Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet"

Transkript

1 Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer. Resultatet er at elevernes faglighed udvikles samtidigt med deres kreativitet, ja mere præcist udvikles fagligheden fordi eleverne bliver mere kreative og fordi det kreative rum gør det lettere at deltage og dermed lære. Modellen er dermed et svar på hvordan det dobbelte mål at øge elevernes faglighed og gøre dem mere kreative kan nås i en og samme undervisningsgang. Modellen kan anvendes i alle fag og på alle niveauer. En forskergruppe på Aalborg universitet der forsker i kreativitet og læring har gennem en årrække arbejdet med pædagogiske modeller der øger elevernes kreativitet og nytænkning. Sidste skud på stammen er Faglig læring på Den Kreative Platform. Den anvendes i enkeltfagsundervisningen, hvor elevens faglighed øges gennem en undervisning, tilrettelagt som kreative processer, der tillader eleven at anvende meget mere af sin forforståelse end i mere traditionel undervisning. Faglig læring på Den Kreative Platform Ideen med at anvende Den Kreative Platform i undervisningen er at den hjælper eleven til at kunne anvende en større del af sin viden til at forstå det nye stof. Sagt på en anden måde bliver elevens forforståelse af stoffet større når man anvender Den kreative Platform og derved får eleven lettere ved at tilegne sig stoffet. Det skyldes først og fremmest at Den Kreative Platform er en meget struktureret undervisningsmetode, der er baseret på fire grundlæggende didaktiske principper der tilsammen gør det lettere for den enkelte elev at anvende sin viden uden at sidde fast i etablerede faglige, sociale eller kulturelle tanke og handlemønstre. De fire principper er: horisontal tænkning, opgave fokus, parallel tænkning og Ingen oplevet bedømmelse. Når de fire principper anvendes konsekvent etableres et undervisningsmiljø, hvor elevernes kreativitet og evne til at være sig selv udvikles og dermed frigøres deres engagement og mulighed for at deltage med al deres viden i arbejdet med at forstå det nye. Det samme undervisningsforløb, som fører til faglig forståelse, vil derfor også højne elevens selvværd og engagement. På Den Kreative Platform tilrettelægges undervisningsforløbet som en kreativ proces, hvor eleverne lærer at tænke horisontalt hvilket vil sige at kunne inddrage deres viden uden for faget/emnet i deres bearbejdning af stoffet. Den Kreative Platform i enkeltfags undervisningen Hvis faget f.eks. er Dansk handler det altså om at gøre det lettere for eleven at anvende sin viden fra alle andre steder i tilværelsen til at forstå det konkrete læringsmål i den aktuelle undervisningslektion. Det kan være fra andre fag og det kan være fra fritiden. Eleven ved så frygteligt meget, men er måske ikke klar over hvilken del af denne viden der er relevant for faget. At tænke horisontalt betyder at kunne få øje på 1

2 sammenhænge på tværs af faggrænser og dermed øge sin forforståelse. Det er en kreativ anvendelse af viden som bliver mulig når man anvender de didaktiske principper fra Den Kreative Platform. Det bliver muligt at få ideer om faglige sammenhænge på samme måde som man kan få ideer om f.eks. nye produkter i industrien. Fagdidaktik med indbygget træning af kreativ kompetence I den nye model for faglig læring på Den Kreative Platform trænes elevens kreative kompetence i de enkelte fag samtidigt med, og som forudsætning for, at pensum læres. Det er en væsentlig gevinst i en tid, hvor kreativitet og innovation banker på for at komme på skemaet på flere og flere skoler. En udbredt strategi på mange skoler har hidtil været at samle undervisningen i kreativitet og innovation i tværfaglige forløb (ofte med anvendelse af Den kreative Platform) som løber af staben i emneuger eller didikerede innovationsuger. I den forbindelse har enkeltfagsundervisningen været ladt i stikken fordi der har manglet et fagdidaktisk bud på hvordan kreativitet og innovation kan tænkes ind i en tysk- eller matematiktime, uden at det bliver svært at følge en pensumplan. Et inkluderende læringsmiljø med højt til loftet Erfaringer fra skoler der anvender Den Kreative Platform viser at metoden skaber et inkluderende undervisningsmiljø, hvor der er højt til loftet og hvor elevernes selvværd styrkes. Det skyldes først og fremmest at kreativitet er ensbetydende med åbenhed, fokus og engagement. Kreative miljøer er generelt kendetegnet ved at være dejlige at være med i. Eleverne tør lave fejl fordi det er accepteret i klassen. Alle kan arbejde sammen med alle i klassen fordi det er både fagligt, socialt og kulturelt er accepteret. Alle elever, både stærke og svage, er engagerede og yder deres bedste i det samme undervisningsforløb. En engagerende organisering af undervisningen På Den Kreative Platform arbejder eleverne næsten altid i strukturerede former, hvor de er sammen 2 & 2 eller i små grupper. Det betyder at alle elever er aktive en meget stor del af tiden. Det er ikke kun én elev ad gangen som undervises. Alle er, parallelt, i gang med en opgave samtidigt og derfor producerer de mere samtale, tekst, matematik eller hvad det nu er der produceres. De didaktiske principper på Den Kreative Platform I mange undervisningssituationer har eleverne flere fokus på samme tid. Dels skal de fokusere på selve undervisningen, dels bliver de nødt til at fokusere på sig selv og deres klassekammerater. De skal hele tiden pleje deres image og de sociale relationer de indgår i. Elevernes delte fokus går ud over deres engagement og i særdeleshed udover deres kreativitet. På Den Kreative Platform skabes sociale relationer indirekte gennem at etablere et stærkt fokus på opgaven. Det betyder bl.a. at der aldrig er fokus på en enkelt elev, en gruppe af elever eller deres relationer. Relationerne skabes gennem at være gensidige engagerede i en opgave. Samtidigt arbejdes der hele tiden hen imod at eleverne ikke føler sig bedømt i processen, hverken som personer eller for det de gør og præsterer. På den måde opbygges et miljø, hvor den enkelte tør deltage mere "som sig selv" i stedet for at gemme sig bag ved faglige, sociale eller kulturelle vaner, fordomme og forventninger. Frygten for at fejle bliver mindre og det i sig selv gør det lettere at deltage kreativt i processen. Samtidig er det at kunne fejle en forudsætning for at turde, og dermed kunne, anvende sin horisontale viden i en kreativ proces, som kræver at man kan give slip og være sig selv, både fagligt og socialt. Kreativitet som uhæmmet anvendelse af viden Vi definerer kreativitet som uhæmmet anvendelse af viden, hvilket vil sige at kunne anvende al sin viden uden de faglige, sociale eller kulturelle begrænsninger vi alle har samlet sammen gennem livet under 2

3 uddannelse, på arbejde og i fritiden. Kreativitet er at kunne tænke på tværs af grænser - og dermed kombinere og flytte viden fra et vidensområde til et andet, hvor den fremstår som nytænkning. Det opnår vi gennem at træne og stimulerer horisontal tænkning gennem hele undervisningsforløbet. Kreativitet er også når eleven er i stand til at deltage, som sig selv, i en skabende proces, både alene og sammen med andre. Eleven kan have meget relevant horisontal viden om opgaven som aldrig bringes i anvendelse, fordi han eller hun ikke tør (for sig selv eller andre), ikke plejer at gøre det, eller fordi det ikke opleves relevant. Det unikke ved Den Kreative Platform er at vi opnår at eleverne reelt kan deltage med al deres viden - uhæmmet - det opnår vi gennem anvendelsen af principperne om Horisontal Tænkning, Opgave Fokus, Parallel tænkning og Ingen Bedømmelse. Horisontal tænkning består af relevante associationer i forhold til den opgave man arbejder med. Vores hjerne elsker at associerer. Faktisk er det det eneste den gør når vi tænker. De associationer den foretager er altid bestemt af hvor vi har vores opmærksomhed - vores fokus. Derfor er det så vigtigt at skabe et stærkt opgavefokus blandt eleverne. Uden det vil de associationer som flytter elevens viden på tværs af faggrænser og fra fritid til fag, ikke være relevante for det faglige indhold i opgaven. Historien er fyldt med eksempler på hvordan horisontal tænkning har flyttet viden på tværs af grænser. F.eks. var det Harrison Fords horisontale viden om hvordan man skiller køer ad på et slagteri i Chicago der gav ham ideen til at samle biler efter samme princip nemlig princippet om samlebåndet. Principper er de spejle vi kan anvende til at flytte viden fra et område til et andet f.eks. fra slagteri til bilfabrik. I processen på Den Kreative Platform stimuleres horisontal tænkning gennem forskellige former for stimuli som starter nye associationskæder der igen sammensætter vores viden på nye måder så vi bliver nytænkende. Opgavefokus og parallel tænkning - Når vi ønsker at skabe et opgavefokus i processen skal vi finde en måde at håndterer sindet på så det ikke forstyrre os med irrelevante tanker som flytter vores fokus. Sindet indeholder alt hvad der rumsterer af tanker, følelser og fornemmelser i elevens hoved. Tanker om hvad der skete i går, hvad vi skal når vi får fri, om de andre kan lide de ideer man får, om der snart er frikvarter, osv. Alt sammen ting der skaber alternative fokus til opgave fokus. Sindet er altid fyldt med forstyrrende tanker. Én måde at håndterer dem på er ved at anvende princippet om parallel tænkning. Sindets opgave er at holde et vågent øje med alt hvad vi foretager os for at se om der sker noget farligt eller opstår nogle muligheder. Sindet anvender alle vores hidtidige erfaringer i "sit arbejde" og er således selvfølgelig en uundværlig samarbejdspartner gennem hele livet. Problemet er bare at sindet har en tendens til at overtage kontrollen over vores tankeaktivitet når der er for mange ting at holde styr på. Det går ud over vores evne til at fokuserer og dermed at foretage relevante associationer når vi arbejder med en opgave. Teknikken i parallel tænkning er at udnytte sindets vane med at holde øje med alt vi foretager os. Vi tilrettelægger processen sådan at vi tager sindet i hånden ved at strukturerer processen i små aktiviteter, som det er muligt at koncentrerer sig om uden at skulle tænke på andre ting samtidigt. Ved hjælp af en unik måde at facilitere processen på (som er et element i det vi kalder 3D didaktik), får vi sindet til at give slip på de forstyrrende fokus. Sindet har nemlig fulgt op at gøre med at følge med de faciliterede aktiviteter der skifter hele tiden. I en undervisning baseret på Den Kreative Platform er arbejdet derfor omhyggeligt tilrettelagt så det altid er helt tydeligt for eleverne hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det. Ingen (oplevet) Bedømmelse er princippet om at ingen elev på noget tidspunkt må opleve at blive bedømt. Når man oplever at blive bedømt flytter man opmærksomheden fra opgaven til sig selv og man beskytter automatisk sig selv (sit selvbillede) ved at passe på med hvad man siger. Den uhæmmede anvendelse af viden forsvinder og man bliver mere konform i sin måde at arbejde med opgaven. Det vil sige at der ikke kommer nye ideer, perspektiver eller løsninger fra den deltager som oplever at blive bedømt. Sammen med 3

4 Opgave fokus og Parallel Tænkning, er princippet om Ingen Bedømmelse bygget ind i faciliteringen af processen gennem 3D didaktikken som vi har udviklet til formålet. 3D didaktik / Kreativitetens didaktik - I processen på Den Kreative Platform indgår en række 3D cases fra 3D Didaktikken. Det er fysiske øvelser som "implementerer" principperne for uhæmmet anvendelse af viden og dermed tilvejebringer en kreativ indstilling der gør det muligt for eleverne at anvende deres viden uhæmmet i et skabende nærvær. Disse øvelser er kontekstuafhængige. En proces er bygget op så den skiftevis består af 3D cases - den konkrete opgave - 3D case - den konkrete opgave, og så videre. På den måde forberedes eleverne løbende gennem processen til at kunne arbejde uhæmmet med den konkrete opgave. Du kan læse mere om principperne for uhæmmet anvendelse af viden og 3D didaktikken i bogen om Den Kreative Platform i skolen eller andre udgivelser på hjemmesiden. Du kan også lære mere ved at se online forelæsninger om Den Kreative Platform. du finder det alt sammen på Kontakt Hvis du er interesseret i at høre mere om modellen og Den Kreative Platform så kontakt Forskningsleder Søren Hansen Aalborg universitet Fibigerstræde 10 lokale Aalborg Ø Mail: Telefon:

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

c. Hvad har teatersport med Den Kreative Platform at gøre?

c. Hvad har teatersport med Den Kreative Platform at gøre? NOTAT Teoretiske betragtninger v/ Tyge Mortensen, www.kreativproces.dk.omkring Den Kreative Platform og dens 4 principper. som supplement til beskrivelse af Den Kreative Platform på http://kreativproces.dk/http://kreativproces.dk/wp-content/uploads/2010/03/dkp-samlet-

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

10 Gode råd om fastholdelse

10 Gode råd om fastholdelse 10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet på ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

God praksis i frie fagskoler

God praksis i frie fagskoler God praksis i frie fagskoler 1 God praksis i frie fagskoler Forfatter: Kirsten Poulsgaard & Christina Lüthi Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-5-3 Rapporten kan citeres med

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU AT GØRE EN FORSKEL Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU Michael Svendsen Pedersen Lektor, Institut for Psykologi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere