VIDEN Indsigt. LIVSTIDSOMKOSTNINGER ved Cerebral Parese. Marie Kruse Susan Ishøy Michelsen Esben M Flachs. Helene ELSASS CENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDEN Indsigt. LIVSTIDSOMKOSTNINGER ved Cerebral Parese. Marie Kruse Susan Ishøy Michelsen Esben M Flachs. Helene ELSASS CENTER"

Transkript

1 VIDEN Indsigt & LIVSTIDSOMKOSTNINGER ved Cerebral Parese Marie Kruse Susan Ishøy Michelsen Esben M Flachs Helene ELSASS CENTER

2 2

3 Forord Statens Institut for Folkesundhed har cerebral parese som et af sine forskningstemaer. Instituttet varetager driften af Østdansk Cerebral Parese Register. Alle personer med Cerebral Parese (CP) medfødt eller erhvervet inden 5 års alderen registreres til brug for lægevidenskabelig forskning og behovsanalyser vedrørende hjælpeforanstaltninger. I 2006 afsluttedes et ph.d. projekt om de sociale konsekvenser af CP, der bl.a. viste, at alt for få voksne CP er er i arbejde på normale vilkår. Det aktuelle projekt har til formål at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af CP og ligger således i naturlig forlængelse af ph.d. projektet. Undersøgelsen afdækker omkostningerne set i et livsforløb for CP-patienter fordelt på tre kategorier af omkostninger: Sundhedsomkostninger, sociale omkostninger og produktionstab for både patienten selv og de pårørende. Opgaven er gennemført på initiativ af direktør Peder Esben Bilde, Helene Elsass Center og er finansieret af Ludvig og Sara Elsass Fond. Ansvaret for samtlige resultater og delresultater ligger alene hos Statens Institut for Folkesundhed. Analysen er udarbejdet af phd-studerende, cand. polit Marie Kruse, med bidrag fra forsker, læge Susan Ishøy Michelsen og forskningsassistent, cand. scient Esben M. Flachs. Projektet er løbende blevet drøftet i en intern arbejdsgruppe på Statens Institut for Folkesundhed, bestående af phd-studerende Marie Kruse, forsker Susan Ishøy Michelsen, forskningsassistent Esben M. Flachs, seniorforsker Henrik Brønnum-Hansen og forskningsleder Mette Madsen. Der har endvidere været nedsat en ekspertgruppe med henblik på at beskrive delområdet vedrørende de sociale omkostninger ved cerebral parese. I arbejdsgruppen deltog direktør Peder Esben Bilde, Helene Elsass Center; Kurt Agensø, Ludvig og Sara Elsass Fond; seniorforsker Steen Bengtsson, Socialforskningsinstituttet og forsker Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed. Foruden de nævnte har følgende personer bidraget med væsentlige input: Centerleder Poul Antonsen, Dagcenteret af 1962, Sdr. Fasanvej 92; socialrådgiver Jens Tamborg, Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8; institutionsleder Inger Zapffe, Centerbørnehaven, Borgervænget 11; afdelingsleder Jan Nørlev, Friluftsskolen, Samosvej 50 og overlæge Peter Uldall, Rigshospitalet. København, december 2006 Mette Madsen Forskningsleder 3

4 Indhold Forord Indledning... 5 Formål... 5 Terminologi og forkortelser... 5 Baggrund Materiale og metode... 8 Materiale... 8 Metode... 9 Metodediskussion Resultater Sundhedsomkostninger Produktivitetstab Sociale omkostninger Samlede livstidsomkostninger ved cerebral parese Følsomhedsanalyse Kasseanalyse Politikkonsekvenser af kasseanalyse Konklusion Referencer Tabeloversigt Tabel 1 Prævalensen af CP i Østdanmark (1999)... 7 Tabel 2. Oversigt over datamateriale... 8 Tabel 3. Sygehusomkostninger ved CP, 2000-kroner. Gennemsnit per person per år Tabel 4. Sygesikringsomkostninger ved CP, 2000-kroner. Gennemsnit per person per år Tabel 5. Lægemiddeludgifter ved CP, 2000-kroner. Gennemsnit per person per år Tabel 6. Procentvis fordeling af lægemiddelforbrug (antal pakker) på ATC-grupper Tabel 7. Produktivitetstab ved CP, 2000-kroner, gennemsnit per person per år Tabel 8. Produktivitetstab ved CP, 2000-kroner, gennemsnit per person per år. Alternativ beregning Tabel 9. Produktivitetstab for mødre til CP-ere, 2000-kroner, gennemsnit per person per år Tabel 10. Oversigt over antagelser for CP-børn Tabel 11. Gennemsnitspriser, tilbud til CP-børn Tabel 12.A. Andel af CP-er og ikke-cp-er der er i arbejde (gennemsnit af årene ) Tabel 12.B. Andel af CP-er og ikke-cp-er der er på førtidspension Tabel 13. Sociale tilbud til voksne med CP Tabel 14: De samlede livstidsomkostninger ved CP Tabel 15. Effekten af ændrede antagelser på det sociale område Tabel 16. Effekten af en ændret diskonteringsrate Tabel 17. Kasseanalysens elementer Tabel 18. Udgiftsoversigt børn gennemsnit per CP-barn per år (kr.) Tabel 19. Udgiftsoversigt voksne gennemsnit per CP-voksen per år (kr.) Tabel 20. Offentlige udgifter per person med CP

5 1. Indledning Alle mennesker udgør en økonomisk byrde for samfundet. For det meste vil denne byrde være større for personer med en funktionsbegrænsning end for personer uden funktionsbegrænsning. En del heraf er biologisk betinget, dette gælder typisk hospitalsindlæggelser og lægemiddelforbrug. Andre omkostninger er strukturelt eller socialt betingede. Det er for eksempel ikke biologisk betinget, hvor mange mennesker med funktionsbegrænsning, der kan rummes på arbejdsmarkedet, eller hvor mange der tilbydes plads på dagcenter og lignende. Disse forhold spiller en stor rolle for omkostningerne i et samfundsmæssigt perspektiv. Formål Formålet med analysen er at beregne omkostningerne for samfundet ved cerebral parese (spastisk lammelse) i et livstidsperspektiv. Omkostningerne for samfundet deles op på: 1. Omkostninger i sundhedsvæsenet, bestående af sygehus, medicin, praktiserende læge, fysioterapeut mv. 2. Sociale omkostninger, fx specialskole og botilbud. 3. Produktivitetstab, for CP-erne selv og deres pårørende. De samlede omkostninger for samfundet beregnes og diskuteres. Desuden beregnes de samlede udgifter for offentlige kasser ved cerebral parese. Terminologi og forkortelser CP cerebral parese (spastisk lammelse) CP-er/CP-ere dækker personer med cerebral parese Ikke-CP-ere dækker personer der ikke har cerebral parese Livstidsomkostninger er de samlede gennemsnitlige omkostninger for én person med CP, over et livsforløb. Valuta og diskontering: alle omkostninger er i faste 2000-priser, danske kroner. Der anvendes en diskonteringsrate på 5 procent. Baggrund CP er et motorisk handicap, der opstår som følge af en påvirkning i den umodne hjerne. Langt de fleste tilfælde er medfødte, dvs. opstået inden 28. levedøgn. CP er primært defineret som et motorisk handicap, men de senere år har der været fokus på at en del tillige har sansedefekter, epilepsi og vanskeligheder med kognition, kommunikation eller adfærd. På baggrund heraf er det foreslået at definere CP bredere end alene det motoriske handicap (1). Børn og voksne med CP er funktionsbegrænsede på et varierende antal områder. Få lever et liv uden begrænsninger, mange er påvirkede i nogle områder af hverdagslivet og få er afhængige af hjælp 24 timer i døgnet. CP kan ikke helbredes, og der vides relativt lidt om somatisk og psykisk sygelighed hos voksne med CP. Studier af dødelighed viser, at 5

6 personer med svær CP har en overdødelighed i barnealderen, mens personer med let CP har en dødelighed, der ligner baggrundsbefolkningen. De fleste studier har dog kun set på dødelighed i barnealderen, enkelte op til 30 års alderen (5). Samlet betyder variationen i sværhedsgrad af CP, at den samfundsøkonomiske ressourcebelastning, der skyldes handicappet, er meget forskellig fra person til person. En opgørelse af livstidsomkostningerne ved CP kan anvendes i den fremtidige planlægning af tiltag i forhold til CP-ere. Det må eksempelvis forventes, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at få flere CP-ere på arbejdsmarkedet. Livstidsomkostninger ved CP er kun beregnet i ganske få studier, alle amerikanske. Waitzmann beregner livstidsomkostningerne ved CP til $ i 1992 (~ 3 mio. kr.), inklusive produktivitetstab og sociale omkostninger (17). I 2003 beregner Honeycutt at livstidsomkostningerne ved CP er $ (~ 6,1 mio. kr.) (4). Også dette estimat inkluderer produktivitetstab og sociale omkostninger. I andre analyser beregnes delkomponenter, eksempelvis enhedsomkostninger for sygehusvæsenet. Et britisk studie beregner omkostninger relateret til handicappet for unge med hemiplegi i sundhedsvæsenet. Unge med hemiplegi koster (~ kr. ) mere per år for sundhedsvæsenet end unge uden hemiplegi, hvilket er 43 procent af de samlede sundhedsomkostninger for unge med hemiplegi. I USA har et lignende studie fundet, at sundhedsomkostninger for børn med CP er 60 procent højere end for børn uden CP (10). Prævalens Fødselsprævalensen af CP er beregnet til 2,4 børn per 1000 levendefødte i (14), hvilket er det senest publicerede tal. Foreløbige beregninger baseret på denne rapports datamateriale viser, at der i befolkningen under 70 år er 1,9 CP-ere per 1000 indbyggere. I tabel 1 er vist prævalensen af CP i fem-årsaldersgrupper i Danmark øst for Lillebælt, tallene til og med 34 års alderen er beregnet på basis af CP-registeret. Over 35-års alderen er prævalensen og dødeligheden estimeret ud fra de yngre aldersgrupper samt den stikprøve af ældre CP-ere, der er anvendt i denne rapport. Estimatet er sammenholdt med en ældre analyse af prævalens af CP (2), ifølge hvilken prævalensen var faldende fra 1950-erne og frem til 1970-erne. 6

7 Tabel 1: Prævalensen af CP i Østdanmark (1999) Aldersgruppe Mænd Kvinder I alt I alt Det fås, at der i 1999 er CP-ere under 70 år i Østdanmark, hvilket forholdsvis præcist udgør halvdelen af Danmarks befolkning. Med udgangspunkt heri estimeres det, at der i Danmark i 1999 var CP-ere under 70 år. 7

8 2. Materiale og metode Materiale Denne analyse er fortrinsvis registerbaseret. Fra Østdansk Cerebral Parese register er hentet en population af CP-ere, født i perioden samt Østdansk Cerebral parese register (CP-registeret) indeholder oplysninger om personer med medfødt CP, der er født øst for Lillebælt, og som har fået stillet diagnosen CP af en neuropædiater inden det fyldte 5. år. CP-ere født før 1965 findes ikke i det elektroniske register, men der findes papirjournaler tilbage til omkring år For fødselsårgang er udvalgt en tilfældig stikprøve fra papirjournalerne, i alt 349 personer. I det aktuelle projekt indgår ca personer per fødselsårgang fra fødeår Desuden er der 98 børn født i Fra fødselsårgangene er der udvalgt en stikprøve på ca individer fra hver årgang, og fra fødselsårgang er der mindre end 5 per årgang i stikprøven. Som kontrolgruppe er anvendt en gruppe af ikke-cp-ere, udvalgt tilfældigt i cpr-registeret. Der er udvalgt ca. 670 personer fra hver fødselsårgang , født øst for Lillebælt. CP-ere i denne gruppe er ekskluderet forud for analysen. Af tabel 2 ses en oversigt over datamaterialet. CP-erne i analysen består af den registerbaserede gruppe, født efter 1964, og en stikprøve, født før Tabel 2. Oversigt over datamateriale CP-ere (registerbaseret). Født og CP-ere (stikprøve). Født Kontrolgruppe. Født Stikprøve før eksklusion Ekskluderet pga CP Antal individer efter eksklusion Døde før år Udrejst af Danmark, forsvundet eller lignende, før år 2000 Antal individer i analysen Gruppen af CP-ere og ikke-cp-ere er samkørt på cpr-numre i Danmarks Statistik med følgende registre: Landspatientregisteret med DRG-priser Sygesikringsregisteret Lægemiddeldata IDA-databasen (oplysninger om social status, arbejdsmarkedstilknytning, mv) Indkomstregisteret Oplysninger om arbejdsmarkedsforanstaltninger (AMFORA) 8

9 Metode Den registerbaserede analyse dækker følgende delkomponenter af livstidsomkostningerne: Sundhedsomkostninger (bestående af sygehusomkostninger, sygesikringsudgifter og lægemiddeludgifter) og produktivitetstab (som udgøres af det tab, der er ved, at mange CP-ere aldrig kommer i arbejde, eller må holde op med at arbejde). Desuden er gennemført en beregning af de sociale omkostninger, der tager udgangspunkt i nogle skøn over benyttelsen af diverse sociale tilbud, samt en gennemsnitspris per bruger for disse tilbud. Gennemsnitsprisen er indhentet fra institutioner, der har tilbud til CP-ere, mens andelen af CP-ere der benytter disse tilbud er skønnet i en ekspertgruppe samt ved inddragelse af eksterne eksperter. Beregningerne af sociale omkostninger er således ikke registerbaseret. Livstidsomkostninger Med livstidsomkostninger forstås omkostninger over et livsforløb. Der er tale om en teoretisk situation, hvor det beregnes hvad det koster over et livsforløb, hvis en person fødes i år 2000 med CP. Beregningen tager udgangspunkt i, hvad CP-ere i hver aldersgruppe koster omkring år Det antages således at omkostningsstrukturen i samfundet ikke ændres de næste 70 år, og at det med udgangspunkt i år 2000 kan forudsiges, hvad en CP-er koster frem til år Omkostningerne diskonteres, således at livstidsomkostningerne udtrykkes som nutidsværdien af fremtidige omkostninger. Derved kommer omkostninger i barnealderen til at veje relativt tungt i forhold til omkostninger i voksenalderen. Livstidsomkostninger består af sundhedsomkostninger, produktivitetstab og sociale omkostninger. Attributable costs Metoden attributable costs, eller henførbare omkostninger anvendes ud fra forudsætningen om, at alle mennesker udgør en samfundsøkonomisk belastning. Når den samfundsmæssige konsekvens af CP skal beregnes, er fokus derfor de ekstra omkostninger, der skyldes CP. Derfor beregnes for hvert køn og hver aldersgruppe omkostningerne for CP-ere og omkostningerne for ikke-cp-ere. Omkostningerne for ikke-cp-ere trækkes fra omkostningerne for CPere, hvorved attributable costs er beregnet. Denne metode anvendes til sundhedsomkostninger og for så vidt også til produktivitetstab. Her er regnestykket blot omvendt, idet produktionsgevinsten for CP-ere og ikke-cp-ere beregnes. Forskellen herpå er et produktivitetstab, nemlig den produktivitet der kunne være opstået, hvis CP-erne havde været på arbejdsmarkedet på linje med ikke-cp-erne. Livstidsperspektiv Det er valgt at anlægge et livstidsperspektiv, hvori omkostningerne fra 0 til 70-års alderen beregnes. Omkostninger over 70-års alderen er ikke medtaget i analysen, da datausikkerheden er for stor. I hver aldersgruppe og for hvert køn er beregnet gennemsnitsomkostninger, det vil sige, at de gennemsnitlige omkostninger i hver gruppe udtrykker omkostningen for en CP-er, der er i live på det pågældende alderstrin. Der er forventeligt en overdødelighed blandt CP-er, og det forventes ligeledes, at denne er relateret til handicapgraden (5). Dermed er omkostningerne i de ældre aldersgrup- 9

10 per fordelt på færre CP-ere, som har en mindre handicapgrad, og dermed lavere omkostninger i forhold til CP-ere med en højere handicapgrad. Sammensætningen af gruppen af CP-ere ændres således over tid. Men ud fra en gennemsnitsbetragtning udtrykker livstidsomkostningerne stadig de gennemsnitlige omkostninger for en CP-er, selvom gruppens sammensætning ændres med stigende alder. Sundhedsomkostninger Sundhedsomkostningerne indeholder omkostninger opstået i sundhedsvæsenet. I Danmark er de fleste sundhedsydelser gratis ved patientens møde med sundhedsvæsenet, og finansieres via skatterne. Så omkostningerne i sygehusvæsenet og i de fleste dele af sygesikringen udgøres alene af de offentlige omkostninger. Sygesikringen omfatter besøg hos praktiserende læge og speciallæge samt fysioterapi og genoptræning uden for sygehusregi. Især de sidste to kategorier forventes at fylde meget i sundhedsomkostningerne. Nogle sygesikringsydelser er pålagt brugerbetaling, det gælder tandlæger og nogle ydelser hos fysioterapeut. Endvidere er der brugerbetaling inden for lægemiddelomkostninger. På områder med brugerbetaling udgøres omkostningerne af de offentlige udgifter plus brugerbetalingen, dvs. hele omkostningen. Omkostningerne ved behandling på sygehuse opgøres ved hjælp af DRG-takster. DRG-systemet (DRG står for diagnose relaterede grupper) er anvendt i Danmark siden 2000 til værdisættelse af somatisk sygehusbehandling. Alle behandlinger (indlæggelser og ambulante besøg) ordnes i grupper, som hver har en gennemsnitspris, der er beregnet ud fra studier af omkostningerne på sygehusene. Grupperne er både klinisk meningsfulde og ressourcehomogene. I sygesikringen opgøres omkostningerne ved den afregnede pris. Ved ethvert besøg hos en læge eller anden behandler med overenskomst med sygesikringen udfærdiges en regning til sygesikringen. Priserne på behandlingerne forhandles mellem sygesikringen og behandlernes fagforening. Dermed er priserne på sin vis udtryk for omkostningerne, men dog ikke fuldstændigt. Priserne er udtryk for udgiften for sygesikringen i forbindelse med en behandling. Den reelle omkostning, dvs. ressourcetrækket (lægens tid, lægeligt udstyr, etc.) kan afvige fra udgiften. Normalt antages det, at udgiften er større end omkostningen. Det er fx forudsætningen for, at amerikanske studier opererer med den såkaldte cost-to-charge-ratio. I dette tilfælde sættes udgiften lig omkostningen. Det skyldes at de faste udgifter, der er forbundet med at drive lægepraksis (fx klinikpersonale mv.), typisk ikke dækkes af afregningen af den enkelte ydelse, men i stedet af en grundbevilling som ikke er medtaget i disse beregninger. Udgiften er dermed både overvurderet og undervurderet som mål for omkostningen. Samme problemstilling gør sig for så vidt gældende for udgifter til lægemidler. Her anses omkostningen for at være lig med den offentlige udgift plus brugerbetalingen. Det er altså et rent udgiftsmål, og det må forventes at være af større omfang end selve omkostningen. Her anlægges dog samme antagelse som ovenfor, og udgifter sættes lig omkostninger. Produktivitetstab Produktivitetstabet udgøres af den produktivitet, personer med CP kunne have bidraget med i tilfælde af, at deres arbejdsmarkedsdeltagelse havde været som i resten af befolkningen. Når CP-ere ikke er på arbejdsmarkedet i samme grad 10

11 som resten af befolkningen, skyldes det dels at nogle må opgive at være på arbejdsmarkedet (evt. efter at have prøvet) pga. deres handicap, dels at nogle dør og derfor forlader arbejdsmarkedet. Beregningen baseres på human kapital tankegangen, dvs. at en person udgør en potentiel gevinst for arbejdsmarkedet hele sit liv, fra myndighedsalder til pensionsalder. Er personen ikke på arbejdsmarkedet, er der et tab for samfundet på hele arbejdslivets længde (typisk ca år). Sociale omkostninger De sociale omkostninger opgøres efter en anden metode end sundhedsomkostninger og produktivitetstab. Der er ikke registerbaserede oplysninger til rådighed om brug af sociale ydelser, og det har derfor været nødvendigt at benytte en anden tilgang. Fremgangsmåden var følgende: Som det første blev Spastikerforeningens socialrådgiver interviewet om hvilke tilbud, der benyttes af CP-ere. Dernæst blev en ekspertgruppe og flere eksterne eksperter konsulteret om, hvilke andele af CP-erne der benytter de forskellige tilbud på forskellige alderstrin. Der er betydelig usikkerhed om dette emne. I de fleste tilfælde er der tale om ret grove skøn. Ud fra tilgængelige oplysninger fra institutioner (bl.a. på internettet) blev gennemsnitsomkostningen per bruger beregnet. De sociale omkostninger indgår herefter i livstidsomkostningerne med gennemsnitsomkostning per bruger gange andelen af CP-ere der benytter det pågældende tilbud. Fx hvis 10 procent af CP-erne bruger et tilbud, der koster kr. årligt per bruger, indgår dette i livstidsomkostningerne for den pågældende aldersgruppe med 10 procent * = 5000 kr. De sociale omkostninger diskonteres ligesom de øvrige omkostningselementer. Enkelte komponenter af de sociale omkostninger er registerbaserede, fx oplysninger om andelen af CP-ere der er på førtidspension. Metoden attributable costs anvendes ikke i forhold til de sociale omkostninger. Dette skyldes dels, at der er mangel på registerbaserede oplysninger, hvilket umuliggør anvendelsen af samme fremgangsmåde som ovenfor, dels at de betragtede sociale omkostninger er målrettet personer med funktionsbegrænsning, og der derfor vil være meget få sociale udgifter i denne analyse i gruppen af ikke-cp-ere. En undtagelse er dog daginstitutions- og skoleområdet. Der er udgifter forbundet med børnehave- og skolegang for alle børn, og det kunne overvejes at trække gennemsnittet heraf fra omkostningerne ved specialbørnehave og specialskole. Men på netop dette område er omkostningerne ved CP undervurderet. En hel del CP-børn går nemlig i en almindelig børnehave og skole, og får støtte hertil. Omfanget heraf kendes overhovedet ikke, og derfor er denne omkostningskomponent ikke medregnet. Udgifterne til specialskole og børnehave kan derfor være både over- og underestimeret. Diskontering af omkostninger Livstidsomkostningerne diskonteres til nutidsværdi ved fødslen. Det vil sige, at omkostningerne i 70-årsalderen (som er den højeste alder i beregningerne) omregnes til nutidsværdi i 0-års alderen. Der anvendes en diskonteringsrate på 5 procent. Diskonteringen er udtryk for, at udgifter i fremtiden tillægges mindre værdi end udgifter i nutiden, ligesom indtægter i dag vægtes højere end fremtidige indtægter. Følsomhedsanalyse I flere omkostningselementer er der en høj grad af usikkerhed. Dette gælder særligt de sociale omkostninger, hvor 11

12 der ikke er registerbaserede oplysninger at støtte sig til. Derfor gennemføres en følsomhedsanalyse, hvor effekten af at ændre de usikre estimater beregnes. Hvis fx andelen af CP-ere, der anvender et bestemt tilbud, er sat til 10 procent, beregnes effekten af at sætte denne andel til 5 procent eller 15 procent. I dette tilfælde vil følsomhedsanalysen inkludere både et lavere og et højere estimat. Kasseanalyse Udover beregningen af livstidsomkostningerne, som har et samfundsøkonomisk perspektiv, gennemføres en såkaldt kasseanalyse, hvor de offentlige kassers udgifter i forbindelse med CP beregnes. I kasseanalysen isoleres de offentlige udgifter i den samfundsøkonomiske konsekvensberegning. Fokus for kasseanalysen er med andre ord konsekvenserne for de offentlige kasser. Der er en væsentlig forskel på den samfundsøkonomiske beregning og kasseanalysen i dette tilfælde, idet en betragtelig andel af CP-ere modtager førtidspension. Førtidspension, som er en pengeoverførsel, tæller ikke med i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering, mens den udgør en udgift for de offentlige kasser. Fokus for denne analyse er livstidsomkostningerne, dvs. de samfundsmæssige konsekvenser i et livstidsperspektiv. Men en kasseanalyse kan ikke antage livstidsperspektiv, da de offentlige regnskaber er etårige. Kasseanalysen beregner derfor gennemsnitsudgiften for de offentlige kasser af en CP-er i ét år, uden diskontering. Metodediskussion Der er flere elementer omkring metoden, der kan diskuteres, dels ud fra et teoretisk synspunkt, dels ud fra nogle overvejelser om dataproblemer og robusthed. Begrebet livstidsomkostninger Begrebet livstidsomkostninger er ikke hentet fra den økonomiske litteratur. Det er en konstruktion baseret på costof-illness tankegangen. En cost-of-illness analyse beregner den samlede samfundsøkonomiske belastning ved en given sygdom, eller som her en funktionsbegrænsning. Derved baserer den sig implicit på antagelsen om, at en sygdom eller funktionsbegrænsning helt kan undgås. Resultatet af analysen er udtryk for, hvor mange penge samfundet som sådan kan spare ved total eliminering af sygdommen eller funktionsbegrænsningen. Dette er normalt ikke et realistisk scenario, og således heller ikke her. Typisk anvendes den sundhedsøkonomiske metode til evaluering af en behandling eller sammenligning af to behandlinger. Det vil sige, at det forudsættes at sygdom findes, og analysens mål er at finde den bedste behandling. Cost-of-illness analysen forudsætter at sygdom kan elimineres, men anviser ikke hvordan. Et andet problem med livstidsomkostninger eller cost-of-illness er den anvendte human kapital metode til værdisætning af produktivitetstab. Det beregnede produktivitetstab udgør som regel en stor andel af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Det vil sige, at jo større produktivitetstabet er, jo større et problem udgør denne sygdom eller funktionsbegrænsning for samfundet. Men produktivitetstabet beregnes med udgangspunkt i lønnen. Det vil sige at højtløn- 12

13 nede udgør et større produktivitetstab end lavtlønnede, og i de fleste samfund vil der være forskel i produktivitetstabets størrelse mellem både køn og etniske grupper. Man får altså et større samfundsmæssigt tab ved sygdomme, der rammer fx mænd, end ved sygdomme der rammer kvinder, fordi produktivitetstabet kun vurderes ud fra lønarbejde. Den samfundsmæssige prioritering af sygdomsbehandling skulle som følge heraf være underlagt kønsmæssig og etnisk prioritering. Dette er i klar modstrid med de værdier de fleste sundhedsvæsener, herunder også det danske, baserer sig på. Anvendelsen af en cost-of-illness analyse eller en beregning af livstidsomkostninger er således problematisk i forhold til både sundhedsøkonomisk teori og grundlæggende værdier i samfundet. Der er som følge heraf en ret begrænset anvendelse af analysens samlede resultat. Men delresultater er anvendelige i planlægning og udvikling af tilbud til personer med funktionsbegrænsning. Fokus må samle sig om grænsefladen mellem arbejdsmarkedet og sociale dagtilbud. Diskontering Ved diskonteringen tillægges fremtidige udgifter mindre værdi end nutidige. På denne måde kommer omkostningerne i barnealderen til at veje tungt, mens omkostningerne for de ældre vejer meget lidt. Da omkostningsfordelingen over alder er forskellig mellem CP-ere og ikke-cp-ere, kan der ikke peges på en metodisk rigtig løsning. Dog må det generelt forventes at jo lavere diskonteringsrate, jo højere diskonterede omkostninger. Det bør endvidere overvejes, om det er meningsfyldt at diskontere over en så lang periode som 70 år. I mangel af en alternativ analyseform bibeholdes dog antagelsen. I følsomhedsanalysen beregnes konsekvensen af en diskonteringsrate på 3 procent. Levetid Analysen er foretaget uden korrektion for forskelle i middellevetid. Der er forskel i middellevetid mellem CP-ere og ikke-cp-ere, men denne forskel kendes kun indtil 30-årsalderen. Forskellen på CP-ere og ikke-cp-ere er beregnet isoleret for hver aldersgruppe. Derfor er omkostningerne udtryk for et gennemsnit af de CP-ere og ikke-cp-ere, der er i live på det pågældende tidspunkt. Problemet opstår ved de sociale omkostninger, der ikke er registerbaserede. Beregningen af de sociale omkostninger baserer sig dog på en opgørelse af antallet af CP-ere på førtidspension, og denne opgørelse er registerbaseret. DRG Sundhedsomkostningerne beregnes ved hjælp af DRG-priser. Disse er der i flere sammenhænge blevet sat spørgsmålstegn ved. De danske DRG-priser blev oprindeligt adopteret fra USA og Norge, men har efterfølgende gennemgået mange tilpasninger til danske forhold, herunder et helt nyudviklet system til ambulante priser. Kritikken vedr. manglende relevans for danske forhold er således blevet imødegået. Andre kritikpunkter drejer sig om at DRG-priserne er gennemsnitsbetragtninger, og at registreringspraksis får for stor indflydelse på resultaterne. Der er et vist hold i disse kritikpunkter. Det rokker dog ikke ved, at DRG-priserne er omkostningsbaserede, og dermed fjerner sig fra den rene udgiftsberegning. Som sådan er DRG-priserne de måske mest metodisk korrekte mål, der er anvendt i denne analyse. 13

14 Databrud Data vedr. CP-ere og ikke-cp-ere er hentet fra Danmarks Statistik. Der er anvendt udtræk på CPR-nummer niveau, jf. ovenfor. Til dette formål er det nødvendigt at bruge CPR-numre på CP-ere (og ikke-cp-ere). For fødselsårgang er anvendt data fra CP-registeret, som dækker befolkningen øst for Lillebælt, dvs. halvdelen af Danmarks befolkning. Der er tillige lavet et særudtræk af CP-registeret (uindtastede records) fra fødselsårgang mhp. at belyse sundhedsomkostningerne for 0-2 årige. For CP-ere født før 1965 er der udtaget en mindre stikprøve, bestående af 12 personer per år, fra papirjournaler. Disse journaler er kun i ringe omfang valideret m.h.p. om de opfylder samme kriterier som records i CP-registeret, fx om personen overhovedet har CP, samt om CP-diagnosen er opstået før eller i forbindelse med fødslen eller op til 28 dage efter. Der er med andre ord tale om et databrud, ikke blot i omfang, men også i populationens karakteristika. Det er ikke klart, om populationen født før 1965 gennemsnitligt er mere eller mindre handicappede end populationen efter. Resultaterne for aldersgruppen 40 og opefter er nok noget mere usikre end resultaterne for de yngre CP-ere. I beregningerne af omkostningerne er hver aldersgruppe beregnet for sig, men resultaterne præsenteres (som følge af usikkerheden) i 15 års intervaller. Usikkerhed vedr. sociale omkostninger Som det fremgår, er de sociale omkostninger ikke beregnet på samme måde som de øvrige omkostningskomponenter. Manglen på data og lignende opgørelser medfører, at de skøn, der foretages, er forholdsvis usikre. Der er primært to problemer. Der er mangelfuld viden om prævalens, dvs. hvor mange CP-ere der er i aldersgruppen over 40 år inden for et givet område. Det gør, at selvom antallet af brugere af en given social ydelse findes, kan de ikke divideres med hele populationen for at finde andelen af brugere. Det andet problem relaterer sig til tælleren. Det er ikke muligt at finde ud af hvor mange brugere, der er CP-ere. Ved henvendelse til en enkelt institution kan det oplyses, hvor mange brugere der er, men institutionerne henvender sig ikke til personer med en bestemt funktionsbegrænsning, og opgøres som følge heraf heller ikke efter brugernes diagnose. Heller ikke på kommunalt niveau kendes antallet af CP-ere, der bruger kommunens tilbud. Der er desuden en del trafik over kommunegrænser, så fokus på en kommune vil heller ikke give et realistisk billede. På grund af denne usikkerhed indgår de sociale omkostninger i følsomhedsanalysen med nogle ret vide intervaller. 14

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark

Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark Artikler om rapporten Børn med cerebral parese i Danmark På baggrund af rapporten Børn med cerebral parese i Danmark har Spastikerforeningens direktør skrevet fire artikler om nogle af rapportens emner.

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE MARIE KRUSE, KIM ROSE OLSEN, JANNE TOLSTRUP OG CHRISTIAN MØLLER DAHL RAPPORT UDARBEJDET AF IVØ ANALYSE, COHERE STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2011 Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere