Samlet projektbeskrivelse

Transkript

1 Det Kongelige Danske Kunstakademi CINARK Kunstakademiets Arkitektskole Center for Industriel Arkitektur Ny industriel arkitektur - Evolution 2005/06 Samlet projektbeskrivelse Introduktion - Workshops - Projektophold

2

3 CINARK Center for Industriel Arkitektur Ny industriel arkitektur - Evolution 2005/06 Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Center for Industriel Arkitektur INTRODUKTION 1 Projektbeskrivelse af et udviklingsorienteret studieforløb for arkitektstuderende i samarbejde med Dansk Arkitekturcenter

4 Projektets overordnede mål er at styrke udnyttelsen af det arkitektoniske potentiale i det industrialiserede byggeri, samt at forbedre produktiviteten og vækstvilkårene i byggebranchen generelt. Projektets direkte mål er at bringe arkitektstuderende, rådgivningsvirksomheder og producentvirksomheder inden for byggebranchen sammen omkring specifikke projektopgaver med et industrielt indhold. De være sig produkt- eller procesrettede Resumé af DAC s projektbeskrivelse: Ny industriel arkitektur - Evolution CINARK center for industriel arkitektur Ny industriel arkitektur - Evolution Projektbeskrivelse af et udviklingsorienteret studieforløb for arkitektstuderende på Kunstakademiets Arkitketskole i samarbejde med Dansk Arkitekturcenter Nærværende projektbeskrivelse redegør for et fagligt samarbejde på tværs af en række studieafdelinger, Institut for teknologi og Center for Industriel Arkitektur ved Kunstakademiets Arkitektskole. Studieafdelingerne var: 3, 7, 9. Det særligt tilrettelagte studieforløb henvendte sig til 4. årsstuderende. Varighed: Et studieår/to semestre. Formål Studietilbudet har haft til hensigt at give de studerende indsigt i de arkitektoniske og designmæssige udfordringer der ligger i udvikling af industrielt fremstillede byggekomponenter og systemer, såvel som de processuelle og organisatoriske vilkår som knytter sig til produktudvikling i byggeriet. Målet har været at styrke den studerendes evne til og mulighed for at indgå i udviklingssamarbejder med danske tegnestuer og produktvirksomheder indenfor byggebranchen, at arbejde med innovation i arkitektfaglig sammenhæng og at forholde sig reflekteret og kritisk til den fortsatte arkitektoniske udvikling af det industrielle byggeri. Studietilbudet og samarbejdet mellem studieafdelingerne 3, 7, 9; Institut for Teknologi og Center for Industriel Arkitektur (CINARK) har desuden haft til hensigt at styrke undervisningen ved at samle studerende, undervisningsressourcer og særlig faglig viden på tværs af Studieafdelinger, Institut og Center. Indhold Ny industriel arkitektur - Evolution har været et særligt studietilbud for 4. årsstuderende af ét års varighed. Studietilbudet har bestået af; dels et udviklingsorienteret projektophold i arkitekt- og produktionsvirksomheder, målrettede seminarer, kursustilbud, studieture og forelæsninger - og dels af særligt formulerede opgaver som vedrører de arkitektoniske udfordringer ved det industrielle problemkompleks. Studiet har været tilrettelagt som et dynamisk forløb, hvor de studerende har arbejdet i grupper med en overordnet tematik som har relateret til de specifikke projektophold og studiets øvrige undervisningsaktiviteter. Da det ikke har været muligt at projektopholdet kunne foregå i samme tidsrum for alle studerende eller foregå i et samlet 3 mdrs. forløb har studieforløbets indhold været planlagt i forhold til den enkelte studerendes undervisningsbehov og projektfaglige fokus.

5 CINARK center for industriel arkitektur Organisation Overordnet har Erhvervs- og Byggestyrelsen støttet projektet ved finansiering af DAC s indsats. Projektet har således bestået af to dele; henholdsvis formid-ling/facilitering af projektforløbet samt undervisningsforløb i skoleregi og projektophold i virksomheder. DAC har stået for ledelse, koordinering og formidling af hele projektet, hvor de øvrige parter: Arkitektskolerne, arkitektvirksomheder og producenter har deltaget på frivillig basis, hvad angår planlægning af studieindhold, undervisning og tilpasning projektopholdets forløb i virksomhederne. Studieafdelingsledere, Institut for Tekniologi og CINARK har indgået i en intern (KA) styregruppe som har besluttet og koordineret studieforløbets indhold, meritpoint, mv. De respektive studieafdelinger har tilmeldt interesserede 4. årsstuderende + tilknyttet relevante lærer med særlig interesse for de arkitektoniske udfordringer der knytter sig til byggeriets industrielle problemkompleks. Parternes faglige fokusområder har været formuleret således: Afdeling 3 Processer og metoder Afdeling 7 Forandring og fornyelse Afdeling 9 Bygningskunstens tektonik Institut for Tekniologi Kursusvirksomhed, forelæsninger CINARK Seminarer, workshops og forelæsninger DAC Koordinering af fællesarrangementer, gæsteforelæsninger, formidling mm. Introduktion Ressourcer og Lokaleforhold De involverede studieafdelinger har afgivet undervisningsressourcer afhængig af det antal studerende som afdelingerne har tilmeldt. Institut for Teknologi og CINARK har tilbudt kurser og forskningsbaseret undervisning som har suppleret de faglige temaer der har indgået i studietilbudet. For at realisere studietilbudet, Ny industriel arkitektur - Evolution Kunstakademiets Arkitektskole

6 CINARK Center for Industriel Arkitektur Ny industriel arkitektur - Evolution 2005/06 Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Center for Industriel Arkitektur 2 WORKSHOPS

7 1 INDHOLD WORKSHOP 01 3 WORKSHOP 02 5 WORKSHOP 03 7 WORKSHOP 04 9 OPSAMLING AF WORKSHOPEVALUERINGER 11

8 I studieåret har et hold på 28 studerende ved Kunstakademiets Arkitektskole gennemført et særligt studieforløb indenfor fagområdet Ny industriel arkitektur. Studiet har foruden en en selvprogrammeret studieopgave og et projektophold i en dansk arkitektvirksomhed indbefattet teoretisk og praktisk indføring i feltet, dels gennem en særligt planlagt forelæsningsrække, dels gennem en række workshops 2 Titel: Workshops om nyindustri. En udsnit fra de workshops der blev afholdt i forbindelse med der særlige studieforløb Ny Industriel Arkitektur, Evolution, på Kunstakademiets Arkitektskole i skoleåret Opsamling, redigering og grafisk tilrettelæggelseer af Eva Tind Kristensen, CINARK. FORORD FAKTA OG BAGGRUND: Ny industriel arkitektur - Evolution, er et studie- og udviklingsprojekt, der har til formål at styrke de studerendes forståelse af det arkitektoniske potentiale i det industrialiserede byggeri. Projektet er på Kunstakademiets Arkitektskole blevet planlagt som et studieforløb for kandidatstuderende og som et samarbejde på tværs af afdeling 3, 7, 9, Institut for Teknologi og CINARK. Studieforløbet har fundet sted i tidsrummet september juli 2006 og er blevet støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektet er en del af en samlet politisk intention, om at styrke arkitektfagets indflydelse på udviklingen af det industrielle felt. Projektsekretariatet har ligget hos DAC, som har formidlingsopgaven vedr. projektets resultater til en bredere offentlighed. DAC refererer direkte til Erhvervs- og byggestyrelsen, som har igangsat initiativet og finansierer sekretariatet. Foruden KA har Arkitektskolen Aarhus også deltaget i projektet. CINARK workshops

9 3 Workshop01 titel: Læring og fremdrift i formgivning - Arrangør: CINARK og Afdeling 3, Kunstakademiets Arkitektskole. Undervisere: adjunkt MAA, MBA Lene Dammand Lund og Arkitekt, Claus Smed Søndergaard. Tid: 2. september til 27 september, 2005 WORKSHOP 01 INDUSTRIALISEREDE PROCESSER Udsnit af viderebearbejdet program for Pil Høyer Thielst og Cecilie Milsted Lind Denne workshop giver et overblik over forskellige typer af produktionsprocesser, herunder den arkitektoniske formgivning. Den giver desuden et overblik over metoder, man kan benytte sig af, når man skal frembringe industriel arkitektur. Resultatet af workshoppen blev et program for den opgave, de studerende på ny industrialiseringsprojektet har arbejdet med i studieåret 2005/06.

10 4 CINARK workshops Udsnit af viderebearbejdet program for Pil Høyer Thielst og Cecilie Milsted Lind

11 5 Kursus arrangeret af CINARK Center for Industriel Arkitektur. Undervisere: Arkitekt/PhD Anne Beim og Arkitekt/ Soc. Bach. Kasper Vibæk Jensen. Tid: 28. nov.-4. dec. kl , 2005 WORKSHOP 02 - PROJEKTDESIGN OG DESIGNSTRATEGI Kurset tager sit afsæt i et udtalt behov for en mere systematisk og italesat arbejdsproces indenfor arkitektfaget. Dette skal blandt andet ses i lyset af den industrielle kontekst, som nutidens arkitekter i stigende grad må se sig indordnet under, men som de samtidig også kan være med til at påvirke. Netop sidstnævnte aktive påvirken fordrer i højere grad en bevidsthed om, hvilke værdier og kvaliteter arkitekten lægger vægt på, og hvordan disse søges opnået. Kurset er tilrettelagt som en workshop, hvor der veksles mellem præsentationer, oplæg og praktiske øvelser. Med udgangspunkt i en stillet opgave afprøver de studerende både individuelt og i grupper, hvordan en forskningsbaseret teoretisk handlingsmodel relaterer til praksis og vil kunne bruges aktivt i forbindelse med fastlæggelse af et overordnet projektdesign og en specifik designstrategi.

12 6 CINARK workshops

13 7 Workshop03 titel: SYSTEM OG KONTEKST - Arrangør: Afdeling 7, Kunstakademiets Arkitektskole. Undervisere: Arkitekt, PHD Thomas Ryborg Jørgensen og Arkitekt Mads Mandrup Hansen. Tid: 3. april til 7 april, 2006 WORKSHOP 03 - SYSTEM OG KONTEKST Workshoppens ambition var at træde kreativt undersøgende ind i forholdet mellem kontekst og (bygge)system. Forløbet introducerede til en undersøgelsesteknik, inspireret af Antonio Gaudí y Cornet s hængende snoremodel Estereo Estatica til den ufuldendte kirke Colónia Güell. Her anvendt ud fra en forestilling om at en sådan fleksibel, formbar og åben teknik er interessant i forhold til en ny-industriel problematik, der på den ene side handler om at udfordre det modsætningsfyldte spændingsforhold mellem en rationel og systematisk optimering af de tekniske processer, og på den anden side handler om at imødekomme stigende krav om unikke og konteksttilpassede løsninger. I workshoppen blev Gaudís teknik oversat til en række abstrakte kontekst-repræsentationer (plader med mønstre) og system-repræsentationer (et givent antal snore, pinde og lodder), der tilsammen formede de vilkår hvorunder en række hængende tårne - con-text-towers - blev skabt.

14 8 CINARK workshops

15 9 Tektonik handler om udformningen og sammenføjning af formelementer til en helhed om forholdet mellem idé, formprincipper, byggeteknologi og konstruktiv struktur. Anne Beim, Tektoniske visioner i arkitektur 2004 Workshop04 titel: A TECTONIC KIT OF PARTS - Arrangør: CINARK og Studiefdeling 9, Kunstakademiets Arkitektskole. Undervisere: Lektor/PhD Anne Beim og Arkitekt Eva Tind Kristensen. Tid: 3. april til 7 april, 2006 WORKSHOP 03 - A TECTONIC KIT OF PARTS Den tektoniske tilgang er relevant i en industriel kontekst, hvor rationelle og produktionsvenlige løsninger, bevirker at bygningskroppen og dens bestanddele fragmenteres og løsrives fra hinanden såvel som fra en specifik kontekst. Tektonikbegrebet - en helhedsorieneteret tilgang til udformning og sammenføjning af formelementer, oprinder af den græske term; Tekton (Gr. tømrer), som refererer til det at tildanne og samle tømrerkonstruktioner. Workshoppen har fokuseret på, hvordan ét materiale, i dette tilfælde træ, kan udvikles til et byggesystem udelukkende ved hjælp af samlinger, som man kan save sig frem til. Det var hensigten at det færdige resultat skulle fastholdes af en klar arkitektonisk intention, afspejlet i syntesen mellem konstruktion, beklædning og funktion.

16 Opgavebesvarelser i 1:1 i materialet krydsfiner samlet uden brug af værkstøj og søm, lim og skruer. 10 CINARK workshops

17 11 OPSAMLING AF WORKSHOPEVALUERINGER FOR NY INDUSTRI - EVOLUTION WORKSHOP 01 EFTERÅR 2005 WORKSHOP 02 EFTERÅR 2005 Titel: Læring og fremdrift Kursuslærere: Lene Dammand Lund (CINARK) og Claus Smed Søndergaard (AFD.3) Udbudt af Afdeling 3 Antal deltagere: 28 Antal besvarelser: 10 Besvarelser i procent: 37% Titel: Projektdesign og design strategi Kursuslærere: Anne Beim (CINARK) og Kasper Vibæk Jensen (CINARK) Udbudt af CINARK Antal deltagere: 28 Antal besvarelser: 16 Besvarelser i procent: 57% Gennemsnit ud fra en bedømmelse 1-5, hvor 1 er slet ikke og 5 er i høj grad 1. Er du tilfreds med workshoppens indhold? Laveste 1 Højeste: 4. Gennemsnit: 2,6 2. Er du tilfreds med lærernes undervisning? Laveste 2 Højeste: 5 Gennemsnit: 3,1 3. Er du tilfreds med undervisningsmaterialet? Laveste 2 Højeste: 4 Gennemsnit: 3,2 Gennemsnit ud fra en bedømmelse 1-5, hvor 1 er slet ikke og 5 er i høj grad Er du tilfreds med workshoppens indhold? Laveste 4 Højeste: 5 Gennemsnit: 4,4 Er du tilfreds med lærernes undervisning? Laveste 4 Højeste: 5 Gennemsnit: 4,3 Er du tilfreds med undervisningsmaterialet? Laveste 3 Højeste: 5 Gennemsnit: 4 Særlige bemærkninger anført på skemaerne: Folk havde generelt problemer med at formulerer sig God litteraturliste Gode skrevne kommentarer til programmerne Timingen var helt forfejlet, da vi ikke havde de nødvendige forudsætninger for at få noget ud af kurset Særlige bemærkninger anført på skemaerne: Meget tilfreds med Legomandens indlæg, med drejebogskonceptet, med gruppearbejdet

18 WORKSHOP 03 FORÅR 2006 Titel: System og kontekst Kursuslærere: Thomas Ryborg Jørgensen (CINARK + afd. 7) og Mads Mandrup afd. 7 Udbudt af Afdeling afd. 7 Antal deltagere: 14 Antal besvarelser: 6 Besvarelser i procent: 21% Gennemsnit ud fra en bedømmelse 1-5, hvor 1 er slet ikke og 5 er i høj grad Er du tilfreds med workshoppens indhold? Laveste 1 Højeste: 5 Gennemsnit: 3,2 WORKSHOP 04 FORÅR 2006 Titel: A Tectonic Kit of Parts Kursuslærere: Anne Beim (CINARK og afd. 9) og Eva Tind Kristensen (CINARK) Udbudt af Afdeling 9 og CINARK Antal deltagere: 14 Antal besvarelser: 5 Besvarelser i procent: 36% Gennemsnit ud fra en bedømmelse 1-5, hvor 1 er slet ikke og 5 er i høj grad Er du tilfreds med workshoppens indhold? Laveste: 3 Højeste: 4. Gennemsnit: 3,8 12 CINARK workshops Er du tilfreds med lærernes undervisning? Laveste 2 Højeste: 4 Gennemsnit: 3 Hvordan fungerede workshoppen i praksis? Laveste 1 Højeste: 4 Gennemsnit: 2,8 Er du tilfreds med lærernes undervisning? L Laveste 4 Højeste: 4 Gennemsnit: 4 Hvordan fungerede workshoppen i praksis? Laveste 3 Højeste: 4 Gennemsnit: 4 Særlige bemærkninger anført på skemaerne: Anderledes type af opgave Opgavens indhold var uklart koblet til Ny Industri for dårligt at mange kun kom første og sidste dag Stor tilfredshed med Kasper Guldagers forelæsning Særlige bemærkninger anført på skemaerne: For vekslende deltagelse fra de studerendes side Lærerne var til stede for råd og hjælp Spændende materiale og god model af virkelighedens byggesystemer

19

20 CINARK Center for Industriel Arkitektur Ny industriel arkitektur - Evolution 2005/06 Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Center for Industriel Arkitektur projektophold i arkitektvirksomheder 3

21 1 INDHOLD Projektudvikling hos Arkitektfirmaet CF Møller 3 Projektudvikling hos HLT 5 Projektudvikling hos KHR A/S 7 Projektudvikling hos Claus Bjarrum Arkitekter 9 Projektudvikling hos Juul og Frost Arkitekter 11 Projektudvikling hos Witraz Arkitekter 13 Projektudvikling hos Schmidt, Hammer og Lassen 15 Opsamling - virksomhedsevaluering

22 I studieåret har et hold studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole gennemført et særligt studieforløb indenfor fagområdet: Ny industriel arkitektur. Studiet har foruden en teoretisk og praktisk indføring i feltet, indbefattet en selvprogrammeret studieopgave og et projektsophold i en dansk arkitektvirksomhed. Opholdet har givet de studerende mulighed for at arbejde med nyindustrielle projekter i praksis 2 Titel: Projektophold i arkitektvirksomheder. En opsamling af udviklingssamarbejderne mellem de studerende ved Kunstakademiets Arkitektskoles særlige studietilbud Ny industriel arkitektur - Evolution og danske virksomheder i skoleåret Opsamling, redigering og grafisk tilrettelægning af Eva Tind Kristensen, CINARK. FORORD FAKTA OG BAGGRUND: Ny industriel arkitektur - Evolution, er et studie- og udviklingsprojekt, der har til formål at styrke de studerendes forståelse af det arkitektoniske potentiale i det industrialiserede byggeri. Projektet er på Kunstakademiets Arkitektskole planlagt som et studieforløb for kandidatstuderende og er et samarbejde på tværs af afdeling 3, 7, 9, Institut 2 og CINARK. Studieforløbet har fundet sted i tidsrummet september juli 2006 og er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektet er en del af en samlet politisk intention, om at styrke arkitektfagets indflydelse på udviklingen af det industrielle felt. Projektsekretariatet ligger hos DAC, som har til opgave at formidle projektets resultater til en bredere offentlighed. DAC refererer direkte til Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har igangsat initiativet og som finansierer sekretariatet. Foruden KA deltager også Arkitektskolen i Aarhus i projektet. CINARK projektophold

23 3 Virksomhed: C. F. Møller - Studerende: Dan Lars Betak. Sara Buhl Bjelke, Peter B. Højgaard, Maria Nørgaard Jensen - Projekt: Udvikling af materialedatabase og individuelle projektforløb på udvalgte projekter - Tid: oktober, november, december 2005, deltid og marts 2006, fuldtid. PROJEKTUDVIKLING HOS CF Materialekatalog og individuelle projekter Udviklingsprojektet har bestået i at de studerende udarbejdede et katalog over de nyeste materialer og teknologier fra hele verden. Herefter blev de studerende enkeltvis koblet på igangværende projekter på tegnestuen for at udvikle særlige industrielle elementer i byggerierne. Bogens forside. Selve bogen handler om hvordan nogle af de nyeste materialer kan benyttes i arkitektonisk sammenhæng.

24 Et eksempel fra bogen på en beskrivelse af produktet LITRACON, også kendt som præfabrikerede translucente betonblokke 4 CINARK projektophold Som del af researcharbejdet til bogen blev der foretaget forskellige studieture. Her et billede fra en studietur til Malmö hvor Center for Green Roofs, BO01 og turning torso blev studeret Individuelt udviklingsprojekt, der handler om at udvikle et facadeelement ved brug af to størrelser tegl. Målet var at opløse den traditionelle elementfacade, og i stedet danne naturlige overgange mellem byggekomponenterne for at opnå et spil i facaden

25 5 Virksomhed: Henning Larsens Tegnestue - Studerende hold 1: Søren Korsgaard, Natallia Boika, Sebastian V. Sørensen - Projekt: Solenergi i arkitektur - Tid: 10. oktober december Studerende hold 2: Morten Myrup Jensen og Henrik Bendz - Producenter: GH Form og Holbæk Jernstøberi - Projekt: Udstillingsarkitekter af 1 måneds varighed. herefter udviklingsprojektet: Støbejerns potentiale som byggekomponent af 2 måneders varighed. Tid: 4. januar marts 2006 PROJEKTUDVIKLING PÅ HENNING LARSENS TEGNESTUE Solenergi i arkitektur Projektet bestod i at indsamle informationer om udvindning af solenergi og vurdere solbaseret energiteknologis potentiale i en nutidig og fremtidig arkitektonisk kontekst. Gruppen etablerede også et samarbejde med Teknologisk, for at indkredse de arkitektoniske udtryksmuligheder i tyndfilms produktet Powershade Projektarbejdet på HLT Tegnestue resulterede blandt andet i bogen: Sol og sustainability

26 Facadesystemer i støbejern Et udviklingssamarbejde mellem producenterne: Holbæk Jernstøberi og GH Form og HLT og de studerende. Projektopholdet på HLT tog udgangspunkt i ønsket om at undersøge støbejernets arkitektoniske udviklingspotentiale. Det konkrete projekt drejede sig om at udvikle et facadesystem i støbejern, opbygget af ét enkelt støbt komponent. Dette facadesystem er selvbærende med en ramme rundt om hver enhed og vil kunne bruges som facadebeklædning direkte på betonvægge, eller som dekorative elementer på glasfacader, hvor de samtidig vil virke som solafskærmning og minimere ind- og udkig, og som konstruktive elementer i mindre bygninger, det kunne være cykel- og skraldeskure. Et bud på et nyt støbejernsfacadesystem hvor samlingsløsningen er symmetrisk så elementerne kan vende som ønsket. Mellemrummene i systemet kan udfyldes med geometriske mønstre der har forskellig tæthed 6 CINARK projektophold

27 7 Virksomhed: KHR Arkitekter - producent: Fiberline - Studerende: Niels Christen Sonnichsen, Hildur Steinthorsdottir, Borko Nicolic, Petter Palander, Peter Sand, Marthe Frey Eriksen, Gjermund Fyksen, Michael A. Riis, Ingwer Petersen - Projekter: Glasfiberkomposit i arkitektur. Tid: 14. oktober januar 2006, 3 dage om ugen PROJEKTUDVIKLING HOS KHR KIRKE OG KOMPOSIT Hos KHR deltog de studerende blandt andet i en kunstnerisk og materialemæssig undersøgelse af materialet glasfiberkomposit og undersøgte materialets arkitektoniske muligheder både i fri skitseform og i konkrete projekter som arkitektvirksomheden havde igang. Udviklingsprojektet handlede om at udvikle et translucent tag - en optimeret tagkonstruktion i glasfiber og stål til Hellig Kors Kirkecenter, Jyllinge

28 8 CINARK projektophold En ny tilgang til arkitekturens plastiske formunivers kræver en nytænkning af både byggeprocessen, produktion, transport, montage, støbning, klimastyring, vedligehold etc. Derfor deltog de ni studerende hos KHR i en undersøgelse og diskussion af det formmæssige og tektoniske potentiale der ligger i materialerne pladsstøbt beton og glasfiberkomposit

29 9 Virksomhed: Claus Bjarrum arkitekter - Studerende: Claudia Munkeboe, Kristoffer Norrinder Petersen - Projekt: Udvikling af et Typehus - fra analyse til produktion Tid: 7. november februar 2006 PROJEKTUDVIKLING HOS CLAUS BJARRUM Firsthouse_120 Er den lille families første hus. Boligen er 120m 2 og består i denne udgave af 3 præfabrikerede moduler - to standardmoduler, hvoraf det ene er indrettet med værelser og et centralt vådrumsmodul, der indeholder alle installationer. Boligen bliver fremstillet industrielt på fabrik for under 1 million kr. og udmærker sig ved at have en simpel og fleksibel planløsning, der kan tilpasses individuelt. Det enkle modulsystem gør det muligt at variere husets størrelse og standardmodulerne kan indrettes med skillevægge efter behov. Køkken, bad og overflader inde såvel som ude kan varieres efter ønske, ligesom der kan tilkøbes præfabrikeret tilbehør i form af carport/opbevaringsplads og terrasser.

30 Husets karakterfulde facader leger med det åbn/lukkede og giver huset retning og identitet. 10 CINARK projektophold I snittet ses husets funktionelle og fremstillingsmæssige 3-deling. Lyset trækkes via det skrånende loft ind igennem hele boligen og via ovenlys også ind i det store baderum.

31 11 Virksomhed: Juul & Frost - Studerende: Rune Veile, Niels Martin Fagerstrøm - Projekt: Bedre, Billigere Boliger Tid: 1. oktober december 2005 PROJEKTUDVIKLING HOS JUUL OG FROST ARKITEK- BBB Tall - Projektsamarbejdet mellem tegnestuen og de studerende var et forsøg på at videreudvikle de erfaringer Juul og Frost havde fra arbejdet med Bedre, Billigere Boliger i Ølby. Principperne fra de to etagers præfabrikerede boliger i lavformat blev overført til højformat, og samtidig flyttede de fælles sociale uderum op som grønne mellemrum i byggeriet. Herudover arbejdede de studerende med de konstruktive principper for byggeriet og en beskrivelse af de præfabrikerede elementer. Modelforsøg og volumenundersøgelser på tegnestuen

32 Billederne viser et par eksempler på, hvordan et højhus kan tage form ud fra et princip om stabling af standiserede boligmoduler. 12 CINARK projektophold

33 13 Virksomhed: Witraz - Studerende: Cecilie Milsted Lind, Pil Høyer Thielst - Projekt: Udvikling af nye facader i forbindelse med facade renovering. Tid: November februar, fuldtid og deltid. UDVIKLING HOS WITRAZ ARKITEKTER Industrielt facadesystem/konkurrence om præfabrikerede sommerhuse - Projektet tager udgangspunkt i en typisk boligbebyggelse fra 70 erne beliggende i Albertslund Nord. Husets konstruktion består af bærende tværskillevægge og en let ikke-bærende elementfacade. Konceptet bygger på en standardiseret samling, der fungerer som inddækning af betonkonstruktionens forkanter. Udover at løse kuldebroproblematikken fungerer samlingen som hængsel. Herudover består facaden af yderligere to facadelag: det første er selve udfyldningen af hullerne, hvor elementerne enten kan fremstå som lukkede flader eller med vinduer og døre. Sidste lag består af elementer, som skodder eller translucent materiale, der kan variere lysindtaget i lejligheden. Desuden deltog de studerende i udarbejdelsen af tegnestuen Witraz konkurrenceforslag til ny sommerhusbyggelser - projektet fik hædrende omtale.

34 14 CINARK projektophold

35 15 Virksomhed: Schmidt Hammer & Lassen - Studerende: Theis B. Reeckmann, Nikolaj Callisen Friis, Peter Iversen - Projekt: Integration af air-condition units i facader. Tid: 10. januar 10. marts 2006 PROJEKTUDVIKLING HOS SCHMIDT, HAMMER OG Nye AC-enheder udviklet til boligbyggeri i Kina Projektet handler om at undersøge, hvordan aircondition units i facader kan bidrage positivt til bygningens visuelle fremtræden i fremtidige byggerier i Kina, hvor SHL tidligere har projekteret boligbyggerier i blandt andet Jinan og i Chongqing. I denne verdensdel er A/C enheder uomgængelige bygningsaccessories. Der er tre tilgange til at løse integrations problematikken: 1. redesigne enheden, 2. skjule/ integrere den i facaden, 3. pakke den ind i en mere præsentabel indpakning

36 Forskellige bud på hvordan AC enheder kan pakkes ind, redesignes ellers omkonfigureres. 16 CINARK projektophold Et eksempel på hvordan en facade kunne se ud, hvis AC enheden var pakket ind i en blob-agtig boks

37 17 STUDIETURSskinker fra Danish Crown slagteri ved Horsens. Verdens mest højteknologiske slagteri, og Europas største svineslagteri med slagtninger om ugen OPSAMLING VIRKSOMHEDSEVALUERING Der deltog i alt 28 studerende og 7 arkitektvirksomheder i skoleåret De studerende var fordelt i grupper på mellem 2 og 9 afhængig af virksomhedens kapacitet og projektportefølje. Virksomhedsopholdets varighed varierede, men der var et maks. antal dage svarende til 3 måneders fuldtid. Nogle studerende var 3 måneder fuldtid i virksomhederne og andre var delvist på deltid og fuldtid, andre igen fast 3 dage om ugen over en længere periode. Indholdet af opholdet varierede også hvad angik projektskala og udviklingsemne. Fra arbejder med komponenter over facadesystemer til arbejder med etagehuskoncepter og konstruktionsundersøgelser. Kriteriet var, at opgaven var et udviklingsprojekt. Følgende udtalelser er fra de studerende, der var ude i virksomhedsophold i forbindelse med projekt Ny Industrialisering - Evolution.

38 Hvad du har fået ud af dit ophold på tegnestuen generelt? Det var meget anderledes end et almindeligt studieprojekt, der var mere fordybelse og specifik viden, men også meget rugbrødsarbejde, som man ikke fik noget kreativt ud af. Hvad er dit faglige udbytte? Indsigt i arbejdet på tegnestue. Metoder til at opsøge viden og kontakte virksomheder. At det er vigtigt at have kontakt til byggeindustrien og at dele viden. Socialt sammenspil på virkelige projekter. Jeg lærte, hvordan man præsenterer resultater for en arbejdsgiver. a. Hvordan kan det faglige udbytte bruges i forhold til dit studie? Det kan det ved, at jeg er blevet opmærksom på, hvordan studieprojekterne forholdes til en virkelighed og får en højere grad af realisme. Jeg har fået en større viden om materialer, der kan bruges direkte i studiet. Jeg har fået en bedre forståelse for praksis, der har forbedret min arbejdsproces i mit studie. Det kan ikke bruges b. Hvordan har virksomhedsopholdet fungeret i forhold til dit studie? Hvordan kan opholdet evt. integreres bedre i studiet? Der skulle være en rød tråd mellem indholdet i virksomhedsopholdet og skoleprojektet. Det største problem var, at man var splittet mellem ens afdeling og ny industriholdet. Det var vanskeligt at opretholde et godt studiemiljø. Virksomhedsopholdet og studieopgaven skal ikke køre samtidig, det gør det forvirrende og stresset at blive afbrudt hele tiden Hvordan kunne virksomhedsopholdet kunne optimeres? Indholdet af virksomhedsopholdet skal ikke ændres undervejs. Der skulle være en større præcisering af indhold fra tegnestuens side før start. For mange studerende er ikke godt. Hold på maks. 2-4 ville være optimalt. Virksomhedsopholdet skal være praktisk orienteret, og tegnestuerne skal overlade det teoretiske til skolen. Man skal sidde sammen med de andre ansatte for at lærer noget om arbejdsmetode og forskellige tilgange til, hvordan man løser konkrete opgaver. Opholdet virkede helt optimalt i forhold til studieprojektet 6. Hvad tror du virksomheden fik ud af dit ophold hos dem? De fik udviklet nogle forslag, som de ikke selv ville have tid til at udvikle. Virksomheden fik udviklet nye vidensområder/metoder til at undersøge nye markeder De fik gratis modelbyggere a. Ser du mulighed for et fortsat samarbejde eller kontakt til virksomheden? Det giver oplagte jobmuligheder efter studiet. Det er let at tage kontakt til virksomheden igen, det har givet et netværk. Jeg har stadig kontakt med virksomheden, vi udveksler links o.l.. b. Hvordan mener du virksomheden bedst kan udnytte de studerendes potentialer? Ved at lade de studerende udvikle detaljer på igangværende konkrete projekter, som ellers ikke ville blive udviklet, fordi der ikke er ressourcer til det. Ved at bruge de studerendes forskningsmæssige kompetencer, der kan bruges til at undersøgelser og fordybelse i emner som virksomheden har brug for bliver belyst. CINARK projektophold 7. Andre kommentarer Der har manglet forståelse og opbakning fra studieafdelingernes side.

39