23. oktober årgang Dansk Psykolog Forening. Det fattige barn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "23. oktober 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening. Det fattige barn"

Transkript

1 oktober årgang Dansk Psykolog Forening Det fattige barn Det har konsekvenser ikke at have råd til at gå til sport og ikke være i besiddelse af en mobiltelefon, der ligner de andre børns. Side 3

2 Leder Det bliver mellem os EPJ, de elektroniske patientjournaler, vinder indpas stadig flere steder. På mange måder et afgjort gode. Regeringen har et glimrende slogan for vores sundhedssystem. Det skal være sammenhængende, så alle involverede behandlere har al den information, der er tilstrækkelig for netop at være professionel og dermed kunne yde den bedste service. Men hvordan forholder det sig med håndteringen af EPJ, og hvordan går det fortroligheden? Har jeg haft en samtale med en familie, et barn eller en indlagt på en hospitalsafdeling, skal jeg jo i henhold til lovgivningen notere alt, hvad der er relevant for behandlingen. Det skal være skrevet, så klienten kan forstå det, og så en anden fagperson kan overtage mit arbejde. Men ved vores klienter det? Afspejler den situation, hvor jeg kommer under vejr med ofte meget intime forhold i en samtales forløb, den situation, at patientjournalen skal være tilgængelig for andre end mig og min klient? Næppe. Hvis alle mulige faggrupper kan læse i min journal, så har jeg et etisk problem, medmindre jeg informerer min klient om, at alt, hvad der bliver sagt, vil blive noteret og indført i en elektronisk journal, som andre end han og jeg har adgang til. Jeg skal også informere om, at andre faggrupper skal kunne læse, hvad han under af og til stærke kvaler har fortalt mig. Næste hurdle: Hvordan vil min journal mon blive læst, forstået og brugt af en ikkepsykolog? Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor mange misforståelser der kan opstå, hvis en ikke-kompetent fagperson læser en anden fagpersons optegnelser. De helt grundlæggende forudsætninger for overhovedet at kunne udføre psykologarbejde kommer under pres med EPJ. Sandsynligheden for, at jeg som psykolog ikke får klientens sande udsagn, er nærliggende. Man kan næsten ikke ane enden på dette. Jeg skal være professionel, løse de opgaver, der bliver forelagt mig, men samtidig medvirke til ikke at kunne løse dem, fordi tavsheden, fortroligheden og diskretionen er gået til grunde. Det er således i sandhed et dilemma, at vi på den ene side må anerkende behovet for et sammenhængende sundhedssystem, sådan som det befordres af EPJ, men på den anden side må konstatere, at EPJ truer med at underminere netop det sundhedssystem, man så voldsomt efterspørger. Meget kunne dog løses, hvis vi skubbede væsentlig mere etik ind i vores praktiske hverdag. Har systemet brug for yderligere information, ja så spørg! Faggrupper imellem stil de rigtige spørgsmål, og vi kan så drøfte med vores klienter, hvilke oplysninger vi kan levere. En sådan tænkning er helt konsekvent her, men den passer selvfølgelig dårligt med et effektivt EPJ-system, hvor overflødige mellemregninger er for omkostningskrævende. Vores opgave bliver derfor at skabe ikke blot forståelse for dilemmaet, men også konkret handling. Der er noget magi over EPJ enkelt, let, præcist og klart leveres noget. Men dette noget kan altså meget vel vise sig at være en systemkrænkelse, der gør det umuligt for systemet at løse sine opgaver. En sådan udfordring kan vi ikke finde en løsning på fra den ene dag til den anden. Vi skal efterforske meget mere på dette område. Og vi skal holde fast i, at akkurat som håndværkeren har sine redskaber, har vi også vores. EPJ åbner perspektivrige muligheder, men gør ikke fx lægen, sygeplejersken, fysioterapeuten eller radiografen til psykolog. Vi skylder både faglighed og klienter at bære fortroligheden med over i det sammenhængende system. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Alle fotos: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 21 2/11 20/ /11 4/ /11 18/12

3 Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber, deres udviklingsmuligheder og trivsel. Fattig? Af Line Johansen og Zenia Ebbesen Børnefattigdom som socialt problem er psykologisk set uudforsket herhjemme. Som psykologer står vi derfor over for en særlig udfordring, når vi i vores arbejde møder fattige børn. Der er brug for et psykologisk bidrag til at forstå de vanskeligheder, som kan være forbundet med en opvækst i økonomisk knaphed. Har det konsekvenser ikke at være i besiddelse af en ny mobiltelefon, der ligner de andre børns? Hvilken betydning kan en begrænset økonomi have for børns livssituation? Svarene på den type spørgsmål indskriver sig i en ideologisk diskussion om forbrug og rører samtidig ved et samfundsmæssigt tabuiseret emne: børnefattigdom. Emnet fattigdom har på det seneste haft bred mediemæssig, politisk og folkelig bevågenhed, blandt andet på grund af finanskrisen. Interessen skyldes desuden udgivelsen af en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009), der konkluderer, at fattigdom udgør et stigende samfundsproblem. Ifølge rapporten viser fattigdommen sig fx ved, at der er børn i Danmark, som ikke har mulighed for at deltage i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter eller har adgang til materielle goder på lige fod med andre børn. Fattigdomsdiskussionen har dog især været præget af stor uenighed om, hvad fattigdom er, hvem der bør betegnes som fattige, og om Danmark overhovedet har et reelt fattigdomsproblem. Diskussionen tager ofte afsæt i en skelnen mellem to forskellige betydninger af fattigdom, henholdsvis fattigdom som et absolut eller et relativt fænomen. Det absolutte fattigdomsbegreb bygger på forestillingen om et minimum af ressourcer i forhold til fysisk overlevelse, mens det relative fattigdomsbegreb inkluderer sociale og kulturelle aspekter ved fattigdommen. Man regnes her for fattig, hvis man er afskåret fra det, som kan karakteriseres som almindeligt forbrug, og fra at deltage i samfundet. Den danske regering argumenterer for, at der ikke findes fattigdom i Danmark, og mener derfor, at der ikke er brug for en officiel fattigdomsgrænse, hvilket beror på en absolut fattigdomsforståelse. Regeringens fattigdomsforståelse har været mødt af hård kritik fra forskningsinstitutioner og interesseorganisationer (CASA, Red Barnet m.fl.), der argumenterer for, at Danmark officielt bør operere med et relativt fattigdomsbegreb. I tråd med dette argument mener vi, at det er meningsløst at diskutere fattigdomsspørgsmålet i en dansk kontekst ud fra absolutte mål, da absolut fattigdom kun forekommer i begrænset omfang i Danmark. Danmark bør efter vores opfattelse have en officiel fattigdomsgrænse, der kan fungere som et fælles udgangspunkt for bekæmpelse af fattigdom. Den nuværende uklarhed om begrebsdefinitioner og målemetoder kan føre til, at de sociale og psykologiske følger af børnefattigdom ikke diskuteres eller tildeles nogen nævneværdig opmærksomhed, hvilket risikerer at medføre handlingslammelse. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om fattigdom er et politisk tabuiseret emne, måske fordi det udfordrer en fremherskende diskurs om lighed i det danske samfund? Under alle omstændigheder tyder noget på en politisk uvilje til at diskutere fattigdomsspørgsmålet. Der er derfor brug for en ens forståelse af begrebet fattigdom, således at det skal kunne rumme hele samspillet af økonomiske, sociale og kulturelle aspekter. Samtidig skal fattigdomsbegrebet være let at anvende i praksis. Men hvordan kan vi forstå konsekvenserne af børnefattig- Psykolog nyt

4 dom i Danmark ud fra et psykologisk perspektiv? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet i vores speciale (Ebbesen & Johansen 2009), hvor vi søger svar på, hvilken betydning økonomisk knaphed kan have for børns individualisering, deres sociale deltagelse og deres selvforståelse. At være social om det materielle Den eksisterende forskning i børnefattigdom i en dansk kontekst er primært deskriptiv og består af få kvantitative (Deding og Gerstoft 2009, Hussain 2003 og 2004) og kvalitative (Sloth 2004, Hammer-Helmich & Sørensen 2005, Espersen 2006) undersøgelser. Det er dog stadig muligt med udgangspunkt i disse at belyse de konsekvenser, en opvækst i økonomisk knaphed kan have for børnenes oplevelse af deres hverdag. Med afsæt heri vil vi argumentere for, at de materielle forbrugsmuligheder kan blive afgørende for børnenes muligheder for kompetenceudvikling og social deltagelse på tværs af arenaer som hjem, skole, fritid og jævnaldrende. Børnene skal kunne skelne mellem de værdier, der gælder hjemme, og dem, der findes i skolen Materielle forbrugsmuligheder spiller en rolle for børnenes muligheder for social deltagelse blandt jævnaldrende. Børnene i disse undersøgelser beskriver, at det er vigtigt at have ting som mobiltelefoner, tøj og legetøj, hvis de vil være med i børnegruppen. Flere fortæller, hvordan de føler sig fremmede eller ignorerede, når de ikke kan deltage i snakken med de andre. De er i høj grad bevidste om, hvem der har hvilke ting børnene bedømmer sig selv og hinanden ud fra klare vurderingsdimensioner, hvor det materielle forbrug er centralt. Ud fra Bourdieus (2007) terminologi kan det materielle forbrug forstås som den symbolske kapital i børnegruppen. Social forhandling om positionering blandt kammeraterne bliver således i høj grad påvirket af, om børnene er i besid- modelfotos: bam/scanpix 4 Psykolog nyt

5 delse af disse særlige ting, hvad der kan betyde, at børnene får tildelt en perifer position i børnegruppen. Der ses i de empiriske undersøgelser tegn på, at nogle af børnene i en tidlig alder er udsat for social marginalisering, og det har konsekvenser for deres muligheder for kompetenceudvikling i barndommen og dermed livschancerne i voksenalderen. Ifølge Corsaro (2002) præsenterer jævnaldrendearenaen andre muligheder for kompetenceudvikling, end både hjemmet og skolen kan tilbyde, hvorfor det er afgørende for børn at blive inkluderet i børnegruppen. Børnenes samvær med jævnaldrende kan på baggrund af deres økonomiske forudsætninger blive præget af manglende jævnbyrdighed: For det første fortæller børnene, at de bliver venner med børn, som ligner dem selv nogle gange, fordi de ikke har andre muligheder. Børnene deler altså socioøkonomiske livsomstændigheder. Men hvis deres venner ligeledes er ressourcesvage, hvilken betydning har det så for børnenes kompetenceudvikling? For det andet ses der tegn på, at børnene aktivt adskiller hjemme- og jævnaldrendearenaen, idet de forsøger at undgå at tage andre børn med hjem. Dels fordi der typisk er ringe plads og de ikke har eget værelse, dels fordi der ikke er de samme muligheder for leg og samvær hjemme hos dem, da familierne ofte ikke har råd til at anskaffe computere eller Play Station. Familiens økonomiske forhold bliver således afgørende for børnenes sociale deltagelsesmuligheder i hjemmet. At børnene bestræber sig på ikke at integrere hjemmearenaen med jævnaldrendearenaen, kan få følger, da netop de jævnaldrende har stor betydning for børnenes deltagelse på tværs af arenaer, herunder hvilket udbytte børnene kan få på skolearenaen. Da fattigdom ikke kun indebærer begrænsede økonomiske ressourcer, men ofte også færre sociale og kulturelle ressourcer, kan der være stor forskel på, hvilke krav og forventninger børnene mødes af hjemme og i skolen. Børnene skal derfor kunne skelne mellem de værdier, ressourcer og adfærdsforventninger, der gælder hjemme, og dem, der findes i skolen. På den baggrund skal de kunne opbygge og anvende deres kompetencer, så de kan indgå i forskellige sociale kontekster. De jævnaldrende kan her i særlig grad være med til at støtte det enkelte barns deltagelse. Én undersøgelse (Espersen 2006) retter fokus på børnenes skoleliv og deres trivsel. Det er her påfaldende, at en stor del af børnene ikke trives. Grunden er typisk børnenes sociale relationer. Flere af børnene er udsat for mobning fra de andre elever, mens andre føler sig uden for det sociale fællesskab i skolen. Der ses her flere centrale perspektiver. Det første er samspillet mellem social og faglig trivsel, hvor børnenes velbefindende har indflydelse på deres muligheder for både at deltage i undervisning og tilegne sig stoffet. Vi kan være bekymrede for, om en del af børnene har et dobbelthandicap i form af sociale og faglige vanskeligheder. Et andet perspektiv er, hvilken betydning dårlig trivsel og mobning har for børnenes selvforståelse. Ifølge den norske psykolog Underlid (2005) er fattigdom ofte forbundet med en følelse af skam, der kan forstærkes af en udbredt forståelse af, at skylden for den dårlige økonomi udelukkende bæres af forældrene. En kombination af dårlig trivsel, mobning og skam fører til dårligt selvværd og en negativ selvforståelse og får igen konsekvenser for børnenes deltagelse og kompetenceudvikling. Det er vanskeligt at sætte fingeren på, hvilken betydning den økonomiske faktor har for børnenes dårlige trivsel, men det er åbenlyst, at den kan betyde, at fattige børn udelukkes fra børnefællesskabet. Psykolog nyt

6 modelfotos: bam/scanpix 6 Psykolog nyt

7 litteratur En anden vigtig arena er fritidslivet, hvor børnene er bevidste om, at de ikke har de samme muligheder som andre. Det gælder materielt forbrug og socialt, fx at tage på ferier og ture med familien og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Nogle af børnene bliver afskåret fra at deltage i et almindeligt fritidsliv, da der måske er krav om kontingent, som forældrene ikke kan betale. Da fritidslivet både indeholder muligheder for fællesskab og udvikling af venskaber samt social, personlig og fysisk kompetenceudvikling, er dette altså aspekter ved hverdagslivet, som de økonomiske rammer sætter en stopper for. Andre børn deltager i fritidsaktiviteter, men begrænset, eftersom forældrene ikke har råd til at betale for det påkrævede udstyr: fodboldstøvler eller deltagerbetaling ved ture og konkurrencer. Børnene her deltager altså på andre præmisser end de andre børn og får ikke det fulde udbytte af de muligheder, som et almindeligt fritidsliv kan give. Fattige forældre skal være bedre forældre Med dårlige økonomiske rammer skal forældrene i højere grad være i besiddelse af personligt overskud, kreativitet og et velfungerende socialt netværk. I undersøgelserne beskriver nogle af børnene, hvordan deres forældre har været i stand til at skaffe en mobiltelefon til deres børn enten ved at trække på netværket eller fx ved at reparere en mobiltelefon fundet i storskrald. Nogle få børn har været på ferie med forældrene, fordi de har kunnet låne et kolonihavehus af en slægtning, og andre har benyttet sig af tilbuddene fra de mange frivillige organisationer, så børnene fx er kommet en uge til Bornholm i sommerferien. At benytte sig af de muligheder, som trods alt tilbydes økonomisk trængte familier, kræver dog også et overskud, som flere af forældrene ikke nødvendigvis er i besiddelse af. I Deding og Gerstofts (2009) kvantitative undersøgelse af børnefattigdom i Danmark ses der, at børnenes familier ofte består af enlige forsørgere, at forældrene typisk ikke er i arbejde, at der ses en højere andel af ufaglærte, og at familien ofte har etnisk minoritetsbaggrund. Hvis vi sammenholder med en undersøgelse af social eksklusion af Elm Larsen (2004), er det iøjnefaldende, at netop disse grupper i højere grad risikerer at være socialt ekskluderet. Det er derfor sandsynligt, at forældrenes muligheder for at trække på et socialt netværk kan være forringede. Samtidig viser flere undersøgelser (fx Schultz-Jørgensen et al. 2004), at økonomisk knaphed indebærer højere risiko for helbreds- og sundhedsmæssige problemer. Derfor mener vi, at forældrene ofte ikke vil kunne leve op til kravet om at kompensere for familiens begrænsede økonomiske ressourcer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009): Dahl, S., Quitzau J., Vilhelmsen, J. (17. marts 2009). Fattigdommen vokser: Markant flere fattige siden Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: www. ae.dk/files/ae_markant-flere-danskere-lever-i-fattigdom.pdf Bourdieu, P. (2007). Den praktiske sans. Hans Reitzels Forlag. Gylling. Corsaro, W.A. (2002). Barndommens sociologi. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København. CASA (2008): Deding, M. og Gerstoft, F. (2009) Børnefattigdom i Danmark SFI, København. Ebbesen, Z.A., Johansen, L.L. (2009): Børnefattigdom. Et spørgsmål om flerkontekstuel ressourcefattigdom. Københavns Universitet. Elm Larsen, J. (2004). Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet. København. Espersen, L.D. (2006) Opvækst med afsavn. Interview om børns trivsel i familien, skole og fritid, når familiens økonomi er stram. SFI og Red Barnet, København. Hammer-Helmich, L. & Sørensen, K.(2005). Et indblik i fattige børns oplevelse af sundhed. En ensom kamp. Speciale ved Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hussain, M.A. (2004) Børnefattigdom i Danmark Tema: Fattigdommens dynamik. SFI/Red barnet, København. Hussain, M.A. (2003) Børnefattigdom i danske kommuner SFI, København. Sloth, D.A. (2004) Færre penge end andre børn. Interviewundersøgelse med børn fra familier med lav indkomst. SFI, København. Underlid, K. (2005) Fattigdommens Psykologi. Opplevning av fattigdom i det moderne Noreg. Det Norske Samlaget, Gjøvik. Det er i den sammenhæng påkrævet at gøre op med den opfattelse, at fattige familier selv bærer skylden for deres livsomstændigheder. I stedet bør man have blik for de strukturelle forholds betydning. Fattigdom er et samfundsproblem, ikke et individuelt problem. Denne børnegruppe mødes også i skolen og fritidslivet af færre ressourcer til at imødekomme deres særlige udfordringer. Risikoen ved at påtvinge forældrene ansvaret er, at man mister de egentlige problemer af syne, og at børnene lades i stikken. Line Johansen og Zenia Ebbesen, cand.psych. Psykolog nyt

8 Struktur (2) Af redaktør Jørgen Carl Hvad med modellerne Medlemsindflydelse er ikke gjort med at lytte til argumenter og så træffe en beslutning; der må faste rammer til. Dem har Strukturarbejdsgruppen også nogle bud på fx tre udgaver af et repræsentantskab. Generalforsamling eller repræsentantskab? Så enkelt skal man kun spørge, hvis man vil have ørerne i maskinen! De overvejelser om ændring af Dansk Psykolog Forenings struktur, der pågår, og som vil blive et punkt på foreningens generalforsamling i marts 2010, kan nemlig ikke reduceres til valget mellem de to. Afvisningen af dette enten-eller blev refereret i artiklen Alt andet end håndbold i sidste nummer af Psykolog Nyt, hvor nogle af den særlige Strukturarbejdsgruppes overvejelser om en forbedret generalforsamlingsmodel blev gennemgået. Og i det hele taget udspringer arbejdsgruppens overvejelser ikke af en forkærlighed for nogen bestemt model, men af hvordan der bedst muligt skabes sammenhæng mellem medlemmernes holdninger og den politik, foreningen fører, og hvordan der sikres god kvalitet (medlemsindflydelse, effektivitet mv.) i beslutningstagningen. Sagt på en anden måde er det Strukturarbejdsgruppens fokus, at så mange medlemmer som muligt bliver inddraget i 8 Psykolog nyt

9 at træffe så fornuftige og relevante beslutninger som muligt uanset hvilken foreningsmyndighed der fremover vil blive den øverste. Først lidt om en svær udfordring Til at løse den opgave var generalforsamlingen, GF, engang det oplagte valg. Skruer vi tiden tilbage til stiftelsen af Dansk Psykolog Forening i juni 1947, så var der tale om en i enhver henseende overskuelig forening: medlemstallet var på dette tidspunkt 37, og medlemmerne boede i eller nær København. Alders- og interessemæssigt var man tæt på hinanden, eftersom det var cand.psych. er årgang 1, der stiftede foreningen, og opgaven var lige så afgrænset, som den var udfordrende: at skabe plads på arbejdsmarkedet til en helt ny erhvervsgruppe. I praksis måtte det være muligt for alle medlemmer at deltage i GF og være med til at træffe alle overordnede beslutninger. Hvordan virkeligheden ser ud anno 2009 med mere end 8000 medlemmer, er en helt anden historie: Aldersspredning, geografisk spredning. Studerende, ledige, erhvervsaktive og pensionister. Ledere og menige psykologer. Deltidsansatte, fuldtidsansatte, offentligt ansatte, privatansatte, selvstændige erhvervsdrivende. Undervisere, klinikere og organisationspsykologer Hvad mener medlemmerne? Som led i forberedelserne til en strukturdebat har Strukturarbejdsgruppen gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Der er indkommet svar fra 500 medlemmer på spørgsmål om deres deltagelse i foreningslivet og ønsker om foreningsdemokrati. Man har overordnet spurgt til medlemmernes forestilling om i en eller anden form at kunne lade sig repræsentere af andre. 52 % udviser interesse for dette. 17 procent svarer, at de selv kunne have interesse i at stille op og repræsentere andre. Urafstemning kan indføres uafhængigt af modelvalg i øvrigt. Hele 80 procent mener, det vil øge deres interesse for kandidater og valg, hvis bestyrelse og formand blev valgt via urafstemning blandt alle medlemmer. Generelt understøtter undersøgelsen ikke, at medlemmerne går højt op i GF vs. repræsentantskab. Der er få åbne kommentarer i undersøgelsen, fx: Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til overvejelserne om repræsentantskabsmodellen til at kunne anbefale denne. Derimod fylder spørgsmål om geografi: Det kunne være rart, at ikke alting foregik i København. Hvis Dansk Psykolog Forening kom til stede på arbejdspladserne i stedet for at sidde på Østerbro. Endelig tilhører en væsentlig del af den demokratiske fremtid internettet: Læg afstemningerne ud på nettet, så alle kan stemme. Flere meningsundersøgelser via nettet og lignende kommentarer. Hele undersøgelsen findes på > Debat om DP i fremtiden. Psykolog nyt

10 Udfordringen er unægtelig en anden, og ingen kan løbe fra, at den demokratiform, der var den rigtige i 1947 og i mange år derefter, dermed er under pres. Der kan ikke mases 8000 medlemmer ind i noget lokale, der kan ikke gives taletid til blot få procent, den komplicerede foreningsvirkelighed kan ikke styres på samme måde som i de glade efterkrigsår. Og så videre. Strukturarbejdsgruppen forholder sig til den ny virkelighed (som har mange årtier på bagen) og har barslet med et idékatalog til forbedring af den nuværende model. Pladsmangelen løses ikke og det er sandsynligvis også en illusion, at mange flere end nu skulle møde frem i de besluttende fora men man kunne efter arbejdsgruppens opfattelse gøre gevaldige fremskridt ved fx at afvikle GF på én dag i stedet for to, indføre urafstemning ved personvalg (og måske andre temaer), udnytte ny teknologi både i afstemninger og kommunikation, forenkle vedtægter, forenkle handlingsprogram osv. Altså skabe en interesse og nogle rammer, så flere end GF-gængere er med, når de vigtigste debatter tages og det besluttes, hvilke opgaver foreningen skal prioritere frem for hvilke. GF kan efter arbejdsgruppens opfattelse forbedres betydeligt ved at bruge medlemmerne løbende og ikke kun hvert andet år. Skaber man en tættere relation mellem medlemmer og øverste myndighed, vil det give større medlemsengagement og klarere arbejdsmandater for bestyrelse og formand. Og nu til modellerne! Struktur er meget mere end et spørgsmål om, hvad den øverste foreningsmyndighed skal være. Men bliver vi på dette niveau, har Strukturarbejdsgruppen også set på et almindeligt alternativ til en GF, nemlig et repræsentantskab. Hvor det enkelte foreningsmedlem har direkte adgang til afstemningsknappen i GF-modellen, vælger man i en repræsentantskabsmodel den person, der skal stemme på ens vegne. Modellen er udbredt i større foreninger og organisationer, og selv om vi normalt ikke bruger begrebet i den sammenhæng, er en parlamentarisk forsamling som det danske folketing et eksempel på denne model. Her lovgiver 179 folketingsmedlemmer på vegne af fire millioner voksne danskere. Kunne noget lignende tænkes som fremtiden for Dansk Psykolog Forening? Strukturarbejdsgruppen har i hvert fald ud fra det kommissorium, bestyrelsen har givet, indtil videre præsenteret udkast til tre former for repræsentantskab. Det følgende er en ganske forenklet fremstilling vi henviser til som indeholder et fyldigt materiale om strukturen. Kredsmodellen Det centrale spørgsmål uanset valg af model er, hvilken forbindelse der er mellem det enkelte medlem og den, der skal træffe beslutningen. En mulighed er derfor at bygge et repræsentantskab op på geografien, således at medlemmerne vælger deres repræsentanter gennem kredsene. Alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening er medlemmer af en kreds, defineret ud fra hvor deres arbejdsplads ligger. Strukturarbejdsgruppen foreslår dette ændret, så medlemskab af kredsen forbindes med bopælen det er ganske enkelt nemmere at styre. Hvor mange repræsentanter der skal vælges i hver enkelt kreds, afhænger dels af antallet af psykologer i kredsen, dels af repræsentantskabets størrelse. Interessevaretagelsesmodellen Modellen med det lange navn tager udgangspunkt i medlemmets erhvervsgrundlag (hovedkilden til indkomsten). Her skeles der altså ikke til geografi, men arbejdsgiver. Strukturarbejdsgruppen har oplistet disse grupperinger, som repræsentanterne kan vælges fra: Ansatte (eventuelt opdelt i offentlig og privat sektor). Selvstændige (eventuelt op- 10 Psykolog nyt

11 FAKTA Om artiklen delt i dem med og uden ydernummer). Pensionerede medlemmer og kandidater uden erhverv. Studerende. Igen kan antallet af repræsentanter, der skal vælges, beregnes ud fra antal psykologer eller man kan finde andre nøgterne kriterier. Hybridmodellen Endelig hybridmodellen, som kombinerer interessevaretagelsesmodellen med medlemmernes faglige engagementer, dvs. medlemskab af sektionerne og de faglige selskaber. I denne model foreslår arbejdsgruppen desuden, at der afsættes et antal pladser til tillidsrepræsentanter. Erhvervsgrupperingerne er de samme som nævnt ovenfor, medens arbejdsgruppen foreslår, at formændene for sektioner og faglige selskaber gøres til fødte medlemmer af repræsentantskabet. Nærværende artikel skal ses i sammenhæng med Alt andet en håndbold, Psykolog Nyt 18/2009. De to tekster har til hensigt at opridse nogle af de temaer, foreningens Strukturarbejdsgruppe beskæftiger sig med. Strukturarbejdsgruppen er nedsat af bestyrelsen, og dens kommissorium at udarbejde forslag til modeller for en forbedring af struktureringen af Dansk Psykolog Forenings øverste myndighed ( ). Artiklerne kan kun gengive mere overordnede beskrivelser af strukturspørgsmålene og mulige modeller. Vil man ned i stoffet, skal man følge arbejdsgruppens forslag: Klik ind på www. dp.dk > Debat om DP i fermtiden, og find et fyldigt materiale om emnet. Giv din mening til kende på bloggen. Målet både med artikler og baggrundsmateriale er at åbne for debatten op mod GF Imens arbejder Strukturarbejdsgruppen videre med, hvordan de enkelte forslag kan realiseres, både hvad angår generalforsamling og repræsentantskab. Styrker og svagheder Alle tre modeller har styrker og svagheder, ligesom også den nuværende GF-model. Ingen struktur uden fordele, ingen uden ulemper! Kredsmodellen tilgodeses af nærhedsprincippet: det begrænsede geografiske område gør det relativt enkelt at holde møder (fx opstillingsmøder!) i baglandet. Det vil være et demokratisk plus, samtidig med at de korte afstande er økonomisk fordelagtige. En ulempe vil være, at medlemskredsens sammensætning vil være meget forskellig fra kreds til kreds. De store kredse omkring universitetsbyerne vil derfor få større indflydelse end de små, og repræsentantskabet vil ikke med sikkerhed afspejle erhvervsgrundlaget i medlemsskaren. Interessevaretagelsesmodellen har sin store udfordring i geografien. Danmark er et lidet land, men stort, når man skal hele vejen øst-vest eller syd-nord for at deltage i møder. Risikoen er også med Strukturarbejdsgruppens ord at de fagpolitiske problemstillinger vil kunne overskygge de psykologfaglige problemstillinger. Fordelen ved modellen er naturligvis dens tydelighed omkring erhvervs- og indtægtsgrundlag: der vil være noget at mødes om! Hybridmodellen evner at bygge bro mellem de fagpolitiske og psykologfaglige problemstillinger her er alt så at sige med. Undtagen geografien, altså. På denne måde søges det at tage højde for de forskelle i erhvervsinteresser, som forskellige grupper har, samtidig med at de rent psykologfaglige emner, hvor interesserne går på tværs i foreningen også repræsenteres Endelig trækker modellen på allerede aktive i og med, at der er pladser til både tillidsrepræsentanter og formænd for decentrale enheder Alt er i spil, andre muligheder står åbne, og i sidste instans er det ikke debatoplæg, der afgør Dansk Psykolog Forenings strukturelle fremtid. Det gør medlemmerne. De har alle muligheder for at være kritiske og konstruktive. Først på hjemmesiden, her i bladet eller i kollegiale sammenhænge. Og siden kommer der jo en generalforsamling. jc Psykolog nyt

12 Netværk i liv og død Netværk Af Niels Peter Agger 12 Psykolog nyt

13 Fortidens netværk i form af ansigt til ansigt-relationer er en saga blot. Men er vores postmoderne netværk gode at dø i? Kan welnesshospicer overflødiggøre det tætte netværk? Forløsningen kommer, da sidste skovlfuld jord er smidt ned på den lille hvide kiste og det sidste lag pynteblomster er spredt ud som en farvestrålende dyne over babyens døde krop i kisten. Han nåede kun at eksistere i livssfæren på denne planet i halvanden måned. Er krisepsykolog på Grønland og blev tilkaldt til en institution på Østkysten, da et spædbarn uforklarligt dør, uden at personalet eller andre er til stede. Teenageforældrene gik fuldstændigt i chok var anbragt, for at kommunen kunne vurdere deres forælderevne og forsøge at optræne denne. Barnet dør, mens alt tegnede til, at de unge faktisk er i stand til at leve op til forældrerollen. Hun især var hårdt ramt, havde fantasier om, at babyen ville genopstå, når politiets undersøgelser var afsluttet. Besøgte hyppigt barneliget i kapellet. Ville holde om og vugge babyen, selv om ligpletterne begyndte at træde frem og lugten af død blev fremtrædende. Havde konstant indre dialoger med det afdøde barn og virkede mere og mere psykotisk og afvisende over for terapeutiske indgreb. Kirken var fuld af medfølende slægtninge og bygdens beboere. Der gik et massivt suk igennem alle, da de unge forældre han i hvid anorak, hun i Grønlands nationaldragt gik op ad kirkegangen og tog plads ved den lille hvide blomsterprydede kiste. Bølger af varm sympati rejste sig massivt, og den blev ved med at ombølge dem, mens vi som følge gik op ad grusvejen og ind på begravelsespladsen. Den helende varme fra et medfølende lokalsamfund bragte hende ud af sorgmørket og fik hende båret videre til at kunne bevæge sig ind i sorgens tågede landskab og påbegynde farvelprocesserne: afskedsbreve og alle de andre sorgforløsende værktøjer, vi kriseterapeuter har i rygsækken. Men Psykolog nyt

14 det var klart lokalsamfundets sympatiudladning, som bragte hende på køl igen Dette var et blik på netværkets mobilisering ved pludselig, traumatisk død. Helt andre billeder toner naturligvis frem, når netværket belyses som følgesvend til langsom, forudbestemt død af uhelbredelig sygdom. Et dødsforløb er altid en radikal testning af sammenholdskræfterne i netværket og medfører tit, at den dødsfornægtende del udskilles fra dødsrealisterne. Netværksteori I teoridomænets 60-årige historie ses tre hovedtendenser: den sociologiske, netværket som social støtte (social support) og den terapeutiske. Antropologien havde tidligere i lokalsamfundsundersøgelser fokuseret på slægtskabsrelationer. Myten fortæller, at den engelske etnolog Barens sad ved havnen i en norsk bygd og grundede over sine datas forklaringsværdi, da han så fiskernes garn blafrende i vinden og indså, at sociale relationer var netværksbånd, hvor slægt, familie, venner og bekendte indgik i skiftende mønstre, og hvor forandring i én position påvirker alle andre (Barnes 1954). Edderkoppespind-metaforen præger stadig området, også i vores forståelse af tidens digitalt konstruerede facebooknetværk, der nu fungerer som måleenhed for individets sociale kompetence og den ophobede socialkapital (Svendsen 2006). Ca. halvdelen af nutidens parforhold indgås efter netdating! Sociologisk netværksteori Vinklen blev kanoniseret af Elizabeth Bott, der i Family and Social Network konstruerede netværksteoriens grundbegreber (Bott, 1957). Hun studerede, hvordan netværksudformningen var radikalt forskellige i arbejderklassen og middelklassen, og udviklede nøglebegreberne det tætte det spredte netværk. I det tætte kender alle alle. Familien er dominerende. Barndomsvenner, naboer, arbejdskammerater udgør sammen med slægten netværkets kerne, og det er geografisk bundet til lokalområdet. Netværket er identitetsgivende og præget af gensidige hjælpeprocesser af materiel, social og psykologisk art. Social kontrol ligger massivt i netværket og regulerer netværkspersonernes roller og adfærd. Omgangsformerne er uformelle. Man dropper ind ved hinanden, har daglig ansigt til ansigt-kontakt, og det er svært at have en identitet uden for netværket (Plate 2000). Sproget/narrativerne er indforståede og kræver ofte tilhørsforhold til gruppen. Det tætte netværk sås i arbejderklassen og i småborgerskabet/overklassen, hvor slægtsbånd også er stærke samt i nutidens multietniske familier. Her finder vi rodfæstet for romantiske forestillinger om den gode død, hvor tilværelsen forlades med de nære stående rundt om. Hvor den elskede holder os i hånden og lægger øre til vores sidste bevingede ord og kysser vores øjenlåg ind i den evige søvn. Det spredte netværk eksisterer i middelklassen/team familien. Det består af adskilte grupperinger samt enkeltstående individer med begrænset indbyrdes kontakt. Slægtskabsrelationer er af perifer betydning, og den selvvalgte netværksdel (venner/bekendte) afspejler, om der er fordele (social profit) ved relationen. Udvekslinger er præget af formelle aftalekontakter, og det er centralt, at succesfacaden opretholdes. Individidealet var tidligere den jeg-stærke person, men må nu i postmoderniteten snarere forstås som en positionsagent, der hopper rundt i skiftende scenarier med mobilen tændt, og kravet om refleksiv selvkontrol er benhård. At håndtere død var tidligere i høj grad at overholde samfundets (den kristne) ritualstruktur og sikre, at formelfacaden blev opretholdt, samt at døden mødtes værdigt. Derfor valgtes tit institutionsdød, hvor dødsarbejderne håndterede det grove og facaden var på plads, når man mødte omverdenen. Det postmoderne menneske vægter selviscenesættelsen, og dødsmødet skal udformes kreativt og rumme individets unikke valgt af ritualelementer. Den ved personens død frigivne kapital af materiel, narrativ og positionel art fordeles i netværket og medfører tit fornyelser i relationsmønstrene, men kan også resultere i alvorlige netværkssplittelser. Hvis den afdøde har haft en stor mænge profitgenererende social kapital stående i banken (ret til at kræve gensidigheds modydelser), kan nedlæggelsen af individets konto ved død bevirke, at netværket generelt forarmes og positionerne mister socialværdi. I dag er den spredte netværksstruktur den altsejrende konstruktion. Den har udviklet sig fra at udgøre agendaen for det moderne menneske (i 1950 ernes industrielle samfund) til at kunne rumme den postmoderne networkingselviscenesætten de person, som findes i informationssamfundet. Det traditionsfrisatte individ kontra det kollektivistiske. Det spredte netværk er også en konsekvens af, at næsten en tredjedel af alle ægteskaber ender med skilsmissen to netværk deles, som blev sammenført i brylluppet, og delebørnene er nu de brobyggere. Det kristne bryllup ritualiserer dette: Hans netværk sidder bænket til venstre i kirken, hendes til højre. Når troskabseden er afsluttet foran alteret og ægteparret skrider ned gennem kirkerummet, så forenes de to 14 Psykolog nyt

15 netværk rituelt bag disse. Ved skilsmisse trækkes de igen ud af hinanden. Vores livsnarrativ udfolder sig i det sociale netværk, og de andre bevidner vores kontinuerlige livsudfoldelser. Narrativerne er en fælles ophobning af tilværelseserfaringer, som vejleder vores handlinger. Det er også i netværket, at mindefortællingerne om de afdøde udfolder sig, og at de på denne måde stadig er eksisterende og med i den globale historie. I Grækenland er det fx skik, at venner til den afdøde møder frem efter begravelsen og fortæller om deres liv med afdøde til de efterlevende, som på denne måde får foræret en hel mosaik om vedkommendes liv og gerninger således at eftermælet får bredde og dybde. Tidligere var det personlige mund til øre-fortællinger. Nu afløses de i stigende grad af digitalt udsendte fælles beretninger til den del af netværket, man ønsker at vedligeholde: julebrevet, året der gik -beretningen, rejsebrevet, den lykkelige begivenhed ofte forsynet med opløftende, smukt iscenesatte digitale billeder. Netværksstrukturen blev sygdomsteoretisk relateret til datidens antipsykiatriske forståelse. Det tætte netværk var forbundet med udvikling af alvorlige psykoser (depression). Undertrykkelses-/fremmedgørelses- og forkrøblingsmagten. Det spredte henførtes til neurosekategorierne, netværksdanseren, som konstant skifter roller og må selvopretholde en rigid indre kernekontrol, der let bliver tvangspræget (Seikkula & Arnkil, 2008). Når Bott genlæses, er det tydeligt, at teorikonstruktionen afspejler fortidens dødsfornægtende kultur. Alle andre livsbegivenheder sættes i netværksperspektiv, men sygdom og død (og seksualitet), dvs. det unævnelige, er udgrænset af teorifeltet. I senere studier finder vi dog død medinddraget (Young & Willmott, 1967). Her anføres, at arbejderklassenetværket forsøger at fastholde moderen som netværkssamlende figur længe efter hendes død, ved at familien rituelt samles på hendes fødsels- og dødsdag, og at netværkslivet er præget af morminde-aktiviteter/mindefortællinger. Senere studier finder, at døende i arbejderklassen foretrækker indlæggelse på fortravlede hospitalsstuer med mange medpatienter frem for stille hospiceenestuer, hvor kedsomheden er mere dræbende end selve sygdommen (Lawton, 2001). Netværkserstatning Den sociologiske orientering blev ført videre i Harriet Holters studier af det norske klassesamfund (Holter et al., 1975). Hun udvider analysen ved at se arbejderklassens netværksstruktur som en forsvarspræget organisering mod den do- Vi rører ved hinanden, græder sammen, trøster, og alt muligt bliver sagt, som aldrig tidligere kunne formuleres Psykolog nyt

16 minerende borgerlige middelklassekultur (socialvæsen/omsorgssystem) og fremhæver begrebet netværkserstatning, der er utrolig central i forståelsen af den døendes virkelighed. Begrebet beskriver, hvordan offentligt ansatte via deres hjælpeaktiviteter trænger dybt ind i netværket og udgrænser de naturlige selvhjælpsprocesser. Trøsteamatører som ikke kender tospors sorgprocessen. I et senere pilotstudie af ændringer i kræftnetværket fandtes, at netværket ved placeringen i kræftkategorien blev udvidet med 33 %, ved at omsorgsansatte (læge, sygeplejerske, psykolog, præst m.fl. hjælpende ) overtager netværket med deres kræftekspertise og varierende hjælpetilbud og derved umyndiggør det vanlige netværks hjælpeaktiviteter. (Agger & Dolmer, 1994). Følgende narrativ illustrerer dette: Frank havde lymfecancer og var nu, efter års behandling, i terminalfasen og var taknemlig for tilbuddet om Livsmodsgruppen, hvor han modtog gruppeterapi sammen med andre terminale patienter. Han var et fantastisk gruppemedlem og gik helhjertet ind i dødsbevidsthedsarbejdet. Forholdt sig skånselsløst til Yaloms fire tilværelsesvilkår. Skrev hudløse M.D.-Nielsens afskedsbreve. Gennemførte Aggers begravelsesfantasirejse og var altid den første til at støtte andre patienter i konfrontationen med den lidelsesfyldte død. Da manden med leen endelig fældede ham, kontaktede terapeuterne hans kone telefonisk om, hvornår begravelsen skulle ske. Der var lang tavshed i røret, og så råbte hun: Har I også tænkt jer at overtage hans begravelse? Er I ikke klar over, at I har stjålet det sidste halve år fra mig? Hver gang jeg ville snakke om, at han måske døde, så affærdigede han mig med, at det skulle jeg ikke bekymre mig om, for det talte han om i gruppen og bearbejdede der. Når jeg ønskede, at han skulle snakke med børnene om, at han nok ikke var med i deres fremtid, så affærdigede han mig med, at han havde skrevet afskedsbreve til dem og læst disse op i gruppen og derved gennemarbejdet alle grådfølelser i forbindelse med at tage afsked. Og enken sluttede samtalen med: I to strigler har ikke en skid at gøre ved hans begravelse. Den er min MIN! og I kan bare holde jer væk! Kræftundersøgelsen afdækkede også: At hjælpemobilisering i velfungerende netværk langt overskred tilbagetrækning, og at disse også var dygtige til at trække på den tilbudte offentlige sociale kapital. At det var omvendt i svage netværk, hvor man trak sig fra den kræftsmittefarlige, afskar den døende som en dårlig fremtidsinvestering, og hvor den sociale kapital hurtigt gik i minus. At mænd, unge, enlige forsørgere generelt er netværksfattige og udsat for terminal isolation og tidlig negativ social død. Netværkserstatning er stadig et yderst centralt begreb for den palliative kultur, men det er sjældent formuleret som et problemfelt i forhold til hjemmedød eller hospice-/institutionsdød (Timm, 1999). Dette overvejende negative billede skal dog udlignes ved beretninger om, at netværkets bæreevne tit positivt mobiliseres til at rumme dødsforløb og den endelige afslutning. Som en 16-årig pige udtrykte det i en tv-udsendelse: Det er selvfølgelig enormt sørgeligt, at mor ligger derinde og er ved at Mænd, unge, enlige forsørgere generelt er netværksfattige og udsat for terminal isolation og tidlig negativ social død 16 Psykolog nyt

17 dø af sin kræft. Men jeg oplever at vi har aldrig har været så tæt sammen. Vi rører ved hinanden, græder sammen, trøster, og alt muligt bliver sagt, som aldrig tidligere kunne formuleres. At være fælles om et dødsforløb kan således give ny energi til et netværk og medvirke til at fordybe relationerne, og tit bindes der bånd på kryds og tværs blandt dem, der stiller op og tager deres tørn med sygepasnings- og dødsopgaverne. Det er derfor dybt problematisk, hvis de professionelle dødsarbejdere stjæler hele erfaringskæden. Den klassemæssige netværksforståelse blev udskiftet med lagdelt netværksudformning og i firserne med netværk som livsformsstruktur (Højrup, 1983) og senere erstattet med en livsstilsforståelse. I dag er den skrumpet ind til social segmentrelations- (og forbrugs-)mønstre med frakonstruering af alle magtpolitiske interesser. Social støtte Et væsentligt udviklingsområde i netværksforståelsen er fokuseringen på netværket som udgangspunkt for social støtte. Hjælper man hinanden? Og hvilke typer hjælp udøves af forskellige netværksgrupper: økonomisk (især familie); praktisk hjælp (familie plus venner); psykisk (venner/naboer). Gensidighed i hjælpeydelser er altid central, og der føres nøje regnskab med, hvem der har trækningsret til hvilke hjælpeydelser og hvor længe, samt om der er skyldige renter. Dette bliver tit et problem ved langvarig sygdom og hjemmedød, hvor netværket ofte drænes for ressourcer og alle er dybt lettede, når dødsfaldet endelig sker. Offentligt forsøger vi nu at lappe på den ikke-produktive funktion ved plejeorlovsordninger til nærtstående (Timm, 1999). Historisk set er vores netværk i høj grad blevet tømt for funktioner. Mange af disse er blevet overtaget af samfundet/ industrien: ældre, syge, børnepasning, hjemmeproduktion af tøj og fødevarer mv. Det skyldes, at kvinderne har forladt privatsfæren og er trådt fuldblods ind i arbejdslivet. Dermed er de i stigende grad blevet berøvet erfaring med sygdomspleje og dødsomsorg, hvilket har gjort det nødvendigt at benytte professionelle betalte dødshjælpere og involvere frivillige. Et vigtigt fokus er netværkets betydning for overlevelse og livslængde i relation til alvorlig sygdom. Massive studier har dokumenteret, at et godt netværk er den vigtigste overlevelsesfaktor, at svage netværk betyder tidlig død, og at mænd generelt er netværkssvage (Zachariae & Mehlsen, 2004). Netværksterapi Speck og Attneave udvikler netværksterapien ud fra en opfattelse af, at psykisk sygdom udspringer af dynamikken i hele det sociale netværk og ikke bare i relationer mellem tæt knyttede familiemedlemmer (Speck & Attneave, 1973). De ser positive forandringer i netværket som et vigtigt terapeutisk virkemiddel. At mobilisere de naturlige netværkskræfter. De arbejder især med unge stofmisbrugere, men enkelte cases drejer sig om alvorligt syge. Mange netværk er hæmmede af ophobede hemmeligheder (incest, utroskab, fjendskab), og afdækningen af disse og frisættelse af den bundne energi er terapeutisk central. Netværksmøderne forberedes ved optegnelse af et netværkskort (et sociogram), og forfatterne finder ud fra kliniske erfaringer, at den intime kerne af netværket indeholder 10 til 12 personer, samt at der rundt om den findes 25 funktionelle relationer ofte monorelationer dem, vi gør en aktivitet sammen med. Den forlængede del består af ca Et grundkriterium var ansigt til ansigt-kontakt, hvad der afskiller deres netvæksafgrænsning fra vores digitale facebook-relationer, som vi vel kun kan forvente sender en sms til vores begravelse før profilen lukkes ned. (Husk at tage mobilen med i kisten det kunne jo være!) Netværkskort bruges af en del hospicer som visitationsværktøj. Netværksoptegnelser er et brugbart værktøj i sorgterapi, hvor det er vigtigt at sørge de afdøde ud af kernen, så de ikke blokerer for dannelse af nye tilknytningsbånd. Alle netværk rummer døde personer, og disse fungerer tit som sorte, energikrævende huller, hvis der ikke er sket en ordentlig sorgbearbejdning. Jo ældre en person bliver, jo større er tendensen til, at netværket befolkes af dem på den anden side. Cirka 10 % af alle dødsfald i Danmark sker, mens personen er alene, og præsterne beretter om mange begravelser, hvor kun de formelle personer er til stede og netværket brillerer med dets fravær. Netværksmedlemmerne inviteres til netværksmøderne og opfordres til at træde til som hjælpere i den problemramte familie. Terapeuterne udviklede følgende dynamiske forståelse af energiprocessen i netværket: Retribalisering/ genstammedannelse : etablering af vi-følelsen. Polarisering: trække modsætninger frem. Mobilisering: frisætte ressourcer og energi. Depression: håbløshedsfornemmelsen nytter ikke. Gennembrud: Vi kan sammen /kollektive løsninger. Ud mattelse/ henførelse : Vi gjorde det, succesfornemmelse. Polariseringspunkter var: forskelle mellem generationer, kønsforskelle, værdiforskelle i problemforståelse samt holdninger til løsningsstrategier. Der arbejdes med at intensivere modsætningerne for at mobilisere så megen energi, at man kan skabe realistiske løsninger. Tit sker der også en renselsesproces i netværket, hvor man får styr på gamle konflikter, hvad der er utrolig væsentligt i et netværk, som skal rumme Psykolog nyt

18 en langstrakt dødsproces. I livsafslutningspsykologien kaldes det forsonings-/tilgivelsesrunden (Agger 2008). Modellen er udarbejdet på samme tidspunkt som datidens andre fasemodeller: Cullbergs krisefaser, Kübler-Ross dødsstadier, Bowlbys sorgfaser og det er et spørgsmål, om vi kan bruge disse firkantede modeller i dag. Men Specks model påpeger det dynamiske i netværket, at det er ét stort, fluktuerende energisystem. Centralt er også udkrystalliseringen af netværksaktivister, folk, der stiller op og påtager sig løsningsopgaver. Dem, der tager plejeorlov, aflastning, underholdning, ordner det juridiske omkring plejetilladelse for efterladte børn mv. Det er i netværket, at den sociale død udspiller sig, hvad enten den ses som et nødvendigt, naturligt led i den døendes tilbagetrækningsproces (social, psykologisk og biologisk død) eller som en social stigmatisering og udgrænsning af den døende, der overlades til en ensom død (Agger, 2008). Denne fase i dødsforløbet rummer mange afskedsprocesser, og det er vigtigt, at de pårørende/professionelle organiserer disse afskedsritualer og respekterer, at den døendes sociale rum indsnævres mere og mere, og at de selv må leve med forventet sorg. Vores netværk bindes sammen af fælles fortællinger, som væves ind i hinanden og udgør de bærende bånd. Disse formidler tit vores handlingsorienterede livserfaringer, og mange døende gør deres egen død meningsfuld, ved at de vil være gode dødsrollemodeller for deres efterkommere. Det er også i forhold til vores netværk, at vi gør livsregnskabet op og forsøger at sikre os vort eftermæle. Så længe der stadig fortælles mindehistorier om os, så længe er vi stadig til stede i planethistorien (White, 2008). Det netværksterapeutiske perspektiv blev imponerende konkretiseret og politiseret i Sverige af den alternative rådgivningsgruppe (ARG) med vægt på arbejdet med især problemramte børn via netværksterapier (Svedhem 1985). Det er blevet en vigtig bestanddel i alt nærmiljøarbejde, og tit inddrages alle de behandlende instanser, som har berøring med problemfamilien, for at afklare, hvem der reelt vil involvere sig som hjælpere. Inden for psykiatrien er Seikkulai i Finland blevet kendt for at have moderniseret netværksarbejde og integreret den med systemisk, socialkonstruktivistisk og narrativ tænkning (Seikkula 2008). I konstant forandring Døden/den palliative situation har kun i ringe grad udgjort et fokuspunkt i netværksforståelsen, selv om vores netværk har døden som et omdrejningspunkt. Vi fødes ind i netværk. Vi lever i dem og skaber dem. Og vi dør ud af dem, mens vores ry forhåbentlig vedbliver som en positiv retningsgivende milepæl i meningsgørelsen af vores korte planetliv. Netværksstrukturen forandrer sig konstant gennem historien, og det bliver spændende at se, hvordan man vil behandle døden og de døende i fremtidens langt mere digitaliserede og globaliserede netværk. Det er længe siden mor gik hjemme og vedligeholdt netværket. Fortidens netværk i form af ansigt til ansigt-relationer er en saga blot. Men er vores postmoderne netværk gode at dø i? Kan welnesshospicer overflødiggøre det tætte netværk? Niels Peter Agger, cand.psych. litteratur Agger, N.P. & Dolmer, J. Kræftpatienters sociale netværk. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, årg.72, nr. 5, Agger. N.P. Dødsnavigering psykologiens bidrag til den postmoderne død. I: Jacobsen, M.H. (2008) Memento Mori døden i Danmark i tværfagligt lys. Syddansk Universitetsforlag. Barnes, J. Class and Committees in a Norwegian Island Paris. Human Relations, 1954; 7: Bott, E. (1957/1964). Family and Social Network. GB: Tavistock Publications. Holter, H.M. et al. (1975) Familien i klassesamfundet. Oslo: Pax Forlag. Højrup, T. (1983) Det glemte folk. Statens Byggeforskningsinstitut. Lawton, J. (2001) The Dying Process. GB: Routledge. Plate, C. (2000) Sociale Netværk. Munksgaard. Rueveni, U. (1978) Networking Families in Crises. NY: Human Sciences Press. Seikkula, J. & Arnkil, T.E. (2008) Sociale netværk i dialog. Akademisk Forlag. Speck, R.V. & Attneave, C.L. (1973) Family Networks. NY: Pantheon Books. Svedhem, L. Et al. (red.) (1984) Nätverksterapi. Stockholm: Carlssons. Svendsen, G.T. & Svendsen, G.L.H. (2006) Social Kapital En introduktion. Hans Reitzels Forlag. Timm, H. (1999) Plejeorlov. UCSF & Socialministeriet. White, M. (2008) Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag. Young, M. & Willmott, P. (1967) Family and Kinship in East London. USA: Penguin Books. Zachariae, B. & Mehlsen, M.Y. (2004) Kræftens Psykologi. Hans Reitzels Forlag. 18 Psykolog nyt

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Netværk i liv og død. Netværk. Af Niels Peter Agger

Netværk i liv og død. Netværk. Af Niels Peter Agger Netværk i liv og død Netværk Af Niels Peter Agger 12 Psykolog nyt 19 2009 Fortidens netværk i form af ansigt til ansigt-relationer er en saga blot. Men er vores postmoderne netværk gode at dø i? Kan welnesshospicer

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12 Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere