KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis

Transkript

1 Kawamodellen en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk ergoterapeutisk praksis Ergoterapeutuddannelsen KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis Bachelorprojekt 7. semester Linda Baszczak Laura Christensen Gruppe 7 Hold E04s December 2007 Faglig vejleder: Ole Mygind Metode vejleder: Henrik Vardinghus-Nielsen Denne opgave eller dele heraf må kun offentligørres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembaggrund Kawamodellen Kawamodellens opståen Beskrivelse af Kawamodellen Anvendelse af modellen Kulturelle aspekter og ergoterapi Definition på kultur Ergoterapi og kultur Kulturel sensitivitet og aktivitet Kulturel kompetance og Ergoterapi Kreativitet og ergoterapi Klientcentrering og narrativer Klientcentrering Klientcentrering og Kawamodellen Begrebet narrativ Brug af narrativer i terapeutisk praksis Metafor som et narrativt virkemiddel Hvad synes vestlige ergoterapeuter om Kawamodellen Klientcentrering Modellen Eksempler på begrænsninger ved Kawamodellen Problemformulering Nøglebegreber Metode Litteratursøgning Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik og fænomenologi Fænomenologi Hermeneutik Design Empiriindsamling Udvælgelse af informanter Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Transskribering Etiske overvejelser Analyse Reliabilitet Validitet Teori Grounded Theory De fem kriterier i Grounded Theory Analyse af resultater Informanter Beskrivelse af aksekodning...27

3 6.2.1 Kategorisk inddeling samt aksekodning Empirisk analyse Tegning Anden udtryksform Ubevidste Større indsigt i patientens liv Viser ressourcer Undersøgelsesredskab Udgangspunkt for en samtale Kategoriopsummering Kawamodellen som samtaleredskab Sætte ord på et svært emne Konfronterende Kategoriopsummering Motivation Kreativt orienterede Ikke kreativt orienterede Kategoriopsummering Klientcentrering Tegner på deres egne præmisser Anden relation til patienten Tolkning Kategoriopsummering Patientgruppe Svært ved at udtrykke sig og ikke akut psykisk syge patienter Kognitive problemer og svært psykotiske patienter Kategoriopsummering Ekstra effekter i Kawamodellen Anderledes menneskesyn Fleksibel Ressouceorienteret Bevidstgøre om ressourcer Flere informationer kommer frem ved efterfølgende samtale Give patienten mulighed for en ny måde at se sig selv på Omgivelserne fremhæves Supplerer andre undersøgelsesredskaber Kategoriopsummering Hypoteser Konklusion Diskussion Diskussion af metode Reliabilitet Validitet Ekstern validitet Intern validitet Diskussion af teori Diskussion af resultat Generelt om Kawamodellen Patientgruppe Kawamodellen og andre undersøgelsesredskaber...46

4 8.3.4 Kawamodellen som evalueringsredskab Perspektivering Referencelisten Litteraturliste Bøger Artikler Andre medier Referencer fra internettet...53 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6

5 1.0 Indledning Vi har på vores uddannelse kort stiftet bekendtskab med Kawamodellen i forbindelse med et foredrag af Michael Iwama, en af modellens ophavsmænd, da han i foråret 2005 besøgte Sundheds CVU Nordjylland. Kawamodellens fokus er rettet mod en østlig, holistisk forståelsesramme 1, og kan derfor være med til at udfordre vores vestlige kulturelle syn på den ergoterapeutiske praksisforståelse. Dette ses på baggrund af at vores undervisning, og de ergoterapeutiske modeller vi er bekendt med fra vores praktikker, har en ergoterapeutisk tilgang og identitet, der tager udgangspunkt i de vestlige ergoterapeutiske modeller Model Of Human Occupation (MoHO) (2) og Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) 2 (3). Da Kawamodellen ikke er udbredt og almen kendt, har vi valgt at fokusere på, i hvor stor udstrækning den vil være relevant at bruge i dansk ergoterapeutisk praksis. 1 I østlig forståelse, er selvet en integreret del af det sammenspil, der foregår mellem mennesket og omgivelserne. Selvet er decentraliseret, og der er ikke nogen forventninger om at opnå kontrol over omgivelserne. Der stræbes mod at skabe harmoni og balance, afhængighed af omgivelserne er forventet, og der accepteres det, skæbnen bringer (1). 2 MoHO og CMOP omtales i opgaven som vestlige ergoterapeutiske modeller. 5

6 2.0 Problembaggrund I de følgende afsnit præsenteres vores problembaggrund, som indeholder de emner, vi mener, er relevante for vores undersøgelse. Hvert overordnet emne har fået en overskrift, og er desuden opdelt i underafsnit. I dette afsnit har vi beskrevet emner, som kan være med til at give en større forståelse for modellens bagvedliggende tankegang. Desuden indeholder den aspekter, som vi mener, modellen potentielt vil kunne bidrage med i praksis. Disse emner vil vi gennemgående forholde os til i hele vores opgave. 2.1 Kawamodellen For at få et større indblik i modellens opståen og de overordnede tanker bag modellens metode, vil vi i de følgende afsnit kort forklare den østlige kulturelle tankegang, der ligger til grund for modellen, samt den tilgang til klienten, som modellen bygger på Kawamodellens opståen Kawamodellen er den første ergoterapeutiske begrebsmodel, udviklet gennem kvalitative studier, der bygger på østlig (japansk) livsforståelse (4). Den blev udviklet, da der i japansk ergoterapeutisk praksis, har manglet en ergoterapeutisk model, som japanske ergoterapeuter kunne forstå, og relatere til i behandlingen. Dette skal ses i lyset af, at de vestlige ergoterapeutiske begrebsmodeller, som fokuserer på individets selvstændighed, ikke er i overensstemmelse med de japanske kulturelle værdier og normer. Den kulturelle forståelseskontekst gav derfor vanskeligheder, når de japanske ergoterapeuter skulle implementere og relatere de vestlige ergoterapeutiske begrebsmodeller til praksis (5). Der blev derfor, gennem interviews og seminarer med praktiserende japanske ergoterapeuter, sat fokus på at undersøge deres kulturelle opfattelse af ergoterapi, for herigennem at skabe en fælles ergoterapeutisk forståelse, der harmonerede med den østlige kulturelle opfattelse (6) Beskrivelse af Kawamodellen Kawamodellen er bygget op som en metafor af en flod, og beskriver livsforløbet fra fødsel til død (for en mere detaljeret beskrivelse, se bilag 1). Modellen består af elementer, der symboliserer patientens liv, og er naturlige og uadskillelige dele af en flod. Elementerne er: Sten (livets omstændigheder og problemer), flodvægge og bund (omgivelser), drivtømmer (ressourcer og forhindringer) (7). 6

7 Figur 1. Livet ses som en flod, der løber fra fødsel (birth) til død (end of life). Vand, der strømmer uhindret, er en metafor for livsenergi eller velvære (7). Figur 2. Naturlige elementer i floden har indflydelse på vandets gennemstrømning. Alle elementer i floden er ligestillede, og påvirker hinanden gensidigt, en forstyrrelse et sted vil derfor påvirke hele floden (7). Figur 3. Sten og drivtømmer kan være årsag til en fortykkelse af flodens sider og bund. Dette kan begrænse vandets gennemstrømning, og påvirke personens livskvalitet (7). Figur 6. Huller mellem forhindringer skal ses som mulige ergoterapeutiske interventionsområder. Ergoterapi repræsenterer en kraft, der forsøger at forstærke vandets gennemstrømning imellem forhindringerne ved at erodere flodbund eller ved at skubbe sten og drivtømmer væk (7) Anvendelse af modellen Igennem patientens egne narrativer synliggør ergoterapeuten og patienten, hvilke områder der hensigtsmæssigt kan ændres for at genoprette et liv i balance med de sociale og fysiske omgivelser (8). Da patienten, udover at fortælle om sit livsforløb/livssituation 3, også bruger billedsprog, kan det give et mere nuanceret billede af patientens egen opfattelse (9). 3 Livsforløbet illustreres som en flod, og livssituation illustreres som tværsnit af en flod. 7

8 Siden Kawamodellen er blevet introduceret udenfor Japan, er ergoterapeuter i andre lande begyndt at bruge den, og tilpasse den til deres egne kulturelle behov på deres arbejdsområde (9). Kawamodellen er, i modsætning til de vestlige ergoterapeutmodeller, ikke problemorienteret, men helheds- og ressourceorienteret (10). Den er et værktøj for ergoterapeuten til bedre at kunne forstå patientens unikke situation. Iwama mener, at der altid skal tages hensyn til den enkeltes værdier, og at modellen ikke kan ses som et universelt system (9). Ifølge Iwama er Kawamodellens egenskaber karakteriseret ved: Forståelse for klientens liv i egen kontekst Et kollektivt syn på virkeligheden Reflekterer ud fra østlig ontologi Betragter livet og aktivitet som elementer i naturen Fokus på her og nu Et redskab til at få klientens syn på realitet frem Kan også bruges til organisationer (11). Kawamodellens anvendelsesområder er endnu ikke fastlagt, men ifølge Iwama er modellen potentiel indenfor alle patientgrupper. Han mener desuden, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte patient, og kun anvende modellen hvis det er hensigtsmæssigt for patienten (11). 2.2 Kulturelle aspekter og ergoterapi Bevidsthed og kompetence i forhold til kultur 4 er centrale emner for at kunne begribe verden. Dette gælder også i behandlingssammenhæng, hvor kulturel kompetence og indblik i patientens baggrund kan være afgørende for, om behandlingen i sidste ende bliver vellykket (13). I følgende afsnit vil vi komme ind på aspekter, som er væsentlige i forhold til den ergoterapeutiske behandling og kulturforskelle Definition på kultur Da der ikke er en entydigt definition på kultur, vil vi i dette afsnit, for at afgrænse forståelsen af kultur, beskrive kulturbegrebet, som det bliver brugt i opgaven. 4 Der findes forskellige niveauer i kultur: Nationalt, regionalt/etnisk/religiøst eller sprogligt niveau, køn, generation, socialt og organisation /forenings niveau (12). 8

9 Kultur kan ses som ideen om fælles meninger, som medlemmer af en kultur kommunikerer og handler igennem. Disse fælles meninger involverer ideer, begreber, viden, tro, værdier og normer, og sætter en standard, der styrer adfærden for menneskets hverdagsliv (13). Kultur kan derfor ses som et komplekst system, der tillæres gennem interaktion med andre, ved at lytte, observere og vurdere handlinger (14). Iwama definerer, i sin bog The Kawa Model, kultur som: Shared experiences and common spheres of meaning, and the (collective) social processes by which distinctions, meanings, categorisations of objects and phenomena are created and maintained (15, s.8). Her ses kultur som et bestemt begreb, samt en dynamisk proces. Kultur er både de fælles betydninger af objekter og fænomener i en gruppe, og en dynamisk proces, hvorigennem disse betydninger og kategorier er skabt, opretholdt og overført (15). Iwama bruger denne definition i stedet for den ofte brugte definition, hvor individet er kategoriseret i grupper som race og etnicitet (15) Ergoterapi og kultur Vestlige værdier og normer som uafhængighed og selvstændighed har været grundlag for ergoterapiens selvforståelse og forståelse af, hvad der er vigtigt for at opnå sundhed (13), men da vores samfund gradvist bliver multikulturelt 5, er kulturelt indblik og alternative tilgange til behandlingen en nødvendighed for at kunne handle hensigtsmæssigt også i behandlingssammenhæng (18). Ifølge Iwama, er konventionel kvantitativ teori ikke altid hensigtsmæssig, når den bruges til at forklare en altomfattende kompleks subjektiv oplevelse f.eks. being, occupation og spiritualitet (4), da forståelse af disse begreber ikke nødvendigvis ligger lige for forståelsesmæssigt, i andre kulturer. Ifølge Christiansen, har der i ergoterapifaget været en spænding mellem dens kvalitative form og dens virke i den videnskabelige verden, som værdsætter kvantitative og positivistiske 6 beviser. Han påpeger at Kawamodellen, brugt som supplement til vestlige modeller, vil facilitere en mere balanceret forståelse af, hvordan ergoterapi burde praktiseres. Han 5 Pr. 1. januar 2006 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 8,5 pct. af den samlede befolkning. Pr. 1. januar 2007 var der indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark (16). 6 Positivisme er en filosofisk og videnskabelig retning, der mener at videnskaben skal holde sig til erfaringsmæssige kendsgerninger.. (17, s.854). 9

10 konkluderer, desuden at Kawamodellen vil tilføje faget værdi i forhold til en mere klientcentreret og relevant behandling, og derfor ville kunne berige resultater i ergoterapien (19) Kulturel sensitivitet og aktivitet Da den kulturelle baggrund har stor indflydelse på menneskers aktivitetsmønstre og aktivitetsvalg, og afspejler den kulturelle tro (14), vil den også blive synlig i forhold til den ergoterapeutiske behandling. Vaner, aktivitetsmønstre og forventninger er områder, som ergoterapeuter skal forholde sig til i forhold til behandlingen (13). Disse områder er ofte knyttet til en kulturel opfattelse, som kan være anderledes fra ergoterapeutens egen kultur, og ofte er det de forskellige syn på værdier og normer, der vanskeliggør en fælles forståelse af behandlingen. At søge at forstå en patients livshistorie gennem narrativ analyse, kan være en måde at fremme den kulturelle sensitivitet (20). At arbejde kulturelt sensitivt betyder at ergoterapeuten, udover at kunne forholde sig til patientens kulturelle baggrund, også kan forholde sig kritisk til sin egen kulturelle kontekst, og den forståelse der ligger bag. Kultur bliver i denne sammenhæng et spørgsmål om forståelse i forhold til sygdom- og sundhedsopfattelse samt opfattelse af funktionshæmning, aktivitet og deltagelse (13). Da kulturelle konstruktioner har indflydelse på en klients opfattelse af en funktionshæmning, er der forskel på, hvad patienter vil betragte som et handicap (14), dette er derfor også en væsentlig faktor, som ergoterapeuten skal være bevidst om, når hun evaluerer et forløb Kulturel kompetance og Ergoterapi Den kulturelle kompetence kan defineres som evnen til at respondere på behov hos mennesker, som har en kultur, der er forskellig fra ens egen (13). Kulturel kompetance involverer an awareness of one s own cultural beliefs and behaviours; cultural variables; health and disability issues relating to culture; and strategies for developing culturally sensitive practice. (20, s.565) 2.3 Kreativitet og ergoterapi Kawamodellen lægger sig i sit billedsprog, op ad den kreative og kunstneristiske udtryksform (21), ved hjælp af symbolske begreber og tegninger bestemt af patienten selv (8). 10

11 Ergoterapeutforeningen i Danmark har formuleret, at kreativitet 7 er en af de seks grundlæggende værdier for udførelsen af ergoterapi (22). Ifølge Gamborg, er: Ergoterapeuters anvendelse af narrative aktiviteter, dramatik, kunst-, tegneog billedterapi og andre skabende udtryksformer, hvor udfoldelse af kreativitet i forskellige kunstneriske discipliner ikke har til formål at skabe kunstværker, men at være middel til terapeutisk kommunikation, og til en større og frigørende, personlig erkendelse for klienten. (23, s.7) Ergoterapeuter har ofte til opgave, sammen med patienten, at udrede og få skabt nogle fælles historier og billeder af patientens hverdag. Det er i sig selv en kreativ proces at udvikle de hensigtsmæssige fremgangsmåder, metaforer, vinkler og begreber i beskrivelserne, så historierne kommer til at udgøre stærke værker med en genkendelig sandhedsværdi (21). Ifølge Iwama, er meget af den kunst, som har været brugt i implementeringen af ergoterapi, blevet tabt eller bagatelliseret, og den ergoterapeutiske profession vil have gavn af at bringe den tilbage. Dette skyldes at professionen, har nedprioriteret de kreative sider af den terapeutiske proces, til fordel for videnskabelige krav og evidensbaseret forskning (24). 2.4 Klientcentrering og narrativer I dette afsnit vil vi begrebsafklare ordet klientcentrering, samt hvordan klientcentrering kommer til udtryk i Kawamodellen. Desuden vil vi beskrive narrativbegrebet i forhold til den kontekst, som bruges i opgaven Klientcentrering Den klientcentrerede ergoterapeutiske praksisforståelse er stadigt et debatemne for ergoterapeuter (25), men da vi i vores uddannelse har brugt begrebet klientcentreret praksis ud fra det canadiske perspektiv, er det denne forståelse af klientcentrering, vi har valgt at bruge i opgaven. Klientcentreret praksis drejer sig om samarbejdsorienterede procedurer, som har til formål at fremme aktivitet hos klienter. Ergoterapeuter demonstrerer respekt for klienter i 7 Ergoterapeuter tænker og handler opfindsomt for at fremme borgerens aktivitet og deltagelse, samt undersøger fordomsfrit nye muligheder for at finde individuelle løsninger på borgerens aktivitetsproblemer. (21, s.10) 11

12 beslutninger, er fortalere for opfyldelse af klienters behov, og anerkender på anden måde klienters erfaringer og viden. (25, s.52) Klientcentrering og Kawamodellen I Kawamodellen er patientens narrativer centrale. Patienten nævner selv sine egne begreber og forbundne meninger med egne ord, og forklarer principperne, der binder disse begreber og meninger sammen ud fra patientens egen kulturelle linse 8 (8). Ifølge Iwama, har dette store implikationer for en klientcentreret praksis, da patientens oplevelser ikke skal tilpasses til terapeutens egne ord og faglige begreber (26). De vestlige ergoterapeutiske modeller påstår, ifølge Iwama, at være klientcentreret, men patienternes narrativer bliver ofte afslutningsvis reduceret, da de bliver organiseret og forstået gennem modellernes struktur, fagsprog og forklarende principper (27) Begrebet narrativ Begrebet narrativ forstås som en historiefortælling, der implicerer en fortælling fra en person til en anden (28). Narrativer er centreret omkring en begivenhed, der er historisk bestemt, og beliggende på et bestemt tidspunkt og sted (29). Tit er de personlige og kulturelle meninger og oplevelser i narrativer organiseret i historieform af fortælleren selv (29). Narrative recreates experience through the eyes of the experienced, and brings with it the richness of personal and social history. (29) Brug af narrativer i terapeutisk praksis Ifølge Lundby: Den terapeutiske relation bygger på at klienterne fortæller deres historie til en terapeut og terapeuten forsøger at forstå/fortolke historien på en måde, der tager sigte på at lindre/helbrede. (28, s.33) Terapeutens rolle som lyttende udgør en vigtig del af det narrative, da det er hende som bestemmer, hvordan historien skal forstås eller tolkes (28). Derudover kan narrativer være med til at belyse patientens verden overfor terapeuten, også når der er store kulturelle forskelle mellem patienten og terapeuten. De er især vigtige i forhold til at forebygge misforståelser (29). Desuden er patientens sygdomshistorie med til at give hende en større indsigt i sin sygdom (24). Narrativer kan være magtfulde. De kan hjælpe ergoterapeuter til at forstå deres patienter på en måde, som andre undersøgelser ikke kan. De giver dem, som har svært ved at kommunikere 8 Den måde vi opfatter verden på, der er dannet ud fra de erfaringer, vi har fået, som lægger til grund for vores forståelse og ageren i verden (8). 12

13 (pga. sygdom og sprogbarrierer) en alternativ måde at udtrykke sig på (29). En narrativ tilnærmelse til problemløsning i behandlingen kan være hensigtsmæssig i nogle tilfælde, i stedet for komplekse undersøgelsesredskaber i form af skemaer 9, som gør det vanskeligt at relatere mening og sundhed til patientens kontekstuelle liv (13) Metafor som et narrativt virkemiddel Et vigtigt element ved narrativer er brug af metaforer. Metaforer kan bruges som en alternativ metode til fortolkning af narrativer, og defineres som noget, der repræsenterer noget andet, og bruges til at forenkle en kompleks historie eller forstærke gentagne temaer (30). Floden som en metafor for livsforløbet, er et billede, der er bredt forbundet med, og forstået af mange på tværs af forskellige kulturer (31). Metaforer kan derfor ses som betydningsfulde for patienterne, da de kan fremkalde kulturelt relevante fortællinger, og give ergoterapeuten et indblik i patientens verden (24). 2.5 Hvad synes vestlige ergoterapeuter om Kawamodellen For at få et indblik i hvilke tanker ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende (fra Storbritannien, New Zealand og USA), der har brugt Kawamodellen, har haft, vil vi i følgende afsnit give et kort sammendrag af deres samlede erfaringer med brug af modellen på forskellige typer patienter. De beskriver deres erfaringer med modellen på Kawamodellens hjemmesides diskussions forum 10. Desuden beskriver ergoterapeuten Kee Hean Lim i bogen The Kawa Model, sine erfaringer med brug af modellen på to patienter i psykiatrien i Storbritannien Klientcentrering Kawamodellen er meget klientcentreret, da alle faktorer er identificeret af patienten selv. Modellen tager udgangspunkt i patienten, og er mere en patient model end en ergoterapeutisk model, da den giver patienten mulighed for at skabe sine egne begreber (24). Patienterne får større kontrol i forhold til at lave deres flod, og kan selv identificere faktorer, som er vigtige for dem (32). Dette er et alternativ til, at ergoterapeuten pålægger et bestemt sæt af foreskrevne standardbegreber, gennem hvem patientens historier kan være fortolket, så de repræsenterer ergoterapeutens syn på patientens situation (24). De færdige flodtegninger er 9 I form af vestlige redskaber, som involverer lineære strukturer, i introduktion, søgen og beslutning (20)

14 ofte overraskende i forhold til, hvad ergoterapeuten har forventet, og hun får derfor en bedre forståelse i forhold til patientens aktivitetsudøvelse (32). At tegne i terapeutisk sammenhæng kan fremkalde en diskussion, der opmuntrer patienten til at forklare, hvad han har tegnet, og muliggør, at ergoterapeuten opnår en større forståelse af patienten (32). Kawamodellens facilitering af kommunikation i billeder, snarer end ord, er desuden hensigtsmæssig, når patienten har svært ved at forklare sin situation verbalt (33). Da flodtegningens visuelle illustration er nem at forstå, kan den desuden diskuteres med patientens familie. Dette kan hjælpe familien til forstå hvilke faktorer, der påvirker patientens aktivitetsudførelse, og hvordan disse faktorer kan gribes an (31,32). Ved at se på et tværsnit af en patients flod fra datid, nutid, og fremtid, kan det desuden være med til at efterspore en patients sygdomsrejse, og hjælpe hende til at få sygdomsindsigt (34) Modellen Kawamodellen kan ses som et fleksibelt redskab, da dens anvendelsesmuligheder ikke er fastlagt (32). Den standardiserede vurdering (med de elementer modellen er bygget op omkring) passer ikke til alle. Nogle foretrækker en mere uformel metode, der i højere grad bruger modellen som en inspirerende tilgang til patienten (24). Ifølge Iwama er Kawamodellens begreber enkle, og nemme at forstå (i modsætning til nogle vestlige modeller, som indeholder mange komplicerede begreber) (31). Modellen er desuden fri for linie, cirkler og kasser, og dette fremmer, ifølge Iwama, forståelsen og anvendeligheden for både patienten og ergoterapeuten (35). På baggrund af dette, vil samtalen mellem patienten og ergoterapeuten føre til en diskussion, som virker mere flydende end et normalt interview, hvor patienten beredvilligt (ud fra ergoterapeutens spørgsmål) giver information om vigtigheden af forskellige faktorer i deres liv (32) Eksempler på begrænsninger ved Kawamodellen Kawamodellen har brug for et højt færdighedsniveau, især i forbindelse med kommunikation og interaktion (32). Kawamodellens anvendelse kan være afhængig af patientens forståelse af selvet, og hvis personen mangler indsigt i sin nuværende situation, er den ikke altid hensigtsmæssig at bruge (32). I dette projekt er vi interesserede i at undersøge Kawamodellens potentielle anvendelighed og relevans i dansk ergoterapeutisk praksis, samt hvordan den vil kunne bidrage i behandlingen i forhold til andre ergoterapeutiske modeller. 14

15 3.0 Problemformulering Hvordan oplever danske ergoterapeuter Kawamodellens potentiale og relevans i dansk praksis, samt hvordan vil den kunne bidrage i forhold til andre ergoterapeutiske modeller? 3.1 Nøglebegreber Danske ergoterapeuter Kawamodellen Potentiale Relevans Dansk praksis Bidrage Andre ergoterapeutiske modeller NOMINEL Dansk: som har at gøre med Danmark (17, s.205) Ergoterapeut: en person der er uddannet i ergoterapi (17, s.274) en mulighed el. evne for videre udvikling el. udfoldelse som endnu ikke er kommet til udtryk (17, s.856) det at noget har betydning i en given sammenhæng (17, s.898) Praksis: praktisk udførelse af noget (17, s.857) Bidrage med noget: give sin del af en samlet indsats (17, s.125) Anden: nogen el. noget som adskiller sig fra det nævnte, men som kan være af sammen slags (17, s.52) Ergoterapi: en lægeordineret behandling med beskæftigelse af syge og handicappede for at de skal fungere så godt som muligt både fysisk, psykisk og socialt (17, s.274) Model: et forbillede som noget andet laves efter (17, s.721) OPERATIONEL Ergoterapeuter der arbejder i dansk praksis, og har afprøvet Kawamodellen med en patient. En ny ergoterapeutisk begrebsmodel udviklet i Japan. Egenskaber i Kawamodellen som med fordel ville kunne bruges. Kawamodellen betydning i forhold til dansk ergoterapeutisk praksis. Ergoterapeutisk praksis der udføres i Danmark. Egenskaber i Kawamodellen og dens bagvedliggende tankegang, som med fordel vil kunne supplere andre ergoterapeutiske modeller. Egoterapeutiske modeller som ligger til grund for en fælles faglig forståelse af faget. I vores opgave vil andre ergoterapeutiske modeller referere til MoHO og CMOP. 15

16 4.0 Metode I de følgende metodiske afsnit beskriver vi vores litteratursøgning, videnskabsteoretiske tilgang, design, empiriindsamling, transskribering, etiske overvejelser, analyse, reliabilitet og validitet. 4.1 Litteratursøgning Vi har søgt artikler, litteratur, undersøgelser og referencer på databaserne på Sundheds CVUNs bibliotek, samt søgt litteratur på internettet og Aalborg bibliotekerne. Vi har anvendt følgende steder i vores litteratursøgning: SCVUBA (skolens interne database) Cinahl AMED PubMed Google/AltaVista Njl.dk Ud fra vores problemformulering har vi søgt på enkelte ord, kombinerede ord, og begreber indenfor emnet (den anvendte SCVUA-guide til informationssøgning, findes i bilag 2). Ud fra søgeresultaterne blev relevant materiale fremskaffet og gennemlæst kritisk 11, for at kunne forholde sig til relevans i forhold til det aktuelle problemfelt. Derefter blev der foretaget en endelig udvælgelse af det materiale, som kunne anvendes til projektet. Da der ikke er skrevet meget om Kawamodellen, har vi valgt at udbrede vores søgning til også at omfatte ord, der inkluderer kultur i forbindelse med ergoterapi. For at udvide vores søgning yderligere, har vi, udover relevante databaser indenfor emnet, også valgt at benytte internettets søgemaskiner som en kilde til oplysning. 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vores projekt har overordnet fokus på udviklingsarbejde, dette skal ses på baggrund af, at modellen er ny, og derfor ikke er blevet brugt ret meget i praksis, samt at der på nuværende tidspunkt kun er forsket sparsomt i Kawamodellens anvendelsesområder. 11 For at kvalitetsvurdere litteratur fra videnskabelige tidsskrifter, ifht. Ergoterapeutforeningens Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (36). 16

17 Vi har derfor valgt at undersøge informanternes egne erfaringer med brug af Kawamodellen i praksis. Dette vil vi gøre overvejende ud fra en induktiv tilgang, hvor vi udvikler hypoteser om Kawamodellen ud fra relativt få erfaringer. I vores analyse bruger vi desuden deduktion i udvælgelsen af information for at lave nogle generelle retningslinier for, hvordan modellen forstås af danske ergoterapeuter i praksis. Vi bruger i opgaven en humanistisk og ideografisk 12 tilgang, da vi vil fokusere på ergoterapeuternes erfaring set i forhold til deres brug af Kawamodellen Hermeneutik og fænomenologi Vi har valg at bruge både en hermeneutisk og en fænomenologisk tilgang i opgaven. Vi vil derfor i dette afsnit give en kort definition på disse begreber, samt redegøre for deres brug i opgaven Fænomenologi Den fænomenologiske tilgang har fokus på det umiddelbare og oplevelsesprægede (38). Fænomenologien omhandler den forståelse vi har af de sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver, og beskriver verden, sådan som den opleves af interviewpersonerne, ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som (39). Vi vil bruge denne tilgang i opgaven, da vi ønsker en ufortolket version af ergoterapeutens egen oplevelse af Kawamodellen Hermeneutik Den hermeneutiskvidenskabelige tilgang er præget af en meningssøgende og helhedsorienteret forståelse, det vil sige, at forstå det enkelte fænomen gennem en placering af det i meningsfulde sammenhænge eller helheder (37). Forståelse og fortolkning kommer før forklaring, og de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærer af betydnings- og meningssammenhænge (40). Vi bruger hermeneutikken i vores analyse til at belyse den empiri, der skal fortolkes, samt afklare den efterfølgende fortolkning af den indsamlede empiri (41). 12..det vil sige at forstå det unikke i et humant fænomen gennem indlevelse, og ved at forstå det i meningsfulde kulturelt betingede helheder. (37, s.179) 17

18 4.3 Design Vores projekt er en undersøgelse af ergoterapeuters professionelle subjektive erfaring og vurdering af Kawamodellens anvendelse i dansk praksis. Vi vurderer, at de data, som vi er interesseret i, bedst lader sig indfange ved hjælp af en kvalitativ metode, derfor vælger vi at lave en kvalitativ analyse. Denne tilgang kan give os større indsigt og forståelse for informanternes oplevelse, og bringe nye aspekter med i undersøgelsen. Den kvalitative metode er desuden optaget af, gennem indlevelse, forståelse og fortolkning, at skabe helhed, mening og sammenhæng i det undersøgte fænomenområde (42), og indebærer, at man karakteriserer egenskaber ved fænomener, og samtidig har stor opmærksomhed på forhold, som kan have sammenhæng med og påvirkning af hinanden (43). Vi vil i vores analyse bruge den hermeneutiske tilgang til at danne en forståelse for den indsamlede empiri. Dette vil vi gøre ved at se på de enkelte interviews, samt sammenligne interviewene for at danne forståelse for og afklare den efterfølgende fortolkning. Vi bruger den fænomenologiske tilgang i interviewet, da vi stiller uddybende spørgsmål i forhold til informanternes udsagn, samt forsøger at være åbne overfor nye aspekter, som den interviewede måtte indføre, og efterfølgende forsøger at følge svarene op (44). Vores problemformulering omhandler derfor en undersøgelse af informanternes subjektive, men professionelle oplevelse, i forhold til hvad de, på baggrund af deres egen erfaring, mener at Kawamodellen kan bidrage med. 4.4 Empiriindsamling I følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi valgte vores informanter ud, udarbejdede vores interviewguide, samt beskrive interviewsituationen Udvælgelse af informanter Vi kontaktede fire ergoterapeuter, som har deltaget i en Kawa diskussionsgruppe på Sundheds CVU Nordjylland, 13 og har erfaring med Kawamodellen fra praksis. Vi har valgt, at lave et individuelt interview, da vi ønsker at spørge ind til den enkeltes egen erfaring. Vi interviewede fire ergoterapeuter, med erfaring indenfor somatikken og psykiatrien. Dette 13 Kawa Udviklingsprojekt: En gruppe bestående af undervisere på ergoterapeutuddanelsen, SCVUN, samt ergpterapeuter fra praksis. 18

19 valgte vi at gøre, da vi mener, at forskellige arbejdsområder vil kunne give et mere nuanceret billede af, hvilke anvendelsesområder og målgruppe modellen bliver brugt indenfor. Vores eneste kriterier for udvælgelse af informanter var, at de har afprøvet Kawamodellen i praksis mindst en gang. Vi har desuden kun haft en lille gruppe informanter at vælge imellem, da brug af modellen på nuværende tidspunkt ikke er udbredt i Danmark. Vi havde før projektets start talt med Kawagruppen, og de havde allerede på dette tidspunkt sagt, at de gerne ville deltage som informanter Udarbejdelse af interviewguide Vores interviewguide (se bilag 3) er udarbejdet ud fra vores forforståelse af Kawamodellen. Interviewet er bygget op over temaer, som er gennemgående i vores problembaggrund, og som vi ønsker at opnå en større viden om i forhold til informanternes egen oplevelsesverden og syn på modellens brug. Interviewerne.. gennemføres som semistrukturerede, dvs. dels styret af væsentlige og forudbestemte temaer, og dels åbne overfor de interviewedes oplevelser og tilgange til temaerne. Denne strukturering giver.. mulighed for sammenligning på tværs af interviewene, og bibeholder samtidigt et eksplorativt element, ved at en del af styringen overlades til de interviewede, som dermed har mulighed for at udtrykke deres individuelle synspunkter og tematiseringer. (45, s.13) Pilotinterview Vi har valgt at lave et pilotinterview forud for det egentlige interview for at afprøve vores interviewguide, så vi efterfølgende kunne foretage eventuelle rettelser, hvis der skulle være emner, vi ikke først havde været opmærksom på at få uddybet. Vores informant til pilotinterviewet var også et medlem af Kawagruppen. Interviewet foregik på Sundheds CVU Nordjylland Interviewsituationen For ikke at afbryde vores informanters arbejdsdag gav vi dem mulighed for at bestemme hvor og hvornår, interviewet skulle foregå. Interviewet var planlagt med en varighed på højest en time, så informanterne vidste, hvor lang tid de skulle afsætte. To af disse interviews fandt sted på informanternes arbejdsplads, og to på Sundheds CVU Nordjylland. Vi valgte at optage interviewene på diktafon, så vi kunne koncentrere os om data, samt undgå fortolkning under 19

20 nedskrivningen. Ved at transskribere interviewene kunne vi efterfølgende dokumentere vores empiriindsamling (46). Vi var begge til stede ved interviewene, den ene som interviewer, og den anden som observatør. Vi mener, at det er en fordel, at vi begge var til stede, da vi kom tættere på vores empiri, samt kunne observere og stå for forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med interviewet. Vi fik informanten til at underskrive en samtykkeerklæring (se bilag 4), før interviewet blev gennemført, da vi ønskede at få tilladelse til at bruge informantens udsagn i vores opgave. 4.5 Transskribering Vi transskriberede alle fire interview ud fra vores optagelse på diktafon 14. Vi har valgt ikke at fokusere på følelsesudbrud og pauser i interviewet, da vi mener, at dette er irrelevant i forhold til at få uddybet vores problemformulering. Hvert interview har fået et bogstav (A, B, C, D) samt linjetal, som senere i analysen er blevet brugt som referencesystem til vores citater. 4.6 Etiske overvejelser Vi har anonymiseret vores informanter og deres arbejdsplads i interviewet, da vi ikke vil give personfølsomme oplysninger videre. Alle materialer fra interviewene bliver opbevaret fortroligt og med respekt, og optagelsen på diktafon er blevet slettet efter transskriptionen. 4.7 Analyse I det følgende afsnit vil vi gennemgå analysemetoden, for at klargøre hvordan vi er kommet frem til resultaterne i undersøgelsen. Vi benytter åben kodning i analyseprocessen. Åben kodning, som bygger på Grounded Theory 15, forstås ved at forskeren læser teksten (interviewet) grundigt igennem, og identificerer de begreber, der omtales, og giver en passende overskrift. Denne databehandling starter, så snart de første oplysninger er indsamlet og fortsættes løbende (48, s.65). Vi gennemgik, uafhængigt af hinanden, hvert interview ud fra centrale temaer, og 14 De transskriberede interviews er lagt ud, som Addendum, til eksaminator og censor. 15 Empirisk begrundet teori (47). Teorien beskrives i afsnit

21 delte interviewet op ved hjælp af farvekodning 16 efter de naturlige betydningsenheder. Derefter meningskondenserede 17 vi løbende vores empiri, så den til sidst var reduceret til korte og mere koncise formuleringer (50). Sidst i analysen lavede vi et skema med kategorier, underkategorier og aksekodning (51), samt begrundede disse i vores empirianalyse. Herefter sammenfattede vi informanternes udsagn til empiriske hypoteser 18 om Kawamodellens brug i praksis. Vi beskriver her vores metodiske arbejdsproces med analysen. 1. Vi gennemlæste de transskriberede interview for at danne et helhedsindtryk af materialet. 2. Vi gennemgik interviewene, og ved hjælp af farvekodning inddelte vi interviewene i temaer. 3. Vi inddelte relevante svar under centrale temaer (se bilag 5) i et skema. 4. Vi meningskondenserede disse svar under hvert central tema, og satte dem ind et nyt skema. 5. Vores temaer blev delt op i undertemaer. Vi fandt alle citater, der var relevante under hvert tema, og delte undertemaerne op i forhold til antal af ergoterapeuter med samme mening. 6. Vi udvalgte relevante citater, som vi synes var mest hensigtsmæssig i forhold til at begrunde hvert undertema. 7. Vi inddelte vores undertemaer i kategorier. 8. Vores undertemaer blev meningskondenceret til underkategorier i endnu et nyt skema. 9. Vi begyndte at finde mulige relationer mellem kategorier og underkategorier i vores skema, dette blev senere til aksekodning. 10. Herefter kom vi frem til det endelige skema (se afsnit 6.2.1). 11. I empirianalysen satte vi, samtidig med at vi lavede pkt. 9, de relevante citater fra pkt. 6 ind, som vi syntes var mest hensigtsmæssige i forhold til at begrunde hver underkategori (se afsnit 6.3). 16 Informanternes udsagn deles op i farver, da dette gør analyseprocessen mere overskuelig. 17 Vi brugte meningskondensering, hvor vi reducerede og sammenfattede lange udsagn, så hovedbetydningen omformuleres til få ord (49). 18 En empirisk begrundet hypotese er en antagelse eller formodning, der opstilles som sandsynlig på baggrund af kvalitative empiriske undersøgelser. (52, s.60) 21

22 12. I vores empirianalyse meningskondenserede vi under hver kategori informanternes udsagn til en delkonklusion, vi udvalgte de bedste citater til at underbygge dette. 13. Til sidst kondenserede vi delkonklusionerne til en general konklusion, der bygger på vores hypoteser om modellen. 4.8 Reliabilitet Reliabilitet drejer sig om hvorvidt vores resultater er pålidelige (53). Vores informanter er alle fra Nordjylland. Det kan være en bias, at de alle er i Kawagruppen, og derfor kan være påvirket af hinandens syn på Kawamodellen. Da der ikke er mange, der bruger Kawamodellen i praksis, valgte vi at interviewe fire fra Kawagruppen, da vi vidste, at de havde erfaring med modellen fra praksis. Efter vores pilotinterview spurgte vi ind til kritik af vores interviewguide, dette gjorde vi med henblik på at gøre spørgsmål i interviewguiden mere forståelige og relateret til praksis, således det er med til at sikre, at informanterne forstår og svarer, på det vi spørger om. De fleste af de artikler, vi har brugt, har været på engelsk. Da en af os er englænder, og den anden dansk, synes vi ikke, at dette har givet os store forståelsesproblemer, men der kan være nuancer eller aspekter, som er gået tabt i oversættelsen. Da der ikke er skrevet meget om Kawamodellen, udover Michael Iwamas bog The Kawa Model, har vi brugt Kawadiscussionforum som kilde til information. Dette materiale er ikke publiceret, men vi mener stadigt, at det kan regnes for en valid informationskilde, da de bygger på ergoterapeuters og studerendes egne erfaringer fra praksis. 4.9 Validitet Validitet drejer sig om, hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge, altså i hvilket omfang de observationer som vi interesserer os for, afspejler de fænomener, der er variable (54). Interview: Vi valgte ikke at forberede informanterne på vores spørgsmål, men kun spørge om de ville deltage i et interview, hvor vi ville spørge ind til deres erfaringer med brug af 22

23 Kawamodellen. Dette gjorde vi, da vi ønskede at få en umiddelbar mening om deres egne erfaringer, der ikke var farvet af deres overvejelser af, hvordan de skulle fremlægge informationerne. Vi er opmærksomme på, at vores resultater kan være påvirket af, at vi kender informanterne i forvejen. Dette kan både være en ulempe og en fordel. Det kan betyde, at oplysninger vægtes mildere eller hårdere fra folk man kender, men det kan også betyde, at informanten hurtigere er mere åbne i forhold til at uddybe sine egne erfaringer (55). Transskribering: Vi har valgt at se bort fra visuelle oplysninger så som kropssprog, øjenkontakt og atmosfæren under interviewet (56), da vi ikke er interesseret i deres emotionelle udtryk, men i højere grad de erfaringer ergoterapeuterne har haft. Vi er dog opmærksomme på, at ergoterapeuternes personlige syn på verden kan påvirke vores empiri. Da der, i nogle tilfælde, opstod utydelig tale i nogle interviews, er vi bevidste om, at dette også kan være en bias i forhold til at lave en autentisk transskribering. Vi vurderer, på baggrund af, at vi ikke har brugt disse citater i vores analyse, og da det er i så få tilfælde, at der har været problemer med forståelsen, at det ikke har nogen direkte indflydelse på vores konklusion. Vi er desuden opmærksomme på, at transskriptionerne er kunstige konstruktioner fra en mundtlig til en skriftlig kommunikationsform (57). Design: Ved at bruge en interviewguide, der tematisk underbygger vores problemformulering, er vi med til at sikre os, at vores interviews er relevante, i forhold til det vi vil undersøge, og dermed gøre materialet mere validt. 23

24 5.0 Teori Vi vil i dette afsnit gøre rede for Grounded Theory, der ligger til grund for vores analyse, dens metode, samt de kriterier den skal leve op til for at opnå reliabilitet. 5.1 Grounded Theory Grounded Theory kan ses som en systematisk kvalitativ forskningsmetode, der har til formål at udvikle teori om et fænomen på baggrund af empiriske iagttagelser. Teorien beskæftiger sig med, hvordan mennesker reagerer og forholder sig til et bestemt fænomen. På baggrund af de kvalitative empiriske undersøgelser bliver teorien til i analyseprocessen som mulige antagelser mellem de begreber, der fremkommer, der er altså ikke forud for undersøgelsen dannet meninger i forhold til det fænomen, der studeres (58). Datamaterialet i en empirisk begrundet teori er de kvalitative studier, der er blevet foretaget. Det er vigtigt fortløbende at forholde sig kritisk overfor sit materiale, samt være åben overfor nye meningssammenhænge og fortolkninger, der kan komme frem i analyseprocessen. Tankegangen bag Grounded Theory er holistisk, og det er derfor vigtigt at være bevidst om, at det man undersøger er et komplekst fænomen, der påvirkes af mange faktorer, og at det skal ses i denne sammenhæng 19 (58). Databehandlingen sker ved hjælp af åben kodning, hvor teksten læses grundigt igennem, og de begreber, der omtales i teksten identificeres i overskrifter. De identificerede overskrifter bliver herefter sat ind kategorier, der har karakter af abstrakte begreber, som ofte vil kunne deles op i yderligere underkategorier, som forklarer de faktorer, der kan have indflydelse på fænomenet, der undersøges (48). Herefter findes frem til mulige relationer mellem begreber og de underkategorier, der er opstået. Dette foregår ved hjælp af aksekodning, hvor kategorierne sættes sammen på flere forskellige måder for at undersøge sammenhænge og få en større forståelse for betingelser, kontekst, handlinger, interaktioner og konsekvenser. Dette kan gøres ved at opstille kategorierne i et skema og illustrere deres indbyrdes relationer ved hjælp af pile (60). 19 Eksempelvis den meningssammenhæng mennesker ligger i det der sker. 24

25 Der laves herefter en analyse af de enkelte kategorier og underkategoriers intensitet. Til sidst laves en selektiv kodning, hvor de valgte kategorier og underkategorier sammenfattes til en begrundet teori (61) De fem kriterier i Grounded Theory For at en Grounded Theory kan kaldes god, opstilles fem kriterier: 1. Teorien skal passe til emnet, dvs. den skal være loyal overfor dagligdags reaktioner. 2. Teorien skal omhyggeligt induceres fra diverse empirisk indsamlede oplysninger. 3. Teorien skal være omfattende og kunne give en forståelse og lyde fornuftig for dem, der arbejder med emnet og dem, der er påvirkede af fænomenet. 4. Teorien skal være så bred, at den kan rumme tilstrækkeligt mange variationer til at gøre den brugbar overfor en stor mængde af kontekstrelationer til emnet. 5. Betingelserne for et fænomen skal specificeres, så de fremsatte påstande kan kontrolleres. (62, s.69) 25

26 6.0 Analyse af resultater I dette afsnit præsenterer vi vores informanter, beskriver vores brug af aksekodning, samt de kategorier og underkategorier, der er fremkommet af den indsamlede empiri. Disse begrundes med citater fra vores informanter. 6.1 Informanter Skemaet viser en oversigt over vores informanter, deres arbejdsområde, deres patientgruppe, hvor mange gange de har afprøvet Kawamodellen med en patient, samt om de har lavet modellen som et tværsnit af en flod eller hele flod. Interview A Arbejsområde Patienten Gange brugt Hele flod/ tværsnit Psykiatrien: sygehus Kvinde med depression 1 Hele floden Somatikken: genoptræningscenter Kvinde med kroniske smerter 2 Tværsnit Interview B Somatikken: neurorehabiliteringscenter Kvinde med apopleksi 1 Hele floden Mand med apopleksi 1 Hele floden Interview C Socialpsykiatrien Ung kvinde med angst og depression 1 Hele floden Interview D Psykiatrien: sygehus Ung kvinde med paranoid skizofreni 1 tegning 2 samtaler Hele floden 26

27 6.2 Beskrivelse af aksekodning Vi har fundet frem til vores kategorier ved hjælp af åben kodning, hvor vi sammenligner vores underkategorier i analysen med hinanden, og grupperer dem under mere abstrakte begreber (kategorier). Vores underkategorier er de temaer, vi har inddelt vores udvalgte citater under (se afsnit 4.7 punkt 6). Underkategorierne er yderligere med til at uddybe kategorierne, som udfyldes, indtil alle de indsamlede oplysninger fra analysen er indplaceret. For at finde frem til mulige relationer mellem vores kategorier og underkategorier laves en aksekodning, hvor de indsamlede data sammenknyttes på en ny eller kendt måde. Herved forbindes hver enkelt kategori med oplysninger om kontekst og interaktioner. Vi illustrerer de mulige relationer mellem diverse kategorier og underkategorier med pile. Pilene illustrerer en processuel tilgang, der tager udgangspunkt i tegningen. Kategoriernes rækkefølge er sat ind på en måde, som afspejler vores erkendelsesproces, og som vi mener, virker naturlig i forhold til underkategorierne og deres indbyrdes kontekst. Eksempelvis giver pilene, der går ned fra tegning til underkategorierne en beskrivende uddybning af de fænomener, der kan opstå ved at bruge tegning som metode i forbindelse med Kawamodellen. Anden udtryksform, i form af tegning, giver mulighed for at ubevidst materiale kan dukke op. Pilene, der fører fra tegning til de andre kategorier, f.eks. ekstra effekter skaber en sammenhæng med denne kategoris underkategori, eksempelvis bevidstgøre om ressourcer. På denne måde illustreres at tegning også er med til at bevidstgøre om ressourcer. De to skrå streger fra kreativt orienterede til ikke kreativt orienterede angiver, at personer der ikke er kreativt orienterede, ikke vil være motiverede for at bruge modellen. Desuden angiver de to skrå streger fra svært ved at udtrykke sig til kognitive problemer, at patientgruppen, som Kawamodellen ikke er egnet til, er patienter med kognitive problemer samt svært psykotiske patienter. Vores aksekodning er foretaget i forbindelse med en sammenligning af fire ergoterapeuters erfaringer ved at afprøve Kawamodellen på forskellige patienter, og er et udtryk for deres generelle antagelser og erfaringer. 27

28 6.2.1 Kategorisk inddeling samt aksekodning KATEGORIER Tegning Modellen som samtale redskab Motivation Klient centrering Patient gruppe Ekstra effekter UNDER KATEGORIER Anden udtryksform Ubevidste Større indsigt i patientens liv Viser ressourcer Undersøgelses redskab Udgangspunkt for en samtale Sætte ord på et svært emne konfronterende Kreativt orienterede Ikke kreativt orienterede Tegner på deres egne præmisser Anden relation til patienten Tolkning Svært ved at udtrykke sig / ikke akut psykisk Kognitive problemer / psykotiske Anderledes menneskesyn Fleksibel Ressource orienteret Bevidstgøre om ressourcer Flere informationer kommer frem ved efterfølgende samtale Mulighed for ny måde at se sig selv på Omgivelserne fremhæves Supplerer andre undersøgelses redskaber 6.3 Empirisk analyse I dette afsnit knytter vi relevante citater fra vores empiri til de nævnte underkategorier, samt laver en kort kategoriopsummering af de mest relevante punkter. Vi har i nogle tilfælde valgt at sætte flere citater under samme underkategori. Dette har vi gjort for at uddybe indholdet, og derved give læseren en bredere forståelse for, hvordan vi er kommet frem til vores konklusion. Proportionelt er der flere citater i vores analyse, end vi giver udtryk for i forhold til vores egen mening og forklaring. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at få ergoterapeuternes egne beskrivelser og meninger med, da det er deres erfaringer med brug af modellen i praksis, som vi er interesseret i at undersøge. 28