Praktiske oplysninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktiske oplysninger"

Transkript

1 Praktiske oplysninger Hanne Andersen Afd. for Medicinsk Videnskabsteori e mail: h.andersen@medphil.ku.dk Kopi af PowerPoint på hjemmesiden orienter Jer i tentamensmaterialet i god tid! 1

2 Videnskabsteori Naturvidenskabelig og argumentation Lidt logik Grundbegreber Epistemologi og ontologi Empirisme og rationalisme Moderne videnskabsteoretiske positioner logisk empirisme kritisk rationalisme paradigmer og revolutioner manan.dk 2

3 Logik Deduktive slutninger alle mennesker har brug for søvn alle studerende er mennesker alle studerende har brug for søvn konklusionen følger logisk af præmisserne hvis præmisserne er sande, så er konklusionen også sand gyldigt: konklusionen følger af præmisserne holdbart: præmisserne er sande 3

4 Logik Induktive slutninger hos Pt 1 med CJD findes et særligt protein hos Pt 2 med CJD findes et særligt protein (mange flere iagttagelser) hos alle pt med CJD findes et særligt protein Generalisering fra en række specifikke sætninger til en general sætning Selv om præmisserne er sande, kan konklusionen alligevel være falsk 4

5 Logik Modus ponens p q hvis man afleverer en blank opgavebesvarelse, dumper man ps har afleveret en blank opgavebesvarelse qs er dumpet Fejlslutning p q hvis man afleverer en blank opgavebesvarelse, dumper man qs er dumpet p S har afleveret en blank opgavebesvarelse 5

6 Logik Modus tollens p q hvis man afleverer en blank opgavebesvarelse, dumper man p S er ikke dumpet q S har ikke afleveret en blank opgavebesvarelse Fejlslutning p q hvis man afleverer en blank opgavebesvarelse, dumper man q S har ikke afleveret en blank opgavebesvarelse p S er ikke dumpet 6

7 Videnskab (ODS) Forskning der går metodisk, kritisk til værks og stiller krav om fyldestgørende bevisførelse for eller begrundelse af de fremsatte påstande metodisk kritisk fyldestgørende bevisførelse begrundelse viden: sand, begrundet mening 7

8 Epistemologi og ontologi Epistemologi Hvad er betingelserne for at vide noget bygger vores viden på empiriske data bliver vores viden udledt fra grundsætninger Ontologi Hvad er der i verden, og hvilke egenskaber har det er det naturen selv, vi beskriver med vores teorier er det teorierne, der får verden til at se ud, som den gør 8

9 Empirisme Sanseerfaringen er den eneste kilde til viden Locke ( ) Berkeley ( ) Hume ( ) det direkte erfarede ( dette er en nyre ) induktion 9

10 Rationalisme Fornuften er kilden til viden Descartes ( ) Leibniz ( ) grundlaget for erkendelsen er almene principper, som kan indses ved fornuftsmæssig overvejelse deduktion ud fra disse principper 10

11 Problemer Empirisme hvad kan direkte observeres dette er en nyre dette er karposis sarkom patienten er immunsvækket induktionsproblemet Rationalisme hvordan kan det begrundes, at der må være nødvendige sammenhænge mellem fundamentale begreber hvordan kan vi erkende disse sammenhænge 11

12 Moderne videnskabsteori Logisk positivisme Kritisk rationalisme Paradigmer og revolutioner Eksempler medicin 12

13 Logisk positivisme/logisk empirisme manan.dk Wienerkredsen Schlick, Carnap, Neurath, Hahn, Gödel m.fl. Selskabet for Empirisk Filosofi, Berlin Reichenbach, Hempel, von Mises, Grelling m.fl. International bevægelse I Danmark bl.a. Niels Bohr, Jørgen Jørgensen International Encyclopedia of Unified Science 13

14 Logisk positivisme/logisk empirisme manan.dk Vi kan skelne klart mellem rene observationer og teori Kun det, der i sidste ende kan føres tilbage til rene observationsudsagn, er meningsfuldt (verifikationsprincippet) Videnskaben vokser ved at inkorporere enkeltstående teorier i mere omfattende teorier 14

15 Logisk positivisme/logisk empirisme manan.dk Videnskabelig forklaring almen lov randbetingelser fænomen der skal forklares Gravitationsloven masse, afstand faldende genstande Forklaring af love mere generel lov randbetingelser specifik lov relativitetsteori v<<c Newtons love 15

16 Kritisk rationalisme (Popper) Karl Popper ( ) snedker, kirkemusiker, lærer ph.d. i psykologi (1928), gymnasielærer i matematik & fysik universitetsansat i filosofi fra 1937 Vi observerer altid kun på baggrund af en teori Observationerne kan kun vise, hvis en teori er forkert Vi kan hele tiden skille os af med flere og flere forkerte teorier 16

17 Kritisk rationalisme (Popper) Poppers metodologi dristige hypoteser og kompromisløse falsifikationer undgå ad hoc hypoteser (hypoteser der inføres for at løse et bestemt problem uden at den kan testes på uafhængig vis) Problem hvordan afgøre, om man har falsificeret en bestemt hypotese frem for nogle hjælpehypoteser 17

18 Eksempel: Semmelweiss Semmelweiss ( ), Wien Andel af kvinder, der dør i barselsseng Afd 1 Afd ,2% 2,3% ,8% 2,0% ,2% 2,7% 18

19 Eksempel: Semmelweiss Hypoteser dårligere diæt, pleje, undersøgelser præstens tilstedeværelse Observationer samme diæt, pleje, undersøgelser præsten lægger ruten om, uændret dødelighed 19

20 Eksempel: Semmelweiss Lægestuderende og jordemødre bytter afdeling dødelighed bytter med Kollega dør efter snitsår ved dissektion Barselsfeber skyldes ligpartikler håndvask efter dissektion: dødelighed falder ikke-observerbare størrelser 20

21 Kuhn: Paradigmer og revolutioner Billedet af videnskaben i slutningen af 1950erne Videnskabsteori videnskaben vokser ved at sammenfatte enkeltstående teorier i mere omfattende teorier Videnskabshistorie: kumulativ udvikling Oprør Kuhn ( ), fysik, matematik Feyerabend ( ), fysik, operasang, filosofi Hanson m.fl. 21

22 Kuhn: Videnskabernes udvikling Historisk baseret oprør Hvis historien blev betragtet som andet end en ophobning af anekdoter og årstal, kunne den fremkalde en afgørende ændring i vort nuværende billede af videnskaben Kuhn: Videnskabens Revolutioner,

23 Kuhn: Videnskabernes udvikling Det nye billede Tidligere videnskabshistorie skrives som udvikling frem mod nutiden kumulativ udvikling Ny videnskabshistorie skrives som udvikling ud fra fortiden vekslende billede af traditionsbunden normalvidenskab og traditionsomstyrtende revolutioner 23

24 Kuhn: Normalvidenskab Paradigme klassiske værker eksemplariske problemer og løsninger hele tankerammen Masterman: >20 forskellige betydninger Disciplinær matrix symbolske generalisationer ontologiske overbevisninger værdier eksempler på problemløsninger 24

25 Kuhn: Normalvidenskab Konsensus i det videnskabelige samfund begreber problemer problemløsninger Opnåede resultater giver kun anledning til lykønskning, ikke til overraskelse Så længe de redskaber, et paradigme leverer, fortsat er i stand til at løse de problemer, det fastlægger, bevæger videnskaben sig hurtigst og trænger dybest ned ved tillidsfuldt at anvende disse redskaber 25

26 Kuhn Krise og ekstraordinær videnskab Krise manan.dk anomalierne har sat spørgsmålstegn ved det accepterede grundlaget må revurderes Ekstraordinær videnskab grundlaget undersøges alternativer fremsættes fokuserer på at opløse anomalier 26

27 Kuhn: Anomalier Forekomst der bryder med videnskabsfolkenes forventninger til, hvordan verden er daglige anomalier apparaturfejl approximationer, nøjagtighed, usikkerhed forventes løst ved små tilføjelser til teori alvorlige anomalier problemer kan ikke løses problemer udfordrer primære dele af teori 27

28 Kuhn: Inkommensurabilitet Accepterede værktøjer skiftes ud nye eksemplariske problemer nye eksemplariske løsninger og metoder nye ontologiske overbevisninger når paradigmer ændres, ændres verden med dem 28

29 Kuhn: Inkommensurabilitet, eks. Ørsteds teori om elektricitet romantik: dikotomier, forvandling vekselkamp mellem to grundkræfter positiv elektricitet grundform negativ elektricitet grundform biologisk reproduktion: udladningsfænomen anvendelsen af dette på den dyriske fysiologi er let og kan foretages af enhver, som har forstået det foregående 29

30 Paradigmer i klinikken Konventionel versus komplementær medicin udgør den konventionelle medicin ét paradigme? udgør den komplementære medicin ét paradigme? hvilke paradigmer er forenelige? kan man forestille sig en konventionel forklaring på homøopati? 30

31 Paradigmer i biomedicinen Kogalskab scrapie kendt siden 1700 tallet fra 1930erne kendt som infektionssygdom filtreringsforsøg peger på virus som agens 1960erne: SE kan overføres via infektion af hjernemateriale fra syge dyr til raske dyr agens er et langsomtvirkende virus 31

32 Paradigmer i biomedicinen Hypoteser: infektiøse agens indeholder DNA DNA kan ødelægges ved ioniserende stråling eller ved bestråling med ultraviolet lys Forventning: bestråles det inficerede hjernevæv, kan det ikke overføre smitte Anomali: hjernevævet er infektiøst også efter bestråling 32

33 Paradigmer i biomedicinen Hvilken hypotese sætter anomalien spørgsmålstegn ved DNA kan ødelægges ved ioniserende stråling eller ved bestråling med ultraviolet lys Virus teorien: agens er et virus, men dets DNA godt beskyttet af en protein kappe infektiøse agens indeholder DNA Prion teorien: agens indeholder ikke DNA, men er et protein 33

34 Paradigmer i biomedicinen Prusiners teori det infektiøse agens er et protein Anomali: et protein oprenses (PrP) aminosyrer i PrP identificeres Gen for produktion af PrP findes i pattedyrsceller dvs. pattedyr producerer selv PrP uden at blive syge 34

35 Paradigmer i biomedicinen Næste version af Prusiners teori PrP findes i forskellige rumlige konfigurationer to forskellige former af PrP findes, hvoraf en kan nedbrydes med protease Gådeløsningen inden for denne version hvordan folder proteinet fra den ufarlige til den farlige konfiguration? Fordele: mulig nyfortolkning af det Centrale Dogme kan forklare både infektiøse og arvelige varianter af sygdommene 35

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl;

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl; Logisk videnskab: Rationalisme: Empirisme: Hermeneutik: Semiotik: Strukturalisme: Positivisme: Fænomenalisme: Kritisk rationalisme: Paradigmeteori: Videnskabsanarkisme: Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU

Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU Artefakt I videnskabelige sammenhænge beskæftiger man sig med genstande. Idet noget gøres til genstand for videnskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Indhold. Jan Jessen: Jans filosofiske leksikon Siden februar 2014

Indhold. Jan Jessen: Jans filosofiske leksikon Siden februar 2014 Indhold A... 2 B... 2 D... 2 E... 3 F... 4 I... 4 K... 5 L... 5 M... 6 N... 6 P... 6 S... 7 V... 8 A Agrippinsk skepticisme og her især Agrippinas fem modi beskriver dialektisk ageren i Sextus skole. Agrippa

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie

Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Videnskabelige metoder

Videnskabelige metoder Videnskabelige metoder Metoder o Deduktive slutninger eller den deduktive metode. o Induktive slutninger eller den empirisk-induktive metode. Et lille indlæg vedrørende induktionsproblemet. o Den hypotetisk-deduktive

Læs mere

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Viden og videnskab - hvor står vi dag? Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Videnskabelig udvikling

Videnskabelig udvikling Videnskabelig udvikling - evolutionær eller revolutionær? Eksamensopgave i videnskabsteori E2010 ved Finn Olesen Afleveret d. 12. januar 2011 Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet

Læs mere

Global Forretningsudvikling 6. Semester. Videnskabsteori. Kompendium. Gruppe 2.022

Global Forretningsudvikling 6. Semester. Videnskabsteori. Kompendium. Gruppe 2.022 Global Forretningsudvikling 6. Semester Videnskabsteori Kompendium Gruppe 2.022 09 Indhold Introduktion... 4 Hvorfor er videnskabsteori vigtig?... 4 Hvorfor videnskabsteori?... 5 Virkelighedsdimensioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016/2017 Institution Frederiksberg HF Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Thomas

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikstuderende Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kursusforløb Forår 2007

Videnskabsteori og etik for fysikstuderende Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kursusforløb Forår 2007 Videnskabsteori og etik for fysikstuderende Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kursusforløb Forår 2007 Mandag, den 23. april 2007 (Kursusuge 1) 9 12 forelæsning: Antikkens geocentriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager 4761-F14;ÅU FILO Skriveøvelse 1: Induktionsproblemet Anvendte

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Mekanicisme og rationalisme

Mekanicisme og rationalisme Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Argumentation og begrundelse

Argumentation og begrundelse Argumentation og begrundelse Indledning Begrundelse og argumentation o Erkendelsesteori o Begrundelse. o Slutningsformer. o Et indlæg vedrørende praktisk argumentation. Forelæsningsnote i videnskabsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Naturvidenskabelige metoder

Naturvidenskabelige metoder Naturvidenskabelige metoder 25.01.16 VIGGO MAEGAARD 1 Den eksperimentelle metode De tre krav der altid skal gælde er: Dokumentation. Forsøgsopstillingen beskrives så andre er i stand til at eftergøre eksperimentet.

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium VIDENSKABSTEORI (STATISTIK) EKSPERIMENTELT ARBEJDE x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 VIDENSKABSTEORI... 4 DEDUKTION OG INDUKTION...

Læs mere

Videnskabelig vækst som evolution eller revolution

Videnskabelig vækst som evolution eller revolution Videnskabelig vækst som evolution eller revolution - En fokuseret sammenligning af Karl Popper og Thomas Kuhn - Eksamensopgave i Humanistisk Videnskabsteori, F06 Vejleder: Finn Olesen Institut for Informations-

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker

Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation Mette Dencker 1 Dagens program Logik Argumentation Toulmins argumentationsmodel Opgaver 2 Logik I hvad er logik? At tænke (ræsonnere) korrekt Vurdering

Læs mere

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr. Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE

VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (1-3) 3) Videnskabsteoretiske traditioner (4-8) 4)

Læs mere

PLAN AF 12. SEPTEMBER 2017 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE

PLAN AF 12. SEPTEMBER 2017 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE PLAN AF 12. SEPTEMBER 2017 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (2-3) 3) Videnskabsteoretiske

Læs mere

VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE

VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Plan af 24. august 2018 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (2-3) 3) Videnskabsteoretiske

Læs mere

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske

Læs mere

GRUPPEOPGAVE INGENIØRFAGETS VIDENSKABSTEORI

GRUPPEOPGAVE INGENIØRFAGETS VIDENSKABSTEORI GRUPPEOPGAVE INGENIØRFAGETS VIDENSKABSTEORI JESPER WASS, S113136 JAKOB OKKELS, S113106 STINE SØNDERGAARD, S113101 KRISTOFFER BREITENSTEIN, S113135 MICHAEL BØNDERGAARD, S113112 JAKOB THRANE, S113113 Antal

Læs mere

Videnskabsteori. noget for skolens naturfag? Kapitel 2. Svein Sjøberg

Videnskabsteori. noget for skolens naturfag? Kapitel 2. Svein Sjøberg Kapitel 2 Videnskabsteori noget for skolens naturfag? Svein Sjøberg Videnskabelig metodik består af procedurer, så man undgår at blive snydt af sig selv og af andre. (Norsk læreplan, LK06, generel del)

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

IT/CAS og den skriftlige dimension i matematikundervisningen

IT/CAS og den skriftlige dimension i matematikundervisningen IT/CAS og den skriftlige dimension i matematikundervisningen Balance mellem redskab og refleksion NAVIMAT 1 Kobling mellem IT og skriftlighed til debat påp tre niveauer 1) Dokumenterende tekst i opgave

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Viden - man ikke kan være foruden. Om videnskab og virkelighed.

Viden - man ikke kan være foruden. Om videnskab og virkelighed. Asger Sørensen: Viden - man ikke kan være foruden. 1 Viden - man ikke kan være foruden. Om videnskab og virkelighed. Asger Sørensen WP 3/2006 Asger Sørensen: Viden - man ikke kan være foruden. 2 MPP Working

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience

Læs mere

SCIENTIA. Naturvidenskab vs. filosofisk relativisme. Gruppe 14. Ian L.S.Hegner. Vejleder Jørgen Larsen. 3 semester, efterår 2004.

SCIENTIA. Naturvidenskab vs. filosofisk relativisme. Gruppe 14. Ian L.S.Hegner. Vejleder Jørgen Larsen. 3 semester, efterår 2004. SCIENTIA Naturvidenskab vs. filosofisk relativisme Gruppe 14 Ian L.S.Hegner Vejleder Jørgen Larsen 3 semester, efterår 2004 Natbas RUC 1 Abstract: SCIENTIA, naturvidenskab vs. filosofisk relativisme I

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne

Læs mere

Skrevet af Rikke Anthon og Lise Danelund

Skrevet af Rikke Anthon og Lise Danelund 10. april 2007 Oplæg til studieretningsprojekt i matematik og filosofi Revolutioner i matematikken? - Et oplæg om Thomas S. Kuhns videnskabsteori og den ikke-euklidiske geometris fødsel. Introduktion Skrevet

Læs mere

2 Okasha, kapitel 2. 2.1 Popper

2 Okasha, kapitel 2. 2.1 Popper 1 Okasha, kapitel 1 Okasha spørger først, hvad videnskab egentlig er. Det kan ikke udelukkende være noget, der prøver at forklare og forstå verden omkring os, idet fx religion prøver det samme. Han foreslår,

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

Fysik. Formål og perspektiv. Emneområder

Fysik. Formål og perspektiv. Emneområder Fysik Formål og perspektiv Mennesket har altid undret sig over naturen og været optaget af at erkende den. Gennem iagttagelser, eksperimenter og tænkning udvikler fysikerne stadig dybere erkendelse af

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere