Kivumvu - basket Boy

Transkript

1 Filmen egner sig også til indskolingens ældste trin og overbygningens yngste mellemtrin Kivumvu - basket Boy Et SALAAM FILM & DIALOG materiale Filmcredits Instruktør: Pacifique Nzitonda i samarbejde med Burundi Film Center Originaltitel: Kivumvu Basket Boy Udgivelsesår: 2007 Produktionsland: Burundi Varighed: 12 min. Kategori: Kortfilm Oprindelsesland: Burundi Fotocredits: Burundi Film Center Filmmediet som øjenåbner og skaber af identifikation Film fra andre kulturer og kulturmødefilm kan være det værktøj, som de fleste lærere og elever kan gribe til i en travl skolehverdag, hvor den internationale dimension i en interkulturel undervisning skal i spil.

2 indhold 03 Velkommen til Salaam Film & Dialog 04 Første del til læreren 04 Om undervisningsmaterialet 04 Fælles mål 05 Filmens handling 05 Persongalleri 05 Baggrund: Om filmen Kivumvu Basket Boy 06 Lærervejledning til filmanalyseopgaverne A, B, C og D 07 Lærervejledning til perspektiverende opgaver E og F 09 Anden del til eleverne 09 Filmanalyseopgaver: A, B, C og D 11 Perspektiverende opgaver: E og F 13 Filmmediet som øjenåbner og skaber af identifikation 14 Links Dette materiale er udarbejdet af Liselotte Michelsen, Redaktion Malene Rungvald Christensen, Salaam Film & Dialog. Korrektur Mette Pape. Layout Morten Even. 2

3 Velkommen til Salaam Film & Dialog Salaam Film og Dialogs mål er at styrke elevernes interkulturelle kompetencer og øge deres ulandskendskab. Det gør Salaam ved at sætte spot på menneskers oplevelser og relationer i en omvæltende globalisering på vores festivaler. Filmkunstens ressourcer er vores platform, når vi skaber kulturmøder lokalt i og om det mangfoldige Danmark. I mødet med Salaams flerkulturelle oplægsholdere gør vi filmene til virkelighed. Hvorfor skal børn lære om andre kulturer? I Undervisningsministeriets officielle krav fremgår det at: Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant. (Kilde: Fælles Mål II, Undervisningsministeriet, 2009) Ifølge Skolestyrelsens hjemmeside er baggrunden og indholdet for interkulturel undervisning følgende: Kulturel bevidsthed og forståelse er nødvendig for alle børn og unge i den danske folkeskole uanset etnisk baggrund. Alle elever skal lære andre sprog end modersmålet og forstå værdier og normer i andre samfund for at kunne begå sig i globaliseringens tidsalder. Det er folkeskolens opgave at give eleverne både sproglige og interkulturelle redskaber og kvalifikationer. Interkulturel undervisning kræver en grundlæggende erkendelse af, at kulturer bliver skabt af bestemte samfundsmæssige og sociale sammenhænge. At alt er relativt. Salaam ønsker at være med til at udvikle internationaliseringsarbejdet, så det i høj grad også omfatter 3. og 4. verdenslande. Andreas Bro 3

4 Første del til læreren Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er skrevet som inspiration til arbejdet med kortfilmen Kivumvu Basket Boy. Materialet er målrettet mellemtrinnet, men kan også sagtens bredes ud til indskolingens ældste trin og overbygningens yngste. Første del af materialet er henvendt til læreren og anden del af materialet er elevopgaver. Materialet er opbygget på en måde, så det er muligt at arbejde med alle temaafsnit i materialet i et tværfagligt forløb eller at plukke relevante temaer og opgaveforslag ud. I materialet findes både fælles øvelser, gruppeopgaver og selvstændige elevopgaver. Det er en fordel, at læreren indleder filmanalysearbejdet med fælles øvelser, så eleverne er på rette vej, inden de kastes ud i de selvstændige opgaver. God fornøjelse! Fælles mål Kivumvu Basket Boy er oplagt at arbejde med i fagene dansk, natur/teknik, billedkunst og i tværfaglige sammenhænge, hvor globale problemstillinger og interkulturelle kompetencer er i fokus. I dansk indgår arbejdet med film som en del af det udvidede tekstbegreb, hvor arbejdet med filmgenrer, dramaturgi, persontegning, filmens virkemidler og fortællemåder vil være naturligt. Hertil kommer sammenligning med andre teksttyper, tolkning og perspektivering. mennesker har forskellige steder på jorden, sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele. I billedkunst er filmmediet et godt udgangspunkt for samtale om billeder, at iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder, og at arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i som beskrevet i slutmål for faget billedkunst. I natur/teknik kan arbejdet med film relateres til trinmål som at sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, 4

5 Første del til læreren filmens handling Kivumvu Basket Boy er på én gang en finurlig, sjov og dramatisk kortfilm fra Burundi. Den handler om en 10-årig dreng, som tit bliver drillet med sit navn, Kivumvu, der betyder kurv på sproget kirundi. Han undrer sig over, hvor hans navn stammer fra, men lige præcis dét kan hans bedstemor fortælle en forunderlig historie om. I et flashback oplever vi den dag, Kivumvu bliver født. Hans forældre kan ikke betale den dyre regning til hospitalet for fødslen, og en af hans fars kolleger giver ham en idé til en løsning: Tag en tom madkurv med ind på hospitalet næste gang, du er på besøg og smugl barnet ud i den. Men så nemt går det ikke for den nye familie, der bliver arresteret på vej ud af hospitalet. Alt er dog ikke tabt, for bare to uger senere deklarerer Burundis præsident, at alle fødsler fremover skal være gratis. Filmen tegner et levende og humoristisk portræt af et fattigt miljø i Burundi en miljøbeskrivelse, der kan være indgang til diskussion om både den politiske situation og levevilkårene i landet. Kivumvu Basket Boy er en kortfilm, der på mange måder inddrager os i helt fremmede omgivelser, men også dvæler ved den nysgerrighed, vi alle kan genkende: Hvor kommer jeg fra? Hvad er min baggrund? Persongalleri: Kivumvu er filmens hovedperson. Han er en 10-årig dreng, der bor i et slumområde i Burundi. Til slut i filmen hører vi om hans fremtidsdrømme: Han vil gerne være præsident og gøre landet til et bedre sted at leve han vil forvandle geværer til guitarer og fængsler til hospitaler! Filmen handler om, hvordan han får sit navn, der betyder kurv. Kivumvus far er hovedpersonen i filmens flash back den historie bedstemoren fortæller om, da Kivumvu blev født. Faren er en fattig cykelsmed så fattig, at han ikke har råd til at betale hospitalsregningen, da hans kone skal have kejsersnit. Han føler sig magtesløs og er bitter på landets velhavende folk, som han mener, er rige på bekostning af folk som ham og hans familie. Vi oplever faren, som et hårdtarbejdende menneske med moral og retfærdighedssans, der bliver tvunget ud i at begå en ulovlighed, simpelthen fordi han ikke kan se anden vej ud af sin knibe. Kivumvus bedstemor er en central biperson, idet hun fortæller historien, der udgør en meget stor del af filmen. Hun er også central, fordi hun tydeligvis betyder noget for Kivumvu og inspirerer ham til at ville gøre noget godt for sit land og være stolt af sin herkomst. Kivumvus mor er en biperson i filmen. Hendes primære fokus er det lille spædbarn (Kivumvu), som hun selvfølgelig gør alt for at passe på. Hun bekymrer sig mindre om økonomien end faren. En gruppe bipersoner er farens kolleger, hvor særligt den høje mand, der giver faren råd, spiller en rolle. Det er nemlig hans idé, at faren skal smugle Kivumvu ud fra hospitalet, så han har stor betydning for filmens handling og dramaets fremdrift. Baggrund: Om filmen Kivumvu basket boy Kivumvu Basket Boy er produceret af Burundi Film Center, som er et medie-udviklingsprojekt med fokus på årige potentielle filmskabere i Burundi. Kivumvu Basket Boy er instrueret af Pacifique Nzitonda. Filmene handler om temaer som kærlighed, AIDS, fattigdom, flygtninge, tilgivelse, store drømme og endnu større forhindringer. Hen over sommeren 2007 blev en gruppe unge, heriblandt Kivumvus instruktør Pacifique, undervist af en række professionelle, internationale filmskabere. Det kom der fem kortfilm ud af. Det centrale fokus i arbejdet med de fem film var at overføre de unges egne historier til lærredet. 5

6 Første del til læreren Lærervejledning til filmanalyseopgaverne A, B, C og D Karakteristik af filmens handling og form Kivumvu - Basket Boy er en professionelt fortalt film, der arbejder med et audiovisuelt udtryk på højt niveau. Filmskaberne holder sig ikke tilbage for at lege med skæve vinkler. Fx i scenen, hvor Kivumvus far og kolleger reparerer cykler. Filmen kaster sig gerne ud i en dynamisk variation af billedbeskæringer fra ultra-nære billeder til store totalbilleder. Lydsiden understøtter konsekvent billedsiden. Indledning dokumentarpræget fodboldkamp Kivumvu Basket Boy er en rammefortælling: I starten og slutningen af filmen befinder vi os i en nutid, hvor Kivumvu er 10 år. Filmen starter med et etablerende totalbillede af nogle drenge, der spiller fodbold. Det håndholdte kamera, der befinder sig i børne- og boldhøjde, til tider helt inde mellem benene på drengene, skaber en dynamisk, levende, dokumentaristisk oplevelse af scenen. Lydsiden underbygger stemningen på billedsiden med heppende tilskuere og begejstrede børnestemmer. Aftenscenen på stranden tid til refleksion Kivumvus hold taber, og han bliver drillet med sit navn. Om aftenen sidder han på stranden ved søbredden med sin bedstemor. Nu er stemningen ganske anderledes rolig og eftertænksom, og det understreges i billeder og lyd. Det er både bogstaveligt og følelsesmæssigt den blå time: Dagslyset under den livlige, næsten kaotiske fodboldkamp er erstattet af dybblåt tusmørke. På lydsiden er børnenes begejstrede stemmer afløst af melodisk guitarspil og Kivumvus spinkle fløjten. I kontrast til synet af den store flok aktive børn under kampen, ser vi nu en øde strand, hvor de to eneste personer Kivumvu og bedstemoren sidder helt stille. Det er tid til refleksion. Flashback Kivumvus mor skal føde Da Kivumvu spørger til sit navn, starter et flashback bedstemorens historie om, da Kivumvu kom til verden, og hvordan han fik sit navn. Nu ændrer guitarspillet sig til en veloplagt, listig rytme, der akkompagnerer en række indstillinger, hvor vi ser cykelsmedene arbejde koncentreret. Herefter ser vi Kivumvus mor få veer og faren trække hende af sted på cyklens bagagebærer til hospitalet. Omgivelserne og det faktum, at den fødende kvinde trækkes på cykel, afspejler fattigdom og armod men tristheden opvejes til dels af det behageligt varme lys og de varme farver på billedsiden samt den optimistiske musik på lydsiden. På hospitalet dramaet intensiveres I de følgende scener hvor Kivumvus far er fortvivlet over den dyre fødsel og planlægger at smugle spædbarnet ud i en kurv er kameraet (i modsætning til tidligere i filmen) på stativ og roligt. I denne del af filmen er historien og personernes psykologi i centrum, og vi ser dem ofte i nærbilleder eller halvnære billeder, hvilket giver god mulighed for at aflæse deres følelser. At Kivumvu er filmens hovedperson understreges i en kameraindstilling inde på hospitalet; da lille Kivumvu lægges ned i kurven, ser vi kurvens låg blive lagt på indefra kurven. Det er såkaldt subjektivt kamera, hvor vi (kameralinsen) ser gennem hovedpersonens øjne. Det er en kameraindstilling, som øger identifikationen med hovedpersonen. Klimaks Kivumvu kidnappes Nu starter en pulserende rytme på lydsiden, som den nervøst bankende puls man kan høre for sit indre øre i en presset situation. Kameraet er placeret uden for hospitalportens tremmer, og vi ser gennem tremmerne, hvordan Kivumvus far nærmer sig friheden først er han ude af fokus, men han bliver stadig mere tydelig og i fokus, jo nærmere han kommer målet: Befrielsen fra den økonomiske byrde. Men i samme sekund bliver han taget af vagten, og kameraet tilter, så linjerne i billedet bliver kælkede (dvs. skrå, ude af balance). Den disharmoniske billedekomposition og de sejlende kamerabevægelser afspejler og understreger det ulykkelige og kaotiske i situationen. Scenen slutter med braget af porten, der smækker lige i ansigtet på os i et nærbillede. Her bliver der sat et tydeligt punktum for farens hemmelige plan og for bedstemorens historie både på billede- og lydsiden. Afslutning roligt efterspil på stranden Filmen afrundes på stranden med tusmørke, roligt guitarspil, refleksion og fremtidsdrømme med et håb for fremtiden og en tro på, at den kommende generation vil arbejde for at gøre Burundi til et bedre sted at leve. 6

7 Første del til læreren Lærervejledning til perspektiverende opgaver E og F Baggrund: Om Burundi Kivumvu Basket Boy foregår i det centralafrikanske land Burundi. Med sine km 2 er Burundi et af Afrikas mindste lande og samtidig et af Afrikas fattigste og tættest befolkede områder. Her bor 6,4 mio. mennesker, dvs. knap 230 indbyggere pr. km 2. Til sammenligning er Danmarks areal km 2, og her bor godt 5,4 mio. mennesker dvs. at befolkningstætheden er godt 126 indbyggere pr. km 2. Gennem de seneste 500 år har der været mange etniske og økonomiske konflikter i Burundi flere af dem så omfattende og voldsomme, at der er tale om decideret folkemord. En stor del af konflikterne har udspillet sig mellem de to befolkningsgrupper hutu erne og tutsi erne. Men også europæiske lande som Tyskland og Belgien har spillet en rolle i forhold til de interne magtkampe i Burundi, bl.a. ved at støtte tutsi ernes dominans over hutu erne. Burundis økonomi er dårlig af en række forskellige årsager, bl.a. landets geografiske placering (langt fra havet og dermed fra handelsveje), et dårligt fungerende juridisk system, borgerkrige, mangel på uddannelsesmuligheder og en stor udbredelse af HIV/AIDS. Cirka 80 % af Burundis befolkning lever i fattigdom og ifølge World Food Programme lider cirka 57 % af børn under 5 år af fejlernæring. Burundis største industri er landbrug, og de år, hvor høsten fx af klimamæssige årsager slår fejl, bliver landet hårdt ramt. Burundi er i høj grad afhængig af ulandshjælp. Burundi består primært af tempererede højsletter og mindre højderygge. Landet ligger ud til de to store ferskvandssøer Tanganyika og Victoria. I filmen ser vi Kivumvu og hans bedstemor sidde ved søbredden af Tanganyika og tale om søen. Den er, som bedstemoren siger, den næstdybeste sø i verden kun overgået af Baikal-søen i Sibirien. Tanganyika-søen er 673 km lang og i gennemsnit 50 km bred, og vandet fra søen løber gennem Congo-floden ud i Atlanterhavet. Søen er livsvigtig for de cirka 10 mio. mennesker, der lever ved dens bredder. Fiskene i søen er en central proteinkilde for over 1 mio. mennesker. I Kivumvu Basket Boy hører vi lidt om Burundis sundhedssystem. Da Kivumvus mor skal føde ham, opstår der komplikationer, så hun har brug for at føde med kejsersnit. Men det er meget dyrere end en almindelig fødsel, så familien har ikke råd. Til slut i filmen hører vi, at loven er ændret, så det nu er blevet gratis at føde. Burundis sundhedssystem har dog stadig meget tilbage at ønske. I 2002 var der kun 3 læger pr indbyggere, og den gennemsnitlige levealder i Burundi var i 2005 kun godt 48 år. Til sammenligning er gennemsnitslevealderen i Danmark i dag 75 år for mænd og 79 år for kvinder. Hvad er fattigdom? Fattigdom er sult, boligmangel eller at være syg og ikke have råd til at gå til lægen. Fattigdom er at leve fra dag til dag uden at vide, hvordan der kommer mad på bordet i morgen. Fattigdom er mangel på muligheder. Fattigdom er magtesløshed og mangel på frihed. Relativ fattigdom: Nogle mennesker i Danmark er fattige, selvom de sammenlignet med mennesker i afrikanske lande har masser af penge. Det kaldes relativ fattigdom, fordi det er forskelligt, hvad det koster at leve i et henholdsvis rigt og fattigt land. Absolut fattigdom: Hvis du lever for under 1 dollar om dagen (ca. 6 kroner) er du absolut og uden diskussion fattig. Dette kaldes absolut fattigdom. Mere end en milliard mennesker er fattige efter denne definition det er faktisk hvert femte menneske på jorden. Fattigdom er især udbredt i Afrika syd for Sahara, Syd- og Østasien, Latinamerika og Mellemøsten. Fattigdom er arveligt. Det vil sige, at langt de fleste fattige på jorden er født ind i fattigdom, og sandsynligheden for, at de nogensinde slipper ud af den onde cirkel, er meget lille. Fattigdom resulterer i mange problemer. Som fattig lider man oftere af sult og fejlernæring, fattige børn kommer sjældent i skole, men må i stedet arbejde, ofte under hårde vilkår. Fattige kvinder og børn er ofte ofre for trafficking og seksuel udnyttelse, fordi fattigdommen kan tvinge dem ud i prostitution og tvangsarbejde. Fattige har sjældent indflydelse og mulighed for at gøre deres stemme gældende. Deres rettigheder respekteres ikke i samme grad som rige menneskers. For eksempel fik fattige kasteløse i Indien ikke kompensation af regeringen efter tsunamien i 2004, og i Cambodja oplever fattige bønder, at deres jord bliver konfiskeret af rige plantageejere, uden at politiet eller politikerne gør noget. Fattige er tvunget til at bo i slum eller områder, der er farlige. For eksempel bor fattige i Bangladesh i områder, der igen og igen bliver ramt af oversvømmelser, men de har ikke mulighed for at flytte til et bedre område, fordi de ingen penge har.» 7

8 Første del til læreren... fortsat Fattigdom resulterer også i, at miljøet skades i jagten på hurtige penge der er ikke overskud til at lade skoven stå eller fjerne affald på en ansvarlig måde, når man skal skaffe mad på bordet til sin familie. Ulandsbistand handler bl.a. om at komme fattigdommen og dens følgevirkninger til livs. Uddannelse og hjælp til selvhjælp er nogle af måderne, udviklingsorganisationer får folk ud af fattigdom på. Desuden er mikrolån til fx kvinder en meget effektiv måde at bekæmpe fattigdom på. Kilde: Folkekirkens Nødhjælp Fakta om fattigdom i Afrika Afrika er verdens fattigste kontinent næsten halvdelen af befolkningen lever for under 1 dollar om dagen. Det betyder, at specielt unge mennesker ikke har fremtidsmuligheder, og fattigdom er derfor den vigtigste årsag til migration (bevægelse, flytning) til mere industrialiserede afrikanske lande som Nigeria og Sydafrika og til Europa. De fleste afrikanske økonomier vokser meget langsomt, og billedligt talt kan man sige, at Afrikas økonomi cykler, mens Europas kører i racerbil. Hvorfor de fattige lande er fattige, er der mange forklaringer på. Årsagerne skal søges i både naturmæssige forudsætninger, internationale påvirkninger fra kolonitiden og fødevare- og klimakriser i dag samt interne forudsætninger i det enkelte land. Sammenlagt har alle landene i Afrika syd for Sahara et bruttonationalprodukt, der kun er dobbelt så stort som Danmarks, og næsten halvdelen af denne indkomst kommer fra de to relativt stærke økonomier i Sydafrika og Nigeria. I resten af Afrika syd for Sahara forventes fattigdommen målt på antal mennesker, der lever i ekstrem fattigdom (dvs. for under 1 dollar om dagen) at stige fra 227 millioner i 1990 til 340 millioner i Det skyldes primært en stor befolkningstilvækst. Man forventer således, at hele verdens befolkning vil stige fra 6 milliarder i 1999 til 7 milliarder i 2012, og at næsten hele befolkningstilvæksten vil ske i de mindre udviklede lande. Sammen med klimaændringer betyder det stigende befolkningstal et øget pres på Afrikas landbrugsjord, der bliver mindre frugtbar og samtidig skal forsørge flere mennesker. Samtidig er fødevarepriserne de seneste år røget i vejret, og antallet af fattige er dermed steget markant. Kilde: Fjerne naboer et undervisningssite produceret af SPOR Media, Det Danske Filminstitut og Danida 8

9 anden del til eleverne Filmanalyseopgaver A, B, C og D OPGAVE A Rammefortælling og flashback Gruppeopgaver 1. Tal om, hvornår handlingen i filmen foregår. Foregår hele handlingen i nutiden, eller er der også noget, der foregår på et andet tidspunkt? 2. Hvad foregår nu, og hvad foregår på et andet tidspunkt? 3. Hvordan ved vi, at noget af handlingen foregår på et andet tidspunkt? Fællesopgave Tegn en linje på tavlen og marker højdepunkter i filmens handling på linjen. Tal om filmens dramaturgi brugen af rammefortælling, flashback og opbygningen til klimakset (da faren prøver at smugle Kivumvu ud af hospitalet). I kan også vælge at analysere fortælleforløbet i filmen ved hjælp af Berettermodellen. (Læs mere om Berettermodellen på Det Danske Filminstituts hjemmeside se links s.14). OPGAVE B Filmens personer Fællesopgave 1. Diskuter, hvem der er filmens hovedperson: Kivumvu eller hans far? Hvorfor? 2. Forestil jer, at filmen foregik i Danmark, men med samme persongalleri. Hvordan ville historien så forløbe? Ville der overhovedet være et drama? Diskuter, hvor i historien der kunne opstå en konflikt eller være drama, hvis fortællingen foregik i Danmark. 9

10 anden del til eleverne OPGAVE C Filmens virkemidler Fællesopgave Gense den indledende scene, hvor drengene spiller fodbold. 1. hvad ser og hører vi? 2. Sæt ord på de filmiske virkemidler: Kamerabevægelser, billedbeskæring, kameravinkler, klipning, lys, farver, lydside. 3. hvilken stemning og følelse skaber de filmiske virkemidler? Hvad betyder de for vores oplevelse af scenen? Gense herefter den efterfølgende scene, hvor Kivumvu og hans bedstemor sidder om aftenen på stranden. 1. hvad ser og hører vi? 2. Sæt ord på de filmiske virkemidler: Kamerabevægelser, billedbeskæring, kameravinkler, klipning, lys, farver, lydside. 3. hvilken stemning og følelse skaber de filmiske virkemidler? Hvad betyder de for vores oplevelse af scenen? Sammenlign de to scener. 1. hvordan bruges de filmiske virkemidler, og hvorfor er der så stor forskel på stemningen i de to scener? Gruppeopgaver Del klassen op i tre grupper: scenografer, der skal lægge mærke til omgivelser, farver og lys. lydmænd, der skal lægge mærke til filmens lydside. Fotografer, der skal lægge mærke til billedbeskæring, billedkomposition og kamerabevægelser. Gense filmen eller en anden enkelt scene. (Til læreren: Se lærervejledningen.) Sæt ord på de filmiske virkemidler inden for hver jeres område. 1. hvad ser og hører vi, og hvordan ændrer det sig undervejs? 2. hvilken stemning og følelse skaber de filmiske virkemidler? 3. hvad fortæller de filmiske virkemidler om, hvordan personerne har det? 4. synes I, at de filmiske virkemidler passer til handlingen? OPGAVE D Skriv en filmanmeldelse Fællesopgave Tal først om, hvad en filmanmeldelse er og tag fx udgangspunkt i følgende punkter: 1. hvilken genre tilhører filmen? 2. hvad er filmens titel? 3. Skriv et kort resume af filmen med dine egne ord 4. hvem er instruktør, og hvad hedder de vigtigste skuespillere og hvem spiller de i filmen? - Beskriv hovedpersonen og de vigtigste bipersoner 5. hvilken udvikling sker der med personerne i løbet af filmen? 6. hvor foregår handlingen? Beskriv de to vigtigste steder for handlingen? 7. Filmens temaer. Hvad handler filmen om på et overordnet plan, og hvad er filmens budskab om dette? (Kærlighed, fællesskab, barn-forældre forhold, identitet, bryde et dårligt mønster, manglende gode vilkår, uddannelse, fattigdom?) 8. hvad synes du selv om filmen? Begrund dit svar. 9. Fortolkning/perspektivering? - Hvilke tanker sætter filmen i gang? Har du læst eller set en lignende historie før? 10. hvor mange stjerner/ filmruller/ andre symboler vil du give filmen ud af 5 mulige? Individuel opgave Skriv en anmeldelse af Kivumvu Basket Boy. Længde: Cirka 1 A4-side. Gruppeopgave Gå i grupper à tre personer. Læs hinandens anmeldelser og giv hinanden kritik: Forestil dig, at du ikke har set filmen. Forstår du handlingsresumeet? Får du en fornemmelse af hvordan filmens stil, genre, humor osv. er? Forstår du, hvilke grunde der er til, at anmelderen kan lide /ikke lide filmen? Individuel opgave Omskriv jeres anmeldelser ud fra den respons I fik i gruppen, så handlingsresumé og anmelderens meninger står klarere. Fællesopgave Hæng anmeldelserne op, så alle i klassen kan læse hinandens tekster. 10

11 anden del til eleverne Perspektiverende opgaver E og F OPGAVE E Baggrund: Om Burundi Fællesopgave 1. Læreren giver en kort indføring til livet i Burundi ud fra lærervejledningens centrale tal og forhold (fx levealder og indbyggere pr. km 2 ). Læreren sammenligner forholdene i Burundi med Danmarks. 2. tal om, hvorfor det står til, som det gør i Burundi? Hvad kan landet selv gøre, og hvad kan andre lande gøre for at forbedre situationen i Burundi? Hvad gør nødhjælpsorganisationer? Gruppeopgave 1. Find oplysninger om Burundi og om de to store søer tanganyika og Victoria. 2. Find billeder, skriv fakta tekst og præsenter det på en poster eller som powerpoint. (I kan vælge at lægge en dansk, historisk eller naturfaglig vinkel på opgaverne.) 3. tal med eleverne om, hvordan en dagligdag i Burundi kan se ud for et barn på deres egen alder? Og hvad børnene mon kan have brug for af hjælp udefra, indtil de kan klare sig selv. (Typer af nødhjælp). 11

12 anden del til eleverne OPGAVE F Hvad er fattigdom? Fællesopgave 1. Find eksempler på fattigdom i filmen Kivumvu Basket Boy. Hvordan kan vi se, at personerne er fattige? Hvilke konsekvenser har fattigdommen for dem? Hvad kan de reelt gøre for at ændre situationen, så de bliver mindre fattige? 2. hvor er der fattige i Danmark, og hvilken (relativ) fattigdom lever de i? Hvilke konsekvenser har det for børnene? (Fritidsliv, legetøj, status i klassen, forældreforhold etc.) Gruppeopgave Udvælg et andet land i Afrika (fx et naboland til Burundi) og præsenter billeder og centrale fakta på posters eller som powerpoint. Fokuser på noget særligt (barndomsliv, historie, naturen, fattigdom, rigdom, hjælpearbejde, billedkunst, musik, teater, religion eller anden særlig kultur.) Individuel opgave Skriv en tekst om fattigdom. Vælg mellem: - et digt inspireret af filmen Kivumvu Basket Boy - en stil/tekst, hvor temaet fattigdom beskrives - et rejsebrev hjem til familie eller venner fra et fattigt sted, som du selv har oplevet eller forestiller dig at opleve. 12

13 Filmmediet som øjenåbner og skaber af identifikation Film fra andre kulturer og kulturmødefilm kan være det værktøj, som lærere og elever kan gribe til i en travl skolehverdag, når den internationale dimension i en interkulturel undervisning skal i spil. Films stærkeste effekt på modtageren er identifikationsmuligheden. Filmmediet kan påvirke og åbne den enkelte elevs sanser, fantasi, følelser og empati og nedbryde stereotyper og nuancere holdninger. Eleverne identificerer sig med filmens hovedpersons liv og vilkår i en fremmed kultur. Filmoplevelsen får eleverne til at glemme sig selv for en stund, mens de lever med og virtuelt oplever at være til stede i en filmpersons liv på godt og ondt. Denne kulturoplevelse sker, uden at man nødvendigvis dømmer kulturen ud fra en dansk kontekst. Man går ind på filmens egne præmisser og spiller med. Salaam har film til alle klassetrin fra klasse og ungdomsuddannelserne, oftest med en ung person i hovedrollen, der møder samme type problemer som de unge flerkulturelle og danske elever gør. Koblingen mellem film og dialog til Salaams arrangementer er, at oplægsholderen bliver synonym med filmens hovedperson, der træder ud af lærredet og fremstår som en virkelig person, eleverne kan møde, forholde sig til, udspørge og tale med. Salaam Filmfestivals arrangementer tager et par timer, og man kan nå at komme langt omkring i verden på den tid. Det samme gælder i klasseværelset. Salaam Film & Dialog 2011 Hvis filmen repræsenterer de flerkulturelle elevers baggrund i klassen, kan analysen af filmen inddrage deres helt unikke resurser og viden om den kultur, vi møder i filmen. Samtalen om og analysen af filmen vil naturligt søge at inddrage landets kultur, religion, sædvaner, skikke og livsvilkår, som disse elever ofte har gode forudsætninger for at diskutere og har særlig viden om. 13

14 links Undervisningsmateriale om at skrive filmanmeldelse: Læs mere om Burundi på: Læs om Burundi Film Center, der står bag produktionen af Kivumvu Basket Boy: Undervisningssitet Fjerne naboer præsenterer fakta, film fra 3. verdenslande og undervisningsmateriale produceret af SPOR Media, Det Danske Filminstitut og Danida: Læs mere om filmanalyse på DR s hjemmeside: Og på Det Danske Filminstituts hjemmeside. I undervisningsmaterialet Den gode historie på film kan man bl.a. læse om Berettermodellen: Find fakta om film og skriv dine egne filmanmeldelser på den danske filmdatabase Scope: Eller den amerikanske Internet Movie Data Base: 14