Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet"

Transkript

1 Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men for at redde den fra helvede. Dag Hammarskjöld, Generalsekretær for FN Da FN blev skabt i 1945 var der et klart behov for en international instans, der kunne fungere som rammen om bestræbelser for fred, international ret og udvikling. FN har skabt resultater, men behovet for et styrket FN er usvækket, og nye udfordringer er kommet til. Visionen i præamblen til FN Pagten er klar og tydelig og så relevant i dag, som da den blev formuleret ved udgangen af anden verdenskrig. PRÆAMBEL VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK ER BESLUTTEDE PÅ at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden, på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder, at skabe vilkå r, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstå r ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og at fremme sociale fremskridt og højne levevilkå rene under større frihed, OG MED DISSE FORMÅ L FOR ØJE at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer, at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder, at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse, og at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag, HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NÅ DISSE MÅ L. I overensstemmelse hermed er vore respektive regeringer gennem deres i byen San Francisco forsamlede repræsentanter, som har fremlagt deres fuldmagter, der er befundet i god og behørig form, kommet overens om denne de Forenede Nationers pagt og opretter herved en mellemfolkelig org anisation, der skal kaldes de Forenede Nationer. Præamblen udtrykker sig på folkenes vegne og giver udtryk for de mål, som regeringerne pålægges at forfølge på folkenes vegne. Det er således en folkelig opgave, at holde regeringerne fast på de forpligtelser underskriften på FN-pagten indebærer. 1

2 Det er FN-forbundets primære opgave at holde regeringen og de politiske partier fast på den vision, FNpagten bygger på. Det gør vi ved at sikre en folkelig forståelse for multilateralt samarbejde gennem uddannelse og oplysning, og ved at søge at mobilisere et folkeligt engagement til opbakning bag FN s principper. Det er samtidig FN-forbundets opgave gennem internationalt samarbejde at arbejde for, at der lægges tilsvarende pres på alle regeringer og parlamenter i hele verden. Derfor er FN-forbundet aktivt medlem af WFUNA (World Federation of UN Associations) og WFM (World Federalist Movement). Det folkelige fundament for FN-systemet skal sikres for at involvere civilsamfundet i indsatser, der har det internationale sammenhold og det globale ansvar som formål. Samspillet mellem FN og civilsamfundsorganisationer skal styrkes, og FN bør involveres i en omfattende indsats for at uddanne fremtidige ledere i verden. Styrkelse af FN handler om at udbygge en international retsorden, hvor staterne er omfattet af gensidige forpligtelser med borgernes behov i centrum. Tiltrædelse og ratificering af FN s konventioner sikrer, at selv store stater ikke uden videre kan tilsidesætte deres internationale forpligtelser. Ikke mindst har små stater som Danmark en interesse i en sådan stærk global retsorden. Globalt ansvar og løsninger i fællesskab multilateralisme i stedet for national enegang eller snævre bilaterale aftaler er FN s styrke. Globale udfordringer FN er en universel organisation, der danner rammen om indsatser i forhold til grænseoverskridende problemer ( problems without passport, Kofi Annan). Mange medlemsstater lever ikke op til FN-pagtens forpligtelser, men det har fra starten været et princip et udtryk for nødvendig realisme at alle de facto stater optages. Dette universelle princip bør fastholdes af hensyn til FN s globale rolle. Indsatsen for at fastholde og presse medlemsstaterne på deres forpligtelser i forhold til Pagten og konventionerne bør styrkes. Kampen for demokratiske principper bør føres indenfor FN-systemets rammer. FN s generalforsamling har som repræsentativ forsamling det problem, at hvert land uanset størrelse har én stemme. Dette kan indebære en svækkelse af generalforsamlingens autoritet. Det bør overvejes at arbejde for stemmevægtning og flertalsafgørelser, som stadig sikrer en relativ overvægt til små lande. FN-pagten bygger på respekten for staternes suverænitet. Suverænitetsbegrebet er imidlertid udfordret af stadig hyppigere interne nationale konflikter. Men også fordi hensynet til staters suverænitet og snævre interesser misbruges til at forhindre fælles internationale indsatser - især i Sikkerhedsrådet. Det enkelte land har brug for beskyttelse af sin nationale suverænitet imod overgreb udefra; men tilsvarende har landets borgere brug for beskyttelse af deres universelle menneskerettigheder imod grove krænkelser fra landets magthavere. Det nødvendiggør begrænsninger i den nationale suverænitet. Muligheden for fred er i stadig mindre grad afhængig af nationale grænser. Interne konflikter er eller bliver ofte internationale både i deres karakter og omfang. Dette indebærer behov for forbedring af FN-systemets 2

3 og Sikkerhedsrådets muligheder for at handle. Det er således vigtigt, at mulighederne for tidlig indgriben styrkes, så andre end militære løsninger bliver mulige. Den ekstreme ulighed mellem lande og mellem personer medfører magtforhold, der fjerner tiltroen til, at alle verdens borgere er lige i værdighed, rettigheder og i mulighed for indflydelse. Dette svækker den folkelige tiltro til FN-pagten. Der er forventninger til, at det internationale samfund bekæmper den ekstreme fattigdom både i forbindelse med klima og miljømål, men også påtager sig regulering af finansielle markeder og indsatser i forhold til verdensøkonomien. Der er brug for, at FN inddrages i forhold til økonomiske og sociale indsatser, så bekæmpelse af ulighed og ekstrem fattigdom bliver et aktivt element i løsningen af internationale økonomiske problemer. Det voksende behov for globale problemløsninger opfyldes ikke grundet svage institutionelle og politiske rammer, herunder i FN-systemet. Det institutionelle grundlag for udøvelse af fælles globalt ansvar (Global Governance) skal styrkes. Behov for et FN med større institutionel og operativ styrke FN systemets udformning er udtryk for samspillet mellem magt og ret. Balancen bør forskydes mod større international retssikkerhed. Muligheden for at håndhæve folkeretten er for svag i forhold til det internationale magtspil. Reformer af FN-systemet skal medvirke til en effektivisering af det internationale samfunds operative kapaciteter både i forbindelse med sikring af freden, men også varetagelse af hensynet til menneskerettigheder og almindelige menneskers humanitære behov. Hensynet til individets sikkerhed bør styrkes over for hensynet til staternes sikkerhed og magtinteresser. FN s Sikkerhedsråd afspejler den globale magtkonstellation ved afslutningen af anden verdenskrig; men tiden er løbet fra sammensætningen, som nu mangler både repræsentativitet og legitimitet, hvilket undergraver FN s myndighed. Det bør overvejes om en større grad af regional repræsentativitet kan indgå som hensyn ved sammensætning af Sikkerhedsrådet. FN's bæredygtighedsbegreb indeholder både en social, økonomisk og miljømæssig dimension. I praksis er det imidlertid udfordrende at forene disse tre dimensioner. FN-systemets koordinerende organer (ECOSOC) er den eneste garant for, at disse hensyn forenes i et globalt perspektiv. Derfor bør de styrkes. FN som institution mangler flere sikre indtægter for bedre og hurtigere at kunne løse især presserende opgaver. Effektive og kvalificerede fredsbevarende styrker kræver permanente strukturer, der kan sikre ledelse, erfaringsopsamling, uddannelse og beredskab i forhold til fremtidige konflikter og hurtige indsatser. Det mangler FN i dag. Hensynet til individets sikkerhed kræver internationalt trænede politistyrker, der er stærkt funderet i menneskerettigheder, konfliktløsning og principper for forvaltning af et retssamfund. 3

4 Erfaringerne viser, at både humanitære interventioner, efterfølgende fredsskabelse og statsopbygning stiller krav om en effektiv international koordination og kontrol med bevillingerne. Der er brug for at fastholde erfaringer, opbygge viden og sikre uddannelse og træning, der kan øge kvaliteten og effektiviteten i de konkrete indsatser. Dette er ikke mindst nødvendigt, fordi den neutralitet og uafhængighed, som FN s personale repræsenterer, bliver mere og mere nødvendig i de operative indsatser. Der er samtidig brug for en forøgelse af de fondsmidler og menneskelige ressourcer, FN har til rådighed i akutte humanitære indsatser. Konfliktløsning og beskyttelse af civilbefolkning De permanente medlemmer af FN s Sikkerhedsråd misbruger ofte deres vetoret, hvilket i mange situationer blokerer for nødvendige indgreb, som kan skabe fred og sikkerhed samt afværge humanitære katastrofer og grove krænkelser af menneskerettighederne. Retten til at anvende veto i Sikkerhedsrådet skal begrænses. FN-forbundet mener, at statsoverhovedernes erklæring fra 2005 om Responsibility to Protect (R2P) bør traktatfæstes, så der sættes grænser for staternes suverænitet. Suveræniteten bør indbefatte en pligt til at tage vare på egne borgeres rettigheder, sikkerhed og velfærd. Vetoretten bør således ikke kunne blokere for international hjælp i forbindelse med omfattende humanitære katastrofer og grove krænkelser af menneskerettighederne. Vetoretten var alene tænkt som et værn imod, at centrale staters vitale interesser krænkes. Der bør i højere grad skabes mulighed for flertalsafgørelser i Sikkerhedsrådet. Fredelig konfliktløsning kræver kvalificerede og absolut neutrale mæglere, der bakkes op af de stridende parter og understøttes af det internationale samfund. Sikkerhedsrådet bør råde over et højt kvalificeret korps af sådanne fredsmæglere, som på anmodning kan indsættes i forbindelse med rådets hurtige og tidlige indgriben, når konflikter truer med at vokse og sprede sig. Mæglerne skal udstyres med muligheder for at adskille de stridende parter. Militær indgriben bør så vidt muligt undgås og alene tjene til at understøtte neutral mægling og beskyttelse af civile. Der bør etableres en mindre, permanent FN-styrke, der med kort varsel kan indsættes for at løse politiopgaver og militære beskyttelsesopgaver bl.a. i forbindelse med humanitære interventioner. Fredsskabelse og forsoning efter konflikt kræver indsatser, der både skaber sikkerhed, mindretalsbeskyttelse og sikring af menneskerettigheder for civile. 4

5 Rettigheder, retssikkerhed og international lov skal fremmes Der er et voksende behov for at inddrage hensynet til menneskerettighederne i alle aspekter af FN s arbejde. For FN-forbundet handler det om såvel civile og politiske rettigheder som økonomiske og sociale rettigheder, da rettigheder er udelelige. Globaliseringen har øget behovet for at bekæmpe diskrimination af enhver art. Hensynet til mægling og akut konfliktløsning kan på kort sigt støde imod hensynet til retfærdighed og straf for grove krænkelser af menneskerettighederne. Folkelig accept af fredsløsninger og arbejdet for forsoning kræver imidlertid, at hensyn til ret og retsfølelse i forlængelse af væbnede konflikter og krig inddrages som en nødvendig og integreret del af arbejdet. Alt for mange borgere verden over er begrænset af regimer eller af intolerante grupper i at udøve den frihed, som også ifølge Verdenserklæringen om menneskerettigheder er nødvendig for at være en aktiv medborger på alle niveauer. Et system af FN-konventioner tiltrådt af medlemslandene skal sikre overholdelse af basale menneskerettigheder. Gennem Universal Periodic Review (UPR) overvåger FN systemet overholdelsen af konventioner i medlemslandene, men mulighederne for overvågning af basale menneskerettigheder bør styrkes. Det bør overvejes at forpligte medlemslande til at indføre sanktioner i forbindelse med grove menneskerettighedskrænkelser. Den gradvise udbygning af menneskeretskonventionerne har skabt et godt grundlag for borgerbeskyttelsen og udfordringen de nærmeste år er, at FN kan sætte handling bag, når der sker grove krænkelser. Tortur og anden umenneskelig behandling af medborgere har fortsat et uhyrligt omfang og bliver af en række lande set som et nødvendigt led i opretholdelse af intern sikkerhed. Det internationale samfunds mulighed for at retsforfølge enkeltpersoner, der bistår ved tortur bør styrkes. Frihed for tortur og lighed for loven er grundprincipper som FN-forbundet vil forfølge. Alt for mange tvister mellem lande bliver afgjort gennem den stærkes ret og ikke via internationale domstole eller lignende judicielle mekanismer. Ideerne om magtens tredeling med også en dømmende myndighed er ikke slået tilstrækkeligt igennem globalt. FN-forbundet mener, at Den Internationale Straffedomstols (ICC) kapacitet bør styrkes. Der bør etableres juridiske instrumenter til styrkelse af undersøgelsesarbejdet til retsforfølgelsen i forbindelse med forbrydelser mod menneskeheden. Supermagterne må overbevises om det uholdbare i deres modstand mod straffedomstolen. Der er behov for en bedre balance mellem arbejdet for beskyttelse af flygtninge, indsatser i forhold til flygtningenes mulighed for at skabe en ny tilværelse og retten til asyl. Disse indsatser bør ses i sammenhæng. Manglende internationale indsatser øger behovet for adgang til asyl. Disse problemstillinger kan ikke adskilles. 5

6 Globalt økonomisk ansvar og sikring af bæredygtig udvikling Stabil fred forudsætter udvikling af samfundenes institutioner og økonomi. Intet demokrati uden udvikling og ingen udvikling uden rettigheder og sikkerhed for mennesker. Kravet om udvikling og arbejdet for fred og sikkerhed hænger sammen. På langt sigt kan problemerne ikke adskilles. Demokrati kan kun konsolideres, hvis der er en økonomisk og social udvikling for de fattigste stater og mennesker. Det internationale samfund har et fælles ansvar for og må sikre indsatser til løsning af økonomiske kriser, ulighed, global bæredygtighed og inddragelse af hensynet til de fattigste mennesker og borgere i verden. Der er brug for multilaterale løsninger. Verdensøkonomien er blevet stadig mere sammenhængende, og økonomiske kriser rammer bredt, mens regulering af økonomisk aktivitet mest sker nationalt eller ved aftaler mellem de stærkeste økonomier. Bilaterale aftaler fortrænger multilaterale løsninger. Derved lades svage økonomier i stikken, og hensynet til helheden forsømmes. Dertil kommer, at uligheden mellem stater og mellem borgere er stigende, hvilket anfægter FN s grundprincipper om lige ret og værdighed for alle. FN-forbundet ønsker stærke institutioner, nationalt og internationalt, der kan sikre, at borgeres økonomiske frihed hverken udfoldes på andres bekostning eller udøves uden at bidrage til fællesskabet. FN-forbundet ønsker derfor, at der sættes ind globalt mod skattely, mod korruption, mod urimelige investorkrav og mod spekulative finansielle transaktioner. En regulering af finansmarkederne og andre tiltag bør tillige skabe grobund for finansiering af udviklingsaktiviteter til gavn for verdens fattigste og sikre et mere stabilt grundlag for FN s udviklingsindsats. Global miljønedbrydning og ændret klima truer kommende generationers eksistens, samtidig med at kampen imod fattigdom og belastningen fra befolkningstilvækst øger presset på de knappe globale ressourcer. Bæredygtig udvikling er et universelt problem, som både kræver omfordeling af ressourcer og begrænsning af befolkningstilvæksten. FN-systemets økonomiske og sociale arbejde (ECOSOC) skal styrkes og placeres mere centralt i arbejdet med verdens økonomiske problemer i tæt samarbejde med andre internationale økonomiske institutioner. Den fælles målsætning skal sikre global bæredygtig udvikling. Private aktører og byernes vækst har fået en øget betydning for udvikling af bæredygtige samfund. Virksomheder er omdrejningspunkt for produktion, økonomisk aktivitet og arbejdsmæssige betingelser såvel lokalt som i det globale samfund. Verdenssamfundet må i takt med de større muligheder for at flytte aktiviteter fra land til land alt efter miljøregler, arbejdsregler o.l. stille øgede krav til virksomhederne om at påtage sig samfundsmæssigt ansvar i form af fremme af bæredygtighed, menneskerettigheder og udvikling. Inddragelse af private aktører i bæredygtighedsarbejdet bør styrkes og arbejdet med at inddrage alle verdens større virksomheder på forpligtende vis i FN s Global Compact bør intensiveres. Den stigende urbanisering og det stigende antal megabyer betyder ligeledes, at der er behov for at udvikle politikker, som sikrer byernes evne til at fungere på bæredygtig måde. 6

7 Bekæmpelse af ekstrem fattigdom og støtte til skrøbelige stater For nogle lande, befolkningsgrupper og lokalsamfund gælder, at de befinder sig i en særlig udsat position. De har krav på humanitær støtte og udviklingsbistand gennem FN s institutioner. Ekstrem fattigdom er situationen for procent af verdens befolkning sammenhængende med ringe mulighed for bl.a. uddannelse, sundhed og normale rettigheder. Det er uholdbart og i strid med FN s principper om lige muligheder. Det rummer også potentiale til øget lokal og regional ustabilitet. For at komme den ekstreme fattigdom til livs, må der stedse sættes globale ambitiøse mål for udvikling i levevilkår og rettigheder, og der skal arbejdes for at tilvejebringe den internationale finansiering, der sammen med kompetent regeringsførelse kan fjerne den ekstreme fattigdom og samtidig bane vejen for lokal bæredygtig udvikling. Udviklingspolitisk kræves større vægt på multilateral bistand gennem FN s organisationer. Langsigtet kapacitetsopbygning og styrkelse af demokratiske mekanismer må gå hånd i hånd med mere direkte økonomiske bistand. Der skal sættes fuld styrke bag FN s nye dagsorden for bæredygtig udvikling efter 2015 og Danmark bør spille en central rolle i dette arbejde. 7

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Historisk afsæt 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører 2.b International

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM 2 PROLOG: FN s styrke og svagheder FN-pagten er en juridisk bindende traktat, der kan ses som en fælles forfatning for FN s i dag 193 medlemslande, og

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

TA ANSVAR. - det har vi gjort

TA ANSVAR. - det har vi gjort TA ANSVAR - det har vi gjort TA ANSVAR er en dansk mærkningsordning, hvis idé er at forbedre levevilkårene for verdens fattige arbejdere ved blandt andet at sikre dem en anstændig pris for deres produktion

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL #03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra

Læs mere

Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 4. april 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Aftale om partnerskab

Aftale om partnerskab Aftale om partnerskab mellem Danske Baptisters Kvindenetværk og UEBBs Kvindeforbund Dato: 2. december 2012 Sted: Bujumbura, Burundi Indholdsoversigt 1. Indledning... 3 2. Partnerskabets historie... 4 3.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 1 Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser

Læs mere