FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013
|
|
- Edvard Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 203 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet på bagsiden. Både geologisk kortlægning, råstofundersøgelser og undersøgelser af miljø og klima er på programmet.
2 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D I GreenLand Ice Sheet monitoring Network (GLISN) GLISN er et internationalt netværk af on-line bredbånds seismografer. De bliver installeret og drevet gennem et samarbejde mellem USA, Danmark, Schweiz, Tyskland, Sydkorea, Canada, Italien, Japan og Norge, og kommer til at bestå af 25 ens realtids stationer i og udenfor Grønland - de 9 i Grønland. Formålet med feltarbejdet i 203 er at opgradere og udbygge de eksisterende netværk af seismografer for at finde og lokalisere både tektoniske men især glaciale jordskælv og andre cryo-seismiske hændelser. I et tværfagligt samarbejde hvor vi bruger data fra satellitter og geodæsi vil GLISN bidrage til forskningen omkring både gletscher-dynamik og de underliggende geologiske og geofysiske processer, der påvirker Indlandsisen - ikke mindst i forbindelse med klimaændringer. Kontaktperson: Trine Dahl-Jensen, GEUS Arbejdsopgave: Vedligeholdelse af seismometre Periode: Maj til august Antal deltagere: 7 2. Overvågning af Indlandsisen og lokale iskapper i Grønland I år 2007 begyndte GEUS at etablere en række automatiske massebalancestationer ved randen af Indlandsisen og på lokale iskapper i Grønland, og i dag består netværket af 24 stationer. I år 203 vil de fleste stationer blive besøgt og vedligeholdt under en række kortvarige besøg. Endvidere er der opsat transmitterende GPS ere, som ligeledes skal besøges og vedligeholdes. Arbejdet finansieres hovedsageligt af Klima-, Energiog Bygningsministeriet gennem Dancea: miljøstøtte til Arktis. Kontaktperson: Andreas Ahlstrøm, GEUS Arbejdsopgave: Vedligeholdelse af stationer Periode: April til september Antal deltagere: 0 3. GeoBasis Nuuk I 2007 blev der påbegyndt en samlet lavarktisk økosystemmonitering ved Nuuk (Nuuk Basic), hvoraf GeoBasis Nuuk blandt andet omfatter snemonitering og målinger af gasudvekslinger mellem jord, vegetation og atmosfære. Moniteringen fortsætter i 203 og gennemføres som et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og, Asiaq, Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet og Lunds Universitet. Programmet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Monitering af fysiske parametre Periode: Medio maj til medio oktober 4. Palæoklima ved Nuuk I forbindelse med en større feltkampagne organiseret og finansieret af Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet i samarbejde med Grønlands Klimacenter vil der blive foretaget marint og terrestrisk/limnisk feltarbejde i Nuuk området. Det marine feltarbejde vil bestå i et togt i Godthåbsfjords-komplekset samt på shelfen ud for Vestgrønland, hvor formålet vil være at indsamle marine sedimentkerner til undersøgelser af fortidens klima og kombineret med undersøgelser af den dybe biosfære. Under det terrestriske feltarbejde, vil der blive indsamlet sedimentkerner fra søer dels i bunden af Kobbefjorden, dels i et område tæt på indlandsisen. Disse sedimentkerner vil blive analyseret med det formål at rekonstruere områdes terrestriske klimaudvikling og ændringer i habitatforhold. Kontaktperson: Marit-Solveig Seidenkrantz, Institut for Geoscience Arbejdsopgave: Undersøge palæoklima, maringeologi, mikrobiologi, kvartærgeologi og habitat-udvikling Periode:. til 9. august Antal deltagere: 6 5. Greenland Analogue Project Formålet med projektet er at undersøge, hvad der kan ske med atomaffaldsdepoter i Skandinavien og Canada under istidsforhold. Der udføres en lang række undersøgelser nær Kangerlussuaq i Vestgrønland med henblik på at analysere de hydrogeologiske forhold under randen af Indlandsisen. GEUS bidrager blandt andet med at vurdere, hvor meget smeltevand der kommer fra Indlandsisen. Projektet finansieres af svenske, finske og canadiske atomaffaldsdeponeringsorganisationer. Kontaktperson: : Dirk van As, GEUS Arbejdsopgave: Glaciologiske undersøgelser Periode: 6. til 0. maj Antal deltagere: 6. Kompetencekursus ved Kangerlussuaq Der gennemføres et efteruddannelseskursus i glaciologi og glacialgeologi. Formålet at udstyre deltagerne med viden om sedimenter og landskaber i et recent gletscherområde, for herved at øge forståelsen for de danske istidssedimenters dannelse og landskabets udformning under Kvartærtiden. Kurset finansieres af deltagerne og Aarhus Universitet. Kontaktpersoner: Christian Kronborg og Niels Tvis Knudsen, Institut for Geoscience Arbejdsopgave: Feltkursus Periode:. til 9. august 0 7. Undersøgelser af klimaudvikling ved Kangerlussuaq I forbindelse med projektet Climate Record in Kangerlussuaq gennemføres målinger af vandføring og sedimenttransport nær Kangerlussuaq lufthavn i Vestgrønland. Projektet finansieres af Institut for Geovidenskab og. Kontaktperson: Bent Hasholt, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Geomonitering Periode: Juni Antal deltagere: 8. PERMAP Geophysics Camp Formålet med projektet er at måle tykkelsen af permafrosten i området øst for Kangerlussuaq lufthavn. I forvejen er permafrostens tykkelse kendt på tre lokaliteter, hvor der er lavet dybe boringer. Der skal anvendes en nyudviklet geofysisk metode der kaldes WalkTEM. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem GEUS, Institut for Geoscience og den finske geologiske undersøgelse. GProjektetandel finansieres af deltagerne. Kontaktperson: Knud Erik Klint, GEUS Arbejdsopgave: Geofysisk dataindsamling Periode: 23. august til 9. september Antal deltagere: 7 fra geocentret
3 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D I ARCTIVOX Fra tempererede nåleskove ved vi at kloroform og andre flygtige organiske halogenforbindelser kan dannes ved biologiske processer i skovjorde. ARCTIVOX projektet vil belyse den naturlige produktion og nedbrydning af flygtige organiske halogenforbindelser i arktiske og subarktiske vegetationsområder. Ud fra projektets resultater kan der gives et skøn over netto emissionen og stoffernes eventuelle ozon nedbrydende effekt. Feltdata vil blive indsamlet ved Narsarsuaq og Kangerlussuaq i perioden Projektet finansieres af Villum Fonden. Kontaktperson: Ole S. Jacobsen, GEUS Arbejdsopgave: Geokemisk dataindsamling Perioder:6. til 30. juli 0. Center for Permafrost (CENPERM) En stor del af de arktiske områder er karakteriseret af permanent frossen jord. Grundet den globale opvarmning svinder permafrosten kraftigt i disse år. Under nedbrydningen firgøres store mængder CO2, methan og andre drivhusgasser, hvilket fører til stigende global opvarmning. I Center for Permafrost undersøges effekterne af den smeltende permafrost i Grønland. Center for permafrost er et center, der er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Der skal udføres eksperimenter i felten og i laboratorier med det formål at belyse forholdene mellem mikrobiologisk aktivitet, plantevækst og jordbundsstruktur. I 203 skal der foretages feltarbejde på en række lokaliteter i Grønland. Kontaktperson: Bo Elberling, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Naturgeografisk og geokemisk feltarbejde Periode: Juni til september Antal deltagere: 2 fra Center for permafrost. Arctic circle traverse Formålet med dette projekt er at undersøge de spor, som de senere års varme somre har efterladt på Indlandsisen. Arbejdet foregår inde på selve isen, fra ca. 50 til næsten 300 km fra isranden. Transporten foregår med snescootere og undervejs stoppes jævnligt for at indsamle iskerner med en længde på ca. 5 m. I iskernerne kan man se smeltelag, hvor overfladen af Indlandsisen har været smeltet. Desuden anvendes georadar for at kortlægge lagene over større områder. Kontaktperson: Jason Box, GEUS Arbejdsopgave: Glaciologiske undersøgelser Periode: 9.april til 27. maj Antal deltagere: 6 2. KILLSPILL I dette EU-projekt vil vi undersøge potentialet for naturlig olienedbrydning i Disko Bugten med kemiske, mikrobiologiske og molekylærbiologiske metoder. Ved fremtidig olieefterforskning og olieudvinding vest for Grønland er der risiko for udslip af råolie til havmiljøet, potentielt med enorme konsekvenser i tilfælde af et blow-out hvor olien fordeles i vandsøjlen svarende til Deep Water Horizon katastrofen i den Mexikanske Golf. På havoverfladen kan olieudslip bekæmpes med mange metoder, men i vandsøjlen er man fuldstændig afhængig af den mikrobielle olienedbrydning. Det er derfor vigtigt at kende det mikrobielle potentiale for nedbrydning af oliens forskellige kemiske bestanddele. Der vil blive indsamlet vandprøver og DNA ned til 300 meters dybde, samt test af in situ forsøgsopstilling til vurdering af nedbrydningspotentialet i vandsøjlen. Kontaktperson: Anders R. Johnsen, GEUS Arbejdsopgave: Indsamling af vandprøver og DNA Periode: Flere kortere ture i løbet af sommerhalvåret 3. Hovedfagskursus i naturgeografi Feltkurset anvender Arktisk Station i Godhavn som base, men det foregår primært på sydøst-disko. Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til feltteknik herunder apparater og metoder til indsamling af data med henblik på at belyse naturgeografiske problemstillinger. Kurset finansieres af deltagerne og Arktisk Station. Kontaktperson: Aart Kroon, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Hovedfagskursus Periode: 3. til 9. juli Antal deltagere: 2 studerende og 3 lærere fra Institut for Geovidenskab og 4. Kystmorfologi, syd-disko Formålet med projektet er at studere marine terrasser på syd- Disko. Projektet anvender Arktisk Station og stationens båd Porsild. Studiet finansieres af Center for permafrost og Institut for Geovidenskab og. Kontaktpersoner: Mette Bendixen, Lars Nielsen og Aart Kroon, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Kystmorfologiske forskning Periode: 3. til 9. juli 5. Refleksionsseismiske undersøgelser Institut for Geoscience har i samarbejde med Avaannaa Resources Ltd udført refleksionsseismiske undersøgelser omkring Hammer Dal på nordvest-disko ved hjælp af vibroseismik. Undersøgelserne er foretaget med henblik på at vurdere metodens anvendelighed til kortlægning af magmatiske intrusioner. Projektet blev finansieret af Avannaa Resources og Aarhus Universitet. Kontaktperson: Ole Rønø Clausen, Institut for Geoscience Arbejdsopgave: Refleksionsseismiske undersøgelser Perioder:. april til 4. maj 6. Ekskursion til Nuussuaqbassinet, Vestgrønland Der gennemføres to ekskursioner for oliegeologer. Med udgangspunkt i Ilulissat besejles med M/S Kisaq kystområderne omkring Disko og Nuussuaq til Upernivik Ø i nord. Geologien vil dels blive betragtet fra skibet, dels vil der være et antal landsætninger, hvor geologien studeres på tæt hold. Bjergarterne omfatter Nuussuaqbassinets kretassiske og tertiære sedimenter og tertiære vulkanske bjergarter samt i mindre omfang områdets proterozoiske metasedimenter og gnejser. Ekskursionerne arrangeres og ledes af GEUS og finansieres af de deltagende selskaber. Kontaktperson: Lotte Melchior Larsen, GEUS Arbejdsopgave: Ledelse af ekskursion Periode: 4. til 28. juli Antal deltagere: 2 x ca. 0, heraf 3 fra geocentret
4 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D I Senholocæne klimavariationer Mange af de store udløbsgletschere i Grønland er i de senere år begyndt at bevæge sig hurtigere og hurtigere, samtidig med at gletscherranden har trukket sig tilbage. Ny forskning tyder på, at de omkringliggende havstrømme spiller en stor rolle. For at undersøge om der er sammenhæng mellem gletscherkælvning og havstrømmenes variation set i et længere tidsperspektiv skal der indsamles sedimentkerner og oceanografiske data fra Upernavik Isfjord i nordvest-grønland. Formålet er at rekonstruere variationer i gletschere og vandmasser i de seneste år (og om muligt endnu længere tilbage i tiden) for hermed at belyse samspillet mellem klima og gletschere over længere perioder. Vi vil også forsøge at indsamle længere sedimentkerner fra shelfen. Disse kerner dækker forhåbentlig store dele af tidsrummet efter sidste istid. Feltarbejdet er en del af Upernavik Isfjord, som er et projekt der er finansieret af Geocenter Danmark. Kontaktperson: Camilla S. Andresen, GEUS Arbejdsopgave: Indsamling af sedimentkerner til klimaundersøgelser Periode: 20. til 30. august Antal deltagere: Oliegeologi i Nordgrønland Ti felthold arbejder i Kronprins Kristian Land og Peary Land med geologiske undersøgelser og indsamling af geologisk prøvemateriale. Feltarbejdet er i 203 rettet mod områdets Mesozoiske lagserie og feltholdene arbejder på at belyse den geologiske og strukturelle udvikling i det østligste Nordgrønland og samler prøver til dateringer og geokemiske analyser. Desuden undersøges området for Zn-mineraliseringer. Feltarbejdet er en del af omfattende undersøgelser af den Mesozoiske Kænozoiske lagserie i Nordøstgrønland, der blev påbegyndt i Resultaterne er af stor vigtighed for udforskningen af kontinentalsokkelen, som olieindustrien forventes at indlede i de kommende år efter udløbet af igangværende licensrunder. Projektet finansieres af GEUS og en lang række internationale olieselskaber. Kontaktperson: Jørgen A. Bojesen-Koefoed, GEUS Arbejdsopgaver: Oliegeologi og malmgeologi Periode: 7. juli til. august Antal deltagere: NordZink En række lokaliteter med sedimentære forekomster af zink skal undersøges og prøvetages. Feltarbejdet vil blive koncentreret i den sydlige del af Peary Land og data vil indgå i vurderinger af regionens råstofpotentiale. Projektet finansieres af Råstofdirektoratet i Grønland. Kontaktperson: Per Kalvig, GEUS Arbejdsopgave: Malmgeologi undersøgelser Periode: 9. juli til 0. august 20. GeoBasis Zackenberg GeoBasis Zackenberg er et højarktisk moniteringsprogram, der blev påbegyndt i 995. Programmet omfatter blandt andet sneog permafrostmonitering, vandføring og næringsstoftransport, jordvandskemi og monitering af gasflux. Desuden overvåges en række landskabsformer og geomorfologiske processer. Moniteringen gennemføres som et samarbejde mellem Institut for Institut for Geovidenskab og og Aarhus Universitet. Programmet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Monitering af fysiske parametre Periode: Maj til oktober 2. Young Sund Formålet med projektet er at studere stabititeten af klinter of udvikling af deltaet nær Zackenberg ved Young Sund. Som base anvendes Zackenberg stationen. Studiet finansieres af Center for permafrost og Institut for Geovidenskab og. Kontaktpersoner: Mette Bendixen og Aart Kroon, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Kystmorfologiske feltarbejde Periode: 28. august til. september Antal deltagere: Hyperspektrale målinger Der skal indsamles hyperspektrale data fra Trail Ø og Hurry Inlet, for at lave check af flybårne målinger fra 202. Data skal anvendes i forbindelse med mineralefterforskning i regionen. Projektet finansieres af GEUS. Kontaktperson: Tapani Tukiainen, GEUS Arbejdsopgaver: Hyperspektral opmåling og malmgeologi Periode: August Antal deltagere: Karstryggen, Jameson Land Formålet med projektet er at studere Sen Perm karstdannelse som følge af opløsning af underliggende gipsaflejringer. Projekter er en del af et større projekt med fokus på Sen Perm klima i det nordatlantiske område. Det er finansieret af FNU (Forskningsrådet for Natur og Univers). Feltarbejdet omfatter profilopmåling og prøveindsamling. Kontaktperson: : Lars Stemmerik, Geologisk Museum Arbejdsopgave: Sedimentologiske undersøgelser Periode: 20. juli til 8. august fra geocentret 24. Aeromag 203 SE Greenland I sommeren 203 gennemfører det canadiske selskab EON Geosciences fra Quebec en flybåren aeromagnetisk opmåling i Sydøstgrønland. Arbejdet udføres fra Kulusuk i Sydøstgrønland. Det er planen, at der skal indsamles km data. Afstanden mellem linjerne er 500 m, og der flyves i en højde af 300 m over terræn. Arbejdet finansieres af Råstofdirektoratet i Grønland. Kontaktperson: Thorkild M. Rasmussen, GEUS Arbejdsopgaver: Ressource evaluering og geologisk kortlægning Periode: Juni til september Antal deltagere: ingen folk fra geocentret deltager i feltarbejdet 25. Mittivakkat gletscheren Stationen er bemandet af to personer. De varetager Sermilik stationens basisprogram, som omfatter målinger vedrørende klima, glaciologi, hydrologi og geomorfologi ved stationen og på Mittivakkat gletscheren. I 203 skal der indsamles data om grundvandsspejlets variationer og grundvandets kemi fra moniteringsboringer foran Mittivakkat gletscheren. Formålet er at studere grundvandet som en integreret del af det proglaciale
5 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D I miljø, for bedre at kunne kvantificere det samlede hydrologiske kredsløb foran en varm-baseret gletscher, som forventes at blive hyppigere i fremtiden i Arktis. Desuden skal der foretages målinger af massebalance på Mittivakkat gletscheren. Arbejdet finansieres af Institut for Geovidenskab og og Institut for Geoscience. Kontaktperson: Thor Nygaard Markussen, Institut for Geovidenskab og Arbejdsopgave: Geografisk og glaciologisk monitering Periode: Maj til august Antal deltagere: Greenland Ice Sheet over the Past Millennium (X_centuries) Ved hjælp af en nyudviklet kernetager, der betjenes fra helikopter vil gruppen indsamle søsedimenter fra Grønlands sydøstkyst. Formålet med at bruge den nye heli-corer er at dække et større område, end hvad ellers er muligt med traditionelle metoder. Ydermere giver det lette udstyr en langt større fleksibilitet og rækkevidde. Der vil blive indsamlet kerner fra tærskelsøer lang kysten. Tærskelsøerne modtager udelukkende smeltevand når gletscherne befinder sig i en fremrykket position. Vi forventer at kunne undersøge optakten til Den Lille Istid og variationer heri. Der medbringes også traditionelt boreudstyr til optagning af længere sekvenser fra en proglacial sø ved Sermilik fjorden. Projektet finansieres af Det Frie Forskningsråd Natur og Univers. Kontaktperson: Kurt H. Kjær, Geologisk Museum Arbejdsopgave: Indsamling af sedimentkerner FeltPeriode: 5. juli til 5. august 27. Ekskusion til Sydgrønland I sammenhæng med en international konference i Uppsala organiserer GEUS en ekskursion til Sydgrønland. I ni dage vil vi besøge og diskutere de vigtige malmforekomster Kvanefjeld, Kringlerne, Motzfeldt og Nalunaq. Desuden besøger vi forskellige blotninger af geologisk interesse. Ved siden af den malmgeologiske del kigger vi også på den geologiske udvikling af det Ketilidiske Orogen, Eriksfjord Formationen og Gardar Provinsen. Der er deltagere fra Kina, Frankrig, Canada og Australien. Ekskursionsledere er Jochen Kolb, Alexander Bartels, Anouk Borst og Robin-Marie Bell. Finansiering kommer fra de enkelte deltagere med tilskud fra GEUS. Kontaktperson: Jochen Kolb, GEUS Arbejdsopgave: Ledelse af geologisk ekskursion Periode: 6. til 24. august fra GEUS og 9 eksterne 28. Nalunaq Efter ovennævnte ekskursion vil fire forskere lave feltarbejde i Nalunaq området for at belyse guldmineraliseringshistorien og studere borekerner i et lager i Narsarsuaq. Feltarbejde foretages i sammenhæng med et GEUS PhD projekt på guldmineraliseringen i Nalunaq og et Carlsbergfond-projekt, der skal belyse historien af granitintrusioner i Nalunaq området og deres relation til mineraliseringsprocesser. Finansiering er igennem GEUS og Carlsberfondet. Kontaktperson: Jochen Kolb, GEUS Arbejdsopgave: Malmgeologiske undersøgelser Periode: 24. august til. september 29. Gardar provinsen, Sydgrønland Grønland Der vil blive gennemført en geokemisk, petrologisk og malmgeologisk vurdering af Gardar provinsen, med henblik på at etablere en opdateret status for provinsens potentiale for niobium, tantal og andre sjældne jordarter. Undersøgelserne vil overvejende blive udført på grundlag af eksisterende studier, indsamlet af forskningsinstitutioner og efterforskningsselskaber; der vil dog også blive udført feltarbejde. Projektet finansieres af GEUS. Kontaktperson: Per kalvig, GEUS Arbejdsopgave: Malmgeologiske undersøgelser Periode: 23. maj til 20. juni Antal deltagere: EMERALD Formålet med projektet er at undersøge, hvordan mikroorganismerne på Indlandsisen reagerer på den forøgede afsmeltning, og hvilken indflydelse det har på isens albedo. Projektet finansieres af Villum Fonden. Kontaktperson: Marek Stibal, GEUS Arbejdsopgave: Microbiologiske undersøgelser Periode: Kortere perioder mellem juni og september Antal deltagere: 6 Geocenter Danmark er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, (GEUS) Øster Voldgade 0, 350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) , e-post geus@geus.dk Institut for Geovidenskab og, Københavns Universitet Øster Voldgade 0, 350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) , e-post sl@life.ku.dk Geologisk Museum, Københavns Universitet Øster Voldgade 5-7, 350 København K, telefon (+45) , telefax (+45) , e-post rcp@snm.ku.dk Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 2, B.670, 8000 Aarhus C, telefon (+45) , telefax (+45) e-post geologi@geo.au.dk
6 F E L T A K T I V I T E T E R I G R Ø N L A N D I , 2, 30, 2, 0, , , 2-4, 2, 5-0, , 0, 25, 30-4, ,, , 30
FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014
FELTAKTVTETER i GRØNLAND i 04 nformation fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2012 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereFeltaktivitet 2011_Feltaktivitet 2003 30/05/11 14.29 Side 1. i GRØNLAND i 2011
Feltaktivitet 20_Feltaktivitet 2003 30/05/ 4.29 Side FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 20 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder,
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010
Feltaktivitet 2010_Feltaktivitet 2003 15/06/10 16.25 Side 1 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2010 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland.
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2007 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2016
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2016 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i Information fra GEOCENTER DANMARK
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2019 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2018
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2018 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2017
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 017 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2006 GEOCENTER
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2006 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet
Læs mereFELTAKTIVITETER. Information fra GEOCENTER DANMARK
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2008 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2017
Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereFELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS)
FELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS) 1 10 11 2 13 9 3 5 6 4 6 14 7,12 14 8 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereFeltaktiviteter i Grønland 2004
Feltaktiviteter i Grønland 2004 Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet på kortet. Både geologisk kortlægning,
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereGreenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing
Klimaprojekter i Arktis 2018 Herunder findes en oversigt over projekter, som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2018. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereFeltaktiviteter i Grønland De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet.
Feltaktiviteter i Grønland 2009 De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet. 1. Geologisk kortlægning mellem Grædefjord og Sermiligaarsuk I 2009 gennemfører GEUS regional geologisk
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Logistikworkshoppen Danmarks Tekniske Universitet 1.
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereKORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD
KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereGrønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1 Råstofferne i Grønland 7 Dette kapitel giver en kort oversigt over den geologiske baggrund for råstofefterforskningen i Grønland. Det fortæller om, hvordan mineraler og olie er blevet eftersøgt og udvundet,
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereNunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd
Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd
Læs mereDCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereKvartalsrapport for 3. kvartal
30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end
Læs merePladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Læs mereKontinentalsokkelprojektet
Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen
Læs mereKAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN
KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden
Læs mereSTATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND
STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer
Læs mereNy detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereEfterforskning og udnyttelse i Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs merePermafrost og lattergas
10 Permafrost og lattergas Lattergas ( ) er en ofte overset faktor i diskussionen om ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Dugfriske forskningsresultater dokumenterer for første
Læs mere11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami
11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs
Læs mereRåstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi
Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler
Læs mereSektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereMøde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009
Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mereLeverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning
Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de
Læs mereRapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne
Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereVejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste
Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne
Læs mereMineralefterforskning i Grønland 2012
GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2012 Beskrivelse af aktiviteter August 2012 Folder: Mineralefterforskning i Grønland 2012 beskrivelse af aktiviteter Version 1, august
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Vores mission er at bidrage til en øget forståelse af fortidens og nutidens varme klimaperioder ved at måle på iskerner og bruge
Læs mere= Havmiljøberedskab i Grønland =
Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var
Læs mereGEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland
GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland Workshop om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i polaregnene 2016-2017 DTU, 29. oktober 2015 Jørgen A. Bojesen-Koefoed, Marianne
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereAt give den gas i laboratoriet
At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereGEUS 2015 og lidt mere
GEUS 2015 og lidt mere GEUS glaciologiske feltaktiviteter 2015 Vedligeholdelse af netværk af vejrstationer Vedligeholdelse af GPS og kamera netværk Genflyvning af højdekontur langs Indlandsisens rand (DTU-space)
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereskifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog
Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereDatadeling Klik i menulinjen,
Datadeling Strategi for forskning og uddannelse i Arktis Deling af data Meget forskning i dag sker på grundlag af lange serier af målinger og observationer. Det gælder også for meget af den arktiske forskning.
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2016
Klimaprojekter i Arktis 2016 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2016. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereRÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND
RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal
Læs mere