November LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "November 2005. LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer"

Transkript

1 November 2005 LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer

2 LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer. Udgivet af Landsorganisationen i Danmark. LO-varenr.: 3212 ISBN 10: ISBN 13: København, november 2005

3 LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer November 2005

4 Indhold 0. Indledning og sammenfatning side Indledning Sammenfatning 7 1. Innovation på alle niveauer Globaliseringens udfordringer Det danske modtræk til globaliseringen Oplæg til en helhedsorienteret innovationspolitik Dansk erhvervspolitik fokus på rammebetingelser Erhvervspolitik i historisk perspektiv Rammebetingelser, erhvervsklynger og innovation er ny erhvervspolitik Erhvervspolitik i fremtiden Forskningsindsatsen skal styrkes Dansk forskningspolitik under forandring Flere ressourcer til forskning og udvikling Brug Barcelona-målsætningen til at opstille national forskningsplan Kvalitet og balance i dansk forskning skal ikke sættes over styr Bred satsning på danske potentialer Viden ud til virksomhederne Samspil mellem forskning og erhverv er kilde til innovation Fokus på samspil mellem forskning og erhverv resultaterne er udeblevet Samspil mellem forskning og erhverv skal tage afsæt i virksomhedernes kendetegn og behov Medarbejderdreven innovation Innovation og arbejde Hvad er medarbejderdreven innovation? Hvordan tilrettelægges medarbejderdreven innovation? Innovative regioner Regionale innovationssystemer Benchmarking af regionernes innovationsevne Skæv adgang til viden og uddannelse Pejlemærker for regional innovationspolitik 76 4

5 Forord I nærværende oplæg giver LO sit bud på pejlemærkerne for Danmarks erhvervsog forskningspolitiske strategier. Det er erhvervs- og forskningspolitikkens væsentligste rolle at understøtte de rammer, der skal til for, at danske arbejdspladser kan tackle de høje krav til omstilling og nytænkning i den globale tidsalder. Der synes at være bred enighed om, at svaret på globaliseringen og omstillingskravene er mere forskning, mere højteknologi og mere innovation. Det er i udgangspunktet positivt og nødvendigt, at sætte ambitionerne op på disse felter. Heri er fagbevægelsen enig, og dette oplæg har derfor også fokus på innovation. Der ligger imidlertid en væsentlig udfordring i at sikre, at de økonomiske og teknologiske satsninger ikke bliver for snævre, men reelt fører til vækst og jobs med stærke fremtidsudsigter til gavn for hele Danmark og alle danskere. Det fordrer en helhedsorienteret innovationspolitik, der sikrer optimale rammer for kreativitet og ideskabelse i hele innovationskæden fra ideen undfanges til den bringes til konkret anvendelse. Ingredienserne er ikke mindst ambitiøse og langsigtede investeringer i forskning, smidig videnspredning, men også en grundlæggende forståelse af medarbejdernes afgørende rolle for innovation. På de følgende sider udfoldes fagbevægelsens bud på, hvordan en helhedsorienteret innovationspolitik kan se ud. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 5

6 6

7 0.1. Indledning Danmark har brug for en innovationspolitik. De senere år er der taget en række initiativer for at forbedre innovationsevnen på danske arbejdspladser. Men indsatsen har været for usystematisk og uambitiøs til at skabe de ønskede resultater. Danmark har ellers gode forudsætninger for at blive et innovativt samfund i særklasse. Men det kræver en målrettet satsning på at udbygge de styrkepositioner, der har gjort Danmark til en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Det gælder ikke mindst en velkvalificeret arbejdsstyrke, et fleksibelt arbejdsmarked og en erhvervs- og arbejdspladskultur, hvor der er usædvanligt kort fra fabriks- og kontorgulvet til topledelsen. Det betyder, at Danmark har helt unikke forudsætninger for at lade medarbejderne spille en meget central rolle i innovationsprocessen. At engagere og involvere medarbejdere langt stærkere er måske den vigtigste og mest oversete strategi for mere og bedre innovation. For innovation er ikke bare et anliggende for store forskningstunge virksomheder, højteknologiske vækstcentre og erhvervslivets øverste ledelseslag. En succesfuld vækststrategi kræver, at innovationsperspektivet bredes ud til hele det danske samfund. Derfor er der brug for at hæve ambitionsniveauet for en helhedsorienteret dansk innovationspolitik, som er forankret bredt i det danske samfund. Skal Danmark udnytte sine muligheder på dette felt, skal der sættes ind på alle niveauer. Innovationspolitikken skal En ny Innovationspolitik En velkoordineret erhvervspolitik En helhjertet forskningssatsning Et innovationssystem for alle En strategi for medarbejderdreven innovation En regionalt balanceret vækst ikke kun rette sig mod de få, men mod de mange både når det gælder arbejdspladser, medarbejdere og regioner. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et godt velfærdssamfund er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens gensidige forudsætning. Innovationspolitikken kan være med til at sikre, at globaliseringen ikke øger polariseringen, men kommer alle danskere til gode. Med dette oplæg præsenterer LO en ny og bredere innovationspolitik, der inddrager alle arbejdspladser, medarbejdere og regioner. En politik, der både forudsætter og understøtter et velfungerende velfærdssamfund. Og hvor målet ikke blot er at skabe økonomisk vækst og flere arbejdspladser, men også et samfund med en stærk social sammenhængskraft. På de følgende sider sammenfattes oplæggets vigtigste argumenter. I tekstboksene præsenteres LO s anbefalinger til en ny sammenhængende innovationspolitik. 7

8 8

9 0.2. Sammenfatning Danmarks globale chance De seneste 30 år er det økonomiske samkvem på tværs af landegrænser vokset eksplosivt. Den teknologiske udvikling har skabt dramatiske ændringer i den internationale arbejdsdeling og reduceret omkostningerne ved samhandel. Samtidig har politiske ændringer omkring EU og WTO fjernet en lang række barrierer for at varer, tjenesteydelser, kapital og personer kan bevæge sig frit over grænserne. Ofte betragtes denne globaliseringsproces som en trussel mod lande som Danmark, der er præget af relativt høje lønninger, et godt socialt sikkerhedsnet og skrappe krav om sikkerhed og miljø. Men globaliseringen rummer også nogle oplagte muligheder for Danmark. Ellers ville vi aldrig have været i stand til at bevare vores position som et af verdens rigeste lande i en tid, hvor den globale konkurrence er blevet stadigt skarpere. Danmark ligger også konsekvent flot placeret på internationale ranglister over nationers konkurrenceevne ofte i godt selskab med de fleste øvrige nordiske lande. Det er internationalt anerkendt, at en stor del af hemmeligheden ligger i den nordiske samfundsmodel. At vores arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere med andre ord er i stand til at honorere de høje krav til fornyelse og fleksibilitet, som globaliseringen medfører: Det danske arbejdsmarked har en stærk omstillingsevne. Det skyldes især den såkaldte flexicurity-model. Den kombinerer et højt forsørgelsesniveau ved ledighed og fleksible ansættelsesregler med en aktiv beskæftigelsespolitik og et udbygget system til at opkvalificere arbejdsstyrken. Den danske erhvervsstruktur er ikke præget af mange store forskningstunge virksomheder. Til gengæld giver en tæt markedskontakt danske virksomheder en tilpasningsdygtighed og brugerorientering, som er et stærkt aktiv i den internationale konkurrence. Danske medarbejdere er kendetegnet af en høj grad af selvstændighed, samarbejdsevne og åbenhed over for forandringer. Desuden spiller de med deres praktiske viden om kunder, marked og brugerbehov en central rolle for virksomhedernes innovation. Samlet set giver det Danmark gode kort på hånden i globaliseringens spil om omstilling og fornyelse. Skal vi sikre Danmarks fortsatte velfærd og vækst i globaliseringens tidsalder, må vi forstå at udnytte og udbygge disse styrker. Danmark kan ikke hvile på laurbærrene, men er nødt til at satse stærkere og mere målrettet på uddannelse, forskning og innovation. En samlet innovationspolitik De senere år er innovation blevet et nøglebegreb i erhvervspolitikken. At fremme virksomhedernes innovation har været et væsentligt element i en række politiske initiativer fra centralt hold. Både den nuværende og den forhenværende regering har med rette sat innovation på den politiske dagsorden. 9

