Drenge i gråzonen. Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drenge i gråzonen. Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse"

Transkript

1 TEMA LÆRING OG DRENGE - med særligt fokus på etniske minoritetsdrenge Drenge i gråzonen Veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

2 Indhold Udgiver Fastholdelseskaravanen, maj 2010 Hæftets forfattere Anne-Margrethe Johannesen Christine de Fine Lassen Johan Linde Redigeret af Christine de Fine Lassen Tina Høeg Design, layout og tryk Umloud Untd Oplag 500 eksemplarer 1. Forord 2. Hvem er de udsatte drenge? 3. Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser? - Anbefalinger - Bud på undervisningsforløb 4. Statistik 5. Henvisninger ISBN-numre Hæftet kan downloades på Fastholdelseskaravanens hjemmeside Om dette hæfte Hæftet er inspireret af Fastholdelseskaravanens arbejdsseminar De måske egnede, der blev afholdt den 26. november Blandt deltagerne var repræsentanter fra blandt andre erhvervsskoler, produktionsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, interesse- og idrætsorganisationer, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Temaet for arbejdsseminaret var fastholdelse af de frafaldstruede drenge i erhvervsuddannelsessystemet. Fastholdelseskaravanen vil gerne takke alle for de gode og inspirerende bidrag, som blev leveret på denne dag. En særlig tak rettes til lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitetscenter og integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen fra konsulentfirmaet Sisyfos for deres oplæg på arbejdsseminaret og citater til dette hæfte. 3

3 Drenge med etnisk minoritetsbaggrund har det i flere tilfælde svært fagligt og socialt i ungdomsuddannelserne de er særligt udsatte og i fare for at falde fra. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesstederne giver plads til en større forskellighed og kan imødekomme drengenes behov. Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter 1. Forord Med sin udtalelse peger lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitet på en af hovedudfordringerne i ungdomsuddannelserne. Nemlig at finde veje til, hvordan især udsatte drenge kan favnes både fagligt og socialt, så de kan gennemføre en uddannelse. Formålet med dette inspirationshæfte er at give dig som underviser, vejleder eller leder på en erhvervsfaglig uddannelse viden om de udsatte drenge og brugbare konkrete værktøjer i undervisningen. Vi håber, at hæftet kan give dig lyst til at afprøve nogle af disse værktøjer i praksis. Flere statistiske undersøgelser peger på, at drengene generelt synes at være særligt frafaldstruede i uddannelsessystemet 1. I de erhvervsfaglige uddannelser falder drengene, og navnlig drenge med etnisk minoritetsbaggrund, fra i et større omfang end pigerne. Der er behov for en forebyggende indsats i forhold til at styrke disse drenges gennemførelsesmuligheder i de erhvervsfaglige uddannelser. Dette ikke mindst set i lyset af regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Det vil også understøtte det danske samfunds behov for veluddannet arbejdskraft. Hvem er de udsatte drenge? De udsatte drenge har af forskellige årsager svært ved at følge med i undervisningen eller kan være støjende i klassen. Nogle af drengene kan være en udfordring for deres kammerater. Andre kan være svære at håndtere for lærerne i undervisningen. I værste fald forsvinder disse drenge helt ud af uddannelsessystemet og jobmarkedet 2. 1 Tal for 2008 for fuldførelsesprocenten (modelberegnet) på de erhvervsfaglige uddannelser. 2 De udsatte drenge defineres i nærværende hæfte som de drenge, der på grund af faglige, sociale eller personlige forhold er i særlig risiko for ikke at kunne gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. I dette hæfte er der et særligt fokus på drenge med etnisk minoritetsbaggrund. De omtales de udsatte drenge eller drengene. 4 5

4 Inspirationshæftet indeholder et bearbejdet materiale om, hvem de udsatte drenge er, og hvad der skal til for, at de kan få en erhvervsfaglig uddannelse. Hæftet rummer en række generelle råd og metoder indhentet fra jer, der i dagligdagen er tæt på de udsatte drenge i de erhvervsfaglige uddannelser. Derudover indeholder hæftet seks anbefalinger og to bud på undervisningsforløb, der kan bruges direkte på din skole. Det skal bemærkes, at der ingen facitliste findes, idet de udsatte drenge er forskellige. Erfaring viser dog, at anbefalingerne kan øge gennemførelsesmulighederne for de udsatte drenge. Vi håber, i Fastholdelseskaravanen, at dette hæftet kan være en inspiration i det konkrete arbejde på erhvervsskoler, produktionsskoler og i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Målet er at sikre, at udsatte drenge får de bedst mulige forudsætninger for at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Få de udsatte drenge ud af gråzonen! Fastholdelseskaravanen Maj Hæftet fokuserer primært på de drenge, der kan rummes inden for den eksisterende uddannelseslovgivning for de erhvervsfaglige uddannelser. Drenge med svære sociale, psykiske og personlige problemer ligger uden for dette hæftes rammer. 6 7

5 Udsatte drenge skal støttes i at tage ansvar for eget liv. De skal blive i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til vigtige områder i tilværelsen, for eksempel valg af uddannelse, adfærd på uddannelsen og deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Hvem er de udsatte drenge? Integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen Sisyfos På de erhvervsfaglige uddannelser er de udsatte drenge meget forskellige, hvad angår modersmål, uddannelses- og kulturbaggrund. I det følgende kommer vi nærmere ind på, hvad de udsatte drenge i uddannelse kan have af udfordringer. Det kan føre til mistrivsel og uhensigtsmæssig adfærd, hvis de udsatte drenge oplever, at de har svært ved at opfylde de krav, som stilles i de erhvervsfaglige uddannelser. Det er derfor væsentligt at få et overblik over de udfordringer og ressourcer de udsatte drenge besidder for at kunne give dem den bedst mulige vejledning og støtte. Det er i den forbindelse vigtigt at sætte de udsatte drenges styrker og ressourcer i spil i uddannelsen. Hvordan dette bedst gøres, vil vi omtale i afsnittet Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser?. Det er karakteristisk, at de udsatte drenge har vidt forskellige forudsætninger, tilgange og forventninger til uddannelse. Drengenes liv er i mange tilfælde præget af både faglige, sociale og personlige udfordringer. Typisk for drengene er blandt andet, at de: har en ringe motivation for at fortsætte en uddannelse efter grundskolen har svage faglige kundskaber taler mindst to sprog. Ofte er det modersmålet og dansk. De kan dog have en begrænset forståelse af ordene, og hvordan de bruges på begge sprog. De mangler et hovedsprog, hvor de kender ordenes betydning og brug i dybden har lav selvværdsfølelse og selvtillid. Det kan til tider komme til udtryk i en uhensigtsmæssig adfærd, for eksempel en passiv og opgivende holdning eller en kritisk, indesluttet og aggressiv adfærd har forældre, der ikke kan støtte dem i uddannelsesvalget og med det faglige i uddannelsen er flyttet tidligt hjemmefra. De kan i flere tilfælde være uden stabile boligforhold, have en svag evne til at styre egen økonomi, have gæld og så videre kan have svært ved at håndtere voksenlivets krav med frihed, valgmuligheder og ansvarlighed har en hverdag uden fritidsjob kan have misbrugsproblemer. Der kan dog også være tale om drenge, der er fagligt stærke, men som har svage personlige og sociale forudsætninger. De svage forudsætninger kan have rod i omsorgssvigt, lettere misbrugsproblemer, en dårlig kammeratskabskreds eller kriminalitet. Størstedelen af drengene bringer disse problemer med sig ind i uddannelsen. I de næste afsnit uddyber vi kort et udvalg af de udfordringer de udsatte drenge kan have: konfliktfyldte familierelationer, negative skoleoplevelser samt lette sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Der er tale om forhold, der kan have en negativ indflydelse på drengenes generelle trivsel og skolegang. Mangel på tryghed og støtte hjemmefra I flere tilfælde har de udsatte drenge svage familiemæssige og/eller økonomiske ressourcer. Deres baggrund kan for eksempel være kendetegnet ved: at de kommer fra hjem med eneforsørgere, dårlige boligforhold, lave indkomster med mere de har oplevet samlivsproblemer i familien de har sårbare forældre, der er ramt af psykiske lidelser, fysisk sygdom eller har misbrugsproblemer de har store familiemæssige forpligtelser i forhold til forsørgelse og pasning af for eksempel mindre søskende. Drengenes hverdag kan i flere tilfælde være præget af turbulens, omskiftelighed, uforudsigelighed og mangel på tryghed og stabilitet. De svage familiemæssige ressourcer kan betyde mangel på støtte, omsorg og opmærksomhed derhjemme. Flere af de udsatte drenge oplever, at de ikke kan hente hjælp i familien. Det er dermed overladt til dem selv at træffe vigtige beslutninger. 4 Familie skal i denne sammenhæng opfattes bredt, idet der er tale om voksne personer, som enten er de udsatte drenges forældre, værge eller øvrige familiemedlemmer. Der er tale om personer, der har stor betydning for den unges udvikling. 8 9

6 Negative skoleoplevelser fylder De udsatte drenge har i flere tilfælde en svag skolebaggrund og kan have oplevet mange skoleskift. Drengene har måske oplevet, at de ikke har kunnet leve op til faglige krav og kan eksempelvis i større eller mindre grad have læse-/skrive-vanskeligheder. Drengene kan have haft konflikter med lærere og herigennem have opbygget negative tankemønstre om skole og lærere, som de har oplevet var ude efter dem. Konsekvensen kan blive, at de har en svag motivation for at tage en uddannelse. Uro indeni skaber uro udenpå Det er vigtigt at understrege, at de udsatte drenge ikke er unge med diagnoser, men drenge, der har lette sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Flere af drengene kan have svært ved at begå sig socialt og have lav selvværdsfølelse. Nogle kan for eksempel være indesluttede. Andre kan have en udadreagerende adfærd. De kan have svært ved at styre deres temperament og bliver hurtigt frustrerede i og uden for undervisningen. Det kan være, når de føler sig uretfærdigt behandlet eller afvist. Drengene kan også have koncentrations- og hukommelsesbesvær, som kan gøre det vanskeligt for dem at indgå i traditionel undervisning. Endelig kan drengene have svært ved at reflektere over egne handlinger og tage konsekvenserne af dem

7 3. Hvordan kan de udsatte drenge fastholdes i de erhvervsfaglige uddannelser? Vi skal huske at tage udgangspunkt i de udsatte drenges ressourcer, og ikke deres mangler. Vi skal undgå, at de udsatte drenge oplever sig selv som mangelfulde. Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter Michael Svendsen Pedersen udtaler, at det er vigtigt at have fokus på de udsatte drenges ressourcer og potentiale frem for mangler. Som underviser, leder og vejleder kan du bidrage til det gode læringsmiljø ved at drage omsorg for de udsatte drenges personlige og faglige udvikling samt trivsel i hverdagen på skolen. Vi vil nedenfor præsenterer et udvalg af anbefalinger, som samlet tager afsæt i en forståelse af, at alle unge har ressourcer og er forskellige. Det skal bemærkes, at anbefalingerne ikke kun er forbeholdt de udsatte drenge, men også kan komme andre elever til gavn og være med til at skabe et godt skolemiljø for alle. Vi håber, at du kan finde inspiration i og få gavn af anbefalingerne, som blandt andet bygger på erfaringer fra praksis. ANBEFALING 1 Fokuser på drengenes ressourcer Flere af de udsatte drenge har mange nederlag bag sig. Undgå derfor at fremhæve fejl og begrænsninger og kommunikere negativt bagudrettet. Ret et særligt fokus mod drengenes ressourcer og styrker frem for mangler. Husk at rose og anerkende drengenes arbejde hellere for tit end for sjældent. Det styrker motivationen. Ros og anerkendelse får drengene til at føle sig værdsat og giver lyst til at yde mere. Det er vigtigt, at drengene kender deres ressourcer og styrker og får en oplevelse af, at de kan noget værdifuldt. Ellers kan der let opstå en ond cirkel af manglende motivation og problemadfærd. Arbejd bevidst med anerkendelse. Honorer for eksempel rettidigt fremmøde, arbejdsomhed og god omgangsform. Sørg for at kommunikere fremadrettet i forhold til drengenes positive muligheder. Det vil give dem en øget oplevelse af handle- og valgkompetence. Ved at sætte fokus på drengenes ressourcer styrker du deres selvværd, selvtillid og involvering. p Giv konstruktiv feedback p Anerkend den indsats, drengene yder p Synliggør drengenes ressourcer

8 Det er i den faglige og personlige relation til drengene, at der skabes tillid, og succeserne i høj grad skabes. Det er vigtigt at tydeliggøre den pædagogiske ramme, der arbejdes indenfor ikke mindst for, at eleverne kan være med til at justere og udvikle den. Integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Hans Lassen Sisyfos Lektor Michael Svendsen Pedersen Roskilde Universitetscenter ANBEFALING 2 Vær en positiv rollemodel ANBEFALING 3 Styrk studiekompetencen De udsatte drenge har generelt brug for at kunne forholde sig til underviseren som et fagligt og personligt forbillede. Flere af drengene har haft negative oplevelser med lærere og voksne autoriteter. Det er derfor afgørende, at du etablerer en tillidsfuld kontakt til drengene. Kontakten skal hvile på værdier som gensidig respekt, ligeværdighed, lydhørhed og tolerance. Du kan med fordel fremhæve disse værdier, så drengene ikke er i tvivl om, at du som underviser vil dem det bedste. Udgangspunktet for undervisningen er det faglige. Du skal dog både være en faglig autoritet og udvise menneskeligt nærvær. I forholdet til drengene er det vigtigt, at du optræder som en nærværende voksen og viser personlige kvaliteter som varme, humor og engagement. Vis indføling og intuition i forhold til deres udfordringer. Som underviser skal du udvise fagligt og pædagogisk overblik og beslutningskompetence, være konsekvent, sætte klare og specifikke mål og give tydelige tilbagemeldinger, som drengene kan orientere sig efter og støtte sig til. Det er afgørende, at du som underviser er bevidst om dit lederskab og er personligt troværdig. Læringsfællesskabet skal generelt have en synlig og kompetent ledelse og bygges op om en fast og tryg struktur. p Vis tillid og respekt p Vis nærvær og interesse p Skab trygge rammer p Vis personligt lederskab. Det er vigtigt, at drengene kan rette fokus mod det faglige frem for at bruge al deres energi på at knække skolekoden i uddannelsessystemet. Erfaring viser, at flere af de udsatte drenge har svært ved at mestre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ofte kan drengene have svært ved at afkode skolekoderne og de sociale spilleregler. Det være sig for eksempel i forhold til studiemetoder, hvordan lærer jeg som elev bedst samt regler og normer på skolen. Sørg for at tage drengene med på råd og vejled dem i, hvordan de skal opføre sig. Konkretiser metodernes relevans i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng. Det kan bidrage til at fremme mening, gennemskuelighed og sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv. Hjælp drengene med at mestre skolekoderne, så de føler sig inkluderet i undervisningen og i skolekulturen 5. Det vil give dem en oplevelse af tryghed, tilhørsforhold og ansvarlighed. p Forklar tydeligt skolekoder og studiemetoder p Begrund metoder i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng p Skab en inkluderende praksis. 5 Med kultur menes her vaner, normer, traditioner, rutiner og omgangstone

9 ANBEFALING 4 Styrk den faglige identitet ANBEFALING 5 Styrk det praksisnære Det er vigtigt, at den faglige identitet og stolthed udvikles og understøttes hos de udsatte drenge. Du kan appellere til ærekærhed i forhold til faget, så begreber som for eksempel ære sættes i spil på en positiv måde. Tænk i en synlig faglig profil, for eksempel gennem beklædning, faglige miljøer med mere. Det er vigtigt, at du vejleder drengene i at kunne indgå i et fagligt og socialt fællesskab, så de får mulighed for at udvikle en faglig identitet og stolthed. Der bør tidligt i uddannelsesforløbet inddrages succesfulde virksomhedsledere, som kan fungere som faglige forbilleder. Det vil kunne styrke drengenes identifikation med faget og branchen. Motivation for uddannelse afhænger i høj grad af, at drengene får mulighed for identitetsbekræftelse. Drengene skal have mulighed for at forene det at være noget med at lære noget. p Styrk den faglige identitet p Synliggør den faglige profil p Styrk det faglige og sociale fællesskab. De udsatte drenge er generelt mere motiverede for at lære, når de kan se, at de kan bruge det, de lærer. Det er derfor vigtigt, at undervisningen tydeligt relaterer sig til praksis. Lad drengene arbejde med konkrete aktiviteter og opgaver, der skal løses i praksis, for eksempel via virksomhedskontakt. Drengene bør have mulighed for at fordybe sig i et relevant problemfelt eller emne, der matcher deres interesser. Du kan med fordel lade dem indgå et samarbejde med en lokal virksomhed eller en forening, hvor de skal løse konkrete opgaver, for eksempel for en familieejet virksomhed, sportsklub med mere. Dette kan bidrage til en oplevelse af øget sammenhæng og meningsfuldhed i uddannelsen. Drengene har generelt et stort behov for at se en mening og en helhed i det, de skal lære. Drengenes konkurrencementalitet og sociale loyalitet kan med fordel udnyttes positivt. Drengene kan for eksempel også enkeltvis eller sammen prøve at etablere deres egen virksomhed under beskyttede former og få hjælp fra skolens konsulent og fra folk fra erhvervslivet. Det bidrager til motivation, at drengenes produktioner og læring synliggøres over for dem selv, familien, erhvervslivet, andre elever med flere. Praksisnærhed kan generelt bidrage til øget engagement, motivation og ansvarlighed hos drengene. p Lad drengene løse konkrete og praktiske opgaver via virksomhedskontakt p Synliggør drengenes produktion og læring p Lad drengene løse fagrelevante opgaver, som matcher deres interesser

10 BUD PÅ UNDERVISNINGSFORLØB Her følger to bud på undervisningsforløb, der rummer både teoretiske og praktiske elementer. I begge forløb kan du som underviser på en gang appellere til drengenes faglige, sociale og personlige kompetencer. Du kan med fordel gøre brug af de tidligere omtalte seks anbefalinger i undervisningsforløbene. Forløbene kan bidrage til øget trivsel og motivation og give drengene mulighed for at afprøve, styrke og udvikle deres forskellige kompetencer. ANBEFALING 6 Brug positive fortællinger Det skal bemærkes, at nedenstående er bud på undervisningsforløb og ikke grundforløbspakker 6. Undervisningsforløbene kan dog eventuelt være inspiration til at udvikle nye grundforløbspakker 7. Positive fortællinger - eller storytelling er generelt en effektiv metode til at fremme engagement, refleksion og (selv)indsigt hos flere af de udsatte drenge. Det er vigtigt, at du som underviser forholder dig nysgerrigt og undersøgende til drengenes fortællinger. Det er ofte fortællinger om fremtiden, der skaber nutiden. Skab derfor muligheder for en positiv fortælling hos drengene. Sæt refleksioner i gang om mål og mulige veje frem mod målet. Du kan sammen med drengene nedskrive eller visualisere (for eksempel via et mindmap eller et netværksdiagram) deres mål, styrker, ressourcer, udfordringer, netværk og synliggøre handlemuligheder. Som værktøj kan fortællingen bidrage til at styrke drengenes lytte-, hukommelsesog koncentrationsevne. Den gode fortælling er fuld af nærvær og intensitet, hvilket kan styrke engagement, læring og fællesskab hos drengene. De gode fortællinger kan eksempelvis formidles af unge rollemodeller, forældre til de unge, virksomhedsledere med flere, der kan fortælle deres personlige (livs)historie og inspirere drengene. De positive fortællinger kan også bruges til at etablere et fælles værdigrundlag og styrke et fællesskab, der hviler på inklusion, rummelighed og anerkendelse. Fremhæv de små gode fortællinger fra hverdagen på skolen, for eksempel fødselsdagsfejring, kåring af månedens kammerat eller ugens laveste fravær. p Skab muligheder for positive fortællinger p Giv inspiration og skab refleksion gennem fortællinger p Skab sociale fællesskaber gennem fortællinger. BUD 1 Start din egen virksomhed Bagggrund De udsatte drenge besidder ofte konkurrenceiver, risikovillighed og beslutningskompetence. Disse dyder er afgørende for innovation og iværksætteri. Indhold Undervisningsforløbet Start din egen virksomhed indebærer, at drengene tidligt i uddannelsesforløbet etablerer deres egne mikrovirksomheder som udgangspunkt for undervisningen. En mikrovirksomhed baserer sig på en simpel idé (for eksempel produkt, salg og serviceydelse til naboer/venner/lokalområde), et enkelt produkt og et begrænset budget. Drengene tilegner sig læring med udgangspunkt i start og drift af egne mikrovirksomheder. Der er tale om et praksisnært og realistisk undervisningsforløb, der kan skabe arbejdsiver og et stort engagement og hos drengene. Drengene skal etablere og drive virksomheder, der relaterer sig til den enkelte indgangs fagområde og opfylder de faglige mål i det valgte grundforløb. I deres 6 Du kan læse mere om grundforløbspakker og reglerne herfor på: Grundforloebspakker.aspx 7 Det skal bemærkes, at undervisning, hvis formål er personlig udvikling, er et af de elementer, der kun kan være af begrænset omfang i grundforløbets valgfri del (jf. fodnote 6)

11 virksomhed kan drengene både producere faglige produkter og drive virksomhed med idéudvikling, produktion, salg, drift og markedsføring med mere. Går drengene eksempelvis på indgangen Produktion og udvikling og gerne vil være smede, så kan de blandt andet bygge en gokart, smede en grill eller lignende ( idéudvikling og produktion ). Drengene kan herefter lave en event, hvor kunder kan købe grillpølser og prøve forskellige aktiviteter som at køre gokart ( drift, markedsføring og salg ). Undervisningen tager udgangspunkt i og støtter op om start og drift af egen virksomhed (for eksempel kontakt og besøg på en virksomhed, tildeling af coach/virksomhedsmentor og meget mere). For at fremme drengenes mod til at kaste sig ud i selvstændige aktiviteter er det vigtigt at reducere nogle af risikofaktorerne ved at starte og drive egen virksomhed. Det kan du for eksempel gøre ved at vejlede og støtte dem gennem den vanskelige etableringsfase og den fortsatte udvikling af deres mikrovirksomheder gennem undervisning i iværksætteri (innovation, virksomhedsplan, ledelse, administration, økonomi, salg, markedsføring og meget mere). Som underviser fungerer du som faglig konsulent og rådgiver, der klæder drengene på til processen. Skolen bør ligeledes give drengene adgang til kontormiljøer, pc ere, netværksforbindelse med videre. Det er afgørende, at rammerne er tydelige og trygge. Undervisningen skal fungere som vækstmiljø for drengenes selvstændige iværksætteri, og opgaverne skal være tilpasset den enkelte elev. Du kan hente spændende viden, inspiration og materialer til forløbet på Selvstændighedsfondens hjemmeside og på Young Enterprises hjemmeside Checkliste p Kontakt og besøg på en virksomhed p Tildeling af virksomhedsmentor p Adgang til kontormiljøer, pc ere, netværksforbindelse med videre p Undervisning i iværksætteri (innovation, virksomhedsplan, ledelse og administration, økonomi, salg og markedsføring og meget mere) p Kundekontakt med mere. BUD 2 Master of sports Baggrund De udsatte drenge har ofte konkurrenceiver og lyst til sportslig udfoldelse. Fysisk aktivitet med motions- og træningsprogrammer kan være med til at styrke drengenes koncentration, hukommelse, kommunikations- og samarbejdsevner, kropsbevidsthed, selvtillid og selvværd. Indhold Undervisningsforløbet Master of sports rummer både sportsudøvelse, udarbejdelse af en personlig sundhedsprofil, teambuilding med mere. I undervisningsforløbet tilegner drengene sig læring med udgangspunkt i fysisk aktivitet. Aktiviteterne i undervisningsforløbet skal relatere sig direkte til den enkelte indgangs fagområde og opfylde de faglige mål. Forløbet kan med fordel illustrere de fysiske krav, der er i forskellige erhverv, for eksempel anlægsgartner, bager, smed med videre. Eksempelvis skal smeden kunne klare visse tungere løft i sit arbejde. Bageren skal kunne være fysisk aktiv kl. 3 om natten. Kokken skal kunne tænke og koordinere, selvom han er træt i benene, og der er varmt i køkkenet og så videre. Det er vigtigt, at drengene får en indsigt i disse arbejdskrav og -forhold og forbereder sig på det kommende arbejdsliv i uddannelsen. Master of sports kan indledningsvis give drengene indsigt i egen sundhedsprofil, for eksempel gennem viden om og afprøvning af, hvad der er sund og usund kost. En ekstern oplægsholder kan informere om og gå i dialog med drengene om motion, sund kost og levevis. Du kan eventuelt tildele den enkelte/grupper af drenge en sundheds- og sportscoach fra det frivillige lokale idrætsliv, som kan rådgive og følge drengene. Der kan for hver enkel laves en sundhedstest, hvor fysisk og mental styrke kortlægges. Drengene kan også afprøve forskellige sportsaktiviteter i skemalagte idrætstimer eller boot camps, hvor der er fokus på moderne sportsaktiviteter, der kan integreres i deres livsstil og -verden. Hermed vil motivationen og engagementet være større hos drengene. Sportsaktiviteterne kan blandt andet være konditionstræning, fitness, fodbold, hockey, basketball, boksning, golf, klatring, rulleskøjteløb, mountainbike, fægtning, karate med mere. Du kan inddrage teambuildingøvelser, hvor der indgår forhindringsbane, rappelling med mere. Det vil kunne være med 20 21

12 til at styrke udviklingen af drengenes fysiske, personlige og sociale kompetencer på en gang. De fysiske aktiviteter bør veksle mellem individuelle og kollektive sportsgrene, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, behov og interesser. Det er vigtigt, at fokus er på leg og glæde, ligeværdighed og drengenes indsats mere end evner. Du kan eventuelt inddrage pulsmålere og målskemaer, som kan hjælpe til at sætte klare, realistiske og udfordrende mål for den enkelte. I undervisningsforløbet bør drengene tilskyndes til at formidle det lærte (om motion, sund kost & levevis) til andre, eventuelt yngre, målgrupper på kreativ vis. Drengene skal støttes og vejledes heri og have viden om præsentationsteknik (inddrag gerne forskellige moderne medier). Drengene kan afslutningsvis få til opgave at tilrettelægge en Robinsondyst, hvor forskellige deltagere konkurrerer i forskellige sportsdiscipliner. Konkurrencen afsluttes med, at drengene uddeler diplomer og en World champion -pokal. Drengene kan også tilrettelægge To fag frem, som er en konkurrence mellem fagfolk. Her kan drengene fra forskellige indgange dyste mod hinanden i fysiske discipliner knyttet til fagområdet. Eksempelvis kan murerne og smedene konkurrere om, hvem der hurtigst bygger det højeste og mest stabile tårn eller en på en gang funktionel og smuk pavillon til skolens udendørs areal. Checkliste p Udarbejdelse af sundhedsprofil og teambuildingsøvelser p Introduktion til forskellige sportsaktiviteter p Viden om motion, sund kost og levevis, for eksempel ved eksterne oplægsholdere p Tildeling af sundheds- og sportscoach fra frivillige lokale idrætsliv p Viden om og øvelser i præsentationsteknik p Formidling til andre målgrupper om motion, sund kost & levevis p Tilrettelæggelse af Robinsondyst og To fag frem konkurrencer

13 4. Statistik 5. Henvisninger Figur 1: Fuldførelsesprocent for unge på erhvervsuddannelserne (modelberegnet) 60% 50% 40% Mænd Dansk herkomst 53% 52% 50% Mænd Udl. herkomst Kvinder Dansk herkomst 53% 52% 50% Kvinder Udl. herkomst 51% 48% 48% Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge - Udviklingen efter anbringelsesreformen Bengtsson, Tea Torbenfeldt, Knudsen, Lajla, Nielsen, Vibeke Lehmann (2009). SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Det gode skoleliv - Rundt om elev-lærer-samspillet Jacobsen, Karin og Lausch, Bente (2008). Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Den flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Malchow A/S, Ringsted. 30% 20% 10% 30% 27% 26% De måske egnede - Om frafald og fastholdelse af udsatte unge Katznelson, Noemi (2007). Erhvervsskolernes Forlag, Odense SØ. 0% Kilde: Den anden virkelighed - Tanker og tal om integrationen i Danmark Lassen, Hans (2009). Informations Forlag. (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Hold fast! Initiativer til fastholdelse af tosprogede og praktisk orienterede unge i erhvervsuddannelserne Pedersen, Michael Svendsen (2006). Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 10, Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser. At gøre en forskel Pedersen, Michael Svendsen (2006). Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU. Roskilde Universitetscenter

14 Lærerige erfaringer, bedre praksis. Hvordan fastholder man tosprogede elever og praktisk orienterede elever i erhvervsuddannelse? Pedersen, Michael Svendsen (2006). Roskilde Universitetscenter. Når man ikke kender historien... Pedersen, Michael Svendsen (2006). Rapport over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU. Roskilde Universitetscenter. Jeg kommer heller ikke i dag Om støtte af sårbare unge i uddannelse Thorsteinsson, Hallur Gilstón og Jensen, Bjarke Malmstrøm (2010). Psykiatrifondens Børne- og Ungdomsafdeling. Undervisningsministeriet. Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Om Fastholdelseskaravanen Fastholdelseskaravanen sætter fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svært ved at komme i gang med eller at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelseskaravanen blev oprettet i 2008 og udvikler strategiske indsatser i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at især flere etniske minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelseskaravanen udvikler, formidler og forankrer viden og pædagogiske metoder. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Læs mere på 26

15 UMLOUD UNTD

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Velkommen som fagmentor

Velkommen som fagmentor Velkommen som fagmentor Indhold Hvad er fagmentorer? Rammer for det frivillige arbejde Aftale om frivilligt arbejde som fagmentor Børneattest Hvad er det, du er i gang med at lave? Har du løst en lignende

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere