Statusrapport omfattende år 2012 om gennemførelse af det danske ELFUL landdistriktsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusrapport omfattende år 2012 om gennemførelse af det danske ELFUL landdistriktsprogram 2007-2013."

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 27. juni 2013, J.nr Statusrapport omfattende år 2012 om gennemførelse af det danske ELFUL landdistriktsprogram Indholdsfortegnelse A: Statusrapport om Landdistriktsudviklingsprogrammet Indledning Ændringer i de generelle forhold Den økonomiske gennemførelse af programmet Programmets forløb i forhold til de opstillede mål Resumé af de løbende evalueringsaktiviteter Programgennemførelsens kvalitet og effektivitet Anvendelse af støtten i henhold til Fællesskabets politik Anvendelsen af beløb tilbagebetalt B. Nationale netværk for landdistriktsudvikling

2 Indledning Det danske landdistriktsprogram (CCI nr. 2007DK06RPO001) blev godkendt af Europa Kommissionen ved beslutning af 22. februar 2008 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Det primære formål med programmet er at udvikle landdistrikterne. Denne udvikling har ikke kun udspring i det primære landbrugserhverv, men afhænger i stigende grad også af initiativer fra andre brancher og erhverv, herunder serviceaktiviteter. Fødevareministeriet har udpeget NaturErhvervstyrelsen som forvaltningsmyndighed og udbetalingsmyndighed for landdistriktsprogrammet. NaturErhvervstyrelsen er dermed ansvarlig for, at programmet forvaltes og gennemføres effektivt og korrekt jævnfør de i artikel 75 i Rådets forordning 1698/2005 angivne ansvarsområder. I henhold til artikel 75, stk. 1, litra g) skal forvaltningsmyndigheden udarbejde den årlige statusrapport og sende den til Kommissionen, efter at den er godkendt i overvågningsudvalget for programmet. Nærværende rapport udgør statusrapporten for Statusrapporten blev drøftet på møde i overvågningsudvalget for programmet (Udvalget for et Levende Land Landdistriktsudvalget) den 3. juni Rapporten har endvidere været sendt i skriftlig høring hos medlemmerne i Udvalget for det levende land, som har godkendt rapporten. 2

3 1. Ændringer i de generelle forhold I henhold til artikel 82, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 skal rapporten indeholde oplysninger om eventuelle ændringer i de generelle forhold, som har direkte indflydelse på betingelserne for programmets gennemførelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en ny model til afgrænsning af landdistrikter og yderområder, som danner udgangspunkt for de statistiske beskrivelser. Formålet med den nye model er at opnå en mere præcis afgrænsning af forskellige områdetyper og muliggøre en mere nuanceret beskrivelse af områderne. Af hensyn til præcisionen bliver et områdes status med den nye model fastlagt på sogne- frem for kommuneniveau. Et områdes status fastlægges overordnet med afsæt i to dimensioner. Den ene er en by/land dimension, der måler et områdes andel af borgere i byer med mindst indbyggere. Den anden er en center/periferi dimension, der måler om et givent område ligger tæt på (mindre end 30 minutters kørsel) eller langt fra de største byområder i Danmark.1 Afgrænsningen omfatter fire typer af sogne: 1. Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2. Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 3. Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4. Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Da de små danske øer betragtes som særegne områder med særegne udfordringer og muligheder, behandles de som en særskilt type. Således opererer redegørelsen med i alt fem områdetyper.2 Figur 3.1. viser fordelingen af disse fem områdetyper i Danmark. 3

4 4

5 Indledning Regeringen ønsker et Danmark, der hænger sammen. Et Danmark hvor der er fornuftige vilkår for vækst og muligheder for et godt liv i alle dele af landet. I disse år vokser befolkningen i mange større byområder. Modsat oplever flere landdistrikter og yderområder befolkningstilbagegang. Det er tilfældet i Danmark. Og det er tilfældet i de fleste af de lande, som vi plejer at sammenligne os med. De seneste år har også været præget af den økonomiske krise, der har ramt alle egne af landet. Tilsammen gør den demografiske udvikling i landdistrikter og yderområder og den økonomiske krise det vanskeligt at holde fast i målsætningen om et Danmark der hænger sammen. Regeringen holder imidlertid fast. I det seneste halvandet år har regeringen iværksat en række ambitiøse initiativer til gavn for Danmarks landdistrikter og yderområder: Initiativer der imødegår en række centrale udfordringer; og initiativer der gør det muligt at udnytte de mange muligheder og ressourcer, som findes i landdistrikts- og yderområder. Regeringens initiativer for landdistrikter og yderområder Landdistrikter og yderområder står overfor flere store udfordringer. Den mest markante udfordring er, at flere af områderne mister borgere, mens de store byer vokser. En anden væsentlig udfordring er den aktuelle økonomiske situation, der belaster mange husholdninger og det offentliges økonomi. Til trods for disse vanskelige rammevilkår har regeringen siden sin tiltræden gennemført en lang række ambitiøse initiativer til gavn for landdistrikter og yderområder. Disse initiativer beskrives nedenfor under fire overordnede overskrifter: Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med landdistrikter og yderområder, Infrastruktur samt Erhvervsliv og jobskabelse. Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med landdistrikter og yderområder Justering af den kommunale udligning. Regeringen har gennemført en lovændring, der indebærer, at den kommunale udligning er blevet mere rimelig og rammer mere præcist i forhold til kommunernes udgiftsbehov og således også i højere grad afspejler forholdene for kommunerne i land- og yderområderne. Overordnet er flyttet ca. 400 mio. kr. fra de større byer til kommunerne i disse områder. Målretning af byfornyelsesindsatsen. Regeringen har gennemført en omprioritering af byfornyelsesrammen, så flere midler målrettes små byer. Der anvendes 75 mio. kr. årligt til denne indsats, hvilket er 52 mio. kr. mere end før lovændringen. Yderligere midler til nedrivning af misligholdte huse på landet. Regeringen har i Vækstplan DK fremsat forslag om at afsætte en pulje under byfornyelsesloven til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet på samlet 400 mio. kr. i 2014 og Puljen vil give betydelig bedre muligheder for at imødegå problemer med faldefærdige huse og bidrage til en helhedsorienteret og fremadrettet indsats. Puljen ligger i forlængelse af den netop gennemførte omprioritering af byfornyelsesmidlerne. 5

6 Målretning af øvrige puljer. Regeringen har målrettet midler til Lokale Aktionsgrupper (LAGer) og landdistriktspuljemidler mod beskæftigelse og turismeindsats. Landdistriktsbestemmelse i planloven. Regeringen har fremsat lovforslag om en ændring af planloven, så der bl.a. indføres en landdistriktsbestemmelse, der giver kommunerne nye, enklere og forbedrede muligheder for at stimulere bosætning og realisering af erhvervsinitiativer i de vanskeligt stillede dele af landdistrikterne, bl.a. ved at tillade etablering af erhverv og helårsboliger i alle overflødiggjorte bygninger i disse områder. Landdistriktsrejsehold og udbredelse af viden. Regeringen har i regi af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter etableret et Rejsehold for landdistrikter, der kan understøtte bl.a. kommunernes indsats. Samtidig har ministeriet etableret internetportalen Livogland.dk, som deler viden om indsatser i landdistrikter og yderområder, så man på tværs af landet kan få glæde af de erfaringer, som andre har gjort. Infrastruktur Kollektiv trafik i yderområderne. Regeringen har indgået en trafikaftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der bidrager til forbedring af den kollektive transport i yderområder. Der er bl.a. afsat en ny pulje på 285 mio. kr. over de næste fem år til at forbedre den kollektive trafik i landets yderområder. Puljen kan f.eks. støtte nye busruter og investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik bedre. Bredbånd i alle egne af landet. For at understøtte en veludviklet mobil- og bredbåndsinfrastruktur i hele Danmark har regeringen i forbindelse med auktionen over 800 MHz-frekvenserne stillet krav om dækning med mobilt bredbånd med en oplevet minimumshastighed på 10 Mbit/s i 207 udvalgte postnumre. Postnumrene er udvalgt efter, hvor der er størst behov for at forbedre bredbåndsdækningen. Dækningen med mobilt bredbånd i de udvalgte områder vil blive forbedret løbende frem mod 2015, hvor dækningskravet skal være opfyldt. Bedre bredbånd på Bornholm. Regeringen har som led i Vækstplan DK afsat 2 gange 30 mio. kr. til sikring af bedre bredbåndsforbindelser på Bornholm. Kystsikring. Regeringen vil understøtte den fortsatte kystbeskyttelses- og oprensningsindsats på den jyske vestkyst med 2 gange 100 mio. kr. (primært kyststrækningen Lodbjerg og Nymindegab). Hurtigere offentlig transport mellem landsdelene. Regeringen har reserveret 27,5 mia. kr. til en nyoprettet fond Togfonden DK der skal finansiere et historisk løft af den danske jernbanetrafik. Med fonden vil regeringen gennemføre timemodellen på jernbanen og dermed bringe rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg ned på én time pr. strækning. Erhvervsliv og jobskabelse Generelle initiativer med betydning også i landdistrikterne: Regeringen foreslår i Vækstplan DK, at der afsættes 220 mio. kr. årligt til forøgelse af fradraget for hotelmoms fra 50 til 75 pct. Der 6

7 fremrykkes investeringer vedr. Femern Bælt for godt 1. mia. kr. til ,8 mia. kr. til lavere afgifter på energi, spildevand og emballage. Udviklingspakke. Regeringen indgik i marts 2012 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en udviklingspakke, der forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Det kommer virksomheder i hele landet til gode. Styrket finansiering til små og mellemstore virksomheder (Kreditpakken). Regeringen indgik i november 2012 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en kreditpakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Samlet set danner initiativerne basis for et øget udlån på over 12 mia. kr. fra Det understøtter virksomhedernes udvikling, vækst og jobskabelse. Initiativerne i Kreditpakken er igangsat, og de første lån er bevilliget. Status og udviklingstendenser: Demografi Befolkningstal Tabel 4.1 viser fordelingen af den danske befolkning på de fem områdetyper. Tabel 4.1: Befolkning i 2012 og udvikling fra fordelt på områdetyper Antal Andel i pct. Ændring i pct. fra Centernære byområder ,4 4,3 Ydre byområder ,3-0,1 Centernære landdistrikter ,9 2,3 Ydre landdistrikter ,4-2,2 Småøer ,1-8,1 Hele landet ,5 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik Ydre landdistrikter dækker den største del af landet, men huser blot 14 pct. af befolkningen. På et noget mindre område bor en næsten tilsvarende befolkningsandel (13 pct.) i de centernære landdistrikter. Det betyder modsat, at knap tre fjerdedele (73 pct.) af den danske befolkning bor i byområder. Deraf bor knap 13 pct. i ydre byområder, mens godt 59 pct. bor i eller forholdsvis tæt på de større byer (centernære byområder). På småøerne bor der aktuelt mennesker svarende til mindre end én promille af befolkningen.1 1 Datagrundlaget for småøerne er mindre end det aktuelle indbyggertal. Dette skyldes at enkelte småøer ikke har været mulige at isolere fra områder på fastlandet, idet data opgøres på sogneniveau. Datagrundlaget udgør i seneste år indbyggere i de sogne der kan isoleres. Dette grundlag betragtes således som repræsentativt for de danske småøer. 7

8 I perioden er den danske befolkning steget med knap 2,5 pct. Befolkningsudviklingen har imidlertid været negativ i de ydre landdistrikter (-2,2 pct.) svarende til knap færre borgere og svagt negativ (-0,1, pct.) i de ydre byområder. Modsat er det bemærkelsesværdigt, at man i den samme, femårs periode har oplevet en betragtelig befolkningsvækst på 2,3 pct. i de centernære landdistrikter svarende til knap flere borgere. I de centernære byområder har befolkningsvæksten været endnu større (4,3 pct.) svarende til knap flere borgere. En tilbagegang i indbyggertallet er med andre ord først og fremmest udtalt i de ydre landdistrikter. Procentuelt betragtet er tilbagegangen endnu mere udtalt på småøerne, som mellem 2007 og 2012 har oplevet en tilbagegang i befolkningen på lidt over 8 pct. Det bemærkes i den sammenhæng, at flere af de større danske øer (fx Læsø, Samsø, Langeland, Lolland og Bornholm), som primært rummer ydre landdistrikter, også oplever en forholdsvis stor befolkningstilbagegang. Værst så det ud på Læsø og Lolland der i perioden oplevede tilbagegang på hhv. 7,8 pct. og 7,0 pct. Ovennævnte er en gennemsnitsbetragtning, med de begrænsninger det kan have. Der er markante variationer mellem enkelte områder og landsdele. Således er den nordvestlige del af Jylland (omkring Thy og Mors) og den nordligste del af Jylland særligt ramt af befolkningstilbagegang. Ydre landdistrikter i den sydøstlige del af Fyn og dele af Djursland oplever til gengæld en befolkningsfremgang. Om end i et mindre omfang findes der også sådanne eksempler i de fleste andre dele af landet. KØN Tabel 4.2 viser andelen af kvinder i de forskellige områdetyper og i landet som helhed. Tabel 4.2: Andel kvinder fordelt på områdetyper Andel (pct.) Centernære byområder 51,0 Ydre byområder 51,2 Centernære landdistrikter 49,0 Ydre landdistrikter 48,8 Småøer 48,3 Hele landet 50,4 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik Samlet set er 50,4 pct. af befolkningen kvinder. I byområderne er denne andel imidlertid en smule større det gælder i centernære såvel som ydre byområder, hvor andelen er på henholdsvis 51,0 pct. og 51,2. pct. I de centernære landdistrikter og de ydre landdistrikter er andelen af kvinder med henholdsvis 49,0 pct. og 48,8 pct. noget lavere. På småøerne er der ligeledes en mindre andel af kvinder end i de øvrige områdetyper. I et landsdelsperspektiv synes det særligt at være 8

9 områderne langs den jyske vestkyst, hvor der bor en mindre andel af kvinder. Områderne med den største andel af kvinder findes i og omkring hovedstaden. Alder Tabel 4.3 viser befolkningsandele fordelt på fire aldersgrupper. Tabel 4.3: Aldersgrupper fordelt på områdetyper (andel i pct.) Centernære byområder 17,3 13,7 52,7 16,3 Ydre byområder 16,4 12,4 50,2 21,0 Centernære landdistrikter 20,4 10,6 52,8 16,2 Ydre landdistrikter 17,9 10,5 52,2 19,4 Småøer 10,7 6,2 48,3 34,8 Hele landet 17,7 12,7 52,3 17,4 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik I de centernære byområder er aldersfordelingen forholdsvis tæt på landsgennemsnittet. I centernære landdistrikter ligger andelen af de yngste borgere (0-14 år) over landsgennemsnittet. I de ydre byområder finder man imidlertid en overrepræsentation af borgere over 65 år og i de ydre landdistrikter ser man ligeledes en overrepræsentation af de ældste borgere. Udfordringer knyttet til en voksende andel af ældre borgere er med andre ord særligt udtalte i de ydre byområder og ydre landdistrikter. Fra et mere overordnet geografisk perspektiv gælder dette særligt i den nordvestlige del af Jylland og på Fyn. På småøerne adskiller alderssammensætningen sig væsentligt fra de andre områder. Der er således en relativt høj andel af de ældste borgere (over 65 år) og en forholdsvis lav andel af de yngre borgere. Dette gælder også for flere af de lidt større danske øer (Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Fanø, Lolland og Bornholm). 9

10 Status og udviklingstendenser: Socio-økonomiske forhold Uddannelse Tabel 5.1 viser uddannelsesniveauet for befolkningen i aldersgruppen årige i 2012 fordelt på områdetyper. Tabel 5.1: Befolkningens (15-64 årige) højest fuldførte uddannelse fordelt på områdetyper (andel i pct.) Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse Videregående Andet/ Centernære byområder 27,7 11,4 26,2 29,2 5,5 Ydre byområder 35,3 5,9 34,8 20,3 3,6 Centernære landdistrikter 32,3 4,7 37,9 22,1 3,0 Ydre landdistrikter 35,7 4,1 39,1 18,0 3,1 Småøer 32,5 4,7 34,5 24,7 3,6 Hele landet 30,4 8,8 30,5 25,5 4,7 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik ukendt I hele landet har cirka en fjerdedel af denne gruppe en videregående uddannelse. I de centernære byområder findes den største andel (29,2 pct.) med en videregående uddannelse. Den mindste andel af borgere med videregående uddannelse findes i de ydre landdistrikter (18,0 pct.) og dernæst de ydre byområder (20,3 pct.). I de centernære landdistrikter er andelen i denne gruppe også mindre end landsgennemsnittet, men dog større end i de ydre landdistrikter og ydre byområder. Den mindre andel af borgere i landdistrikterne med en videregående uddannelse modsvares af en forholdsvis høj andel af borgere med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af borgere med grundskolen som højeste fuldførte er højest i ydre byområder og ydre landdistrikter. 2 I et geografisk perspektiv, er det tydeligt at særligt områder omkring Hovedstaden, samt områder omkring Aarhus har en stor andel af befolkningen med videregående uddannelse. Andelen med videregående uddannelse afspejler i høj grad byområdernes størrelse, og særligt de større universitetsbyer ser ud til have en oplandseffekt. På småøerne er andelen af borgere med en videregående uddannelse kun lidt lavere end landsgennemsnittet. Endvidere er der en relativ høj andel af beboerne, som har gennemført en erhvervsuddannelse. Ser man på udviklingen i perioden , er der i alle områder tendens til stigende uddannelsesniveau. Stigningen foregår en smule hurtigere i de centernære byområder, men forskellen i 2 I de centernære byområder findes en forholdsvis stor andel af borgere med en gymnasial uddannelse som højest fuldført uddannelse. Dette skal ses i lyset af at større byer har flere unge borgere, der efter endt gymnasial uddannelse er flyttet til de større byer for at videreuddanne sig, men endnu ikke har fuldført en erhvervsgivende uddannelse. 10

11 forhold til de andre områder er ikke stor. Den stigende efterspørgsel på veluddannet arbejdskraft modsvares således af et stigende udbud i hele landet. Eksempelvis stiger andelen af borgere med en videregående uddannelse årligt med 1,5 pct. i de ydre landdistrikter. I de centernære byområder er denne stigning til sammenligning på 1,8 pct. om året. 3 Beskæftigelse Tabel 5.2. viser forskellige aspekter af beskæftigelsessituationen (beskæftigelsesfrekvens, udvikling i beskæftigelsen, bruttoledigheden) i de forskellige områdetyper og for landet som helhed. Tabel 5.2: Beskæftigelsesfrekvens, beskæftigelsesudvikling og ledighed fordelt på områdetyper (16-64 årige) Beskæftigelsesfrekvens, 2011 (pct.) Udvikling i beskæftigelse, (pct.) Bruttoledighed, 2011 (pct.) Centernære byområder 70,8-3,9 6,1 Ydre byområder 68,8-6,9 6,7 Centernære landdistrikter 75,7-5,8 5,0 Ydre landdistrikter 72,2-7,8 5,9 Små øer 66,4-8,9 6,4 Hele landet 71,1-5,1 6,1 Kilde: Egne beregninger baseret på tal (hhv. RAS og den registerbaserede ledighedsstatistik) fra Danmarks Statistik Beskæftigelsesfrekvensen fortæller, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 5.2 var beskæftigelsesfrekvensen for hele landet på 71,1 pct. i Beskæftigelsesfrekvensen ligger over landsgennemsnittet i både de ydre og de centernære landdistrikter. Mellem 2009 og 2011 har den økonomiske krise medført en faldende beskæftigelsesfrekvens for alle områdetyper. Faldet i beskæftigelsesfrekvensen er mest markant i de ydre byområder, som også har den laveste gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens. 4 I hele landet er antallet af beskæftigede i perioden faldet med 5,1 pct. I de ydre landdistrikter og de ydre byområder er faldet på henholdsvis 7,8 pct. og 6,9 pct. Faldet i de centernære landdistrikter er lidt mindre (5,8 pct.), og i de centernære byområder væsentligt mindre (3,9 pct.). Som en følge af et færre antal beskæftigede er ledigheden også steget mellem 2009 og Som det fremgår af tabel 5.2 bør det fremhæves, at landdistrikterne adskiller sig ved et forholdsvist lavt ledighedsniveau. Landets gennemsnitlige ledighed er på 6,1 pct., mens ledigheden i de ydre landdistrikter er 5,9 pct. og i de centernære landdistrikter kun 5,0 pct. 3 Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. 4 Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. 11

12 I et landsdelsperspektiv har den nordvestlige del af Jylland (omkring Thy, Mors, Struer og Thisted) oplevet en særlig stor tilbagegang i beskæftigelsen. Kigger man på det aktuelle ledighedsniveau finder man imidlertid flere centernære byområder ikke mindst i hovedstadsområdet blandt områderne med den højeste ledighed. Således er ledigheden i Jylland gennemsnitligt også relativt lav. På nogle af de større øer (Lolland, Langeland og Læsø) er ledigheden forholdsvis høj. Beskæftigelsesfrekvensen på de danske småøer er 66,4 pct., hvilket er noget under landsgennemsnittet (71,1) pct.). Samtidig er beskæftigelsen faldet med 8,9 pct. i perioden Ledigheden på småøerne er på 6,4 pct. og således også lidt højere end landsgennemsnittet Erhvervsstruktur Tabel 5.3 viser, hvordan de beskæftigede i 2011 fordelte sig på erhvervsgrupper i de forskellige områdetyper. Tabel 5.3: Erhvervsstruktur fordelt på områdetyper (bopælsadresse) (andel i pct.) Primære Service erhverv Centernære byområder Erhverv Bygge og anlæg Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Offentlig administration, undervisning og sundhed 0,6 51,2 4,4 9,8 33,9 100 Ydre byområder 1,7 42,0 6,0 15,4 34,9 100 I alt Centernære landdistrikter 6,2 40,9 7,9 15,2 29,7 100 Ydre landdistrikter 8,3 37,3 8,2 15,6 30,6 100 Små øer 13,2 37,7 7,6 9,9 31,7 100 Hele landet 2,6 46,7 5,7 12,1 33,0 100 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik På landsplan er 46,7 pct. beskæftiget i serviceerhverv, som i alle områdetyper udgør den største erhvervsgruppe. Andelen i de centernære byområder er dog med 51,2 pct. væsentligt større end i de øvrige områder. Den næststørste erhvervsgruppe er beskæftiget i offentlig administration, undervisning og sundhed, som på landsplan udgør en tredjedel af de beskæftigede. Andelen i denne erhvervsgruppe er større i byområderne (ydre og centernære) end i landdistrikterne (ydre og centernære). I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at ydre byområder har en relativt høj andel af beskæftigede i denne erhvervsgruppe i forhold til de øvrige erhverv i områdetyperne. Andelen af beskæftigede i de primære erhverv er naturligt nok størst i landdistrikterne. Særligt i de ydre landdistrikter og på småøerne er denne erhvervsgruppe forholdsvis stor (henholdsvis 8,3 pct. og 13,2 pct.). Andelen af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen samt i industrierhvervene er også relativ stor i de ydre landdistrikter henholdsvis omkring 8 pct. og 16 pct. I de ydre by- 12

13 områder er der en tilsvarende andel beskæftiget i industrierhvervene, mens der i de centernære byområder er en forholdsvis lille andel beskæftiget i industrien. Beskæftigelsesstrukturen på småøerne minder mest om beskæftigelsesstrukturen i de ydre landdistrikter, dog med den forskel at en endnu større andel er beskæftiget i de primære erhverv og relativt få i industrierhvervene. Den nordvestlige del af Jylland er et eksempel på et område med relativ stor beskæftigelse i de primære erhverv. Dette område er samtidig kendetegnet ved en relativ stor andel af beskæftigede i industrierhvervene. En beskæftigelsesstruktur med en relativ overvægt i disse erhverv kan give udfordringer i lyset af udviklingen indenfor landbruget og den økonomiske krises betydning for særligt industrien. Disponibel indkomst Tabel 5.4 viser udviklingen i den disponible indkomst pr. indbygger mellem 2007 og Tabel 5.4: Disponibel indkomst (faste priser) fordelt på områder, Ændring i pct. Centernære byområder ,4 Ydre byområder ,0 Centernære landdistrikter ,4 Ydre landdistrikter ,6 Små øer ,2 Hele landet ,0 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik Den gennemsnitlige disponible indkomst i Danmark er på ca kr. Gennemsnitligt betragtet ligger de disponible indkomster i centernære byområder over dette landsgennemsnit, mens de øvrige områder gennemsnitligt ligger under. De ydre landdistrikter har det laveste gennemsnit og dernæst de ydre byområder. Gennemsnitligt er den disponible indkomst i hele landet steget med 1 pct. mellem 2007 og Dette dækker imidlertid over en relativ stor vækst (1,4 pct.) i de centernære byområder og en negativ vækst (-0,6 pct.) i de ydre landdistrikter. I de ydre byområder har man oplevet en stigning svarende til landsgennemsnittet, mens de centernære landdistrikter har oplevet en relativt beskeden vækst. Overordnet set har alle områder oplevet et fald i den disponible indkomst i perioden , hvorefter niveauet fra efterhånden nåede tilbage på niveau med Denne udvikling observeres i alle områdetyper, om end i mindre grad i de ydre landdistrikter, der altså stadig ligger en smule under indkomstniveauet i På småøerne er den gennemsnitlige disponible indkomst lavere end i de øvrige områder. En del af forklaringen herpå er formentligt den relativt høje andel af ældre borgere. Det skal dog samtidig bemærkes, at stigningen i den disponible indkomst på øerne over de seneste 4 år har været for- 13

14 holdsvis stor. På de større danske øer med undtagelse af Fanø er den disponible indkomst ligeledes relativ lav. Det er også tilfældet for områderne omkring Thy og Mors og Nordvestjylland. Store dele af Fyn og Sønderjylland er også kendetegnet ved forholdsvist lavt gennemsnitligt indkomstniveau. Indtjeningsforholdene i jordbruget og fødevareindustrien i De generelle konjunkturer i jordbruget har betydning for bl.a. investeringsaktiviteten i primærsektoren og forarbejdningssektoren f medfinansieret under landdistriktsprogrammets akse 1. På grund af den meget høje gældsprocent i dansk landbrug og herunder en stor andel af variabelt forrentede lån - er renteniveauet og udviklingen i renteniveauet fortsat af afgørende betydning. De faldende ejendomspriser gennem de senere år og problemer i den finansielle sektor har betydet, at det også i 2012 har været vanskeligt at opnå finansiering til i øvrigt rentable investeringsprojekter og få gennemført de nødvendige generationsskifter på de store produktionslandbrug. En betydelig del af bedrifterne med høj gæld befinder sig i en fastlåst finansiel situation, der har negativ betydning for udviklings- og indtjeningsmulighederne. Det kan dog konstateres, at der også i 2012 har været meget stor interesse i at opnå tilskud til miljøteknologiinvesteringer, herunder på økologiske bedrifter. Netop på baggrund af de finansielle udfordringer er der risiko for at en betydelig del af projekterne ikke bliver gennemført. Nedenstående overordnede beskrivelse af indtjeningsforholdene mv. i jordbruget og fødevareindustrien i 2012 er uddrag fra publikationen Landbrugets Økonomi 2012, Fødevareøkonomisk institut, København Vurderingerne er ikke opdateret med senere skøn fremkommet i løbet af Jordbrugets indtjening Den globale økonomiske vækst forventes at falde i 2012 for hovedparten af landene. Der er imidlertid en betydelig variation. De laveste vækstrater forventes at gælde de vestlige lande, hvor EU er placeret i bunden. I Asien, Afrika samt Mellem- og Sydamerika er vækstraterne derimod væsentlig højere med Kina i toppen. Øget efterspørgsel skal således først og fremmest forventes at komme fra de opkommende økonomier, hvorimod efterspørgslen må forventes at være vigende i de vestlige lande. I 2013 er der derimod udsigt til et generelt højere vækstniveau for hovedparten af landene, herunder EU-området. De globale forskydninger i udbud og efterspørgsel præger selvsagt også dansk jordbrug. Hertil kommer de specifikke forhold, som gør sig gældende for EU-området. Den økonomiske situation har således betydet en yderligere svækkelse af euroen i 2012, hvor dansk jordbrug i kraft af fastkurspolitikken over for euroen har fået lettere afsætningsvilkår. Forskydninger i valutakurserne har således bidraget til at forbedre dansk jordbrugs konkurrenceevne gennemsnitligt med 3,6 pct. Forskydningerne i priserne, herunder valutaeffekten, forventes at give anledning til en stigning i 14

15 de danske jordbrugspriser på 4,3 pct. i De højere foderomkostninger bidrager imidlertid samtidig til, at faktorpriserne gennemsnitligt øges med 3,9 pct., hvilket indebærer en stigning i sektorbytteforholdet på 0,4 pct. I 2013 bidrager høje svinepriser foranlediget af en lavere svineproduktion i EU til, at afsætningspriserne stiger gennemsnitligt med 6,1 pct. Og da faktorpriserne kun forventes at stige med 3,2 pct., er der udsigt til en yderligere forbedring af sektorbytteforholdet på 2,7 pct. Den skønnede udvikling i produktionen, sektorbytteforholdet og totalfaktorproduktiviteten er de væsentligste grunde til, at nettorestindkomsten forventes at stige med 1,80 mia. kr. til 19,64 mia. kr. i 2012 og yderligere til 21,67 mia. kr. i Nedenfor er jordbrugsbrugsbedrifternes indtjening beskrevet for hovedproduktionsgrenene med det forventede økonomiske resultat for 2012 og forventningerne til Beskrivelsen dækker store bedrifter, dvs. bedrifter med en landbrugsproduktion med 2 helårsarbejdere og derover. Baggrunden er, at disse landbrug udgør grundlaget for både den nuværende og fremtidige produktion. Skønt de i 2011 kun udgjorde 22,3 pct. af antallet af jordbrug, tegnede de sig for 53 pct. af arealet, pct. af husdyrholdet, 65 pct. af de beskæftigede og 87 pct. af bruttoværditilvæksten. Denne tendens er endnu tydeligere for økologiske jordbrugsbedrifter, hvor de store brug dækker 61 pct. af det økologiske areal og pct. af husdyrholdet. Store plantebrug Planteavlerne nyder godt af både en formidabel kornhøst og gunstige afsætningspriser i Samtidig er prisstigningerne på de væsentligste indsatsfaktorer beskedne. Der er derfor udsigt til en markant stigning i resultatet før finansielle poster. I 2013 forventes resultatet før finansielle poster at stige yderligere, om end stigningen er mindre. Det skyldes, at høstudbytterne under forudsætning af en normal høst vil være mindre. Stigningen er derfor primært relateret til det forbedrede bytteforhold samt den fortsatte vækst i bedriftsstørrelsen. Nettorenteudgifterne eksklusivt tab fra finansielle instrumenter forventes at stige lidt i kraft af den fortsatte stigning i bedriftsstørrelsen. I 2013 forventes stigningen i renteudgifterne at være lidt mindre i kraft af et lidt lavere renteniveau. Konsekvenserne er, at resultatet efter finansielle poster på de store plantebrug forventes at udgøre 646 t.kr. pr. bedrift i 2012 og 717 t.kr. i Store malkekvægbrug Mælkepriserne ligger forsat underdrejet i den vestlige del af verden, hvilket i Danmark har ført til faldende mælkepriser i 2012, og selv om produktiviteten skønnes øget i kraft af større mælkeydelse og øget besætning, så har det ikke været tilstrækkeligt til at opveje de højere foderpriser. Resultatet før finansielle poster forventes derfor at falde drastisk for både de konventionelle og økologiske malkekvægbrug. I 2013 forventes resultatet forbedret, idet mælkeprisen, mælkeydelsen og besætningsstørrelsen skønnes at stige lidt, samtidig med at stigningen i foderpriserne for- 15

16 ventes at være mindre. Det bedre resultat vil imidlertid ligge under 2011-niveauet for både de konventionelle og de økologiske producenter. Nettorenteudgifterne eksklusivt tab fra finansielle instrumenter forventes også at stige lidt på grund af de større malkekobesætninger; lidt mere i 2012 end i 2013, da renteniveauet forventes at falde lidt i Resultatet efter finansielle poster forventes herved at udgøre 232 t.kr. pr. bedrift i 2012 og 19 t.kr. i 2013 for de konventionelle bedrifter. På de økologiske bedrifter er der et parallelt forløb med et lidt højere niveau. Resultatet efter finansielle poster for de økologiske malkekvægbrug forventes derved at udgøre 76 t.kr. pr. bedrift i 2012 og 151 t.kr. i Store svinebrug Svinebrugene er også mærket af de store prisstigninger på foder, men da effekten af stigningerne i svinepriserne forventes at være højere, øges resultatet før finansielle poster i Øget produktivitet, stigning i produktionsvolumen og gunstigt høstudbytte bidrager også, men stigningen skyldes først og fremmest forbedringen i bytteforholdet i svinesektoren. Tilsvarende gælder også i 2013, hvor både foderpriserne og svinepriserne forventes at stige i mindre omfang; det yderligere styrkede bytteforhold i svinesektoren er hovedkilden til et endnu større resultat før finansielle poster i Nettorenteudgifterne eksklusiv realiserede tab fra finansielle instrumenter for svinebrugene skønnes også lidt stigende i kraft af den lidt større gæld fra de ekspanderende brug. Igen gælder det, at stigningen er mindre i 2013 i kraft af et faldende renteniveau. Resultatet efter finansielle poster forventes herved at udgøre 524 t.kr. pr. bedrift i 2012 og t.kr. i Store minkfarme Minkfarmene forventes i 2012 at få et eklatant bedre resultat før finansielle poster. De hidtidige salgsauktioner tyder således på, at priserne på minkskind i 2012 vil stige med 25 pct. Og selv om foderpriserne er anslået til at stige med 22 pct., øges resultatet med over 50 pct. I dette resultat er der også indeholdt en stigning i antallet af avlstæver pr. farm på godt 5 pct. Denne stigning i farmstørrelsen er også lagt til grund for 2013-resultatet, men det er samtidig med stor usikkerhed antaget, at skindpriserne vil være uændrede. Samtidig er det anslået, at foderpriserne vil stige med yderligere 13 pct. Herved falder resultatet før finansielle poster marginalt. Som for de øvrige driftsformer forventes gælden at stige lidt i takt med udvidelsen på minkfarmene. Følgelig vil der være en lille stigning i renteudgifterne eksklusiv realiserede tab fra finansielle instrumenter i 2012 og en lidt mindre stigning i 2013 i kraft af et lidt lavere renteniveau. Resultatet efter finansielle poster forventes derfor at udgøre t.kr. pr. farm i 2012 og t.kr. i Store potteplantegartnerier Resultatet før finansielle poster forventes at falde med 9 pct. i 2012 og lidt mere i Det er baseret på forventningen om uændrede potteplantepriser i begge år og mindre successive stignin- 16

17 ger i faktorpriserne, som dog ikke slår helt igennem i driftsomkostningerne, idet der også er forventet en øget produktivitet. Det er samtidig anslået, at produktionen udvides med 1 pct. om året. Potteplantegartnerierne er også begunstiget af det lave renteniveau, og nettorenteudgifterne eksklusiv realiserede tab fra finansielle instrumenter forventes kun at stige svagt i kraft af den lille ekspansion. I 2013 forventes nettorenteudgifterne at falde på grund af det lavere renteniveau. Resultatet efter finansielle poster forventes herved at lande på 533 t.kr. pr. gartneri i 2012 og 402 t.kr. i Perspektiver på kort sigt Den øgede indtjeningen i jordbruget som helhed i både 2012 og 2013 vil givetvis styrke jordbrugets kreditværdighed. Det er gunstigt; dels af hensyn til muligheden for at finansiere investeringer; dels med henblik på at skabe luft til år med ringere indtjening. Det skal også ses i lyset af den forestående CAP-reform, som må forventes at reducere den direkte støtte. Det er imidlertid også nødvendigt at øge totalfaktorproduktiviteten for at imødegå fremtidige forskydninger i prisrelationerne. Den øgede indtjening er således overvejende opnået i kraft af bedre prisrelationer, og disse effekter er af forbigående karakter. På den lange bane vil konkurrencen til stadighed resultere i et faldende sektorbytteforhold i kraft af den fortsatte forbedring af produktionsmetoderne. En bæredygtig udvikling i indtjeningen må derfor baseres på en vækst i totalfaktorproduktiviteten, og denne vækst skal som minimum modsvare den gennemsnitlige reduktion i sektorbytteforholdet for blot at holde indtjeningen uændret. I det foregående årti faldt sektorbytteforholdet gennemsnitligt med 2,1 pct. pr. år. To-talfaktorproduktiviteten skulle derfor stige i samme omfang alene for at fastholde indtjeningen. I de senere år har væksten i totalfaktorproduktiviteten imidlertid været faldende. Også i forhold til gennemsnittet af det foregående årti, hvor produktiviteten steg gennemsnitligt med 1,9 pct. om året. Det er derfor en nødvendighed, at en del af indtjeningen anvendes til produktivitetsforbedrende investeringer, hvis indtjeningsevnen skal opretholdes. Agro- og fødevareindustriens konjunkturer Den danske agro- og fødevareindustri har gennem de senere år været påvirket af flere kriser: Fødevarekrisen i og den mindre efterfølgende fødevarekrise i indebar betydelige prisstigninger og fald. Fødevarekriserne medførte således en udbredt usikkerhed i agro- og fødevareindustrien, og der har været eksempler på dels stigende avancer og vækst, dels store tab på grund af prissvingningerne. Generelt har indtjeningen i den danske agro- og fødevareindustri været relativt stabil trods de meget ustabile konjunkturer og markedsforhold. Det skyldes for det første, at en stor del af industrien er andelsejet, og her vil en stor del af markedsusikkerheden og udsvingene i indtjeningen bliver ført videre til andelshaverne, dvs. land- 17

18 mændene. For det andet har agro- og fødevarevirksomhederne i vid udstrækning gennemført besparelser og rationaliseringer, og investeringer er blevet udskudt. For det tredje har sektoren øget egenkapitalen og soliditetsgraderne gennem de seneste år. Dermed er den økonomiske og finansielle robusthed styrket. For det fjerde har der også været en betydelig både national og international konsolidering i sektoren efter finanskrisens start. Dermed er der skabt grundlag for en yderligere strukturudvikling, udnyttelse af stordriftsfordele og effektivisering i branchen. Udviklingen i både omsætning og bruttooverskud har dog været væsentligt forskelligt fra sektor til sektor. Gennem de seneste år har der været en tendens i retning af opbygning af egenkapital og større soliditetsgrad i agro- og fødevareindustrien. Dette har også været kendetegnet ved andelsselskaberne, om end egenkapitalgraden fortsat er lav set i forhold til i aktieselskaberne. Virksomhederne har fortsat stor fokus på vækst, og vækst ser ud til at være et meget vigtigt element i de store agro- og fødevarevirksomheders strategiske udvikling. Når det gælder agro- og fødevareindustriens aktiviteter på dansk grund, forventes der generelt en lavere indtjening i 2012, som sandsynligvis vil fortsætte ind i Det skønnes således, at en beskeden stigning i produktionsværdien vil blive opvejet af stigende omkostninger til forbrug og til lønninger. Generelt vedrørende udmøntning af LDP i 2012 Som led i aftalen om finansloven for 2012 blev der besluttet en yderligere miljøfokusering af landdistriktsprogrammet og en forstærket indsats for at fremme økologien i Danmark, der vil blive udmøntet i 2012 og I forhold til økologi skal indsatsen under landdistriktsprogrammet også understøtte Økologisk Handlingsplan 2020, som regeringen fremlagde i midten af 2012, og som bl.a. yderligere understøtter målsætningen om fordobling af det økologiske areal i Miljøfokuseringen opprioriterer især miljøteknologi på primærbedrifter, herunder økologi, hvor bevillingerne i 2012 og 2013 blev forøget med 86 mio. kr. årligt. Hertil kommer en særlig indsats for forarbejdning og afsætning af økologiske produkter, forhøjede tilskudssatser til pleje af græsog naturarealer samt en forstærket indsats for etablering af vådområder med en særlig statslig indsats. Indsatsen i 2012 bygger således videre på den tidligere regerings Aftale om Grøn Vækst fra 2009, der lå til grund for prioriteringerne og indsatserne i det gældende landdistriktsprogram fra 2010, herunder anvendelse af Health Check midlerne

19 Tilpasning af finansieringsplan i 2012 I november 2012 foretog NaturErhvervstyrelsen en justering af finansieringsplanen. Tilpasningen tog udgangspunkt i udbetalingerne frem til udgangen af 2012, de forventede udbetalinger i programperioden på udestående tilsagn primo 2013 og de forventede udbetalinger i programperioden afledt af tilsagnsgivning i 2013 og Fremtidige ændringer af finansieringsplanen er muligt ved omflytning af EU-midler mellem akserne indenfor en tærskel på 3 pct. (tidligere 1 pct.). Implementeringen af Natura 2000 direktiverne og Vandrammedirektivet. Vandplanerne blev af Natur - og Miljøklagenævnet kendt ugyldige i december 2012 på grund af for kort høringsfrist i forbindelse med en supplerende høring. På den baggrund er der maj 2013 påbegyndt en ny høring af vandplanerne i deres helhed. I første omgang gennemføres en teknisk forhøring hos offentlige myndigheder, senere en 6 måneders høring af offentligheden. Der forventes nye vedtagne vandplaner i efteråret Indsatser vedrørende kvælstof- og fosforvådområder videreføres uafhængigt af de aktuelt ugyldige vandplaner på et nyt juridisk grundlag. Vandplanerne er udmøntningen af EU's vandrammedirektiv, der fastsætter en række konkrete miljømål for vandforekomster - både for overfladevand og grundvand. Et af de helt centrale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Hvor tilstanden i overfladevand eller grundvand allerede er forringet, skal medlemslandene foretage forbedringer. Det overordnede mål i vandrammedirektivet er således at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god økologisk tilstand". Naturplanerne (Natura 2000-planerne) er udmøntningen af EU's habitatdirektiv og skal sikre en samlende planlægning og en samlende indsats for en væsentlig del af den danske natur. Der er i Danmark udpeget ca ha (ca. 8,3 pct. af landområdet), som Natura 2000 områder. De udpegede områder inkluderer landbrugsjord, skov, fællesjord, strandenge, ferske enge, moser, klitter, heder m.m. De nationale myndigheder skal senest 6 år efter godkendelsen af den nationale udpegning af Natura 2000-områder have en proaktiv administration for at sikre eller genoprette en favorabel bevaringsstand. Grøn vækst I april 2009 fremlagde den danske regering en grøn vækst plan. Planen blev vedtaget af regeringen og dets støtteparti i juni Planen har bl.a. til formål at implementere EUs Vandrammedirektiv, Fuglebeskyttelsesdirektiv og Habitatdirektiv i Danmark. Der er i planen fokuseret på, at udvikle en bæredygtig planteproduktion og husdyrproduktion, at udvikle en mere CO2-neutral energiproduktion i landbruget samt at udvikle en mere markedsbaseret økologisk produktion. For så vidt angår miljø- og naturområdet omfatter planen følgende områder: et vandmiljø af god kva- 19

20 litet, en reduktion af pesticiders skadesvirkning, en reduceret ammoniakfordampning, en bedre naturbeskyttelse og biodiversitet og en forbedret overvågning af miljø og natur. Landdistriktsprogrammet skal i vid udstrækning bidrage til at opfylde en række af målene navnlig for så vidt angår mål inden for natur og miljø, herunder vandmiljøet. Foranstaltningerne, som skal bidrage til at opfylde målsætningen, bliver løbende implementeret og flere af disse, bl.a. Etablering af kommunalt initierede vådområdeprojekter og projekttilskud til rydning og hegning og tilskud til afgræsning af arealerne er blevet implementeret i 2011/2012. I 2012 udestod iværksættelse af to Grøn Vækst initiativer medfinansieret under landdistriktsprogrammet; kompensationsordningen for etablering af obligatoriske randzoner og kompensationsordningen vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse. Indsatsen vedrørende reduceret vandløbsvedligeholdelse skal medvirke til at opfylde EU s vandrammedirektiv, ved at forbedre den økologiske tilstand for vandløbene, hvor dette er påkrævet ifølge vandplanerne (ca km). Indsatsen består i at kommunen ændrer vedligeholdelsen (grødeskæring) af vandløb til en mere ekstensiv form, ofte ved at reducere antallet af skæringer eller gøre dem mere selektive, hvilket i nogle tilfælde vil medføre forøget oversvømmelse af vandløbsnære landbrugsarealer, som medfører tab af indkomst, der skal kompenseres. Tilskudsordningen i tilknytning til ændret vandløbsvedligeholdelse blev ikke etableret i 2012 men formentlig først i 2013 eller Indførelsen af det obligatoriske krav om udlæg af obligatoriske randzoner forventes at resultere i en reduktion i udvaskningen af kvælstof på tons om året på baggrund af estimerede ha, der forventes at blive omfattet af kravet om omlægning til randzoner. Ordningen blev indført som en LDP-ordning i 2012 (dog ikke som en LDP-ordning). Andre støtte- og indsatsområder i landdistrikterne Det danske samfund oplever en stigende skævvridning mellem mulighederne i by og på land. I de mest yderligt liggende landdistrikter opleves stigende udfordringer for erhvervsudvikling, bosætning, sanering og fornyelse. Der er behov for at styrke samarbejdet mellem de lokale aktionsgrupper, kommunerne, regionerne og borgerne for at modvirke denne skævvridning. I 2011 blev der taget initiativ til at styrke aktiviteterne i det nationale landdistriktsnetværk. Under aftalen om Grøn Vækst, var det forudsat, at kommuner og regioner havde mulighed for at medfinansiere egne indsatser under Landdistriktsprogrammet inden for en ramme på 280 mio. kr. pr. år Såvel kommuner som regioner er således ifølge Grøn Vækst aftalen partnere i udmøntningen af 280 mio. kr. puljen. Fødevareministeriet stiller EU-midler under Landdistriktsprogrammet til rådighed for regioner og kommuner til udviklingsaktiviteter, og kommunerne og 20

21 regionerne medfinansierer aktiviteterne med offentligt nationale midler. Regioner og kommuner kan medfinansiere aktiviteter inden for følgende indsatsområder: Etablering af attraktive levevilkår. Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne. Netværksaktiviteter: Netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer. Udvikling og demonstration i fødevaresektoren: Udvikling og demonstration i det primære jordbrug og forarbejdning i fødevaresektoren. Natur og miljøprojekter: Fremme bedre natur og miljø, samt give bedre adgang til naturen. Indsatsen er implementeret i Landdistriktsprogrammet i 2011/2012. Der er endnu ikke udbetalt under puljen. Konsistens mellem støtte ydet under LDP og Strukturfondene Landdistriktsprogrammet og programmerne under Strukturfondene er overordnet forskellige med hensyn til sektormæssige bredde og projekternes fokus. Landdistriktsprogrammet har fokus på tre områder: 1) Konkurrenceevne i fødevare- og skovsektoren, 2) forbedring af miljø og landskab og 3) livskvalitet og økonomisk aktivitet i landdistrikterne gennem lokale initiativer. Regionalfondsprogrammet har ikke sektormæssige begrænsninger og støtter forbedrede rammebetingelser for erhvervslivet under ét (dog ikke primærerhverv). Ligeledes retter socialfondsprogrammet sig ikke mod specifikke sektorer, men kan støtte uddannelsesaktiviteter bredt. Generelt er der tale om forskellige virkemidler. På visse områder kan der imidlertid være sammenfald mellem programmerne. Dette gælder inden for innovation, vidensdeling og vidensopbygning. Det overordnede princip for afgrænsninger er, at projekter vedrørende innovation i fødevare- og skovbrugssektoren finansieres i henhold til landdistriktsprogrammet og ikke af det europæiske regionalfonds- eller socialfondsprogram, mens projekter til fremme af rammebetingelserne for innovation og generel kompetenceudvikling kun finansieres i henhold til regionalfonds- og socialprogrammet. Tilsvarende gælder for vidensdeling og vidensopbygning. Projekter rettet mod fødevare- og skovbrugssektoren finansieres under landdistriktsprogrammet, mens øvrige projekter primært finansieres under Strukturfondene. Der kan dog være sammenfald. På indsatsområderne Etablering og udbygning af nye virksomheder kan der forekomme sammenfald i støttemulighederne. Primært for så vidt angår indsatsen for at skabe lokale arbejdsplad- 21

22 ser i landdistrikterne. På indsatsområderne Anvendelse af ny teknologi gælder det ligeledes, at der kan være sammenfald mellem regionalfondsprogrammet og landdistriktsprogrammet. Særligt når det angår udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi. For sådanne ordninger, hvor der kan være sammenfald, er der etableret administrative procedurer, som sikrer mod dobbeltfinansiering. Ændringer i EU s eller nationale politikker, som påvirker komplementariteten mellem ELFUL og andre finansieringsinstrumenter Ved den seneste reform af EU s fælles markedsordning for frugt- og grøntsager (Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007), blev det besluttet at effektivisere og målrette producentorganisationernes aktiviteter. Der er på dette grundlag udarbejdet en national strategi, som afstikker retningslinjer for producentorganisationernes støtteberettigede aktiviteter. Risikoen for dobbeltfinansiering i forhold til ordninger under ELFUL landdistriktsprogrammet specielt de to støtteordninger Innovation og udvikling i det primære jordbrug samt Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren overvåges i NaturErhvervstyrelsen. Der er indført en administrativ procedure, der sikrer imod dobbeltfinansiering af udpegede aktioner under markedsordningen for frugt og grønt henholdsvis de to støtteordninger for innovation i det primære jordbrug og i forarbejdningssektoren under landdistriktsprogrammet. I henhold til artikel 5, stk. 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 kan der ikke bevilges støtte under landdistriktsprogrammet til ordninger, der allerede er berettigede til støtte i henhold til de fælles markedsordninger, som er anført i bilag I til Forordning 1974/2006. En lignende artikel findes i gennemførselsforordningen til markedsordningen, Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007, artikel 59. Denne artikel åbner dog op for, at den samme foranstaltning undtagelsesvis kan være støtteberettiget under begge ordninger. En specifik aktion på en given bedrift må dog kun modtage støtte efter én af ordningerne. NaturErhvervstyrelsen bevilger i overensstemmelse hermed ikke støtte til den samme type aktioner under markedsordningen og ordningerne i landdistriktsprogrammet. Hvis den strategiplan inklusive miljøramme, som udarbejdes for den fælles markedsordning for frugt- og grøntsager i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007, kommer til at omfatte aktioner, som i forvejen er berettigede til støtte under landdistriktsprogrammet, vil NaturErhvervstyrelsen justere de relevante støtteordninger under Landdistriktsprogrammet for at undgå risiko for dobbeltfinansiering. 22

23 Artikel 68 programmet (søjle 1) I forbindelse med den seneste reform af den fælles landbrugspolitik (sundhedstjekket) er det blevet muligt for medlemsstaterne fra 2010 og frem til udløbet af programperioden i 2013 at benytte ubrugte midler under enkeltbetalingsordningen til at finansiere forskellige landbrugstiltag af mere almennyttig karakter, herunder støtteordninger målrettet landbruget, der har til formål at fremme natur og miljø under det såkaldte art. 68 program, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Programmet blev indført i Danmark i 2010, og er med hjemmel i samme forordning, der giver medlemsstaterne mulighed for at revidere program senest pr.1. august 2011, blevet udvidet med flere nye ordninger vedrørende miljøvenlig landbrug, der udbydes i 2012 og 2013 (støtte til afgrødevariation, produktion af energiafgrøder og etablering af økologiske frugtplantager). Ordningerne er nye i Danmark og lapper således ikke over Landdistriktsprogrammet, men bidrager til en generel skærpelse af indsatsen vedrørende miljøvenligt landbrug, herunder økologisk jordbrug. 23

24 2. Den økonomiske gennemførelse af programmet Den finansielle fremdrift af programmet i perioden totalt og på akseniveau. I henhold til artikel 82, stk. 2, litra c, forordning (EF) nr. 1698/2005 skal rapporten indeholde oplysninger om den økonomiske gennemførelse af programmet. Overordnet forløb i perioden Den økonomiske gennemførelse af programmet er de fem første år af programperioden forløbet nogenlunde tilfredsstillende, om end udbetalingerne og dermed anvendelsen af EU-midlerne sker lidt langsommere end tidligere forventet. Specielt for 2012 var forventningen, at der ville komme godt gang i udbetalingerne, men niveauet var kun på niveau med De samlede udbetalinger under programmet fra 2007 til udgangen af 2012 dækket af ELFUL udgør i alt euro. Det svarer til 56 pct. af den samlede ELFULramme i det godkendte program ( euro indregnet sundhedstjekmidlerne). Det svarer også til 71 pct. af ELFUL-rammen for ( euro), indregnet sundhedscheckmidlerne i perioden på euro. Den økonomiske fremdrift er vurderet ud fra de oprindelige LDP-midler tillagt Sundhedscheckmidlerne, der øgede EU-budgettet til programmet med mere end 25 pct. Tilsagnsgivning under de tilskudsordninger, der udmønter disse midler er først påbegyndt i slutningen af 2010, og der er derfor kun i begrænset omfang påbegyndt udbetaling af tilskud under disse tilskudsordninger. I 2011 og 2012 er der afgivet meget betydelige tilsagnsbeløb under sundhedscheckordningerne. For de enkelte akser ser fremdriften således ud opgjort i forhold til den godkendte finansieringstabel, der har været gældende i 2012, inklusiv Sundhedscheckmidlerne. Mio. euro Afsat ELFUL Forbrug ELFUL Rest i pct. ramme ramme Akse 1 175,6 86,9 51 Akse 2 287,9 179,1 38 Akse 3 26,0 15,1 42 Akse 4 65,3 33,4 49 Teknisk bistand 23,1 11,0 52 I alt 577,9 325,5 44 Heraf Sundhedscheckmidler 123,8 15,

25 Ved vurderingen af fremdriften på akseniveau er det vigtigt at være opmærksom på, at udbetalingerne både vedrører forpligtelser indgået før 2007 og forpligtelser indgået fra Fremdriften er overordnet nogenlunde tilfredsstillende, og ligger på samme niveau som EU-gennemsnittet for udnyttelsen af Landdistriktsprogrammidlerne. Det skal dog fremhæves, at der i året 2012 kun er udbetalt ca. 11 pct. af det samlede budget Denne procent er den samme som i Det er nødvendigt og planlagt, at niveauet øges væsentligt de kommende år for at udnytte EU-midlerne fuldt ud. Igen er det væsentligt, at tilsagn afgivet i 2010, 2011 og 2012 under sundhedscheckordningerne (især miljøteknologi og vådområdeindsatsen) langt overvejende først medfører udbetalinger fra 2012 og frem. Niveauet har været positivt påvirket af udbetalingerne vedrørende forpligtelser indgået før 2007, herunder miljøvenligt landbrug, men disse er nu kraftigt aftagende. Finanskrisen har også været med til at vanskeliggøre projektgennemførelsen og dermed udbetalingerne - under de nye investeringsprojektordninger. Endeligt skal der huskes på, at N+2-reglen muliggør, at udbetalingerne strækker sig ind i 2014 og 2015, og estimater viser, at det bliver nødvendigt at gøre brug af denne mulighed, idet der ved udgangen af 2012 udestår udbetaling af 44 pct. af en samlede EUtildeling. Det er FødevareErhvervs vurdering og budgettering, at de planlagte udbetalinger af de allerede afgivne tilsagn, sammenlagt med udbetalinger fra tilsagnsgivningen i 2013, vil opfylde rammen og hjemtage EU-midlerne inden udgangen af programperiodens N+2 år, dvs. inden udgangen af Forbruget under Akse 1 var i ,4 mio. euro svarende til 12 pct. af budgettet for akse 1. Dette er en forøgelse i forhold til forbruget i 2011, der lå på 18,4 mio. euro. Lidt over 40 pct. af forbruget skyldes forbruget under foranstaltninger oprettet i forbindelse med udmøntningen af Sundhedscheckket. Under Akse 2 er forbrugt 24,1 mio. euro, svarende til 9 pct. af budgettet for akse 2. Her er der en relativ stor tilbagegang i forhold til Det er hovedsageligt pga. en tilbagegang under 214 Betalinger for miljøvenligt landbrug. En væsentlig årsag er, at MB-arealer er flyttet over i artikel 68-programmet. For akse 3 har der været et meget begrænset forbrug i 2012, hvilket skyldes, at det oprindelige akse 3-budget langt overvejende omfatter udbetalinger på forpligtelser indgået i tidligere programperiode. Budgettet til akse 3 blev i forbindelse med sundhedscheckprogramændringen øget, således der nu er 2/3 af budgettet tilbage bl.a. på baggrund af ny støtteordning til etablering af fælles biogasanlæg. Under akse 4 blev der i 2012 udbetalt 10,9 mio. euro, hvilket kun er en meget lille stigning i forhold til i Det var ellers forventningen, at udbetalinger under denne akse ville stige i takt med, at flere tilsagn blev afgivet under især LAG-projekterne. Dette skyldes, dels at flere projek- 25

26 ter er blevet forsinkede, dels at der har været sager, der først er blevet behandlet i det efterfølgende år. Der er fortsat knap halvdelen af budgettet tilbage, bl.a. fordi budgettet til de ordinære EUmidler til akse 4 også blev udvidet i forbindelse med Sundhedscheckprogramændringen, bl.a. på baggrund af den kommende udmøntning af pulje, hvor regioner og kommuner kommer med den nationale medfinansiering. Økonomisk oversigt over gennemførelse af programmet Af tabellerne side fremgår den mere detaljerede økonomiske gennemførelse af programmet på foranstaltningsniveau til og med Den viste ELFUL-ramme er for den samlede del af programmet, dvs. inklusiv sundhedscheckmidler, hvor de tilskudsordninger, der skal udmønte disse midler blev igangsat i De første udbetalinger under Sundhedschekket er foretaget i

27 Tabel 1. Udviklingen i EU-udbetalinger på de enkelte foranstaltninger (I euro) Foranstaltning/akse 111 Uddannelse og information 112 Etablering af unge landbrugere 113 Førtidspension 121 Modernisering af landbrugsbedrifter 121M ELFUL "RAMME" RESTERER RESTE STE- RER % (269) 0% % % % 123 Forøgelse af land- og skovbrugsprodukters værdi % 124 Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier % 125 Forbedring og udvikling af infrastruktur % 133 Støtte til producentsammenslutninger til informations- og markedsføringsaktiviteter % Total akse % 212 Betalinger til landmænd i ugunstigt stillede områder % 213 Natura 2000 Betalinger % 213M % 214 Betalinger for miljøvenligt landbrug % 214M % 216 støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer % 216M % 221 Første skovrejsning på landbrugsarealer % 225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug % 226 Genetablering af potentialet i skovbruget (937) 0% 227 Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer % Total akse % 311 Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter % 313 Fremme af turismen % 27

28 321 Basale serviceydelser for økonomi og befolkning % 322 Fornyelse og udvikling af landsbyer % 323 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturarv % 323M % 331 Uddannelses- og informationsforanstaltning % Total akse % 411 Konkurrenceevne % 413 Levevilkår/diversificering % 421 Transnationalt interregionalt samarbejde % 431 Driftsudgifter lokale aktionsgrupper % Total akse % Total akse 1, 2, 3 og % 511 Teknisk bistand % Total % Anm.: Sundhedscheckmidler, også kaldet modulationsmidler, er benævnt med M. 28

29 I tabel 2 er de to store foranstaltninger 214 og 216 udspecificeret for at give et billede af hvilke underforanstaltninger, der indgår med hvilke beløb. Heraf ses, at ordningerne Plejegræs og Miljøbetinget tilsagn tegner sig for langt hovedparten af midlerne til Miljøvenligt landbrug. Det må forventes, at ordningerne vedrørende vandindsatsen i nær fremtid vil spille en mere fremtrædende rolle. Det skal bemærkes, at der i budgettet under 214 tidligere indgik afsatte midler til kompensation for obligatoriske randzoner, der ved programændringsanmodning af 22. december 2011blev flyttet til foranstaltning 213, betalinger i forbindelse med vandrammedirektivet. Tabel 2 Uddybning af foranstaltningskoderne 214 og 216. I mio. euro. Foranstaltning/akse ELFUL "RAMME" Betalinger for Miljøvenligt landbrug 164,1 134,3 214a Pleje af græs (MVJ+plejegræs) inkl. N-kontrakter og Gr. regnskaber 70,3 214b Omlægning til økologi (OM) 8,4 214c Ekstensiv produktion på landbrugsjord (MB) 53,5 214d Etablering af braklagte randzoner 0,4 214e Drift af vådområder 0,7 214f Plantegen. ressourcer 1,0 216 støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer 55,5 12,6 216 a støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer Herunder ordningerne - Demonstrationsprojekter - Læhegn - Friluftsfaciliteter 216 b støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer Herunder ordningerne - Vådområder (VMP2 og 3) - Vådområder Forundersøgelser - Vådområder Anlæg - N&M etablering af græs - Diger - N2000 Rydning og hegning 216 c køb og salg - Jordfordeling - Jordkøb 1,7 6,3 0,1 0,9 1,6 0,5 1,0 0,1 0,

30 Sundhedscheck Nedenfor følger en gennemgang af udbetalingerne fordelt på de ordninger i det danske program, der udmønter Sundhedschekket. (Klima, vedvarende energi, vand og biodiversitet). Det drejer sig om følgende ordninger, hvoraf der dog kun er foretaget udbetalinger på nogle i 2011og 2012: - Investeringer miljøteknologi (121M) - Vådområder, kvælstof (214M og 216M) - Vådområder, fosfor (P-ådale) (214M og 216M) - Retablering af naturlig hydrologi mv. (214M, 216M og 323M) - Dyrkningsfrie obligatoriske randzoner (214M, der ved programændring blev flyttet til 213M) - Omlægningsstøtte økologi (214M) Tabel 3. Udviklingen i EU-udbetalinger på de enkelte Sundhedscheck-foranstaltninger (I euro) Foranstaltning/akse 121M Modernisering af landbrugsbedrifter 213 M Natura 2000 betalinger ELFUL "RAMME" AKK RESTERER RE- STE- RER % % 214M Betalinger for miljøvenligt landbrug % 216M Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer % 323M Bevarelse og opgradering af naturog kulturarv % Total % Anm. Alle udbetalingerne er fra 2011 og

31 I tabel 4 er vist udbetalingerne på foranstaltningsniveau, fordelt på forpligtelser indgået under hhv programmet og programmet og udestående tilsagn. Tabel 4. Afsat EU-ramme pr. foranstaltning, udbetalinger fra hhv. LDP og LDP foretaget i samt udestående tilsagn (I mio. euro.) Foranstaltning/akse ELFUL "RAMME" Betalinger fra forpligtelser indgået Betalinger fra forpligtelser indgået Udestående tilsagn 111 Uddannelse og information 46,4 0,6 25,7 17,4 112 Etablering af unge landbrugere 3,8 3, Førtidspension 0,2 0, Modernisering af landbrugsbedrifter 17,9 10,2 6,0 1,1 121M 62,5-12,1 55,6 123 Forøgelse af land- og skovbrugsprodukters værdi 19,1 9,1 5,5 5,0 124 Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier 17,3-8,1 8,1 125 Forbedring og udvikling af infrastruktur 1,3 1,2-0,1 132 Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet 0, Støtte til producentsammenslutninger til informations- og markedsføringsaktiviteter 6,7-4,4 2,8 Total akse 1 175,6 25,1 61,8 90,1 212 Betalinger til landmænd i ugunstigt stillede områder 6,3-5, ,7 213M 18,6 214 Betalinger for miljøvenligt landbrug 157,5 87,3 45,5 63,7 214M 6,6-1,5 11,1 216 støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer 20,3 4,6 5,8 6,6 216M 35,2-2,2 32,8 221 Første skovrejsning på landbrugsarealer 31,4 11,4 5,3 22,8 225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug 0,7-0,1 0,7 226 Genetablering af potentialet i skovbruget 4,0-3,8 0,4 31

32 227 Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer 6,7 0,1 6,0 0,5 Total akse 2 287,9 103,4 75,7 106,2 311 Diversificering til ikkelandbrugsaktiviteter 2,7 1,1 0,0 1,6 312 Støtte til oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder Fremme af turismen 2,2 2, Basale serviceydelser for økonomi og befolkning 13,0 4,6 2,0 16,7 322 Fornyelse og udvikling af landsbyer 3,8 3,7-0,1 323 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturarv 2,3 0,1 0,8 0,5 323M 0,9-0,1 0,1 331 Uddannelses- og informationsforanstaltning 1,2 0 0,5 0,7 341 Kompetenceudviklings- og informationsforanstaltning mhp. lokale strategier Total akse 3 26,0 11,7 3,4 19,7 411 Konkurrenceevne 1,2-1,0 0,2 412 Miljø/arealforvaltning Levevilkår/diversificering 52,6-26,4 28,4 421 Transnationalt interregionalt samarbejde 0,1-0, Driftsudgifter lokale aktionsgrupper 11,4-5,9 3,3 Total akse 4 65,3-33,4 31,9 Total akse 1, 2, 3 og 4 554,8 140,2 174,3 205,7 511 Teknisk bistand 23,1-11,0 - Total 577,9 140,2 185,3 205,7 Anm.: Sundhedscheckmidler, også kaldet modulationsmidler, er benævnt med M. Tabel 4 viser, at udbetalinger af tilsagn indgået i den gamle programperiode (samt lidt fra programperioden før 2006) står for godt 40 pct. af de udbetalte midler siden Denne andel vil selvsagt falde, idet ældre tilsagn udløber og erstattes af nye tilsagn tillige med, at alle tilsagn indgået i den nuværende programperiode kommer til udbetaling. Tabellen viser også, at de udestående tilsagn, for nogle af foranstaltningskoderne faktisk er så høje, at de vil medføre et fuldt forbrug af den budgetlagte ramme. Det er tilfældet væsentligst for foranstaltning 121M, 214, 214M, 221 og 321. Det er ikke problematisk, hvis de udestående 32

33 sammen med det allerede udbetalte overstiger ELFUL-rammen for foranstaltningen, fordi det er muligt at henlægge i hvert fald udbetalingerne på arealrelaterede ordninger til den kommende programperiode. Derudover skal forventes et vist niveau af annulleringer af de udestående tilsagn. Særligt for foranstaltningerne 214M og 216M er der siden sidste år givet mange tilsagn. Under 214M er der således overbooking hvilket jo skyldes at kun en mindre del af tilsagn afgivet de sendere år når at komme til udbetaling i indeværende programperiode. For 216M er der derimod tale om tilsagn med kortere udbetalingshorisont og her harmonerer udestående tilsagn med afsat beløb i finansieringstabellen. For foranstaltning 321 er overbookningen størst og kan forklares med, at der er indgået meget store tilsagn til biogas, og der er relativ stor usikkerhed om, hvorvidt de kommer til udbetaling eller om nogle af tilsagnene skal annulleres. Som anført andet sted kan ovenstående tabel også give anledning til at justere på de tildelte midler til de respektive foranstaltninger. Denne analyse og efterfølgende eventuelle justering vil finde sted inden 30. juni Tabel 5 herunder viser fordelingen af tabel 1 s hjemtagning opdelt på år. Tabellen viser bl.a., at der er en tendens til stigende hjemtagning, men at der også er variationer fra år til år. Variationerne skyldes ofte periodiseringer af meget store udbetalinger, hovedsagligt under arealordninger, der foregår omkring årsskiftet. Endvidere ses naturligt nok faldende udbetalinger under de foranstaltninger, der ikke er i brug i den nuværende programperiode men stammer fra den tidligere programperiode. Eksempelvis foranstaltning 112, 113, 313 og 323. Tabel 5. Udviklingen i EU-udbetalinger på de enkelte foranstaltninger fordelt på år. I euro. Foranstaltning/akse 4.kvartal 2006 HELE 2007 (én anmodning) Uddannelse og information Etablering af unge landbrugere Førtidspension Anvendelse af rådgivningsservice Modernisering af landbrugsbedrifter M Forøgelse af land- og skovbrugsprodukters værdi Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer

34 og teknologier 125 Forbedring og udvikling af infrastruktur Genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet Støtte til producentsammenslutninger til informations- og markedsføringsaktiviteter Total akse Betalinger til landmænd i ugunstigt stillede områder Betalinger for miljøvenligt landbrug M støtte til ikkeproduktionsfremmende investeringer M Første skovrejsning på landbrugsarealer Første etablering af skovlandbrugssystemer Første skovrejsning på andre arealer end landbrugsarealer Natura 2000 betalinger Betalinger for miljøvenligt skovbrug Genetablering af potentialet i skovbruget Støtte til ikkeproduktionsfremmende investeringer Total akse Diversificering til ikkelandbrugsaktiviteter Støtte til oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder Fremme af turismen Basale serviceydelser for økonomi og befolkning Fornyelse og udvikling af landsbyer Bevarelse og opgradering

35 af natur- og kulturarv 323 M 331 Uddannelses- og informationsforanstaltning Total akse Konkurrenceevne miljø/arealforvaltning Levevikår/diversificering transnationalt interregionalt samarbejde Driftsudgifter lokale aktionsgrupper Total akse Total akse 1, 2, 3 og Teknisk bistand Total

36 Bemærkninger til udvalgte foranstaltninger under de enkelte akser. Generelt Ved bedømmelse af de afsatte ELFUL-rammer set i forhold til de allerede afholdte udbetalinger og udestående forpligtelser skal der tages hensyn til, at tilsagnsgivningen i 2013, der ikke indgår i tabellen, også vil medføre udbetalinger i programperioden frem til udgangen af Omvendt vil en del af de udestående forpligtelser ultimo 2012 først blive udbetalt under et nyt program Det er hovedsageligt gældende for arealordninger, herunder også Skovordningerne og vådområdeordningerne, hvis tilsagn er enten 5-årige eller 20-årige. Forventningerne til det økonomiske træk på foranstaltningsniveau er generelt behæftet med usikkerhed. Bl.a. på grund af usikkerhed om i hvor høj grad der sker annullering af udestående tilsagn og om den fremtidige tilsagnsgivning på foranstaltningsniveau. En usikkerhed på foranstaltningsniveau ligger også i den i programmets kapitel 5 beskrevne udmøntning af støtteordningerne, idet der for flere tilskudsordningers vedkommende er tale om såkaldte integrerede støtteordninger med anvendelse af flere af landdistriktsforordningens hjemler og foranstaltninger. Hvilken foranstaltning og dermed hvilken hjemmel de konkrete projektudgifter skal henføres under, kendes først på tidspunktet for ansøgningen. Dog er det kun tilskudsordninger, der gennemføres ved brug af LEADER-metoden, Miljø- og naturprojekter samt tilskud til biogasanlæg, der går på tværs af akser, mens andre tilskudsordninger integrerer flere foranstaltninger under samme akse. De første tilskudsordninger, der skal udmønte sundhedscheckmidlerne , er iværksat i 2010, 2011 og Det gælder Miljøteknologiordningen under akse 1, hvor der har været meget stor interesse for ordningen, samt etablering af vådområder under akse 2 sidstnævnte gennemføres i snævert samarbejde mellem Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Kommunernes Landsforening, og der er i 2010, 2011 og 2012 i alt sat godt 127 forundersøgelsesprojekter i gang, der skal danne grundlag for realiseringsprojekter. Af disse er 78 afsluttet og der er i 2011 og 2012 givet tilsagn til 36 realiseringsprojekter, hvor der er afsat i alt 310 mio. kr. (National og EU del). til anlæg og fastholdelse af vådområdetilstand, herunder til jordkøb og jordfordeling. Akse 1 Foranstaltning 111 Uddannelse og information Denne foranstaltning vedrører Erhvervsudvikling-demonstrationsprojekter, Kompetenceudvikling, Netværksordningen, og Økologifremme. Ordningen Økologifremme dækker dog både over foranstaltning 111 og 133, men kommenteres under

37 På foranstaltning 111 mangler 20,5 mio. euro svarende til 44 pct. af den bevilligede ramme, at blive udbetalt (tabel 1). Det resterende beløb kan primært forklares med en række udestående tilsagn. Derudover er der på tilskudsordningerne Erhvervsudvikling-demonstrationsprojekter og Økologifremme og Netværksordningen også afsat penge i 2013, hvorfor den del af beløbet endnu ikke er kommet til udbetaling. Af tabel 4 ses, at der allerede er indgået aftaler med et udestående på ca. 84 pct. af det beløb, der mangler for at rammen udnyttes. Heri forventes dog erfaringsmæssigt frafald. De udestående tilsagn vedrører den nuværende programperiode og kan især henføres til to ordninger under Erhvervsudvikling-demonstrationsprojekter, hvor flere projekter fra 2007 og 2008 endnu ikke er kommet til udbetaling som følge af projektforlængelser og ændringer. I de tidlige LDP år var der kun demonstrations- og investeringsprojekter. Der kunne søges til meget forskelligt, og der blev derfor givet nogle meget store tilsagn. I 2010 blev investeringsdelen afskaffet, til gengæld kom udviklingsprojekterne, hvilket har betydet, at tilsagnene ikke længere er helt så store. Derudover er en række projekter fra samt alle projekter fra 2012 på de to ordninger endnu ikke afsluttet, og derfor ikke udbetalt. Beløbet på udestående tilsagn kan også forklares med, at projekterne under Netværksordningen er to-årige. Da projekterne fra 2010 og 2011 først fik tilsagn i slutningen af året, er det kun få af sagerne, der er nået til en rate- eller slutudbetaling. Der er tale om kompetenceudviklingsprojekter, hvori der afholdes udgifter gennem hele projektperioden. Det betyder, at forventningen er at modtage flest udbetalingsanmodninger i slutningen af projektperioderne. Der er ikke udbetalt på projekter, der fik tilsagn i Det skyldes, at de fik tilsagn i løbet af sidste kvartal af 2012, og derfor er de ikke nået til hverken rate- eller slutudbetaling endnu. Ordningen Økologifremme åbnede først i 2008, og de fleste projekter varer 2 år. Langt de fleste af de tilsagn, som stadig udestår, blev givet i 2011 eller 2012, og projekterne er derfor ikke afsluttet endnu. Foranstaltning 112 Etablering af unge landbrugere og 113 Førtidspension Udgifter under foranstaltning nr. 112 Etablering af unge landbrugere og 113 Førtidspension vedrører alene forpligtelser indgået før 2007, idet disse to ordninger ikke er videreført under det nye Landdistriktsprogram Udbetalinger på foranstaltning 112 udløb i løbet af 2011 (på nær et meget lille beløb) og på foranstaltning 113 udløb i

38 Foranstaltning 114, 126 og 132 Foranstaltningerne 114 Anvendelse af rådgivningsservice, 126 Genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale og 132 Landbrugernes deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet, som er en del af det godkendte program for , har ikke været anvendt i perioden Programændringen i 2009 som bl.a. udmønter CAP sundhedstjek - blev godkendt i december 2009 og vil fremover medføre et øget træk på foranstaltning 121 Modernisering af landbrugsbedrifter, som følge af støtte til biogasanlæg og til miljøteknologi, og på foranstaltning 111 Uddannelse og information, 121 Modernisering af landbrugsbedrifter, eventuelt 132 Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet og 133 Støtte til producentsammenslutninger til informations- og markedsføringsføringsaktiviteter, som følge af støtte til en ny ordning til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer økologiske og konventionelle. Foranstaltning 121 Modernisering af landbrugsbedrifter Denne foranstaltning vedrører under det nuværende program Gartneriordningen, Biogas supplerende bedriftsinvesteringer og Erhvervsudvikling- investering. Det resterende beløb på 1,7 mio. euro svarende til 10 pct. af den bevilligede ramme (tabel 1) kan til dels forklares med tilsagn som endnu ikke er udbetalt. Beløbet på 1,1 mio. euro i udestående tilsagn (tabel 4) skyldes primært, at der er en del projekter både på de to Erhvervsinvesteringsordninger og på Gartneriordningen, som fik tilsagn i 2009 og som endnu ikke er kommet til udbetaling. Desuden er der enkelte projekter fra 2007 på de to Erhvervsudvikling-investeringsordninger, som endnu ikke er udbetalt, da der er givet projektforlængelser og foretaget ændringer. En mindre del vedrører tilsagn til projekter under Økologifremmeordningen og Biogas supplerende investeringer, som blev givet i 2010, men som endnu ikke er kommet til udbetaling. Foranstaltning 121M Denne foranstaltning omfatter Miljøteknologiordningen, herunder den særlige ordning for økologiske bedrifter. Som det ses af tabel 3 er der kun udbetalt et mindre beløb af den samlede bevilling til rådighed på denne foranstaltning og der er 81 pct. som mangler at blive udbetalt. Det skyldes, at Miljøteknologiordningen først er startet i 2010 hvilket betyder, at langt størstedelen af projekterne endnu ikke er gennemført, og hovedparten af udbetalingerne dermed udestår. Det store beløb på 55,6 mio. euro i udestående tilsagn (tabel 4) viser, at der er stor aktivitet på denne foranstaltning. Det store beløb skyldes dels, at der en del tilsagn fra 2010 og 2011, som endnu ikke er blevet udbetalt og i 2012 blev tilsagnene først givet i slutningen af året, hvorfor hovedparten af disse tilsagn heller ikke kommet til udbetaling endnu. 38

39 Desuden forventes der givet meget betydelige tilsagn i Foranstaltning 123 Forøgelse af land- og skovbrugsprodukters værdi Denne foranstaltning vedrører ordningerne Fødevareforarbejdning og de to ordninger under Erhvervsudvikling-investering. Beløbet på 5,0 mio. euro i udestående tilsagn (tabel 4) kan primært tilskrives ordningen Fødevareforarbejdning, idet en del af disse projekter har modtaget tilsagn 2010, 2011 og 2012 og de er endnu ikke er afsluttet. På de to ordninger under Erhvervsudvikling-investering blev tilsagnene givet i perioden og de fleste projekter er slutudbetalt, mens der kun er få projekter, som endnu ikke er afsluttede. Foranstaltning 124 Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier Denne foranstaltning vedrører de to ordninger Erhvervsudvikling-primær jordbrugudviklingsprojekter og erhvervsudvikling-forarbejdning-udviklingsprojekter. De resterende beløb på 9,1 mio. euro (tabel 1) kan hovedsageligt forklares af de udestående tilsagn, der endnu ikke er kommet til udbetaling. På erhvervsudvikling-primær jordbrug-udvikling er der mange ikke-afsluttede projekter, da der er givet en del projektforlængelser og ændringer undervejs. Tidligere var der kun demonstrationsog investeringsprojekter. Der kunne søges til meget forskelligt, og der blev givet meget store tilsagn. I 2010 blev investeringsdelen afskaffet, til gengæld kom udviklingsprojekterne, hvilket har medført, at tilsagnene ikke længere er helt så store. På Erhvervsudvikling-forarbejdning-udvikling er de fleste tilsagn først blevet givet i En del af projekterne er givet projektforlængelser og foretaget ændringer og er derfor endnu ikke afsluttet. De ikke-afsluttede projekter på begge ordninger kan forklare beløbet på de udestående tilsagn på 8,1 mio. euro (tabel 4). Foranstaltning 125 Forbedring og udvikling af infrastruktur Der resterer 0,2 mio. euro og med et mindre udestående, der kan henføres til programmet (jordfordeling) samt en lille del af den nuværende ordning Miljø- og Naturprojekter (forbedring og udvikling af infrastruktur) er fremdriften på foranstaltningskoden planmæssig. Foranstaltning 133 Støtte til producentsammenslutninger til informations- og markedsføringsaktiviteter 39

40 Ordningen Økologifremme vedrører foranstaltning 111 og 133 og er kommenteret under 111. Akse 2 Det økonomiske træk på foranstaltningerne under akse 2 følger for de fleste af ordningerne det forventede træk. Foranstaltningen 214 Miljøvenligt Landbrug Foranstaltningen 214 indeholder, som det ses af tabel 4, en stor del udbetalinger, der stammer fra tilsagn afgivet i tidligere programperiode (og sågar fra programperioden op til år 2000). 65 pct. af de udbetalinger, der er foretaget siden 2007 stammer fra tilsagnsgivning fra den gamle programperiode. Der resterer at blive udbetalt ca. 25 mio. euro på foranstaltning 214, jf. tabel 1 og de forventede udbetalinger i 2013 og 2014 er på nuværende tidspunkt godt 23 mio. euro. Med N+2 reglen (der derved inkluderer 2014 og 2015) er der således ingen problemer med at nå det budgetterede mål. Delforanstaltning 214a Pleje af græs og naturarealer har der været et mindre afløb end forventet. Der er mange årsager hertil, men det vurderes afgørende at ordningen er blevet mere målrettet Natura2000 og mere vanskelige arealer, hvilket indsnævrer ansøgningsgruppen. Der arbejdes både med forenkling og en mere attraktiv tilskudsordning for at øge interessen. Derudover arbejdes der på at reducere øvrige barrierer, der er for at søge ordningen. Delforanstaltning 214c Miljøbetinget tilskud foranstaltning 214 Miljøvenligt Landbrug er med virkning fra 2010 og fremadrettet overflyttet til artikel 68 foranstaltninger under søjle 1. Bl.a. derfor blev det samlede budget til akse 2 (excl. sundhedscheckmidler) reduceret i forbindelse med udmøntningen af sundhedchekket i Delforanstaltning 214b Omlægning til økologi er henlagt til 214M (se herunder). Foranstaltning 214e Drift af vådområder er derimod bagud i forhold til oprindelig tidsplan, idet der endnu ikke er lavet tilstrækkelig mange forundersøgelser og anlæg af vådområder og derfor ikke resulteret i nok tilskud til arealkompensation. Der er allerede reageret herpå i 2012 ved at nedskrive de forventede udbetalinger under M Kun ordningen Omlægning til økologi har været udbetalt i perioden op til og med 2012 og med et begrænset afløb på 23 pct. af det afsatte beløb. Ved programændringen december 2011 er en del af budgettet flyttet fra 214a til 213, obligatoriske randzoner. Det skyldes bl.a., at randzoneordningen er flyttet til

41 Foranstaltningen 216 Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer Også under 216 har der været en stor del udbetalinger, der stammer fra tilsagn afgivet i den forrige programperiode. Disse er dog i modsætning til foranstaltning 214 stort set færdigudbetalt ved udgangen af Men på baggrund af både afgivne tilsagn samt forventninger om tilsagnsgivning til vådområdeprojekter og ådale (såvel forundersøgelser som anlæg) samt til læhegnsprojekter og friluftsfaciliteter, forventes der udbetalinger i 2013 og 2014 på ca. 7 mio. euro., hvilket derved lige knapt udfylder hele rammen for foranstaltning 216. Foranstaltningen 216M Der er under 216M foreløbigt udbetalt til Miljøteknologi-Denitrifikation, Naturforvaltning, Vådområder (forundersøgelser og anlæg) i perioden op til 2012 og med et meget begrænset beløb svarende til 6 pct. af det afsatte beløb. Det forsinkede afløb har også betydet, at 216M er blevet reduceret væsentligt ved programændring siden sidste år. Til gengæld er det udestående ved årsskiftet 2012/2013 på hele 19,1 mio. euro for jordkøb, 9,3 mio. euro for forundersøgelser og anlæg og 1,9 mio. euro for jordfordeling. Derudover er der mindre udestående på Miljøteknologi-denitrifikation og Naturforvaltning. En forklaring af det store udestående er: En langsommere igangsætning af projekter end forventet Store projekter med en langstrakt realiseringsfase En projektmodel, hvor udbetalingerne først falder i projekternes slutfase Foranstaltningen 221 For så vidt angår foranstaltning 221 Skovrejsning er der udbetalt ca. halvdelen af rammen. Der er store udeståender fra denne og tidligere programperioder på ordningen. Tilsagnene kan have udbetalinger i op til 20 år. Foranstaltningen 225 For så vidt angår foranstaltning 225 Betaling for Miljøvenligt Skovbrug er udbetalingerne dog stadig yderst begrænset. Tilskudsordningen til Natura 2000 områder i skov er først blevet EU godkendt i 2013 og forventes også implementeret i De øvrige foranstaltninger under 225 har som følge af GV været hvilende siden 2009, men er blevet åbnet fra Det er fortsat hensigten i forbindelse med det kommende program, at der kommer et større afløb på ordningen. 41

42 Foranstaltning 227 Foranstaltning 227 Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer er med samlede udbetalinger på 6,1 mio. euro godt på vej mod de budgetterede 6,7 mio. euro. Med udestående forpligtelser på 0,5 mio. euro er målet snart opfyldt. Akse 3 Foranstaltning 311 Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter Foranstaltningen vedrører Biogas fra den nuværende programperiode og artikel 33 fra sidste programperiode. Der resterer at blive udbetalt 59 pct. på denne foranstaltning. Denne rest kan forklares ved udestående tilsagn for foranstaltningen, der endnu ikke er kommet til udbetaling, da tilsagnene først er tildelt i Det udestående beløb på 1,6 mio. euro vedrører projekter under Biogas ordningen, som endnu ikke er kommet til udbetaling. Foranstaltning 313 Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (Fremme af turisme) Udgifter under foranstaltning 313 vedrører alene tilsagn givet under det tidligere Landdistriktsprogram , idet denne ordning ikke er videreført som en enkeltstående foranstaltning under akse 3 i det nye Landdistriktsprogram , men indgår i stedet som et indsatsområde under akse 4, foranstaltning 413. Foranstaltning 321 Basale serviceydelser for økonomi og befolkning Foranstaltningen vedrører en række ordninger, som omfatter Børn og Unge, Netværksordningenbasale servicefaciliteter og Biogas fællesanlæg, samt to ordninger fra sidste programperiode artikel 33 basale servicefaciliteter og Kompetenceudvikling - landdistriktskonsulenter. På foranstaltningen mangler der jf. tabel 1 at blive udbetalt 6,3 mio. euro svarende til 49 pct. af den afsatte ramme. Det kan forklares ved biogasordningen, hvor der er afsat mange penge, og som først kom i gang i I 2011 blev der igangsat færre projekter end budgetteret hvilket betyder, at der vil tage længere tid inden udbetalingerne gennemføres. Det udestående beløb på 16,7 mio. euro kan primært forklares ud fra Biogas og Børn & Unge ordningen. Biogasordningen står for hovedparten af de projekter, hvor udbetalingen udestår. Det skyldes, at de første tilsagn først blev givet i 2010 og disse projekter endnu ikke afsluttet, ligesom der har været en betydelig tilsagnsgivning i

43 Ordningen Børn og Unge har også en del projekter med tilsagn fra primært 2011, som endnu ikke er kommet til udbetaling. Ligeledes er der projekter under Netværksordningen, som ikke er udbetalt. Foranstaltning 323 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturarv Til denne foranstaltning hører Miljø og natur-planlægning natur og kulturarv fra den nuværende programperiode samt artikel 33 fra programperioden Det økonomiske træk på foranstaltning 323 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturarv har været forholdsvis begrænset i perioden Dette skyldes blandt andet, at projekterne Miljø og Naturprojekter ikke er for alvor er kommet til udbetaling endnu og der resterer dermed et beløb på 1,4 mio. euro i forhold til finansieringstabellen (Tabel 1). Det kan blandt forklares ved, at disse projekter har en projektperiode på 3 år, da gennemførelse af natur- og miljøprojekterne kan være meget omfattende og kræve involvering af mange personer og et stort område. Foranstaltning 331 Uddannelses- og informationsforanstaltning Under denne foranstaltning er ordningen Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår- uddannelse og info. Hovedparten af tilsagnene er givet i Der resterer at blive udbetalt 57 pct. af den samlede ramme på denne foranstaltning, hvilket kan forklares af udestående forpligtelser for ordningen. Som anført i kapitel 1 blev der ved en større gennemgang af udbetalingsafløb og udestående forpligtigelser i efteråret 2012 justeret på finansieringstabellen, og overordnet blev der flyttet midler fra akse 3 til akse 4. Akse 4 Foranstaltning 411 Konkurrenceevne og 413 Levevilkår/diversificering Disse foranstaltninger er samlet i ordningen Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår Den resterende del af rammen på 26,2 mio. euro. svarende til 50 pct. af rammen kan forklares med tilsagn, der endnu ikke er udbetalt. Der er givet mange tilsagn på denne foranstaltning og mange projekter er også afsluttet. Der er dog også en del projekter fra 2008 og 2009 som er blevet forsinkede og derfor ikke afsluttede endnu. Årsagen er blandt andet, at det har været svært at skaffe finansiering og få de nødvendige tilladelser til at kunne igangsætte projekterne, samt at der har været et antal sager, der først er blevet behandlet i det efterfølgende år. Tilsagnene i 2011 blev først givet i sidste halvår af 2011 hvilket forklarer hvorfor en betydelig del af tilsagnene sammen med tilsagnene for 2012 endnu ikke er udbetalt. 43

44 Foranstaltning 431 På ordningen Drift af LAG er der et udestående på 1,5 mio. euro ved årsskiftet 2012/2013. Dette skyldes, at hovedparten af LAG erne ved årets begyndelse får udbetalt efterdokumenterede udgifter som sker året efter tilsagn er givet. Dernæst anmoder LAG erne om udbetaling af á conto for året, hvilket kan være mindre end det tilsagn, der forlods er givet. Foranstaltning 511 Teknisk bistand I 2012 er der hjemtaget knap 3,8 mio. euro til teknisk bistand. Beløbet er langt højere end i 2011 hvilket primært skyldes periodemæssige forskydninger af hjemtagning til senere år som følge af etableringen af den nye styrelse. Disse periodemæssige forskydninger er også årsag til, at det er svært at sammenligne hjemtagningen for teknisk bistand fra år til år. I kapitel 5 vises en oversigt over det reelle forbrug i 2012 opgjort på forordningsaktiviteter. 44

45 Tilsagnsgivning Nedenfor i tabel 5 ses ikke længere på de realiserede udbetalinger men derimod på hvilke tilsagn, der er givet i Disse tilsagn vil (bortset fra frafald) komme til udbetaling de nærmeste år. Tilsagnene indgår også i kolonnen med udestående tilsagn i tabel 4. Tabel 5 Status for 2012 ansøgningsrunder for Landdistriktsprogrammet. Støtteordning og measure code AKSE 1 Innovation og udvikling A. Innovation og udvikling i primært jordbrug. Measure code 111,121,124 Status ansøgninger og afgivne tilsagn 2012 Beløbene er public costs, dvs. den samlede støtte fra DK og EU. De to erhvervsudviklingsordninger A. Innovation og udvikling i primært jordbrug og B. Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren indeholder mulighed for støtte til udviklingsprojekter, demonstrationsprojekter og investeringsprojekter i de to sektorer. I 2012 blev der på Miljøteknologi givet tilsagn for 37,4 mio. euro.. Der var i alt 28,9 mio. euro i 2012-puljen på miljøteknologi. Merforbruget blev finansieret dels af uforbrugte midler på andre ordninger, dels af genanvendelse af annullerede tilsagn i Der er én årlig ansøgningsrunde på miljøteknologi. I 2012 var der frist d. 17. september. Status på erhvervsudvikling primært jordbrug 2012: Der var ansøgningsfrist d. 1. maj Der blev givet tilsagn for knap 10,4 mio. euro fordelt på udviklings- og demonstrationsprojekter svarende til 75 tilsagn. Dertil blev herudover givet ca. 0,2 mio. euro til skræddersyede biomasseanlæg. Da gartneriordningen var en særlig indsats, har der kun været den ene ansøgningsrunde i 2009, hvor tilsagnene blev givet i Der er således ikke givet tilsagn i hverken 2011 eller Gartneriordningen lukkede definitivt i juni 2012, og alle de resterende slutudbetalinger på ordningen blive gennemført i 2012 og 2013 og sagerne lukkes. På biogasordningen blev der i 2012 givet 32 tilsagn til biogasordningen. Der blev givet tilsagn for 36,0 mio. euro. Der var ansøgningsfrist d. 1. marts

46 B. Investeringer inden for forarbejdningssektoren Measure code 123 Økologifremme og Netværksaktiviteter Measure code 111,133 AKSE 2 Ø-støtte Measure code 212 MVJ (Pleje af græs- og naturarealer) Measure code 214 Vådområder og randzoner mm. (VMPIII) Measure code 214,216 Miljø- og naturprojekter Measure code 125,216,323 Plantegenetiske ressourcer Measure code 214 Omlægning til økologi (OM) og Miljøbetinget tilskud (MB) Measure code 214 Læhegn Measure code 216 Der er ikke afgivet tilsagn under ordningen i Under Økologifremmeordningen indkom i 2012 ansøgninger for i alt 12,5 mio. euro til 48 projekter inden for hhv. info- og markedsføring (133) og info- og uddannelse (111). Under Netværksordningen blev der i 2012 givet tilsagn til i alt 33 projekter vedrørende netværksaktiviteter (111) for et samlet beløb på 2,0 mio. euro. Tilskudsgrundlag er jordbrugsarealer (antal ha) på 31 små og mellemstore øer. Arealet der modtager støtte (ca ha) er stort set konstant fra år til år. Udbetalingen til 2012-runden (foretaget i december 2012 og januar 2013) udgjorde 1,4 mio. euro. Ansøgningsfristen sluttede den 8. maj Der blev givet tilsagn for ca ha og ca. 16,6 mio. euro. Stort set alle tilsagn blev afgivet inden årsskiftet 2012/2013. Der er i 2012 givet 28 tilsagn til Kommunale forundersøgelse til vådområder. Det beløb sig til samlet 1,3 mio. euro. Til 14 MVJ-tilsagn er der givet 2,3 mio. euro i tilsagn. Til 19 anlægsprojekter er der givet 4,8 mio. euro i tilsagn i ansøgningsrunden udnyttede fuldt ud bevillingen og resulterede i et tilsagnsforbrug på ca. 4,1 mio. euro. Der var én ansøgningsrunde i 2012 med ansøgningsfrist ultimo september. Der blev givet tilsagn til 9 projekter for hele bevillingen svarende til 0,5 mio. euro. Ansøgningsfristen sluttede den 8. maj 2012 og for tillægsarealer den 31. august Der blev afgivet tilsagn for ca. 2,5 mio. euro. Igen i år blev der givet tilsagn til alle, der opfyldte betingelserne. Der blev givet tilsagn til ca ha under Omlægningstilskud og ca. 100 ha under Miljøbetinget tilskud. Langt hovedparten af tilsagnsgivningen til Miljøbetinget tilskud er fra og med 2010 rykket til artikel 68 programmet under søjle 1. Der blev i 2012 afgivet tilsagn til 66 ansøgere for i alt ca.1,3 mio. euro. 46

47 Friluftsfaciliteter Measure code 216 Natura 2000 Measure code 216 Skov i skovrejsnings-områder Measure code 221 Miljøvenlig skovdrift Measure code 225 Ikke-produktive investeringer, skovbruget. Measure code 227 AKSE 3/4 Netværksaktiviteter Measure code 321 Aktiviteter for børn og unge Measure code 321 Lokale Aktionsgrupper (Leader) Tilskud til Leader projekter Measure code 411,413,421 Lokale Aktionsgrupper (Leader) Drift af LAGer. Measure code 431 I 2012 blev der meddelt 31 tilsagn for i alt 0,7 mio. euro. I 2012 blev meddelt 18 tilsagn for i alt 0,7 mio. euro. Ansøgningsrunden i 2012 resulterede i tilsagn til 132 sager, svarende til 774 ha ny skov og en reservation af 3,3 mio. euro. Heraf er ca. 40 % beliggende i skovrejsningsområde. Derudover var der 25 sager der enten fik afslag eller blev trukket tilbage. Der blev givet tilsagn til 3 sager, hovedsageligt bevaring af gamle træer til død og henfald for et beløb på 0,3 mio. kr. Der er ikke afgivet tilsagn under ordningen i Der er i 2012 givet tilsagn til 4 projekter vedrørende fælles faciliteter under Netværksaktiviteter for et samlet beløb på lidt under 0,1 mio. euro. Ordningen er med finansloven for 2012 nedlagt, og der vil fremover kun være udbetaling på ordningen. De to tilskudsordninger Nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår og Samarbejdsprojekter prioriteres og indstilles af LAGerne inden for en tildelt ramme pr. LAG. Ansøgninger til tilskud til projekter indsendes løbende over året til bestyrelsen fra den enkelte LAG. Bestyrelsen kan også løbende indsende ansøgninger til NaturErhvervstyrelsen. Der er i 2012 på de to LAG tilskudsordninger modtaget ca ansøgninger, og der er givet ca. 800 tilsagn svarende til knap ca. 23 mio. euro. Der har været et overløb af sager fra 2011 til 2012 på ca. 300 sager. På samarbejdsordningen er det modtaget 14 ansøgninger og der er givet 11 tilsagn svarende til ca euro. Det er muligt at søge om supplerende EU-tilskud til projekter, der har fået tilsagn om tilskud under særlige puljer under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det gælder Tilskudsordning vedrørende områdefornyelse, Landdistriktspuljen og tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter i særligt vanskeligt stillede kommuner, samt Grøn Væksts 280 mio. pulje. Desuden bidrager kommunerne og regionerne med national medfinansiering af projekter i mellemkommunerne. LAG-ordningen med driftstilskud blev iværksat i 2007, og der er i dag 51 godkendte grupper, hvoraf 14 er integrerede grupper. Det vil sige, at disse grupper er godkendt under såvel Landdistriktsprogrammet som Fiskeriudviklingsprogrammet, men med adskilte budgetter fra hhv. ELFUL og EFF. Der er for årene i alt stillet ca. 13,4 mio. euro til rådighed til de lokale aktionsgrupper i yderkommuner og landdistriktskommuner og 1,3 mio. euro (rene EU-midler) til rådighed i de så- 47

48 Teknisk bistand Measure code 511 kaldte mellemkommuner. Op til 20 pct. af midlerne kan anvendes til drift af de lokale aktionsgrupper. Der blev i 2012 givet tilsagn for 4,5 mio. euro til de lokale aktionsgrupper til dækning af løn og administration. Desuden bidrager kommunerne og regionerne med national medfinansiering i mellemkommunerne. I 2012 er der hjemtaget 3,8 mio. euro til teknisk bistand. Der er store periodemæssige forskydelser af hjemtagningen, hvorfor årene ikke kan sammenlignes. De første tilskudsordninger, der skal udmønte sundhedstjekmidlerne , er som anført tidligere, iværksat i 2010, 2011 og Det gælder Miljøteknologiordningen under akse 1, hvor der har været meget stor interesse for ordningen og etablering af vådområder under akse 2 sidstnævnte gennemføres i snævert samarbejde mellem Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Kommunernes Landsforening. 48

49 3. Programmets forløb i forhold til de opstillede mål I henhold til artikel 82, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1698/2005 skal rapporten indeholde en analyse af resultaterne fra programmet målt ved hjælp af overvågningsindikatorer, herunder en kvalitativ analyse af fremskridtet i forhold til de oprindeligt opstillede mål. Kommissionen har i bilag VIII til Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 fastlagt de fælles indikatorer (baseline, output, resultat og effekt indikatorer), som indgår i den fælles overvågnings- og evalueringsramme, og som skal anvendes til at måle programmets fremskridt og effekter. Medlemslandene kan herudover fastlægge yderligere nationale indikatorer til måling af resultater og effekter af det pågældende nationale landdistriktsprogram. Outputindikatorer. Outputindikatorerne i de efterfølgende tabeller vedrører alene udbetalinger for tilsagn, der er givet under Landdistriktsprogrammet Det vil sige, at data for tilsagn givet under det tidligere Landdistriktsprogram ikke er inkluderet, selvom visse af disse tilsagn først er gennemført efter Men data fra tidligere programperioder registreres og afrapporteres af medlemslandene i Kommissionens SFC-IT-system, der også skal fremsendes. Det skal endvidere bemærkes, at eftersom tilsagn givet under Landdistriktsprogrammet i visse tilfælde først vil blive udbetalt i den nye programperiode, kan det tidligst i 2015 konstateres i hvor stor udstrækning de fastsatte mål for Landdistriktsprogrammet er nået. En opgørelse over programmets resultater målt ved outputindikatorer fremsendes til Kommissionen via SFC Der fremsendes ligeledes gennem Kommissionens IT-system omkring 75 tabeller, der viser femdriften opdelt på en lang række underopdelinger, som f.eks. køn, alder, sektortype, hektarfordeling, type af foranstaltning mm. Disse tabeller er for omfangsrigt at medtage i nærværende rapport. Nedenstående oversigt viser, hvad der er realiseret i perioden i forhold til målsætningen for hele programperioden for så vidt angår visse af outputindikatorerne for de enkelte foranstaltninger. Det skal ved vurdering af tallene tages i betragtning, at visse foranstaltninger af landdistriktsprogrammet først blev operative i 2008 på grund af den sene godkendelse af programmet, samt at der efterfølgende er sket væsentlige ændringer af programmet og dermed ændringer af mål for outputindikatorer. 49

50 Programmets G3-forløb Ekskl. forpligtelser fra tidligere programmeringsperioder 6 AKSE Kode for foranstaltning 111 Foranstaltning Aktioner for erhvervsuddannelse og information 112 Unge landbrugeres etablering 113 Førtidspension Outputindikatorer Realiseret i år N Antal deltagere under uddannelse Antal dage med modtaget undervisning Antal hjulpne unge landmænd Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal støttemodtagere I alt realiseret Samlet fra 2007 til år N Mål Gennemførelsesprocent for planen for udvikling af landdistrikter 991, , , , , ,00 23 NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP 14 Antal frigivne hektar NP NP NP NP Anvendelse af rådgivningstjenester Oprettelse af drifts-, vikar- og rådgivningstjenester Antal landmænd, der modtager støtte Antal skovejere, der modtager støtte Antal nyoprettede tjenester NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP

51 Modernisering af landbrugsbedrifter Forbedring af skovenes økonomiske værdi Forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter Samarbejde om udvikling af nye produkter Infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen Genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale Opfyldelse af standarder baseret på fællesskabslovgivningen Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet Antal landbrugsbedrifter, der modtager støtte Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal skovbrugsbedrifter, der modtager støtte Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal virksomheder, der modtager støtte Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal samarbejdsinitiativer, der modtager støtte Antal operationer, der modtager støtte Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Areal med ødelagt landbrugsjord, der modtager støtte (ha) Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal støttemodtagere Antal landbrugsbedrifter, der modtager 351,00 651, , , , ,00 54 NP NP NP NP NP NP NP NP 13,00 69,00 125, , , , ,00 118,00 200,00 59 NI NI 7,00 0 NI NI 300,00 0 NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NI NI 35,00 NI 51

52 støtte Oplysningskampagner og salgsfremstød Antal understøttede handlinger 7,00 51,00 22, Delvis selvforsynende landbrug Antal fritidslandbrug, der modtager støtte NP NP NP NP 33 Antal producentgrupper, der modtager støtte NP NP NP NP 142 Producentsammenslutninger 34 Omsætning for producentgrupper, der modtager støtte (i tusind EUR) NP NP NP NP 52

53 AKSE Kode for foranstaltning Foranstaltning Betaling til landbrugere i områder med ulemper (artikel 36, litra a), i) og ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005) Natura 2000-betalinger og betalinger i forbindelse med direktiv Betalinger for miljøvenligt landbrug Outputindikatorer Realiseret i år N Antal bedrifter, der modtager støtte ULA, der modtager støtte (ha) Antal bedrifter, der modtager støtte ULA, der modtager støtte (ha) Antal bedrifter, der modtager støtte I alt realiseret Samlet fra 2007 til år N Mål Gennemførelsesprocent for planen for udvikling af landdistrikter 649,00 697,00 700, , , , NI NI NI NI NI NI NI NI 910, , ,00 77 Samlet areal, der , , ,00 83 modtager støtte (ha) Fysisk område, der , , ,00 63 modtager støtte (ha) 46 Antal kontrakter 1.235, , , Betalinger for dyrevelfærd Antal landbrugsbedrifter, der modtager støtte NP NP NP NP 48 Antal kontrakter NP NP NP NP Ikke-produktive investeringer Antal bedrifter, der modtager støtte Samlet investeringsvolumen (i tusind 36,00 551, , , , ,

54 Første skovrejsning på landbrugsarealer Første etablering af skovlandbrugssystemer Første skovrejsning på andre arealer end landbrugsarealer 224 Natura 2000-betalinger 225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug EUR) Antal støttemodtagere Andel skovrejst jord (ha) Antal støttemodtagere ULA, der modtager støtte (ha) Antal støttemodtagere Andel skovrejst jord (ha) Antal skovbrugsbedrifter, der modtager støtte Skovjord, der modtager støtte (ha) Antal skovbrugsbedrifter, der modtager støtte Samlet skovareal, der modtager støtte (ha) Fysisk skovområde, der modtager støtte (ha) 208,00 723, , , , ,00 32 NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP 108,00 150, , ,00 870, , ,00 870, , Antal kontrakter 108,00 150, , Genetablering af potentialet i skovbruget og indførelse af forebyggende Antal understøttede handlinger NI NI NI NI Antal skovejere, der 64 Ikke-produktive investeringer 403, , , modtager støtte 65 Samlet investerings , , ,

55 volumen (i tusind EUR) AKSE Kode for foranstaltning Foranstaltning Outputindikatorer Realiseret i år N I alt realiseret Samlet fra 2007 til år N Mål Gennemførelsesprocent for planen for udvikling af landdistrikter Diversificering til ikkelandbrugsaktiviteter oprettelse og udvikling af virksomheder 313 Fremme af turismen Basale tjenester for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne Fornyelse og udvikling af landsbyer Antal støttemodtagere Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal mikrovirksomheder, der modtager støtte Antal nye turismeaktiviteter, der modtager støtte Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal understøttede handlinger Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal landsbyer, hvor projekterne fandt sted Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) 0,00 0,00 14,00 0 0,00 0, ,00 0 NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP NP 79,00 242, , , , ,00 26 NP NP NP NP NP NP NP NP 55

56 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturværdien i landdistrikterne Uddannelse og information Kompetenceudvikling, informationskampagne og gennemførelse af Antal understøttede handlinger Samlet investeringsvolumen (i tusind EUR) Antal økonomiske aktører, der modtager støtte Antal understøttede handlinger 52,00 83, , , , , ,00 34, , ,00 500, ,00 25 NP NP NP NP Antal dage med modtaget undervisning AK- SE Kode for foranstaltning Foranstaltning Gennemførelse af lokale udviklingsstrategier Outputindikatorer Realiseret i år N I alt realiseret Samlet fra 2007 til år N Mål Gennemførelsesprocent for planen for udvikling af landdistrikter Antal LAG'er 52,00 52,00 50, Samlet størrelse af LAG-areal (km2) Samlet befolkningstal i LAG-område Antal projekter finansieret af LAG , , , , , ,00 565, , , Antal støttemodta- 565, , ,

57 NP = not programmed NI = not implemented Gennemførelse af samarbejdsprojekter Drive den lokale aktionsgruppe, udvikle kompetence og gere Antal samarbejdsprojekter, der modtager støtte Antal samarbejdende LAG'er Antal understøttede handlinger 5,00 31,00 50, ,00 109,00 100, ,00 54,00 56,

58 Bemærkninger til outputindikatorerne for de enkelte foranstaltninger. Foranstaltning 111 Aktioner for erhvervsuddannelse og information. Det forventede antal deltagere under uddannelse udgør 119 % i forhold til målsætningen i hele programperioden. Den store fremgang fra 2010 til 2012 i forventet antallet deltagere set i forhold til målsætningen skyldes, at mange demonstrationsprojekter under erhvervsfremme inden for primært jordbrug er kommet til udbetaling i 2011 og Fremadrettet forventes et øget træk på Kvalitetsfødevareordningen. Derudover er der mange projekter under Erhvervsfremmeordningen primært jordbrug og under Gartneriordningen som endnu ikke er udbetalt. Målsætningen omkring er derfor indfriet omkring Antal deltagere under uddannelses ved programmets afslutning. Målsætningen omkring Antal dage med modtaget undervisning er for nuværende ¼ opfyldt og forventes at blive opfyldt med de fremtidige udbetalinger på Kvalitetsfødevare. Foranstaltning 114 Anvendelse af rådgivningstjeneste har ikke været aktiveret i perioden. Foranstaltning 121 Modernisering af landbrugsbedrifter. Antallet af landbrugsbedrifter, hvortil der ydes støtte udgør 62 pct. i forhold til målsætningen i hele programperioden, mens den samlede investeringsvolumen udgør 54 pct. af målsætningen. Målet er øget i forhold til 2010, da Miljøteknologi- og Biogasordningen fremadrettet forventes at medføre i et øget træk på foranstaltningen. Fremadrettet forventes Miljøteknologiordningen at bidrage væsentligt til en stigning i antallet af jordbrugsbedrifter, da der er givet tilsagn til omkring 800 bedrifter. Foranstaltning 123 Forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter. Antallet af virksomheder, hvortil der ydes støtte udgør 55 pct. i forhold til målsætningen i hele programperioden og den samlede investeringsvolumen udgør 47 pct. af målsætningen for hele programperioden. Disse procenttal forventes at stige betydeligt i de kommende år, da en lang række projekter først forventes udbetalt på i løbet af de næste år. Foranstaltning 124 Samarbejde om udvikling af nye produkter. Antallet af støttemodtagere udgør 82 svarende til 241 pct. af målsætningen. Målsætningen er derfor allerede nået, hvilket skyldes en generel stor søgning på de to ordninger, som ligger under denne foranstaltning. Foranstaltning 125 Infrastruktur af betydning for udvikling og tilpasning og foranstaltning 132 Landbrugeres deltagelse i ordningen for fødevarekvalitet har ikke været aktive i perioden. Foranstaltning 133 Oplysningskampagner og salgsfremstød. Antallet af understøttede handlinger udgør 51 svarende til 252 pct. af målsætningen for hele programperioden, og kan henføres til udbetalinger på kvalitetsfødevarer. Akse 2. Foranstaltning 212 Støtte til landbrugere i områder med ulemper. Antallet af bedrifter, hvortil der er søgt støtte, udgør 697 svarende til 100 pct. i forhold til målsætningen i hele pe-

59 rioden. Der er ydet støtte til ca ha, hvilket udgør ca. 1 pct. af det danske landbrugsareal. Der forventes ikke at komme nye ansøgere under denne ordning i resten af programperioden, idet praktisk talt alle landmænd på øerne er omfattet af de hidtil indsendte ansøgninger. Foranstaltning 214 Betalinger for miljøvenligt landbrug. Antallet af bedrifter, hvortil der er ydet støtte, udgør 77 pct. i forhold til målsætningen i hele perioden, hvilket er forventeligt. I de følgende år vil der komme flere bedrifter til som følge af stigningen i tilsagn til bl.a. fastholdelsestillæg til vådområder. Det areal, hvortil støtte udbetales udgør 83 pct. af målsætningen. Visse underforanstaltninger under foranstaltning 214 er allerede fra 2010 delvist overført til RFO 73/2009, artikel 68 under søjle 1. Det drejer sig om ordningerne vedrørende Miljøbetinget Støtte og støtte til Pleje af Græs. Foranstaltning 216 Ikke-produktive investeringer. Antallet af bedrifter, hvortil der er søgt støtte udgør 551 svarende til 17 pct. i forhold til målsætningen i hele perioden, mens den samlede investeringsvolumen udgør 38 pct. i forhold til målsætningen. De fastsatte mål for den foranstaltning blev væsentligt øget allerede tilbage i 2010, idet en række nye tiltag vil kunne opnå støtte under denne foranstaltning. Trækket på ordningen, primært med hensyn til investeringsvolumen, forventes derfor øget fremadrettet. Flere af tilskudsordningerne har et flerårigt projektforløb, f.eks. har beplantningsordningen et 3-årigt forløb, og derfor kan der forventes et stigende antal udbetalinger og dermed bedrifter med tilskud i slutningen af programperioden. I forhold til vådområdeindsatsen er denne hovedsageligt først implementeret i og der har alene været enkelte udbetalinger. Der forventes markant større træk på disse vådområdeordninger i slutningen af perioden, og derfor forventes det realiserede tal at stige betydeligt i løbet af de næste år. I forbindelse med ændring af finansieringstabellen, der blev sendt til Kommissionen i efteråret 2012, blev målsætningen for foranstaltning 216 revurderet og justeret. Foranstaltning 221 Første skovrejsning på landbrugsarealer. Antallet af støtteansøgninger udgør 38 pct. i forhold til målsætningen for hele perioden og antallet af ha, som er skovrejst udgør 32 pct. af målsætningen, hvilket er lidt lavere end forudsat. Foranstaltning 225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug. Antallet af støtteansøgninger og det tilplantede areal udgør kun en meget lille del i forhold til målsætningen. Se forklaring under kapitel 2. Foranstaltning 227 Ikke-produktive investeringer skovbrug Antallet af skovejere, der har søgt om støtte, udgør 115 pct. i forhold til målsætningen for hele perioden. I 2011 var målet og blev ved revidering sat ned til Investeringsvolumen udgør 74 pct. af det fastsatte mål for hele perioden. Trækket på ordningen ligger således lidt under det forventede. 59

60 For akse 2 er det i år valgt mere eksplicit at se på især arealordningernes målsætninger og opfyldelsen heraf. Det betyder, at der ud over ovenstående hvor der er set på fremdriften i forhold til målet for foranstaltning 214 samlet og tilsvarende samlet for foranstaltning 216, også brydes ned på de delordninger der indgår i hhv. 214 og 216. Nedenstående tabel viser såvel outputmål som resultatmål. MÅL contra STATUS Ordning Outputmål Resultatmål Aktive i a Plejegræs Antal bedrifter Areal ha ha Antal kontrakter Areal Medvirke til ha 214b Omlægning til økologi (OM) Antal bedrifter Areal ha ha Antal kontrakter ha 214c Ekstensiv produktion på landbrugsjord (MB) drifter Antal be Areal ha ha Antal kontrakter ha 214d Etablering af braklagte randzoner Antal bedrifter Areal 800 ha 644 ha Antal kontrakter ha 214e Drift af vådområder inkl. ændret Antal bedrifter afvanding Areal 400 ha ha Antal kontrakter Areal Medvirke til

61 214f Plantegen. ressourcer Antal bedrifter Antal kontrakter ha 400 ha a - Demonstrationsprojekter - Læhegn - Friluftsfaciliteter - Diger 216b - Anlæg af Vådområder (VMP2 og 3) - Vådområder Forundersøgelser kommunale - Vådområder kommunale Anlæg - Vådområder private Anlæg - Miljø&Naturprojekter (etablering af græs) - N2000 Rydning &Hegning 216c - Jordfordeling - Jordkøb Antal bedrifter Total inv.volumen Antal bedrifter Total inv.volumen Antal bedrifter Total inv.volumen Meuro ,2 Meuro vådområder ha agerland tilstødende til vandløb ha tilstødende til opstrøms vandløb + restaurering af naturlig hydrologi og omdannelse af ha agerland til områder med græs Meuro 61

62 Som nævnt andetsteds blev to store arealordninger i 2010 flyttet over i artikel 68-programmet. Herunder blev der i 2012 udbetalt støtte til ha til Ekstensivt landbrug og ha til EB-berettiget Pleje af græs. Herudover hører med, at der også er mange arealer med Miljøvenligt jordbrug tilbage fra den sågar de tidligere programperioder. Disse vil langsomt udfases, men da de 10-årige tilsagn blev givet indtil 2004 og de 20-årige endnu længere tilbage, er der et større antal ha tilbage fra de perioder, der stadig opnår udbetaling. Arealerne fremgår i tabellerne vedr. forpligtelser indgået i tidligere programperiode, der er udfyldt i SFC-ITsystemet. Det drejer sig om tilbageværende ha. Endvidere er der tilsagn fra tidligere periode under Skovordningerne. Akse 3. Foranstaltning 311. Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter. Ordningen var ikke åben i 2012 og har derfor ikke været i anvendelse endnu. Støtte til biogas gårdanlæg vil fremadrettet medføre et træk på ordningen. Foranstaltning 321. Basale tjenester for erhvervslivet og befolkningen i Landdistrikterne. De antal understøttede handlinger udgør 8 pct. af målsætningen for hele programperioden, mens investeringsvolumen udgør 26 pct. Det meget lave antal realiserede understøttede handlinger i forhold til målsætningen kan forklares med, at udbetalinger til de første projekter under biogasanlægsordningen ikke er foretaget endnu, ligesom mange projekter under Børn & Unge ordningen og under Netværksordningen også først forventes slutudbetalt i de kommende år. Foranstaltning 323. Bevarelse og opgradering af natur- og kulturværdier i landdistrikterne. Der er 52 understøttede handlinger, hvilket svarer til antallet af gennemførte projekter. De gennemførte projekter udgør 52 svarer til 8 pct. af målet for hele programperioden, der gælder samme problematik som under foranstaltning 321. Nemlig at der rapporteres på antal sager, hvor der i målsætningen er antal understøttede handlinger. investeringsvolumen udgør 49 pct. af den målsatte investeringsvolumen. Det ligger noget lavere end det estimerede mål for hele programperioden, men det vurderes, at det er sandsynligt at opnå målsætningerne inden periodens afslutning. Foranstaltning 331. Uddannelse og information. Interessen for denne ordning har været begrænset. Antallet af uddannelsesdage under denne ordning udgør således kun 3 pct. af målsætningen for hele programperioden, mens antal dage med modtaget undervisning udgør 25 pct. af det målsatte, hvilket ligger noget lavere end forventet. Dog er de tilsagn, som er givet under denne foranstaltning, først blevet givet i 2009 og 2010 og er derfor ikke afsluttet endnu. Ansøger har som udgangspunkt 2 år fra tilsagnsdatoen til at færdiggøre et projekt. Derudover 62

63 kan der søges om projektforlængelse og det forventes derfor at disse projekter vil komme til udbetaling i de kommende år, hvorfor antallet formodes at stige en smule fremadrettet. Akse 4. Alle output-målene for akse 4 for programperioden er nået eller tæt på målopfyldelse. Antal af LAG er og områdernes størrelse ligger over målsætningen og områdernes befolkning ligger tæt på målsætningen. Med 565 projekter og støttemodtagere realiseret i 2012 svarer det samlede antal projekter til det samlede mål for programmet på projekter. Tallet omfatter kun projekter, hvor der er sket udbetaling af tilskud. Det samlede antal projekter med tilsagn vil derfor være langt større. I 2012 er der realiseret 5 samarbejdsprojekter, hvormed det samlede antal kommer op på 31 projekter og målsætning om samarbejdsprojekter for programperioden er endnu ikke nået. Med hensyn til antal samarbejdende LAG er er der alene i 2012 registreret 19 samarbejdende LAG er svarende til 109 for programperioden indtil udgangen af 2012, hvilket overgår programmålet på 100 samarbejdende LAG er. Det skal dog bemærkes, at antallet er LAG er der samarbejder, kan omfatte uforpligtende samarbejder og netværksaktiviteter, som ikke nødvendigvis fører til et reelt projektsamarbejde. Det reelle antal projekter der indgår i samarbejde med andre LAG er skønnes at være noget mindre. Health Check fokus på HC-fremdriften I kapitel 2 blev der på side 30 specifik set på den økonomiske fremdrift af Health Check midlerne. Forklaringerne til fremdriften fremgik under forklaringerne for de samtlige foranstaltninger på siderne Det fremgik, at kun en relativ lille del af de afsatte HC-midlerne var blevet udbetalt primært fordi projekterne først kom i gang i (2010 og) 2011, og udbetalinger derfor i overvejdende grad kommer i 2013 og frem. Nedenfor er samletabellen for HC-indikatorerne i SFC-systemet indsat (de foranstaltninger DK ikke bruger er frasorteret). 63

64 Almindelige indikatorer for sundhedstjek - programudvikling AKSE 1 Kode for foranstaltning Foranstaltning Outputindikatorer Gennemført i år N Gennemført i alt kumulativt fra 2009 til år N Mål Udførelsesgraden for det regionale udviklingsprogram 121 Modernisering af landbrugsbedrifter Antal støttemodtagende bedrifter ,2 Samlet investeringsvolumen (EUR) (000) ,16 AKSE 2 Kode for foranstaltning Foranstaltning Outputindikatorer Gennemført i år N Gennemført i alt kumulativt fra 2009 til år N Mål Udførelsesgraden for det regionale udviklingsprogram Natura 2000-betalinger og betalinger i forbindelse med direktiv Betalinger for miljøvenligt landbrug Ikke-produktive investeringer Antal støttemodtagende bedrifter NI NI NI Udnyttet landbrugsareal (HA), der støttes NI NI NI Antal støttemodtagende bedrifter ,42 Samlet støtteareal (ha) ,19 Fysisk støtteareal (ha) ,19 Antal kontrakter ,42 Antal støttemodtagende bedrifter ,11 Samlet investeringsvolumen (EUR) (000) ,08 AKSE 3 Kode for foranstaltning Foranstaltning Outputindikatorer Gennemført i år N 323 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturværdien i landdistrikterne Gennemført i alt kumulativt fra 2009 til år N Mål Udførelsesgraden for det regionale udviklingsprogram Antal støttemodtagende aktioner ,02 Samlet investeringsvolumen (EUR) (000) ,02

65 Fremdriften økonomisk afspejler i overvejende grad fremdriften m.h.t. outputs som antal støttemodtagne bedrifter, støtteareal, investeringsvolumen mm. : 121M For 121M Miljøteknologi steg den udbetalte mængde betydeligt fra 2011 til 2012 og den store tilsagnsgivning, og deraf store beholdning af udestående tilsagn, vil i de kommende år føre til store udbetalinger. Der er udbetalt 18 pct. af det budgetterede hvilket er helt i tråd med de 20 pct., der fremgår af ovenstående udførelsesgrad for antal støtteberettigede arealer. 214M Det blev i afsnit 2 også forklaret, at nogle af foranstaltningerne under 214M først kommer i takt med, at bl.a. vådområdeprojekter bliver anlagt, og at flere udbetalinger endda ville komme til udbetaling efter Der er foreløbigt udbetalt 23 pct. af det budgetterede hvilket svarer til ovenstående opgørelse af output på 19 pct. af det samlede støtteareal. Til gengæld er udnyttelsesgraden allerede 42 pct. m.h.t. indgåede kontrakter. 216M For 216M, hvor tilsagnene er af projektkarakter, vil tilsagnene blive udbetalt i indeværende ELFUL-periode inkl. N+2. Der er i kapitel 2 vist, at kun 6 pct. foreløbigt er udbetalt, men det svarer fint til en udnyttelsesgrad på 8 pct. som det fremgår af ovenstående tabel. 323M Der er indtil videre kun udbetalt meget begrænset (6 pct.) på denne ordning (Rydning og hegning naturareal-delen) Det er på linje med udnyttelsesgraden for antal støttemodtagende aktioner på 6 pct.

66 Resultatindikatorer. Resultatindikatorerne vedrører alene slutudbetalinger for tilsagn, der er givet under Landdistriktsprogrammet Det vil sige, at data for tilsagn givet under det tidligere Landdistriktsprogram ikke er inkluderet, selvom visse af disse tilsagn først er gennemført og slutudbetalt efter Det skal endvidere bemærkes, at eftersom tilsagn givet under Landdistriktsprogrammet i visse tilfælde kan have en varighed i op til fem år, kan det først efter 2018 konstateres, i hvor stor udstrækning de fastsatte resultatmål for Landdistriktsprogrammet er nået. Nedenstående oversigt viser, hvad der er realiseret i perioden i forhold til målsætningen for hele programperioden for så vidt angår resultatindikatorer for de enkelte foranstaltninger. Det skal ved vurdering af tallene tages i betragtning, at visse foranstaltninger af landdistriktsprogrammet først blev operativ i 2008 på grund af den sene godkendelse af programmet. Dertil kommer, at der efterfølgende er foretaget væsentlige ændringer af programmet og hermed også af målene for resultatindikatorerne. Følgende forkortelser er anvendt i oversigten: NA Not applicable. Der er ingen tilgængelige data NI Not implemented. Indsatsen indgår i programmet, men er endnu ikke iværksat. NP Not programmed. Indsatsen indgår ikke i Det danske Landdistriktsprogram 0 betyder, at ordningen er iværksat, men at der endnu ikke er foretaget udbetalinger. R1 Uddannelse og information. Type af vellykket resultat. Kode 111 og 331 Antal personer, som har bestået ved opnåelse af certifikat, grad eller eksamensbevis og gennemførelse af den opnåede viden. Mål for programperioden: Landbrug Fødevarer Skovbrug i alt Bestået ved opnåelse af certifikat, grad eller eksamensbevis NA NA NA NA Gennemførelse af opnået viden NA NA NA NA 66

67 R2 Landbrugsbruttotilvækst i bedrifter/virksomheder, der modtager støtte. Kode 111 og 125 Alle foranstaltninger i landbrugssektor, fødevareindustri og skovbrug: Bruttotilvæksten er i midtvejsevalueringen estimeret til 3 mio. Mål for programperioden: 2,1 mio. R3 Antal bedrifter, der indfører nye produkter og/eller teknikker. Kode 121, 123 og 124 Foranstaltning Landbrug Fødevarer Skovbrug I alt Mål ny teknik nye produkter ny teknik nye produkter ny teknik nye produkter Kode 121 Modernisering Kode 123 Forøgelse af værdien af land- og skovbrugsprodukter NP NP 27 0 NP NP Kode 124 Samarbejde om udvikling af nye produkter I alt Den samlede målopfyldelse for denne indikator var på 50 pct. i Det realiserede tal på nye teknikker/nye produkter dækker over tre koder (foranstaltninger), hvoraf der for kode 124 allerede er indført flere nye teknikker og produkter, primært inden for landbrug og fødevareforarbejdning end det der er fastlagt i programmet som et mål. Målopfyldelsen på for kode 121 kan forklares ved, at hovedparten af projekterne endnu ikke er afsluttede, hvorfor resultaterne fra projekterne endnu ikke foreligger. Desuden forventes der, at komme flere projekter i R4 Værdi af landbrugsproduktion under anerkendte kvalitetsmærkninger. Kode 132. Alle typer landbrugsprodukter: NA Mål: Ikke fastsat R5 Antal landbrug der træder ind på markedet. NP. Selvforsynende landbrug og producentsammenslutninger 67

68 R6 Områder for succesrig jordforvaltning, der bidrager til biodiversitet, forebyggelse af klimaændringer, jordkvalitet, hindring af marginalisering og nedlæggelse af jord (ha) Foranstaltning Kode 212 Områder med ulemper Kode 214 Miljøvenlig landbrug *) Kode 216 Ikke produktive investeringer Kode 221Første skovrejsning Kode 225 Miljøvenlig skovbrug Kode 227 Ikke produktive invest. I alt Biodiversitet Vandkvalitet Klimaændringer Jordkvalitet Hindring af marginalisering I alt Mål *) De to ordninger (Ekstensivt landbrug og Pleje af græs) under foranstaltning 214 Miljøvenligt landbrug er delvis overflyttet til søjle 1, artikel 68. I 2012 blev der udbetalt støtte til ha til Ekstensivt landbrug og ha til Pleje af græs søjle 1. Kode 213 Betalinger forbundet med direktiv 2000/60/EF: NI Kode 215 Betalinger for dyrevelfærd: NP Kode 222 Første etablering af skovlandbrugssystemer: NP Kode 223 Første skovrejsning på andre arealer end landbrugsarealer: NP Kode 224 Natura 2000 i skovbruget: NP Kode 226 Genetablering af potentialet i skovbruget: NI Inden for foranstaltning 214 Miljøvenligt landbrug er en knap 60 pct. af målet opfyldt. Det er især jordforvaltning i forhold til øget biodiversitet og jordkvalitet, som er støttet under denne foranstaltning mens forbedret vandkvalitet og klimaændringer kun udgør et beskedent bidrag. De kommende år forventes der flere arealer under foranstaltning 214 som følge af bl.a. vådområder etableres og de tilhørende arealkompensationer gives. Vedrørende foranstaltning 216 Ikke produktive investeringer er ca. 8 pct. af målet opfyldt. Der er dog stadig mange projekter især under Læhegnsordningen, men også forundersøgelsesprojekter under Kommunale Vådområder, som ikke afsluttet og dermed udbetalt. Derudover forventes der også at være et stort træk på foranstaltningen i de næste par år, som gerne skulle øge målopfyldelsen væsentligt i de kommende år. Årsagen til at trækket ikke på nuværende tidspunkt er større skyldes også sammensætningen af denne resultatindikator, idet den er formuleret som ha vådområder, oversvømmelse af ha landbrugsland, ha som følge 68

69 af opstrømssystemer og dertil omdannelse af ha landbrugsland til græsningsområder i N2000. Alt sammen mål, der først opfyldes når vådområdeordningerne får effekt. På foranstaltning 221 første skovrejsning er målopfyldelsen på 33 pct. hvoraf øget biodiversitet samt forbedret vandkvalitet og klimaændringer fordeler sig ligeligt. På foranstaltning 225 miljøvenligt skovbrug er der givet støtte til 870 ha miljøvenligt skovbrug, der bidrager til en øget biodiversitet. Det svarer til 35 pct. af målsætningen for hele programperioden. På foranstaltning 227 ikke produktive investeringer er målopfyldelsen 86 pct. hvoraf øget biodiversitet samt forbedret vandkvalitet og klimaændringer fordeler sig ligeligt. R7 Ikke landbrugsbruttotilvækst i virksomheder, der modtager støtte. Kode 311 og 312. Alle foranstaltninger i landbrugsbedrifter og andre virksomheder: NA Mål for stigning i BVT på henholdsvis 3,8 mio. og 7,5 mio. I alt 11,3 mio. R8 Antal skabte jobs Kode 123, 311, 312 og 313. Alle foranstaltninger fordelt på mænd og kvinder Mål: 420 nye jobs. Relateret foranstaltning Antal skabte jobs Mand Kvinde I alt < < Diversificering Oprettelse og udvikling af virksomheder Fremme af turismen Akse Akse Akse I ALT Antallet af skabte job fordelt på foranstaltninger viser, at der på slutudbetalingstidspunktet er skabt 1438 jobs, hvilket er betydeligt flere jobs end forudsat i programmets mål. 69

70 For foranstaltningen diversificering er målet meget beskedent med 5 nye jobs, idet denne type projekter ofte fører til fastholdelse af job end egentlig ny ansættelser. Resultatet er indtil videre også relativt beskedent med 28 nye jobs under denne foranstaltning. Særligt på foranstaltningen om oprettelse og udvikling af mikrovirksomhed er der skabt nye jobs svarende til 577 jobs i perioden hvilket er betydeligt mere end de 30, som var målet i hele programperioden. Tilsvarende har turismeprojekter skabt 505 jobs, hvilket også er betydeligt mere end målet i programmet for på 50 nye job. Der er forholdsvis mange projekter, der bidrager til basale servicefaciliteter hvilket også afspejles i det forventede antal skabte jobs på 216. Programmålet er 150 jobs i hele programperioden for denne foranstaltning. Samlet for alle foranstaltninger ses, at hovedparten af jobbene besættes af personer over 25 år, med en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Dog er der en svag overvægt af mænd, når det handler om jobs, der bidrager til forøgelse af værdien af jordbrugsprodukter. Hver 4. skabte job besættes af personer under 25 år. Samlet set er målene for antal skabte job nået og der er også en god fordeling mellem mænd og kvinder, og fordelingen på alder vurderes som god. Antal skabte jobs fordelt efter køn/alder/medvirkende handlinger Type af landbrugsjob Felttype Mand u. 25 år Mand o. 25 år Kvinde u. 25 år Kvinde o. 25 år i alt Job inden for bedriften Landbrugsturisme Håndværk Detail Produktion af vedvarende energi Andet Job uden for bedriften turisme Håndværk Detail Produktion af vedvarende energi Andet I alt

71 Fordelt på jobtype på og udenfor jordbrugsbedriften fremgår, at de støttede projekter er der skabt 461 jobs inden for bedriften og 977 jobs uden for bedriften. Med andre ord skabes 3 ud af 4 jobs uden for jordbrugsbedriften. Størstedelen af jobbene på bedrifter er relateret til turisme og i mindre omfang til detailhandel (gårdbutikker). Uden for bedriften udgør turismejobs omkring 46 pct. og 7 pct. til detailhandel. Håndværk forventes kun at skabe relativt få jobs svarende til 14 nye job. Der anses ikke for sandsynligt at der skabes nye jobs inden for energisektoren. Øvrige sektorer og jobtyper er samlet i kategorien andet som står for 2 ud af 3 jobs skabt udenfor jordbrugsbedriften. R9 Yderligere antal turister Kode 313. Fremme af turisme. Yderligere antal overnattende besøgende: Yderligere antal dagsturister: I alt: turister Mål: yderligere turistbesøg. I henhold til landdistriktsprogrammets mål forventes foranstaltningen at føre til yderligere turistbesøg i perioden Det fremgår, at de støttede projekter til og med 2012 har ført til flere dagsturister og overnatninger. Programmets mål må anses for opfyldt. R10 Befolkning i landdistrikter, der drager fordel af forbedrede tjenester Mål Antal pers. der drager fordel af nye eller forbedrede servicefaciliteter Kode 321. Basale tjenester for erhvervslivet og befolkning Kode 322. Fornyelse og udvikling af landsbyer Kode 323 Bevarelse og opgradering af natur- og kulturværdier I alt Befolkningen i landdistrikterne vurderes i vid udstrækning at drage nytte af forbedrede service for erhverv og den rurale økonomi. Over ½ mio. personer har allerede draget nytte af projekterne. Det er langt over de personer, som er målet i landdistriktsprogrammet. 71

72 Derimod har foranstaltningen til landsbyfornyelse kun opnået en resultatopfyldelse på 14 pct. i forhold til programmet mål, hvorfor målet ikke anses at kunne opfyldes i programperioden. Naturprojekter og bevaring og udvikling af kulturværdier forventes at blive udnyttet af personer hvilket er 45 % af program målet på personer er nået. Det forventes at målet nås inden for programperioden. Samlet set forventes mere end 0,5 mio. personer at drage nytte af projekterne, hvilket generelt opfylder målene for programmet. R11 Øgning i internetadgang i landdistrikter. Kode 321. Realiseret: Mål: Målet om øget internetdækning er nået idet over næsten har fået adgang til internettet som følge af projekterne, hvilket er langt over programmålet på personer for hele programperioden. R12 Antal deltagere, der har afsluttet en uddannelsesaktivitet Mænd u. 25 år Mænd o. 25 år Kvinder u. 25 år Kvinder o. 25 år I alt Uddannelse og information Kompetenceudvikling, informationskampagne og gennemførelse af lokal udviklingsstrategi I alt I alt har 129 personer afsluttet en uddannelsesaktivitet til og med 2012, hvor af de 80 personer var kvinder. For kvinderne er 1/3 under 25 år, mens stort set alle mænd er over 25 år. Der er ikke et specifikt mål i programmet for dette. 72

73 4. Resumé af de løbende evalueringsaktiviteter Dette afsnit vil omhandle følgende 4 underafsnit: 1. Opdateret opfølgning på den gennemførte Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet Skøn for Landdistriktsprogrammets effekt på landbrugets værditilvækst. 3. NaturErhvervstyrelsens løbende evalueringsaktiviteter. 4. Rapport om merværdi af LEADER 4.1. Opdateret opfølgning på den gennemførte Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet. Anbefalinger på programniveau og bemærkninger hertil 1. Det anbefales, evt. i regi af en tænketank nedsat til formålet, at fortsætte overvejelserne om indholdet i den fremtidige fælles landbrugspolitik, og i det næste danske program fra Det kan ske med afsæt i Regeringens indspil til Kommissionens offentlige debat om emnet. I særlig grad kan det være formålet at overveje, hvordan læresætningerne fra den danske programudvikling siden 2000 vedr. samspillet mellem innovation, offentlige goder og erhvervsudvikling i landdistrikterne kan omsættes til en fælles europæisk praksis inden for en ny landdistriktspolitik, hvor effektivitet er i højsædet. Der er igangsat et servicetjek af alle eksisterende tilskudsordninger i forbindelse med udarbejdelsen af det fremtidige landdistriktsprogram (CAP -projekt). Overvejelser om mulighederne for en bedre integration mellem de enkelte virkemidler vil i nødvendigt omfang ske i forbindelse hermed. Partnerskabet inddrages i servicetjekket i form af tekniske workshops samt i forbindelse med den eksterne høring af det nye Landdistriktsprogram post Det er en del af de politiske ønsker til både den europæiske og den danske landdistriktspolitik, at udnytte synergimuligheder. Senest er det Regeringens vision for Grøn Vækst at udnytte grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer. Det er derfor evaluators anbefaling både på kort sigt og i næste program periode, at øge indsatsen for at forfølge mulige synergier mellem ordninger under akse 2, eksempelvis beplantningsordningen og andre tilskudsordninger. Det vil betyde, at der i en lang række tilfælde kan opnås en større positiv effekt af flere målrettede og integrerede lokale indsatser, end ved at gennemføre spredte og uafhængige projekter. En model kan være at indrette ansøgningsproceduren, så det bliver nemmere samtidig at søge tilskud til lokalt integrerede projekter under flere støtteordninger, både indenfor og udenfor programmet. Det er oplagt, at der kan opnås betydelige synergieffekter, når f.eks. et vådområdepro- 73

74 jekt, et beplantningsprojekt og etablering af stiforbindelse sker på samme lokalitet frem for på tre forskellige lokaliteter. Det kan overvejes systematisk at give prioritet til integrerede projekter ved udvælgelsen af projektansøgninger. Såfremt ansøger gør opmærksom på, at der er ydet tilskud til andre projekter, indgår det i dag i den samlede vurdering af projektet. Nogle af akse 2 støtteordningerne (MB og Pleje af græs) er delvis overført til søjle 1. NaturErhvervstyrelsen skal undgå at lave ordningerne for komplekse, idet såvel de administrative - som de kontrolmæssige omkostninger øges med kompleksiteten. Dette gælder for såvel støtteansøgerne som for de offentlige administrative enheder. Overvejelser om mulighederne for en bedre integration mellem de enkelte virkemidler vil i nødvendigt omfang ske i forbindelse med servicetjekket og forberedelsen af landdistriktsprogrammet post Flere projektordninger herunder vådområderprojekter, beplantningsprojekter og stiforbindelser i det åbne land er i proces med at blive digitaliseret. De digitaliserede projekter vil blive udstillet i IMK/vis kort, således at både interessenter og sagsbehandlere kan tilgå data. Det forventes, at denne indsats vil bidrage til at sikre overblik og opmærksomhed, så synergimulighederne bliver udnyttet. 3. Det kan generelt overvejes, om der med relevans for en række af ordningerne under akse 2 er mulighed for at introducere en stærkere anvendelse af HNV (High Nature Value) begrebet. Det kan anvendes i relation til ordningerne omkring ø-støtte, pleje af græs, miljøbetínget tilskud og plantegenetik. Det kunne yderligere anvendes som et kriterium for højere støttesatser. Tidshorisonten for ændringen vil være for den nye programperiode fra HNV begrebet anvendes ikke aktivt i programmet, som det ellers ønskes af Kommissionen, men indirekte anvendes et tilnærmet begreb, f.eks. i prioriteringen af ansøgningen i relation til ordningen for pleje af græs. Initiativet kan kombinere ønsket om ændring af satserne, med en forstærket effekt i forhold til sikring af bedre beskyttelse af miljø og natur. Evalueringen har vist, at i forhold til bl.a. biodiversitet, reduceret næringsstofudvaskning og pesticidreduktion kan det være væsentligt at målrette effekter i forhold til arealer omfattet af de kommende vand- og naturplaner. Der er iværksat en proces hen imod den nye programperiode fra 2014/15, hvor der lægges op til, at arealer med HNV skal udpeges på kort. Der et bestilt en forskningsmæssig rapport fra Aarhus Universitet, som beskriver et nyt koncept for udpegningen af HNV arealer i Danmark. Rapporten blev leveret i efteråret 2012, og NaturErhvervstyrelsen har på den baggrund bestilt et færdigt GIS 74

75 kort til udgangen af Dette HNV kort kategoriserer alle lysåbne arealer i Danmark efter naturværdi. Kortet vil skulle anvendes til prioritering af midler på tilskudsordningen Pleje af græs- og naturarealer, som er den mest centrale ordning til at understøtte HNV arealer. Derudover analyseres på om de mest værdifulde arealer tillige kan opnå en højere støttesats. Den nye tilgang til HNV vil blive afspejlet i et nyt landdistriktsprogram. Ønsket er en stærkere anvendelse af HNV begrebet for at få en yderligere effekt målretning, men kun hvor det giver mening, dvs. hvor hovedformålet med tilskudsordningen er biodiversitet. Det er tilfældet på ordningen til pleje af græs- og naturarealer, men ikke til de andre ordninger: ø-støtte (tilskud til områder, hvor det pga. de fysiske forhold er svært at drive landbrug), miljøbetinget tilskud (økologi og miljø) og plantegenitik (diversitet indenfor arten, som ikke en parameter som indgår i HNV udpegningen). 4. Det anbefales at forbedre overvågning af ordningen og effekterne af de enkelte projekter gennem bedre brug af BTAS via elektronisk registrering af data fra ansøgningsskemaer, rapporter mv. De elektroniske muligheder herfor er til stede, og det vil rumme såvel en forbedring af overvågningssystemet som en effektivisering. Der pågår pt. konsulentdrevet analyse om tilpasningsmuligheder af BTAS, herunder brug af øget digitalisering. 5. Det anbefales, at NaturErhvervstyrelsen optager drøftelser med relevante forskningsmiljøer om mulighederne for at opgøre den samfundsmæssige værdi af de offentlige goder, der produceres under programmet, og som opnås tidligere og i større omfang end uden tilskud. I samme forbindelse kan det forsøges godtgjort, hvilke naturmæssige synergieffekter, der opnås gennem integration af tilsagn fra forskellige ordninger på samme parcel/område. Der foretages løbende drøftelser med forskningsinstitutioner om værdien og effekten af de enkelte støtteordninger. NaturErhvervstyrelsen har aftalt med Københavns Universitet, at der gennemføres en kontrafaktisk analyse af investeringsordningerne under Landdistriktsprogrammet. Der er endvidere aftalt et samarbejde omkring opgørelsen af offentlige goder. Denne analyse er dog endnu ikke igangsat. 6. Det anbefales, at NaturErhvervstyrelsen optager drøftelser med relevante forskningsmiljøer om mulighederne for at gennemføre mere detaljerede og dybdegående dødvægtsanalyser af programindsatsen med henblik på at forbedre design af ordninger til imødegåelse af dødvægt Der er endvidere aftalt et samarbejde med Københavns Universitet omkring etablering af en model for dødvægtstabsanalyser. Dette projekt er endnu ikke igangsat. 75

76 Anbefalinger på akseniveau og bemærkninger hertil Akse 1 Innovation og udvikling i primært jordbrug i forarbejdningssektoren 7. Forsæt med fokus på udviklingsprojekter med væsentlige potentialer vedr. offentlige goder (miljø, arbejdsmiljø, bæredygtighed, klima mv.), stor nyhedsværdi, innovationshøjde, men med en forstærket fokus på en balanceret risikoprofil med tilbagebetalingstider på over 3 og op til 6 år. Enig i anbefalingen. Fokus på udviklingsprojekter er øget gennem programperioden. 8. Det anbefales at udvikle et koncept for kontrafaktisk analyse af indsatsen under ordningen i samarbejde med FØI og Videnscenter for Jordbrug i Skejby, og lade dette arbejde indgå i den løbende årlige evaluering af ordningen. Et sådant nyt koncept vil være positivt. Nytteværdien heraf skal imidlertid holdes op mod de faktiske omkostninger af en sådan årlig analyse. Kvalitetsfødevarer 9. Genovervej en forstærket rekruttering af virksomheder og produkter til andre end økologiordningerne, nemlig ordningerne vedr. beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og/eller geografisk betegnelse (BGB). Dermed kan tendensen i markedet til gunst for lokale produkter udnyttes, jf. succesen med Ny Nordisk Mad. Anbefalingen tages med i ny proces vedrørende udmøntning af GV- ordningen til konventionelle fødevarer. Denne ordning blev ikke udmøntet som en selvstændig ordning. Men anbefalingen om øget afsætning for lokale produkter er imødekommet gennem Netværksordningen. 76

77 Akse 2 Græsning, vådområder og randzoner 10. Det bør overvejes, om det er muligt at sikre en længere tidshorisont for miljøordningen omkring græsning og høslæt. Det vil være et væsentligt redskab til at understøtte gennemførelsen af flere internationale aftaler (herunder Natura 2000 og Vandrammedirektivet), men svække eller vanskeliggøre en langvarig sikring af delordningens effekt. I princippet enig i anbefalingen. Der har tidligere været 10- og 20-årige ordninger, men det er en meget lang tidshorisont at forpligte sig til fx afgræsning i et landbrugserhverv, som er under stadig forandring. Dertil kommer, at EU regler også ændrer sig løbende. Det vurderes derfor, at det er urealistisk at genindføre plejeordninger med længere bindingsperiode end 5 år. Længere tilsagnsperioder har derudover væsentlige finansielle konsekvenser, og kan dermed umuliggøre gennemførelse af andre væsentlige indsatser. 77

78 11. Det bør overvejes om der er behov for ændret informationsindsats, idet der er relativt mange støttemodtagere (20-25 %), der efterspørger bedre udbredelse af information om ordningerne, højere effektivitet i de administrative enheder og bedre koordination mellem enhederne. Ved slutevalueringen af de sammenlignelige MVJ (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) ordninger, var der højere utilfredshed blandt støttemodtagerne i forhold til information og effektivitet i administrationen, men til gengæld mindre utilfredshed med ansøgningsskema og vejledning. Der er med andre sket forbedringer, men ikke på alle områder, så der er forsat et behov for revision af procedurer og administration af ordningerne. Informationsindsatsen er løbende under udvikling, men kan fortsat forbedres. I 2012 blev folderen "Naturpleje i Natura 2000", hvori der oplyses om tilskudsmulighederne, udsendt til alle landbrugere i Natura 2000 områder. Denne folder er opdateret i 2013, og denne gang sendt i en trykt version til alle relevante kommuner og rådgivningscentre, så de kan tage den med når de kontakter landmanden. Der afholdes årligt i januar måned 4 stormøder fordelt i landet forud for årets ansøgningsrunde, hvor miljøordningerne også er på programmet. Særligt fokus er på landbrugskonsulenterne, som spiller en helt afgørende rolle i Danmark. Fra og med 2013 kan indberetningen ydermere kun ske elektronisk. Det er et led i bestræbelserne på at indføre digital kommunikation med de offentlige myndigheder, Dette er et led i bestræbelserne på at indføre digital kommunikation med de offentlige myndigheder. Dette er en barriere for nogle af de ældre landmænd med MVJ tilsagn,men det er urealistisk at tro, at denne udvikling kan vendes til fordel for de relativt få ansøgere, som har problemer med denne kommunikationsform. Der arbejdes løbende på at forenkle indberetningen. 78

79 12. Det bør overvejes generelt for miljøordningerne, om der kunne udvikles særlige støtteordninger rettet mod de eksisterende og kommende nationalparker, enten ved anvendelse af kriterier indenfor eksisterende ordninger eller ved nyudvikling af ordninger. Det kan udvikles som en del af en ændret HNV anvendelse. Det vil have landbrugsmæssig effekt, men vil generelt kunne udvikle landdistrikterne ved kombination af ordningerne med andre ordninger under akse 3 i programmet. Eksisterende nationalparker støttes med nationale midler. I den videre proces frem mod det nye program udvikles et HNV kort, som omfatter nationalparkerne. Derudover er hovedparten af de 3 nuværende danske nationalparker tillige udpeget som NATURA 2000-områder, og er dermed højt prioriteret i forvaltningen. 79

80 Miljøbetinget støtte (MB) og omlægning til økologi 13. Det bør overvejes, om der på trods af tilkendegivelser omkring tilfredsstillende informationsniveau fra støttemodtagerne er behov for yderligere informationstiltag. Det vil støtte, at produktionen og produktiviteten holder trit med den forventede stigende efterspørgsel efter økologiske produkter og vil kunne være med til at sikre målopfyldelse af det samlede antal økologiske brug ved udgangen af programperioden. Som beskrevet er der de seneste år tilsyneladende sket en væsentlig forøgelse af produktiviteten i økologisk drift. Økologisk drift ligger i forhold til produktivitet aktuelt 10 30/35 % under konventionel drift, men forskellen mindskes og stigningstakten er tilsyneladende den samme. 5 Der er iværksat et arbejde der skal munde ud i en Økologisk Handlingsplan. En handlingsplan for økologi blev offentliggjort i juni Handlingsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en rammevilkårsanalyse omkring økologisk landbrug. Hverken rammevilkårsanalysen eller handlingsplanen peger på at der er behov for en speciel informationskampagne over for støttemodtagerne. NaturErhvervstyrelsen vurderer, at der er et godt kendskab til støtteordningerne i erhvervet, og at en informationskampagne om dette ikke vil gøre nogen forskel. Handlingsplanen indeholder en række andre initiativer, der vil kunne fremme omlægningen. 5 Økologisk Landsforening, og Danmarks Miljøundersøgelser, 80

81 Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 14 Det anbefales at give mulighed for tilskud til særskilte planlægnings- eller forprojekter i forbindelse med kollektive beplantningsprojekter. Dette skal sikre, at der bliver bedre muligheder for at skabe bedre og mere sammenhængende kollektive projekter i geografiske områder, der er mindre, end det typisk har været tilfældet. Da ansøgningerne til kollektive projekter næsten udelukkende hidrører fra Landsforeningen Plantning og Landskab, må man erkende, at det kollektive element for det meste består i, at det er en lokalforening, som udarbejder projektet, og at dette ofte er spredt over et større geografisk område. Det er besluttet, at ordningen om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger skal sammenlægges med ordningen om tilskud til natur- og miljøprojektordningen. I den forbindelse vil det blive nærmere vurderet, om der skal åbnes mulighed for planlægningsprojekter i forbindelse kollektive beplantningsprojekter. 81

82 Natur- og miljøprojekter 15. Efter implementeringen af Grøn Vækst tiltaget i ordningen fra sommeren 2010 er der nu mulighed for at søge tilskud til hele syv forskellige projekttyper mod tidligere fire typer. Det anbefales ved først kommende lejlighed at gøre ordningen mere overskuelig for tilskudsmodtagerne. Det kunne f.eks. ske ved igen at reducere antallet af projekttyper. Forøgelsen af antallet af projekttyper har været et politisk ønske. 16. Det anbefales endeligt at tilføre ordningen en større bevilling. Erfaringerne fra perioden viser, at der har været interesse for at gennemføre langt flere yderst relevante projekter, end der har været bevilling til. Det er evaluators vurdering, at der hvert år vil være ansøgninger til for ordningen relevante projekter for mindst 20 mio. kr. Overvejes, idet det bemærkes, at en ressourceforøgelse til denne ordning vil medføre en nedskæring til en eller flere andre støtteordninger. 82

83 Plantegenetiske ressourcer 17. Det bør stadigt overvejes om nye plantesorter kan inddrages under ordningen. Der er i sagens natur mulighed for at inddrage nye taksonomiske grupper eller godkende sorter, der kan opnå støtte, men der kunne mere aktivt prioriteres nye artsgrupper eller sorter, der ønskedes inddraget. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at sprede ressourcerne i LDP på flere små administrativt tunge tilskudsordninger. Bestræbelserne går i retning af en mere fokuseret indsats baseret på færre men effektive tilskudsordninger. 18. Det bør igen overvejes, om der kan indføres kriterier omkring husdyrracer og andre oprindelige racer eller varianter af dyr, som en del af støtteordningen. Det har vist sig teknisk og administrativt vanskeligt tidligere, men ville understøtte gennemførelsen af en væsentlig forpligtigelse i biodiversitetskonventionen. En tilsvarende støtte findes nu men udenfor landdistriktsprogrammet. En inddragelse ville øge den budgetmæssige ramme med EU finansieringen. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at sprede ressourcerne i LDP på flere små administrativt tunge tilskudsordninger. Bestræbelserne går i retning af en mere fokuseret indsats baseret på færre men effektive tilskudsordninger. 83

84 Skovordningerne 19. Det anbefales, at målsætningen for antal hektar med privat skovrejsning fordobles i den resterende og fremtidige programperioder, samt at de udpegede skovrejsningsområder udvides og flere områder udpeges, således at målet i Danmarks nationale skovprogram kan nås. Med inddragelse af neutralområderne i LDP for er anbefalingen om øget målsætning for privat skovrejsning imødekommet. Den statslige udmelding til kommunerne om arealplanlægning er under udarbejdelse. Det forventes at udmeldingen vil medføre at skovrejsningsområderne øges. 20. Det anbefales at tilskud til bæredygtig skovdrift, som er ophørt fra og med 2010, genåbnes. Ordningerne Grøn driftsplan, foryngelse og særlig drift har hidtil i programperioden bidraget betydeligt til Danmarks skovpolitiske mål om bæredygtig skovdrift. Tilskud til bæredygtig skovdrift er imidlertid ophørt fra og med 2010, hvorfor det ikke vil være muligt at nå de operationelle mål for hele programperioden. NST er bevidst om problemstillingen, men gør opmærksom på, at ordningen er faldet væk som følge af en politisk prioritering i forbindelse med GrønVækst. 84

85 AKSE 3 og 4 Anbefalinger NaturErhvervstyrelsens svar på anbefalingerne Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår 21. Det anbefales, at der fokuseres yderligere på at gennemføre større projekter, som har en større nyhedsværdi. For at opnå dette, anbefales det, at der samarbejdes mellem flere LAG er om gennemførelse af erhvervsprojekter, samt at der i højere grad inddrages andre relevante aktører, såsom regionen, vækstfora mv. Det er hensigten at styrke samarbejdet mellem de lokale aktionsgrupper, kommuner, regioner og vækstfora, således der i højere grad sker en koordinering af de forskellige udviklingsindsatser for et givet område. Som led i udmøntning af ny programperiode vil Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter nedsætte en udvælgelseskomite, hvis formål er at godkende de lokale aktionsgrupper og deres lokale udviklingsstrategier. Kommunerne, regionerne og vækstfora vil få sæde i denne komite, således der kan ske en strategisk koordinering af udviklingsindsatser, herunder etablere samarbejde om større erhvervsprojekter. Som i indeværende programperiode vil kommunerne, regionerne og vækstfora få muligheder for at udpege repræsentanter til bestyrelserne for de lokale aktionsgrupper og herigennem få mulighed for aktivt at deltage i det daglige arbejde i bestyrelserne. 85

86 Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår 22. Det anbefales at styrke indsatsen i forhold til kompetenceudvikling af LAG koordinatorer for at gøre dem bedre i stand til at give råd og vejledning om erhvervsprojekter, og dermed opnå projekter af en højere kvalitet med flere direkte effekter i forhold til etablering af nye arbejdspladser. Kompetenceudviklingen kunne øge koordinatorernes viden om erhvervsudvikling generelt og deres kendskab til andre støttemuligheder på nationalt og europæisk plan. Evaluator vurderer endvidere, at der vil være en gevinst ved at øge samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem de lokale aktionsgrupper. Ved at lære og lade sig inspirere af de bedste aktionsgrupper i forhold til eksempelvis at skabe netværksrelationer mellem aktionsgruppen og erhvervslivet, ville man kunne øge antallet af projekter under ordningen. Det kunne ske ved at formidle gode eksempler på projekter, der har vist sig at have gode effekter. Med henblik på at styrke de lokale aktionsgruppers kompetencer på erhvervsområdet havde Årsmøde 2011 for koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer erhvervsudvikling som gennemgående tema. Der vurderes fortsat at være behov for at styrke netværkssamarbejdet på området, hvilket forventes at ske gennem samarbejde med regionale vækstfora, erhvervsråd o. lignende. Og ved at facilitere regionale/nationale koordinatormøder med inspirerende oplæg samt networking om vidensdeling vedr. good practice. Dette arbejde vil blive videreført i næste programperiode. 86

87 Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår 23. Det anbefales, at man fortsætter med at fokusere på projekternes effekter i forhold til de mest relevante faktorer. Effekterne kan imidlertid med fordel registreres og opsamles på en mere systematisk måde bl.a. med henblik på den ongoingevaluering, som foregår. Herved vil det også være muligt i højere grad at benytte den indsamlede data mere aktivt f.eks. i formidlingssammenhæng. I relation til ovenstående skal man dog være opmærksom på det trade off, der altid vil være mellem registrering af effekter og andre forhold og den tid, som ansøger, koordinator og sagsbehandlerne bruger på det. Der er tale om en generel problemstilling af relevans for samtlige tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet. NaturErhvervstyrelsen registrerer systematisk effekterne og vil inddrage effektopgørelser ved vurdering af ordningernes fremdrift og ved tilrettelæggelse af nye indsatser. Effektopgørelser vil blive sendt til udvalget. Processen er ikke sat i gang. Effekterne angives i slutrapporterne som ligger på hvert projekt. 87

88 Børn og unge 24. Det anbefales at overveje, hvorvidt man ønsker at opretholde underordningen. Hvis man ønsker dette, vil det være hensigtsmæssigt at overveje, om ordningen skal fortsætte i sin nuværende udformning. Umiddelbart viser evalueringen af den nuværende udformning, at den ikke er hensigtsmæssig ud fra en økonomisk betragtning, ligesom den er administrativ er dyr. Ligeledes er det oplevelsen, at man kan forbedre ordningens udbredelsesgrad ved, at flere forskellige organisationer, der arbejder med Børn og Unge får kendskab og viden til ordningen. Det kunne være ved at lade implementering ske via Leader. Børn og unge-ordningen er lukket pga. en politisk beslutning om omprioritering/besparelser. 88

89 Børn og unge LEADER og netværkscentret 25. Det anbefales, at formidlings- og informationsindsatsen styrkes yderligere, så kendskabet til underordningen øges og flere organisationer benytter sig af den. 26. Der er et behov for at revidere nuværende lokale udviklingsstrategier. De nuværende strategier varierer meget i form, omgang og realisme (f.eks. kvantificering af mål), og her vil det være oplagt, hvis Netværkscentret gik ind og påtog sig opgaven med at samle op på de erfaringer, man har gjort sig indtil videre omkring f.eks. indhold og realisme, f.eks. kvantificering af mål, prioritering af fokusområder mm. Behovet for justeringer af de Lokale Udviklingsstrategier synes at være størst blandt de LAG er, som befinder sig på et erfaringsmæssigt højere modningsniveau. Jf. ovenfor er ordningen nedlagt. Netværkscentret har i løbet af 2010 opfordret LAG er til at kigge deres udviklingsstrategi efter i sømmene og evt. foretage en midtvejsrevision heraf, blandt andet var det hovedtemaet for LAG-årsmødet i I næste programperiode vil Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen arbejde for at de lokale udviklingsstrategier skal være det altafgørende omdrejningspunkt for LAG ernes arbejde, herunder at der sker en større fokusering af strategierne hvad angår indsatsområder og mål. Der vil blive holdt kurser i udvikling og udmøntning af lokale udviklingsstrategier, herunder mobilisering af lokale kræfter, udarbejdelse af lokale strategier, fastsættelse af mål m.v. 89

90 LEADER og netværkscentret 27. Det anbefales at sigte mod afbureaukratisering og tænke i, hvordan den nuværende administrationsmodel kan gøres mere smidig. En model kunne være i forbindelse med tilrettelæggelse af den endelige legalitetskontrol hos NaturErhvervstyrelsen at dele op i et antal produktgrupper f.eks. hhv. små og lette projekter og større og mere komplicerede projekter. På den måde vil den samlede sagsbehandlingstid blive reduceret, ligesom der skabes større gennemsigtighed og mindre frustrationer over de lange sagsbehandlingstider. Der kan ikke ske en opdeling af sagsbehandlingen, så små projekter behandles overfladisk og store projekter mere dybdegående, da det er samme regler for alle. Et større analysearbejde er igangsat med henblik på at tilrettelægge administrationen smidigere og gøre den mere omkostningseffektiv. Analysen vil munde ud i en række anbefalinger for tilrettelæggelse af LAGadministrationen i næste programperiode. 90

91 LEADER og netværkscentret 28. Det anbefales, at der allerede nu nedsættes et forberedende tværsektorielt arbejdsgruppe/dialogforum, som bl.a. har til formål at tænke mere eksplicit i dels, hvordan et bedre tværsektorielt samarbejde og koordinering sikres fremadrettet, herunder en diskussion af hvilke strategiske og rammeskabende tiltag, der er behov for, dels diskutere, hvordan sammenhængskraften i post 2013 programmet øges yderligere akserne imellem, herunder om Leader-metoden kan have en understøttende rolle. Som led i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters forberedelsen af den kommende programperiode er der blevet holdt møde med en lang række relevante aktører på landdistriktsområdet, herunder kommuner, regioner, LAG-formænd og koordinatorer, forskningsinstitutioner og interesseinstitutioner. På møderne har ministeriet præsenteret sine overvejelser om tilrettelæggelse af næste programperiode, og der har været mulighed for at drøfte ideerne. 4.2 Skøn for Landdistriktsprogrammets effekt på landbrugets værditilvækst Som opfølgningen på anbefaling 8 i midtvejsevalueringen om at udvikle et koncept for kontrafaktisk analyse af indsatsen under erhvervsudviklingsordningen, er det besluttet at gennemføre en kontrafaktisk analyse for investeringsordningerne under landdistriktsprogrammet rettet mod primærjordbruget. Der er indgået aftale med Københavns Universitet (IFRO) om at gennemføre denne kontrafaktiske analyse. En forudsætning for at kunne gennemføre analysen er adgang til økonomidata for landbrugsbedrifter. Det er aftalt med Videncenter for Jordbrug (Skejby), at de tilvejebringer de relevante oplysninger. NaturErhvervstyrelsen har sendt CVR-data mv. til Videncentret, der skal danne baggrund for de relevante økonomidata. 91

92 4.3 NaturErhvervstyrelsens løbende evaluering af LDP Indledning NaturErhvervstyrelsen er ansvarlig for etablering af det system til løbende evaluering af det danske landdistriktsprogram , som skal gennemføres i henhold til artikel 84, stk. 5, og artikel 86, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). I artikel 86 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsættes evalueringens forvaltning og funktioner som følger: 1. Medlemsstaterne indfører et system til løbende evaluering af hvert landdistriktsudviklingsprogram 2. Programmets forvaltningsmyndighed og overvågningsudvalget anvender løbende evaluering til at: a) undersøge programmets forløb i forhold til dets mål ved hjælp af resultatindikatorer og, hvis det er relevant, effektindikatorer b) forbedre programmernes og gennemførelsens kvalitet c) gennemgå forslag til mere omfattende ændringer af programmer d) forbedre midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering. Fra 2008 aflægger forvaltningsmyndigheden hvert år rapport til overvågningsudvalget om de løbende evalueringsaktiviteter. Et resumé af aktiviteterne medtages i den i artikel 82 omhandlede årlige statusrapport. I 2010 tog den løbende evaluering form af en særskilt midtvejsevalueringsrapport. Den indeholdt forslag til forbedring af programmernes og gennemførelsens kvalitet. Der er på Kommissionens initiativ udarbejdet et resumé af rapporterne om midtvejsevalueringen. I 2015 tager den løbende evaluering form af en særskilt efterfølgende evalueringsrapport. Ved midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering skal der foretages en undersøgelse af ressourceudnyttelsesgraden, effektiviteten af ELFUL's programmering, dens socioøkonomiske indvirkning og dens indvirkning på Fællesskabets højt prioriterede mål. Evalueringerne skal omfatte programmets mål, og formålet er at lære af de erfaringer, der er gjort med landdistriktsudviklingspolitikken. De skal indkredse de faktorer, der har bidraget til de gode eller dårlige resultater af programmernes gennemførelse, herunder hvad bæredygtighed angår, og fastslå bedste praksis. Den løbende evaluering tilrettelægges på forvaltningsmyndighedernes initiativ i samarbejde med Kommissionen. Den tilrettelægges på flerårig basis og omfatter perioden

93 Kommissionen tager initiativ til uddannelse, udveksling af bedste praksis og information af evaluatorer, eksperter i medlemsstaterne og medlemmer af overvågningsudvalgene samt til tematiske og sammenfattende evalueringer. Nærværende rapport udgør den i artikel 86, stk. 3 ovenfor stipulerede statusrapport 2012 til overvågningsudvalget om de løbende evalueringsaktiviteter. Det etablerede system til sikring af løbende evaluering Hvert medlemsland er i henhold til artikel 86, stk. 1 forpligtet til at etablere et system til sikring af den løbende evaluering. NaturErhvervstyrelsen har valgt en model, hvor de forudsatte evalueringer, dvs. ex-ante evalueringen, midtvejsevalueringen og ex-post evalueringen vil blive udført af uafhængige evaluatorer. De øvrige monitorerings- og evalueringsaktiviteter vil som udgangspunkt blive foretaget af NaturErhvervstyrelsen. Som det fremgår nedenfor forsøger NaturErhvervstyrelsen løbende at sikre et videns- og effektbaseret grundlag for administrationen af landdistriktsprogrammet bl.a. gennem en dialog med forskellige forskningsinstitutioner, ligesom NaturErhvervstyrelsen bistås i den løbende administration af landdistriktsprogrammet af en række udvalg og faglige eksperter. Etablering af et videns- og effektbaseret grundlag NaturErhvervstyrelsen har en løbende dialog med en række forskningsinstitutioner med henblik på at opbygge viden og kompetencer samt sikre formidling af viden til offentligheden. I det følgende præsenteres der en række konkrete eksempler på dette samarbejde. Forskningsprojekt med fokus på virkemidler i landdistriktspolitikken behov og effekter nu og i fremtiden NaturErhvervstyrelsen finansierer et flerårigt forskningsprojekt med fokus på virkemidler i landdistriktspolitikken. Forskningsprojektet udføres af Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet i samarbejde med Center for Regional- og turismeforskning og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Projektets formål er at bidrage til videngrundlaget for udvikling af landdistriktsprogrammet gennem udvikling og demonstration af nye evalueringsmetoder. Projektet vil analysere virkemidler som for eksempel tilskud til miljøvenligt jordbrug og tilskud til forarbejdning og afsætning af kvalitetsfødevarer i det danske landdistriktsprogram og belyse jordbrugets og fødevaresektorens rolle i landdistrikterne. Ved hjælp af fremskrivninger vil man se på landdistrikternes sandsynlige økonomiske udvikling de kommende år, samt vurdere effektiviteten af eksisterende virkemidler. Projektet søger også at bidrage med vurdering af effektiviteten af nye politiske tiltag. Virkemidlerne 93

94 evalueres på nationalt, regionalt samt kommunalt og subkommunalt niveau. Projektet søger samlet set at bidrage til den fremtidige udformning af landdistriktsprogrammet. Effektbaseret styring I Fødevareministeriet er der implementeret en model for effektbaseret styring. Baggrunden herfor er et ønske om at etablere en dynamisk sammenhæng mellem målsætninger, effekt og monitorering, som tilsammen kan sandsynliggøre, at en given indsats virker som tilsigtet. Effektbaseret styring skal tydeliggøre formålet med at gennemføre en indsats, og at arbejdet tilrettelægges efter de opstillede målsætninger. Dette er illustreret i figuren nedenfor Indsats/ målsætninger Samfundseffekter Brugerrettede effekter Effektbaseret styring skal ses som en metode til at tilrettelægge arbejdet på en måde, hvor der opnås en indsigt i, i hvilket omfang NaturErhvervstyrelsen har den påvirkning af omgivelserne, som ønskes. Der er fokus på at identificere de væsentlige data og nyttiggøre de data der indsamles, så oplysningerne kan anvendes på systematisk måde til at foretage en opfølgning på indsatsen. Hensigten er bl.a. at styrke bevidstheden om målsætningerne i Landdistriktsprogrammet i den daglige forvaltning. Faglig bistand i administrationen af de enkelte ordninger NaturErhvervstyrelsen bruger i flere tilfælde faglige udvalg og eksperter på de enkelte ordninger til at sikre at midlerne under Landdistriktsprogrammet (LDP) bliver anvendt fornuftigt. Nedenfor gives eksempler på hvordan ekstern bistand anvendes i forbindelse med administrationen af de enkelte ordninger. NaturErhvervstyrelsen kan i forbindelse med investeringsprojekterne under det primære jordbrug, indhente faglig rådgivning fra brancheorganisationer og fra forskere i forbindelse med vurderingen af ansøgningernes kvalitet. Herudover indhentes der oplysninger fra forskningsrapporter og Farmtests. 94

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2013

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2013 REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2013 Regeringens redegørelse til Folketinget Landdistrikter Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 Regeringens redegørelse til Folketinget

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTSPOLITISK REDEGØRELSE 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTSPOLITISK REDEGØRELSE 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget REGIONAL- OG LANDDISTRIKTSPOLITISK REDEGØRELSE 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget REDEGØRELSE Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget Udgivet

Læs mere

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Regional- og

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes fordeling på udvalgte områder Oktober 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

http://kkedoc4/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=457...

http://kkedoc4/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=457... Side 1 af 5 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 8. Håndtering af ekstra samtaler i forbindelse med beskæftigelsesreformen (2015-0057842) INDSTILLING OG BESLUTNING Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Læs mere

Vejledning vedrørende sammenlægning af producentorganisationer under EU's markedsordning for frugt og grønt

Vejledning vedrørende sammenlægning af producentorganisationer under EU's markedsordning for frugt og grønt Vejledning vedrørende sammenlægning af producentorganisationer under EU's markedsordning for frugt og grønt I henhold til Rådets og parlamentets forordning 1308/2013, Rådets forordning 1234/2007, Kommissionens

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere