Byg din evige bolig. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - Oprettet: 14. september Side 1 af 5

Transkript

1 Ældste Thomas S. Monson, De tolv apostles Kvorum Byg din evige bolig Oprettet: 14. september 2007 Da Jesus gik på de støvede veje i byer og landsbyer, på det sted som vi nu ærbødigt kalder Det hellige Land, og belærte sine disciple i det smukke Galilæa, talte in ofte i lignelser, i det sprog folk bedst 'urstod. Han drog ofte en sammenligning mellem sine lytteres tilværelse og bygning af huse. Han erklærede: "Intet hjem, der er kommet i splid med sig selv, kan bestå" Matt. 12:25). Senere påbød han: "Se, mit us er et ordens hus,... og ikke et forvirringens hus" (L&P 132:8). I en åbenbaring, som profeten Joseph Smith fik i Kirtland, Ohio, 27. dec. 1832, gav Mesteren følgende råd: "Organiser, bered alt, hvad der behøves, byg et et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus" (L&P 119). Hvor kunne vi gå hen og få en mere passende tegning til et godt og ordentligt hus, som vi personligt kunne bo i gennem hele evigheden? Et sådant hus kunne imødekomme de byggestandarder som Mattæus omtaler - så det endog blev bygget "på klippegrund" (Matt. 7:24), et hus som kunne modstå modgangens regn, modstandernes flodstrømme og tvivlens vinde, hvor som helst det blev bygget i vores udfordrende verden. Nogle vil måske spørge: "Men denne åbenbaring var en vejledning til at bygge et tempel. Er den relevant i vore dage?" Jeg vil svare: "Sagde apostlen Paulus ikke også:,ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer?' " (1 Kor. 3:16). Måske vi bedre kunne værdsætte dette guddommelige råd fra Bygmesteren, verdens Skaber, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, hvis vi betragtede disse arkitektoniske retningslinier individuelt. De første advarsler i vores inspirerede tegning siger at vort hus skal være et bedehus. Mesteren sagde: "Når I beder, skal I ikke være som hyklerne; thi de holder af at bede... for at blive set af mennesker... Men du, når du beder... bed til din Fader, som er i det skjulte..., I (må) ikke lade munden løbe... Derfor skal I bede således: 'Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; Side 1 af 5

2 og led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde; thi dit er Riget og magten og æren i evighed!" (Matt. 6:6-7, 9-13). Denne del af tegningen kan vi lære børnene mens de er helt små. Da vores ældste søn var omkring tre år, knælede han sammen med sin mor og mig til vores aftenbøn. På det tidspunkt var jeg biskop i wardet, og en kær søster i wardet, Margaret Lister, lå alvorligt syg med kræft. Vi bad hver aften for søster Lister. En aften da vores lille søn skulle bede, forvekslede han bønnens ord med noget fra en børnebog. Han begyndte: "Kære himmelske Fader, vil du ikke nok velsigne søster Lister, hønepøne, hanepane, andepande og alle de andre." Vi tilbageholdt vore smil den aften. Senere blev vi meget ydmyge da Margaret Lister blev fuldstændig rask. Vi morede os ikke over et barns bøn. Når alt kommer til alt er det jo længere siden at vi har været hos vor himmelske Fader end det er at vores børn har været der. Lad vort hus være et bedehus. Vort hus bør også være et fastehus. Dette afsnit af tegningen kan vi finde et eksempel på i Esajas' Bog, hvor det benævnes "den rette faste": "Nej, faste efter mit sind er... at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd." Belønningen er også nævnt: "Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: 'Her er jeg!'... Rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørket, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl,... du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter" (Es. 58:6-11). Vi må gøre vort hus til et fastehus. Vort hus skal også være et troens hus. Jakob skrev: "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den, der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden" (Jakobs Brev 1:5-6). Vi kan se hvordan stadig tro tages praktisk i anvendelse, i Nephis ånd, i hans bevægende erklæring: "Jeg vil gå og gøre det, som Herren har befalet." (1 Nephi 3:7). Han vaklede ikke, han troede. Kan vi anvende dette på lignende måde i dag? For nogle år siden ledsagede jeg præsident Hugh B. Brown på en tur i Samoa missionen. Medlemmerne og missionærerne i det amerikanske Samoa, havde i forvejen fortalt os at de var ramt af en alvorlig tørke, deres vandforråd var nået til et punkt hvor vore kirker og vores skole var nødt til at lukke hvis det ikke snart blev regnvejr. De bad os forene vores tro med deres. Vi kunne overalt se tegn på tørken, da vi forlod lufthavnen i Pago Pago, for at tage til skolen i Mapasaga. Solen skinnede, der var ikke en sky på den klare himmel. Medlemmerne glædede sig til at mødet skulle begynde. Den som bad Side 2 af 5

3 indledningsbønnen, takkede vor himmelske Fader fordi vi var ankommet sikkert, fordi han vidste at vi på en eller anden måde ville medvirke til det ønskede regnvejr. Da præsident Brown rejste sig for at tale, gik solen ind bag nogle skyer som samlede sig. Så hørte vi at det tordnede og så det lyne. Himlene åbnedes. Det regnede. Tørken var endt. Da vi senere ankom til lufthavnen, for at tage den korte flyvetur til det vestlige Samoa, sagde den lille maskines pilot til lufthavnspersonalet: "Det er det mest mærkværdige vejr jeg nogen sinde har set. Der er ikke en sky på himlen, undtagen over mormonskolen i Mapasaga. Jeg forstår det ikke!" Præsident Brown sagde til mig "Her er din chance. Hjælp dem til at forstå." Og det gjorde jeg. Vort hus er virkelig et troens hus. Lad vort hus være et lærdommens hus. Herren sagde: "Søg visdom i de allerbedste bøger, søg efter kundskab ved læsning og ved tro" (L&P 88:118). Og så gav han dette råd: "Kom hid til mig... lær af mig... så skal I finde hvile for jeres sjæle" (Matt. 11:28-29). Der er ingen anden opfordring til at lære, der giver så dybe løfter som dette. Lad vort hus være et lærdommens hus. Vort hus skal også være et herlighedens hus. For at vort hus skal blive det er vi nødt til at være ærlige overfor Gud, overfor andre og overfor os selv. Man kan ikke være ét menneske og foregive at være en anden. Samuel Clemens, bedre kendt som Mark Twain, lod Hucleberry Finn lære os denne vigtige lektie. Hucleberry Finn siger: "Det fik mig til at ryste. Og jeg besluttede mig faktisk til at bede og se, om jeg ikke kunne forsøge at holde op med at være den slags dreng jeg var, og blive bedre. Derfor knælede jeg ned. Men ordene ville ikke komme. Hvorfor ikke? Det var til ingen nytte at forsøge at skjule det for Ham... Jeg vidste udmærket godt, hvorfor de ikke ville komme... Det var fordi jeg spillede dobbeltspil. Jeg foregav, at jeg ville holde op med at snyde, men inderst inde holdt jeg fast ved den største af alle synder. Jeg forsøgte at få min mund til at sige, at jeg ville gøre det rette... men inderst inde vidste jeg at det var løgn, og Han vidste det. Man kan ikke bede en løgn - det fandt jeg ud af" (Den danske Stjerne, april 1981, s. 53). Der var en som engang filosoferede: "Konsekvens, du er en perle" (The Home Book of Quotations, udvalgt af Burton Stevenson, s Dodd, Mead and Co., New York, 1934). Hvis vi konsekvent er gode, vil vi sikre os et herlighedens hus. Vort hus skal være et ordens hus. "Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid." (Prædikeren 3:1), sagde prædikeren. Og sådan er det her i livet. Vi skal sørge for tid til familien, tid til at arbejde, tid til at læse og studere, tid til at hjælpe, tid til vore fritidsaktiviteter, tid til os selv, men frem for alt, tid til Kristus. Så vil vort hus være et ordens hus. Og endelig må vi sørge for at vort hus er et Guds hus. Rene tanker, ædle hensigter, villighed, og hænder der er rede, er alt sammen tegn på et Guds hus. Han har ikke overladt os til at kæmpe selv, men er altid parat til at hjælpe. For nogle få år siden fik jeg det privilegium at virke som missionspræsident og blive nærmere bekendt med mere end400 missionærer. Vi havde en ung missionær som var meget syg. Da han havde ligget flere uger på hospitalet, og lægen gjorde sig klar til at foretage en meget alvorlig og vanskelig operation, bad han os sende bud efter Side 3 af 5

4 missionærens mor og far. Han sagde at der var mulighed for at patienten ikke ville overleve operationen. Forældrene kom. En sen aften tog jeg med faderen ind på hospitalet i Toronto, Canada, og vi lagde vore hænder på den unge missionærs hoved og gav ham en velsignelse. Det der skete efter denne velsignelse blev et vidnesbyrd for mig. Missionæren lå på en sekssengsstue. I de fem andre senge lå der mænd med forskellige sygdomme. Den morgen missionæren skulle opereres, var hans seng tom. Sygeplejersken kom ind på stuen, med den morgenmad disse mænd normalt plejede at spise. Hun gik over med en bakke til patienten i den første seng og sagde: "I skal have spejlæg til morgen, og jeg har et ekstra til dig!" Manden, der lå i den første seng, havde været ude for et uheld med sin græsslåmaskine. Det eneste der var sket ham var, at han var kommet til skade med sin tå, så han havde det rigtig godt. Han sagde til sygeplejersken: "Jeg skal ikke have noget at spise til morgen." "Det er i orden, så giver jeg din morgenmad til din sidekammerat." Da hun nærmede sig denne patient sagde han: "Jeg tror ikke jeg vil have noget at spise her til morgen." Alle de fem mænd afviste deres morgenmad. Så udbrød den unge dame: "De andre morgener er I ved at spise os ud af huset, og i dag er der ingen af jer der skal have noget! Hvorfor nu det?" Manden i den sjette seng svarede: "Jo, ser du, seng nr. tre er tom. Vores ven er på operationsstuen og i kirurgernes hænder, han har brug for al den hjælp han kan få. Han er missionær for sin kirke, og mens vi har ligget sammen med ham på denne stue, har han fortalt om sin kirkes principper - principperne for bøn, tro og faste, hvorved vi kan bede Herren velsigne os." Han fortsatte: "Vi ved ikke meget om mormonkirken, men vi har lært en hel masse om vores ven, og vi vil faste for ham i dag." Operationen lykkedes. Da jeg ville betale lægen, afviste han mig: "Hvorfor skulle jeg være uærlig og modtage betaling. Jeg har aldrig før udført en operation og mærket at mine hænder blev ført af en Kraft som ikke var min egen. Nej," sagde han, "jeg kan ikke tage betaling for en operation som En i det høje har hjulpet mig med at udføre." Sådan er et Guds hus. Og således er vores byggeprojekt. Vi er mesterbyggere af evige huse, ja "Guds templer" (se 1 Kor. 3:16). "Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, byg et hus, et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus" (L&P 88:119). Så kan Herren, som fører tilsyn med byggeriet, sige det samme til os som han sagde da han viste sig for en tidligere bygmester, Salomon: "Jeg har helliget dette hus, som du har bygget, for der at stedfæste mit navn til evig tid, og mine øjne og mit hjerte skal være der alle dage" (1 Kong. 9:3). Må vi følge denne guddommelige arkitekttegning. Må vi have succes med at bygge vore evige boliger, det er min bøn. I Jesu Kristi navn. Amen. Side 4 af 5

5 Side 5 af 5