Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009
|
|
- Anna Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig læsning 20. april Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At skabe mening ved at gennemsøge ved at samhandle med skrevet tekst Marianne Aaen Thorsen 2 1
2 Hvad er fagtekster? Informerende tekster med forskellige formål derfor med hver deres særlige struktur og sprog Berettende Diskuterende Beskrivende Forklarende Instruerende Blandingsgenrer De enkelte fags tekster Grafiske afbildninger Marianne Aaen Thorsen 3 Eksempel på faglig tekst på mellemtrinnet Fra Religion 5, Bodil Busk Sørensen, Munksgaards bøger til kristendomskundskab Marianne Aaen Thorsen 4 2
3 Læseforståelse sker i mødet mellem læser og tekst Faktorer i teksten: Struktur Indre sammenhæng Nødvendig information Genre Trykt / digitalt Faktorer hos læseren: Motivation Læse- og forståelsesstrategier Sproglige færdigheder Kognitive evner Forkundskaber Genrekendskab Marianne Aaen Thorsen 5 God læseforståelse kræver, at eleven Kan afkode tekstens ord Forstår tekstens fagudtryk Kan aktivere, hvad han ved om emnet på forhånd og relatere dette til ny viden under læsningen Kan drage følgeslutninger (udfylde huller) på basis af sin egen viden Har en velfungerende arbejdshukommelse Er bevidst om læseformål Kan variere sine læsestrategier efter behov og styre og regulere sit læseudbytte Kan udnytte genrekendskab til at vælge effektiv læsestrategi Marianne Aaen Thorsen 6 3
4 Marianne Aaen Thorsen 7 Dyslektikere og faglig læsning I fare for at komme bagud i alle fag, hvor de skal læse sig til viden Forudsætning for faglig udvikling er kompenserende tekniske hjælpemidler og audiovisuelle materialer Kræver at underviseren er vidende om dyslektiske elevers styrker og svagheder Ikke kun dansklærerens ansvar Marianne Aaen Thorsen 8 4
5 Forskning: Ordkendskab Sammenhæng mellem viden om verden (kendskab til fagord og emnet) og forståelse af fagtekster. Kender eleven teksten fagudtryk og førfaglige ord? Giver teksten mulighed for at forstå/lære nye fagudtryk? Bruger du som lærer de samme fagudtryk som teksten? Undervis direkte i fagudtryk! Marianne Aaen Thorsen 9 Elevens viden om verden Har eleven tilstrækkelige faglige forudsætninger? Hvordan aktiveres elevens forhåndsviden? Forskning: Tilegnelse af viden kræver at eleven allerede har en mental model, som den nye viden kan integreres i (konstruktivistisk teori om læring). Svage læsere aktiverer i mindre grad end gode læsere relevant baggrundsviden om emnet under læsningen. De har altså svært ved at aktivere indre forestillingsbilleder om tekstens indhold, Pearsson Marianne Aaen Thorsen 10 5
6 Forskning: Hukommelse for tekst Evnen til at integrere informationer i teksten og drage følgeslutninger og hermed forståelse af faglige tekster - er bl.a. betinget af en velfungerende arbejdshukommelse, Jane Oakhill. Forståelsen afhængig af aktivering af indre forestillingsbilleder - er en forudsætning for, at eleven kan huske tekstens informationer Marianne Aaen Thorsen 11 Forskning: Svage læsere har mindre genrekendskab. Men undervisning heri har en positiv effekt på deres læseforståelse! Knudsen, 2003 Den trykte tekst Genrekendskab - hvor står hvilke oplysninger? - vælge læseformål og læsestrategi - læseruten: i hvilken rækkefølge bør tekstens informationskilder læses, og er det nødvendigt at læse dem alle? Marianne Aaen Thorsen 12 6
7 Grafiske modeller Storbritannien Et land i Vesteuropa, Frede Sørensen, GO Geograf Forlaget Marianne Aaen Thorsen 13 Genrekendskab i forhold til faglig læsning Sammenhængende tekster: Læseren skal stort set læse hele teksten. Tekstens formål bestemmer opbygningen. Ikke-sammenhængende tekster: Læseren skal ikke læse hele teksten, men søge efter oplysninger (opslagstekster). Kræver viden om, hvordan informationerne er organiseret Marianne Aaen Thorsen 14 7
8 Marianne Aaen Thorsen Fra Religion 5, Bodil Busk Sørensen, Munksgaards bøger til kristendomskundskab 15 Metakognition Forskning: Undervis i 3 vigtige områder: God læseforståelse har sammenhæng med evnen til at opstille læseformål og styre/regulere eget læseudbytte, Kate Cain Relevante læsestrategier og læsefærdigheder (afkodning, udnytte konteksten) 2. Hvordan man anvender forskellige strategier, fx aktivere forhåndsviden: brainstorm få overblik over viden: mindmap afkode: stavelsesdeling, morfemer, ordbog, kontekst 3. Hvorfor og hvornår er det nyttigt at anvende hvilke strategier, fx hukommelsen støttes af at strukturere informationer via grafisk model m.m. Marianne Aaen Thorsen 16 8
9 Hvor tidligt skal vi starte? Kognitivt udvidende samtaler: Ordforråd, omverdenskendskab, kendskab til samtalegenrer (forklare, fortælle m.v.), lytte, spørge til ord. Sammenhæng mellem førskolebørns færdigheder i at deltage i kognitivt udvidende samtaler og ordforråd og læseforståelse gennem hele skoleforløbet, Snow m.fl Færdighed i at opfatte information i tekster ved 5 års alderen har sammenhæng med læseforståelse ved 8 år, Griffin Marianne Aaen Thorsen 17 Faglærerens kvalifikationer Fagligt overblik Kender teori om viden, hukommelse og læreprocesser Kan vurdere fagteksters indholdsmæssige og sproglige tilgængelighed Kendskab til fagets læsekrav vær læsevejleder Kan give eleverne faglig forhåndsviden om tekstens emne og lære dem at udnytte forhåndsviden i deres læreproces Kan sikre, at eleverne forstår formålet med at læse teksten, og at de er bevidste om egen tænkning og læring/udbytte af læsning Marianne Aaen Thorsen 18 9
10 Undervisning i forståelsesstrategier Læreren forklarer de aktuelle strategier Læreren er model og eleverne observerer, læreren demonstrerer og tænker højt Læreren støtter eleverne i mindre grupper Herefter kan eleverne bruge strategien Marianne Aaen Thorsen 19 Hvordan vil mange elever læse denne tekst? I det efterfølgende vil jeg bruge dette eksempel og metoder fra bl.a. Elisabeth Arnbaks bog om faglig læsning. Men det vil kun blive et udpluk af muligheder Marianne Aaen Thorsen 20 10
11 Arbejd med at støtte elevernes udbytte af faglig læsning Før læseaktiviteter 1. Hvad ved du på forhånd? Overblik, gætte indhold. 2. Hvad vil du med teksten? Læseformål. 3. Hvad ved du om ordene? 4. Hvad ved du om teksttypen? Overblik over stoffet. Under læseaktiviteter 1. På opdagelse i egne tankeprocesser tænk højt! 2. Vælg fokus og husk! Efter læseaktiviteter 1. Hvad ved du nu? Organiser viden. 2. Hvad er vigtigt? 3. Sæt ord på dine læreprocesser! Se masser af gode forslag i Faglig læsning fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak Marianne Aaen Thorsen 21 Før-læseaktiviteter: aktivere forhåndsviden Samtale parvis/ i grupper Fortæl alt hvad du tænker på, når du ser billedet af den røde ræv Fremlæggelse og stikord skrives på tavlen. Relater stikord til tekstens fagudtryk. Emnemæssig gruppering af stikord Marianne Aaen Thorsen 22 11
12 Før-læseaktiviteter: aktivere forhåndsviden Brainstorming Mikkel hvid halespids Struktureret mindmap hule mus Den røde ræv rødbrun mange unger kendetegn Den røde ræv mad hvid halespids rødbrun levemåde mus hule Før-læseaktiviteter: Tip en tekst Kendetegn Levemåde Mad Bag ørerne er ræven hvid Ræven kan blive over en meter lang Ræven får unger om efteråret Både rævefar og rævemor passer ungerne Ræven spiser mus Ræven drikker cola Marianne Aaen Thorsen 24 12
13 Før-læseaktiviteter: få overblik over teksten Tekstinformationer Overskrift Afsnitsoverskrift Billede Billedtekst Diagrammer o.l. Margentekst Fodnote Opsummering Nøgleord Marianne Aaen Thorsen 25 Før-læseaktiviteter: læseformål Hvad vil jeg gerne vide? Hvordan vil jeg så læse teksten og tjekke, om jeg har fundet svarene? Indblik i elevernes bevidsthed og tænkemåde om emnet evt. fejlopfattelser af fagord, begreber o.l. Hjælp til at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i elevernes forhåndskendskab. Motivation Marianne Aaen Thorsen 26 13
14 Før-læseaktiviteter: stille spørgsmål Læreren er inspirator og rollemodel: - Hvad (faktaorienteret, deklarativ viden) - Hvordan (procedural viden, hvordan man bærer sig ad/noget fungerer) - Hvorfor og hvornår (conditional viden, betingelser/begrundelser) Undervis eleven i at stille alle slags spørgsmål og være bevidst om dem Marianne Aaen Thorsen 27 Før-læseaktivitet: VØL-modellen Hvad ved jeg allerede? V Eleven noterer alt, hvad han ved om emnet. Stikordene læses højt. Læreren skal sørge for at udpege sammenhængen mellem elevernes ordvalg og særlige fagudtryk i teksten. Hvad ønsker jeg at vide? Ø Ud fra sine stikord skriver eleven nogle spørgsmål, han gerne vil have svar på i teksten. Hvad, hvordan, hvorfor og hvornår. Hvad har jeg lært? L Marianne Aaen Thorsen 28 14
15 Før-læseaktivitet: Ordkendskab Læreren anvender tekstens fagudtryk Brug konteksten til at gætte på betydningen Tippe ord gætte et ord fup eller fakta Ordbank Ordkendskabskort Ordleg NB Pas på gråzoneord/førfaglige ord! Marianne Aaen Thorsen 29 Ordkendskabskort: rovdyr Hvad er det? Dyr der spiser kød Sammenligning? Planteædende Vegetar Begrebet: Rovdyr Egenskaber? Skarpe tænder Egenskaber? Kan være farlig Eksempler: Tiger Eksempler: Hund Marianne Aaen Thorsen 30 15
16 Tekstord: rovdyr, skumring, buskede, kendetegn, gnavere Ordleg Opgaver: Stave Synonym Sige i sætning Tilføj morfem Definition Antonym Ordklasse Rim + Opdel i morfemer Marianne Aaen Thorsen 31 Under-læseaktivitet Hvor var det nu, der stod noget om. Udvikle bevidsthed om egne forståelsesprocesser under læsning og færdighed i at styre og regulere deres læseudbytte. Lære at fokusere og huske centrale informationer for at opfylde læsemål at læse for at lære Marianne Aaen Thorsen 32 16
17 Under-læseaktivitet Bevidsthed om egne tænkestrategier metakognition Tænk højt til de yngre elever! Skiftes til at læse Stoppe et aftalt sted Læseren siger noget om det netop læste Tænk højt til de ældre elever! Skiftes til at læse Stoppe et aftalt sted Læseren siger noget om det netop læste Makkeren noterer læserens strategivalg: Marianne Aaen Thorsen 33 Fotografen indre forestillingsbilleder Strategivalg Problemknuseren prøver flere strategier for at forstå Profeten forudsiger ud fra viden = Lighedstegnet drager paralleller mellem egen viden og tekstens oplysninger Spørgsmålstegnet klar over manglende forståelse Marianne Aaen Thorsen 34 17
18 Under-læseaktivitet Fokuser på væsentlige informationer Kendetegn En voksen ræv kan veje fra 5-19 kg. Ræven kan blive indtil 85 cm lang, og halen kan blive ca. 50 cm. Ræven er let at kende på sin rødbrune pels. Foran på benene og bag ørerne er ræven sort. Den buskede hale med hvid halespids er også et af kendetegnene. Understreg vigtige informationer Overstreg overflødige informationer Marginnoter Marianne Aaen Thorsen 35 Venn-diagram Til at sammenligne finde ligheder og forskelle Kan også bruges til at sammenligne sig selv med en anden i klassen Her sammenlignes oplysninger om ræven og hunden Bor hos mennesker rovdyr Bor i huler i naturen Marianne Aaen Thorsen 36 18
19 Styrkenotat visuel hierarkisering af begreber Styrke 1 Føde Styrke 2 Lam Harer Høns Små gnavere Styrke 3 Mus Rotter Styrkenotat: begrebstrappe hvor overbegrebet er styrke 1 og underbegreberne er styrke 2, 3 osv. Udvikler ordforråd, forståelse af over- og underbegreber Marianne Aaen Thorsen 37 Kolonne-notat - organisere kundskaber Den røde ræv Kendetegn Rødbrun pels Busket hale Hvid halespids Føde Små gnavere Mus og rotter Harer Høns Lam Levemåde Hule Nødudgange Skumrings- og natdyr Marianne Aaen Thorsen 38 19
20 forår Tidslinie efterår Årsag- følge Hvorfor kommer ræven tæt på menneskers boliger? Marianne Aaen Thorsen 39 VØL-modellen efter læsning Hvad ved jeg allerede? V Eleven noterer alt, hvad han ved om emnet. Stikordene læses højt. Læreren skal sørge for at udpege sammenhængen mellem elevernes ordvalg og særlige fagudtryk i teksten. Hvad ønsker jeg at vide? Ø Ud fra sine stikord skriver eleven nogle spørgsmål, han gerne vil have svar på i teksten. Hvad, hvordan, hvorfor og hvornår. Hvad har jeg lært? L Eleven noterer, om han fik svar på sine spørgsmål, og hvad han ellers har lært af at læse teksten Marianne Aaen Thorsen 40 20
21 Efter-læseaktivitet gengiv tekstens centrale idéer og få struktur på ny viden Udfyld huller i mindmap, kolonne-notat m.m. Gengiv teksten visuelt Resumé Udbygge mindmap udvide med ny viden Marianne Aaen Thorsen 41 Efter-læseaktivitet giv din viden en ny indpakning Fx omskrive teksten om ræven til en historie, skuespil, fabel, digt, tegning m.m. Mulighed for bevidsthed om genrer egnethed til forskellige emner Marianne Aaen Thorsen 42 21
22 Bevidstgørelse af egen læringsproces: VØSLE Ved Ønsker at lære Sådan vil jeg lære Har lært Evaluering Notere viden om emnet Organisere sin viden Læringsmål Hermed gøres søgningen og udvælgelsen af informationer mere overskuelig Er klar over, at der er forskellige steder at finde oplysninger Forskellige strategier Ny viden organiseret og sættes i relation til forhåndskundskaber - skriv evt. resumé Hvad har jeg lært og hvorfor lærte jeg/lærte jeg ikke? Hvordan lærer jeg bedst? Marianne Aaen Thorsen 43 Læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier - som nøgleord, referat, huske Organiseringsstrategier - som begrebskort, tidslinie, gruppere oplysninger, skabe oversigt Elaboreringsstrategier - som at bruge ny viden i forhold til kendt viden, uddybe eller udvide oplysninger Overvågningsstrategier - som at tjekke forståelsen Marianne Aaen Thorsen 44 22
23 Projektarbejde Risiko for elever med læsevanskeligheder: At den faglige indsigt, som de skulle erhverve sig gennem projekt- og emnearbejde, kun bliver brudstykkeagtig og tilfældig, fordi det kræver faglig viden at etablere et fagligt overblik over et emne. Denne faglige viden har mange elever med læsevanskeligheder ikke fået mulighed for at erhverve sig Marianne Aaen Thorsen 45 Stifinderen opskrift på fremgangsmåde 1. Når jeg har valgt emne, vil jeg - lave brainstorm - skrive spørgsmål, som jeg vil finde svar på 2. Jeg vil lave en liste over, hvor jeg kan finde oplysninger (biblioteket osv.) 3. Jeg vil finde materialer og skimme dem igennem 4. Jeg vil notere væsentlige oplysninger, og også hvor jeg har fundet dem (kilde, side osv.) 5. Jeg vil beslutte, hvordan jeg vil fremvise mit emnearbejde 6. Jeg arbejder med mit emne, bliver færdig og kontrollerer, at jeg får besvaret mine spørgsmål 7. Jeg vil vurdere mit eget arbejde: skrive en liste med ting, jeg er tilfreds med, og en liste med hvad jeg vil blive bedre til/gøre anderledes næste gang Elisabeth Arnbak, Marianne Aaen Thorsen 46 23
24 Opgave til faglig læsning Hvordan vil du forberede følgende fagtekst til dyslektiske elever på mellemtrinnet? Hvilke før-, under- og læseaktiviteter vil du finde egnede? Brug Elisabeth Arnbaks liste samt dine egne erfaringer Marianne Aaen Thorsen 47 Storbritannien Et land i Vesteuropa, Frede Sørensen, GO Geograf Forlaget Marianne Aaen Thorsen 48 24
25 Storbritannien Et land i Vesteuropa, Frede Sørensen, GO Geograf Forlaget Marianne Aaen Thorsen 49 Litteraturliste Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendal 2005 Gerd Fredheim: At læse for at lære, Gyldendal 2006 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan, Alinea 2002 Ivar Bråten (red.): Leseforståelse, Cappelen Akademisk Forlag 2007 Elisabeth Arnbak: De andre fags læsning artikel i Læsning. Teori og praksis af Boelt og Jørgensen fra KVAN Marianne Aaen Thorsen 50 25
Faglig læsning Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læseforståelse af faglige tekster. Hvornår skal der undervises i faglig læsning
Faglig læsning 15-04-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition Hvad er læseforståelse af faglige tekster Hvilke forudsætninger Hvornår skal der undervises i faglig læsning Hvordan 15-04-2008 Marianne Aaen
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereEn læseindsats. der virker!
En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereLæs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2
Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer
Læs mereSTJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN
STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,
Læs mereGistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold
Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereAnimeret til læsning
Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets
Læs mereFaglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018
Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereLæseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen
Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. 1 Indholdsfortegnelse Problemstilling og problemformulering..s.2 Metde s.2 Læseforståelse og læseforståelsesstrateger s.3 Rammerne om observationsforløbet
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereKrumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereHVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget
Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereOm udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereDen kompetente læser
Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereBrug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30
Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..
Læs mereTKEJORP-UOF RN. 200621. dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu. tsugua 0102-raunaj 1102
TKEJORP-UOF RN. 200621 dehgilecnahc rof edemmerfeisanmyg mennegi kitametamnegninsivrednu tsugua 0102-raunaj 1102 FOU-PROJEKT NR. 126002 Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematikundervisningen
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereLæs fakta i indskolingen Hjørring 2012. v/pædagogisk konsulent, MEd. Marianne Skovsted Pedersen www.viacfu.dk - mspe@viacfu.dk
Læs fakta i indskolingen Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent, MEd. Marianne Skovsted Pedersen www.viacfu.dk - mspe@viacfu.dk PISA (2009) Det er OECD (Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling),
Læs mereFAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Læs mereHold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer
Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.
Læs mere9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereLola og Niko. Til læreren. Vejledning:
E K S T R A S I D E R T I L Side 1 Lola og Niko Til læreren Indhold: 1. ordliste. ordkort 3. dominospil 4. miniscrabble 5. ord med blødt G 6. opgaver 7. skriv med 8. krydsord L Æ S L Y D R E T 3 Vejledning:
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereIndskoling - et legende og lærende univers
Indskoling - et legende og lærende univers Rammer for et positivt og fleksibelt læringsmiljø Sprogarbejde Litteraturundervisning Bogproduktion Læseundervisning Projektarbejde Mål og evaluering i børnehøjde
Læs mereDorte Kamstrup, 2013. Beskrivende tekst
Dorte Kamstrup, 2013 Beskrivende tekst Natek 4, s. 110 Dorte Kamstrup 2013 Trædiagram til beskrivende tekster (Lånt fra Susanne Arne Hansen, Munkebjerg konferencen 2008) Dorte Kamstrup 2013 Liv og religion,
Læs mereFaglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster
Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereFaglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015
Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3
Læs mereCHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
HTX KØGE CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER FOU-PROJEKT NR. 126002 ET DELPROJEKT UNDER HOVEDPROJEKTET IMØDEGÅELSE AF NEGATIV SOCIAL ARV I GYMNASIALE UDDANNELSER TITELBLAD Projektnummer: 126002 Projekttitel:
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereKender jeg Halfdan Rasmussen?
Før jeg læser bogen Kender jeg Halfdan Rasmussen? Se på billederne side 19, 21, 23 og 25. Her er billeder af 3 bøger og 1 CD. Nina Sahl Halfdan Rasmussen Gyldendal 1. Hvad hedder de 3 bøger og CD en? 1.
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereGl. Hasseris skole. Handleplan for læsning
Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereEksempler på hurtige uformelle evalueringer
Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på
Læs mereSlagelse den 21. november 2011. Læsning og læseforståelse på mellemtrinnet
Slagelse den 21. november 2011 Kære kursister Jeg lovede jer nogle ekstra slides ud over det, der blev udleveret på kurset. De kommer her og svarer til de X-er, nogle af jer satte i mine papirer. Jeg har
Læs mereLÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole
LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD
Læs mereStress eller ikke stress hvordan?
Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereKender jeg Ole Lund Kirkegaard?
Før jeg læser bogen Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Se på side 20. Her er billeder af 4 bøger. Nina Sahl Ole Lund Kirkegaard Gyldendal 1. Hvad hedder de 4 bøger? 1 2 3 4 2. Hvis du kender bøgerne, så tegn
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereReportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist
Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.
Læs mereRandulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereSkoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING
Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet
Læs mereUndervisning af tosprogede elever I matematik
Undervisning af tosprogede elever I matematik 4. Sproget ind i matematikken målrettet skole Kl. 11:30-12:15 ved cand. pæd.psyk. og lektor i matematik og psykologi, Professionshøjskolen UCC. Michael Wahl
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereMetakognition, metakognitive strategier og den lyttende læser
Metakognition, metakognitive strategier og den lyttende læser Læsevanskeligheder, Modul 161010203, Specialpædagogik Mikael Galmar 13-12-2010 I denne opgave undersøges begrebet metakognition og metakognitive
Læs mere