November LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "November 2005. LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer"

Transkript

1 November 2005 LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer

2 LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer. Udgivet af Landsorganisationen i Danmark. LO-varenr.: 3212 ISBN 10: ISBN 13: København, november 2005

3 LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer November 2005

4 Indhold 0. Indledning og sammenfatning side Indledning Sammenfatning 7 1. Innovation på alle niveauer Globaliseringens udfordringer Det danske modtræk til globaliseringen Oplæg til en helhedsorienteret innovationspolitik Dansk erhvervspolitik fokus på rammebetingelser Erhvervspolitik i historisk perspektiv Rammebetingelser, erhvervsklynger og innovation er ny erhvervspolitik Erhvervspolitik i fremtiden Forskningsindsatsen skal styrkes Dansk forskningspolitik under forandring Flere ressourcer til forskning og udvikling Brug Barcelona-målsætningen til at opstille national forskningsplan Kvalitet og balance i dansk forskning skal ikke sættes over styr Bred satsning på danske potentialer Viden ud til virksomhederne Samspil mellem forskning og erhverv er kilde til innovation Fokus på samspil mellem forskning og erhverv resultaterne er udeblevet Samspil mellem forskning og erhverv skal tage afsæt i virksomhedernes kendetegn og behov Medarbejderdreven innovation Innovation og arbejde Hvad er medarbejderdreven innovation? Hvordan tilrettelægges medarbejderdreven innovation? Innovative regioner Regionale innovationssystemer Benchmarking af regionernes innovationsevne Skæv adgang til viden og uddannelse Pejlemærker for regional innovationspolitik 76 4

5 Forord I nærværende oplæg giver LO sit bud på pejlemærkerne for Danmarks erhvervsog forskningspolitiske strategier. Det er erhvervs- og forskningspolitikkens væsentligste rolle at understøtte de rammer, der skal til for, at danske arbejdspladser kan tackle de høje krav til omstilling og nytænkning i den globale tidsalder. Der synes at være bred enighed om, at svaret på globaliseringen og omstillingskravene er mere forskning, mere højteknologi og mere innovation. Det er i udgangspunktet positivt og nødvendigt, at sætte ambitionerne op på disse felter. Heri er fagbevægelsen enig, og dette oplæg har derfor også fokus på innovation. Der ligger imidlertid en væsentlig udfordring i at sikre, at de økonomiske og teknologiske satsninger ikke bliver for snævre, men reelt fører til vækst og jobs med stærke fremtidsudsigter til gavn for hele Danmark og alle danskere. Det fordrer en helhedsorienteret innovationspolitik, der sikrer optimale rammer for kreativitet og ideskabelse i hele innovationskæden fra ideen undfanges til den bringes til konkret anvendelse. Ingredienserne er ikke mindst ambitiøse og langsigtede investeringer i forskning, smidig videnspredning, men også en grundlæggende forståelse af medarbejdernes afgørende rolle for innovation. På de følgende sider udfoldes fagbevægelsens bud på, hvordan en helhedsorienteret innovationspolitik kan se ud. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 5

6 6

7 0.1. Indledning Danmark har brug for en innovationspolitik. De senere år er der taget en række initiativer for at forbedre innovationsevnen på danske arbejdspladser. Men indsatsen har været for usystematisk og uambitiøs til at skabe de ønskede resultater. Danmark har ellers gode forudsætninger for at blive et innovativt samfund i særklasse. Men det kræver en målrettet satsning på at udbygge de styrkepositioner, der har gjort Danmark til en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Det gælder ikke mindst en velkvalificeret arbejdsstyrke, et fleksibelt arbejdsmarked og en erhvervs- og arbejdspladskultur, hvor der er usædvanligt kort fra fabriks- og kontorgulvet til topledelsen. Det betyder, at Danmark har helt unikke forudsætninger for at lade medarbejderne spille en meget central rolle i innovationsprocessen. At engagere og involvere medarbejdere langt stærkere er måske den vigtigste og mest oversete strategi for mere og bedre innovation. For innovation er ikke bare et anliggende for store forskningstunge virksomheder, højteknologiske vækstcentre og erhvervslivets øverste ledelseslag. En succesfuld vækststrategi kræver, at innovationsperspektivet bredes ud til hele det danske samfund. Derfor er der brug for at hæve ambitionsniveauet for en helhedsorienteret dansk innovationspolitik, som er forankret bredt i det danske samfund. Skal Danmark udnytte sine muligheder på dette felt, skal der sættes ind på alle niveauer. Innovationspolitikken skal En ny Innovationspolitik En velkoordineret erhvervspolitik En helhjertet forskningssatsning Et innovationssystem for alle En strategi for medarbejderdreven innovation En regionalt balanceret vækst ikke kun rette sig mod de få, men mod de mange både når det gælder arbejdspladser, medarbejdere og regioner. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et godt velfærdssamfund er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens gensidige forudsætning. Innovationspolitikken kan være med til at sikre, at globaliseringen ikke øger polariseringen, men kommer alle danskere til gode. Med dette oplæg præsenterer LO en ny og bredere innovationspolitik, der inddrager alle arbejdspladser, medarbejdere og regioner. En politik, der både forudsætter og understøtter et velfungerende velfærdssamfund. Og hvor målet ikke blot er at skabe økonomisk vækst og flere arbejdspladser, men også et samfund med en stærk social sammenhængskraft. På de følgende sider sammenfattes oplæggets vigtigste argumenter. I tekstboksene præsenteres LO s anbefalinger til en ny sammenhængende innovationspolitik. 7

8 8

9 0.2. Sammenfatning Danmarks globale chance De seneste 30 år er det økonomiske samkvem på tværs af landegrænser vokset eksplosivt. Den teknologiske udvikling har skabt dramatiske ændringer i den internationale arbejdsdeling og reduceret omkostningerne ved samhandel. Samtidig har politiske ændringer omkring EU og WTO fjernet en lang række barrierer for at varer, tjenesteydelser, kapital og personer kan bevæge sig frit over grænserne. Ofte betragtes denne globaliseringsproces som en trussel mod lande som Danmark, der er præget af relativt høje lønninger, et godt socialt sikkerhedsnet og skrappe krav om sikkerhed og miljø. Men globaliseringen rummer også nogle oplagte muligheder for Danmark. Ellers ville vi aldrig have været i stand til at bevare vores position som et af verdens rigeste lande i en tid, hvor den globale konkurrence er blevet stadigt skarpere. Danmark ligger også konsekvent flot placeret på internationale ranglister over nationers konkurrenceevne ofte i godt selskab med de fleste øvrige nordiske lande. Det er internationalt anerkendt, at en stor del af hemmeligheden ligger i den nordiske samfundsmodel. At vores arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere med andre ord er i stand til at honorere de høje krav til fornyelse og fleksibilitet, som globaliseringen medfører: Det danske arbejdsmarked har en stærk omstillingsevne. Det skyldes især den såkaldte flexicurity-model. Den kombinerer et højt forsørgelsesniveau ved ledighed og fleksible ansættelsesregler med en aktiv beskæftigelsespolitik og et udbygget system til at opkvalificere arbejdsstyrken. Den danske erhvervsstruktur er ikke præget af mange store forskningstunge virksomheder. Til gengæld giver en tæt markedskontakt danske virksomheder en tilpasningsdygtighed og brugerorientering, som er et stærkt aktiv i den internationale konkurrence. Danske medarbejdere er kendetegnet af en høj grad af selvstændighed, samarbejdsevne og åbenhed over for forandringer. Desuden spiller de med deres praktiske viden om kunder, marked og brugerbehov en central rolle for virksomhedernes innovation. Samlet set giver det Danmark gode kort på hånden i globaliseringens spil om omstilling og fornyelse. Skal vi sikre Danmarks fortsatte velfærd og vækst i globaliseringens tidsalder, må vi forstå at udnytte og udbygge disse styrker. Danmark kan ikke hvile på laurbærrene, men er nødt til at satse stærkere og mere målrettet på uddannelse, forskning og innovation. En samlet innovationspolitik De senere år er innovation blevet et nøglebegreb i erhvervspolitikken. At fremme virksomhedernes innovation har været et væsentligt element i en række politiske initiativer fra centralt hold. Både den nuværende og den forhenværende regering har med rette sat innovation på den politiske dagsorden. 9

10 Hvad er innovation? Innovation er den proces, der resulterer i nye eller forbedrede produkter, tjenesteydelser eller processer internt i organisationen. Man taler grundlæggende om tre typer af innovation med forskellige kilder: Nye resultater fra forskning også kaldet forskningsdreven innovation. Input fra brugerne også kaldet for brugerdreven innovation. Reduktion af omkostninger og dermed lavere priser også kaldet prisdreven innovation. I alle tre typer af innovation har medarbejderne potentielt en stærkere rolle at spille end i dag: Medarbejderne skal implementere ny forskningsbaseret viden i produktionen, og kan selv bidrage med viden, der bygger på erfaring og daglig praksis. Medarbejderne har ofte den mest direkte kontakt med brugerne og den bedste indsigt i deres behov og forventninger. Det er viden, som ellers kan være kostbar at tilvejebringe i form af markedsog trendanalyser mv. Medarbejderne kan i kraft af deres kendskab til forretningsgange og produktionsprocesser foreslå tiltag, der reducerer omkostninger og forbedrer produktiviteten. Men der er flere tegn på, at den hidtidige innovationsindsats har været for spredt, og at den hverken er tænkt konsekvent, ambitiøst eller bredt nok. Der findes meget lidt viden om, hvor effektive de enkelte tiltag har været. Men samlet set kan man konstatere, at det på flere områder går den forkerte vej. Således falder innovationsaktiviteten i små og mellemstore virksomheder kraftigt, og færre virksomheder samarbejder om forskning og udvikling med offentlige vidensinstitutioner eller andre virksomheder. Samtidig øges ulighederne i de enkelte regioners betingelser for innovation. Derfor er der brug for en stærkere og mere helhedsorienteret politik for at styrke innovationen. For Danmark har gode forudsætninger for at blive et af verdens mest innovative samfund. Men det kræver en målrettet og ambitiøs indsats og en fælles forståelse for de bløde styrker, der giver Danmark særlige fordele i den globale konkurrence. Det er afgørende, at bestræbelsen på at forbedre arbejdspladsernes konkurrence- og innovationsevne understøttes af en indsats for at bevare disse styrkepositioner. Det kan blandt andet gøres ved i langt større udstrækning at bruge medarbejderne som en af de væsentligste kilder til innovation. Se også tekstboksen om medarbejderdreven innovation. Skal potentialerne i medarbejderdreven innovation udnyttes, kræver det imidlertid en aktiv og systematisk involvering af alle medarbejdere. Der er ikke blot behov for en gensidig idéudveksling og læring på tværs af faggrænser, men også en forståelse for, at direktionsgangen eller forskningsafdelingen ikke er innovationens eneste arnested. I det følgende præsenteres de fem vigtigste elementer, der kan understøtte en ny og mere helhedsorienteret politik for innovation. 1. En velkoordineret erhvervspolitik I dag handler erhvervspolitik i høj grad om at forbedre virksomhedernes generelle rammebetingelser. Det vil blandt andet sige sikre dem adgang til kvalificeret arbejdskraft, viden, kapital og infrastruktur herunder offentlig service. Det betyder bl.a., at erhvervspolitikken bliver afhængig af indsatsen på en række andre politikområder som fx: 10

11 En forskningspolitik, der skaber de bedst mulige forudsætninger for at producere, sprede og anvende viden. En uddannelsespolitik, der sikrer arbejdsstyrken de nødvendige kompetencer, og vedligeholder dem gennem hele livet. En beskæftigelsespolitik, der understøtter arbejdskraftens og sikrer samfundets sociale sammenhængskraft. Det seneste årti er der fra centralt politisk hold taget en række initiativer for i højere grad at tænke virksomhedernes fremtidige behov ind i andre politikområder end den traditionelle erhvervspolitik. Eksempelvis har den nuværende regering nedsat et tværgående Globaliseringsråd, og der er etableret en ny erhvervspolitisk struktur med regionale vækstfora og et nationalt vækstråd. Der er dog grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om disse tiltag er tilstrækkelige til at sikre, at erhvervspolitikkens aktører koordinerer indsatsen på alle niveauer: På nationalt niveau forbedrer etableringen af Globaliseringsrådet mulighederne for at koordinere de forskellige politikområder. Men koordinationsopgaven fremgår ikke af rådets kommissorium, og arbejdsmarkedets minister har slet ikke sæde i rådet. På regionalt niveau er det positivt, at de nye vækstfora inkluderer repræsentanter for videninstitutioner og fra arbejdsmarkedets parter. Men dels opretholder man adskillelsen mellem erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken, der får sin egen geografi med fire nye regioner. Dels er der ikke formuleret klare strategier for samspillet mellem uddannelsesområdet og erhvervspolitikken herunder muligheden for at udnytte potentialet i, at der ligger et universitet i hver region. En sammenhængende erhvervspolitik LO s anbefalinger Der bør etableres et tværministerielt organ med ministerdeltagelse. Det skal have ansvar for at sikre sammenhængen mellem politikfelter på nationalt plan. Dette organ bør udvikle redskaber til overvågning af Danmarks konkurrenceevne, herunder et Globaliseringsindeks, der bygger på en nuanceret forståelse af konkurrenceevne og omfatter dimensioner som fleksibilitet på arbejdsmarkedet, social sammenhængskraft og medarbejderinddragelse i innovationsprocessen. Organet må diskutere og vurdere Danmarks erhvervsudvikling ud fra målsætninger om beskæftigelse, vækst og velfærd for hele befolkningen og tage konkrete initiativer, der kan stimulere udviklingen. Initiativerne bør løbende følges og evalueres. På lokalt niveau lægger strukturreformen op til, at de nye og stærkere kommuner skal arbejde mere strategisk med den overordnede erhvervsudvikling. Men kan de mindste kommuner løfte denne opgave? Og vil de største lade sig forpligte af en regional strategi? Hvis ikke, kan det blive svært at løfte kommunale strategier og initiativer for erhvervsudvikling op til et koordineret regionalt niveau. Der er derfor brug for en stærkere koordination af erhvervspolitikken. Både horisontalt mellem politikområder og vertikalt mellem det nationale, regionale og lokale niveau. 2. En helhjertet forskningssatsning At producere ny viden er en af de grundlæggende forudsætninger for innovation og for at skabe værdi. Derfor er der brug for en velfungerende»fødekæde«for viden fra grundforskning til anvendelsen af ny viden i innovationsarbejdet på arbejdspladserne. En national forskningsstrategi må tage hele denne værdikæde i betragtning. Det kræver først og fremmest, at man tilgo- 11

12 deser tre hensyn: En tilstrækkelig stor mængde af forskning. En hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem offentligt og privat finansieret forskning. En rimelig balance mellem grundforskning og strategisk, anvendelsesorienteret forskning. Dansk forskningspolitik er desværre et område, hvor den faktiske indsats ikke helt står mål med ambitionerne. Siden starten af 90 erne er der gjort en del for at styrke forskningens kvalitet og sikre, at der i højere grad forskes i emner, erhvervslivet kan udnytte kommercielt. Samtidig har Danmark og de øvrige EUlande forpligtet sig på den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at de samlede investeringer i forskning og udvikling skal øges, så de i 2010 udgør 3 pct. af BNP. Heraf skal de offentlige investeringer i forskning bidrage med 1/3. I realiteten er de offentlige forskningsbevillinger stagnerende. Således vil forskningsudgifterne udgøre 0,76 pct. af BNP i 2006 og 0,63 pct. i Skal Barcelonamålet nås igennem gradvist øgede forskningsinvesteringer, vil det kræve samlede merbevillinger på 16 mia. kr. i perioden Et stærkt offentligt engagement i forskningen er vigtigt i Danmark. Den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder betyder nemlig, at relativt få private virksomheder har ressourcer til helt på egen hånd at bidrage med forskning og udvikling. Behovet for flere økonomiske midler til forskningen er én ting. Mindst lige så vigtigt er det, at pengene bruges rigtigt. Skal øgede forskningsbevillinger rent faktisk omsættes i mere forskning, er det absolut nødvendigt, at en del af midlerne går til at øge optaget på forskeruddannelserne. Samtidig er det vigtigt at tænke bredt og langsigtet, når forskningsmidlerne skal prioriteres mellem forskellige områder. For det første er forskning, der kan understøtte arbejdspladsernes langsig- En helhjertet forskningsindsats LO s anbefalinger Barcelona-målsætningen skal bruges til at opstille en langsigtet national plan for forskningen. Udgangspunktet skal være, at de samlede danske offentlige forskningsmidler skal udgøre mindst 17 mia. kr. i 2010 og knap 23,5 mia. kr. i De ekstra midler bør gå til at: Uddanne flere forskere, sådan at der optages nye phd ere i Ansætte 50 pct. flere forskere. Styrke forskningsfaciliteterne, herunder udstyr, apparatur, databaser og laboratorier, betydeligt. Forhøje midlerne til universiteternes og sektorforskningsinstitutionerne markant både basisbevillinger og de midler, der bliver tildelt i åben konkurrence. Der skal være en klar arbejdsdeling og koordinering af den offentlige indsats for at styrke samarbejdet mellem danske virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Lønmodtagersiden og et bredere udsnit af erhvervslivet bør sikres repræsentation i forskningsrådssystemet for at skabe øget folkelig opbakning til at styrke den offentlige forskningsindsats. Repræsentation fra forskningsverdenen skal sikre, at forskningskvaliteten indgår med tilstrækkelig vægt, når der bevilges penge til offentlig forskning. 12

13 tede arbejde med at udvikle og tilpasse deres produkter og ydelser, ikke altid ensbetydende med ny teknologi, der kan anvendes her-og-nu. Ofte er de erkendelsesspring, der skaber de største muligheder for erhvervslivet, resultatet af den frie forskning, som ikke på forhånd er rettet mod én bestemt anvendelse. Derfor må øgede bevillinger til strategisk forskning ikke ske på bekostning af den frie forskning. For det andet er det naivt at tro, at man præcist kan udpege fremtidens vindere og derfor kan målrette offentlige forskningskroner mod de enkeltbrancher, som tilsyneladende har det største vækstpotentiale. Det risikerer let blot at blive selektiv erhvervsstøtte. Danmarks Strategiske Forskningsråd har valgt en anden og langt mere perspektivrig tilgang. Rådet har identificeret tværgående områder, som ikke bare har oplagt vækstpotentiale, men også har bred samfundsmæssig interesse og repræsenterer særlige danske styrkepositioner. Et innovationssystem for alle LO s anbefalinger Der skal skabes en enstrenget struktur i den offentlige indsats for at fremme brobygningen mellem forskning og erhvervsliv. Der bør etableres en national innovationstjeneste med regionale forgreninger, der får til opgave at levere rådgivning og procesledelse til offentlige og private arbejdspladser, der ønsker at styrke deres innovationsaktiviteter. Innovationstjenesten skal trække på best practice fra både service, industri og det offentlige område. Den skal tage afsæt i en kortlægning af det danske innovationssystem. Der skal foretages løbende evaluering af ordningerne og faste eftersyn af innovationssystemet. Innovationstjenesten skal ledsages af øget kontinuitet i indsatsen og midler til at fremme anvendelsen af den skabte viden. De offentlige bevillinger til samarbejde om innovation og videnoverførsel skal derfor øges med 2,5 mia. kr. frem til Disse midler skal blandt andet bruges til at: Udvide videnpilotordningen. Øge det statslige tilskud til GTSinstitutterne. Sikre en hensigtsmæssig indkøring af forskerpatentloven. Etablere vidennetværk, der kan danne ramme om udveksling af erfaringer. Oprette innovationsskoler for at gøre forskellige faggrupper i stand til at spille sammen og øge virksomhedernes innovationsevne. 3. Et innovationssystem for alle Forskningen skaber ikke i sig selv innovation. Den viden, som forskningsinstitutionerne producerer, skal spredes til virksomhederne og udnyttes til at udvikle nye produkter og serviceydelser. Erhvervslivets innovationsevne afhænger af, om virksomhederne har gode betingelser for at skaffe ny viden og de rigtige kompetencer til at udnytte den. Dét kræver en effektiv infrastruktur, som understøtter hele processen fra ideerne opstår, til de finder anvendelse i virksomhederne. Regeringen har taget en række initiativer for at styrke samspillet mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv fra øget erhvervsretning af universiteterne til innovationskonsortier, højteknologiske netværk og regionale videnspiloter. Alligevel har de ønskede resultater ikke været fuldt tilfredsstillende. Faktisk er danske virksomheders innovationsaktivitet faldet de senere år. I perioden var 37 pct. af virksomhederne innovative, mens det tilsvarende tal for perioden var 33 pct. Ikke et dramatisk fald, men dog bekymrende i en periode, hvor der har været politisk fokus på at øge innovationen. Undersøgelser viser samtidig, at innovationsaktiviteten i Danmark kun ligger lige over middel, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande. Der er også sket et fald i omfanget af forsknings- og udviklingssamarbejdet inden for fremstillingsindustrien i de se- 13

14 neste år. Andelen af virksomheder uden sådanne samarbejder, er steget fra knap 53 pct. til knap 57 pct. fra 1997 til 2004, og det skyldes især et fald blandt de små og mellemstore virksomheder. Der er flere oplagte forklaringer på, at de mange tiltag kun i begrænset omfang har haft en effekt: Manglende midler. De mange nye initiativer har til dels erstattet tidligere ordninger og institutioner, og er samlet set ikke blevet fulgt af væsentlige bevillinger. Uklart system. De mange ordninger har skabt et uigennemskueligt og forvirrende system. Flere projekter har været tidsbegrænsede, hvilket gør det svært at skabe sammenhæng i indsatsen over længere tid. Skævt fokus. I brobygningen mellem forskning og erhvervsliv har vægten i højere grad ligget på at gøre de offentlige vidensproducenter mere»erhvervsrettede«end på at styrke virksomhedernes kapacitet til at modtage og anvende ny viden. Til gavn for de store. Indsatsen har især tilgodeset det fåtal af større virksomheder, som i forvejen har en forskningsbaseret produktion. Initiativerne har ikke i tilstrækkeligt omfang taget udgangspunkt i behovene hos det store flertal af små og mellemstore virksomheder. 4. En strategi for medarbejderdreven innovation Medarbejderne er både en af de største og mest oversete ressourcer, når det gælder innovation. Dels er det i høj grad medarbejderne, der i praksis skal omsætte viden til nye produkter og ydelser. Dels er deres viden og erfaring ofte en selvstændig kilde til innovation. Fremtidens innovationspolitik må derfor rumme en strategi for, hvordan man sikrer medarbejderne de bedst mulige rammer for at udfolde deres innovative potentiale. Danmark har de bedst tænkelige forudsætninger for at gøre medarbejderdreven innovation til en unik styrkeposition, som vanskeligt kan kopieres af andre lande. Det drejer sig især om: Kulturelle fordele. I international sammenhæng er danske medarbejdere præget af selvstændighed, faglighed og omstillingsevne. Den danske ledelses- og organisationskultur er kendetegnet af lav magtdistance, men en høj grad af indflydelse på eget arbejde, medarbejderinvolvering og samarbejde, skaber nogle helt andre innovationsbetingelser end hierarkier og kommandoledelse. Strukturelle fordele. Danmark har et arbejdsmarked med en høj omstillingsevne og et veludbygget erhvervs- og efteruddannelsessystem, der sigter på at forbinde almene kundskaber med praksisorienteret læring. Det gør det muligt at satse mere målrettet på medarbejderdreven innovation. Medarbejderperspektivet er særlig relevant, når det gælder den brugerdrevne innovation. Tyngden i danske virksomheders innovationsarbejde har altid ligget på gradvis at udvikle og tilpasse produkter og ydelser til markedets og brugernes behov. Her kan medarbejderens erfaring, praksisviden og kendskab til kunder, leverandører og brugere spille en vigtig rolle. Derfor må initiativer på innovationsområdet i langt højere grad tænke medarbejderne og deres perspektiv ind i processerne. Det indebærer også, at man inddrager viden om organisationsudvikling, arbejdsmiljø, uddannelse mv. for at fremme medarbejdernes engagement og deltagelse i udviklingen af nye ideer. 14

15 Medarbejderdreven innovation LO s anbefalinger Der bør foretages en kortlægning af medarbejderdreven innovation på danske arbejdspladser. Viden om medarbejdernes rolle i innovationsprocessen må inddrages i regeringens innovationsindsats. Der skal etableres et forskningscenter for medarbejderdreven innovation, hvor forskningsmiljøer udvikler viden i samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutioner, konsulenter og erhvervsorganisationer. Virksomheder, medarbejdere og tillidsrepræsentanter etc. skal kunne trække på centerets ressourcer og viden. Der skal udvikles en helhedsorienteret innovationspolitik i virksomhederne med udgangspunkt i samarbejdsudvalget, hvis virksomheden har et. Processen skal understøttes af innovationstjenestens ydelser og den viden, der tilvejebringes i forskningscenteret for medarbejderdreven innovation. Fagbevægelsen skal stifte en Medarbejdernes innovationspris, der som en årlig tilbagevendende begivenhed sætter fokus på medarbejdernes rolle i innovationsprocessen. Prisen gives til enkeltpersoner eller teams, der har medvirket til at styrke en virksomheds innovationsprocesser, produkter eller ydelser. 5. En regionalt balanceret vækst De fem nye regioner, der afløser amterne, er tiltænkt en hovedrolle i fremtidens erhvervspolitik. Nye regionale vækstfora får til hovedopgave at udmønte bæredygtige vækst- og innovationsstrategier, der tager udgangspunkt i den enkelte regions særlige styrker, forudsætninger og erhvervsmæssige specialisering. Vækst- og innovationspotentialerne er ikke lige fordelt hverken mellem regionerne indbyrdes eller inden for den enkelte region. Det kommer bl.a. til udtryk i store forskelle med hensyn til det gennemsnitlige uddannelsesniveau og den samlede forskningsaktivitet. Men den regionale udvikling er ikke et nulsumsspil, hvor én regions fremgang må ske på bekostning af en andens tilbagegang. Det er muligt at løfte niveauet i lavvækstområderne uden at bremse udviklingen i vækstcentrene. Men det kræver en aktiv indsats for, at de innovationspolitiske tiltag rent faktisk kommer ud i hjørnerne. I den enkelte region er der bl.a. behov for at fokusere på: Let adgang til viden. Vidensmiljøer skal styrkes, så ny viden spredes og anvendes i hele regionen. Egne styrker ikke kopier. Der skal satses på de særlige regionale kompetencer og potentialer i det bredere erhvervsliv. Fokus på mindre virksomheder. Der skal etableres en vidensinfrastruktur, der tilgodeser de mindre virksomheders behov, fx i samarbejde med erhvervsskoler, teknologisk service og andre videninstitutioner. Internationalt udsyn. De erhvervspolitiske aktiviteter må ikke stoppe ved regionens, eller Danmarks, grænser. Når det fx handler om at tiltrække udenlandske investeringer, er partnerskaber med naboregioner nødvendige. Koordinering af regionalt og lokalt niveau. De nye kommuners strategier og aktiviteter må ikke kun sigte på snævre lokale interesser, men skal understøtte de regionale målsætninger. Medarbejderinddragelse. Medarbej- 15

16 Regionalt balanceret vækst LO s anbefalinger Der skal etableres regionale innovationstjenester, der kan fungere som fælles indgang for en regions virksomhed og erhvervspolitiske aktører og sikre effektiv vidensoverførsel og samspil mellem videninstitutioner og virksomheder. De skal bl.a. kunne rådgive om erhvervspolitiske ordninger og initiativer, understøtte netværksdannelse blandt virksomheder og gøre dem til kvalificerede efterspørgere af viden og kompetencer. De regionale vækstfora skal udarbejde regionale kompetenceregnskaber for udviklingen i kompetencebehov både hvad angår højtuddannede, faglærte og ufaglærte. Formålet er at identificere særlige indsatsbehov på alle uddannelsesniveauer. Medarbejdernes bidrag til innovationsprocessen skal indtænkes i regionale analyser og strategier. Medarbejderens engagement og følelse af medejerskab er afgørende for succes. Derfor skal det gøres til en del af den regionale benchmarkmodel at måle, hvordan medarbejderne indtænkes i virksomhedernes innovationsaktivitet. derperspektivet må indtænkes i de regionale udviklingsstrategier. Medarbejdere på alle niveauer i virksomhederne skal inddrages i udvikling og innovation. Sammenhængende indsats. Den regionale erhvervspolitik må tænkes sammen med alle relevante områder af uddannelses- og beskæftigelsespolitikken. Sådan er oplægget bygget op Oplægget gennemgår i seks kapitler de hovedudfordringer, som globaliseringen stiller Danmark over for, og præsenterer punkt for punkt de fem centrale elementer i en helhedsorienteret innovationspolitik. Kapitel 1 analyserer nogle af globaliseringens udfordringer, og udpeger de styrker, som hidtil har gjort Danmark i stand til at håndtere disse udfordringer. Kapitlet udpeger en række yderligere områder, der i fremtiden stiller krav om en ambitiøs, helhedsorienteret innovationspolitik. Kapitel 2 ser på erhvervspolitikken i et historisk perspektiv og beskriver, hvorfor det i høj grad er nødvendigt at nytænke erhvervspolitikken som en samordnende politik med fokus på at sikre virksomhederne gode rammebetingelser. Når det handler om at styrke arbejdspladsernes innovation, er det nødvendigt med et stærkere samspil mellem hidtil adskilte områder som erhvervs-, forsknings-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Kapitel 3 gennemgår de senere års væsentligste forskningspolitiske tiltag og udviklingen i den danske offentlige og private forskningsaktivitet. Betydningen af en hensigtsmæssig fordeling af de offentlige forskningsmidler til grundforskning og anvendelsesorienteret strategisk forskning belyses fra flere sider. Samtidig undersøges det, hvilke kriterier der kan og bør ligge til grund for udvælgelsen af særligt lovende satsningsområder. Kapitel 4 viser, hvordan forskningsresultater ikke i tilstrækkelig grad spredes og anvendes i virksomhederne. De mange politiske initiativer fra offentlig side har ikke ført til de ønskede resultater. Der er derfor behov for at styrke samspillet om innovation og forskning mellem vidensinstitutionerne og erhvervsliv. Indsatsen må skabe et mere overskueligt system, der særligt retter sig mod små og mellemstore virksomheder. Kapitel 5 lancerer en innovationsforståelse, hvor involvering af medarbejderne i innovationsprocessen spiller en langt mere central rolle. Det analyserer, hvilke fordele der er for- 16

17 bundet med medarbejderdreven innovation, opstiller en række retningslinjer for, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet med at inddrage medarbejderne i innovationsprocessen, og argumenterer for, at der er behov for en mere systematisk indsamling og analyse af de hidtidige erfaringer. Kapitel 6 sætter fokus på regionernes muligheder for at føre innovationspolitikken ud i praksis. Deres vigtigste opgave er at skabe en helhedsorienteret strategi, som både fremmer udviklingen i udkantsområder og bycentre. Der opstilles en række pejlemærker for udformningen af regionale vækst- og innovationsstrategier, som tager udgangspunkt i den enkelte regions særlige forudsætninger. Hvert kapitel analyserer de hovedudfordringer, som Danmark står over for på det pågældende område, vurderer styrker og svagheder i hidtidige politiske initiativer, og munder ud i en række fremadrettede anbefalinger, der tilsammen kan udgøre hovedelementerne i fremtidens innovationspolitik. 17

18

19 1. Innovation på alle niveauer Visionen for LO s forsknings- og erhvervspolitiske strategi er at sikre Danmarks fortsatte velfærd og vækst i den globale tidsalder. En hovedopgave er at udvikle, tiltrække og fastholde arbejdspladser med et højt indhold af viden. Midlet er at sikre både private og offentlige arbejdspladser og deres medarbejderes optimale rammer for at innovere. Globalisering og udflytning af arbejdspladser fra Danmark er ikke et nyt fænomen. Alligevel er det lykkes at skabe en i international sammenhæng meget høj beskæftigelsesgrad og en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Den udvikling kan vi fortsætte, men det gælder om at se mulighederne og gribe udfordringerne. Der stilles fortsat store krav til virksomhedernes og medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. Der er bred enighed om, at et væsentlig led i Danmarks svar på globaliseringen er en større satsning på uddannelse, forskning, højteknologi og innovation. Det er nødvendigt at øge ambitionerne på disse felter, men det er også vigtigt at forankre udviklingen bredt i det danske samfund både blandt regioner, virksomheder og medarbejdere. Globalisering skal ikke føre til øget polarisering, men komme alle danskere til gode. Første del af kapitlet er en kort beskrivelse af globaliseringen og de centrale udfordringer for Danmark. Dernæst beskrives, hvorfor Danmark trods alt hidtil har klaret sig relativt godt. Endelig peges på de store udfordringer, der endnu ligger forude, og som stiller krav om en ambitiøs, men også helhedsorienteret innovationspolitik. 1.1 Globaliseringens udfordringer Globalisering er den proces, der fører til tættere økonomisk, politisk og kulturel integration på tværs af landegrænser. Globalisering giver sig bl.a. udtryk i øget handel og eksport, jf. figur 1.1. Globaliseringen skal udnyttes til at skabe vækst og velfærd, som er bredt forankret i det danske samfund. Det samme gælder på internationalt plan, hvor mindre udviklede lande også skal kunne høste fordelene ved større international integration, uden at det går ud over arbejdsmiljø og sociale standarder. Der er brug for en international ramme for verdenshandelen for de globale bevægelser af varer, kapital og arbejdskraft og for omgangen med naturressourcerne. Drivkræfterne bag globaliseringen er både teknologiske og politiske. Den teknologiske udvikling er med til at Figur 1.1 Udviklingen i verdenshandelen og dansk eksport Kilde: SourceOECD og Danmarks Statistiks ADAM-bank. 19

20 skabe betingelser for øget samhandel. Udvikling af produktionsmetoder og nye produkter muliggør stadige ændringer i den internationale arbejdsdeling. Dertil kommer, at den teknologiske udvikling har medført en vedvarende reduktion i omkostningerne ved handel, fx i form af faldende udgifter til transport og kommunikation. Udviklingen inden for kommunikationsteknologien muliggør nu, at ydelser kan outsources, som tidligere blev løst inden for den enkelte virksomhed. Et eksempel herpå er outsourcingen af danske virksomheders reklametekster, som nu sættes op af indiske it-selskaber. De politiske forhold har også afgørende betydning både for rammerne og omfanget af globaliseringen. I slutningen af 1980 erne og 1990 erne blev der gennemført en række politiske beslutninger med det formål at fremme den internationale økonomiske integration. Det gælder fx etableringen af EU s indre marked i 1992, som nedbragte barrierer for fri mobilitet for varer, kapital og arbejdskraft inden for EU. Også uden for Europa blev barrierer mellem landene revet ned. Det gjaldt i høj grad mellem de store regioner som USA/Canada/Mexico, de øvrige latinamerikanske lande og Sydøstasien. Samtidig indtrådte en række store politiske begivenheder i form af Berlinmurens fald og den efterfølgende liberalisering af de østeuropæiske økonomier. Denne udvikling resulterede i udvidelsen af EU med 10 nye lande i Moderniseringen af Kinas økonomi, der har ført til en kolossal økonomisk opblomstring i Asien, har også drevet globaliseringen, men samtidig resulteret i øget ulighed. Alle disse begivenheder har reduceret barriererne for fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer til et historisk minimum. Det er i vid udstrækning sket som resultat af fælles politiske beslutninger. For at liberaliseringen ikke skal løbe løbsk og eksempelvis føre til øget social dumping, er det internationale samarbejde og samspil mellem nationalstater meget vigtigt. Det gælder også for Danmark, som deltager i mange internationale sammenhænge og fora såsom EU, FN, OECD og WTO. For det første er det via internationalt samarbejde, at der opstilles rammer for globalisering, så denne ikke alene foregår på markedets betingelser. Det er vigtigt at opnå en højere social og miljømæssig standard i de mindre udviklede lande. Det kan internationale handelsaftaler hjælpe med til. For det andet giver den internationale involvering bl.a. adgang til en større ressourcebase via deltagelse i internationale forskningsprogrammer. Fagbevægelsen deltager direkte i mange internationale sammenhænge og samarbejder ikke mindst i forhold til Lissabon-processen i EU, jf. boks Det danske modtræk til globaliseringen Trods de store udfordringer, som globaliseringen indebærer, har det danske samfund klaret sig relativt flot. Danmark indtager en topplacering som et af verdens 10 rigeste lande. 1 Årsagen til den pæne placering er ikke mindst, at det danske arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere er i stand til at honorere de høje krav til omstilling og fleksibilitet. Det danske arbejdsmarked har, set i internationalt perspektiv, en meget høj omstillingsevne. Det Økonomiske Råd (2003) og senest 1) OECD (2005), Economic Outlook. 20

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det siger partnerskabsaftalen uddannelsespolitikkerne Aftale mellem Regeringen og Vækstforum

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Pct. 60 50 40 30 20 Turisterhvervet Samlet beskæftigelse Note: Beskæftigelsen i turismen fordelt på discokoder og uddannelse 10 0 Ufaglært Faglært Korte videregående

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere