage et værtskab under og engagement i Internet Week Denmark. Projektet har derfor i høj grad haft en bottom up tilgang under mottoet lad de 1000 blomster blomstre, hvor begivenheden er drevet af evnen til at kunne mobilisere og engagere en bred gruppe af aktører på tværs af økosystemet. Virksomhederne har selv kunnet formulere de aktiviteter, de ønskede at gennemføre. Derudover har sekretariatet været ansvarlige for at gennemføre en række af de officielle arrangementer herunder åbningsarrangementet. Et andet kendetegn ved Internet Week Denmark har været, at begivenheden er cofinansieret mellem de offentlige og private parter ud fra et noget for noget princip. Virksomhederne har således selv stået for alle udgifter i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete aktiviteter. Hovedparten af aktiviteterne har været gratis for deltagere, men der blev også i enkelte tilfælde opkrævet en betaling for deltagelse i arrangementet. Det bemærkes, at eventen er stablet på benene og eksekveret i løbet af kort tid, idet der kun var knap fire mdr. fra Aarhus Byråds bevilling blev vedtaget til eventen gik i luften. På trods af den pressede proces lykkedes det at gennemføre en mangfoldighed af aktiviteter (mere end 120 i alt) i løbet af fem hverdage. Endelig til forskel fra mange andre offentlige initierede projekter valgte Aarhus Kommune at forankre det konkrete arbejde med at gennemføre eventen efter udbud hos en privat operatør ud fra en vurdering af, at det var vigtigt at anvende en virksomhed med kendskab til internetøkonomien, og som var kendt i markedet. Den kommunalt ansatte projektleder har således rent fysisk været placeret hos operatøren ud fra et ønske om bl.a. at opnå en hurtig reaktionstid, fleksibilitet i projektet og nærhed til markedet. 8

9 5 Evalueringens resultater Først har vi bedt et bredt udsnit af aktører om at svare på en survey, hvor spørgsmålene vi ønskede besvaret var, hvilke motivationsfaktorer, der var afgørende for aktørernes deltagelse i eventen, det udbytte som aktørerne har opnået på kort sigt i form af nye muligheder og indsigter og forandringer af positiv betydning for aktørernes forretningsgrundlag, og om der allerede er opnået vækst og nye arbejdspladser, og hvis ikke, om det forventes på længere sigt. Derudover blev aktørerne spurgt om, hvorvidt eventen levede op til deres forventninger, og om de vil anbefale andre at deltage i begivenheden i de kommende år, såfremt at det vedtages at fortsætte med Internet Week Denmark. Dernæst har vi gennem personlige interviews søgt at gå bagom svarene fra surveyen for at få indblik i hvilke forklaringer, der er på de umiddelbare resultater fra surveyen. Herefter har vi samlet op på resultaterne i forhold til de langsigtede mål for at vurdere, om der har været god overensstemmelse mellem de ønskede mål og de opnåede resultater. Og endelig præsenterer vi en række kritiske faktorer som aktørerne har peget på som forklaringer på de resultater, der er opnået med den gennemførte indsats. Her fremhæves faktorer, der både har fremmet opfyldelsen af de ønskede mål, og faktorer, der har hæmmet opfyldelsen af de ønskede mål. På de følgende sider fremgår resultaterne af evalueringen på de forskellige niveauer. 5.1 Resultater fra survey Det spørgeskema der blev sendt til 30 respondenter, strækker sig over fire temaer. Først afklares det, hvordan informationerne og synligheden omkring Internet Week Denmark 2014 har set ud fra respondenternes side. Herefter hvilken motivation der ligger til grund for valget om at deltage i Internet Week Denmark Dernæst ses der på, hvordan Internet Week Denmark 2014 har haft indflydelse på respondenternes virksomhed/organisation. Til sidst forventningsafstemmes og laves en generel evaluering. Ud af 30 mulige respondenter har 19 svaret, hvilket fører til en svarprocent på 63, som er yderst tilfredsstillende. Alle respondenter har haft del i projektet på forskellige måder, og falder således, at ingen grupper hverken er over- eller underrepræsenteret. For det første er det tydeligt, at såvel Internet Week Denmarks strategi og formål er meldt tydeligt ud til deltagerne. Dette understøttes også af, at for langt størstedelen, var informationerne omkring Internet Week Denmark 2014 gode og synlige, samt at respondenterne også følte sig godt informeret omkring de konkrete aktiviteter. Relativt store grupper (16-9

10 26 pct.) angiver dog besvarelsen Hverken/eller, hvilket kan indikere, at respondenterne enten er indifferente omkring spørgsmålet, eller at de ingen mening har. Dette blev der opfølgende spurgt ind til i de opfølgende interviews, jf. nedenfor. Med hensyn til motivationen for at deltage i Internet Week Denmark 2014 gælder det, at alle respondenterne har ment, at Internet Week Denmark 2014 er en relevant begivenhed for deres virksomhed/organisation. Sammenholdt med motivationen for at deltage viser dette, at respondenterne i høj grad finder begivenheden relevant, da de her har mulighed for at brande deres virksomhed/organisation, finde nye samarbejdspartnere samt at opnå ny viden. Virksomhedernes nye muligheder og efterfølgende ændringer hænger i høj grad sammen med motivationen for deltagelsen. Flest (29 pct.) angiver, at de efterfølgende har fået nye muligheder for at brande deres virksomhed/organisation. Hernæst er videndelingen med andre virksomheder/organisationer, samt skabelsen og udvidelse af netværk topscorere hvilket vidner om, at motivationen for ny viden også er brugt i virksomheden efterfølgende. Forandringer for virksomhederne/organisationerne er hovedsagligt manifesteret i kompetenceudvikling af medarbejdere (33 pct.), hvilket igen trækker tråde til motivationen for at opnå ny viden. Dette hænger sammen med, at respondenterne også angiver, at Internet Week Denmark 2014 har hjulpet med at skabe forandringer for input om nye metoder og processer, der ligeledes er drevet af ny viden. Disse nye indsigter og forandringer forventes for 28 pct. af respondenterne at udmønte sig i øget omsætning og/eller nye arbejdspladser på en kortsigtet periode på mellem 0 og 2 år. For resten af respondenterne forventes Internet Week Denmark 2014 ikke at have bidraget til øget vækst og/eller nye arbejdspladser. Til sidst svarer kun 5 pct. at Internet Week Denmark 2014 slet ikke har levet op til deres forventninger. 95 pct. af respondenterne angiver altså, at begivenheden har levet op til det, de forventede af den. Herunder er det meget sandsynligt for 95 pct. af respondenterne, at de vil anbefale Internet Week Denmark til en nabo eller kollega, hvis begivenheden bliver afholdt i 2015, hvilket er særdeles godt, og tegner et overordnet billede af, at der er baggrund for at gøre Internet Week Denmark til en fast bestanddel af kalenderårets aktiviteter i fremtiden. 5.2 Resultater fra interviews Resultater fra interviews med formandskabet For at få indsigt i formandskabets vurdering af Internet Week Denmark blev surveyen sendt til hele formandskabet og efterfølgende blev fem medlemmer af formandskabet interviewet. De interviewede repræsenterer aktørerne i bred forstand i form af virksomheder, ud- 10

11 dannelses- og videninstitutioner og de offentlige parter. Formandskabet har haft det overordnede ledelsesmæssige ansvar for at give gennemførelsen af Internet Week Denmark de bedst mulige rammer, for at kunne blive en succes. Medlemmerne af formandskabet har alle på det overordnede strategiske niveau via deltagelse i formandskabets møder et godt kendskab til det strategiske afsæt for gennemførelsen af Internet Week Denmark. Hovedparten af medlemmerne har også deltaget i et eller flere af de gennemførte aktiviteter under festivalen. På tværs af hele formandskabet er der meget stor tilfredshed med Internet Week Denmark. Alle vurderer begivenheden som en interessant og vigtig nyskabelse, men også som en anderledes måde at støtte op om virksomhedernes vækstvilkår. Flere fremhæver, at begivenheden på en god og konkret måde har sat kød og blod på visionen om Smart Aarhus. Det er tydeligt, at flere af medlemmerne ser begivenheden som en vigtig mulighed for at kunne understøtte virksomhedernes økosystem ved at sætte fokus på de mange forskellige områder i økosystemet. Flere fra formandskabet fremhæver, at de særligt var opmærksomme på, hvordan det ville gå med at eksekvere begivenheden, da der var kort tid til at forberede begivenheden. Den helt overvejende tilbagemelding er, at formandskabet vurderer, at eventen er kommet i mål med det ønskede udbytte. Medlemmerne fremhæver her, at det særligt er i forhold til at vise jobmuligheder og karriereveje for kandidater og studerende, at festivalen er lykkes. Dette fremhæves særligt af viden- og uddannelsesinstitutionernes repræsentanter. I forlængelse heraf fremhæves, at deres motivation for at deltage i arbejdet med Internet Week Denmark er muligheden for at styrke og brande byen, da internetøkonomien går fint i tråd med viden- og uddannelsesinstitutionernes strategier og formål om uddannelse af højt kvalificerede kandidater. Formandskabet peger samstemmende på, at det fremadrettet er vigtigt at få borgerdelen mere tydeligt frem. Her peges der bl.a. på, at hele sundhedsområdet med opførelsen af den nye hospitalsby ved Skejby giver unikke muligheder for at kombinere borger og erhvervsdelen i fremtidige festivaler. På tværs af formandskabet deltager man gerne i en fortsættelse af Internet Week Denmark, såfremt at der fortsat er fokus på et højt fagligt niveau i aktiviteterne. Her pegede et par repræsentanter på, at det er vigtigt som en del af forberedelsen af kommende festivaler at få en drøftelse af, hvordan man kan fastholde det faglige niveau i forhold til mangfoldigheden i antallet af aktiviteter. Ligeledes er det også fremhævet at det organisatoriske set up med fordel kan styrkes, så en bredere kreds af aktører bliver repræsenteret på arbejdsgruppeniveau. 11

12 5.2.2 Resultater fra interviews med virksomheder og deltagere på festivalen For at skabe indsigt i, om Internet Week Denmark medvirker til at styrke virksomhedernes forretningsgrundlag og herunder skabe vækst, arbejdspladser og synlighed i internetøkonomien blev i alt syv virksomheder udvalgt til telefoninterviews, hvor vi på baggrund af semistrukturerede interviews har forsøgt at kortlægge baggrunden for deres deltagelse i Internet Week Denmark, hvordan virksomhederne har oplevet deltagelsen i projektet og hvilke effekter de har opnået eller forventer at opnå i projektet. De indtryk, der gengives i det følgende, er derfor baseret på indtryk indsamlet under de telefoninterviews, der er gennemført. De interviewede virksomheder er kendetegnet ved at være forskellige. Det gælder både deres størrelse, alder og selskabsform, samt deres erfaring inden for internetøkonomien. En række af virksomhederne er kommet i kontakt med eventen som følge af opsøgende kontakt fra operatøren. Hovedparten kendte operatøren i forvejen, og en del af dem havde tidligere gennemført aktiviteter i samarbejde med operatøren. Virksomhederne er generelt tilfredse med, at operatøren var opsøgende over for dem. En anden gruppe havde hørt om eventen via andre virksomheder eller kunder. Det er et generelt kendetegn, at virksomhederne er meget åbne over for at deltage i arrangementer, hvor der er mulighed for at danne nye partnerskaber og dele viden med andre virksomheder. Det er helt grundlæggende en del af deres forretningsmodel, at være opsøgende over for relevante samarbejdspartnere og være parate til at give en del af deres egen viden. Derfor er virksomhederne helt grundlæggende positive over for, at der skabes en ramme, hvor de kan skabe nye relationer på tværs af virksomheder, medarbejdergrupper, kunder og leverandører. Når det skal vurderes hvilke resultater og effekter, som virksomhederne har opnået via deres deltagelse i Internet Week Denmark er det vigtigt at have en forståelse for, hvordan effekter rent faktisk kan opstå i erhvervsfremmeprojekter som Internet Week Denmark. Lidt forenklet kan man sige, at det er vigtigt at have en klar og præcis effektkæde for, hvordan og hvornår man forventer, at de gennemførte aktiviteter vil medføre konkrete resultater og effekter for de deltagende virksomheder. Videre er det også en forudsætning, at der er fokus på, hvorfor man tror, at en given handling får den ønskede virkning. Vi har i evalueringen af Internet Week Denmark arbejdet med en effektkæde, hvor der er fokus på hvilke nye muligheder og indsigter, som virksomhederne opnår via deres deltagelse i de forskellige aktiviteter. De virksomheder som bekræfter, at de har opnået nye indsigter er dernæst blevet spurgt om det har medført en forandring i virksomheden fx styrket grundlag for innovation eller forbedret deres forretningsstrategi. I det tredje led er virk- 12

13 somhederne blevet spurgt om de allerede har haft positive effekter af deres deltagelse i Internet Week Denmark fx i form af ansættelse af nye medarbejdere, nye ordrer eller ny vækst i omsætning. Ved at anvende denne tredeling får vi en mulighed for at indkredse, hvor det er i kæden, at virksomhederne oplever, at de har opnået nye resultater, som følge af deres deltagelse i Internet Week Denmark. Det er karakteristisk for indsatsen, at resultaterne for de deltagende virksomheder meget knytter sig til første led i effektkæden - positive resultater i form af nye indsigter og muligheder, mens at resultaterne tynder ud jo længere vi kommer i effektkæden. Ser vi på hovedbudskaberne fra de gennemførte interviews med virksomheder og deltagere kan der fremhæves følgende resultater: Helt overordnet vurderer virksomhederne, at begivenheden bør være kommet for at blive, og er et vigtigt tiltag for at styrke vækstvilkårene for den fortsatte udvikling af virksomhederne. Begivenheden opleves som en positiv håndsrækning til branchen, som selv vurderer at de har en god mulighed for at blive en vigtig erhvervsmæssig styrkeposition. De mindre virksomheder er gennemgående mere tilfredse end de større virksomheder. Det er tydeligt at de mindre virksomheder ser det som en god mulighed for at brande sig i markedet og skabe nye relationer og netværk. De større virksomheder vurderer eventen velkommen, men kunne fremadrettet ønske at der bliver taget initiativer, som mere retter sig mod de fælles udfordringer og muligheder som de større virksomheder har. Konceptet med bottom up og crowdsourcing vurderes generelt positivt, men flere peger på at kvaliteten af aktiviteter kan blive udfordret, hvis der ikke er et vist element af vejledning/ styring. Der er også enkelte, der fremhæver at der allerede er for meget styring, da branchens natur bedst understøttes ved at lade de 1000 blomster blomstre ved egen kraft. Virksomhederne er parate til at tage ejerskab til begivenheden, men efterlyser mere tid til forberedelse herunder styrket kommunikation fra sekretariatets side. De opnåede udbytte for virksomhederne knytter sig meget til styrkelse af netværk, efteruddannelse af medarbejdere og synligheden over for kandidater (rekruttering). Det er gennemgående at virksomhederne er meget optaget af at de er udfordret i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til branchen. Derfor vurderes begivenheden som meget vigtig i forhold til efteruddannelse af medarbejdere og som en god platform for både at kunne brande sig over for potentielle nye medarbejdere og som platform for at kunne rekruttere nye medarbejdere. En række virksomheder peger på, at de via deres deltagelse i arrangementer er blevet kontaktet af potentielle nye medarbejdere, og som efterfølgende har ført til ansættelse af de pågældende personer. 13

14 Virksomhederne vurderer derfor, at begivenheden er rigtigt tænkt til at vise jobmuligheder og karriereveje for de kommende kandidater. Virksomhederne er positive over for deltagelse herunder værtskabet ved kommende arrangementer. Flere peger på, at det er en god idé at tænke arrangementet sammen med byens øvrige platforme, fx North Side. Flere virksomheder peger på, at der fremadrettet kunne komme større fokus på at gennemføre flere Hackathons, hvor innovationen kunne komme i højsædet. Der har været gennemført begivenheder, som ramme om nye innovationsaktiviteter, men der peges på, at man med fordel kan inddrage weekenden i festivalen, som grundlag for flere Hackathons. Ifølge virksomhederne og deltagere knytter de største udfordringer sig til den knappe tid til forberedelse af eventen, kommunikationen om begivenheden, overlap mellem aktiviteter og valget mellem at fokusere aktiviteterne på borger/business. Virksomhederne vurderer, at de gerne vil have længere tid til at planlægge deres værtskab. Ligeledes fremhæver flere, at kommunikationen før og under begivenheden kan styrkes, ligesom, flere deltagere vurderer, at flere aktiviteter virkede overlappende, hvorfor det forslås fremadrettet at reducere i antallet af temaer for at skabe mere fokus i indsatsen. Endelig peger flere på, at eventen bør være en ren branchefest, mens andre finder både borger/business-delen som afgørende for deres deltagelse i Internet Week Denmark Resultater fra interviews med sponsorer og partnere For at skabe indblik i hvordan udvalgte sponsorer og partnere vurderer Internet Week Denmark herunder deres motivation for at investere i projektet, og hvad der skal til for at de fortsat vil støtte projektet, er der gennemført interviews med en række sponsorer og partnere. Resultaterne vedrørende sponsorer og partnere følger den generelle tendens i denne evaluering, dvs. at de er meget positive over for gennemførelsen af Internet Week Denmark, herunder det udbytte de har fået af deres deltagelse og sponsorat. Motivationen for at blive sponsor og partner i projektet er et ønske om at opnå en branding af virksomheden gennem den eksponering, der er mulig via begivenheden. Derudover er der også et vist ønske om at betale tilbage til byen hos en række af sponsorerne. Endelig er den helt afgørende præmis for deres medvirken, at de får adgang til spændende samarbejdspartnere og dermed mulighed for netværksskabelse med relevante partnere. Sponsorer og partnere fremhæver, at de særligt udover ovenstående har anvendt begivenheden til at give deres medarbejdere mulighed for at deltage i så mange aktiviteter som 14

15 muligt og dermed reelt bruge begivenheden til en form for efteruddannelse af deres medarbejdere. De er gennemgående tilfredse med deres udbytte af sponsoratet, dog peger denne gruppe særligt på, at der med fordel kunne være en større eksponering i løbet af arrangementet samt en bedre kommunikation via hjemmesiden. I forhold til sponsorer og partneres fortsatte engagement, såfremt begivenheden fortsætter i de kommende år, er de umiddelbart positive over for at drøfte fortsættelsen af deres sponsorater. Det er helt afgørende for denne gruppe, at den faglige overlægger sættes højt, da de udelukkende ønsker at blive forbundet med aktiviteter, der er præget af professionalisme. I den forbindelse er det også en gennemgående tilbagemelding, at det er vigtigt at komme ud i god tid til sponsorer og partnere, da muligheden for at kunne planlægge i god tid er vigtig for sponsorerne. 5.3 Opsamling i forhold til de langsigtede mål Med baggrund i resultaterne fra surveyen og de opfølgende interviews er det nu muligt at samle op i forhold til de opstillede langsigtede mål for Internet Week Denmark. Her fremkommer der på den ene side et billede af, at virksomheder og deltagere vurderer, at deltagelsen i Internet Week Denmark har styrket deres generelle vækstvilkår, mens det på den anden side er vanskeligt på nuværende tidspunkt at se den store effekt i form af mange nye arbejdspladser. De erhvervsmæssige resultater knytter sig til, at virksomhederne vurderer, at de gennem deres deltagelse i Internet Week Denmarks aktiviteter har styrket deres relationer til relevante aktører i markedet, styrket deres synlighed (særligt de mindre virksomheder) i internetøkonomien og vist jobmuligheder for potentielle medarbejdere. Det store udbud af aktiviteter inden for den brede internetøkonomi har virksomhederne bl.a. anvendt som en mulighed for efteruddannelse af deres medarbejdere. Få virksomheder har allerede eller forventer på kort sigt at ansætte 1 eller 2 nye medarbejdere som følge af deres deltagelse i Internet Week Denmark. Langt hovedparten af virksomheder vurderer, at begivenheden er med til at styrke virksomhedens generelle vækstvilkår, da netværk, relationer og rekruttering af kvalificerede 15

16 medarbejdere er kritiske faktorer for virksomhedernes fortsatte udvikling i internetøkonomien. Videre anvender flere virksomheder et værtskab til at afprøve nye idéer, koncepter og metoder og herved styrke deres innovationskapacitet. Aktørerne vurderer samlet, at Internet Week Denmark medvirker til at brande byen som en Smart City og herigennem at positionere Aarhus i forhold til internetøkonomien. Derimod vurderer virksomhederne ikke, at Internet Week Denmark på nuværende tidspunkt har medvirket til styrke tiltrækning af venture capital og etablering af mange nye arbejdspladser. Det skal her bemærkes, at det heller ikke vurderes af virksomhederne til at være den primære motivation for deltagelsen i begivenheden. Ligeledes skal det ikke udelukkes, at de aktiviteter, der var rettet mod matchning af venture capital og start ups på sigt vil medføre åbninger i forhold til at styrke kapitalgrundlaget for nye virksomheder inden for internetøkonomien. Her skal man også hæfte sig ved, at der er tale om langsigtede mål. Det er endnu for tidligt at vurdere om de nye indsigter og muligheder som følge af virksomhedernes deltagelse i begivenheden, også vil medføre konkrete forandringer og forbedringer af betydning for virksomhederne forretningsgrundlag. Samlet er det evaluators vurdering, at de opnåede resultater af gennemførelsen af Internet Week Denmark er af en sådan karakter, at der nu er opbygget en god platform, som giver et velbegrundet forventning om, at Internet Week Denmark på sigt kan blive en vigtig driver for at gøre klyngen inden for internetøkonomien endnu stærkere og dermed medvirke til at styrke de langsigtede vækstmål. 5.4 Opsamling på kritiske succesfaktorer En del af fremgangsmåden i de gennemførte interviews har været også at spørge den enkelte aktør om, hvilke kritiske faktorer de kan pege på i netop deres vurdering af projektet. En kritisk faktor forstås her bredt på den måde, at det både kan være en udfordring i projektet eller at det kan være en del af projektet, der har været central for, at projektet er lykkedes i den sidste ende. Da den generelle tilbagemelding, jf. ovenstående har været meget positiv, er der overvægt af kritiske faktorer primært, som har været vigtige eller afgørende for, at deltagerne vurderer projektet som en succes. Men der er også peget på en række faktorer, som vurderes som en udfordring i den gennemførte indsats. Samlet kan faktorerne med fordel inddrages i det videre arbejde, som et baggrundstæppe for at vurdere den fremtidige strategi, indhold og aktiviteter ved en evt. kommende Internet Week Denmark. 16

17 De kritiske faktorer er opstillet i nedenstående skema, hvor grøn markerer de faktorer, der fremmer opnåelsen af succes og gul markerer de faktorer, som hæmmer opnåelsen af succes i projektet. Fremmende faktorer Stærkt partnersamarbejde Solid driftsfinansiering Godt samspil mellem de ledende aktører om rekruttering Gennemførelsen af tillidsskabende møder Dygtig projektledelse Operatør der er kendt og anerkendt i markedet Oplevelse af professionalisme Stort fokus på faglighed og markante krav til projektets umiddelbare resultater Godt valg af koncept og bottom-up tilgang Stor opbakning fra aktører Hæmmende faktorer Manglende tid til forberedelse For få aktiviteter uden for Aarhus Utilstrækkelig kommunikation forud og under eventen Hjemmesiden er svært tilgængelig for borgerne 17

18 6 Evalueringens anbefalinger Hvis der ses på tværs af evalueringens resultater kan der uddrages følgende anbefalinger: 1. Videreførelse af Internet Week Denmark i de kommende år 2. Fastholdelse af principperne for konceptet for Internet Week Denmark 3. Fastholdelse af fokus på branding, rekruttering og netværksskabelse 4. Fokus på at tiltrække de store virksomheder 5. Fokus på styrkelse af kommunikationen og markedsføringen af kommende Internet Week Denmark. I det følgende begrundes og uddybes disse anbefalinger. Videreførelse af Internet Week Denmark i de kommende år Helt overordnet er det evaluators anbefaling, at der bør ske en videreførelse af Internet Week Denmark i de kommende år. Vurderingen er, at begivenheden har haft en erhvervsfremmende effekt. Virksomhederne oplever, at de gennem Internet Week Denmark har fået nye indsigter og erhvervsmæssige muligheder, som allerede har eller på længere sigt vil styrke virksomhedernes forretningsgrundlag. Samlet er det evaluators vurdering, at de opnåede resultater af gennemførelsen af Internet Week Denmark er af en sådan karakter, at der nu er opbygget en god platform, som giver et velbegrundet forventning om, at Internet Week Denmark på sigt kan blive en vigtig driver for at gøre klyngen inden for internetøkonomien endnu stærkere og dermed medvirke til at styrke de langsigtede vækstmål. Indsatsen bør rettes i mod at rekruttere virksomheder også uden for lokalområdet, såfremt festivalen på sigt skal udvikle sig til en begivenhed for hele landet. I den forbindelse kan det med fordel overvejes, hvordan festivalen kan blive bedre til at engagere de store virksomheder, og herunder særligt de store virksomheder i Region Midtjylland uden for Aarhus Kommune og Silkeborg Kommune. Fastholdelse af principperne for konceptet for Internet Week Denmark I tilrettelæggelsen af Internet Week Denmark er der lagt vægt på et koncept, der bygger på at mobilisere og engagere virksomheder i at påtage sig ejer- og værtskab til at afholde de konkrete aktiviteter. Virksomhederne har haft adgang til faglig bistand fra sekretariatet vedrørende eventuelle praktiske spørgsmål, men har ellers selv stået for at gennemføre de udbudte arrangementer. De konkrete arrangementer spænder meget bredt og i praksis er arrangementer blevet gennemført såfremt, at der har været et publikum til aktiviteten. Et vigtigt princip er crowdsourcing, som betyder at arrangementerne har kunnet anvendes til, at virksomhederne har kunnet invitere brugere og deltagere til at bidrage med nye og innovative løsninger på problemer og udfordringer ved nye produkter, processer eller lign., hvor virksomhederne har behov for nye vinkler og løsningsforslag. 18

19 Disse grundlæggende principper for Internet Week Denmark adskiller sig fra den måde, man traditionelt inddrager virksomheder på, når der skal arbejdes med at styrke virksomhedernes økosystem. Denne evaluering viser, at der er opnået rigtig flotte resultater med den måde at tilrettelægge og eksekvere eventen på. Virksomhederne er meget tilfredse med, at der er en kort vej mellem idé og eksekvering, og at der er mulighed for, at virksomhederne selv kan stå for gennemførelsen af konkrete aktiviteter, som er knyttet til virksomhedernes forretningsmodel. Det anbefales derfor at fastholde principperne bag Internet Week Denmark, såfremt det vedtages at gå videre i de kommende år med Internet Week Denmark, da disse har vist sig særdeles velegnede til at motivere gennemførelse af virksomhedsstyrede aktiviteter. Fastholdelse af fokus på branding, rekruttering og netværksskabelse Gennemførelsen af Internet Week Denmark er motiveret af et ønske om at styrke udviklingen af økosystemet for internetøkonomien. Her er der opstillet en lang række langsigtede mål i form af fx vækst og arbejdspladser, rekruttering og branding af byen og virksomhederne, som eventen skal medvirke til at opfylde. Evalueringen bekræfter meget tydeligt, at virksomhedernes motivation for at deltage i arrangementer er mulighederne for at brande og synliggøre deres forretningsområder herunder mulighederne for at skabe netværk med andre virksomheder og muligheden for at kunne gøre sig mere synlig i forhold til nye medarbejdere. Evalueringens resultater viser, at det er på de samme områder, at virksomhederne også oplever, at de får udbytte af deres deltagelse i Internet Week Denmark. Der er således en rigtig fin sammenhæng mellem motivationen for at deltage og det opnåede udbytte, hvilket er særdeles positivt. Med hensyn til antallet af nye arbejdspladser er det evaluators vurdering, at det ikke er så overraskende, at der på evalueringstidspunktet ikke kan konstateres den store effekt, da erfaringen fra andre erhvervspolitiske projekter er, at det tager lang tid før indsatsen omsættes i konkrete nye arbejdspladser. Det anbefales derfor på den ene side at fastholde fokus på især branding, rekruttering og netværksskabelse som tre væsentlige mål både fordi, at det er i overensstemmelse med virksomhedernes motivation og ønsker til indsatsen og virksomhedernes oplevede udbytte af deltagelsen og på den anden side se opfyldelsen af disse mål, som trædesten på vejen til at styrke virksomhedernes forretningsmuligheder, som på længere sigt kan blive omsat i vækst og arbejdspladser. 19

20 Fokus på at tiltrække store virksomheder Internet Week Denmarks mål er at blive en begivenhed for både store, mellemstore og mindre virksomheder. Alle tre grupper er repræsenteret i gennemførelsen af Internet Week Denmark, dog med en klar overvægt af mindre virksomheder. Det er vurderingen, at der er et uudnyttet potentiale med hensyn til i de kommende år at gøre en særlig indsats for at rekruttere de store virksomheder til festivalen. Videre er det konstateret gennem de afholdte interview med repræsentanter fra et par af de større virksomheder, at de savner en række tilbud målrettet deres gruppe. Men evaluator anbefaler i forlængelse af tilbagemeldingerne fra de afholdte interviews, at invitere og inddrage de større virksomheder til drøftelser af hvilke typer af temaer og arrangementer, som de finder relevante, hvis de i højere grad skal gøres interesserede i Internet Week Denmark. Fokus på at styrke kommunikationen og markedsføringen af kommende Internet Week Denmark En vigtig forudsætning for at Internet Week Denmark kan konsolidere sig som en vigtig begivenhed for virksomheder og øvrige parter i internetøkonomien er, at kommunikationen om eventen opleves som god og let tilgængelig af målgruppen. Det har været et gennemgående tema i tilbagemeldingerne under de gennemførte interviews, at kommunikationen fremhæves som et forbedringsområde. Vurderingen er, at bl.a. hjemmesiden er vanskelig tilgængelig for særligt ikke fagfolk. I forlængelse heraf skal der også peges på, at såfremt målsætningen er, at man fremadrettet gerne vil have fokus på endnu flere borgerrettede aktiviteter er det vigtigt at kommunikere let og forståeligt. Ligeledes peger en række af sponsorerne på at styrke markedsføringen af eventen både før afholdelsen, men i særdeleshed også under gennemførelsen af festivalen, da det er her eksponeringen kan være størst af sponsorerne. Videre efterlyser flere, at der gøres en særlig indsats for at få de landsdækkende aviser og fagministre til at interessere sig for festivalen. Holdningen er, at Aarhus har en unik position inden for internetøkonomien, som festivalen er med til, både at konsolidere og udbygge, men som fremadrettet kræver opmærksomhed og medspil hos meningsdannere og beslutningstagere også uden for Aarhus, såfremt at denne position skal fastholdes i årene fremover. 20

21 Bilag 1: Uddybende beskrivelse af resultater fra surveyen Samlet set blev spørgeskemaet udsendt til 30 respondenter, der alle havde forskellig tilknytning til Internet Week Denmark. Cirka en uge efter udsendtes der en rykker. Ud af de 30 svarede 19 på spørgeskemaet, hvorved svarprocenten blev 63 pct., hvilket må siges at være tilfredsstillende. Det har ikke været nødvendigt at frafalde nogen respondenter i undersøgelsen. Figuren nedenfor giver en ide om, hvorvidt besvarelserne repræsenterer parterne i projektet. Figur 1: Hvilken rolle har du haft i forbindelse med Internet Week Denmark? Ovenstående figur giver primært det billede, at alle parterne i projektet har været repræsenteret ved respondenterne til denne undersøgelse. Alle parter er repræsenteret, og i alle tilfælde har der været tre respondenter til hver gruppe eller mere, hvilket sikrer en valid undersøgelse af alle parter. 21

22 Figur 2: Internet Week Denmarks strategi og formål var klart for mig Figur 3: Information om Internet Week Denmark 2014 var god og synlig 22

23 Figur 4: Jeg føler mig generelt godt informeret om Internet Week Denmark 2014's konkrete aktiviteter De tre ovenstående figurer viser det samme gennemgående mønster. Generelt har informationerne og synligheden omkring Internet Week Denmark 2014 været gode og synlige. Internet Week Denmarks strategi og formål var således klart for 84 pct. af respondenterne, hvor dette ikke var uklart for nogen. Informationerne om Internet Week Denmark var gode og synlige for 73 pct. af respondenterne, hvor kun 5 pct. mener det modsatte. For den sidste figur gælder det, at 63 pct. føler sig godt informeret om de konkrete aktiviteter der blev afholdt af Internet Week Denmark. Det er dog også her den største gruppe mener det modsatte (11 pct.). Alle tre spørgsmål har en relativt stor gruppe, som svarer Hverken/eller (fra 16 til 26 pct.), hvilket typisk indikerer, at disse respondenter enten ikke ser spørgsmålet som relevant for dem, eller ikke føler sig i stand til at svare. Dette trækker dog ikke fra det generelle billede på, at respondenterne i høj grad har haft et godt kendskab til Internet Week Denmark, og har følt sig godt informeret. 23

24 Figur 5: I hvor høj grad mener du at Internet Week Denmark 2014 har en positiv betydning for at positionere Aarhus som centrum for internetøkonomien i Danmark? Figur 5 ovenstående viser, at respondenterne i høj grad mener, at Internet Week Denmark har været et projekt, der har været med til at sætte Aarhus i centrum for internetøkonomien i Danmark. 64 pct. mener dette er tilfældet i enten høj eller meget høj grad, 37 pct. mener dette i nogen grad. Det mest interessante er, at der er ingen der har angivet at Internet Week Denmark slet ikke har haft en positiv betydning, og dette i sig selv er en god indikator for, at respondenterne mener at Internet Week Denmark 2014 har været med til at sætte Aarhus i centrum for internetøkonomien. 24

25 Figur 6: I hvor høj grad mener du at Internet Week Denmark 2014 er en relevant begivenhed for din virksomhed/organisation? Figur 6 viser, at Internet Week Denmark i utrolig høj grad har været en relevant begivenhed for respondenternes virksomheder eller organisationer private som offentlige. 95 pct. har svaret, at det i høj eller meget høj grad har været en relevant begivenhed, hvilket må siges at være noget nær perfekt. Her gælder det også, at ingen har svaret, at Internet Week Denmark var en irrelevant begivenhed for deres virksomhed/organisation. Dette peger på, at projektet har ramt rigtigt for de virksomheder og organisationer der har været tiltænkt at være brugere af denne. 25

26 Figur 7: Motivation for at deltage i Internet Week Denmark 2014 Figur 7 ovenfor viser, at der er mange forskellige motivationer, der gør sig gældende mht. at deltage i Internet Week Denmark. Top tre er: 1. mulighed for at brande virksomheden/organisationen (13 pct.), 2. mulighed for at dele viden med andre virksomheder og organisationer (12 pct.), 3. mulighed for at opnå ny viden og indsigt (11 pct.). Virksomhedens branding, muligheden for at dele viden, og muligheden for at få ny viden handler generelt om, at man vil styrke virksomhedens position blandt konkurrenter, hvilket derfor må siges at være den primære motivation for at deltage i Internet Week Denmark

27 Figur 8: Nye indsigter og muligheder Figur 8 hænger sammen med figur 7. Af de nye indsigter og muligheder man fik i forbindelse med Internet Week Denmark, hvilke betydninger for virksomheden har disse så haft? Her er det igen branding (29 pct.) der har haft den primære effekt. Herefter kommer så skabelsen eller udvidelsen af personlige netværk (21 pct.), som ikke var i top 3 i figur 7, men som Internet Week Denmark alligevel har haft en betydelig effekt på. Sidst er det videndeling med andre virksomheder og organisationer (17 pct.), som Internet Week Denmark har haft betydning for, hvilket også er i god tråd med figur 7. Motivationen hænger altså godt sammen med de nye indsigter og muligheder virksomhederne/organisationerne har fået, på nær skabelsen af netværk, hvor virksomheden har fået nye muligheder eller indsigter, men som i mindre grad var en motivation for at deltage. 27

28 Figur 9: Har Internet Week Denmark 2014 medført forandringer for din virksomhed? Ovenstående figur 9 viser, at involveringen i Internet Week Denmark 2014 primært har ført til forandringer inden for kompetenceudvikling af medarbejderne (33 pct.). Dette var dog ikke en primær motivation for at deltage i projektet for virksomhederne. Dernæst har virksomhederne taget input om nye metoder og processor til sig (17 pct.), hvilket er i tråd med motivationen om at deltage for at opnå ny viden. Dette er de to mest udslagsgivende forandringer, som virksomhederne der har deltaget i Internet Week Denmark 2014 har gennemført efterfølgende. 28

29 Figur 10: Har Internet Week Denmark 2014 bidraget til, at din virksomhed/organisation vil skabe øget vækst, dvs. øget omsætning og/eller nye arbejdspladser? Figur 10 spørger ind til, som Internet Week Denmark 2014 direkte har haft indflydelse på virksomhedernes/organisationernes vækst i form af øget omsætning eller nye arbejdspladser. 67 pct. af respondenterne angiver, at de slet ikke forventer, at de vil opleve øget vækst på baggrund af deltagelsen i Internet Week Denmark Mere interessant er det, at 28 pct. af respondenterne forventer øget vækst på kort sigt (0-2 år). Dette er dog kun den direkte effekt, hvor mere indirekte effekter måske ikke er blevet indtænkt af respondenten, hvorved dette mål kan have en vis usikkerhed. 29

Evaluering af Internet Week Denmark

Evaluering af Internet Week Denmark E Evaluering af Internet Week Denmark Juli 2016 Udarbejdet af LB Analyse for Aarhus Kommune Indhold 1 Indledning... 3 2 Evalueringens formål og metode... 5 3 Internet Week Denmarks kendetegn... 7 4 Evalueringens

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE AF SUSANNE JUHL FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE Som en af Skandinaviens største spillere på grossistmarkedet for isenkram, og med flotte væksttal år efter år, er der masser af luft til tanker om

Læs mere

Rum til flere hos IKEA

Rum til flere hos IKEA Rum til flere hos IKEA Partnerskab mellem Huset Venture Nordjylland og IKEA Aalborg skaber jobmuligheder til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Huset Venture Nordjylland får en træningsplatform til

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Projektbeskrivelse til netværksansøgning Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Titel... 3 2. Formål... 3 3. De deltagende virksomheder... 3 3.1

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 14. marts 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den østjyske byregion.

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. januar 2016 Medborgerskab Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde,

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen Små skridt. Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Opsamlingsmøde 3. juni 2014 Denne type samarbejde, hvor borgere og virksomheder inddrages i udviklingen af kommunen er en læreproces for os alle, men

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Forældretilfredshed 2013

Forældretilfredshed 2013 Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

NYE TIDER NYE STRATEGIER

NYE TIDER NYE STRATEGIER NYE TIDER NYE STRATEGIER Få ny retning og fremdrift gennem en handlingsorienteret strategiproces Teknologisk Institut, Center for Teknologisk Partnerskab NYE TIDER NYE STRATEGIER Nye tider skaber et naturligt

Læs mere