INDHOLDSFORTEGNELSE. Resultater Analytisk koncept - Rationaler - Temaer

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Fremtidens interaktive dagligvarehandel Introduktion - Projektet: Fremtidens Interaktive Dagligvarehandel - Det overordnede projektforløb - Center for Kulturanalyse - Rapportens Grundlag Resultater Analytisk koncept - Rationaler - Temaer Metode: Etnografi og brugerdreven innovation CKA's etnografiske feltarbejde - Brugerdreven innovation - Brugere og innovation - CKA's bidrag til inovationsarbejdet - Eksperimentelle metoder - Walking Conversations - Surfing Conversations - Det etnologiske spil/design Game Konklusion...15 Dagligvarekøb - Rationaler og temaer Rationaler - Temaer Rationaler og temaer belyst gennem empiriske eksempler Rationaler: - Det økonomiske rationale Tidsrationalet Det logistiske rationale Sundhedsrationalet Det moralske rationale Det sociale rationale Rationalet nydelse/oplevelse Temaer: - Rum og fysiske rammer Sandselandskaber og valgsituationer Hybride praksisser De aktive produkter Litteraturliste...54

3 FREMTIDENS INTERAKTIVE DAGLIGVAREHANDEL Introduktion Nærværende rapport redegør for resultaterne af Center For Kulturanalyses (CKA) etnologiske undersøgelse af børnefamiliers og ældres indkøbspraksisser i dagens Danmark. Undersøgelsen fandt sted i efteråret 2008 og foråret 2009, som en del af projektet Fremtidens Interaktive Dagligvarehandel. Rapporten er en gennemgang af undersøgelsens centrale resultater og giver indblik i CKAs arbejdsmetoder, undersøgelsens analytiske koncept og empiriske materiale, samt hvordan CKA arbejder med, og kontinuerligt udvikler metoder til, brugerdreven innovation. Projektet: Fremtidens Interaktive Dagligvarehandel En central anledning til det samlede projekt Fremtidens Interaktive Dagligvarehandel har været det ganske enkle spørgsmål: Hvorfor er der ikke flere, der køber deres dagligvarer på Internettet? Forbrugernes fortrolighed med Internettet er voksende, og mange benytter sig af muligheden for at finde underholdning og viden, pleje sociale relationer, eller købe tøj, bøger og musik online. Alligevel lader dagligvareindkøb på Internettet til at være noget, som danskerne er tilbageholdende overfor. Hvilke ønsker, krav og behov fra forbrugernes side skal en virtuel handelsplatform imødekomme for at gøre det attraktivt at lægge sine dagligvareindkøb der? Hvilke målgrupper har potentielt størst fordel ved at benytte sig af en sådan virtuel dagligvarebutik? Hvad former deres dagligvarehandel i dag, og hvordan kan det tænkes ind i et design for fremtidens daglig-varehandel? Hvordan skal fremtidens interaktive dagligvarehandel se ud? Disse spørgsmål og mange flere ligger til grund for projektet Fremtidens Interaktive Dagligvarehandel, som er et samarbejde mellem Center For Kulturanalyse (CKA), Instituttet for Fremtidsforskning (IFF), COOP Danmark og Art of Crime (AoC), på bevilling af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektet arbejder dels med at udarbejde metoder, der kan afdække og forholde sig til muligheder og barrierer for et virtuelt supermarked, dels at skitsere et muligt koncept for et virtuelt supermarked. Målet med projektet har været: - At udvikle et koncept for fremtidens dagligvarehandel på Internettet, som imødekommer forbrugernes fremtidige rationaler og praksisser vedrørende dagligvareindkøb. - At udvikle nye metoder og redskaber til brugerdreven innovation, idet netop brugerinddragelsen at forholde sig til brugernes erfaringer og meninger inddrages som en væsentlig dimension af konceptualiseringen. 1

4 Det overordnede projektforløb Projektet startede i sommeren 2008, og forløber frem til sommeren 2010, hvor det udover selve konceptet for et fremtidigt virtuelt supermarked afsluttes med en samlet rapport om forløbet, og en konference for projektdeltagere og interessenter. Herunder ses en oversigt over projektforløbets faser og partnernes forskellige arbejdsområder: Herunder ses en oversigt over projektforløbets faser og partnernes forskellige arbejdsområder: Projektets samarbejdspartnere har haft hovedansvarsområder i forskellige faser. De er hver især trådt ind og har udført arbejdsopgaver i dele af forløbet, men hele projektet bygger på samarbejde og fælles koordinering, samt bearbejdning af resultater. Projektet har taget udgangspunkt i indsamling af viden om indkøbspraksisser i dag, gennem CKA s feltarbejde og analyse (fase 2). Disse indsigter har dannet afsæt til at nytænke dagligvarehandel i et 10-årigt perspektiv (fase3). Projektet har dernæst udarbejdet et sæt dogmer (fase 4 og 5), der har dannet baggrund for udarbejdelsen af et koncept for en fremtidig virtuel dagligvarehandelsplatform (fase 6). Dette koncept testes, evalueres og fremlægges for en større interessentgruppe i projektets resterende faser (faserne 7-9). Sideløbende med konceptudviklingen er der blevet udviklet nye metoder for brugerinddragelse, således at projektet ud over de etnografiske metoder, også arbejder med eksperimentelle metoder som fx Surfing Conversations og design games, der anvendes til at efterprøve konceptet i tæt dialog med brugere. 2

5 Center for Kulturanalyse Nærværende rapport er resultatet af CKA s arbejde i efteråret 2008/foråret 2009, som udgør projektets fase 2. CKA deltager derudover i alle de øvrige projektfaser, med særlig fokus på metodeudvikling og de analytiske resultater. CKA er en lille analyseenhed etableret i samarbejde med Etnologi på Københavns Universitet. Centret fungerer som en professionel samarbejdspartner for organisationer, myndigheder og erhvervsliv, og er et forskningsbaseret alternativ til etablerede konsulentbureauer. CKA kombinerer et professionelt og resultatorienteret projektarbejde med en tæt kontakt til forskningen indenfor det etnologiske og kulturanalytiske felt. Således arbejdes på en styrkelse af samarbejdet mellem erhvervsliv og forskning inden for humaniora og her er operationalisering og praktisk anvendelse af kulturanalytiske forskningsresultater og metoder i fokus. Da CKA befinder sig i en universitetssammenhæng, giver det også mulighed for at integrere centrets projekter i undervisningsforløb på Etnologi, der kan danne forum for diskussion, afprøvning og bidrag med nye ideer, hvilket også har været tilfældet i det aktuelle projekt. Undersøgelsen, som ligger til grund for denne rapport, er udført af en projektgruppe bestående af Michael Andersen, Mads Dupont Breddam og Julie Bønnelycke, alle kandidatstuderende på Etnologi; adjunkt Astrid Pernille Jespersen og lektor Tine Damsholt. Gruppen har i fællesskab truffet de metodiske og analytiske valg, samt deltaget i og bidraget til, møder, konferencer og workshops med de øvrige projektpartnere. Tilrettelæggelse og udførelse af feltarbejde, samt porteføljeudarbejdelse er udført af Michael Andersen, Mads Dupont Breddam, Julie Bønnelycke og Astrid Jespersen, rapporten er udarbejdet af Mads Dupont Breddam, Julie Bønnelycke og Astrid Jespersen. Projektet er ledet af Astrid Pernille Jespersen, med Tine Damsholt som faglig ansvarlig ved CKA. Rapportens grundlag Denne rapport er resultatet af CKA s etnologiske undersøgelse, bestående af feltarbejde, udarbejdelse af analytisk koncept, og formidling heraf. Rapporten præsenterer desuden Center For Kulturanalyses kulturanalytiske metoder og værktøjer. Der redegøres for, hvordan man i projektet har ladet de etnografiske indsigter danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et på mange områder brugbart analytisk koncept, såvel som metodeudvikling for brugerdreven innovation. Rapporten afspejler CKA s arbejdsform: At tage udgangspunkt i etnologiske undersøgelser med tætte beskrivelser af hverdags- 3

6 praksis, samt at systematisere og transformere indsigterne herfra til analytiske begreber og koncepter som kan anvendes af andre. Denne kvalitative tilgang og det kulturanalytiske perspektiv udgør et væsentligt bidrag til erhvervslivets egne kompetencer og viden indenfor forretningsområdet. De tætte beskrivelser af virkeligheden og blikket for praksissers kompleksitet, samt kompetencerne til at håndtere disse, er en spidskompetence som centret kan bidrage med. Mere konkret tager CKA s arbejde i dette projekt form af en undersøgelse af, hvordan indkøbs- og måltidspraksisser udfolder sig hos projektets primære målgrupper, nemlig husholdninger med børn, og 65+-husholdninger. Det primære fokusområde har været hvordan indkøb af dagligvarer foregår i forskellige familiers dagligdag. Derudover har CKA suppleret med mindre undersøgelser af måltidspraksisser og sammenhængen mellem måltid og indkøb. Da et væsentligt afsæt for undersøgelsen er det forhold, at danskerne hidtil har været tilbageholdende med at foretage dagligvarehandel over nettet, har CKA også undersøgt informanternes erfaring med, og holdning til at bruge Internettet til transaktioner, især i forbindelse med indkøb af dagligvarer. På baggrund af undersøgelsen har CKA udarbejdet et analytisk koncept til at systematisere forbrugernes mangfoldige indkøbspraksisser på en måde, der både afspejler praksissernes mangeartede karakter, og samtidig muliggør anvendelsen af erkendelserne i det øvrige projektforløb. Det har været arbejdsgruppens krav fra begyndelsen, at resultaterne ikke alene skulle kunne anvendes som basis for den videre konceptudtænkning, af resten af projektets samarbejdspartnere, men at der også skulle udtænkes metoder og analyseformer til fremtidig anvendelse og inspiration. Gruppens arbejde har udmøntet sig i udformningen af dels nærværende rapport, der redegør for undersøgelsens analytiske resultater og metodiske erfaringer, dels en materialesamling i form af 11 porteføljer, der i tekst, billeder, lyd- og filmklip illustrerer og understøtter resultaterne af den etnografiske undersøgelse. Porteføljerne danner det analytiske udgangspunkt for arbejdet i projektets øvrige faser, idet de forankrer projektet i eksisterende forbrugspraksisser og dermed giver det samlede projekt en empirisk tyngde. Brugerinvolveringen har i dette tilfælde således karakter af konceptudvikling på baggrund af etnografiske indsigter. CKA arbejder imidlertid også med brugerinddragelse i form af design games. I undersøgelsen udviklede CKA et design game om indkøb 4

7 og måltid som gennem dialog om, og afprøvning af, modeller og koncepter, både gav en indsigt i brugernes praksis, men som især åbnede for en yderligere refleksiv dimension af brugernes tavse viden og praksisser. Indkøbspraksisser er et flertydigt fænomen, og rapporten behandler kort de mange dimensioner af denne kompleksitet, og de måder, hvorpå gruppen har arbejdet med at systematisere denne, uden samtidigt at forenkle unødigt. Rapporten understreger den udfordring, der ligger i at udtænke modeller for et forretningskoncept, der kan adressere hverdagslivets kompleksitet på en empirisk velfunderet måde. 5

8 RESULTATER I det følgende præsenteres en kort opsummering af undersøgelsens centrale analytiske resultater. De analytiske resultater uddybes nærmere og underbygges med empiriske eksempler i rapportens afsnit: Dagligvarekøb Rationaler og Temaer. De metodiske resultater beskrives nærmere i afsnittet Metode Etnografi og Brugerdreven innovation, der følger denne opsummering. Analytisk koncept CKA har på baggrund af den etnologiske undersøgelse fremanalyseret syv rationaler og fire analytiske temaer til at begribe informanternes praksisser for indkøb af dagligvarer i dag. Det analytiske koncept er udarbejdet på baggrund af tætte, kvalitative beskrivelser af daglig praksis, for på en anvendelig måde at kunne afspejle den komplekse virkelighed. Det har været et krav til udarbejdelsen af det analytiske koncept, at det på én gang skulle være tro mod hverdagens indkøbspraksisser, dvs. være præcist og i stand til at fastholde en bestemt forståelse af disse, og samtidigt være fleksibelt nok til at kunne anvendes videre i de efterfølgende faser af det samlede projekt. Rationaler Et rationale er et analytisk redskab, der fremhæver særlige mønstrer ved indkøbs- og måltidspraksisser. Rationalerne er udarbejdet på baggrund af de argumenter, handlinger og selvforståelser som vi ser, er på spil både hos forbrugerne i deres indkøbspraksisser, i de eksisterende butikker og forretningskoncepter og i de mere overordnede samfundsmæssige og politiske dagsordner som fx sundhedskampagner. Rationalerne er således en måde, hvorpå man kan systematisere en virkelighed, der er mangetydig og heterogen, og er et analytisk greb, som gør det muligt at fremhæve væsentlige dimensioner og signifikante mønstre i det materiale vi har undersøgt. Rationalerne er desuden velegnede til at påvise, at visse strukturer og motivationer er sejlivede: Det er mønstre for indkøbspraksisser, der også er relevante på 10 års sigt, og som derfor kan danne grundlag for udarbejdelsen af principper for fremtidig dagligvarehandel. De syv rationaler er: Økonomi, tid, logistik, sundhed, moral, det sociale, oplevelse/nydelse. Rationalerne refererer til de logikker, strategier og argumenter, 6

9 såvel som den konkrete gøren og de materielle elementer, der indgår i indkøbssituationen. Det drejer sig ikke alene om forbrugernes adfærd eller personlige lyster, men om mødet mellem individuelle præferencer, sociale hensyn og forhandlinger, politiske/samfundsmæssige impulser, og butikkernes salgsstrategier og fysiske udformning. Rationalerne optræder i den konkrete praksis altid i flertal, samt i forskellige kombinationer med de andre rationaler, hvor betydningen og vægtningen af dem varierer efter situationen og de elementer der spiller ind. Temaer Hvor rationalerne påpeger stabilitet og seje strukturer i indkøbspraksisser, skal de fire analytiske temaer belyse projektets transformative udfordringer: Skiftet fra fysisk til virtuelt indkøb og de forskydninger dette indebærer. Temaerne er en form for tværgående snit, som hver for sig behandler en dimension af transformationsproblematikken: Hvad sker der med dette område, når det skal oversættes fra det fysiske rum til det virtuelle? De fire temaer er: Rum & Fysiske rammer, Sanselandskaber & Valgsituationer, Hybride Praksisser, De Aktive Produkter. Temaerne virker som diskussionsåbnende og som anledning til refleksion over de barrierer og begrænsninger, men også potentialer, der er i de eksisterende praksisser set i relation til skiftet fra fysisk supermarked til virtuelt supermarked. 7

10 METODE: ETNOGRAFI OG BRUGERDREVEN INNOVATION Det primære formål bag CKAs undersøgelsesdesign har været at udvikle og arbejde med metoder, der skaber viden om og indsigt i dagligvarekøb i dagens Danmark. Til dette har CKA udviklet to forskellige metodiske koncepter: 1. Etnografisk feltarbejde baseret på observationer, selvbeskrivelser og interviews med brugere, som har dannet grundlag for de tætte beskrivelser af daglig praksis. 2. Metoder til brugerinddragelse, hvor udvikling af eksperimentelle, dialogbaserede metoder har været i fokus, hvorved de tætte beskrivelser af daglig praksis er blevet udfordret og diskuteret med brugerne, hvilket har bidraget med yderligere refleksion over dele af praksis, der ofte er tavs viden. CKA s etnografiske metoder og metoder til brugerinddragelse er tæt knyttet til det analytiske koncept. Begge dele er udviklet løbende og i et forhold, hvor de er afhængige af hinanden. I det følgende vil det blive gennemgået, hvordan CKA s konkrete metodiske arbejdsproces har været, og hvordan det metodiske design har udviklet sig fra et klassisk etnografisk feltarbejde til udvikling og afprøvning af en række eksperimentelle metoder. CKA s etnografiske feltarbejde CKA har indhentet empirisk materiale fra 36 informanter. Informanter betyder i denne sammenhæng hushold, enten bestående af enlige, eller hvor flere personer indgår, og i mange tilfælde har flere medlemmer af husholdene indgået i undersøgelsen. Det empiriske materiale er primært baseret på interviews med og observationer af børnefamilier og personer over 65 år, da disse er udpeget som det samlede projekts målgrupper. Undersøgelsen har dog også inddraget andet kildemateriale så som butikkernes markedsføringsstrategier, forskellige sundhedskampagner mm. På den følgende side ses en oversigt over CKA s feltarbejde. 8

11 b=børnefamilie, p=pensionist 9

12 Skemaet viser undersøgelsens metodiske udvikling, hvor de første kolonner dækker klassiske etnografiske metoder som interview og observation, mens de sidste viser brugen af eksperimentelle metoder som, Walking Conversations, Surfing Conversations og Det etnologiske Spil/Design Game. Gennem hele feltarbejdet er der endvidere indhentet visuelt materiale som fx fotografier, brugernes huskesedler og madplaner. Skemaet afspejler den processuelle udvikling af metoder, der har kendetegnet undersøgelsen. Det var væsentligt først at indhente en bred empirisk viden, idet denne viden skulle danne grundlaget for at udvikle de mere eksperimentelle metoder. Som væsentlig del af undersøgelsesdesignet blev den indsamlede empiri løbende inddraget i metodeudviklingen, samtidig med at det danner basis for det analytiske koncept. Gennem CKAs særlige tilknytning til etnologiuddannelsen på KU har undersøgelsen ligeledes dannet base for kurset Kulturanalyse på Etnologis BA-del, efteråret Her har studerende bl.a. udført korte målrettede observationer, såkaldte etnoraids i supermarkeder, interviews og walking conversations, samt præsenteret deres indsigter for CKA gennem posters og arbejdsmapper. De studerendes indsigter har udgjort et inspirationsmateriale for CKA s analyse, og har samtidig gjort projektet til et håndgribeligt eksempel på anvendt kulturanalyse for de studerende. Brugerdreven innovation 10 Brugerdreven innovation er et fremtrædende begreb indenfor et stort antal innovationsprojekter i dag. Der er generel enighed om, at innovationer målrettet en konkret målgruppe får større succes, hvis de er udviklet på baggrund af en proces, der inddrager de aktuelle brugere. Men der mange måder at organisere denne brugerinddragelse. Den amerikanske økonom Eric von Hippel betegnes som ophavsmand til begrebet user-driven innovation (Rosted 2005). Det centrale greb i von Hippels version af brugerinddragelse er at involvere de såkaldte lead users dvs. de der i deres egen brug af en bestemt teknologi har udviklet nye forbedringer. Disse innovationer, der altså udvikles fordi brugerne selv skal bruge dem, kan så kapitaliseres af producenter fx ved at de forbedrede udgaver gøres til standardudstyr i produkterne for de almindelige brugere (Hippel 2005). Brugerdreven innovation er dermed hos von Hippel en innovationsproces, som netop foregår ved og drives af den bruger, der skal bruge en innovation En anden version af brugerdreven innovation har imidlertid også fået betydning i Danmark ikke mindst i kraft af FORA, som er

13 Erhvervs- og Byggestyrelsens forsknings- og analyseenhed for erhvervspolitiske initiativer, hvor særligt rapporten Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger (2005) har været et væsentligt indlæg i den danske debat om brugerdreven innovation. I rapporten er brugerdreven innovation ikke kun noget, som foregår hos brugerne. En anden kilde til innovation kan også være viden om brugerne og de hverdagspraksisser forskellige produkter eller services anvendes i. Dette omtales i FORA s rapport (og i en lang række heraf informerede rapporter, publikationer og innovationspuljer) som innovation baseret på indsigt i brugernes behov, særligt de af brugerne ikke-erkendte behov. Rapporten giver en række konkluderende anbefalinger, som er kendetegnet ved, at instanser som universiteter, virksomheder og politiske initiativer i højere grad bør indhente forståelser omkring de brugere, de udvikler produkter til (Rosted 2005). I praksis har det affødt en lang række projekter, hvor innovationen baseres på forskellige former for etnografisk afdækning af brugerbehov evt. kombineret med andre former for brugerinddragelse som fokusgrupper eller prototypetest. I praksis vil de to udgaver af brugerdreven innovation ofte være sammenblandet. Man kunne således betragte det som et kontinuum mellem de udgaver af brugerdreven innovation, hvor brugerne faktisk innoverer og de hvor brugerne udgør informationskilder til innovationsprocessen. CKA s undersøgelse placerer sig et sted imellem de to udgaver dog nærmest den etnografisk baserede version som det vil fremgå nedenfor. Brugere og innovation Projektet Fremtidens interaktive dagligvarehandel er målrettet husholdninger med børn og 65+. CKA har fokuseret på disse to grupper som informanter og brugere1. Men en bruger eller en informant er ikke nødvendigvis det samme som en person i CKA s projekt. En bruger er i mange tilfælde et hushold. Eksempelvis en familie, hvor måske kun et familiemedlem køber ind, men er bruger af en dagligvarehandel i et vigtigt samspil ikke bare med resten af familien, men også en række andre elementer. Indkøbssituationen rummer dermed langt mere end blot den rationelle målrettede indkøber : Det er en stadig forhandling mellem egne præferencer, økonomi, sundhedskampagner, familien, butikkens indretning, varernes indpakning eller lignende. Indkøbssituationen er i denne optik en praksis, der rummer et komplekst og heterogent netværk af forskelligartede aktører. Det er aspekter CKA beskriver med de syv rationaler og fire temaer. Denne tilgang til brugerne giver mulighed for, at analysere en række forskellige og heterogene elementer omkring indkøbssituationen, hvor den individuelle bruger blot er en af disse. Det er I rapporten er der et stort overlap mellem brugen af termen informant og termen bruger. I rapporten vil der også i langt de fleste tilfælde være tale om den samme person eller det samme hushold. At vi bruger begge termer skyldes imidlertid, at de betoner hver sin metodiske tilgang. I det etnografiske koncept vælger vi at bruge termen informant, idet vi gennem interviews og observationer bliver informeret om den daglige praksis. I det metodiske koncept for brugerinddragelse har vi valgt at bruge termen bruger for, at understrege at de metoder CKA har udviklet i denne del af undersøgelsen, afprøver og arbejder med brugernes refleksive praksis. 1 11

14 således ikke et snævert brugerperspektiv, der er fokus i undersøgelsen, men snarere et praksis-orienteret perspektiv, hvor indkøb og måltid anskues som dynamiske praksisser i tid og rum, og hvor fokus er på de mange elementer der indgår, og på de mønstre, gentagelser og forskydninger der kan iagttages (Shove et. al. 2007). CKA s bidrag til innovationsarbejdet CKA s måde at arbejde med innovative processer er centreret omkring udviklingen af inddragende metoder i det etnografiske arbejde. I begyndelsen af undersøgelsen var metoderne mere klassisk etnografiske i den explorative afdækning af hverdagspraksisser omkring indkøb og måltider i dagens Danmark. Men efterhånden som CKA fik indblik i det komplekse mønster af divergerende og ind i mellem konkurrerende logikker, der var på spil, udviklede vi også nye etnografiske metoder, hvor brugerne ikke blot var klassiske informanter, men gennem deres deltagelse i forskellige etnografiske set ups bidrog de ikke blot til indsigter og datamateriale, men også til udviklingen af såvel metoder som nye fokuspunkter i det overordnede projekt. Med andre ord blev det de for brugerne afgørende barrierer og udfordringer omkring dagligvare indkøb og dets potentielle transformation til nettet, der blev adresseret i den afsluttende del af undersøgelsen. Dette krævede udvikling af nye mere eksperimentelle metoder, der med udgangspunkt i konkrete indkøbssituationer var egnet til dels at få belyst den mere tavse eller ureflekterede del af praksis, dels til at spidsformulere de udfordringer, der rejstes hvis indkøbet skulle foregå på nettet. Eksperimentelle metoder CKA s eksperimentelle metoder er således kendetegnet ved, at de er dialogbaserede. Metoderne tager afsæt i en konkret rammesætning af feltarbejdet idet der bliver stillet en opgave, fx lad os gå på indkøb eller køb ind på Torvet.dk og saml de brikker, der udgør dit dagligvareindkøb. Et afgørende forhold er, at det er brugerne selv der bestemmer, hvordan de ville løse opgaverne. Etnologens rolle i de eksperimentelle metoder er, at få brugerne til at beskrive, hvad de gør og hvorfor, og således holde dialogen og diskussionerne i gang, så der både bliver etableret så tætte beskrivelser af praksis som muligt og at disse beskrivelser bliver evalueret og efterprøvet i samarbejde med brugerne. Walking Conversations Med inspiration fra antropologerne Tim Ingold og Jo Lee (2006) og etnologen Marie Sandberg (2009) arbejdede CKA med metoden Walking Conversations for at få en bedre forståelse af, hvordan selve indkøbsprocessen i alle dens detaljer foregår. Walking 12

15 Conversations er dialogbaserede kombinationer af interview og observation. Etnologen tager med en bruger på indkøb, hvor der både følges og observeres praksis, samtidig med, at etnologen gennem et gående interview spørger ind til, hvorfor brugeren fx vælger sin specifikke rute gennem butikken, de varer der kommer ned i indkøbsvognen og til brugerens holdninger til forskellige typer produkter, der bliver valgt eller fravalgt. Walking Conversations giver meget tætte beskrivelser af de mikropraksisser der forekommer i indkøbssituationen, og de er kilder til information som brugeren måske ikke selv ville komme ind på i et traditionelt interview. Og, samtidig er det brugeren som under rammesatte forhold styrer feltarbejdets forløb og dermed er med til at betone og styre den refleksion, der giver en detaljeret indsigt i praksissen. Walking Conversations har bl.a. vist sig at være en værdifuld metode til de mikro-praksisser ang. valg og sansning af varer som fx temaet Sanselandskaber og valgsituationer udfolder. Surfing Conversations 13 Metoden Surfing Conversations blev udviklet i forbindelse med, at CKA ønskede at tilføje aspekter til feltarbejdet, som i højere grad pegede ud mod fremtidens interaktive dagligvarehandel. Under en Surfing Conversation starter etnologen med at præsentere, hvad der ønskes af brugeren. I dette tilfælde, at de skulle købe ind til en bestemt ret efter eget valg på e-handelsstedet Torvet.dk. Undervejs skal brugeren så vidt muligt selv fortælle hvad han eller hun løbende tænker og gør sig af overvejelser for at finde de produkter, der søges efter. Etnologen stiller undervejs spørgsmål til,hvorfor brugeren vælger det ene eller det andet, eller til, hvorfor brugeren fx ikke kan komme videre i en situation. Det er imidlertid hele tiden brugeren selv, som bestemmer hvordan computeren skal føres hvor turen og dialogen Børnefamilie, Surfing Conversation skal gå hen. Etnologen noterer observationer undervejs, hvilket gør en 'Surfing Conversation til både en observation af brugerens handlinger, og et interview omkring den aktuelle indkøbssituation. Hvis brugeren ikke kan løse en bestemt problemstilling noterer etnologen de de forhold, som er medvirkende til problemet. Der kan fx være tale om, at brugeren navigerer rundt på siden vha. af billeder, og at det ikke kan lade

16 sig gøre alle steder, eller at brugeren bruger andre søgefelter, end det som ville være løsningen på det specifikke problem. Surfing Conversations indeholder dermed både elementer fra de traditionelle metoder som interviews og observationer, sat ind i en ny virtuel verden, samt Walking Conversations, hvor etnologen følger brugeren rundt i indkøbssituationen. Det etnologiske spil/ Design Game 14 Det etnologiske spil blev udviklet fordi CKA ønskede at få dialogbaserede beskrivelser af, hvordan processen fra planlægning af indkøb til efter måltidet foregik hos brugerne. Spillet er udviklet på baggrund af det etnografiske materiale samt de analytiske resultater, der allerede forelå. Det består af syv kategorier af brikker, som dækker faserne fra planlægning af indkøb til endt måltid. I hver kategori er en række brikker med forskellige muligheder. En kategori er fx indkøbsstedet hvor brikkerne fx er Fakta, Irma og andre indkøbssteder. Spillet styres af en spilmester en etnolog fra CKA, der præsenterer spillet og de forskellige kategorier. Brugerne vælger derefter de brikker, som de mener, er centrale for deres indkøbspraksis. Det etnologiske Spil er fremstillet i flere eksemplarer. Det muliggjorde at man kunne spille spillet med flere personer på samme tid. Det viste sig at være en meget effektiv måde at få dialogen i gang på, da personerne altid havde løbende kommentarer til den andens valg af brikker, ligesom de selv kom til at tænke yderligere over deres egne valg. Dermed blev der produceret et yderst refleksivt materiale, hvor spillerne ikke blot svarede på et problem, men hele tiden justerede deres samling af brikker, så den kom til at give en mere præcis beskrivelse af praksis. Spillet er velegnet til at indfange et heterogent felt omkring praksis, da det fokuserer meget bredt på indkøbsog måltidssituationen samtidig med, at brikkerne og dialogen med etnologen og en anden spiller, hele tiden giver anledning til at forklare og uddybe Børnefamilie, det etnologiske spil praksisser og holdninger.

17 KONKLUSION CKA s undersøgelse er kendetegnet ved et dynamisk forhold mellem analyse, empiri og metode. Allerede i starten af feltarbejdet blev der udledt foreløbige resultater, som dog blev kraftigt revideret og i visse tilfælde helt forkastet i projektets videre forløb. De foreløbige analyser, der hele tiden blev formet af empirien og metoderne, udgjorde samtidig grundlaget for videreudviklingen af de metoder, som blev anvendt. Metoderne er således blevet udformet til det specifikke felt dagligvarehandel og er blevet udviklet til, på sigt at inddrage projektets målgrupper både som informanter og som brugere. Det empiriske materiale og analytiske koncept, der således er blevet udarbejdet gennem det etnografiske feltarbejde og metoderne til brugerinddragelse indgår som grundlæggende parametre i resten af projektet Fremtidens interaktive dagligvarehandel. 15

18 DAGLIGVAREKØB RATIONALER & TEMAER I den resterende del af rapporten gives beskrivelser af rationaler og temaer enkeltvis, sammen med signifikante eksempler på deres udfoldelse fra undersøgelsens empiriske materiale. Det empiriske materiale er meget omfangsrigt, og det er derfor kun muligt at vise en mindre del af det i denne sammenhæng. Rationaler Udfordringen i udarbejdelsen af CKA s analytiske koncept har været, hvordan man kunne operationalisere de tætte beskrivelser af hverdagens mange praksisformer, og skabe udsagn og begreber, som på en klar måde både kan afspejle og systematisere mangfoldigheden og derigennem være brugbare for andre, fordi mangfoldigheden må kunne gribes i udviklingen af nye produkter. Ud fra materialet kunne forskellige logikker for indkøbspraksisser opdyrkes og udspaltes i syv forskellige rationaler, som hver for sig udgjorde en konsistent form for logik med sin egen sammenhæng mellem mål og middel. Det var et udtryk for, at en bestemt form for målsætning formede den måde, indkøbet foregik på. Denne målsætning kan eksempelvis være sundhed og godt helbred for én selv og familien (sundhedsrationalet), gennem at tilstræbe bestemte slags fødevarer eller livsstil, der defineres som særligt sunde. Det skal bemærkes, at selve definitionen på sundhed varierer således at der eksisterer direkte modstridende sundhedsopfattelser. Det væsentlige er imidlertid, at dette forhold ikke ændrer grundlæggende på rationalets forhold mellem mål og middel. Forskellige mål kan have forskellige midler, men sammenhængen mellem dem udgør ikke desto mindre en logik som ligger til grund for rationalet: I eksemplet med sundhedsrationalet er det ønsket om et sundt liv. Hvordan det så realiseres, kan der være store variationer indenfor. Rationalerne refererer både til logikker, strategier/argumenter, handlinger og den materialitet, der indgår i indkøbssituationen, konstitueret både af forbrugere, dagligvarebutik såvel som fra samfundsmæssige diskurser. Rationalerne er ikke blot udtryk for den enkeltes individuelle præferencer, men peger på mødet mellem mange forskellige elementer og aktører. Kunden optræder aldrig alene, men indgår i en forbindelse med butikken og dens materialitet og strategier. Hvordan butikken er indrettet, hvad og hvordan den markedsfører, er i høj grad en del af rationalet og hvordan det konkret kommer til udtryk. Dertil føjes et netværk af sociale relationer og normer; eksempelvis familie og omgangskreds som direkte eller indirekte influerer handlinger og holdninger. Fra det samfundsmæssige niveau kommer impulser og retningslinjer angående rigtige og forkerte måder at købe ind, 16

19 spise og forbruge på. Således er rationalerne formet af mødet, konflikterne og forhandlingerne mellem alle disse forskelligartede elementer, og udfaldet heraf kan variere, alt efter situation og sammensætning. Rationalerne optræder endvidere altid i kombinationer med de andre rationaler, hvor betydningen, vægtningen og sammensætningen af rationalerne varierer efter indkøbssituationen og de forskellige elementer der indgår i denne. CKA s rationalemodel viser, hvordan rationalerne nogle gange er bestemmende, og andre gange bukker under i den dynamik, der er mellem modstridende interesser. Det er imidlertid også sådan at nogle rationaler har en mere generel tendens til at overstyre andre (fx økonomi), og at der er bestemte rationalekombinationer, der viser sig særligt stærke, fordi de pågældende rationalers indre logikker styrker hinanden (fx sundhed og moral). Omvendt er der også rationaler, der er svært forenelige, hvilket viser sig gennem konflikter og forhandlinger i den konkrete praksis (fx det økonomiske rationale overfor oplevelses/nydelses rationalet). De syv rationaler som blev udarbejdet, er: Økonomi, tid, logistik, sundhed, moral, det sociale, oplevelse/nydelse Temaer Rationalerne er udformet, så de ud fra nuværende indkøbspraksisser peger på tendenser og praksisser, som har en kontinuitet og aktualitet også i et 10-års perspektiv, dvs. de beskriver en række seje strukturer. Den anden udfordring i projektet er imidlertid, at grundforudsætningen for udarbejdelsen af et forretningskoncept for fremtidens interaktive dagligvarehandel er et markant brud: Transformationen fra fysisk til virtuel dagligvarehandel. De etnografiske indsigter giver således viden om fysisk forankrede indkøbspraksisser, mens der for forretningskonceptet også har skullet udtænkes, hvordan disse indkøbspraksisser kan finde udfoldelsesmuligheder virtuelt. CKA s analytiske udgangspunkt var i udarbejdelsen af temaerne, at der finder et markant skift sted i denne transformation fra fysisk til virtuelt som gør, at bestemte forhold må tænkes anderledes, og dermed aktualiserer overvejelser omkring de barrierer og muligheder, der ligger heri. De analytiske temaer peger på sådanne transformationsproblematikker. Ligesom rationalerne er temaerne udledt af CKA s studier af praksisser og baserer sig dermed på et nutidsbillede. De er imidlertid valgt ud 17

20 fordi de netop er bud på områder, der har relevans og spiller væsentligt ind i et 10-års fremtidsperspektiv. Temaerne virker som et supplement til rationalerne, idet de udfolder og understreger kompleksiteten og de sociale og materielle aktørers sammensætning og samspil i indkøbspraksisserne. Deres fokusområder spænder på tværs af rationaler, og belyser det empiriske materiale fra andre vinkler. Hvor rationalerne fungerer som analytiske systematiseringer af et komplekst materiale, der altså til en vis grad forenkler kompleksiteten, kan temaerne adressere og understrege kompleksiteten. Temaerne virker diskussionsåbnende og problemorienterede, hvor rationalerne antager karakter af redskaber i traditionel forstand. Temaerne gør det muligt at forholde sig til kompleksiteten i praksisser, og påpeger både problematikker, men i høj grad også potentialer. Dette giver temaerne deres dobbelte rolle: At adressere transformationsproblematikken, og samtidigt være konstruktive elementer i udarbejdelsen af forretningskonceptet. De fire temaer som blev udarbejdet er: Rum & Fysiske rammer, Sanselandskaber & Valgsituationer, Hybride Praksisser, De Aktive Produkter. Konceptualiseringen udmønter sig altså i to former for analytiske begreber, der skal adressere henholdsvis det kontinuerlige og det transformative. At det analytiske koncept forholder sig til begge dele, understreger også vores opfattelse af de 10 års tidsperspektiv som præmis for projektets resultater hvordan tiden skal ses som på én gang kontinuitet og forandring. De to dele af konceptualiseringen rationalerne og temaerne på tværs er lige væsentlige i arbejdet med det empiriske materiale som afsæt for udtænkningen af fremtidens interaktive dagligvarehandel. Og begge dele er udtryk for måder at systematisere et heterogent materiale på, så det på én gang afspejler og bevarer kompleksiteten, og så det samtidig er håndterbart. 18

21 RATIONALER OG TEMAER BELYST GENNEM EMPIRISKE EKSEMPLER Det økonomiske rationale Det økonomiske rationale kendetegnes af et ønske om at disponere over sine ressourcer på en så forsvarlig måde som muligt. Kriterierne for fastsættelse af rimelighedsgrænsen for forbrug vil ofte være sammenhængende med husholdningens økonomiske situation, men kan også være et spørgsmål om principper at der er en rimelighedsgrænse for, hvad en vare bør koste. Det økonomiske rationale kan finde udfoldelse i valg af lavprisbutikker eller discountvarer, jagt på tilbud eller storkøb. Det kan også komme til udtryk i form af budgettering og husholdningsregnskaber, der bestemmer over indkøbslistens længde og indhold. I andre tilfælde kan det dreje sig om at undgå spild ved at ikke at købe mere end man kan forbruge inden det fordærves, at nedfryse varer, at lave mad der udnytter råvarer eller rester til fulde, eller om at spare på ét område, så der kan prioriteres på et andet. Således betyder det økonomiske rationale ikke entydigt at man går efter de billigste varer, men det, der i situationen bedst kan svare sig, hvilket kan være yderst omskifteligt. Det økonomiske rationale er ofte determinerende for indkøbspraksissen, og kan komme i konflikt med andre rationaler således kan økonomiske overvejelser vinde over ønsker om sund, moralsk forsvarlig eller lækker mad, eller udfordre både det logistiske rationale og tidsrationalet, fordi det kan være tidskrævende og besværligt at disponere så omhyggeligt over sine økonomiske ressourcer. På den anden side går tid og økonomi ofte og gerne hos børnefamilier hånd i hånd som to rationaler, der gerne skal tilgodeses, hvilket af og til indebærer forhandlinger og kompromis er mellem de to. Det økonomiske rationale er til stede i alle indkøbspraksisser i en eller anden form, om end der kan findes rum for undtagelse, for eksempel udenfor hverdagen, når det er weekend eller tid til gæstebud. Eksempler: Lisa har et stramt husholdningsbudget og fører minutiøst regnskab over alle husholdningens udgifter. Hun forsøger at planlægge indkøbene efter andre udgifter, således at når hun ved, hun har brug for nyt tøj, skal hun spare ekstra på madpengene for at få råd. Lisa, børnefamilie 19

22 Teresa, som er pensionist, vælger at gå i en lavprisbutik først når hun køber ind, for at få dækket så meget af sit indkøb som muligt ind der. Som citatet viser, er hun bevidst om forskellen i kilopriser, og har en klar ide om, hvor meget hun synes, det er rimeligt at give for en vare. Hvis butikken ikke kan opfylde det krav, går hun gerne et andet sted hen: Netto ligger som sagt først, og der køber jeg en del ind, fordi det er lidt billigere end de andre butikker, Føtex og Irma, og det er også gode ting, de har. De [Netto]har mange ting, du også kan få i andre butikker, og der ligger de lidt under i pris, undtaget kartofler Der er man lige ved at gå på rumpen, når man ser, hvad de skal have for kartofler.. Det er noget med 20 kr. for en enkelt pose, og det er ikke fordi de er noget særligt de kartofler, så dem køber jeg selvfølgelig ikke. Så går jeg ned i Føtex, og der kan du selv vælge dine kartofler, og der er det noget med 6-7 kr. pr. halvkilo, men alligevel ligger det langt under den pris man skal give i Netto, og så kan jeg vælge dem selv Det er også en fordel. Teresa, pensionist. Denne måde at lægge sine indkøb på, så de basale varer bliver købt til den laveste pris, ses hos flere andre informanter. En anden måde at spare penge på, er gennem storkøb, som denne børnefamilie: Men altså, vi handler jo stort ind én gang om måneden, som regel. Jeg har sådan en kæmpe fryser, så kød og sådan noget, det plejer vi at handle stort ind. Så tager vi til Bilka el. lign. og køber kylling de store kasser, de der 3½ kg, og så handler vi ind til et par måneder. Fordi så har jeg det. Og kød er det samme, der tager jeg til slagteren, og så får vi købt rigtig meget kød. ( ) Og der køber vi ind til 4 måneder ad gangen. ( ) Nogen gange mere, hvis der er tilbud. Wafiya, børnefamilie Ud over at lægge indkøbene efter, hvor de gode storkøbstilbud findes, går man i denne børnefamilie også gerne på tilbudsjagt. Således manifesterer det økonomiske rationale sig rent fysisk i deres hjemlige praksis, i form af en stor fryser, som udgør et meget bastant møbel i deres lille lejlighed. Den er en nødvendig del af deres økonomiske rationale. Det er dog ikke alle, for hvem dette kan lade sig gøre. Louise er også meget økonomisk bevidst, men må mod sin vilje styre uden om mængdetilbud pga. pladsproblemer i køkkenet: Så til daglig køber du ikke sådan storkøb?! 20

23 Nej. Også fordi jeg har kun sådan en lille fryser nu. Der er ikke så meget plads, som der var engang. Så det der med 5 poser for 100 kr., det kan jeg ikke. Louise, enlig mor. Fordi Louise kun har en lille fryser, må hun i stedet gå efter gode enkeltstykstilbud, og således viser det sig, at det økonomiske rationale også former sig efter mange andre hensyn end blot ressourcebevidsthed. Der er også praktiske elementer tilstede ligesom Louise må flere andre børnefamilier indrette deres økonomiske præferencer efter logistiske hensyn. Således mødes og forhandles flere rationaler. Hos Louise sker disse forhandlinger på flere områder, idet hun også må indpasse sine moralske og sundhedsmæssige ønsker efter det økonomiske, som ender med at overdeterminere: som princip går jeg 100 % ind for, og vil helst handle økologisk, og det er også pga. min søn. ( ) Men af økonomiske årsager kan det ikke altid lade sig gøre. Louise, enlig mor. 21

24 Tidsrationalet Tidsrationalet drejer sig primært om et ønske om at minimere tid brugt på indkøb, madlavning eller måltider. Det kan især bunde i en hensigt om at frigøre tid til andre aktiviteter eller mål, eksempelvis at muliggøre end hurtig gennemførsel af indkøbet, så man kan komme hjem og slappe af med familien. Men det kan også udgå fra ønsket om at begrænse tidsforbruget som et mål i sig selv. Tidsrationalet kan virke meget overdeterminerende på andre rationaler, således at ønsket om at hygge sig med indkøbet sammen, eller lede efter de mest prisbillige varer, må vige for kravet om at klare indkøbet hurtigt. Det er således et af de rationaler, der ofte ses i konflikt med andre rationaler, og hvor udfaldet af forhandlinger imellem dem kan variere meget. Det kan for eksempel ses blandt børnefamilier, at tidsrationalet kan virke meget styrende i hverdagen, men i weekenden får lov at træde i baggrunden og give plads til andre rationaler. I mange tilfælde ses det logistiske rationale også som forbundet med tidsrationalet, idet logistiske hensyn muliggør en tidseffektiv indkøbstur. Således må mange logistiske udfordringer være på plads, for at tidsrationalet kan udfolde sig. Nedenstående er uddrag fra interview med Frederik som er pensionist, og tager fra Fanø til Esbjerg for at handle: Jeg tager tidligt af sted. Jeg tager færgen ti minutter i ni. Jeg kan ikke fordrage at stå i kø. Jeg gider ikke stå i kø, hvis jeg skal i Netto eller andre stede. Hvis jeg er så tidligt på den, så kommer jeg uden om alle køerne. Så en almindelig dag er jeg med ti minutter i ni, så kan jeg komme med den hvis der er lidt skub på [jeg handler]10:30 til 11:10. Så er jeg herude kl. 12:00 Frederik, pensionist. Tidsrationalet ses praktiseret af bestemte former for butikker, der specifikt markedsfører sig på tidsbesparelser i forhold til indkøbet. Fakta-kædens slogan er et markant eksempel på tidsrationalet, idet butikkens primære markedsføring går på tiden: 22

25 Ligeledes ses det i supermarkedernes reklamer om nem og hurtig mad, såsom færdigretter, der kan aflaste den travle familie i hverdagen, at tidsrationalet byder sig til. Børnefamilie, indkøbsseddel På indkøbssedlen ovenfor er påskrevet tre færdigretter, som familien skal have i den kommende uge. Således planlægger denne familie indkøbene efter, at tid til måltider er en knap ressource: Så er der et princip med, at om fredagen skal vores datter til svømning, så der skal vi spise ret tidligt, så derfor skal det være noget nemt. Vi får tit pastasalat eller risengrød. Fredag er sådan en dag, hvor det skal være nemt. Et eller andet sted, så planlægger vi jo vores mad efter, hvornår vi har travlt, altså, jeg ved jeg skal undervise om onsdagen, så har jeg travlt om tirsdagen, så skal det være noget nemt. Tit er det også den dag, hvor vi får færdigmad. Anne og Torben, børnefamilie Eksemplet viser ydermere, at tidsrationalet træder ind forskelligt, og nogle dage styrer indkøbene, men ikke på andre. 23

26 Det logistiske rationale Det logistiske rationale er båret af hensyn til logistik og praktiske spørgsmål vedrørende indkøb og måltid. Det er en form for praksis, som i høj grad er indrettet omkring at håndtere indkøbets logistiske udfordringer så effektivt som muligt, og hvor logistikken er prioriteret som en vigtig del af indkøbet. Eksempelvis er det vigtigt at transport til/fra indkøb skal fungere effektivt, og der er tænkt på udnyttelse af ressourcer og minimering af bøvl og besvær. I dette rationale skal transport, tidspunkter, ruter og lokaliteter således fungere i et optimalt samspil mellem hinanden ikke blot for at spare tid, men for at skabe gode og effektive indkøb og måltider. Det centrale i det logistiske rationale er, hvordan praksis indrettes til den bedste praksis. Det er et spørgsmål om, hvordan tingene ordnes på den mest hensigtsmæssige måde. Den hensigtsmæssige måde, kan så være vidt forskellige ting, - det behøves langt fra altid være det billigste eller hurtigste indkøb. Det logistiske rationale står ofte, men ikke altid, i kontrast til oplevelses/nydelsesprægede eller sociale indkøb, som kan betragtes som ineffektivt. I andre tilfælde kan det at tage børnene med på indkøb og forene det med et opdragende element netop også være en måde at få logistikken til at gå op på, fordi denne konstellation giver mest logistisk mening med afhentning af børn, og direkte videre til indkøb efter arbejdstid. Eksempler Nedenstående er uddrag fra interview med Frederik: Interview: I hvor høj grad planlægger du sådan en indkøbstur? Altså når jeg skal til Esbjerg, så er den planlagt ud i alle detaljer. Så er det med rute på og hele skidteraset. Jeg samler jo alt når jeg er derovre. Nu her i sidste uge var jeg derovre: Så kører jeg på havnen først og køber fisk, så passer det med at jeg kører over til Aldi, der kender jeg en undervejs, men vedkommende er så ikke hjemme. Alle de der ting jeg kan finde på undervejs. Men de mennesker jeg kender, de har jo ikke fri når jeg har fri. Det passer mig meget udmærket. Så kan man sige, at man har været der, men de var jo ikke hjemme. [ ] Ja, det er sgu planlagt det hele. Altså sommetider er der otte forskellige steder jeg skal - jeg planlægger. Det kan være brugte bøger, det kan være mange ting. Frederik, pensionist 24

27 Det logistiske rationale er ikke med mål i at spare tid for Frederik. Der er mulighed for ham at handle i Sønderho eller andre steder på Fanø, men turen tages alligevel til Esbjerg af forskellige årsager. Indkøbsturen til Esbjerg er planlagt ud i alle detaljer og her finder vi det logistiske rationale hos Frederik.. Alt hvad der skal ordnes i Esbjerg, skal ordnes på én tur hver fjortende dag; også ting, som ikke er relateret til dagligvareindkøb. Det viser, at det logistiske rationale ikke kun er begrænset til dagligvareindkøb, men også gør sig gældende på andre områder. Nedenstående billede viser en madplan for Anna og hendes familie. Børnefamilie, madplan Det logistiske rationale praktiseres i Annas familie, gennem planlægningen af familiens måltider via en madplan. Efterhånden som familiemedlemmerne opdager at noget mangler, skriver de det på madplanen, som dermed løbende overgår til at være en huskeseddel. Huskesedlen er på samme måde som madplanen et element af planlægning, som giver udtryk for det logistiske rationale. Det er en længere proces af forberedelse til selve indkøbet som skal sikre, at indkøbet forløber som det skal. 25

28 I en anden børnefamilie skelner Susan mellem tre måder at købe ind på, i forhold til hvordan transporten til og fra indkøbet foregår. Store indkøb, som foregår et stykke fra bopælen, er i bil. Nogle mindre indkøb, som hun selv står for, sker ved hjælp af en ladcykel, mens andre mindre dagligdagsindkøb foretages af en de ældste sønner. Jeg gætter på, at transporten til de her større indkøb foregår i bil? [Bekræftes] - hvad med de andre, mindre indkøb? Det er som regel på cykel, fordi jeg cykler Jeg har sådan en ladcykel, der har jeg børn oppe i, og der har jeg også mine indkøb i, og der kan faktisk være rimelig meget. Så det er Ja, de store er som regel i bil, og de små på cykel eller gå. Det er tit, at det er et af de store børn, der køber ind i det daglige, hvis man bare lige skal have to liter mælk eller en pose æbler, så går Kristoffer eller Andreas som regel ned og handler. Der er kun 400 meter ned til Fakta hernede. Susan, børnefamilie Den konkrete praktisering af Susans logistiske rationale er dermed meget afhængig af størrelsen af indkøbet. Eksemplet viser, hvordan det logistiske rationale her udmønter sig i en kategorisering af indkøb, som ligger til grund for den praktiske udførelse, som er planlagt, systematiseret og uddelegeret. Det logistiske rationale kommer selvfølgelig også i kombinationer med andre rationaler. I eksempel herunder vises rationalet i forhold til dimensioner af oplevelse/nydelse. Annemarie fortæller i følgende citat fra et etnologisk spil om, hvordan en indkøbstur med datteren Viktoria kan være en fornøjelse/oplevelse: Jeg har også haft nogle ret gode oplevelser med at gøre det sammen med mine børn. Altså sådan noget med at tage til slagteren, købe svinekæberne, købe frikadeller til Viktoria, og så går vi på legeplads, og så gå hen til det næste sted Irma, og købe nogle ting, der skulle købes ind og sådan. Da vi havde tid til det det synes jeg var fantastisk. Det var ret godt. Jeg har sådan et billede af, at det kunne jeg godt tænke mig at kunne gøre noget mere. [ ] At have god tid handler ikke bare om, at man har meget tid til rådighed, men god tid handler lige så meget om kvalitetstid. For mig er god tid ikke uanede mængder timer, men lige så meget at man gør det på den rigtige gode måde, og det kræver f.eks. planlægning. Annemarie, børnefamilie 26