Drenge i gråzonen. Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drenge i gråzonen. Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse"

Transkript

1 TEMA LÆRING OG DRENGE - med særligt fokus på etniske minoritetsdrenge Drenge i gråzonen Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

2 Indhold Udgiver Fastholdelseskaravanen, maj 2010 Hæftets forfattere Anne-Margrethe Johannesen Christine de Fine Lassen Johan Linde Redigeret af Christine de Fine Lassen Tina Høeg Design, layout og tryk Umloud Untd Oplag 500 eksemplarer 1. Forord 2. Hvem er de udsatte drenge? 3. Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser? - Anbefalinger - Bud på undervisningsforløb 4. Statistik 5. Henvisninger ISBN-numre Hæftet kan downloades på Fastholdelseskaravanens hjemmeside Om dette hæfte Hæftet er inspireret af Fastholdelseskaravanens arbejdsseminar De måske egnede, der blev afholdt den 26. november Blandt deltagerne var repræsentanter fra blandt andre erhvervsskoler, produktionsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, interesse- og idrætsorganisationer, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Temaet for arbejdsseminaret var fastholdelse af de frafaldstruede drenge i erhvervsuddannelsessystemet. Fastholdelseskaravanen vil gerne takke alle for de gode og inspirerende bidrag, som blev leveret på denne dag. En særlig tak rettes til lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitetscenter og integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen fra konsulentfirmaet Sisyfos for deres oplæg på arbejdsseminaret og citater til dette hæfte. 3

3 Drenge med etnisk minoritetsbaggrund har det i flere tilfælde svært fagligt og socialt i ungdomsuddannelserne de er særligt udsatte og i fare for at falde fra. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesstederne giver plads til en større forskellighed og kan imødekomme drengenes behov. Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter 1. Forord Med sin udtalelse peger lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitet på en af hovedudfordringerne i ungdomsuddannelserne. Nemlig at finde veje til, hvordan især udsatte drenge kan favnes både fagligt og socialt, så de kan gennemføre en uddannelse. Formålet med dette inspirationshæfte er at give dig som underviser, vejleder eller leder på en erhvervsfaglig uddannelse viden om de udsatte drenge og brugbare konkrete værktøjer i undervisningen. Vi håber, at hæftet kan give dig lyst til at afprøve nogle af disse værktøjer i praksis. Flere statistiske undersøgelser peger på, at drengene generelt synes at være særligt frafaldstruede i uddannelsessystemet 1. I de erhvervsfaglige uddannelser falder drengene, og navnlig drenge med etnisk minoritetsbaggrund, fra i et større omfang end pigerne. Der er behov for en forebyggende indsats i forhold til at styrke disse drenges gennemførelsesmuligheder i de erhvervsfaglige uddannelser. Dette ikke mindst set i lyset af regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Det vil også understøtte det danske samfunds behov for veluddannet arbejdskraft. Hvem er de udsatte drenge? De udsatte drenge har af forskellige årsager svært ved at følge med i undervisningen eller kan være støjende i klassen. Nogle af drengene kan være en udfordring for deres kammerater. Andre kan være svære at håndtere for lærerne i undervisningen. I værste fald forsvinder disse drenge helt ud af uddannelsessystemet og jobmarkedet 2. 1 Tal for 2008 for fuldførelsesprocenten (modelberegnet) på de erhvervsfaglige uddannelser. 2 De udsatte drenge defineres i nærværende hæfte som de drenge, der på grund af faglige, sociale eller personlige forhold er i særlig risiko for ikke at kunne gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. I dette hæfte er der et særligt fokus på drenge med etnisk minoritetsbaggrund. De omtales de udsatte drenge eller drengene. 4 5

4 Inspirationshæftet indeholder et bearbejdet materiale om, hvem de udsatte drenge er, og hvad der skal til for, at de kan få en erhvervsfaglig uddannelse. Hæftet rummer en række generelle råd og metoder indhentet fra jer, der i dagligdagen er tæt på de udsatte drenge i de erhvervsfaglige uddannelser. Derudover indeholder hæftet seks anbefalinger og to bud på undervisningsforløb, der kan bruges direkte på din skole. Det skal bemærkes, at der ingen facitliste findes, idet de udsatte drenge er forskellige. Erfaring viser dog, at anbefalingerne kan øge gennemførelsesmulighederne for de udsatte drenge. Vi håber, i Fastholdelseskaravanen, at dette hæftet kan være en inspiration i det konkrete arbejde på erhvervsskoler, produktionsskoler og i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Målet er at sikre, at udsatte drenge får de bedst mulige forudsætninger for at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Få de udsatte drenge ud af gråzonen! Fastholdelseskaravanen Maj Hæftet fokuserer primært på de drenge, der kan rummes inden for den eksisterende uddannelseslovgivning for de erhvervsfaglige uddannelser. Drenge med svære sociale, psykiske og personlige problemer ligger uden for dette hæftes rammer. 6 7

5 Udsatte drenge skal støttes i at tage ansvar for eget liv. De skal blive i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til vigtige områder i tilværelsen, for eksempel valg af uddannelse, adfærd på uddannelsen og deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Hvem er de udsatte drenge? Integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen Sisyfos På de erhvervsfaglige uddannelser er de udsatte drenge meget forskellige, hvad angår modersmål, uddannelses- og kulturbaggrund. I det følgende kommer vi nærmere ind på, hvad de udsatte drenge i uddannelse kan have af udfordringer. Det kan føre til mistrivsel og uhensigtsmæssig adfærd, hvis de udsatte drenge oplever, at de har svært ved at opfylde de krav, som stilles i de erhvervsfaglige uddannelser. Det er derfor væsentligt at få et overblik over de udfordringer og ressourcer de udsatte drenge besidder for at kunne give dem den bedst mulige vejledning og støtte. Det er i den forbindelse vigtigt at sætte de udsatte drenges styrker og ressourcer i spil i uddannelsen. Hvordan dette bedst gøres, vil vi omtale i afsnittet Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser?. Det er karakteristisk, at de udsatte drenge har vidt forskellige forudsætninger, tilgange og forventninger til uddannelse. Drengenes liv er i mange tilfælde præget af både faglige, sociale og personlige udfordringer. Typisk for drengene er blandt andet, at de: har en ringe motivation for at fortsætte en uddannelse efter grundskolen har svage faglige kundskaber taler mindst to sprog. Ofte er det modersmålet og dansk. De kan dog have en begrænset forståelse af ordene, og hvordan de bruges på begge sprog. De mangler et hovedsprog, hvor de kender ordenes betydning og brug i dybden har lav selvværdsfølelse og selvtillid. Det kan til tider komme til udtryk i en uhensigtsmæssig adfærd, for eksempel en passiv og opgivende holdning eller en kritisk, indesluttet og aggressiv adfærd har forældre, der ikke kan støtte dem i uddannelsesvalget og med det faglige i uddannelsen er flyttet tidligt hjemmefra. De kan i flere tilfælde være uden stabile boligforhold, have en svag evne til at styre egen økonomi, have gæld og så videre kan have svært ved at håndtere voksenlivets krav med frihed, valgmuligheder og ansvarlighed har en hverdag uden fritidsjob kan have misbrugsproblemer. Der kan dog også være tale om drenge, der er fagligt stærke, men som har svage personlige og sociale forudsætninger. De svage forudsætninger kan have rod i omsorgssvigt, lettere misbrugsproblemer, en dårlig kammeratskabskreds eller kriminalitet. Størstedelen af drengene bringer disse problemer med sig ind i uddannelsen. I de næste afsnit uddyber vi kort et udvalg af de udfordringer de udsatte drenge kan have: konfliktfyldte familierelationer, negative skoleoplevelser samt lette sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Der er tale om forhold, der kan have en negativ indflydelse på drengenes generelle trivsel og skolegang. Mangel på tryghed og støtte hjemmefra I flere tilfælde har de udsatte drenge svage familiemæssige og/eller økonomiske ressourcer. Deres baggrund kan for eksempel være kendetegnet ved: at de kommer fra hjem med eneforsørgere, dårlige boligforhold, lave indkomster med mere de har oplevet samlivsproblemer i familien de har sårbare forældre, der er ramt af psykiske lidelser, fysisk sygdom eller har misbrugsproblemer de har store familiemæssige forpligtelser i forhold til forsørgelse og pasning af for eksempel mindre søskende. Drengenes hverdag kan i flere tilfælde være præget af turbulens, omskiftelighed, uforudsigelighed og mangel på tryghed og stabilitet. De svage familiemæssige ressourcer kan betyde mangel på støtte, omsorg og opmærksomhed derhjemme. Flere af de udsatte drenge oplever, at de ikke kan hente hjælp i familien. Det er dermed overladt til dem selv at træffe vigtige beslutninger. 4 Familie skal i denne sammenhæng opfattes bredt, idet der er tale om voksne personer, som enten er de udsatte drenges forældre, værge eller øvrige familiemedlemmer. Der er tale om personer, der har stor betydning for den unges udvikling. 8 9

6 Negative skoleoplevelser fylder De udsatte drenge har i flere tilfælde en svag skolebaggrund og kan have oplevet mange skoleskift. Drengene har måske oplevet, at de ikke har kunnet leve op til faglige krav og kan eksempelvis i større eller mindre grad have læse-/skrive-vanskeligheder. Drengene kan have haft konflikter med lærere og herigennem have opbygget negative tankemønstre om skole og lærere, som de har oplevet var ude efter dem. Konsekvensen kan blive, at de har en svag motivation for at tage en uddannelse. Uro indeni skaber uro udenpå Det er vigtigt at understrege, at de udsatte drenge ikke er unge med diagnoser, men drenge, der har lette sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Flere af drengene kan have svært ved at begå sig socialt og have lav selvværdsfølelse. Nogle kan for eksempel være indesluttede. Andre kan have en udadreagerende adfærd. De kan have svært ved at styre deres temperament og bliver hurtigt frustrerede i og uden for undervisningen. Det kan være, når de føler sig uretfærdigt behandlet eller afvist. Drengene kan også have koncentrations- og hukommelsesbesvær, som kan gøre det vanskeligt for dem at indgå i traditionel undervisning. Endelig kan drengene have svært ved at reflektere over egne handlinger og tage konsekvenserne af dem

7 3. Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser? Vi skal huske at tage udgangspunkt i de udsatte drenges ressourcer, og ikke deres mangler. Vi skal undgå, at de udsatte drenge oplever sig selv som mangelfulde. Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter Michael Svendsen Pedersen udtaler, at det er vigtigt at have fokus på de udsatte drenges ressourcer og potentiale frem for mangler. Som underviser, leder og vejleder kan du bidrage til det gode læringsmiljø ved at drage omsorg for de udsatte drenges personlige og faglige udvikling samt trivsel i hverdagen på skolen. Vi vil nedenfor præsenterer et udvalg af anbefalinger, som samlet tager afsæt i en forståelse af, at alle unge har ressourcer og er forskellige. Det skal bemærkes, at anbefalingerne ikke kun er forbeholdt de udsatte drenge, men også kan komme andre elever til gavn og være med til at skabe et godt skolemiljø for alle. Vi håber, at du kan finde inspiration i og få gavn af anbefalingerne, som blandt andet bygger på erfaringer fra praksis. ANBEFALING 1 Fokuser på drengenes ressourcer Flere af de udsatte drenge har mange nederlag bag sig. Undgå derfor at fremhæve fejl og begrænsninger og kommunikere negativt bagudrettet. Ret et særligt fokus mod drengenes ressourcer og styrker frem for mangler. Husk at rose og anerkende drengenes arbejde hellere for tit end for sjældent. Det styrker motivationen. Ros og anerkendelse får drengene til at føle sig værdsat og giver lyst til at yde mere. Det er vigtigt, at drengene kender deres ressourcer og styrker og får en oplevelse af, at de kan noget værdifuldt. Ellers kan der let opstå en ond cirkel af manglende motivation og problemadfærd. Arbejd bevidst med anerkendelse. Honorer for eksempel rettidigt fremmøde, arbejdsomhed og god omgangsform. Sørg for at kommunikere fremadrettet i forhold til drengenes positive muligheder. Det vil give dem en øget oplevelse af handle- og valgkompetence. Ved at sætte fokus på drengenes ressourcer styrker du deres selvværd, selvtillid og involvering. p Giv konstruktiv feedback p Anerkend den indsats, drengene yder p Synliggør drengenes ressourcer

8 Det er i den faglige og personlige relation til drengene, at der skabes tillid, og succeserne i høj grad skabes. Det er vigtigt at tydeliggøre den pædagogiske ramme, der arbejdes indenfor ikke mindst for, at eleverne kan være med til at justere og udvikle den. Integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen Sisyfos Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter ANBEFALING 2 Vær en positiv rollemodel ANBEFALING 3 Styrk studiekompetencen De udsatte drenge har generelt brug for at kunne forholde sig til underviseren som et fagligt og personligt forbillede. Flere af drengene har haft negative oplevelser med lærere og voksne autoriteter. Det er derfor afgørende, at du etablerer en tillidsfuld kontakt til drengene. Kontakten skal hvile på værdier som gensidig respekt, ligeværdighed, lydhørhed og tolerance. Du kan med fordel fremhæve disse værdier, så drengene ikke er i tvivl om, at du som underviser vil dem det bedste. Udgangspunktet for undervisningen er det faglige. Du skal dog både være en faglig autoritet og udvise menneskeligt nærvær. I forholdet til drengene er det vigtigt, at du optræder som en nærværende voksen og viser personlige kvaliteter som varme, humor og engagement. Vis indføling og intuition i forhold til deres udfordringer. Som underviser skal du udvise fagligt og pædagogisk overblik og beslutningskompetence, være konsekvent, sætte klare og specifikke mål og give tydelige tilbagemeldinger, som drengene kan orientere sig efter og støtte sig til. Det er afgørende, at du som underviser er bevidst om dit lederskab og er personligt troværdig. Læringsfællesskabet skal generelt have en synlig og kompetent ledelse og bygges op om en fast og tryg struktur. p Vis tillid og respekt p Vis nærvær og interesse p Skab trygge rammer p Vis personligt lederskab. Det er vigtigt, at drengene kan rette fokus mod det faglige frem for at bruge al deres energi på at knække skolekoden i uddannelsessystemet. Erfaring viser, at flere af de udsatte drenge har svært ved at mestre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ofte kan drengene have svært ved at afkode skolekoderne og de sociale spilleregler. Det være sig for eksempel i forhold til studiemetoder, hvordan lærer jeg som elev bedst samt regler og normer på skolen. Sørg for at tage drengene med på råd og vejled dem i, hvordan de skal opføre sig. Konkretiser metodernes relevans i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng. Det kan bidrage til at fremme mening, gennemskuelighed og sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv. Hjælp drengene med at mestre skolekoderne, så de føler sig inkluderet i undervisningen og i skolekulturen 5. Det vil give dem en oplevelse af tryghed, tilhørsforhold og ansvarlighed. p Forklar tydeligt skolekoder og studiemetoder p Begrund metoder i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng p Skab en inkluderende praksis. 5 Med kultur menes her vaner, normer, traditioner, rutiner og omgangstone

9 ANBEFALING 4 Styrk den faglige identitet ANBEFALING 5 Styrk det praksisnære Det er vigtigt, at den faglige identitet og stolthed udvikles og understøttes hos de udsatte drenge. Du kan appellere til ærekærhed i forhold til faget, så begreber som for eksempel ære sættes i spil på en positiv måde. Tænk i en synlig faglig profil, for eksempel gennem beklædning, faglige miljøer med mere. Det er vigtigt, at du vejleder drengene i at kunne indgå i et fagligt og socialt fællesskab, så de får mulighed for at udvikle en faglig identitet og stolthed. Der bør tidligt i uddannelsesforløbet inddrages succesfulde virksomhedsledere, som kan fungere som faglige forbilleder. Det vil kunne styrke drengenes identifikation med faget og branchen. Motivation for uddannelse afhænger i høj grad af, at drengene får mulighed for identitetsbekræftelse. Drengene skal have mulighed for at forene det at være noget med at lære noget. p Styrk den faglige identitet p Synliggør den faglige profil p Styrk det faglige og sociale fællesskab. De udsatte drenge er generelt mere motiverede for at lære, når de kan se, at de kan bruge det, de lærer. Det er derfor vigtigt, at undervisningen tydeligt relaterer sig til praksis. Lad drengene arbejde med konkrete aktiviteter og opgaver, der skal løses i praksis, for eksempel via virksomhedskontakt. Drengene bør have mulighed for at fordybe sig i et relevant problemfelt eller emne, der matcher deres interesser. Du kan med fordel lade dem indgå et samarbejde med en lokal virksomhed eller en forening, hvor de skal løse konkrete opgaver, for eksempel for en familieejet virksomhed, sportsklub med mere. Dette kan bidrage til en oplevelse af øget sammenhæng og meningsfuldhed i uddannelsen. Drengene har generelt et stort behov for at se en mening og en helhed i det, de skal lære. Drengenes konkurrencementalitet og sociale loyalitet kan med fordel udnyttes positivt. Drengene kan for eksempel også enkeltvis eller sammen prøve at etablere deres egen virksomhed under beskyttede former og få hjælp fra skolens konsulent og fra folk fra erhvervslivet. Det bidrager til motivation, at drengenes produktioner og læring synliggøres over for dem selv, familien, erhvervslivet, andre elever med flere. Praksisnærhed kan generelt bidrage til øget engagement, motivation og ansvarlighed hos drengene. p Lad drengene løse konkrete og praktiske opgaver via virksomhedskontakt p Synliggør drengenes produktion og læring p Lad drengene løse fagrelevante opgaver, som matcher deres interesser

10 BUD PÅ UNDERVISNINGSFORLØB Her følger to bud på undervisningsforløb, der rummer både teoretiske og praktiske elementer. I begge forløb kan du som underviser på en gang appellere til drengenes faglige, sociale og personlige kompetencer. Du kan med fordel gøre brug af de tidligere omtalte seks anbefalinger i undervisningsforløbene. Forløbene kan bidrage til øget trivsel og motivation og give drengene mulighed for at afprøve, styrke og udvikle deres forskellige kompetencer. ANBEFALING 6 Brug positive fortællinger Det skal bemærkes, at nedenstående er bud på undervisningsforløb og ikke grundforløbspakker 6. Undervisningsforløbene kan dog eventuelt være inspiration til at udvikle nye grundforløbspakker 7. Positive fortællinger - eller storytelling er generelt en effektiv metode til at fremme engagement, refleksion og (selv)indsigt hos flere af de udsatte drenge. Det er vigtigt, at du som underviser forholder dig nysgerrigt og undersøgende til drengenes fortællinger. Det er ofte fortællinger om fremtiden, der skaber nutiden. Skab derfor muligheder for en positiv fortælling hos drengene. Sæt refleksioner i gang om mål og mulige veje frem mod målet. Du kan sammen med drengene nedskrive eller visualisere (for eksempel via et mindmap eller et netværksdiagram) deres mål, styrker, ressourcer, udfordringer, netværk og synliggøre handlemuligheder. Som værktøj kan fortællingen bidrage til at styrke drengenes lytte-, hukommelsesog koncentrationsevne. Den gode fortælling er fuld af nærvær og intensitet, hvilket kan styrke engagement, læring og fællesskab hos drengene. De gode fortællinger kan eksempelvis formidles af unge rollemodeller, forældre til de unge, virksomhedsledere med flere, der kan fortælle deres personlige (livs)historie og inspirere drengene. De positive fortællinger kan også bruges til at etablere et fælles værdigrundlag og styrke et fællesskab, der hviler på inklusion, rummelighed og anerkendelse. Fremhæv de små gode fortællinger fra hverdagen på skolen, for eksempel fødselsdagsfejring, kåring af månedens kammerat eller ugens laveste fravær. p Skab muligheder for positive fortællinger p Giv inspiration og skab refleksion gennem fortællinger p Skab sociale fællesskaber gennem fortællinger. BUD 1 Start din egen virksomhed Bagggrund De udsatte drenge besidder ofte konkurrenceiver, risikovillighed og beslutningskompetence. Disse dyder er afgørende for innovation og iværksætteri. Indhold Undervisningsforløbet Start din egen virksomhed indebærer, at drengene tidligt i uddannelsesforløbet etablerer deres egne mikrovirksomheder som udgangspunkt for undervisningen. En mikrovirksomhed baserer sig på en simpel idé (for eksempel produkt, salg og serviceydelse til naboer/venner/lokalområde), et enkelt produkt og et begrænset budget. Drengene tilegner sig læring med udgangspunkt i start og drift af egne mikrovirksomheder. Der er tale om et praksisnært og realistisk undervisningsforløb, der kan skabe arbejdsiver og et stort engagement og hos drengene. Drengene skal etablere og drive virksomheder, der relaterer sig til den enkelte indgangs fagområde og opfylder de faglige mål i det valgte grundforløb. I deres 6 Du kan læse mere om grundforløbspakker og reglerne herfor på: Grundforloebspakker.aspx 7 Det skal bemærkes, at undervisning, hvis formål er personlig udvikling, er et af de elementer, der kun kan være af begrænset omfang i grundforløbets valgfri del (jf. fodnote 6)

11 virksomhed kan drengene både producere faglige produkter og drive virksomhed med idéudvikling, produktion, salg, drift og markedsføring med mere. Går drengene eksempelvis på indgangen Produktion og udvikling og gerne vil være smede, så kan de blandt andet bygge en gokart, smede en grill eller lignende ( idéudvikling og produktion ). Drengene kan herefter lave en event, hvor kunder kan købe grillpølser og prøve forskellige aktiviteter som at køre gokart ( drift, markedsføring og salg ). Undervisningen tager udgangspunkt i og støtter op om start og drift af egen virksomhed (for eksempel kontakt og besøg på en virksomhed, tildeling af coach/virksomhedsmentor og meget mere). For at fremme drengenes mod til at kaste sig ud i selvstændige aktiviteter er det vigtigt at reducere nogle af risikofaktorerne ved at starte og drive egen virksomhed. Det kan du for eksempel gøre ved at vejlede og støtte dem gennem den vanskelige etableringsfase og den fortsatte udvikling af deres mikrovirksomheder gennem undervisning i iværksætteri (innovation, virksomhedsplan, ledelse, administration, økonomi, salg, markedsføring og meget mere). Som underviser fungerer du som faglig konsulent og rådgiver, der klæder drengene på til processen. Skolen bør ligeledes give drengene adgang til kontormiljøer, pc ere, netværksforbindelse med videre. Det er afgørende, at rammerne er tydelige og trygge. Undervisningen skal fungere som vækstmiljø for drengenes selvstændige iværksætteri, og opgaverne skal være tilpasset den enkelte elev. Du kan hente spændende viden, inspiration og materialer til forløbet på Selvstændighedsfondens hjemmeside og på Young Enterprises hjemmeside Checkliste p Kontakt og besøg på en virksomhed p Tildeling af virksomhedsmentor p Adgang til kontormiljøer, pc ere, netværksforbindelse med videre p Undervisning i iværksætteri (innovation, virksomhedsplan, ledelse og administration, økonomi, salg og markedsføring og meget mere) p Kundekontakt med mere. BUD 2 Master of sports Baggrund De udsatte drenge har ofte konkurrenceiver og lyst til sportslig udfoldelse. Fysisk aktivitet med motions- og træningsprogrammer kan være med til at styrke drengenes koncentration, hukommelse, kommunikations- og samarbejdsevner, kropsbevidsthed, selvtillid og selvværd. Indhold Undervisningsforløbet Master of sports rummer både sportsudøvelse, udarbejdelse af en personlig sundhedsprofil, teambuilding med mere. I undervisningsforløbet tilegner drengene sig læring med udgangspunkt i fysisk aktivitet. Aktiviteterne i undervisningsforløbet skal relatere sig direkte til den enkelte indgangs fagområde og opfylde de faglige mål. Forløbet kan med fordel illustrere de fysiske krav, der er i forskellige erhverv, for eksempel anlægsgartner, bager, smed med videre. Eksempelvis skal smeden kunne klare visse tungere løft i sit arbejde. Bageren skal kunne være fysisk aktiv kl. 3 om natten. Kokken skal kunne tænke og koordinere, selvom han er træt i benene, og der er varmt i køkkenet og så videre. Det er vigtigt, at drengene får en indsigt i disse arbejdskrav og -forhold og forbereder sig på det kommende arbejdsliv i uddannelsen. Master of sports kan indledningsvis give drengene indsigt i egen sundhedsprofil, for eksempel gennem viden om og afprøvning af, hvad der er sund og usund kost. En ekstern oplægsholder kan informere om og gå i dialog med drengene om motion, sund kost og levevis. Du kan eventuelt tildele den enkelte/grupper af drenge en sundheds- og sportscoach fra det frivillige lokale idrætsliv, som kan rådgive og følge drengene. Der kan for hver enkel laves en sundhedstest, hvor fysisk og mental styrke kortlægges. Drengene kan også afprøve forskellige sportsaktiviteter i skemalagte idrætstimer eller boot camps, hvor der er fokus på moderne sportsaktiviteter, der kan integreres i deres livsstil og -verden. Hermed vil motivationen og engagementet være større hos drengene. Sportsaktiviteterne kan blandt andet være konditionstræning, fitness, fodbold, hockey, basketball, boksning, golf, klatring, rulleskøjteløb, mountainbike, fægtning, karate med mere. Du kan inddrage teambuildingøvelser, hvor der indgår forhindringsbane, rappelling med mere. Det vil kunne være med 20 21

12 til at styrke udviklingen af drengenes fysiske, personlige og sociale kompetencer på en gang. De fysiske aktiviteter bør veksle mellem individuelle og kollektive sportsgrene, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, behov og interesser. Det er vigtigt, at fokus er på leg og glæde, ligeværdighed og drengenes indsats mere end evner. Du kan eventuelt inddrage pulsmålere og målskemaer, som kan hjælpe til at sætte klare, realistiske og udfordrende mål for den enkelte. I undervisningsforløbet bør drengene tilskyndes til at formidle det lærte (om motion, sund kost & levevis) til andre, eventuelt yngre, målgrupper på kreativ vis. Drengene skal støttes og vejledes heri og have viden om præsentationsteknik (inddrag gerne forskellige moderne medier). Drengene kan afslutningsvis få til opgave at tilrettelægge en Robinsondyst, hvor forskellige deltagere konkurrerer i forskellige sportsdiscipliner. Konkurrencen afsluttes med, at drengene uddeler diplomer og en World champion -pokal. Drengene kan også tilrettelægge To fag frem, som er en konkurrence mellem fagfolk. Her kan drengene fra forskellige indgange dyste mod hinanden i fysiske discipliner knyttet til fagområdet. Eksempelvis kan murerne og smedene konkurrere om, hvem der hurtigst bygger det højeste og mest stabile tårn eller en på en gang funktionel og smuk pavillon til skolens udendørs areal. Checkliste p Udarbejdelse af sundhedsprofil og teambuildingsøvelser p Introduktion til forskellige sportsaktiviteter p Viden om motion, sund kost og levevis, for eksempel ved eksterne oplægsholdere p Tildeling af sundheds- og sportscoach fra frivillige lokale idrætsliv p Viden om og øvelser i præsentationsteknik p Formidling til andre målgrupper om motion, sund kost & levevis p Tilrettelæggelse af Robinsondyst og To fag frem konkurrencer

13 4. Statistik 5. Henvisninger Figur 1: Fuldførelsesprocent for unge på erhvervsuddannelserne (modelberegnet) 60% 50% 40% Mænd Dansk herkomst 53% 52% 50% Mænd Udl. herkomst Kvinder Dansk herkomst 53% 52% 50% Kvinder Udl. herkomst 51% 48% 48% Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge - Udviklingen efter anbringelsesreformen Bengtsson, Tea Torbenfeldt, Knudsen, Lajla, Nielsen, Vibeke Lehmann (2009). SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Det gode skoleliv - Rundt om elev-lærer-samspillet Jacobsen, Karin og Lausch, Bente (2008). Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Den flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Malchow A/S, Ringsted. 30% 20% 10% 30% 27% 26% De måske egnede - Om frafald og fastholdelse af udsatte unge Katznelson, Noemi (2007). Erhvervsskolernes Forlag, Odense SØ. 0% Kilde: Den anden virkelighed - Tanker og tal om integrationen i Danmark Lassen, Hans (2009). Informations Forlag. (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Hold fast! Initiativer til fastholdelse af tosprogede og praktisk orienterede unge i erhvervsuddannelserne Pedersen, Michael Svendsen (2006). Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 10, Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser. At gøre en forskel Pedersen, Michael Svendsen (2006). Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU. Roskilde Universitetscenter

14 Lærerige erfaringer, bedre praksis. Hvordan fastholder man tosprogede elever og praktisk orienterede elever i erhvervsuddannelse? Pedersen, Michael Svendsen (2006). Roskilde Universitetscenter. Når man ikke kender historien... Pedersen, Michael Svendsen (2006). Rapport over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU. Roskilde Universitetscenter. Jeg kommer heller ikke i dag Om støtte af sårbare unge i uddannelse Thorsteinsson, Hallur Gilstón og Jensen, Bjarke Malmstrøm (2010). Psykiatrifondens Børne- og Ungdomsafdeling. Undervisningsministeriet. Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Om Fastholdelseskaravanen Fastholdelseskaravanen sætter fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svært ved at komme i gang med eller at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelseskaravanen blev oprettet i 2008 og udvikler strategiske indsatser i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at især flere etniske minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelseskaravanen udvikler, formidler og forankrer viden og pædagogiske metoder. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Læs mere på 26

15 UMLOUD UNTD

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Status ved endestationen Oplæg ved Fastholdelseskaravanens afslutningskonference v/ projektleder Preben Holm

Status ved endestationen Oplæg ved Fastholdelseskaravanens afslutningskonference v/ projektleder Preben Holm Status ved endestationen Oplæg ved Fastholdelseskaravanens afslutningskonference v/ projektleder Preben Holm 14. November 2012 Et satspulje- og EU Socialfondsprojekt Medfinansieret af Den Europæiske Socialfond

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Idræt og sundhed på erhvervsskolerne Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Således står der i programmet om oplægget Erhvervsskolerne er et af idrættens nye brændpunkter,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb.

Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb. Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb. Michael Svendsen Pedersen Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere