BRANDVÆSEN. Slukning til søs. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 9 november 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Slukning til søs Flådestationen i Frederikshavn var en del af øvelsespladsen for 24 mand fra Århus Brandvæsen, der er blevet uddannet i slukning af brande i skibe til søs. Foto: Niels Larsen. Side 10-13

2 NR. 9 november ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl Fra : Larsen & Partnere, Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø, telefon brand@0203.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) beredskabschef Sven Urban Hansen viceberedskabschef Ole Nedahl beredskabschef Jørgen Pedersen beredskabsinspektør Anders Enggaard brandchef Steen Finne Jensen Lay out telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: Beredskabets ledelse hænger nøje sammen med kontante opgaver Af Ole Borch, næstformand i FKB... side 3 NAVNE T.K. Jensen, Silkeborg, takker af... side 4 Nyt om navne... side 5 Morten Jessen ny chef i Furesø... side 6 FKB holder kursen Af Jesper Djurhuus, formand for FKB... side 7 FKB kreds 2 Midtjylland... side 7 Konkurrencer i brandpunktet... side 8 Helikopteren letter 1. marts... side 9 Slukning til søs Klar til slukning til søs med en times varsel Af Anders Rathcke, Århus Brandvæsen... side 10 Lodtrækning om brandslukning til søs... side 12 SINE Samler erfaringer om skadestedssæt... side 14 Tilvalg-1... side 15 Ikke behov for store data-mængder... side 15 Kontrolrum i nyt udbud efter 5 år... side 16 Frit valg forsinket... side 17 Kontrolrum kan tidligst være færdige om 18 måneder... side 18 Alvorlig fejl... side 19 Licenser i venteposition... side 19 Foreløbig vejledning i december... side 19 Samme positionsserver til GSM og SINE... side 20 Ingen interesse for video endnu... side 20 SINE-terminaler i rustvogne... side 21 Om-programmering... side 21 Skriv ikke under!... side gruppekald på én dag... side 22 Nordsjælland fik SINE-terminal nr side 23 Store fordele ved kommunale kontrolrum... side 24 Regionerne vil sende data på parallelt net... side 25 Vent med at skrive under... side 26 Udvidet beredskabsmappe Af Brian Eriksson, Frederiksberg Brandvæsen... side 27 Jubilæum på Fælledvejens Brandstation Af Johannes Thomsen... side 28 Øvelse Sjælland: Katastrofe med 60 tilskadekomne... side 30 Samsø: Øvelse i at klare sig ved egen hjælp... side 32 Ø-sikkerhed... side 32 Hvem sælger... side 34 Deadline for annoncer og artikler til december er 23. november

3 Leder: Beredskabets ledelse hænger nøje sammen med kontante opgaver Ledelse i det kommunale redningsberedskab kan ikke sammenlignes med anden form for kommunal ledelse Ledelse af brandvæsen hører jf. Beredskabslovens 9 under kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for det kommunale redningsberedskab. Dermed er redningsberedskabet en del af den kommunale organisation, og der er en forpligtelse i redningsberedskabet til at varetage den ledelsesopgave, som kommunalbestyrelsen pålægger. Ledelse af redningsberedskab er imidlertid ikke som ledelse af den øvrige del af den kommunale organisation. Vi tager udgangspunkt i løsning af vore beredskabsmæssige opgaver, som kræver en stærk, hierarkisk styring. I mange kommuner løses den driftsmæssige opgave ved hjælp af en entreprenør, der også har det arbejdsgivermæssige ansvar for det personale, som er beskæftiget med opgaven, hvad enten det er fuldtidsansat, deltidsansat eller frivilligt. I kommuner med eget, kommunalt beredskab er der derimod tale om kontante ledelsesmæssige opgaver, der favner såvel de udrykningsmæssige opgaver som de øvrige opgaver. Derfor er kulturen også speciel i sådan en organisation, selv om de beredskabsmæssige opgaver optager relativ lidt af arbejdstiden, specielt for fuldtidsansatte. I den forbindelse er loyalitet et nøglebegreb. Beredskabets opgaver kræver en særlig kultur Netop ledelse og ledelseskultur hos beredskaber har ofte givet anledning til problemer, og det er en vanskelig opgave at imødekomme alle behov og krav. Ofte skal der trædes på bremsen, og det er aldrig populært, men naturligvis en ledelsesmæssig opgave. I den kommunale organisation er der ikke tradition for forståelse af den særlige kultur og derfor ofte heller ikke forståelse for det særlige opgavesæt, som beredskabet har. Den øverste kommunale ledelse, der har det overordnede, administrative ansvar for beredskabet, skal forstå dette og den skal med respekt for den særlige kultur give den særlige frihed under ansvar, som kræves for at løse denne opgave! Popularitet kommer ikke først En beredskabschef i en kommune kan være den mest ensomme mand i organisationen, og han har sjældent et ledelsesmæssigt fællesskab med de traditionelle kommunale ledere. Hans principper og arbejdsmetoder er sjældent populære, men det bliver principperne og metoderne ikke nødvendigvis dårligere af! Den øverste kommunale ledelse skal huske at læse organisationen og ikke falde for letkøbte argumenter fra enkeltpersoner eller grupper, der ikke føler sig tilpas i organisationen, og som ikke har forstået begrebet loyalitet. Ole Borch Beredskabschef og næstformand i FKB 45 års ledererfaring, heraf de 23 i forsvaret og 22 i en kommune Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 3

4 navne T.K. takker af Farvel til manden bag Danmarks første, fælleskommunale beredskab Danmarks første fælleskommunale beredskab, godkendt af tilsynsrådet, blev født i 1994 for Silkeborg, Gjern og Them kommuner. Ideen kom fra Silkeborgs borgmester Jørn Würtz, men det vellykkede samarbejde var ikke mindst T.K. Jensens fortjeneste. Som beredskabschef i Silkeborg blev det hans lod både at organisere det fælles beredskab og siden at blive dets første chef. Ingen tvivl om, at T.K., som han kaldes i det daglige, er en samarbejdets mand, og han fik strikket en rigtig god løsning sammen, som siden har stået model til lignende ordninger andre steder i landet. Løsningen byggede på et bredt fællesskab, fælles chef og fælles økonomi, hvor udgifterne en gang om året blev fordelt efter antal indbyggere. Smertefri overgang På sin vis var det beredskabsmæssige samarbejde en forløber for kommunesammenlægningen i 2007, hvor også Kjellerup blev en del af Ny Silkeborg. Her var der entreprisebrandvæsen, og selvfølgelig var der i begyndelsen lidt frustrationer over, hvad der skulle ske, men kun indtil vi fik en dialog i gang med brandmændene i Kjellerup. Vi havde en nem overgang til den kommunale organisation, og det virkede perfekt fra den første dag. Det hele skete i et godt og konstruktivt samarbejde med Falck. Vi købte stationen af Falck og lavede samtidig en aftale om, at de fortsat kunne have en ambulance stående i garagen. Tilmed er politiet også flyttet ind, og Kjellerup var det første sted i landet med alle tre under samme tag, fortæller T.K. Jensen på sin rolige, nordjyske facon. For ham er der ingen tvivl om, at en grundig dialog kan rydde mange problemer af vejen. Det store servicecenter Dialogen gælder også på tværs af kommunens mange opgaver, hvor T.K. gennem årene har været med til at opbygge et kommunalt servicecenter med brandvæsenets døgnbemandede vagtcentral som omdrejningspunkt. Ud over tekniske alarmer og nødkald er det uden for normal arbejdstid hertil, at borgerne kan ringe om problemer med vand, varme og meget andet. Det er ligeledes blevet til service på kommunens i dag 150 biler og 450 radioer, hvilket i 1985 begyndte med blot fire biler og 14 bærbare radioer for hjemmeplejen. Værkstedet giver samtidig den mandskabsstyrke, der i dagtimerne er klar til at rykke ud med første køretøj inden for et minut. T.K. Jensen har altid befundet sig godt i sit indsatslederkluns, som han omtaler arbejdstøjet gennem mange år. I alt er det blevet til godt 29 år i Silkeborg. Foto: Silkeborg Kommune.

5 Navne Lysten driver værket Vi har nogle fantastisk motiverede medarbejdere, der giver borgerne en god service, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for mennesker, der virkelig vil gøre en forskel, siger T.K. Jensen, der har besluttet at stoppe den 1. december. Siden jeg fyldte 60, har jeg løbende vurderet, hvor længe jeg skulle blive ved. Vi har et godt sammenhold på stationerne. Helbredet er godt, og jeg har stadig stor lyst til arbejdet. Derfor går jeg som en glad og lykkelig mand efter godt arbejdsliv, siger T.K. Jensen, der 10. december fylder 70. Dobbeltstilling med to uniformer Han er overbevist om, at han har haft et af de bedste jobs, man kan have. Et sted, hvor tingene sker, og med et meningsfyldt job, hvor alle er med til at gøre en forskel i hverdagen. Vejen til dette job begyndte med en administrativ uddannelse i fødebyen Hjørring. Derpå fem år i Flyvevåbnet, inden turen gik til Civilforsvarets befalingsmandsskole på Bernstorff Slot, til nogle år som næstkommanderende på delingsførerskolen hos CF i Herning og siden til CFkasernen i Næstved som chef for uddannelsesstyrken. I alt blev det til 16 år i Civilforsvaret, inden han i 1980 fik en dobbeltstilling i Silkeborg som både brandinspektør og leder af Civilforsvaret. De to stillinger var godt nok slået sammen, men ikke mere, end at T.K. Jensen havde to forskellige uniformer og to budgetter. Med til at præge udviklingen Gennem årene er det også blevet til opgaver i flere arbejdsgrupper i FKB og ikke mindst til deltagelse i logistikudvalget, hvor målet har været at finde fælles fodslag om fællesindkøb, materiel og udvikling af uniformssystemet. Alt sammen arbejde, hvor T.K. Jensen har følt det spændende at være med til at præge systemet og udviklingen. Inden for FKB har han endvidere en del år været år kritisk revisor. Reception Efter 52 år på arbejdsmarkedet slutter T.K. Jensen Nyt om navne med udgangen af denne måned, og fredag den 27. november kl. 14 er der mulighed for at hilse farvel ved en reception på brandstation i Silkeborg. Derefter begynder et nyt kapitel, hvor der står familie, børnebørn og sommerhus på skemaet. Desuden har T.K. Jensen planer om at bruge mere tid i skovene ved Silkeborg på sin mountainbike, samt at tage på højskole og lære at sejle havkajak. omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 5

6 navne Ny chef i Furesø med fokus på risici Beredskab, ejendomsadministration og risici under samme hat Ganske vist er Furesø Kommunes nye beredskabschef aktiv som indsatsleder, men omdrejningspunktet i Morten Jessens jobbeskrivelse er lige så meget bygningsservice og risikostyring. Som i flere andre nordsjællandske kommuner er beredskabet dermed blevet en del af en større, kommunal serviceorganisation. Her vejer ejendomsadministration for kommunens 170 bygninger godt, men også en stor del af de kommunale kontrakter, bl.a. for 35 mio. kr. kontrakter med tre eksterne rengøringsfirmaer hører med i pakken. Dertil ansvaret for kantiner på de to rådhuse og en vagtenhed for kommunale bygninger. Alt sammen interne serviceopgaver i kommunen, som er samlet i en risikostyret organisation. Fra politisk hold er der et direkte ønske om, at Morten Jessen har fokus på risici, og betegnelsen beredskabschef kan dermed omskrives til kommunal risiko-leder. Organisationen er bygget op til at kunne håndtere en hvilken som helst risiko vendt mod kommunen, og selve organiseringen er også sket ud fra et risiko-syn, fortæller Morten Jessen. For at minimere risici arbejdes der med selvstyrende enheder, der hver især skal kunne tage beslutninger ud fra faste aftaler. Speciale i logistik Tilbage i 1994 var Morten Jessen med til at opbygge det danske, internationale, mobile felthospital, som han Siden 1. august har 43-årige Morten Jessen været beredskabschef i Furesø Kommune. Forinden havde han været viceberedskabschef siden kommunesammenlægningen i siden blev logistikchef for. Felthospitalet, der dengang havde basis i Farum, har tilknyttet 210 læger, sygeplejersker og andre medarbejdere til at servicere tre operationsstuer ved indsats overalt i verden. Organisatorisk er det tilknyttet de engelske styrker i Tyskland. Forinden havde Morten Jessen en uddannelse som linieofficer med speciale i logistik og dermed en god indsigt i organisering, hvilket i 2001 bragte ham til Bernstorff Slot, hvor han i tre år underviste i pædagogik og ledelse. Samtidig fik han mulighed for at uddanne sig til indsatsleder og brandteknisk byggesagsbehander. I 2004 blev han brandinspektør på deltid i Smørum (nu en del af Egedal Kommune) og blev ved kommunesammenlægningen i 2007 viceberedskabschef i den nye Furesø Kommune. Overordnet ledelse Ud over at have et overordnet Furesø Fommune er en sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner. Den har knap indbyggere. Brandvagt Brandslukningen i Furesø Kommune dækkes fra tre Falck-stationer, hvoraf en ligger inden for kommunegrænserne i Farum, mens de to andre ligger uden for kommunen, nemlig i Allerød og Ballerup. Furesø Kommune stiller selv med tre indsatsledere, der sammen med to kolleger fra nabokommunen Allerød indgår i en fælles vagtplan og dermed dækker ca. 400 udrykninger om året. ledelsesansvar for 4 medarbejdere, deltager Morten Jessen i indsatsledervagten og tager sig af bl.a. brandsyn og i mindre omfang af brandteknisk byggesagsbehandling. Her hjælper det, at han også har en bygningsmateriel baggrund. På den personalemæssige side ser han gerne, at den seks mand store, kommunale vagt- og serviceenhed også deltager i brandslukning opgaver. På sigt skal vagtog serviceenheden have en holdleder uddannelse i ryggen, et godt fundament til at kunne reagere hensigtsmæssigt, til at kunne instruere andre og i det hele taget i at turde tage fat, siger Morten Jessen. 6

7 FKB FKB holder kursen Formandsskiftet vil ikke få indflydelse på bestyrelsens mål. Foreningens nye formand skriver om det videre arbejde: Af Jesper Djurhuus, formand for FKB Som det nok er jer bekendt, er Peter Staunstrup fratrådt som formand for FKB. Dette skete på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 15. oktober. Efter FKBs vedtægter indtræder jeg i denne situation som formand. Efterfølgende blev der foretaget en revideret konstituering, som betyder, at Ole Borch er blevet næstformand, mens der ikke er sket ændringer for de øvrige bestyrelsesmedlemmers funktioner. Der blev dog foretaget nogle mindre ændringer vedrørende fagområderne samt kredstilknytningen for kreds 5, Hovedstaden. Mange af jer medlemmer i FKB vil sikkert stille spørgsmålet Hvad nu? og se fem år tilbage, hvor både Peter og jeg bejlede til formandsposten i FKB, som Peter jo vandt. Basalt set ville Peter og jeg det samme, vi havde blot forskellige indgangsvinkler. At vi havde samme mål, har afspejlet sig i vores samarbejde i bestyrelsen, hvor vi nu fem år senere har nået mange af de mål, vi havde, og her skal blot nævnes, at FKB er i god dialog med vores samarbejdspartnere på beredskabsområdet, samarbejdet med kredsene er blevet styrket og det grå område frigørelse af fastklemte er blevet afklaret. Men det er nu ikke kun Peter og mig, der har tegnet FKB, men derimod den samlede bestyrelse. Uden en velfungerende og samarbejdende bestyrelse med forskellige kompetencer inden for den beredskabsmæssige vifte ville FKB ikke havde udviklet sig så meget, som tilfældet er. Når vi skal se på FKBs fremtid i lyset af, at den hidtidige formand er trådt tilbage, vil jeg betragte FKB som et velsejlende skib hvor kursen er sat, besætningen den samme, lasten den samme, kaptajnen er blot skiftet ud. Jeg har som ny formand for FKB ikke i sinde at ændre kursen, men vil sammen Jesper Djurhuus, beredskabschef i Rudersdal og Hørsholm kommuner, medlem af FKBs bestyrelse siden 2000 og næstformand siden 2003, er ny formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Kreds 2 Midtjylland med besætningen føre skibet videre i rolige vande mod nye mål. Og nye, spændende mål er inden for rækkevidde, her tænker jeg på samarbejdet med Primo, bacheloruddannelsen, samt udvikling i samarbejdet med KL herunder involvering af kredsene og meget andet. Jeg ser derfor frem til et fortsat godt, stabilt og konstruktivt samarbejde med kredsene og vore beredskabsmæssige samarbejdspartnere. Torsdag den 26. november, kl Kredsmøde og kredsgeneralforsamling på Beredskabsgården i Herning Steen Rasmussen orienterer om TrygFondens Brandskole, som er et gratis, interaktivt kursus, udviklet til kommunernes ansatte. Modulerne retter sig bl.a. mod plejesektoren, folkeskolen og daginstitutionerne. Flemming Bøgely fra Blue Idea fortæller om et SMS-beredskabsvarslingssystem, som kan anvendes inden for kommunegrænserne og i delområder af kommunerne. Beredskabsinspektør Michael Jacobsen gennemgår det brandtekniske sagsforløb af MCH Multiarena, som er under opførelse ved Messecenter Herning. Niels Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB, fortæller nyt fra foreningen. Kredsgeneralforsamling begynder kl. 14 og er kun for A- og S-medlemmer. Tilmelding til mødet inden fredag den 20. november til Birgitte Buskov bub@struer.dk 7

8 Konkurrencer i brandpunktet New York vært for brandmandsolympiade i 10-året for tragedien i World Trade Center Tidspunkt og værtsby kan næsten ikke blive mere spændende og aktuelle, når WPFG i 2011 holder sin olympiade for politifolk, brandmænd, fængselspersonel og toldere fra hele verden: WPFG står for World Police and Fire Games, og om to år holdes legene i New York lige inden 10-årsdagen for angrebet på World Trade Center, således at deltagerne får mulighed for at være i New York under mindehøjtideligheden den 11. september. Brandmandskonkurrencer giver ekstra morskab til publikum som her ved DM, der blev holdt i BonBonLand: Holdet fra Frederikshavn er tæt på at have flyttet de 200 liter vand op i karret, selv om en del rammer ved siden af... Hundredtusindvis af mennesker vil strømme til byen for at være med, og Per Rasmussen og Henrik Hansen fra Rejseklubben 112 har allerede reserveret 90 værelser. Ellers ville de ikke kunne garantere overnatning. Tilsvarende er der nu åbent for tilmelding til denne dobbelte oplevelse. For alle brandmænd Anledningen selve olympiaden holdes fra den 26. august til den 5. september med over deltagere, der konkurrerer i både almindelige og mere specielle sportsgrene. Legene er åbne for deltagere fra alle dele af beredskabet, herunder alle brandvæsener, ambulancetjenester, lufthavnsbrandvæsener, beredskaber i flyvestationer, politi m.v. I alt konkurreres i 65 almindelige sportsgrene som atletik, fodbold, badminton og svømning plus i specielle discipliner som udlægning af slanger på tid, flytning af af vand med spande via en mandekæde på en stige og i armlægning. Efter legene har de danske deltagere fem dage til at se lidt andet, inden de vender tilbage til hotellet for den helt uforglemmelige oplevelse den 11. september på Ground Zero, hvor World Trade Center lå. Ved legene i Vancouver august i år var den danske gruppe på 59, hvoraf 22 var aktive sportsudøvere, og i New York venter Per Rasmussen at Danmark kan stille med et hold på personer. Blot er det nødvendigt med en bindende tilmelding nu, selv om der er længe til august LINK Deltagelse i WPFG er en enorm oplevelse. 8

9 Helikopter Sådan kan akutlægehelikopteren komme til at se ud. Forsøget varer i halvandet år øst for Storebælt. Helikopteren letter 1. marts Fristen for at give bud på halvandet års drift af en akutlægehelikopter udløber om få uger Den 7. december er sidste frist for at give bud på opgaven som operatør af den akutlægehelikopter, som forhåbentlig allerede den 1. marts skal lette på sin første opgave. Det bliver tale om en ren forsøgsordning, som Tryg- Fonden har lovet at betale op til 50 millioner kr. for. Forsøget skal foregå i Region Hovedstaden og Region Sjælland og vare i halvandet år, så man kan høste erfaringer, inden en landsdækkende lægehelikopterordning begynder senere i Den landsdækkende ordning bliver betalt af Staten og er aftalt mellem de fleste af Folketingets partier ved finanslovsforhandlingerne sidste år, og tilbuddet fra Tryg- Fonden er blevet modtaget med glæde af alle involverede parter, fordi Danmark ikke har nogen erfaringen med en akutlægehelikopter, og fordi ikke alle erfaringer fra nabolande umiddelbart kan overføres til Danmark. Mest gavn hvor og hvornår? Der er således mange torier om, hvor en lægehelikopter vil gøre mest gavn både geografisk og i forhold til patientens kvæstelser eller sygdom. Fordelen ved en helikopter er, at den hurtigt kan nå frem til svært tilskadekomne eller syge, og den kan lande næsten overalt, hvor der er en rimelig åben plads selvfølgelig med visse begrænsninger i bymæssig bebyggelse, i dårligt vejr og om natten. Natflyvning er meget mere kompliceret, kræver to piloter og er ikke en del af prøveordning. Bemanding Akutlægehelikopteren bliver bemandet med en pilot, en paramediciner, der også er uddannet og trænet i navigation, kommunikation og flyteknik, samt en speciallæge i anæstesiologi med særlige kompetencer til at behandle livstruende tilstande hos svært tilskadekomne og andre kritisk syge patienter. Endelig bliver der naturligvis plads til en patient. På samme måde som akutlægebilerne vil også helikopteren være fuldt udstyret med medicin samt alt nødvendigt behandlings- og monitoreringsudstyr. I følge udbuddet skal helikopteren placeres et sted på Sjælland, så den hurtigst muligt vil kunne nå frem til skadesteder inden for de to regioner. Den skal således supplere det almindelige akutberedskab. Overordnet er forsøget med akutlægehelikopteren et samarbejde mellem Tryg- Fonden, Danske Regioner, Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ansvaret for driften er placeret hos Anæstesi og operationsklinikken HOC på Rigshospitalet, som i forvejen driver de fleste af Region Hovedstanden Akutlægebiler. Lægehelikopteren er bl.a. en følge af centraliseringen af sygehusene til meget store og specialiserede enheder. Det giver en øget transporttid, som helikopterne skal være med til at rette op på. I prøveperioden vil der blive gennemført en omfattede evaluering af indsatsen med akutlægehelikopter, som skal bruges i forbindelse med den endelig stillingtagen til etablering af en landsdækkende ordning. 9

10 slukning til søs Alt mens de 24 brandmænd vænnede sig til brug af redningsveste, skulle de gennem en lille forhindringsbane, hvor de lærte at komme op i bådene. Det foregik over to dage i et stort bassin på Søværnets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn, hvor der kan skabes meterhøje bølger, vind og helikopterstøj. Foto: Niels Larsen. Klar til slukning til søs med en times varsel 24 mand fra Århus har været gennem en alsidig og anderledes uddannelse og er nu klar til brandslukning i skibe på havet hvor som helst og i al slags vejr Af Anders Rathcke, beredskabsinspektør, leder af Brand- og Redning hos Århus Brandvæsen Som en del af Beredskabsstyrelsens projekt for brandslukning til søs fik Århus Brandvæsen til opgave at stå for den del af beredskabet, der er placeret vest for Storebælt. Projektet indebærer opretholdelse af et døgnberedskab, der inden for én time kan stå klar til afgang på et opsamlingssted i nærheden af Århus. Transporten fra opsamlingsstedet kan derefter foregå med såvel helikopter som sejlende enheder. I første omgang vil transporten dog kun ske til vands, indtil brandmændene har 10

11 slukning til søs Godt nok er indsats- og overlevelsesdragterne gode, men det kræver trods alt en vis træning at kravle op ad en ti meter høj lejder på Søværnets inspektionsskib Vædderen, der for et par år siden var jorden rundt som ekspeditionsskib for Galathea-3 ekspeditionen. Foto: Niels Larsen. gennemgået en særlig uddannelse i transport med helikopter (HOIST- uddannelse). Den skal foregå ved Flyvertaktisk Kommando (FTK), når der i løbet af det kommende år bliver plads. Beredskabet i slukning af brande i skibe til søs er en del af SAR-beredskabet (Search and Rescue), der har til formål at sikre, at der ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte på havet. Denne del af beredskabet skal hjælpe besætningen på et nødstedt skib med brandslukning. Århus Brandvæsen har dimensioneret beredskabet således, at der kan afsendes én indsatsleder, én holdleder og seks brandmænd i første omgang. Herefter kan der indkaldes supplerende mandskab fra det samlede beredskab på i alt 24 personer. Uddannelse Brandmændene fra Århus har gennemført en række uddannelsesforløb for at kunne yde en sikker indsats i forbindelse med brandslukning til søs. Uddannelsen har varet 5 henholdsvis 6 dage for brandmandskab og holdleder/indsatsleder, og blandt andet har Århus Maskinmesterskole stået for den skibstekniske del, lige som der er øvet på en række forskellige skibe, herunder også Uddannelsescentrets eget nyrenoverede skibsmodul. På en anden øvelse blev beredskabet indsat på en torpedobåd med engelsktalende kaptajn. Her var der en kraftig røgudvikling, og kaptajnen savnede flere personer. Den afsluttende øvelse foregik på Mols Liniens hurtigfærge, Mie Mols, hvor indsatsen begyndte med indsættelse fra gummibåd, og hvor der på alle niveauer blev samarbejdet med skibets besætning. Uddannelsens højdepunkt Ud over den beredskabsrelaterede uddannelse har brandfolkene været på kursus ved Søværnets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn, hvor der blev undervist i evakuering til og overlevelse i vand, samt indsættelse fra gummibåde. Turen gik også til Falck Nutec, hvor programmet stod på Helicopter Underwater Fortsætter næste side STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur. STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj AACOMPANY COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS

12 slukning til søs Fortsat fra side 11 Escape Training (HUET). Højdepunktet var øvelserne i simulatoren, hvor deltagerne skulle afprøve den indlærte teori og praktik i at evakuere sig ud af en helikopter, der vender på hovedet under vandet. Nu resterer kun HOISTtræning, hvor hver enkelt skal uddannes i og træne indsættelse fra helikopter. Denne del af forløbet gennemføres i samarbejde med FTK. Skal hjælpe besætningen Det har været et anderledes uddannelsesforløb, hvor uddannelsesstederne har leveret en god og spændende uddannelse, og mandskabet har håndteret udfordringerne i samarbejdets ånd. Beredskabet etableres som et assistanceberedskab, der kan supplere rederens/ skibets egne brandslukningsforanstaltninger, og som supplerer den samlede civile og militære søredningstjeneste. I praksis kan beredskabet supplere skibets besætning ved brandslukningen, der som udgangspunkt er baseret på skibets eget brandslukningsmateriel. Derudover er der efter aftale med Beredskabsstyrelsen indkøbt supplerende udstyr i form af strålerør, skummateriel, termisk kamera, overlevelsesdragter, redningsveste m.m. Mandskabet medbringer egen, personlig udrustning og røgdykkerudstyr. Fremtiden Beredskabet for brandslukning til søs har været klar til indsats siden den 1. oktober, og forude venter vedligeholdelse af dele af ovennævnte uddannelser. Herefter bliver det spændende af følge beredskabet i såvel øvelse som under indsats. Lodtrækning om brandslukning til søs Kæmpe interesse hos Århus Brandvæsen for en helt speciel uddannelse, der også foregik i og under vandet Hvorfor? Fordi det er spændende, jeg vil gerne prøve noget nyt, og så er jeg redningsdykker i forvejen, forklarer brandmand Niels Larsen, Århus Brandvæsen, der med sine 43 år hører til i den yngste fjerdedel af de 24 heltidsansatte brandmænd, som Århus Brandvæsen har fået uddannet til at kunne slukke brande i skibe til søs. Brandslukning til søs er en helt ny kompetence, som blev mødt med så stor interesse, at Århus Brandvæsen måtte trække lod blandt ansøgerne for at finde 24 mand. Alle er erfarne brandmænd under 50 år. 5-6 af de andre er lige som Niels Larsen redningsdykkere i forvejen, hvilket selvfølgelig De søgående brandfolk har også trænet i at forlade et skib, hvis en brandslukning skulle vise sig umulig. I så fald springer alle i vandet samtidig, så de ikke lander oven på hinanden. Derefter er det lederens ansvar, at alle danner kæde i vandet ved at holde fat i hinanden med den ene hånd som vist på dette billede. Foto: Niels Larsen. 12

13 slukning til søs Kabinen sænkes ned i vandet, og inden man kan komme ud, skal den fyldes med vand, så trykket udlignes. Foto: Niels Larsen. gav visse fordele i uddannelsen, blandt andet i forhold til en særlig del af uddannelsen, der foregik hos Falck Nutec i Esbjerg. Der er tale om træning i at komme ud af en helikopter, der er styrtet i havet, så den ligger med bunden i vejret, og træningen er i øvrigt et krav for at måtte flyve med forsvarets helikoptere. Vi kommer ind i en helikopterkabine, der sænkes ned under vandet, og man kan ikke åbne nødlugen, før kabinen er fyldt med vand. Vi skulle huske, hvor nødudgangen var og øve os i at finde den med lukkede øjne, for man kan ikke se noget, når man er under vand og kabinen først er fyldt med vand. Det var rigtig sjovt og spændende, især da man spærrede den oprindelige nødudgang, og vi med lukkede øjne skulle handle fornuftigt, mens vi skulle finde den anden nødudgang, fortæller Niels Larsen. Særlige indsatser Han forventer højst et par indsatser om året, som til gengæld kan blive meget krævende, og der er ingen øvre grænse for, hvor stor en indsats kan blive. Man kan sagtens forestille sig en stor indsats i hårdt vejr i Nordsøen, hvor der indsættes slukningshold fra flere lande, siger han. Og når det er alvor, gælder det om at kende de forskellige skibstyper og vide, hvordan de er bygget op. Den del af uddannelsen foregik med hjælp fra maskinmesterskolen og ved besøg på forskellige skibstyper i Århus Havn. 13