Præsentationsteknik. Sådan sælger du dit budskab! Niels J. Skaarup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præsentationsteknik. Sådan sælger du dit budskab! Niels J. Skaarup"

Transkript

1 1 Præsentationsteknik Sådan sælger du dit budskab! Niels J. Skaarup

2 2 Præsentationsteknik er én af en serie praktiske, enkle og overskuelige bøger om emner i erhvervslivet med fokus på strategi, forretningsudvikling og human ressource! Redaktion: Rasmus Vestergaard Skaarup 2012 Skaarup Consult v/niels J. Skaarup Forlag: Books on Demand GmbH, København, Danmark Fremstilling: Books on Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er fremstillet efter on-demand-proces ISBN

3 3 Indhold Indhold... 3 Forord Afsnit - Formidlerens identitet Afsnit - Påvirkningsmodellen Afsnit - Tre bolde i præsentationen Afsnit - Kommunikative teknikker Afsnit - Luk tilhørerne ind i din præsentation Afsnit - Anvendelse af hjælpemidler og lokale Afsnit - Udvikling af din præsentation Afslutning... 67

4 4 Forord Meget få mennesker har en medfødt evne eller talent til at præsentere på en inspirerende måde. Langt de fleste er nødt til at lære det. Det, der gør en formidler virkelig god er 10 % talent! De resterende 90 % er hårdt arbejde, bevidsthed omkring kommunikation og effektive teknikker samt træning. Som formidler er du sælger! Du sælger ideer, koncepter, budskaber, produkter - ja, du sælger oven i købet en opfattelse af, hvad den virksomhed, du repræsenterer, er for en størrelse i tilhørernes bevidsthed. Derfor er det vigtigt at tilhørerne køber det, du har til hensigt at sælge! Ambitionen med denne bog om præsentationsteknikker er at give dig den viden og de værktøjer, du har brug for at sælge dit budskab - resten er op til dig. God fornøjelse.

5 5 1. Afsnit - Formidlerens identitet Hvem er du i din rolle som formidler? Hvordan kan du identificere dig selv i denne rolle, så du fremtræder med kongruens og troværdighed? Lad os se på, hvad der er karakteristisk for professionelle formidlere, der konsekvent får solgt deres budskaber til tilhørerne. En professionel formidler sælger budskaber! Som professionel formidler er du først og fremmest en formidler af budskaber. Du præsenterer det, som du selv går ind for. Du har et klart billede af sine egne værdier og holdninger og lægger vægt på at få lov til at udtrykke dem gennem dine præsentationer. En professionel formidler sætter standarder for sig selv! I din rolle som professionel formidler sætter du en standard for dig selv, der er et udtryk for kvaliteten af din præsentation. Du er stolt af sit arbejde. Det betyder at du tager vare på dig selv og din egen udvikling og sørger for at træne og forbedre dine færdigheder. Du søger konkret feedback og finder det naturligt, at du er i en bestandig læreproces drevet af ønsket om at forbedre dine præstationer.

6 6 En professionel formidler er resultatorienteret! Som professionel formidler er du bevidst om de resultater og effekter, du ønsker din præsentation skal skabe, og du kan definere dem på forhånd. Når du præsenterer et emne, er du hele tiden i stand til at gøre dig det resultat bevidst, som du går efter lige nu, og kan klart udtrykke din hensigt, når det er nødvendigt. Du udviser respekt for andres udlægninger af verden og er bevidst om at mennesker er forskellige. Du behersker både den strukturerede og den kreative del af planlægningsfasen og er i stand til uden større besvær at skifte perspektiv fra overblik til detaljer. En professionel formidler er fleksibel! Du er fleksibel i tanke og handling. Under din præsentation spænder du bredt over områder fra dyb alvor til humor og skæve uventede indfald. Du har et stort repertoire af handlemuligheder; dvs. eksempler, teorier, historier, øvelser og stile, som du anvender for at nå det resultat, du ønsker. Du er i stand til at improvisere og kan anvende multi-level tænkning, hvilket vil sige at tænke på flere planer på samme tid uden at miste kontakten til sine tilhørere. En professionel formidler er kommunikationsekspert! Som formidler fremtræder du troværdigt og har let ved at skabe kontakt med andre. Du er en excellent iagttager af andres sprog og kropssprog og anvender denne færdighed til at forstå, hvad dine tilhørere forstår.

7 7 Din egen måde at kommunikere på er et eksempel for andre. En professionel formidler giver energi! Som professionelle formidler er du engageret og entusiastisk. Du er først og fremmest positiv og fokuserer på løsninger og det, der virker. Du udstråler smittende energi og besidder et vist mål af selvtillid og personligt overskud. Du nyder at være i centrum og optræde, men er ikke afhængig af det. I din rolle som professionel formidler: Sælger du budskaber! Sætter du standarden for dig selv! Er du resultatorienteret! Er du fleksibel! Er du kommunikationsekspert! Giver du energi!

8 Dine notater 8

9 9 2. Afsnit - Påvirkningsmodellen Mennesker kan ikke - ikke kommunikere, så derfor kan vi heller ikke undgå at påvirke hinanden. Vi kommunikerer hele tiden både verbalt og nonverbalt. Stemmeleje, ansigtsudtryk, kropsholdning, bevægelse og måden, du klæder dig på er alt sammen vigtige dele af din kommunikation. Alle signaler, som du udsender, bliver konstant aflæst og tolket af andre. Allerede i de første sekunder vi er sammen med andre mennesker, påvirker vi dem med den måde, vi bruger vores stemme, krop og ord. Langt den største effekt af vores kommunikation udgøres af selve kropssproget og vores tonefald. Ordene i sig selv er kun af sekundær betydning, og hvis der er uoverensstemmelse mellem ord, tonefald og kropssprog, vil ordene blive overdøvet af kropssproget. Dvs. at dine tilhørere lytter til kropssprog og tonefald i langt højere grad end til det, du rent faktisk siger. Som professionel formidler må du være opmærksom på kongruensen, dvs. overensstemmelsen mellem dine ord, dit tonefald og dit kropssprog. Der skal være overensstemmelse mellem dit verbale - og dit nonverbale budskab! Netop fordi kommunikationen har så stor betydning, må du gøre dig klart på hvilken måde du ønsker at påvirke dine tilhørere. Det er det påvirkningsmodellen handler om.

10 10 Påvirkningsmodellen er en overordnet ramme for bevidst og målrettet påvirkning. Den består af følgende seks trin: 1. Trin: Du bestemmer dig for at ville påvirke At bestemme sig for at ville påvirke, er den allervigtigste start i enhver påvirkningsproces. Dvs. du har noget på hjerte, et budskab, en holdning eller andet, som du mener, er vigtigt at få formuleret - og solgt - overfor andre mennesker. 2. Trin: Du definerer dit outcome At vide, hvor du vil hen med din præsentation er af afgørende betydning! Du skal gøre dig klart, hvilket resultat og hvilke effekter, du ønsker at opnå. At tænke sig ud i den ønskede tilstand, vil i sig selv være motiverende for dig og sikre, at du også har lyst til at nå dine mål. Gør dig helt klart, hvordan du konkret kan se, høre og mærke at du har nået dit mål. 3. Trin: Du kalibrerer Dernæst skal du opnå den kontakt, der gør det muligt for dig overhovedet at få tilladelse til at påvirke. For at opnå det, må du være vågen og sanseskarp - dvs. du finindstiller dit sanseapparat og kalibrerer dig ind på dine tilhøreres sprog og nonverbale tegn.

11 11 4. Trin: Du matcher og skaber rapport Tegnene fra dine tilhørere skal du bruge til at pace - dvs. deltage i deres sindstilstand - og matche på, så du opnår den grad af tillid og troværdighed, der gør at du kan få tilladelse til at påvirke dine tilhørere med dine holdninger og budskaber. At opnå god kontakt med tilhørerne og skabe en afslappet og behagelig atmosfære, er af afgørende betydning for dit resultat. Når du har skabt rapport - dvs. er på bølgelængde med dine tilhørere - viser du, at du møder dine tilhørere der, hvor de er, og respekterer deres meninger. I den atmosfære er de fleste modtagelige for det, du siger. 5. Trin: Du handler Først når du føler at du har opnået den rette relation og gode kontakt til dem, du ønsker at påvirke, kan du handle. Dvs. du kan gøre opmærksom på, hvad du har på hjerte og bringe dit centrale budskab frem. 6. Trin: Du søger feedback og er fleksibel Dette trin hører naturligt sammen med det forrige trin, for når du har leveret dit budskab, så er det vigtigt, at du retter din opmærksomhed på den effekt, budskabet har skabt. Hvis din handling ikke fører til dit ønskede resultat, mister du dine tilhørere. Derfor må du være fleksibel og søge tilbage for at genskabe rapport med tilhørerne, før du handler på ny.

12 12 Påvirkningsmodellen: Før præsentationen: Hvad vil du sælge? Hvilken effekt vil du opnå, og hvordan kan du vide at du har nået det? Under præsentationen: Hvilke signaler sender dine tilhørere til dig? Hvordan kommer du på bølgelængde med dem? Hvornår sælger du? Hvilken feedback modtager du og, hvordan reagerer du på den?

13 Dine notater 13

14 14 3. Afsnit - Tre bolde i præsentationen Som formidler er det vigtigt at være opmærksom på de tre niveauer, der findes i forbindelse med præsentationer. De kan symboliseres med tre bolde i luften, og støtter dig i din proces fra at være indholdsformidler til også at beherske rollen som budskabsformidler. De tre bolde i præsentation og formidling er: Indhold Indholdsniveauet er det første niveau, hvor følgende elementer er relevante og skal beherskes:

15 15 Det du præsenterer Du kender dit materiale Du har den fornødne viden om teorier og faktuelle data i dit materiale Du er frigjort fra detaljerede manuskripter, fordi du kan huske det konkrete indhold Proces Procesniveauet betegner måden, du designer indholdet i din præsentation på - altså struktur og opbygning. Procesniveauet handler om: Konceptopbygning Materialer Indretning af lokale Audio - visuelle Midler Anvendelse af hjælpemidler Superproces Dette niveau er karakteriseret ved, at du har overskud og energi til naturligt at opfange det, der sker i lokalet f.eks.: Du evner at aflæse tilhørernes indlæringsstil Du er god til at skabe de ønskede tilstande og den rigtige atmosfære Du evner at opfange nonverbale signaler og tegn fra tilhørerne

16 16 Du evner at aktivere og involvere dine tilhørere Du evner at matche tilhørerne og opbygge rapport Du kender din egen stil Du formår at håndtere det uventede uden det går ud over kvaliteten af din præsentation Tre bolde i præsentationen: Indhold Proces Superproces Når du behersker superprocessen er du professionel! Du har overskud og har fokus og opmærksomhed på tilhørerne - samtidig med, at du har styr på indhold og proces! Dine notater

17 17 4. Afsnit - Kommunikative teknikker I dette afsnit om kommunikative teknikker bliver du introduceret til såvel verbale som nonverbale virkemidler, der alle afføder effekter hos tilhørerne. Effekterne kan være ønskede i forhold til det resultat, du vil opnå og de kan være uønskede! Det hele afhænger af, hvor godt du lærer at beherske teknikkerne. Otte opmærksomhedspunkter ved dig selv og dit kropssprog 1) Holdning og bevægelse Klarstilling: Sind og krop er dele af samme system. Så din fysiske tilstand har en enorm betydning for din evne til at tænke! En nervøs og anspændt krop vil give din hjerne besked på også at være anspændt og nervøs. Derfor skal du lære at indtage en rolig afslappet stilling, når du starter din præsentation. Denne stilling kaldes klarstilling, fordi du i denne stilling er klar til at bevæge dig, bruge gestus og i det hele taget anvende kropssproget på en måde, der understøtter dine budskaber og din præsentation.

18 18 Stående klarstilling Afslappede knæ ikke låste Vægt og energi lidt fremover Arme ned langs siden ingen hændervriden eller knugen Hovedet lige Afslappede skuldre ikke hængende Rank overkrop uden at være stiv Siddende klarstilling Læn dig lidt fremover med lænden i stoleryggen Hvil hænderne i skødet eller på armlænet Begge fødder parallelle på gulvet Bevægelse: Det ville blive yderst kedeligt at se på i længden, hvis du stod eller sad i klarstilling under hele din præsentation! På den anden side findes der ikke noget så distraherende som en formidler, der bevæger sig hvileløst op og ned af gulvet som løven i et bur med fortrinlig øjenkontakt med gulvet, manuskriptet, loftet eller det, der foregår udenfor vinduet. Hvis bevægelse skal virke naturligt og understøtte dine budskaber, må tilhørerne involveres. Det gør man ved bl.a. at tage øjenkontakt med tilhørerne og bevæge sig lidt frem mod dem. Som hovedregel er det bedre at bevæge sig på tværs af lokalet og kun i mindre grad mod tilhørerne.

19 19 På store konferencer er der ofte en talerstol. Så start med at få den ud! En talerstol har en kedelig tendens til at låse dig fast bag den og mikrofonen. Det resulterer som oftest i at du bliver monoton og kedelig at høre på, og indenfor få minutter er halvdelen af dine tilhørere faldet i søvn! 2) Gestus De fleste mennesker bruger gestus som en naturlig del af deres kommunikation. I det mindste når vi taler normalt med familie, venner og kolleger. Men i samme øjeblik de placeres på podiet foran en forsamling har de samme mennesker en tendens til at blive stive og afviger derfor ofte fra deres normale kommunikationsstil. I præsentationssammenhænge skal du lade dine naturlige gestus komme til. De skal understøtte betydningen af det, du siger og være med til at sælge dit budskab! Vi inddeler gestus i tre kategorier, hvoraf de to første kan være med til at understrege, det du siger og den tredje det modsatte! Illustratorer Som ordet antyder, er det gestus, der illustrerer ordene, du bruger. Prøv f.eks. at forklare en anden person, hvad en vindeltrappe er uden at bruge hænderne! Illustratorer er nyttige i præsentationer, fordi du har mulighed for at sende flere parallelle budskaber til dine tilhørere på én gang. Dvs. at dine ord understøttes af dine hænder og dit øvrige kropssprog.

20 20 F.eks.: Hvis du taler om en eller anden udvikling kan du bevæge din ene hånd opefter Hvis du taler om stagnation kan du bevæge hånden vandret Hvis du nævner emner i punktform kan du understrege det ved at tælle på fingrene Fremhævere Fremhævere er gestus, der understreger dine budskaber. Hvis du vil sige til dine tilhørere at du aldrig vil tilråde en ting, kan du - udover at lægge tryk på ordet aldrig - fremhæve dette ved at bevæge begge hænder fra hinanden i en afværgende gestus. Vær i det hele taget bevidst om de gestus, du bruger i almindelig samtale og husk så også at bruge dem i dine præsentationer! Selv-manipulatorer Den sidste kategori af gestus er som oftest ubevidste gestus, du bruger - og som afleder dine tilhøreres opmærksomhed fra det, du ønsker at komme frem med. Disse gestus kaldes selvmanipulatorer. Eksempler: At trække op i ærmerne gentagne gange At klø sig på næsen eller på øret At stryge sig over skægget eller stryge hårlokker væk Klikke med en kuglepen, du har i hånden Trække op i bukserne

21 21 Selv-manipulatorer er for det meste udtryk for en ubevidst dårlig vane og giver et nervøst indtryk, hvorfor de naturligvis bør undgås. Hvis du bruger selv-manipulatorer opnår du den virkning, at dine tilhørere bliver fascineret af dem, begynder at tælle dem, venter på næste gang osv. Så er opmærksomheden borte fra det, du ønsker at sælge. 3) Ansigtsudtryk Mange uøvede formidlere bruger deres ansigt alt for lidt foran tilhørerne! Måske tror de at det virker unaturligt, og derfor afleverer de hele deres præsentation uden et smil eller panderynken eller glimt i øjet. Det er ikke hensigtsmæssigt - dine tilhørere har opmærksomheden rettet mod dig og mange fokuserer især på dit ansigt, så det skal bruges til at skabe kongruens mellem dit budskab og det udtryk, du viser. Tænk på skuespillere, der optræder på en scene. Er der en stor tilskuerskare, må din ansigtsmimik være stor. Er der mindre forsamlinger vil selv små ændringer i din ansigtsmimik blive bemærket. 4) Kongruent kropssprog Dine gestus og dit ansigtsudtryk skal svare til dine ord! Hvis du siger noget meget interessant, mens du stille ryster på hovedet, er der ingen, der vil tro dig. Hvis du beskriver noget virkeligt sort med en lille gestus, er din gestus inkongruent med ordene og du vil ikke virke troværdig. Hvis noget, som du fremhæver som værende

22 22 spændende ledsages af energisk tonefald og hævede øjenbryn, vil dine tilhørere modtage dit budskab. 5) Sprog og fyldord Brug et sprog, som dine tilhørere forstår og tænder på. Hvis du er nødt til at bruge ord, som tilhørerne ikke kender - så sørg for at forberede dem på det, forklar så hvorfor, det er nødvendigt og vær omhyggelig med at forklare, hvad de betyder for tilhørerne. Undgå jargon eller unødig fagsprog, slang og specielt bandeord. Hvis du bruger jargon, så brug tilhørernes! Brug ikke tekniske udtryk fra din egen verden foran en gruppe mennesker, som ikke er fortrolige med disse udtryk. De fleste mennesker bruger fyldord i deres ord og sætninger. Fyldord er ord og sætninger, der i sig selv ikke giver mening. F.eks. øh - Uhm - ok - ikk - hva de nu de hedder - ikk os. I sammenhæng med præsentationer er det ikke hensigtsmæssigt, da fyldordene vil bortlede dine tilhøreres opmærksomhed fra dit egentlige budskab! Start aldrig en sætning med et fyldord, brug et stedet et ord eller en sætning, der giver mening. Mange mennesker hævder - når de bliver bevidste omkring det - at de anvender fyldordene, fordi de tænker på det næste, de vil sige! Prøv i stedet at anvende pauser. Vær ikke bange for stilheden i pauserne. De kan give en dramatisk effekt, forsamlingen venter spændt på det næste, du vil sige og holder deres opmærksomhed fanget. Brug pausen til at tænke på den næste sætning samtidigt med at tilhørerne fordøjer det, du lige har sagt.

23 23 6) Øjenkontakt En god måde at komme i kontakt med tilhørerne på er at se på dem. Det gør du jo helt naturligt, når du taler med en person alene. Som uøvet formidler undgår mange at se på tilhørerne. Måske fordi de betragtes som en trussel, der kun venter på at komme med fjendtlige bemærkninger - og den bedste måde at undgå fjendtlige bemærkninger er at ignorere forsamlingen! I stedet for at se på tilhørerne vælger mange at se på deres notater, gulvet, loftet, lærredet eller flipoveren. Disse døde ting kommer aldrig med negative bemærkninger eller udsender kritiske signaler, men de køber heller ikke noget! Hverken dine ideer, budskaber eller produkter. Mennesker køber - men ikke hvis de føler sig ignoreret. Det er vigtigt at holde god kontakt med dine tilhørere, og der er mange fordele ved at have øjenkontakt med forsamlingen: Du får feedback Du kan måle effekten af det, du siger øjeblikkelig. Keder de sig? Er de begejstrede? Er de skeptiske? Er de interesserede? Er der tid til at holde en pause? Du viser interesse Det er den bedste metode til at demonstrere, at du virkelig bryder dig om de mennesker, du har foran dig. At du udviser respekt.

24 24 Du viser selvtillid Øjenkontakt demonstrerer, at du hverken er bange for dine tilhørere eller deres reaktioner på din præsentation. Du fastholder opmærksomheden Tilhørerne bliver en integreret del af din præsentation. De ved ikke, hvem du ser på næste gang og der er ikke mange, der ønsker at blive afsløret i at tage en stille blunder, når andre taler til dem. Sådan gør du: Fordel øjenkontakten jævnt og tilfældigt blandt tilhørerne i lokalet! Husk de forsømte - dem i siderne og bagerst i lokalet! Koncentrér dig ikke for længe om de venlige ansigter på første række, for så mister du resten! Når du har øjenkontakt med enkeltpersoner eller en gruppe, så pas på, at det ikke bliver overfladisk! To til fire sekunders øjenkontakt er som regel passende! Hold heller ikke øjenkontakten med enkeltpersoner eller grupper i for lang tid, det kan virke truende og så taber du i øvrigt også resten af forsamlingen! I store forsamlinger kan du bruge bølge-effekten! Op til personer kan i store forsamlinger let føle, at de alle har øjenkontakt med dig og er aktivt involveret i din præsentation.

25 25 7) Humor Brugen af humor i præsentationer kan være særdeles virkningsfuldt af flere årsager: Det hjælper tilhørerne til at huske bedre! Det er lettere at sluge et barsk budskab, hvis det bliver serveret med et glimt i øjet og humoristiske eksempler! Tilhørerne holder sig vågne. Der findes mennesker, der påstår at man lærer bedst, når man er vågen! Brug dine egne historier, iagttagelser og humoristiske forklaringer og vær uhøjtidelig. Vær villig til at le af dig selv, når du træder i spinaten. Giv et kvikt svar, når der falder en bemærkning fra tilhørerne. Humor får alle til at slappe af, og det er den første forudsætning for åbenhed og modtagelighed overfor nye ideer. Der er imidlertid nogle få retningslinjer for anvendelsen af humor, som du bør være opmærksom på: Relevans Historier og vittigheder skal være relevante i forhold til dit emne, da formålet med humor er at understøtte dit emne. Hvis du fortæller humoristiske historier uden relevans i forhold til dit emne, vil tilhørerne huske historien, men glemme, hvad du egentlig talte om!

26 26 Timing En af de vigtigste færdigheder hos gode historiefortællere, er deres timing. Historier skal serveres på det rigtige tidspunkt. Husk også at sætte scenen i starten, så du maler et billede af situationen i tilhørernes hjerne - og husk endelig at bruge velplacerede pauser undervejs. Forbudt! Undgå fremmedgørende humor og sarkasme. Vær ikke morsom på bekostning af andre, det være sig enkeltpersoner eller grupper af mennesker, som f.eks. køn, nationalitet, race, religiøs orientering, etc. 8) Påklædning og fremtræden Din fremtræden bør passe til tilhørerne, stedet og formålet med din præsentation. Der er ikke nogen grund til at skabe unødige barrierer mellem dig og dine tilhørere ved at vælge en påklædning, der adskiller sig væsentligt fra tilhørernes. Hvis du ikke kender forsamlingen på forhånd, kan du sørge for at vælge en forholdsvis neutral påklædning. Husk også at vælge tøj, som du føler dig godt tilpas i og undgå ting, der kan virke distraherende eller give et forkert indtryk af dig. F.eks. skal du kun bruge meget iøjnefaldende klædningsstykker eller smykker såfremt det understøtter din præsentation og giver det indtryk på dine tilhørere, som du ønsker.

27 27 Vær dig selv Alle rådene i dette afsnit om de otte opmærksomhedspunkter, kan virke overvældende. Det, jeg egentlig beder dig om er at identificere din stil, fremhæve det, der støtter dit budskab og undlade at gøre det, som bortleder opmærksomheden! Selvfølgelig påtager du dig en rolle, når du præsenterer dit emne, men du er stadig den samme person, så det er vigtigt at du frem for alt tillader dig selv at være dig. Otte opmærksomhedspunkter! Holdning og bevægelse Gestus Ansigtsudtryk Kongruent kropssprog Sprog og fyldord Øjenkontakt Humor Påklædning og fremtræden

28 Dine notater 28

29 29 5. Afsnit - Luk tilhørerne ind i din præsentation Dette afsnit er en sammenfatning af det foregående med det formål at involvere dine tilhørere, så de bliver en integreret del af din præsentation. Afsnittet er inddelt i følgende tre hovedområder, hver med deres underpunkter: Stil Drama Øjenkontakt Bevægelse og holdning Visuelle hjælpemidler Involvering Spørgsmål Demonstrationer Prøver Indhold Interesse Humor Afsnittet afsluttes med en række tips og gode råd, der er baseret på mange års erfaring med foredrag, præsentation og undervisning.

30 30 Stil Drama Brug dramatiske hjælpemidler, som f.eks. en lang pause for at understrege et budskab. Brug også skift i tonefald og toneleje; vis intense følelser, så som vrede, glæde, bedrøvelse eller ophidselse, hele vejen igennem din præsentation. Brug ord og sætninger, der taler til tilhørernes sanser. Dvs. både visuelle, auditive og kinæstetiske (følelsesmæssige) udtryk. Øjenkontakt Øjenkontakt er det vigtigste middel, du har til at skabe rapport og komme på bølgelængde med dine tilhørere. Desuden er din øjenkontakt et vigtigt middel til at få alle til at føle sig involveret i din præsentation. Sørg for at overskue hele lokalet, når du begynder din præsentation for at se alle dine tilhørere, inden du begynder en udvidet øjenkontakt (med enkeltpersoner eller mindre grupper). Hold alle dine tilhørere involverede og engagerede ved at fastholde øjenkontakt af to til fire sekunders varighed med så mange som muligt. Vurdér dine tilhøreres reaktioner under hele præsentationen og reager på det, såfremt du ikke ser den reaktion, du ønsker.

31 31 Bevægelse og holdning Variér dynamikken i din præsentation ved bevægelse med formål! Når det er muligt, skal du forlade din plads / udgangsposition for at bevæge dig. Lad være med at sjokke rundt eller gå hvileløst frem og tilbage mellem de samme to steder. Hvis du bruger mikrofon, så anvend et trådløst headsæt, som tillader dig bevægelse og brug af gestus på samme tid. Pas på med at rykke baglæns væk fra dine tilhørere. Bevæg dig hen imod dem, men ikke ind iblandt dem specielt i begyndelsen og slutningen af din præsentation. Visuelle hjælpemidler Skab variation i din præsentation ved at anvende visuelle hjælpemidler. Giv tilhørerne noget at se på ud over dig selv. Brug forskellige visuelle virkemidler i din præsentation. Brug f.eks. både slides og flipover. Husk at øve det på forhånd, så overgangene forekommer naturlige og ikke distraherende. Få tilhørernes deltagelse med det samme ved f.eks. at skrive deres kommentarer eller svar op på en flipover, så alle kan se det.

32 32 Involvering Spørgsmål Brug gerne retoriske spørgsmål! Dvs. spørgsmål, som du ikke forventer besvaret. Gør det for at holde tilhørerne aktive og få dem til at tænke. Retoriske spørgsmål, som du selv besvarer, er specielt værdifulde, når du ikke har for meget tid, eller når det ikke er passende at diskutere emnet. Brug Gallup spørgsmål. En hurtig måde at få en reaktion fra tilhørerne på er at stille spørgsmål i retning af: Hvor mange her bruger - kender - har oplevet? Bed om en håndsoprækning (ved selv at række hånden op, når du stiller spørgsmålet) for at aktivere tilhørerne og for at give dig en måde at måle tilhørernes reaktioner. Stil åbne spørgsmål, hvis du ønsker dialog, men vær sikker på at du kan styre den eventuelle diskussion, dine spørgsmål afføder. Pas på med spørgsmål, der kan bringe enkeltpersoner i forlegenhed. Spørg f.eks. ikke har du?. Spørg i stedet hele forsamlingen: Hvor mange her har? Demonstrationer Planlæg hvert skridt, hver fremgangsmåde, hver illustrerende gestus og vær sikker på at du har timet demonstrationen, før du anvender den.

33 33 Det kan ofte være en god idé at få en frivillig fra tilhørerne til at hjælpe dig med demonstrationen. Brug almindelige og letgenkendelige eksempler eller genstande for at demonstrere et hovedbudskab. Det er vigtigt at dine tilhørere konkret kan forholde sig til det, du demonstrerer. Prøver Hvis du sælger et produkt, kan du overveje at bruge små prøver, som du uddeler blandt tilhørerne. Husk på at dit produkt er værdifuldt, så vis det også på den måde du håndterer det på. Uddel ikke prøver samtidigt med at du bevæger dig videre i din præsentation. Vent indtil prøven er returneret til dig eller brug en pause til at lade tilhørerne tage prøven i nærmere øjesyn. Indhold Interesse Før du giver din præsentation i virkeligheden, bør du gå hele indholdet igennem med det formål at gøre det klart for dig selv, hvad af det du siger, der giver dine tilhørere værdi, og som de vil være interesserede i. Det er ikke nok at indholdet matcher det resultat, du ønsker! Det skal også opleves værdifuldt og interessant for tilhørerne (ellers når ikke dit ønskede resultat).

34 34 Husk, at mennesker i al almindelighed hurtigt mister fokus. Brug derfor øjenkontakt hele tiden for at måle tilhørernes interesse, og bliv ved med at bruge eksempler, drama, humor, visuelle hjælpemidler og bevægelse for at holde deres opmærksomhed fanget. Hvis du fornemmer, at tilhørernes interesse og opmærksomhed daler, så vær forberedt på at bringe dem tilbage til dit synspunkt, eller være fleksibel og justér dagsorden, for at imødekomme deres nye behov. Hold din egen interesse for emnet ved lige. Hvis du afholder det samme foredrag eller præsentation mange gange, bør du nok overveje at anvende skiftende eksempler, involvere tilhørerne på forskellige tidspunkter eller ændre lidt på rækkefølgen. Alt sammen for at kunne bevare dit engagement. Din præsentation må aldrig blive rutine! Humor Mor dig gerne med dine tilhørere, og involver dem. Men husk det er dig, der skal styre præsentationen og gøre det på en måde, der er repræsentativ for din virksomhed, din profession og passende for dine tilhørere. Indled gerne dine præsentationer med en venlig - og gerne humoristisk - bemærkning til dine tilhørere. En god personlig bemærkning løsner op og får dine tilhørere til at slappe af.

35 35 Lad din humor passe til dine tilhørere og lad humoren være relevant i forhold til dit emne. Vær professionel, men tillad også din personlighed at komme til syne. Brug din egen humoristiske sans - ikke andres. Andres vittigheder på andre tidspunkter, hvor de var hylende morsomme, kan falde til jorden med et brag, hvis du ukritisk adopterer dem og bringer dem ind i din præsentation. Din situationsfornemmelse er vigtig, og det er først og fremmest den, du skal lytte til, når du bruger humor i dine præsentationer. Hvis du laver en brøler - og det gør de fleste - så vær ikke selvhøjtidelig. Træd tilbage og brug lidt tid på at beundre det, du lige gjorde. Vær villig til at grine af dig selv og dine dumheder. Spørgsmål og svar Spørgsmål og svar - dvs. tovejskommunikation - kan gøre en præsentation dynamisk, fordi tilhørerne bliver aktiveret i stedet for at være passivt modtagende. Spørgsmål og svar kan også i visse situationer være vanskelige at håndtere, fordi det giver tilhørerne mulighed for at komme udenfor emnet og den struktur, du har lagt for din præsentation. Det er dit ansvar at styre spørgsmålene, så meningsudvekslingen udbygger og forstærker dit budskab og dine argumenter. Samtidigt har du ansvaret for at dine tilhørere føler sig ordentligt behandlet og får reelle svar på deres spørgsmål.

36 36 Gode råd Efterfølgende råd og advarsler er bygget på mange års erfaring fra undervisning, foredrag og præsentationer. Sådan signalerer du åbenhed overfor spørgsmål! Tilhørerne fornemmer øjeblikkelig dine nonverbale signaler. De kan mærke om du virkelig ønsker, at de skal stille spørgsmål, eller om du er bange for dem! Du kan opmuntre til spørgsmål ved at læne dig frem mod dine tilhørere og se på flere personer på de første rækker, når du beder om spørgsmål. Du kan være sikker på, at hvis du læner dig fremover med hånden løftet i en åben gestus, er tavs og ser direkte på dem, vil de prøve at give dig et spørgsmål hurtigt. Hvis du trækker dig tilbage fra tilhørerne, dvs. læner dig tilbage, går tilbage eller indtager et mere lukket kropssprog, så ser det ud som om du i virkeligheden er bange for spørgsmål, eller at du ikke ønsker at svare på spørgsmål. Lad ikke volumen i din stemme falde eller blive svag. Det er - for dine tilhørere - et tegn på, at du ikke er interesseret eller at du forudser problemer. Spæd selv til om nødvendigt! Da dine tilhørere ikke har haft tid til at tænke på et spørgsmål, så hav selv et klart til at sætte gang i spørgsmålene. Du kan f.eks. begynde med: Lad mig starte med et af de spørgsmål, jeg blev spurgt om, da jeg kom i dag

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Formidling og undervisning - MBK A/S

Formidling og undervisning - MBK A/S Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Bliv set hørt - husket

Bliv set hørt - husket Bliv set hørt - husket www.berritkvorning.dk Vi lytter og vi læser! Ordene vi siger udgør kun 7 12% af vores meddelelse hvad med resten? Kommunikation en gavebod Fokus Rekvisitter Stemme Krop Stemme &

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Præsentation KAPITEL

Præsentation KAPITEL Præsentation 9 K A P I T E L Elementer i en god præsentation 4. Check forståelsen 1. Motivér 5. Personlig gennemslagskraft Smiler Er stolt af at være på Er eksperten Er velforberedt 2. Aktivér 3. Gentag

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Videbegær Du elsker at lære nyt, ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du kan

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin. Dato Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de kan bruge både

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere