Drenge i gråzonen. Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Transkript

1 TEMA LÆRING OG DRENGE - med særligt fokus på etniske minoritetsdrenge Drenge i gråzonen Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

2 Indhold Udgiver Fastholdelseskaravanen, maj 2010 Hæftets forfattere Anne-Margrethe Johannesen Christine de Fine Lassen Johan Linde Redigeret af Christine de Fine Lassen Tina Høeg Design, layout og tryk Umloud Untd Oplag 500 eksemplarer 1. Forord 2. Hvem er de udsatte drenge? 3. Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser? - Anbefalinger - Bud på undervisningsforløb 4. Statistik 5. Henvisninger ISBN-numre Hæftet kan downloades på Fastholdelseskaravanens hjemmeside Om dette hæfte Hæftet er inspireret af Fastholdelseskaravanens arbejdsseminar De måske egnede, der blev afholdt den 26. november Blandt deltagerne var repræsentanter fra blandt andre erhvervsskoler, produktionsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, interesse- og idrætsorganisationer, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Temaet for arbejdsseminaret var fastholdelse af de frafaldstruede drenge i erhvervsuddannelsessystemet. Fastholdelseskaravanen vil gerne takke alle for de gode og inspirerende bidrag, som blev leveret på denne dag. En særlig tak rettes til lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitetscenter og integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen fra konsulentfirmaet Sisyfos for deres oplæg på arbejdsseminaret og citater til dette hæfte. 3

3 Drenge med etnisk minoritetsbaggrund har det i flere tilfælde svært fagligt og socialt i ungdomsuddannelserne de er særligt udsatte og i fare for at falde fra. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesstederne giver plads til en større forskellighed og kan imødekomme drengenes behov. Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter 1. Forord Med sin udtalelse peger lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitet på en af hovedudfordringerne i ungdomsuddannelserne. Nemlig at finde veje til, hvordan især udsatte drenge kan favnes både fagligt og socialt, så de kan gennemføre en uddannelse. Formålet med dette inspirationshæfte er at give dig som underviser, vejleder eller leder på en erhvervsfaglig uddannelse viden om de udsatte drenge og brugbare konkrete værktøjer i undervisningen. Vi håber, at hæftet kan give dig lyst til at afprøve nogle af disse værktøjer i praksis. Flere statistiske undersøgelser peger på, at drengene generelt synes at være særligt frafaldstruede i uddannelsessystemet 1. I de erhvervsfaglige uddannelser falder drengene, og navnlig drenge med etnisk minoritetsbaggrund, fra i et større omfang end pigerne. Der er behov for en forebyggende indsats i forhold til at styrke disse drenges gennemførelsesmuligheder i de erhvervsfaglige uddannelser. Dette ikke mindst set i lyset af regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Det vil også understøtte det danske samfunds behov for veluddannet arbejdskraft. Hvem er de udsatte drenge? De udsatte drenge har af forskellige årsager svært ved at følge med i undervisningen eller kan være støjende i klassen. Nogle af drengene kan være en udfordring for deres kammerater. Andre kan være svære at håndtere for lærerne i undervisningen. I værste fald forsvinder disse drenge helt ud af uddannelsessystemet og jobmarkedet 2. 1 Tal for 2008 for fuldførelsesprocenten (modelberegnet) på de erhvervsfaglige uddannelser. 2 De udsatte drenge defineres i nærværende hæfte som de drenge, der på grund af faglige, sociale eller personlige forhold er i særlig risiko for ikke at kunne gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. I dette hæfte er der et særligt fokus på drenge med etnisk minoritetsbaggrund. De omtales de udsatte drenge eller drengene. 4 5

4 Inspirationshæftet indeholder et bearbejdet materiale om, hvem de udsatte drenge er, og hvad der skal til for, at de kan få en erhvervsfaglig uddannelse. Hæftet rummer en række generelle råd og metoder indhentet fra jer, der i dagligdagen er tæt på de udsatte drenge i de erhvervsfaglige uddannelser. Derudover indeholder hæftet seks anbefalinger og to bud på undervisningsforløb, der kan bruges direkte på din skole. Det skal bemærkes, at der ingen facitliste findes, idet de udsatte drenge er forskellige. Erfaring viser dog, at anbefalingerne kan øge gennemførelsesmulighederne for de udsatte drenge. Vi håber, i Fastholdelseskaravanen, at dette hæftet kan være en inspiration i det konkrete arbejde på erhvervsskoler, produktionsskoler og i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Målet er at sikre, at udsatte drenge får de bedst mulige forudsætninger for at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Få de udsatte drenge ud af gråzonen! Fastholdelseskaravanen Maj Hæftet fokuserer primært på de drenge, der kan rummes inden for den eksisterende uddannelseslovgivning for de erhvervsfaglige uddannelser. Drenge med svære sociale, psykiske og personlige problemer ligger uden for dette hæftes rammer. 6 7

5 Udsatte drenge skal støttes i at tage ansvar for eget liv. De skal blive i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til vigtige områder i tilværelsen, for eksempel valg af uddannelse, adfærd på uddannelsen og deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Hvem er de udsatte drenge? Integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen Sisyfos På de erhvervsfaglige uddannelser er de udsatte drenge meget forskellige, hvad angår modersmål, uddannelses- og kulturbaggrund. I det følgende kommer vi nærmere ind på, hvad de udsatte drenge i uddannelse kan have af udfordringer. Det kan føre til mistrivsel og uhensigtsmæssig adfærd, hvis de udsatte drenge oplever, at de har svært ved at opfylde de krav, som stilles i de erhvervsfaglige uddannelser. Det er derfor væsentligt at få et overblik over de udfordringer og ressourcer de udsatte drenge besidder for at kunne give dem den bedst mulige vejledning og støtte. Det er i den forbindelse vigtigt at sætte de udsatte drenges styrker og ressourcer i spil i uddannelsen. Hvordan dette bedst gøres, vil vi omtale i afsnittet Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser?. Det er karakteristisk, at de udsatte drenge har vidt forskellige forudsætninger, tilgange og forventninger til uddannelse. Drengenes liv er i mange tilfælde præget af både faglige, sociale og personlige udfordringer. Typisk for drengene er blandt andet, at de: har en ringe motivation for at fortsætte en uddannelse efter grundskolen har svage faglige kundskaber taler mindst to sprog. Ofte er det modersmålet og dansk. De kan dog have en begrænset forståelse af ordene, og hvordan de bruges på begge sprog. De mangler et hovedsprog, hvor de kender ordenes betydning og brug i dybden har lav selvværdsfølelse og selvtillid. Det kan til tider komme til udtryk i en uhensigtsmæssig adfærd, for eksempel en passiv og opgivende holdning eller en kritisk, indesluttet og aggressiv adfærd har forældre, der ikke kan støtte dem i uddannelsesvalget og med det faglige i uddannelsen er flyttet tidligt hjemmefra. De kan i flere tilfælde være uden stabile boligforhold, have en svag evne til at styre egen økonomi, have gæld og så videre kan have svært ved at håndtere voksenlivets krav med frihed, valgmuligheder og ansvarlighed har en hverdag uden fritidsjob kan have misbrugsproblemer. Der kan dog også være tale om drenge, der er fagligt stærke, men som har svage personlige og sociale forudsætninger. De svage forudsætninger kan have rod i omsorgssvigt, lettere misbrugsproblemer, en dårlig kammeratskabskreds eller kriminalitet. Størstedelen af drengene bringer disse problemer med sig ind i uddannelsen. I de næste afsnit uddyber vi kort et udvalg af de udfordringer de udsatte drenge kan have: konfliktfyldte familierelationer, negative skoleoplevelser samt lette sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Der er tale om forhold, der kan have en negativ indflydelse på drengenes generelle trivsel og skolegang. Mangel på tryghed og støtte hjemmefra I flere tilfælde har de udsatte drenge svage familiemæssige og/eller økonomiske ressourcer. Deres baggrund kan for eksempel være kendetegnet ved: at de kommer fra hjem med eneforsørgere, dårlige boligforhold, lave indkomster med mere de har oplevet samlivsproblemer i familien de har sårbare forældre, der er ramt af psykiske lidelser, fysisk sygdom eller har misbrugsproblemer de har store familiemæssige forpligtelser i forhold til forsørgelse og pasning af for eksempel mindre søskende. Drengenes hverdag kan i flere tilfælde være præget af turbulens, omskiftelighed, uforudsigelighed og mangel på tryghed og stabilitet. De svage familiemæssige ressourcer kan betyde mangel på støtte, omsorg og opmærksomhed derhjemme. Flere af de udsatte drenge oplever, at de ikke kan hente hjælp i familien. Det er dermed overladt til dem selv at træffe vigtige beslutninger. 4 Familie skal i denne sammenhæng opfattes bredt, idet der er tale om voksne personer, som enten er de udsatte drenges forældre, værge eller øvrige familiemedlemmer. Der er tale om personer, der har stor betydning for den unges udvikling. 8 9

6 Negative skoleoplevelser fylder De udsatte drenge har i flere tilfælde en svag skolebaggrund og kan have oplevet mange skoleskift. Drengene har måske oplevet, at de ikke har kunnet leve op til faglige krav og kan eksempelvis i større eller mindre grad have læse-/skrive-vanskeligheder. Drengene kan have haft konflikter med lærere og herigennem have opbygget negative tankemønstre om skole og lærere, som de har oplevet var ude efter dem. Konsekvensen kan blive, at de har en svag motivation for at tage en uddannelse. Uro indeni skaber uro udenpå Det er vigtigt at understrege, at de udsatte drenge ikke er unge med diagnoser, men drenge, der har lette sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Flere af drengene kan have svært ved at begå sig socialt og have lav selvværdsfølelse. Nogle kan for eksempel være indesluttede. Andre kan have en udadreagerende adfærd. De kan have svært ved at styre deres temperament og bliver hurtigt frustrerede i og uden for undervisningen. Det kan være, når de føler sig uretfærdigt behandlet eller afvist. Drengene kan også have koncentrations- og hukommelsesbesvær, som kan gøre det vanskeligt for dem at indgå i traditionel undervisning. Endelig kan drengene have svært ved at reflektere over egne handlinger og tage konsekvenserne af dem

7 3. Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser? Vi skal huske at tage udgangspunkt i de udsatte drenges ressourcer, og ikke deres mangler. Vi skal undgå, at de udsatte drenge oplever sig selv som mangelfulde. Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter Michael Svendsen Pedersen udtaler, at det er vigtigt at have fokus på de udsatte drenges ressourcer og potentiale frem for mangler. Som underviser, leder og vejleder kan du bidrage til det gode læringsmiljø ved at drage omsorg for de udsatte drenges personlige og faglige udvikling samt trivsel i hverdagen på skolen. Vi vil nedenfor præsenterer et udvalg af anbefalinger, som samlet tager afsæt i en forståelse af, at alle unge har ressourcer og er forskellige. Det skal bemærkes, at anbefalingerne ikke kun er forbeholdt de udsatte drenge, men også kan komme andre elever til gavn og være med til at skabe et godt skolemiljø for alle. Vi håber, at du kan finde inspiration i og få gavn af anbefalingerne, som blandt andet bygger på erfaringer fra praksis. ANBEFALING 1 Fokuser på drengenes ressourcer Flere af de udsatte drenge har mange nederlag bag sig. Undgå derfor at fremhæve fejl og begrænsninger og kommunikere negativt bagudrettet. Ret et særligt fokus mod drengenes ressourcer og styrker frem for mangler. Husk at rose og anerkende drengenes arbejde hellere for tit end for sjældent. Det styrker motivationen. Ros og anerkendelse får drengene til at føle sig værdsat og giver lyst til at yde mere. Det er vigtigt, at drengene kender deres ressourcer og styrker og får en oplevelse af, at de kan noget værdifuldt. Ellers kan der let opstå en ond cirkel af manglende motivation og problemadfærd. Arbejd bevidst med anerkendelse. Honorer for eksempel rettidigt fremmøde, arbejdsomhed og god omgangsform. Sørg for at kommunikere fremadrettet i forhold til drengenes positive muligheder. Det vil give dem en øget oplevelse af handle- og valgkompetence. Ved at sætte fokus på drengenes ressourcer styrker du deres selvværd, selvtillid og involvering. p Giv konstruktiv feedback p Anerkend den indsats, drengene yder p Synliggør drengenes ressourcer

8 Det er i den faglige og personlige relation til drengene, at der skabes tillid, og succeserne i høj grad skabes. Det er vigtigt at tydeliggøre den pædagogiske ramme, der arbejdes indenfor ikke mindst for, at eleverne kan være med til at justere og udvikle den. Integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen Sisyfos Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter ANBEFALING 2 Vær en positiv rollemodel ANBEFALING 3 Styrk studiekompetencen De udsatte drenge har generelt brug for at kunne forholde sig til underviseren som et fagligt og personligt forbillede. Flere af drengene har haft negative oplevelser med lærere og voksne autoriteter. Det er derfor afgørende, at du etablerer en tillidsfuld kontakt til drengene. Kontakten skal hvile på værdier som gensidig respekt, ligeværdighed, lydhørhed og tolerance. Du kan med fordel fremhæve disse værdier, så drengene ikke er i tvivl om, at du som underviser vil dem det bedste. Udgangspunktet for undervisningen er det faglige. Du skal dog både være en faglig autoritet og udvise menneskeligt nærvær. I forholdet til drengene er det vigtigt, at du optræder som en nærværende voksen og viser personlige kvaliteter som varme, humor og engagement. Vis indføling og intuition i forhold til deres udfordringer. Som underviser skal du udvise fagligt og pædagogisk overblik og beslutningskompetence, være konsekvent, sætte klare og specifikke mål og give tydelige tilbagemeldinger, som drengene kan orientere sig efter og støtte sig til. Det er afgørende, at du som underviser er bevidst om dit lederskab og er personligt troværdig. Læringsfællesskabet skal generelt have en synlig og kompetent ledelse og bygges op om en fast og tryg struktur. p Vis tillid og respekt p Vis nærvær og interesse p Skab trygge rammer p Vis personligt lederskab. Det er vigtigt, at drengene kan rette fokus mod det faglige frem for at bruge al deres energi på at knække skolekoden i uddannelsessystemet. Erfaring viser, at flere af de udsatte drenge har svært ved at mestre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ofte kan drengene have svært ved at afkode skolekoderne og de sociale spilleregler. Det være sig for eksempel i forhold til studiemetoder, hvordan lærer jeg som elev bedst samt regler og normer på skolen. Sørg for at tage drengene med på råd og vejled dem i, hvordan de skal opføre sig. Konkretiser metodernes relevans i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng. Det kan bidrage til at fremme mening, gennemskuelighed og sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv. Hjælp drengene med at mestre skolekoderne, så de føler sig inkluderet i undervisningen og i skolekulturen 5. Det vil give dem en oplevelse af tryghed, tilhørsforhold og ansvarlighed. p Forklar tydeligt skolekoder og studiemetoder p Begrund metoder i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng p Skab en inkluderende praksis. 5 Med kultur menes her vaner, normer, traditioner, rutiner og omgangstone

9 ANBEFALING 4 Styrk den faglige identitet ANBEFALING 5 Styrk det praksisnære Det er vigtigt, at den faglige identitet og stolthed udvikles og understøttes hos de udsatte drenge. Du kan appellere til ærekærhed i forhold til faget, så begreber som for eksempel ære sættes i spil på en positiv måde. Tænk i en synlig faglig profil, for eksempel gennem beklædning, faglige miljøer med mere. Det er vigtigt, at du vejleder drengene i at kunne indgå i et fagligt og socialt fællesskab, så de får mulighed for at udvikle en faglig identitet og stolthed. Der bør tidligt i uddannelsesforløbet inddrages succesfulde virksomhedsledere, som kan fungere som faglige forbilleder. Det vil kunne styrke drengenes identifikation med faget og branchen. Motivation for uddannelse afhænger i høj grad af, at drengene får mulighed for identitetsbekræftelse. Drengene skal have mulighed for at forene det at være noget med at lære noget. p Styrk den faglige identitet p Synliggør den faglige profil p Styrk det faglige og sociale fællesskab. De udsatte drenge er generelt mere motiverede for at lære, når de kan se, at de kan bruge det, de lærer. Det er derfor vigtigt, at undervisningen tydeligt relaterer sig til praksis. Lad drengene arbejde med konkrete aktiviteter og opgaver, der skal løses i praksis, for eksempel via virksomhedskontakt. Drengene bør have mulighed for at fordybe sig i et relevant problemfelt eller emne, der matcher deres interesser. Du kan med fordel lade dem indgå et samarbejde med en lokal virksomhed eller en forening, hvor de skal løse konkrete opgaver, for eksempel for en familieejet virksomhed, sportsklub med mere. Dette kan bidrage til en oplevelse af øget sammenhæng og meningsfuldhed i uddannelsen. Drengene har generelt et stort behov for at se en mening og en helhed i det, de skal lære. Drengenes konkurrencementalitet og sociale loyalitet kan med fordel udnyttes positivt. Drengene kan for eksempel også enkeltvis eller sammen prøve at etablere deres egen virksomhed under beskyttede former og få hjælp fra skolens konsulent og fra folk fra erhvervslivet. Det bidrager til motivation, at drengenes produktioner og læring synliggøres over for dem selv, familien, erhvervslivet, andre elever med flere. Praksisnærhed kan generelt bidrage til øget engagement, motivation og ansvarlighed hos drengene. p Lad drengene løse konkrete og praktiske opgaver via virksomhedskontakt p Synliggør drengenes produktion og læring p Lad drengene løse fagrelevante opgaver, som matcher deres interesser

10 BUD PÅ UNDERVISNINGSFORLØB Her følger to bud på undervisningsforløb, der rummer både teoretiske og praktiske elementer. I begge forløb kan du som underviser på en gang appellere til drengenes faglige, sociale og personlige kompetencer. Du kan med fordel gøre brug af de tidligere omtalte seks anbefalinger i undervisningsforløbene. Forløbene kan bidrage til øget trivsel og motivation og give drengene mulighed for at afprøve, styrke og udvikle deres forskellige kompetencer. ANBEFALING 6 Brug positive fortællinger Det skal bemærkes, at nedenstående er bud på undervisningsforløb og ikke grundforløbspakker 6. Undervisningsforløbene kan dog eventuelt være inspiration til at udvikle nye grundforløbspakker 7. Positive fortællinger - eller storytelling er generelt en effektiv metode til at fremme engagement, refleksion og (selv)indsigt hos flere af de udsatte drenge. Det er vigtigt, at du som underviser forholder dig nysgerrigt og undersøgende til drengenes fortællinger. Det er ofte fortællinger om fremtiden, der skaber nutiden. Skab derfor muligheder for en positiv fortælling hos drengene. Sæt refleksioner i gang om mål og mulige veje frem mod målet. Du kan sammen med drengene nedskrive eller visualisere (for eksempel via et mindmap eller et netværksdiagram) deres mål, styrker, ressourcer, udfordringer, netværk og synliggøre handlemuligheder. Som værktøj kan fortællingen bidrage til at styrke drengenes lytte-, hukommelsesog koncentrationsevne. Den gode fortælling er fuld af nærvær og intensitet, hvilket kan styrke engagement, læring og fællesskab hos drengene. De gode fortællinger kan eksempelvis formidles af unge rollemodeller, forældre til de unge, virksomhedsledere med flere, der kan fortælle deres personlige (livs)historie og inspirere drengene. De positive fortællinger kan også bruges til at etablere et fælles værdigrundlag og styrke et fællesskab, der hviler på inklusion, rummelighed og anerkendelse. Fremhæv de små gode fortællinger fra hverdagen på skolen, for eksempel fødselsdagsfejring, kåring af månedens kammerat eller ugens laveste fravær. p Skab muligheder for positive fortællinger p Giv inspiration og skab refleksion gennem fortællinger p Skab sociale fællesskaber gennem fortællinger. BUD 1 Start din egen virksomhed Bagggrund De udsatte drenge besidder ofte konkurrenceiver, risikovillighed og beslutningskompetence. Disse dyder er afgørende for innovation og iværksætteri. Indhold Undervisningsforløbet Start din egen virksomhed indebærer, at drengene tidligt i uddannelsesforløbet etablerer deres egne mikrovirksomheder som udgangspunkt for undervisningen. En mikrovirksomhed baserer sig på en simpel idé (for eksempel produkt, salg og serviceydelse til naboer/venner/lokalområde), et enkelt produkt og et begrænset budget. Drengene tilegner sig læring med udgangspunkt i start og drift af egne mikrovirksomheder. Der er tale om et praksisnært og realistisk undervisningsforløb, der kan skabe arbejdsiver og et stort engagement og hos drengene. Drengene skal etablere og drive virksomheder, der relaterer sig til den enkelte indgangs fagområde og opfylder de faglige mål i det valgte grundforløb. I deres 6 Du kan læse mere om grundforløbspakker og reglerne herfor på: Grundforloebspakker.aspx 7 Det skal bemærkes, at undervisning, hvis formål er personlig udvikling, er et af de elementer, der kun kan være af begrænset omfang i grundforløbets valgfri del (jf. fodnote 6)

11 virksomhed kan drengene både producere faglige produkter og drive virksomhed med idéudvikling, produktion, salg, drift og markedsføring med mere. Går drengene eksempelvis på indgangen Produktion og udvikling og gerne vil være smede, så kan de blandt andet bygge en gokart, smede en grill eller lignende ( idéudvikling og produktion ). Drengene kan herefter lave en event, hvor kunder kan købe grillpølser og prøve forskellige aktiviteter som at køre gokart ( drift, markedsføring og salg ). Undervisningen tager udgangspunkt i og støtter op om start og drift af egen virksomhed (for eksempel kontakt og besøg på en virksomhed, tildeling af coach/virksomhedsmentor og meget mere). For at fremme drengenes mod til at kaste sig ud i selvstændige aktiviteter er det vigtigt at reducere nogle af risikofaktorerne ved at starte og drive egen virksomhed. Det kan du for eksempel gøre ved at vejlede og støtte dem gennem den vanskelige etableringsfase og den fortsatte udvikling af deres mikrovirksomheder gennem undervisning i iværksætteri (innovation, virksomhedsplan, ledelse, administration, økonomi, salg, markedsføring og meget mere). Som underviser fungerer du som faglig konsulent og rådgiver, der klæder drengene på til processen. Skolen bør ligeledes give drengene adgang til kontormiljøer, pc ere, netværksforbindelse med videre. Det er afgørende, at rammerne er tydelige og trygge. Undervisningen skal fungere som vækstmiljø for drengenes selvstændige iværksætteri, og opgaverne skal være tilpasset den enkelte elev. Du kan hente spændende viden, inspiration og materialer til forløbet på Selvstændighedsfondens hjemmeside og på Young Enterprises hjemmeside Checkliste p Kontakt og besøg på en virksomhed p Tildeling af virksomhedsmentor p Adgang til kontormiljøer, pc ere, netværksforbindelse med videre p Undervisning i iværksætteri (innovation, virksomhedsplan, ledelse og administration, økonomi, salg og markedsføring og meget mere) p Kundekontakt med mere. BUD 2 Master of sports Baggrund De udsatte drenge har ofte konkurrenceiver og lyst til sportslig udfoldelse. Fysisk aktivitet med motions- og træningsprogrammer kan være med til at styrke drengenes koncentration, hukommelse, kommunikations- og samarbejdsevner, kropsbevidsthed, selvtillid og selvværd. Indhold Undervisningsforløbet Master of sports rummer både sportsudøvelse, udarbejdelse af en personlig sundhedsprofil, teambuilding med mere. I undervisningsforløbet tilegner drengene sig læring med udgangspunkt i fysisk aktivitet. Aktiviteterne i undervisningsforløbet skal relatere sig direkte til den enkelte indgangs fagområde og opfylde de faglige mål. Forløbet kan med fordel illustrere de fysiske krav, der er i forskellige erhverv, for eksempel anlægsgartner, bager, smed med videre. Eksempelvis skal smeden kunne klare visse tungere løft i sit arbejde. Bageren skal kunne være fysisk aktiv kl. 3 om natten. Kokken skal kunne tænke og koordinere, selvom han er træt i benene, og der er varmt i køkkenet og så videre. Det er vigtigt, at drengene får en indsigt i disse arbejdskrav og -forhold og forbereder sig på det kommende arbejdsliv i uddannelsen. Master of sports kan indledningsvis give drengene indsigt i egen sundhedsprofil, for eksempel gennem viden om og afprøvning af, hvad der er sund og usund kost. En ekstern oplægsholder kan informere om og gå i dialog med drengene om motion, sund kost og levevis. Du kan eventuelt tildele den enkelte/grupper af drenge en sundheds- og sportscoach fra det frivillige lokale idrætsliv, som kan rådgive og følge drengene. Der kan for hver enkel laves en sundhedstest, hvor fysisk og mental styrke kortlægges. Drengene kan også afprøve forskellige sportsaktiviteter i skemalagte idrætstimer eller boot camps, hvor der er fokus på moderne sportsaktiviteter, der kan integreres i deres livsstil og -verden. Hermed vil motivationen og engagementet være større hos drengene. Sportsaktiviteterne kan blandt andet være konditionstræning, fitness, fodbold, hockey, basketball, boksning, golf, klatring, rulleskøjteløb, mountainbike, fægtning, karate med mere. Du kan inddrage teambuildingøvelser, hvor der indgår forhindringsbane, rappelling med mere. Det vil kunne være med 20 21

12 til at styrke udviklingen af drengenes fysiske, personlige og sociale kompetencer på en gang. De fysiske aktiviteter bør veksle mellem individuelle og kollektive sportsgrene, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, behov og interesser. Det er vigtigt, at fokus er på leg og glæde, ligeværdighed og drengenes indsats mere end evner. Du kan eventuelt inddrage pulsmålere og målskemaer, som kan hjælpe til at sætte klare, realistiske og udfordrende mål for den enkelte. I undervisningsforløbet bør drengene tilskyndes til at formidle det lærte (om motion, sund kost & levevis) til andre, eventuelt yngre, målgrupper på kreativ vis. Drengene skal støttes og vejledes heri og have viden om præsentationsteknik (inddrag gerne forskellige moderne medier). Drengene kan afslutningsvis få til opgave at tilrettelægge en Robinsondyst, hvor forskellige deltagere konkurrerer i forskellige sportsdiscipliner. Konkurrencen afsluttes med, at drengene uddeler diplomer og en World champion -pokal. Drengene kan også tilrettelægge To fag frem, som er en konkurrence mellem fagfolk. Her kan drengene fra forskellige indgange dyste mod hinanden i fysiske discipliner knyttet til fagområdet. Eksempelvis kan murerne og smedene konkurrere om, hvem der hurtigst bygger det højeste og mest stabile tårn eller en på en gang funktionel og smuk pavillon til skolens udendørs areal. Checkliste p Udarbejdelse af sundhedsprofil og teambuildingsøvelser p Introduktion til forskellige sportsaktiviteter p Viden om motion, sund kost og levevis, for eksempel ved eksterne oplægsholdere p Tildeling af sundheds- og sportscoach fra frivillige lokale idrætsliv p Viden om og øvelser i præsentationsteknik p Formidling til andre målgrupper om motion, sund kost & levevis p Tilrettelæggelse af Robinsondyst og To fag frem konkurrencer

13 4. Statistik 5. Henvisninger Figur 1: Fuldførelsesprocent for unge på erhvervsuddannelserne (modelberegnet) 60% 50% 40% Mænd Dansk herkomst 53% 52% 50% Mænd Udl. herkomst Kvinder Dansk herkomst 53% 52% 50% Kvinder Udl. herkomst 51% 48% 48% Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge - Udviklingen efter anbringelsesreformen Bengtsson, Tea Torbenfeldt, Knudsen, Lajla, Nielsen, Vibeke Lehmann (2009). SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Det gode skoleliv - Rundt om elev-lærer-samspillet Jacobsen, Karin og Lausch, Bente (2008). Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Den flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Malchow A/S, Ringsted. 30% 20% 10% 30% 27% 26% De måske egnede - Om frafald og fastholdelse af udsatte unge Katznelson, Noemi (2007). Erhvervsskolernes Forlag, Odense SØ. 0% Kilde: Den anden virkelighed - Tanker og tal om integrationen i Danmark Lassen, Hans (2009). Informations Forlag. (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Hold fast! Initiativer til fastholdelse af tosprogede og praktisk orienterede unge i erhvervsuddannelserne Pedersen, Michael Svendsen (2006). Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 10, Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser. At gøre en forskel Pedersen, Michael Svendsen (2006). Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU. Roskilde Universitetscenter

14 Lærerige erfaringer, bedre praksis. Hvordan fastholder man tosprogede elever og praktisk orienterede elever i erhvervsuddannelse? Pedersen, Michael Svendsen (2006). Roskilde Universitetscenter. Når man ikke kender historien... Pedersen, Michael Svendsen (2006). Rapport over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU. Roskilde Universitetscenter. Jeg kommer heller ikke i dag Om støtte af sårbare unge i uddannelse Thorsteinsson, Hallur Gilstón og Jensen, Bjarke Malmstrøm (2010). Psykiatrifondens Børne- og Ungdomsafdeling. Undervisningsministeriet. Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Om Fastholdelseskaravanen Fastholdelseskaravanen sætter fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svært ved at komme i gang med eller at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelseskaravanen blev oprettet i 2008 og udvikler strategiske indsatser i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at især flere etniske minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelseskaravanen udvikler, formidler og forankrer viden og pædagogiske metoder. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Læs mere på 26

15 UMLOUD UNTD