10 Hvad er innovation? Innovation er den proces, der resulterer i nye eller forbedrede produkter, tjenesteydelser eller processer internt i organisationen. Man taler grundlæggende om tre typer af innovation med forskellige kilder: Nye resultater fra forskning også kaldet forskningsdreven innovation. Input fra brugerne også kaldet for brugerdreven innovation. Reduktion af omkostninger og dermed lavere priser også kaldet prisdreven innovation. I alle tre typer af innovation har medarbejderne potentielt en stærkere rolle at spille end i dag: Medarbejderne skal implementere ny forskningsbaseret viden i produktionen, og kan selv bidrage med viden, der bygger på erfaring og daglig praksis. Medarbejderne har ofte den mest direkte kontakt med brugerne og den bedste indsigt i deres behov og forventninger. Det er viden, som ellers kan være kostbar at tilvejebringe i form af markedsog trendanalyser mv. Medarbejderne kan i kraft af deres kendskab til forretningsgange og produktionsprocesser foreslå tiltag, der reducerer omkostninger og forbedrer produktiviteten. Men der er flere tegn på, at den hidtidige innovationsindsats har været for spredt, og at den hverken er tænkt konsekvent, ambitiøst eller bredt nok. Der findes meget lidt viden om, hvor effektive de enkelte tiltag har været. Men samlet set kan man konstatere, at det på flere områder går den forkerte vej. Således falder innovationsaktiviteten i små og mellemstore virksomheder kraftigt, og færre virksomheder samarbejder om forskning og udvikling med offentlige vidensinstitutioner eller andre virksomheder. Samtidig øges ulighederne i de enkelte regioners betingelser for innovation. Derfor er der brug for en stærkere og mere helhedsorienteret politik for at styrke innovationen. For Danmark har gode forudsætninger for at blive et af verdens mest innovative samfund. Men det kræver en målrettet og ambitiøs indsats og en fælles forståelse for de bløde styrker, der giver Danmark særlige fordele i den globale konkurrence. Det er afgørende, at bestræbelsen på at forbedre arbejdspladsernes konkurrence- og innovationsevne understøttes af en indsats for at bevare disse styrkepositioner. Det kan blandt andet gøres ved i langt større udstrækning at bruge medarbejderne som en af de væsentligste kilder til innovation. Se også tekstboksen om medarbejderdreven innovation. Skal potentialerne i medarbejderdreven innovation udnyttes, kræver det imidlertid en aktiv og systematisk involvering af alle medarbejdere. Der er ikke blot behov for en gensidig idéudveksling og læring på tværs af faggrænser, men også en forståelse for, at direktionsgangen eller forskningsafdelingen ikke er innovationens eneste arnested. I det følgende præsenteres de fem vigtigste elementer, der kan understøtte en ny og mere helhedsorienteret politik for innovation. 1. En velkoordineret erhvervspolitik I dag handler erhvervspolitik i høj grad om at forbedre virksomhedernes generelle rammebetingelser. Det vil blandt andet sige sikre dem adgang til kvalificeret arbejdskraft, viden, kapital og infrastruktur herunder offentlig service. Det betyder bl.a., at erhvervspolitikken bliver afhængig af indsatsen på en række andre politikområder som fx: 10

11 En forskningspolitik, der skaber de bedst mulige forudsætninger for at producere, sprede og anvende viden. En uddannelsespolitik, der sikrer arbejdsstyrken de nødvendige kompetencer, og vedligeholder dem gennem hele livet. En beskæftigelsespolitik, der understøtter arbejdskraftens og sikrer samfundets sociale sammenhængskraft. Det seneste årti er der fra centralt politisk hold taget en række initiativer for i højere grad at tænke virksomhedernes fremtidige behov ind i andre politikområder end den traditionelle erhvervspolitik. Eksempelvis har den nuværende regering nedsat et tværgående Globaliseringsråd, og der er etableret en ny erhvervspolitisk struktur med regionale vækstfora og et nationalt vækstråd. Der er dog grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om disse tiltag er tilstrækkelige til at sikre, at erhvervspolitikkens aktører koordinerer indsatsen på alle niveauer: På nationalt niveau forbedrer etableringen af Globaliseringsrådet mulighederne for at koordinere de forskellige politikområder. Men koordinationsopgaven fremgår ikke af rådets kommissorium, og arbejdsmarkedets minister har slet ikke sæde i rådet. På regionalt niveau er det positivt, at de nye vækstfora inkluderer repræsentanter for videninstitutioner og fra arbejdsmarkedets parter. Men dels opretholder man adskillelsen mellem erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken, der får sin egen geografi med fire nye regioner. Dels er der ikke formuleret klare strategier for samspillet mellem uddannelsesområdet og erhvervspolitikken herunder muligheden for at udnytte potentialet i, at der ligger et universitet i hver region. En sammenhængende erhvervspolitik LO s anbefalinger Der bør etableres et tværministerielt organ med ministerdeltagelse. Det skal have ansvar for at sikre sammenhængen mellem politikfelter på nationalt plan. Dette organ bør udvikle redskaber til overvågning af Danmarks konkurrenceevne, herunder et Globaliseringsindeks, der bygger på en nuanceret forståelse af konkurrenceevne og omfatter dimensioner som fleksibilitet på arbejdsmarkedet, social sammenhængskraft og medarbejderinddragelse i innovationsprocessen. Organet må diskutere og vurdere Danmarks erhvervsudvikling ud fra målsætninger om beskæftigelse, vækst og velfærd for hele befolkningen og tage konkrete initiativer, der kan stimulere udviklingen. Initiativerne bør løbende følges og evalueres. På lokalt niveau lægger strukturreformen op til, at de nye og stærkere kommuner skal arbejde mere strategisk med den overordnede erhvervsudvikling. Men kan de mindste kommuner løfte denne opgave? Og vil de største lade sig forpligte af en regional strategi? Hvis ikke, kan det blive svært at løfte kommunale strategier og initiativer for erhvervsudvikling op til et koordineret regionalt niveau. Der er derfor brug for en stærkere koordination af erhvervspolitikken. Både horisontalt mellem politikområder og vertikalt mellem det nationale, regionale og lokale niveau. 2. En helhjertet forskningssatsning At producere ny viden er en af de grundlæggende forudsætninger for innovation og for at skabe værdi. Derfor er der brug for en velfungerende»fødekæde«for viden fra grundforskning til anvendelsen af ny viden i innovationsarbejdet på arbejdspladserne. En national forskningsstrategi må tage hele denne værdikæde i betragtning. Det kræver først og fremmest, at man tilgo- 11

12 deser tre hensyn: En tilstrækkelig stor mængde af forskning. En hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem offentligt og privat finansieret forskning. En rimelig balance mellem grundforskning og strategisk, anvendelsesorienteret forskning. Dansk forskningspolitik er desværre et område, hvor den faktiske indsats ikke helt står mål med ambitionerne. Siden starten af 90 erne er der gjort en del for at styrke forskningens kvalitet og sikre, at der i højere grad forskes i emner, erhvervslivet kan udnytte kommercielt. Samtidig har Danmark og de øvrige EUlande forpligtet sig på den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at de samlede investeringer i forskning og udvikling skal øges, så de i 2010 udgør 3 pct. af BNP. Heraf skal de offentlige investeringer i forskning bidrage med 1/3. I realiteten er de offentlige forskningsbevillinger stagnerende. Således vil forskningsudgifterne udgøre 0,76 pct. af BNP i 2006 og 0,63 pct. i Skal Barcelonamålet nås igennem gradvist øgede forskningsinvesteringer, vil det kræve samlede merbevillinger på 16 mia. kr. i perioden Et stærkt offentligt engagement i forskningen er vigtigt i Danmark. Den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder betyder nemlig, at relativt få private virksomheder har ressourcer til helt på egen hånd at bidrage med forskning og udvikling. Behovet for flere økonomiske midler til forskningen er én ting. Mindst lige så vigtigt er det, at pengene bruges rigtigt. Skal øgede forskningsbevillinger rent faktisk omsættes i mere forskning, er det absolut nødvendigt, at en del af midlerne går til at øge optaget på forskeruddannelserne. Samtidig er det vigtigt at tænke bredt og langsigtet, når forskningsmidlerne skal prioriteres mellem forskellige områder. For det første er forskning, der kan understøtte arbejdspladsernes langsig- En helhjertet forskningsindsats LO s anbefalinger Barcelona-målsætningen skal bruges til at opstille en langsigtet national plan for forskningen. Udgangspunktet skal være, at de samlede danske offentlige forskningsmidler skal udgøre mindst 17 mia. kr. i 2010 og knap 23,5 mia. kr. i De ekstra midler bør gå til at: Uddanne flere forskere, sådan at der optages nye phd ere i Ansætte 50 pct. flere forskere. Styrke forskningsfaciliteterne, herunder udstyr, apparatur, databaser og laboratorier, betydeligt. Forhøje midlerne til universiteternes og sektorforskningsinstitutionerne markant både basisbevillinger og de midler, der bliver tildelt i åben konkurrence. Der skal være en klar arbejdsdeling og koordinering af den offentlige indsats for at styrke samarbejdet mellem danske virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Lønmodtagersiden og et bredere udsnit af erhvervslivet bør sikres repræsentation i forskningsrådssystemet for at skabe øget folkelig opbakning til at styrke den offentlige forskningsindsats. Repræsentation fra forskningsverdenen skal sikre, at forskningskvaliteten indgår med tilstrækkelig vægt, når der bevilges penge til offentlig forskning. 12

13 tede arbejde med at udvikle og tilpasse deres produkter og ydelser, ikke altid ensbetydende med ny teknologi, der kan anvendes her-og-nu. Ofte er de erkendelsesspring, der skaber de største muligheder for erhvervslivet, resultatet af den frie forskning, som ikke på forhånd er rettet mod én bestemt anvendelse. Derfor må øgede bevillinger til strategisk forskning ikke ske på bekostning af den frie forskning. For det andet er det naivt at tro, at man præcist kan udpege fremtidens vindere og derfor kan målrette offentlige forskningskroner mod de enkeltbrancher, som tilsyneladende har det største vækstpotentiale. Det risikerer let blot at blive selektiv erhvervsstøtte. Danmarks Strategiske Forskningsråd har valgt en anden og langt mere perspektivrig tilgang. Rådet har identificeret tværgående områder, som ikke bare har oplagt vækstpotentiale, men også har bred samfundsmæssig interesse og repræsenterer særlige danske styrkepositioner. Et innovationssystem for alle LO s anbefalinger Der skal skabes en enstrenget struktur i den offentlige indsats for at fremme brobygningen mellem forskning og erhvervsliv. Der bør etableres en national innovationstjeneste med regionale forgreninger, der får til opgave at levere rådgivning og procesledelse til offentlige og private arbejdspladser, der ønsker at styrke deres innovationsaktiviteter. Innovationstjenesten skal trække på best practice fra både service, industri og det offentlige område. Den skal tage afsæt i en kortlægning af det danske innovationssystem. Der skal foretages løbende evaluering af ordningerne og faste eftersyn af innovationssystemet. Innovationstjenesten skal ledsages af øget kontinuitet i indsatsen og midler til at fremme anvendelsen af den skabte viden. De offentlige bevillinger til samarbejde om innovation og videnoverførsel skal derfor øges med 2,5 mia. kr. frem til Disse midler skal blandt andet bruges til at: Udvide videnpilotordningen. Øge det statslige tilskud til GTSinstitutterne. Sikre en hensigtsmæssig indkøring af forskerpatentloven. Etablere vidennetværk, der kan danne ramme om udveksling af erfaringer. Oprette innovationsskoler for at gøre forskellige faggrupper i stand til at spille sammen og øge virksomhedernes innovationsevne. 3. Et innovationssystem for alle Forskningen skaber ikke i sig selv innovation. Den viden, som forskningsinstitutionerne producerer, skal spredes til virksomhederne og udnyttes til at udvikle nye produkter og serviceydelser. Erhvervslivets innovationsevne afhænger af, om virksomhederne har gode betingelser for at skaffe ny viden og de rigtige kompetencer til at udnytte den. Dét kræver en effektiv infrastruktur, som understøtter hele processen fra ideerne opstår, til de finder anvendelse i virksomhederne. Regeringen har taget en række initiativer for at styrke samspillet mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv fra øget erhvervsretning af universiteterne til innovationskonsortier, højteknologiske netværk og regionale videnspiloter. Alligevel har de ønskede resultater ikke været fuldt tilfredsstillende. Faktisk er danske virksomheders innovationsaktivitet faldet de senere år. I perioden var 37 pct. af virksomhederne innovative, mens det tilsvarende tal for perioden var 33 pct. Ikke et dramatisk fald, men dog bekymrende i en periode, hvor der har været politisk fokus på at øge innovationen. Undersøgelser viser samtidig, at innovationsaktiviteten i Danmark kun ligger lige over middel, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande. Der er også sket et fald i omfanget af forsknings- og udviklingssamarbejdet inden for fremstillingsindustrien i de se- 13

14 neste år. Andelen af virksomheder uden sådanne samarbejder, er steget fra knap 53 pct. til knap 57 pct. fra 1997 til 2004, og det skyldes især et fald blandt de små og mellemstore virksomheder. Der er flere oplagte forklaringer på, at de mange tiltag kun i begrænset omfang har haft en effekt: Manglende midler. De mange nye initiativer har til dels erstattet tidligere ordninger og institutioner, og er samlet set ikke blevet fulgt af væsentlige bevillinger. Uklart system. De mange ordninger har skabt et uigennemskueligt og forvirrende system. Flere projekter har været tidsbegrænsede, hvilket gør det svært at skabe sammenhæng i indsatsen over længere tid. Skævt fokus. I brobygningen mellem forskning og erhvervsliv har vægten i højere grad ligget på at gøre de offentlige vidensproducenter mere»erhvervsrettede«end på at styrke virksomhedernes kapacitet til at modtage og anvende ny viden. Til gavn for de store. Indsatsen har især tilgodeset det fåtal af større virksomheder, som i forvejen har en forskningsbaseret produktion. Initiativerne har ikke i tilstrækkeligt omfang taget udgangspunkt i behovene hos det store flertal af små og mellemstore virksomheder. 4. En strategi for medarbejderdreven innovation Medarbejderne er både en af de største og mest oversete ressourcer, når det gælder innovation. Dels er det i høj grad medarbejderne, der i praksis skal omsætte viden til nye produkter og ydelser. Dels er deres viden og erfaring ofte en selvstændig kilde til innovation. Fremtidens innovationspolitik må derfor rumme en strategi for, hvordan man sikrer medarbejderne de bedst mulige rammer for at udfolde deres innovative potentiale. Danmark har de bedst tænkelige forudsætninger for at gøre medarbejderdreven innovation til en unik styrkeposition, som vanskeligt kan kopieres af andre lande. Det drejer sig især om: Kulturelle fordele. I international sammenhæng er danske medarbejdere præget af selvstændighed, faglighed og omstillingsevne. Den danske ledelses- og organisationskultur er kendetegnet af lav magtdistance, men en høj grad af indflydelse på eget arbejde, medarbejderinvolvering og samarbejde, skaber nogle helt andre innovationsbetingelser end hierarkier og kommandoledelse. Strukturelle fordele. Danmark har et arbejdsmarked med en høj omstillingsevne og et veludbygget erhvervs- og efteruddannelsessystem, der sigter på at forbinde almene kundskaber med praksisorienteret læring. Det gør det muligt at satse mere målrettet på medarbejderdreven innovation. Medarbejderperspektivet er særlig relevant, når det gælder den brugerdrevne innovation. Tyngden i danske virksomheders innovationsarbejde har altid ligget på gradvis at udvikle og tilpasse produkter og ydelser til markedets og brugernes behov. Her kan medarbejderens erfaring, praksisviden og kendskab til kunder, leverandører og brugere spille en vigtig rolle. Derfor må initiativer på innovationsområdet i langt højere grad tænke medarbejderne og deres perspektiv ind i processerne. Det indebærer også, at man inddrager viden om organisationsudvikling, arbejdsmiljø, uddannelse mv. for at fremme medarbejdernes engagement og deltagelse i udviklingen af nye ideer. 14

15 Medarbejderdreven innovation LO s anbefalinger Der bør foretages en kortlægning af medarbejderdreven innovation på danske arbejdspladser. Viden om medarbejdernes rolle i innovationsprocessen må inddrages i regeringens innovationsindsats. Der skal etableres et forskningscenter for medarbejderdreven innovation, hvor forskningsmiljøer udvikler viden i samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutioner, konsulenter og erhvervsorganisationer. Virksomheder, medarbejdere og tillidsrepræsentanter etc. skal kunne trække på centerets ressourcer og viden. Der skal udvikles en helhedsorienteret innovationspolitik i virksomhederne med udgangspunkt i samarbejdsudvalget, hvis virksomheden har et. Processen skal understøttes af innovationstjenestens ydelser og den viden, der tilvejebringes i forskningscenteret for medarbejderdreven innovation. Fagbevægelsen skal stifte en Medarbejdernes innovationspris, der som en årlig tilbagevendende begivenhed sætter fokus på medarbejdernes rolle i innovationsprocessen. Prisen gives til enkeltpersoner eller teams, der har medvirket til at styrke en virksomheds innovationsprocesser, produkter eller ydelser. 5. En regionalt balanceret vækst De fem nye regioner, der afløser amterne, er tiltænkt en hovedrolle i fremtidens erhvervspolitik. Nye regionale vækstfora får til hovedopgave at udmønte bæredygtige vækst- og innovationsstrategier, der tager udgangspunkt i den enkelte regions særlige styrker, forudsætninger og erhvervsmæssige specialisering. Vækst- og innovationspotentialerne er ikke lige fordelt hverken mellem regionerne indbyrdes eller inden for den enkelte region. Det kommer bl.a. til udtryk i store forskelle med hensyn til det gennemsnitlige uddannelsesniveau og den samlede forskningsaktivitet. Men den regionale udvikling er ikke et nulsumsspil, hvor én regions fremgang må ske på bekostning af en andens tilbagegang. Det er muligt at løfte niveauet i lavvækstområderne uden at bremse udviklingen i vækstcentrene. Men det kræver en aktiv indsats for, at de innovationspolitiske tiltag rent faktisk kommer ud i hjørnerne. I den enkelte region er der bl.a. behov for at fokusere på: Let adgang til viden. Vidensmiljøer skal styrkes, så ny viden spredes og anvendes i hele regionen. Egne styrker ikke kopier. Der skal satses på de særlige regionale kompetencer og potentialer i det bredere erhvervsliv. Fokus på mindre virksomheder. Der skal etableres en vidensinfrastruktur, der tilgodeser de mindre virksomheders behov, fx i samarbejde med erhvervsskoler, teknologisk service og andre videninstitutioner. Internationalt udsyn. De erhvervspolitiske aktiviteter må ikke stoppe ved regionens, eller Danmarks, grænser. Når det fx handler om at tiltrække udenlandske investeringer, er partnerskaber med naboregioner nødvendige. Koordinering af regionalt og lokalt niveau. De nye kommuners strategier og aktiviteter må ikke kun sigte på snævre lokale interesser, men skal understøtte de regionale målsætninger. Medarbejderinddragelse. Medarbej- 15

16 Regionalt balanceret vækst LO s anbefalinger Der skal etableres regionale innovationstjenester, der kan fungere som fælles indgang for en regions virksomhed og erhvervspolitiske aktører og sikre effektiv vidensoverførsel og samspil mellem videninstitutioner og virksomheder. De skal bl.a. kunne rådgive om erhvervspolitiske ordninger og initiativer, understøtte netværksdannelse blandt virksomheder og gøre dem til kvalificerede efterspørgere af viden og kompetencer. De regionale vækstfora skal udarbejde regionale kompetenceregnskaber for udviklingen i kompetencebehov både hvad angår højtuddannede, faglærte og ufaglærte. Formålet er at identificere særlige indsatsbehov på alle uddannelsesniveauer. Medarbejdernes bidrag til innovationsprocessen skal indtænkes i regionale analyser og strategier. Medarbejderens engagement og følelse af medejerskab er afgørende for succes. Derfor skal det gøres til en del af den regionale benchmarkmodel at måle, hvordan medarbejderne indtænkes i virksomhedernes innovationsaktivitet. derperspektivet må indtænkes i de regionale udviklingsstrategier. Medarbejdere på alle niveauer i virksomhederne skal inddrages i udvikling og innovation. Sammenhængende indsats. Den regionale erhvervspolitik må tænkes sammen med alle relevante områder af uddannelses- og beskæftigelsespolitikken. Sådan er oplægget bygget op Oplægget gennemgår i seks kapitler de hovedudfordringer, som globaliseringen stiller Danmark over for, og præsenterer punkt for punkt de fem centrale elementer i en helhedsorienteret innovationspolitik. Kapitel 1 analyserer nogle af globaliseringens udfordringer, og udpeger de styrker, som hidtil har gjort Danmark i stand til at håndtere disse udfordringer. Kapitlet udpeger en række yderligere områder, der i fremtiden stiller krav om en ambitiøs, helhedsorienteret innovationspolitik. Kapitel 2 ser på erhvervspolitikken i et historisk perspektiv og beskriver, hvorfor det i høj grad er nødvendigt at nytænke erhvervspolitikken som en samordnende politik med fokus på at sikre virksomhederne gode rammebetingelser. Når det handler om at styrke arbejdspladsernes innovation, er det nødvendigt med et stærkere samspil mellem hidtil adskilte områder som erhvervs-, forsknings-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Kapitel 3 gennemgår de senere års væsentligste forskningspolitiske tiltag og udviklingen i den danske offentlige og private forskningsaktivitet. Betydningen af en hensigtsmæssig fordeling af de offentlige forskningsmidler til grundforskning og anvendelsesorienteret strategisk forskning belyses fra flere sider. Samtidig undersøges det, hvilke kriterier der kan og bør ligge til grund for udvælgelsen af særligt lovende satsningsområder. Kapitel 4 viser, hvordan forskningsresultater ikke i tilstrækkelig grad spredes og anvendes i virksomhederne. De mange politiske initiativer fra offentlig side har ikke ført til de ønskede resultater. Der er derfor behov for at styrke samspillet om innovation og forskning mellem vidensinstitutionerne og erhvervsliv. Indsatsen må skabe et mere overskueligt system, der særligt retter sig mod små og mellemstore virksomheder. Kapitel 5 lancerer en innovationsforståelse, hvor involvering af medarbejderne i innovationsprocessen spiller en langt mere central rolle. Det analyserer, hvilke fordele der er for- 16

17 bundet med medarbejderdreven innovation, opstiller en række retningslinjer for, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet med at inddrage medarbejderne i innovationsprocessen, og argumenterer for, at der er behov for en mere systematisk indsamling og analyse af de hidtidige erfaringer. Kapitel 6 sætter fokus på regionernes muligheder for at føre innovationspolitikken ud i praksis. Deres vigtigste opgave er at skabe en helhedsorienteret strategi, som både fremmer udviklingen i udkantsområder og bycentre. Der opstilles en række pejlemærker for udformningen af regionale vækst- og innovationsstrategier, som tager udgangspunkt i den enkelte regions særlige forudsætninger. Hvert kapitel analyserer de hovedudfordringer, som Danmark står over for på det pågældende område, vurderer styrker og svagheder i hidtidige politiske initiativer, og munder ud i en række fremadrettede anbefalinger, der tilsammen kan udgøre hovedelementerne i fremtidens innovationspolitik. 17

18

19 1. Innovation på alle niveauer Visionen for LO s forsknings- og erhvervspolitiske strategi er at sikre Danmarks fortsatte velfærd og vækst i den globale tidsalder. En hovedopgave er at udvikle, tiltrække og fastholde arbejdspladser med et højt indhold af viden. Midlet er at sikre både private og offentlige arbejdspladser og deres medarbejderes optimale rammer for at innovere. Globalisering og udflytning af arbejdspladser fra Danmark er ikke et nyt fænomen. Alligevel er det lykkes at skabe en i international sammenhæng meget høj beskæftigelsesgrad og en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Den udvikling kan vi fortsætte, men det gælder om at se mulighederne og gribe udfordringerne. Der stilles fortsat store krav til virksomhedernes og medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. Der er bred enighed om, at et væsentlig led i Danmarks svar på globaliseringen er en større satsning på uddannelse, forskning, højteknologi og innovation. Det er nødvendigt at øge ambitionerne på disse felter, men det er også vigtigt at forankre udviklingen bredt i det danske samfund både blandt regioner, virksomheder og medarbejdere. Globalisering skal ikke føre til øget polarisering, men komme alle danskere til gode. Første del af kapitlet er en kort beskrivelse af globaliseringen og de centrale udfordringer for Danmark. Dernæst beskrives, hvorfor Danmark trods alt hidtil har klaret sig relativt godt. Endelig peges på de store udfordringer, der endnu ligger forude, og som stiller krav om en ambitiøs, men også helhedsorienteret innovationspolitik. 1.1 Globaliseringens udfordringer Globalisering er den proces, der fører til tættere økonomisk, politisk og kulturel integration på tværs af landegrænser. Globalisering giver sig bl.a. udtryk i øget handel og eksport, jf. figur 1.1. Globaliseringen skal udnyttes til at skabe vækst og velfærd, som er bredt forankret i det danske samfund. Det samme gælder på internationalt plan, hvor mindre udviklede lande også skal kunne høste fordelene ved større international integration, uden at det går ud over arbejdsmiljø og sociale standarder. Der er brug for en international ramme for verdenshandelen for de globale bevægelser af varer, kapital og arbejdskraft og for omgangen med naturressourcerne. Drivkræfterne bag globaliseringen er både teknologiske og politiske. Den teknologiske udvikling er med til at Figur 1.1 Udviklingen i verdenshandelen og dansk eksport Kilde: SourceOECD og Danmarks Statistiks ADAM-bank. 19

20 skabe betingelser for øget samhandel. Udvikling af produktionsmetoder og nye produkter muliggør stadige ændringer i den internationale arbejdsdeling. Dertil kommer, at den teknologiske udvikling har medført en vedvarende reduktion i omkostningerne ved handel, fx i form af faldende udgifter til transport og kommunikation. Udviklingen inden for kommunikationsteknologien muliggør nu, at ydelser kan outsources, som tidligere blev løst inden for den enkelte virksomhed. Et eksempel herpå er outsourcingen af danske virksomheders reklametekster, som nu sættes op af indiske it-selskaber. De politiske forhold har også afgørende betydning både for rammerne og omfanget af globaliseringen. I slutningen af 1980 erne og 1990 erne blev der gennemført en række politiske beslutninger med det formål at fremme den internationale økonomiske integration. Det gælder fx etableringen af EU s indre marked i 1992, som nedbragte barrierer for fri mobilitet for varer, kapital og arbejdskraft inden for EU. Også uden for Europa blev barrierer mellem landene revet ned. Det gjaldt i høj grad mellem de store regioner som USA/Canada/Mexico, de øvrige latinamerikanske lande og Sydøstasien. Samtidig indtrådte en række store politiske begivenheder i form af Berlinmurens fald og den efterfølgende liberalisering af de østeuropæiske økonomier. Denne udvikling resulterede i udvidelsen af EU med 10 nye lande i Moderniseringen af Kinas økonomi, der har ført til en kolossal økonomisk opblomstring i Asien, har også drevet globaliseringen, men samtidig resulteret i øget ulighed. Alle disse begivenheder har reduceret barriererne for fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer til et historisk minimum. Det er i vid udstrækning sket som resultat af fælles politiske beslutninger. For at liberaliseringen ikke skal løbe løbsk og eksempelvis føre til øget social dumping, er det internationale samarbejde og samspil mellem nationalstater meget vigtigt. Det gælder også for Danmark, som deltager i mange internationale sammenhænge og fora såsom EU, FN, OECD og WTO. For det første er det via internationalt samarbejde, at der opstilles rammer for globalisering, så denne ikke alene foregår på markedets betingelser. Det er vigtigt at opnå en højere social og miljømæssig standard i de mindre udviklede lande. Det kan internationale handelsaftaler hjælpe med til. For det andet giver den internationale involvering bl.a. adgang til en større ressourcebase via deltagelse i internationale forskningsprogrammer. Fagbevægelsen deltager direkte i mange internationale sammenhænge og samarbejder ikke mindst i forhold til Lissabon-processen i EU, jf. boks Det danske modtræk til globaliseringen Trods de store udfordringer, som globaliseringen indebærer, har det danske samfund klaret sig relativt flot. Danmark indtager en topplacering som et af verdens 10 rigeste lande. 1 Årsagen til den pæne placering er ikke mindst, at det danske arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere er i stand til at honorere de høje krav til omstilling og fleksibilitet. Det danske arbejdsmarked har, set i internationalt perspektiv, en meget høj omstillingsevne. Det Økonomiske Råd (2003) og senest 1) OECD (2005), Economic Outlook. 20

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør LO s fremtidige lokale og regionale struktur LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør 1 Indledning Præsentation af kongresiruvodjhw til fremtidig lokal og regional struktur Fra september 2004

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere