ortopædkirurgens syn på platfod sådan formidler Du forskningsresultater Ny KursusræKKe i præsentationsteknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ortopædkirurgens syn på platfod sådan formidler Du forskningsresultater Ny KursusræKKe i præsentationsteknik"

Transkript

1 medlemsblad for statsautoriserede fodterapeuter januar ganganalysesystemer Viser: HVAD ØJET IKKE SER ortopædkirurgens syn på platfod sådan formidler Du forskningsresultater Ny KursusræKKe i præsentationsteknik

2 LeDer Af Jann Pristed, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: stk. udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, kildevældets Allé 12, 2600 Glostrup, tlf redaktion Afsluttet: 19. december 2008 Jann Pristed, ansvarshavende redaktør Tina Rønhøj, redaktør Tlf Abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. forsidefoto Lotte Rindal og Charlotte Markussen Fotograf: Tina Rønhøj. salgsannoncer kontakt TGS Group på telefon eller rubrikannoncer: kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Annoncepriser Tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. Rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter Alle priser er ekskl. moms. Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. grafisk produktion og tryk TGS Group, Deadline for indhold og annoncer Nr. 2/09: 10. januar. Udkommer omkring 1. februar. Nr. 3/09: 10. februar. Udkommer omkring 1. marts. Nr. 4/08: 10. december. Udkommer omkring 1. april. usikker fremtid Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter mødtes med Danske Regioner den 4. december 2008 med det formål at afklare om der var grundlag for en genoptagelse af overenskomstforhandlingerne. Der var tre nøglepunkter, som landsforeningen skulle have afklaret på mødet; det var økonomien, ydernumre og IT. Umiddelbart gav Danske Regioner os det indtryk, at der kunne forhandles om ydernumre og IT, hvorimod økonomien var en helt anden sag. Danske Regioner fremkom med et udkast, der ligger milevidt fra de krav, som landsforeningen fremsendte allerede i august Danske Regioner påpegede, at landsforeningen ikke har foretaget en omkostningsanalyse i samarbejde med regionerne, der bekræfter de tal, som ligger til grund for vores økonomiske krav. Det var derfor svært at se mulighederne for en genoptagelse af forhandlingerne, når parterne ikke havde et fælles grundlag at tage udgangspunkt i. Vi blev dog enige med Danske Regioner om at mødes i det nye år, for at drøfte mulighederne for at gennemføre en omkostningsanalyse blandt landsforeningens medlemmer. Analyseresultaterne kan skabe et fælles udgangspunkt og være med til at åbne op for forhandlingerne igen, men der er desværre lang vej endnu. ) kontrolleret oplag i perioden 1. juli juni

3 i dette nummer: Nyheder 4 side 6 Øjets hjælper Ganganalysesystemer ser ikke alt, men kan dog opfange knap 300 flere billeder i sekundet end øjet. Derfor er det et godt supplement til øjet, der kigger på helheden. Det menneskelige øje overlegent 6 Voksen erhvervet platfod 10 Tilmelding til regionsmøder hurtige til dem, der former foreningen 15 side 10 Platfod hos voksne Det er til patientens fordel, hvis fodterapeuter har kendskab til, hvordan ortopædkirurger behandler og diagnosticerer voksen erhvervet platfod. Det indblik kan du få her. At udbrede sin forskning 16 Kommentarer til artikel 23 Læserundersøgelse 24 side 16 Publicering af forskning Allerede inden man begynder at nedfælge tanker om et forskningsprojekt, skal man skrive det med øje for, at det på et tidspunkt skal udgives og formidles videre til andre. Boganmeldelse 26 Nyt fra bestyrelsen 27 Hvad, hvor og hvornår 28 Landsforeningens kursuskalender 29 Kollegamøder 32 Ledige stillinger 34 side 24 Positiv feedback Læserundersøgelsen af Fodterapeuten tegner et billede af en positiv medlemsskare, som ofte læser store dele eller hele bladet. Men der er også et uopfyldt behov for ny viden. Kontaktpersoner 35 Lad solstrålehistorien skinne kraftigere 36 3

4 NyHeDer NyHeDer NyHeDer NyHeDer Ny stemme i sekretariatet Henrik Louring-Andersen er foreningens nye organisationskonsulent fra 1. januar 2009 (tidligere benævnt forhandlings- og udviklingsmedarbejder). Henrik er uddannet cand.jur. og skal dels vejlede og forhandle på vegne af offentligt ansatte medlemmer, dels være ansvarlig for at gennemføre undersøgelser i relation til fodterapifaget. Du kan træffe Henrik Louring- Andersen alle ugens dage på telefon Henrik bydes velkommen i foreningen. Vær mistænksom Nu er der igen en række annoncehajer på spil; denne gang primært udenlandske. Så vær på vagt, hvis du modtager breve, mails eller opringninger fra firmaer, der sælger telefonbogsannoncer, registreringer, hjemmesider og lignende. Læs eventuelt mere på glemmer Du, så HusKer skat Vidste du, at man på SKAT s hjemmeside kan oprette sin egen virksomhedskalender med angivelses- og betalingsfrister for moms og skat. Det eneste du skal gøre er at svare på et par spørgsmål på siden, og så er kalenderen klar til at printe ud. Sker der ændringer i fristerne, er det muligt at printe en ny. Du finder kalenderen på maddiker mod mrsa Forskere ved Swansea University i Wales har opdaget en ny type antibiotika i sekret fra maddiker, kaldet Seraticin, der kan klare op til 12 forskellige afarter af MRSA såvel som E coli og Clostridium difficile (bakterie der blandt andet er årsag til diarre). Antibiotikaen udtrækkes fra maddikesekreten fra den såkaldte guldflue, Lucilia sericata. Forskerne har indtil videre renset sekreten, undersøgt strukturen og hvordan den forebygger infektioner. Nu skal de i gang med at identificere sammensætningen og udvikle en metode til at syntetisere det. Derefter vil det blive testet på menneskelige celler, og siden hen skal det gennemgå kliniske tests, så man kan fastlægge dets medicinske effektivitet og antibiotiske egenskaber. Forskerne håber, at der kan udvikles en injektion, pille eller salve med antibiotikaen. Kilde: PodiatryNow ViDeNsKABeLigT ViDeoTiDssKrifT Verdens første videnskabelige videotidsskrift JoVE - er netop blevet blåstemplet af Medline og Pubmed, som holder forskere orienteret om de nyeste resultater i hele verden. Videotidsskriftet viser videnskabelige forsøg live, og der er gratis adgang for alle. Videoerne er peer-reviewed ligesom andre anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og man kan få adgang til abstracts med forsøgsdesign og resultater, hvis man ønsker det. Videotidsskriftet er opfundet, fordi folkene bag mener, at de traditionelle tidsskrifter er en hæmsko og en flaskehals for forskningsmiljøerne. Lige nu finder man flest videoer om hjerneforskning fra JoVE, men det billede ser sikkert meget anderledes ud om et par år. Se videotidsskriftet på Kilde: Dagens Medicin 4

5 NyHeDer NyHeDer NyHeDer NyHeDer TryKKAmmer HeLer sår Trykkammerbehandling kan fremme sårhelingen hos diabetikere. Det skriver Behandlerbladet i en længere artikel om emnet. Heri står også, at man har gennemført forsøg med behandlingens effekt på knogleheling, men studierne er så forskellige, at man ikke kan konkludere om det vil være effektivt i behandlingen af charcotfoden, som jo er en udtynding af knoglestrukturen i mellemfoden. Der er også blevet gennemført et enkelt studie med neuropati, som viste, at patienternes kardiorespiratoriske reflekser og nerveledningshastighed var tættere på normalværdierne efter trykkammerbehandlingen. I Danmark udføres der cirka behandlinger i trykkammer om året, hvoraf omkring 300 er akutte. Hvis du ikke allerede har læst Behandlerbladet nr. 27, kan du hente det på LAVTuDDANNeDe LiDer mere af muskel- og skeletsygdomme end højt uddannede. Det skriver Statens Institut for Folkesundhed. Og begrunder det med, at mennesker med korte uddannelser ofte har jobs, der er mere belastende rent fysisk. Risikoen for at få muskel- eller skeletlidelser stiger jo mere, man gentager de samme bevægelser, jo flere vrid og vibrationer, man udsætter sin krop for, og desto tungere arbejde man har. Endvidere er kvinder mere udsatte for disse lidelser end mænd, og risikoen for at få lidelser i muskler eller skelet stiger med alderen. Du kan læse mere om tallene på NyT center for sund ALDriNg Center for Sund Aldring (CESA) er et forskningscenter, der skal skabe ny viden om, hvordan mennesker får et sundere og længere liv. Centret starter for alvor op i starten af 2009 og er blevet godt hjulpet på vej af 150 mio. kr. som Nordea-Fonden har skænket til centret. Donationen rækker til at finansiere centret i de næste fem år, og der er mulighed for en forlængelse på yderligere fem år. Forskerne vil blandt andet undersøge, hvordan man kan behandle ældre mennesker, så vævsskader heler hurtigere efter skade på muskler, sener, led og knogler samt hvordan man kan forhindre kroniske sygdomme såsom diabetes. Om centret siger Ulla Wewer, der er dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: - Centret bygger på unikt videnskabeligt samarbejde på tværs af faggrænser. Med denne enestående tværfaglige tilgang forventer vi at bidrage med ny og banebrydende viden til glæde for samfundet fra øget livskvalitet for den enkelte til bæredygtige sundhedstiltag og generel sundhedsfremme. Læs mere om CESA på 100 AmpuTATioNer om ugen Hver uge får 100 mennesker i Storbritannien amputeret en del af underekstremiteten pga. diabetes. Og op til 70 procent af dem risikerer tilmed at dø inden for fem år efter, at de har gennemgået en amputationen. Det skriver PodiatryNow. I Storbritannien er diabetes årsag til 50 procent af alle amputationer i underekstremiteterne, og mennesker med diabetes har 15 procent højere risiko for en amputation end mennesker, der ikke har sygdommen. Diabetikere, der tidligere har haft fodsår, neuropati eller nerveskader, kredsløbsproblemer, foddeformiteter eller ikke er i stand til at udføre egenpleje, har større risiko for at få amputeret en del af underekstremiteterne. Diabetesforeningen i Storbritannien vil derfor arbejde aktivt for at mennesker med diabetes får nemmere adgang til fodterapeuter og regelmæssig behandling, som en del af deres årlige helbredsundersøgelse. ) 5

6 Ganganalyse i 3D Det menneskelige øje overlegent Ganganalysesystemet RSscan kan opfange mindst 300 billeder i sekundet af fodens bevægelser og vise det på en computerskærm i 3D. Til sammenligning formår øjet kun at opfange omkring syv billeder i sekundet. Af Tina Rønhøj Lotte Rindal og Charlotte Markussen fra Fredericia følte sig i en kort periode på dybt vand, da de investerede i ganganalysesystemet RSscan for seks måneder siden. I dag, hvor de igen har fået fodfæste, kan de se, at systemet har øget deres professionalisme og ikke mindst indtjening betydeligt. Inden Lotte Rindal besluttede sig for at købe RSscanneren, blev hun bedt om at regne ud, hvor lang tid hun i gennemsnit bruger på et skoindlæg, og hvor meget hun i sidste ende tjener på hele forløbet. Hun var rystet. Det viste sig nemlig, at hun kun tjente cirka 100 kr. per indlæg, og det kunne hun jo godt se ikke var nogen god forretning. Derfor lyttede hun med interesse, da hun blev præsenteret for RSscanneren, som er et af de dynamiske og elektroniske ganganalysesystemer, der findes på markedet. Det fik hende til at tage springet sammen med sin indlejer Charlotte Markussen og købe systemet til klinikken. Den effektivitet, der følger med RSscan betyder, at de i dag bruger omkring en time til ledtest, skanning, aflevering og tilpasning. I alt. Det har øget deres indtjening per indlæg med hele 800 procent, så de i dag tjener omkring 800 kr. per indlæg. 300 billeder i sekundet Men indtjeningen er langt fra den eneste fordel, der er ved systemet. Ganganalysesystemet kan registrere hele 300 billeder i sekundet. Det menneskelige øje kan til sammenligning kun registrere syv. - Jeg viser patienterne deres gangafvikling på computerskærmen i slowmotion. Når de ser det og får øje på problemområderne, siger de, at det lige præcis er der, de har ondt. Man kan fx vise dem, hvis den ene hæl står længere tid end den anden, fordi de har en hælrevne. Og jeg skal ikke længere bruge tid på at overbevise dem om, at de har brug for et indlæg. Det er helt suverænt, siger Lotte og tilføjer: Man skal dog stadig bruge sine øjne, da systemet ikke kan opfange alt. Fagre nye verden Begge var dog skeptiske, da de besluttede sig for at investere i systemet. Dels var de ikke villige til at gå på kompromis med deres faglighed, dels var især Lotte tilfreds med de resultater, hun havde opnået ved at lave indlæg på den traditionelle måde gennem de sidste fire år. Men her seks måneder efter, at de har fået systemet, synes de slet ikke, at det er nødvendigt at gå på kompromis med deres faglighed. Tværtimod. Systemet effektiviserer blot arbejdsgangen, og gør det sjovere at hjælpe patienter med skoindlæg; også rent økonomisk. For ingen af de to stoler blindt på systemet; de bruger deres faglige ballast til at vurdere systemets bud på, hvilket indlæg pa- 6

7 Lotte Rindal (tv) og Charlotte Markussen viser indlæggene frem, som de har fået fra laboratoriet i England. ANDre gang- ANALysesysTemer TOG Gaitscan (gaitscan.dk), Tekscan (tekscan.com) og Footscan (www.footcan.com.au) er eksempler på andre ganganalysesystemer på markedet. FOTOGRAF: TiNA RØNHØJ - Af samme årsag bestiller vi altid indlæggene uden skind, så vi kan rette dem til selv og eventuelt selv beklæde indlægget efterfølgende, siger Charlotte. - Vi var begge lidt betænkelige ved at skulle kommunikere på engelsk med laboratoriet og tænkte, at vi garanteret ikke ville få det, som vi bad om, men vi er blevet positivt overraskede over, hvor langt vi kan komme med vores skole-engelsk. Og vi har da ikke fået nogen fejlleverancer endnu. Det engelske skal i hvert fald ikke afskrække nogen, griner Lotte. Boom i BesTiLLiNgerNe Siden de har fået systemet på klinikken, har de sammenlagt lavet omkring 50 indlæg, hvilket er mere end en fordobling af det antal, de tidligere lavede. Men kunderne er ikke bare kommet af sig selv. To gange har fodterapeuternes tilbud været omtalt i lokalavisen; første gang med en helsides artikel og anden gang i en annonce med tilbud om gratis skanning og ledtest. Og det har tiltrukket nogle tienten skal have, og vælger i nogle tilfælde en anden shore og kategori. VALgfrie indlæg pr. postordre Når man benytter RSscan kan man enten vælge selv at bygge indlæggene op som man plejer eller sende en pdf til et laboratorium i England, som producerer dem og sender dem retur i løbet af dage. Et par indlæg koster 530 kr. plus moms i laboratoriet. Alternativt kan man også vælge at få delelementer tilsendt og så efterfølgende sætte dem sammen i klinikken; til en billigere pris. - Vi bestiller dem dog altid færdiglavede, fordi det bedst kan svare sig rent økonomisk. Vi retter imidlertid altid indlæggene til, når patienten kommer for at hente dem, fordi der stort set altid er behov for det. Derfor er man nødt til at have en slibemaskine stående, selv om man ikke længere laver indlæg fra bunden, fortæller Lotte. Med et par klik kan man se patientens gangafvikling i slowmotion. 7

8 Charlotte Markussen går en tur hen over pladen, der registrerer hendes gangafvikling og sender informationerne til computeren. helt nye og interessante patientgrupper såsom maratonløbere, børn og mennesker med leddegigt. Og via de nye typer patienter er Lotte og Charlotte nået endnu længere ud til deres bekendtskabskredse. Om indlæggene fra RSscan giver bedre resultater end de traditionelle indlæg, har Lotte Rindal endnu svært ved at svare på, men hun har bidt mærke i, at hun laver langt færre efterslibninger på indlæggene i dag. flere størrelser Man kan købe RSscanneren i tre modeller. Den mindste løsning har en halvmeter lang plade og et basissoftware, den mellemste løsning har samme størrelse plade og et udvidet software, mens den største løsning har en to meter lang plade og et software, der kan registrere omkring 500 billeder i sekundet. Charlotte og Lotte har den mellemste løsning. Og det vurderer de som tilstrækkeligt til deres behov. - Man laver fuldt ud lige så gode aftryk, som på den store model. Den eneste forskel er, at pladen er en del mindre og derfor skal patienterne øve sig i at gå hen over den et par gange, inden vi starter med at registrere aftryk. På den måde kan de finde ud af, hvor de skal tage det første skridt for at ramme pladen uden at tage kortere eller længere skridt end normalt. Under alle omstændigheder kræver systemet dog altid mindst to aftryk, så det kan regne sig frem til patientens normale gangafvikling, fortæller Lotte Rindal. - Vi beder også altid patienterne om at tage strømperne af; ikke fordi systemet ikke kan læse gangafviklingen, men fordi risikoen for at glide bliver mindre, og så kan vi samtidig undersøge foden og benet, fortæller Charlotte Markussen. om rsscan RSscan er et højteknologisk system til fremstilling af indlæg efter en dynamisk metode, der giver et præcis billede af patientens gang fra hælen rammer underlaget til forfoden forlader underlaget. RS står for runners service og blev oprindeligt udviklet til løbestilsanalyser. Systemet er nu blevet videreudviklet til også at indeholde en indlægsdel. Cirka 15 fodterapiklinikker har RSscan i dag. RSscanneren koster cirka kr. plus moms for den mindste pakke, der indeholder en plade på en halv meter og et basissoftware. Man kan også få en mere avanceret pakke, der indeholder samme størrelse plade, men et større software, til en højere pris. Udover pladen får man en kuffert, en pose med indlægssåler og en undervisningsdag i egen klinik. Derudover er man nødt til at investere i en computer, hvis man ikke har en i forvejen. Du kan læse mere om RSscan på (systemet) eller (indlæg). RSscan forhandles gennem: RSscan Nordic ved Jakob Mogensen, fysioterapeut. Telefon og 8

9 mere om ganganalyser klinisk ganganalyse, Ugeskrift for læger, 2007; 169(4):304 Bacheloropgave om 3-D ganganalyse af lårbensamputerede med løst eller låst knæled. Find links til begge undersøgelser på forhindrer udbrændthed - Jeg kan godt forstå, at dem der er fuldt bookede ikke altid har overskud til at kaste sig ud i dette nye værktøj, fordi det kræver tid og overskud at sætte sig ind i det. Et overskud som vi har i øjeblikket, fordi vi nu er to på klinikken. Men systemet giver en noget nyt og er med til at forhindre, at man bliver udbrændt. Mange i vores faggruppe siger, at IT er fremtiden, Denne plade på en halv meter anbefales til fodterapeuter. men jeg vil nu påstå, at det er nutiden, siger Lotte Rindal. Charlotte og Lotte deles om systemet uden problemer. De har hver en computer i deres behandlingslokale, som de kan koble systemet til, når de har brug for det. - Det fylder ingenting, så det er i hvert fald ikke det, der skal afholde en fra at kaste sig ud i det. Synes man RSscan er for dyrt, har man også mu- KoNTAKT Lotte Rindal og Charlotte Markussen klinik for Fodterapi Dannevirkevej Fredericia Tlf lighed for at lease det. I så fald falder indtjeningen bare, så man kun tjener på hvert tredje indlæg, fortæller Lotte Rindal. ) Sport & sunde fødder Sunde fødder - med gigt! To Nye pjecer om sport og gigt Helt frisk fra trykken, får du med dette nummer af Fodterapeuten to nye pjecer om gigt og sport. Pjecerne er ment som en lille appetitvækker på, hvad statsaut. fodterapeuter kan tilbyde sportsfolk og mennesker med gigt, og som du kan se, er de udformet i tråd med foreningens andre pjecer. De nye pjecer er dog forbedret, så man nu kan sætte sit stempel på bagsiden, uden at det smitter af. Tak til Bent R. Nielsen og Gigtforeningen for deres kommentarer til pjecen om gigt. køb pjecerne på varebestillingen på og få 10 procent i rabat. Du kan opnå yderligere 10 procent rabat ved at købe 25 stk. af, hver af de fire pjecer samlet. 9

10 platfod Artiklen bringes for at give et indblik i, hvordan ortopædkirurger diagnosticerer og behandler platfoden og bringes med tilladelse fra Månedsskrift for Praktisk lægegerning, hvor den blev bragt første gang i februar Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis VoKseN erhvervet platfod Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne kan udredes i almen praksis, og mange kan færdigbehandles i primærsektoren. Artiklen præsenterer en række enkle diagnostiske tester, som kan afklare, hvilken behandlingsmodalitet der skal vælges, og om viderehenvisning til kirurgisk behandling er relevant. Af Lars Ebskov BiogrAfi: Forfatter er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Fod og Ankelkirurgisk Sektion, Hvidovre Hospital. FORFATTERS ADRESSE: Ortopædkirurgisk Afdeling, Fod & Ankelkirurgisk Sektion, Hvidovre Hospital. kettegård Alle, 2650 Hvidovre. Forskning og klinisk erfaring har medført en øget forståelse af voksen erhvervet platfod (VEP). VEP er en multiartikulær, -ligamentær og -tendinøs lidelse i den komplicerede forbindelse mellem underben og fod, karakteriseret ved en partiel eller total kollaps af den mediale fodbue. Trods tilstandens kompleksitet kan en lang række patienter med VEP færdigbehandles i primærsektoren. Patienter, der kan profitere af kirurgi, skal erkendes og henvises til Fod & Ankelkirurgisk Center, da VEP ellers progradierer til et stadie, hvor ekstraartikulære kirurgiske procedurer (osteotomier, sene/ ligamentrekonstruktioner) ikke mere kan afhjælpe patientens smerter og dysfunktion. forekomst Incidensen af VEP er ukendt, men i visse patientkategorier er tilstanden ganske hyppig. VEP er formentlig den hyppigste årsag til fodsmerter i voksenalderen, men bliver desværre meget ofte overset. Tilstanden ses hyppigst hos overvægtige kvinder i aldersgruppen 50+ år samt hos diabetikere, men kan optræde hos begge køn selv hos yngre voksne. Da forekomsten af både diabetes og adipositas (samt hypertension) er stigende, må vi forvente, at VEP vil stige voldsomt, og allerede nu udgør netop denne patientkategori en ikke uvæsentlig del af patienterne på Fod & Ankelkirurgisk Sektion på Hvidovre Hospital. ANATomi Følgende anatomiske strukturer er væsentlige i forståelsen af VEP: Akillessene, ankelled spc. lig. deltoideum, calcaneus og talus med den calcaneotalære ledforbindelse, calcaneocubuidalleddet samt talonaviculærleddet (hvor man i fremadskredne stadier ser en subluksation), springligamenter samt de lange og korte plantare ligamenter, fascia plantaris, tibialis posterior-senen (PTS) samt første metatarsocuneiformled. Ved posterior tibialis sene-dysfunktion (PTSD) observeres en progressiv dysfunktion, hvor inflammatorisk degeneration af PTS med ruptur leder til øget stress over talonaviculærled med ruptur af springligament (ligger som bund 10

11 i alonaviculærled) med tiltagende peritalær subluksation, hvor samtidigt calcaneus glider i valgus evt. forværret af en stram akillessene. Forfoden glider i abduktion, hvilket i kombination med bagfoden i valgus giver laterale smerter. De plantare strukturer overstrækkes efterhånden, hvilket kan give anledning til et fasciitis plantarislignende billede. Ætiologi VEP og PTSD er ikke synonymer. En række andre patologier, om end sjældnere end PTSD, kan lede til VEP. Følgende tilstande kan således udvikle sig til eller præsentere sig som en VEP: 1. PTSD 2. Non-PTSD/fleksibel voksen platfod 3. Tarsal coalition 4. Artritis/posttraumatisk/iatrogen 5. Charcot 6. Neuromuskulære lidelser Klinik Den typiske patient beretter ofte om en let præeksisterende platfod. Det, der bringer patienten til læge, er en nu symptomgivende, som regel unilateral, progressiv VEP. VEP udvikler sig som regel snigende med smerter og hævelse sv.t. mediale fodrand typisk langs TPS. Andre præsenterer sig som anført med akillessenesmerter/hælsmerter eller fasciitis plantaris. Hos andre er de laterale smerter dominerende og betinget af impingement mellem laterale malleol og calcaneus. Indimellem debuterer VEP med betydelige smerter og hævelse. I disse mere akutte tilfælde behandles efter RICE-princip. Derudover anbefales en Walker-bandage og evt. et NSAIDpræparat. Differentialdiagnoser (f.eks. infektion, Charcot, fraktur) udelukkes. Når de akutte smerter er klinget af efter 2 4 uger, gennemføres den endelige undersøgelse. I sjældne tilfælde opstår der akut ruptur af PTS (traume smæld over mediale fodrand smerter & hævelse), disse patienter bør henvises. 11 Fig. 1. Venstresidig voksen erhvervet platfod. Fig. 2. Single heel rise test. Objektiv undersøgelse Vægtbærende (statisk stand) vurderet bagfra I Se på fodens mediale og laterale rand. Med VEP prominerer talonaviculærleddet (medial frembuling) og på lateralsiden er konkaviteten over calcaneocubuidalleddet mere udtalt end på rask side (Fig. 1). II Typisk vil begge hæle stå i en vis valgusposition, men siden med VEP vil fremvise en medial forskydning af distale tibia og talus i forhold til calcaneus og forfoden. Man kan måle valgusvinklen mellem tibias længdeakse og calcaneus med og uden belastning, hvilket giver et god fornemmelse af fleksibiliteten. III Der kan være to many toes sign (Fig. 1) hvilket vil sige, at man bagfra kan se mere end 1 2 af de laterale tæer betinget af den relative abduktion af forfoden. IV Lad patienten gennemføre single heel rise test (SHRT) (Fig. 2). Ved VEP (stadie 1) kan testen gennemføres ubesværet. Ved VEP (stadie 2) vil man bemærke udtalt instabilitet af midttarsalled eller helt manglende evne til at gennemføre testen. Ved VEP (stadie 3 4) vil man bemærke helt manglende evne til at gennemføre testen. Lægmusklen vil hos disse patienter medføre et plantarflektionsmoment midttarsalt i stedet for over metatarsophalangealled. Den halverede vægtstang, som lægmusklen arbejder over, er i væsentlig grad ansvarlig for manglende gennemførelse af SHRT. V Med to simple tester kan den ligamentære integritet i bag/mellemfod afklares, dvs. den mekaniske kobling mellem ben og fod. a. Jacks test: Med patient vægtbærende bøjes patientens 1. tå passivt bagover. Det medfører en plantarflektion af 1. metatars, supination af det subtalere led med bagfod til varus og udadrotation af tibia (Fig. 3A). Når fascia plantaris, springligament og superficielle del af ligamentum deltoideum er forlænget eller rumperet, vil passiv dorsalflektion af 1. tå ikke medføre bevægelse i bagfod/ tibia (Fig. 3B)....

12 b. Hintermann test: Med patienten vægtbærende forceres hælen i varus. Når der er dysfunktion af tibialis posterior senen, vil man se, at 1. metatars løftes fra underlaget (Fig.4) i modsætning til den normale fod, hvor man i stedet ser, at den mediale fodbue løftes men fortsat med forfod plantigradt. Ved positiv Hintermann test kan man supplerende vurdere fleksibiliteten ved at presse forfoden mod underlaget. Kan man gøre det, er tilstanden fortsat fleksibel. Ikkevægtbærende Palpation af de væsentlige anatomiske strukturer for ømhed, afklare bevægeudslag og neuromuskulære forhold. Længden/stramningen af akillessenen skal vurderes med strakt og bøjet knæ. En for kort akillessene er en væsentlig faktor i udviklingen af VEP. Supination lag test: Patienten sidder med benene frit svævende og bedes om at føre fodsålerne sammen. Det vil kunne lade sig gøre hos en rask patient med egal supination af fod med varisering af hæl (inversionskuvertur). Hos patienten med VEP ser man lag af supinationen på den syge side (Fig. 5). Supinationskraften vurderes. Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse er ikke afgørende for diagnosen VEP og benyttes primært af fod/ankelkirurger til at planlægge kirurgi. Røntgen tages vægtbærende, da en fleksibel VEP ellers i visse tilfælde ikke lader sig afsløre. Ultralydsscanning er velegnet til at vurdere kontinuiteten af PTS. MRscanning har ikke den store plads i diagnostikken af VEP. Klassifikation og behandling VEP kan inddeles i 4 stadier: 2 fleksible og 2 rigide. STADIE 1 En fleksibel VEP med eller uden synlige strukturelle tegn. Kan gennemføre SHRT. Kardinalfundet er synovit langs PTS. Negativ Jacks og Hintermann test, samt god kraft ved supination lag test. Behandling: Initialt ca. 4 ugers immobilisering i Walker-bandage, evt. NSAID. Derefter udstyres patienten med et valgus-fodindlæg (Fig. 6), som er karakteriseret ved medialt løft (flække) langs bagfod i kombination med svangstøtte (som i sig selv ikke er nok). Forfodspelotte er kun indiceret ved samtidig metatarsalgi. Sko med stiv/stabil hælkappe og en sål der ikke er fleksibel under mellemfod. Ved kort akillessene henvisning til fysioterapi mhp. strækøvelser og styrketræning af PTS. Ved vedvarende synovit henvises til fod-ankel-center (synovektomi, +/ calcaneus-osteotomi). Binyrebarksblokader kan muligvis skade patienten. STADIE 2 En fleksibel VEP med tydelige strukturelle tegn med dysfunktion af PTS Fig. 3. Jacks test. A: normal fod B: platfod. Fig. 4. Hintermann test. Fig. 5. Supination lag test. VEP på venstre side. samt et eller flere af de øvrige kritiske ligamenter f.eks. springligament. SHRT kan ikke gennemføres (evt. med stort besvær). Der er tydelig nedsat supinationskraft ved supination lag test. Too many toes sign. Positiv Jacks test samt positiv Hintermann test dog fleksibel så forfod kan bringes til underlag. Radiologisk er der ikke artroseforandringer i bag/mellemfod eller valgustilt i ankelled. Behandling: De indlæg, der benyttes til stadie I, er ikke altid tilstrækkelige. Der kan være behov for styring både over og under ankel-bagfodskomplekset. Der findes flere ortoser (skinner og bandager) på markedet, som kombinerer en fodplade med karakteristika svarende til valgusfodindlægget til en fiksationsordning på underbenet (fikseres typisk med velcrolåse eller snører). Er i visse tilfælde berettiget til tilskud efter serviceloven. Henvisning til fysioterapeut mhp. strækøvelser og styrketræning af PTS. Patienten må opfordres til vægttab. Hvis der ikke er konkurrerende lidelser, der kontraindicerer kirurgi, bør patienten, hvis der fortsat er smerter eller 12

13 Fig. 6. Valgusfodindlæg. progression af tilstanden, henvises til et fodankel-kirurgisk center. Man foretager typisk medialiserende calcaneusosteotomi, rekonstruktion af PTS med transposition af anden sene (flexor hallucis, flexor digitorum longus, del af tibialis ant.), forlængelse af laterale søjle over eller i calcaneocubuidalled, forkortning/stabilisering af mediale søjle i talonaviculærled, akillesseneforlængelse. STADIE 3 & 4 En rigid VEP med artrose i et eller flere led med kollision mellem lat. malleol og calcaneus og i stadie 4 med valgustilt i ankelled, som tegn på forlængelse/ruptur af lig. deltoideum. Kan ikke gennemføre SHRT, positiv supination lag test, positiv Jacks test, positiv Hintermann test uden mulighed for at bringe 1 stråle til underlag. For patienter med symptomer, der skønnes uegnede til kirurgi, er ortosebehandling indiceret. Simple indlæg og skotøjsjustering er ikke tilstrækkeligt, ortoser som beskrevet ovenfor er ligeledes næppe sufficient. Man må overveje kapsler efter gipsafstøbning, i kombination med kapselsko/støvlette/ støvle evt. med gænge. Er berettiget til tilskud efter serviceloven. Vægttab er vigtigt. Behandling: Kirurgisk benytter man artrodesekirurgi ofte med strukturelle grafter (f.eks. dobbelt eller tripel dese) evt. inkluderende supplerende osteotomier (supra/inframalleolære) samt rekonstruktion af lig. deltoideum. Da det kan være meget vanskeligt at afgøre, om kirurgi er indiceret, må henvisning til Fod & Ankelkirurgisk Center anbefales i tvivlstilfælde, hvilket naturligvis også gælder for patienter i de øvrige stadier. Økonomiske interessekonflikter: Ingen angivet. SUPPLERENDE LITTERATUR Lee MS et al. Diagnosis and treatment of adult flatfoot. JFAS 2005; 44(2): ) 13

14 møder TiLmeLDiNg TiL regionsmøder i løbet af marts og april måned i år inviterer bestyrelsen alle medlemmer til møder rundt om i regionerne og på Bornholm. På mødet vil du blive orienteret om sidste nyt og aktuelle fremtidsplaner. Samtidig skal deltagerne evaluere den nuværende opdeling af regionen i arrangementsområder, og der skal vælges kontaktpersoner og suppleanter. Det er gratis for medlemmer at deltage i mødet, men sekretariatet vil meget gerne have tilmeldingen hurtigst muligt, så de har mulighed for at planlægge i god tid. Den regionale fordeling pr. 1. januar 2007 DATo og TiDspuNKT for møderne region Nordjylland (Danhostel ålborg): Tirsdag den 24. marts 2009 kl region midtjylland (ferskvandscenteret silkeborg): Onsdag den 25. marts 2009 kl region syddanmark (fredericia idrætscenter): Torsdag den 26. marts 2009 kl Region Nordjylland Aalborg Viborg Region Midtjylland Vejle Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Sorø Region Hovedstaden Hillerød region Hovedstaden (Diakonissestiftelsen frederiksberg): Onsdag den 15. april 2009 kl region sjælland (Vordingborg medborgerhus): Torsdag den 16. april 2009 kl region Hovedstaden (Bornholm): Mandag den 20. april 2009 kl Du kan også tilmelde dig via lasf.dk eller ved at sende en mail til med nedenstående oplysninger. sidste frist for tilmelding den 2. marts TiLmeLDiNgsKupoN TiL regionsmøder: Navn Adresse Postnr. og by Tilmelding til møde i: Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region H. (Bornholm) 14

15 BesTyreLseN 10 HurTige TiL Dem, Der former foreningen De fleste ved godt, hvordan medlemmerne af bestyrelsen ser ud; men ikke altid hvad de står for hver især, og hvad gør de sig af tanker om foreningens fremtid og bestyrelsesarbejdet? i sidste nummer af Fodterapeuten kunne du læse lidt om bestyrelsesmedlemmet Berith John, og i dette nummer kan du møde Ulla Dennild, der har klinik i Århus og har været medlem af bestyrelsen i syv år. 1. HVorfor er Du medlem Af BesTyreLseN? Fordi det politiske arbejde interesserer mig og fordi jeg gerne vil have indflydelse på hvilken retning, vores forening bevæger sig imod. 2. HViLKe område(r) BræNDer Du mest for? Jeg var med i KOMU i de år, udvalget eksisterede. Netop PR er et af områderne. 3. HVorDAN er DeT AT Være en DeL Af BesTyreLsesArBejDeT? Det er et team-arbejde. Vi har alle vore meninger og holdninger og det kan give heftige - og konstruktive diskussioner på bestyrelsesmøderne. Men vi arbejder alle for samme sag, og i fællesskab skaber vi resultaterne. 4. på HViLKe punkter mener Du især, AT Du HAr gjort en forskel? Har jeg gjort en forskel, er det i fællesskab med bestyrelsen. 5. HVAD mener Du skal Være ANDerLeDes i en Ny overenskomst? Alle medlemmer af LasF bør have adgang til et ydernummer. Helst så jeg fri pris, fast tilskud det fungerer jo glimrende! 6. synes Du AT fodterapeuter får DeN ANerKeNDeLse, De fortjener? Ja, fra de borgere, der ved hvem vi er og hvad vi kan. Men vi har stadig et synligheds-problem vi skal fortsat arbejde med at blive mere synlige især i sundhedssektoren. 7. HVis Nej, HVAD ViL Du gøre for AT ændre DeT? Alle fodterapeuter har et ansvar for at oplyse borgere, lokalpolitikere og andre faggrupper om, hvem vi er og hvad vi kan. På landsplan og i fællesskab kan vi gøre en forskel! 8. HVis ja, HVAD Bygger Du DeT på? Mange patienter frekventerer samme fodterapeut og samme klinik gennem mange år. Det signalerer anerkendelse og tilfredshed med behandlingen, med fodterapeuten, med klinikken. Samtidig fungerer tilfredse patienter som en anbefaling har de haft en god oplevelse på klinikken, taler de positivt om det til venner og familie. 9. HVAD synes Du om foreningens udvikling inden for De sidste fem år? Jeg er oprigtigt glad for, at vi nu virkelig rykker i den rigtige retning. Vi har taget kvantespring de sidste år baseret på bestyrelsens beslutning om professionaliseringen af foreningen. 10. HVorDAN ser Du foreningen om Ti år? Forhåbentlig som en stærk og velkonsolideret 2019-tilrettet forening med en stor følelse af fællesskab imellem medlemmerne og med et velfungerende, tværfagligt fællesskab med andre faggrupper på sundhedsområdet. Om 10 år findes fodterapeutuddannelsen forhåbentlig i regi med andre sundhedsuddannelser i et tværfagligt, progressivt og spændende studiemiljø. ) 15

16 EN GUIDE TIL AT LAVE FORSKNING OM TIL PRAKSIS Denne artikel er den næstsidste af 12 artikler om forskning, som er genoptrykt fra Podiatry- Now, denne gang Volume 10, Nr. 8/2007, og bringes med tilladelse fra den britiske fodterapeutforening. 11. Forskning i fodterapi At udbrede sin forskning Af Mike Curran & Andrew Barnes. Oversættelse af Michael Lykke Aagaard, TransVersion. Hvad er den bedste måde at formidle sin forskning til et publikum? De to mest almindelige måder at kommunikere forskningsresultater på er skriftlig og visuel præsentation, og de beskrives i denne artikel. Andre relaterede emner såsom motivationen for denne kommunikation, de fora der kan benyttes, hvornår man kan få adgang til disse fora, hvad man kan inkludere, og punkter, der er værd at overveje, bliver også behandlet. MOTIVATIONER HVORFOR UBREDE SIN FORSKNING? Måske har man brugt mange timer i løbet af mange år på forskning inden for sit interesseområde og derved fundet frem til ny information, der kan bruges til at vejlede andres handlinger og praksis. Derfor er det lige så vigtigt at udbrede sine forskningsresultater, som det er at udføre selve forskningen, især hvis man gennem sin forskning har fundet frem til information, der vil ændre måden, hvorpå klinisk aktivitet, teoretisk tænkning eller fremtidig forskning bliver udført. Udbredelse af forskningsresultater bliver ofte anset som en kedelig pligt og bliver nogle gange helt udeladt. Men ikke at udbrede sine forskningsresultater bør anses som uetisk praksis. Det er uetisk at investere alle de resurser (selvom det kun er ens egen tid) og indsamle al den data fra villige deltagere, hvis der ikke er nogen, der lærer af ens erfaringer. Selv negative resultater er vigtige, om ikke andet for at forhindre andre i at gentage, hvad man selv har gjort. I stigende grad vil forskningsstøtte kun blive givet, hvis forskningsforslaget indeholder en strategi for, hvordan resultaterne af forskningen kan blive udbredt i stor udstrækning. Der findes mange forskellige måder at kommunikere forskningsresultater på, og de er alle valide, men man skal overveje den gennemslagskraft, de vil have og afveje, hvor mange mennesker man kan nå ud til forhold til den indsats, man lægger i det. Man taler måske om sin forskning til venner og kollegaer, men på den måde får man kun underrettet nogle få, der måske allerede er tilhængere. Forskningen har måske produceret resultater, der fortjener bredere omtale for at muliggøre ændringer i almindelig praksis. Ydermere har man måske personlige motiver for at ville 16

17 AT SKRIVE MED ØJE FOR UDGIVELSE Gider du lige lytte til den her, sagde han og fortælle mig om det er ordentlig grammatik og sprogbrug. De grundlæggende områder for succesfuld kommunikation indbefatter: Hvorfor man vil skrive en artikel, der skal udgives? Hvornår det er bedst at skrive en artikel? Hvilken form for arbejde man vil skrive om? Hvor man udgiver sit arbejde? offentliggøre sin forskning. Hvis man er lektor, forventes det måske af en, at man skriver afhandlinger og præsenterer sin forskning på konferencer for at højne universitetets forskningsry. Hvis man er involveret i personaleuddannelse, kan det også være en del af jobbeskrivelsen at præsentere forskningen. Hvis man har foretaget sin forskning som en del af et uddannelsesforløb, vil vejlederne opfordre en til at udgive og præsentere det med deres støtte. Der er mange bøger der omhandler, hvordan man udvikler sine skrivefærdigheder, men Graswell behandler emnet meget effektivt. Mange folk føler før eller siden, at de gerne vil dele deres ideer med andre via papir. Dette skaber ofte et problem og kan manifestere sig i form af skriveblokade. Man sidder foran computeren, men der kommer simpelthen ingenting ud af fingrene og gennem tastaturet. Det var en lettelse at høre at skriveblokade ofte skete for den engelske komikhelt Ronnie Barker. Ronnie skrev mange fantastiske sketches men sagde, at kunsten at skrive var en meget vanskelig færdighed for ham. Dette... 17

18 fænomen er ikke ukendt for succesrige forfattere og forskere, de har bare lært at takle det. Når man skriver en artikel til et tidsskrift, er det vigtig at huske, at man ikke skriver den for at vinde Nobels Litteraturpris, men bare for at prøve at formidle sine tanker og at organisere ens resultater inden for et bestemt område. Hvorfor vil man udgive sit arbejde? At skrive noget med henblik på at få det udgivet kan ofte gavne ens personlige udvikling såvel som ens karriereudvikling, under alle omstændigheder hjælper det til at klarlægge ens tanker. Det er nyttigt at skrive artikler baseret på materiale, som man er i gang med at efterforske. At vende tilbage til ideer og teorier i løbet af skriveprocessen hjælper til at udvikle ens arbejde. Feedback fra andre mennesker hjælper til at berige ens perspektiver på forskningen og giver selvtilliden og selvopfattelsen et boost. Ikke desto mindre er der nogle forhindringer, der skal overkommes i selve skriveprocessen: Jeg kan ikke formulere mig skriftligt. De afviser mine ideer på stedet. Jeg har alt for travlt. Jeg kan ikke formulere mig skriftligt. er en almindelig selvopfattelse som mange deler. Artikler kan meget ofte fremstå, som om de er skrevet utroligt smukt, men det er nu ikke så mærkeligt, eftersom nogle artikler er blevet revideret og kommenteret en masse gange. Man må ikke lade dette tage gejsten fra sig, da man helt sikkert selv vil ende med at revidere artikler på baggrund af kommentarer og kritik fra sine ligemænd. Det at skrive er en færdighed, og som det er med de fleste færdigheder, bliver det nemmere, efterhånden som man får øvelse i det. At få sine ideer afvist kan få en til at fortvivle eller nogle gange blive vred. Der kan være gode grunde til at ideerne blev afvist, fx hvis man har valgt det forkerte tidsskrift til at udgive sit arbejde i, eller måske har ideerne brug for mere overvejelse og tydeliggørelse. Det er ofte tilfældet, at folk, der har erfaring med at udgive artikler, har fået afvist en artikel af et tidsskrift, men at et andet tidsskrift har accepteret den samme artikel. Det er en god ide at tale med erfarne kollegaer, der har udgivet artikler, og spørge dem, hvor det ville være bedst at udgive sit arbejde. Det er almindeligt at bekymre sig over at få stjålet sit arbejde. Måske skal man overveje, hvornår man skal udgive sit arbejde, så man allerede bliver anset som hovedaktøren inden for sit område eller at præsentere sine resultater på en konference først, hvilket fastslår ens ejerskab over arbejdet. Sidst men ikke mindst Jeg har alt for travlt. Er dette virkelig en gyldig undskyldning for at spilde al den tid, man 18 har brugt på forskningsprojektet? Hvornår er det bedst at skrive? Svaret på dette er, hvad man gerne vil udgive? Hvis man vil udgive arbejde fra sit speciale, er det måske bedre at vente, til det er færdigt, og man har spurgt sine vejledere om deres mening. Der er delte meninger, om hvorvidt PhD-studerende bør udgive deres arbejde, før det er blevet gennemarbejdet, og sommetider kan fordelene ved at udgive sit arbejde i et velanset tidsskrift, hvor kollegaer på området evaluerer ens arbejde (fx at få anerkendelse for originale ideer og bidrag til vidensområdet), blive afvejet af behovet for at dedikere al sin tid til at tilpasse sit arbejde til specialeformat, eller af problemstillinger som fortrolighed eller kommerciel følsomhed. Men for nogle studerende, der er i gang med en forskningsgrad, betragtes dette som en del af processen og kan være en del af den endelige belønning. Det er bedst at forhøre sig hos sin vejleder, inden man begynder at skrive. Det kan være en god ide at benytte en trinvis udgivelsesstrategi. I første omgang kan man præsentere sit arbejde internt fx på en række møder i middagspausen eller lignende kompetenceudviklingsforum, hvor man kan diskutere sit arbejde i et venskabeligt miljø. I overensstemmelse med denne strategi kunne man indledningsvist præsentere sit arbejde på et seminar og så skrive en konferenceartikel og derefter en artikel til et tidsskrift. På denne måde kan man gradvist opbygge sin selvtillid. En anden strategi er at være medforfatter på en afhandling sammen med en, der har stor erfaring med at udgive sit arbejde og som kan hjælpe en med at skrive og redigere artiklerne. De fleste afhandlinger kræver,

19 at alle medforfattere har bidraget til forskningsprocessen, så dette skal man overveje fra starten, ligesom man også bør overveje, hvordan man anfører forfatter såvel som forfatterrækkefølge på det færdige værk. Hvilket arbejde egner sig til udgivelse? Dette kan inddeles i tre hovedgrupper: Empiribaseret materiale Litteraturbaseret materiale Erfaringsbaseret materiale Empiribaseret forskning er ofte det, der er lettest at få udgivet. Dette hænger måske sammen med, at flere tidsskrifter har til formål at udbrede original forskning, og der kan herske en opfattelse af, at sekundær forskning ikke er lige så vigtig. Men i takt med at evidensbaseret praksis vokser, bliver den sekundære sammenstilling af forskningsresultater anerkendt som værende vigtig i sig selv. Ydermere har stringente måder at foretage systematisk litteraturvurdering og metaanalyse gjort op med bekymringer om kvaliteten af denne type forskning. Arbejde der er baseret på erfaring kan enten tage form af opinionsartikler eller rapporter om individuelle kliniske casestudier. Alt afhængigt af indholdets karakter kan fagblade (frem for akademiske, forskningsbaserede tidsskrifter) være et mere passende medie til denne type afhandling. Hvor kan man udgive sit arbejde? Man skal vinkle sin artikel omhyggeligt, hvis man har i sinde at udgive den, idet hvert tidsskrift vil foretrække en bestemt type materiale. Det er bedst at få rådgivning omkring hvilken slags tidsskrift inden for ens område, der er mest passende og hvilke emnetyper de behandler. Udover den type arbejde man vil udgive (se ovenfor), kan man også overveje: Det budskab man ønsker at formidle Personlige mål Ens målgruppe og gennemslagskraft 19 Hvis man har interessante forskningsresultater, kan det være, at man vil stile efter det mest prestigefyldte tidsskrift. Men man skal huske, at disse tidsskrifter har en høj afvisningsrate. I de tidlige stadier af sin udgivelseskarriere skal man måske overveje et tidsskrift, der er imødekommende overfor ens behov. Igen kan det være en god ide at spørge kollegaer eller vejledere om råd og henvende sig til individuelle tidsskrifter for at finde ud af deres retningslinjer for udgivelse. Man kan som regel finde disse retningslinjer på tidsskrifternes hjemmesider. Man skal overveje sine personlige og professionelle mål. Måske er målet med udgivelse hovedsageligt at fremme sin karriere eller at bidrage til udviklingen af patientpleje inden for et bestemt område. Måske er målet at sætte gang i networking- og forskningsmuligheder. Der er ofte anspændthed mellem forskningsomdømme og praksisudvikling. At udgive sit arbejde i tidsskrifter, der har et højt akademisk omdømme, vil forstærke ens forskningsomdømme og fungere som dokumentation til senere legatansøgninger. Ikke desto mindre er der en tendens til, at disse tidsskrifter ikke bliver læst jævnligt af praktiserende klinikere, og den største kliniske gennemslagskraft kan ofte opnås gennem udgivelse i fagblade så som Fodterapeuten. Endeligt skal din skrivestil afspejle din målgruppe. Traditionelle forskningsafhandlinger i akademiske tidsskrifter har en tendens til at anvende konventionel videnskabelig stil. Dette involverer sædvanligvis at skrive i tredje person og bruge passiv (fx data blev indsamlet i stedet for vi indsamlede data ). Nogle tidsskrifter, der specialiserer sig i kvalitativ forskning, godtager muligvis en mere refleksiv stil med brug af første person. Fagblade anvender ofte en mere uformel skrivestil. Indholdet af afhandlingen bør også overvejes såvel som stilen. Der er ikke meget pointe i at skrive en afhandling stilet mod eksperter inden for fagområdet, der anvender fagterminologi og kræver en stor baggrundsviden om begreber og teorier for så at sende den til et tidsskrift med en meget generel målgruppe. AUDIOVISUEL PRÆSENTATION Det siges at folk husker: 10% af hvad de læser 20% af hvad de hører 30% af hvad de ser men 70% af det de ser og hører. Derfor er en præsentation en effektiv kommunikationsmetode i forhold til indsats overfor indvirkning. Hvorfor lave en præsentation? Audiovisuelle præsentationer er normalt et tillæg til en skriftlig artikel, så præsentationen er en del af processen med at udbrede sin forskning. I starten kan man blive afskrækket af en større præsentation, medmindre man har erfaring inden for dette område. Ikke desto mindre er det en metode til at underrette mange folk om sin forskning på en hurtig og fængende måde. Når man laver præsentationer Det er ikke sikkert, at man har kontrol over, hvornår man skal holde sin første præsentation. Man kan derfor stå overfor at skulle lave sin første præsentation for det største og mest relevante publikum, man kunne ønske sig...

20 med en følelse af, at man ikke er klædt godt nok på til at håndtere situationen. Det er sandt, at det kræver øvelse og kompetence at levere en god præsentation. Af denne grund kunne man få sin vejleder til at hjælpe sig i processen. Hvis man selv kan bestemme, er det en god ide starte med at benytte sig af de muligheder, der passer bedst til ens udbredelsesbehov og tidsforpligtelser personalemøder, lokal- og specialistgrupper vil ofte være en mere behagelig start, fordi man kender mange af folkene, og de sandsynligvis vil være imødekommende overfor en. Med øvelse bliver det nemmere at lave præsentationer. Hvad skal man have med? Man skal forestille sig sin præsentation som en historie, der indeholder en begyndelse, en midte og en slutning. Introduktionen skal være en kort opsummering af, hvorfor man er kommet og den forskning, man vil præsentere. Størstedelen af præsentationen skal indeholde en skitsering af mål, metoder, resultater og konklusioner i forbindelse med forskningen samt konsekvenserne, som man selv opfatter dem. De kliniske implikationer af ens arbejde er særligt vigtige. Man skal også udpege videre forskning eller handlinger, der kan foretages som resultat af ens forskning, ydermere er det ofte godt at nævne, hvor man har fået støtte fra. Det er også godt at indføje nogle humørfyldte elementer, der er relevante i forhold til ens forskning og kan fungere som mindeværdige punkter i præsentationen. Bed en ven om at gennemgå præsentationen for åbenlyse fejl, og husk at øve præsentationen igennem timingen skal være på plads, og man skal tale langsommere end normalt. Hvilke fora skal man bruge? Det forum, man vælger, kan være dikteret af omstændigheder, timing eller lejlighed. Nogle fora kan være mindre besværlige end andre, fx personalemøder eller lokale afdelingsmøder. Disse er sædvanligvis mere afslappede steder at lave en præsentation for første gang, da der er mange venner og bekendtskaber i blandt, der vil støtte op omkring ens første indsats. Disse fora kan være et nyttigt sted at øve sig og udvikle sine præsentationsevner, foredrag og indhold, før man bevæger sig videre til større steder. Der er tilmed også større chance for at få et ærligt respons på ens præsentation. Hvis man har et særligt interesseområde, er det sandsynligt, at man er medlem af en interessegruppe på dette område. Man kan bruge interessegruppemøder til sin næste præsen- Plakatpræsentationer er oplagt metode til at videreformidle sine forskningsresultater på internationale konferencer. Arkivfoto 20

Fod & Ankelkirurgisk Center Hvidovre Universitets Hospital Lars Ebskov

Fod & Ankelkirurgisk Center Hvidovre Universitets Hospital Lars Ebskov Voksen Erhvervet Platfod Fod & Ankelkirurgisk Center Lars Ebskov A-kursus 26.-27.9.2011 Definition Voksen Erhvervet Platfod (VEP) En tilstand der fortsætter fra eller opstår og udvikler sig efter endt

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Nyhedsbrev. Marts 2012

Nyhedsbrev. Marts 2012 Nyhedsbrev Marts 2012 YODAs samarbejde med industrien YODA har siden organisationen blev stiftet haft et godt samarbejde med industrien. Vi betragter samarbejdet som en nødvendighed da oplæring i brugen

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko?

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko? Sunde børnefødder Det er vigtig at passe på sine børns fødder. I tiden inden barnet begynder at gå, bør fødderne have de bedste betingelser for at bevæge sig frit og naturligt. Dette gøres bedst i bare

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere Confex 2-DAGS kursus Kommunikation med gennemslagskraft og power Får du sagt, hvad du vil når du vil? Lær kunsten at føre en ligeværdig dialog og få dit budskab klart igennem En af Confex absolut bedste

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

INSPIRATION TIL INVITATION

INSPIRATION TIL INVITATION INSPIRATION TIL INVITATION Når vi inviterer andre til at se på produkter / forretningsmulighed, er det afgørende, at de mærker du blot ønsker at VISE dem, hvad du personligt brænder for. Vores opgave er

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere