Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget"

Transkript

1 Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni

2

3 Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni ANP :749

4 Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni ANP :749 Nordisk Ministerråd, København Tryk: Aka-print A/S, Århus Oplag: 1000 Printed in Denmark Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 København K DK-1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Telefax (+45) Telefax (+45) Nordisk Ministerråd blev oprettet i 1971 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes regeringer. Ministerrådet fremlægger forslag til Nordisk Råds sessioner, viderefører rådets rekommandationer, rapporterer til Nordisk Råd om samarbejdets resultater og leder arbejdet inden for de forskellige emneområder. Samarbejdet koordineres af samarbejdsministrene, der er udpeget af det enkelte lands regering. Ministerrådet træder sammen i forskellige sammensætninger afhængigt af hvilke spørgsmål, der skal behandles. Nordisk Råd blev oprettet i 1952 som et samarbejdsorgan mellem de folkevalgte forsamlinger og regeringer i Danmark, Island, Norge og Sverige. Finland indtrådte i Færøernes, Grønlands og Ålands delegationer indgår i henholdsvis Danmarks Riges og Finlands delegationer. Rådet består af 87 medlemmer. Nordisk Råd er initiativtagende og rådgivende og har kontrollerende opgaver i det nordiske samarbejde. Nordisk Råds organer er plenarforsamlingen, præsidiet og udvalgene.

5 Indholdsfortegnelse Forord... 8 A - Planer for virksomhedsåret Indledning Overordnede temaer Andre temaer B - Budget Indledning Større ændringer på budgetpostniveau Udviklingen i udisponerede midler Flerårig planleggingsramme for Nordisk Ministerråd Flerårig planlægningsramme fordelt på sektorer Budgettets udvikling i perioden Budgettets indtægter Fordringer på landene Betalingsordningen for højere uddannelser Indbetalinger fra landene Sammenstilling af budget 2005 og Budgettets fordeling på forskellige budgetpostkategorier 2005 og Forklaringer til budgetstruktur og budgetpostkategorier Udgifter som ikke er direkte aktivitet og projekt relaterede Overføring og sammenlægning af budgetposter Tabel med alle budgetposter Det nordiske budget ud fra et ligestillingsperspektiv Frivilligsektoren og andre modtagere, som ikke er offentlige eller private virksomheter Indsatser for børn og unge Minsterrådets samlede nærområdeaktiviteter Forskningsindsatser Budgetposter hvor fælles informationsaktiviteter er en væsentlig del Kulturpolitik Generel indledning Generelle kulturindsatser Børn og unge

6 Film og medier Kunstområdet Nordiske kulturhuse Andre kultursatsninger Uddannelses- og forskningssamarbejdet Utbildnings-, og forskningspolitik Generelle forsknings- og uddannelsesindsatser Politikudvikling m.v Mobilitets- og støtteprogrammer Institution Forskning: projekter og programmer Institutioner IT-Ministerråd Miljø- og ressourcepolitik samt nærområderne Nærområdene og arktis Energi Miljøsamarbejdet Regionalpolitik Transport Jord- og skovbrug, fiskeri og levnedsmidler Jord- og skovbrug Fiskeri Levnedsmidler Velfærds- og erhvervspolitik Arbejdsmarked og arbejdsmiljø Social- og helse Jämställdhet Narkotikasamarbejde Næring Økonomi- og finanspolitik Byg- og bolig Konsument Lovgivning på justitssektorens område Sekretariat og andre fællesaktiviteter

7 Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

8 Forord Härmed överlämnas mitt förslag till budget för Nordiska ministerrådet Förslaget utgår från de direktiv som fastställdes av de nordiska samarbetsministrarna den 22 januari. Budgeten har därefter diskuterats av ämbetsmannakommittéerna på de olika fackområdena. Budgeten utgår från de prioriteringar för det nordiska samarbetet som 2001 fastställdes i Ny nordisk dagsorden. Inom denna ram återspeglar budgeten den allt starkare europeiska anknytning som också det nordiska samarbetet utvecklar. Under förnyas samarbetet med Estland, Lettland och Litauen respektive Nordvästryssland, inte minst i ljuset av de baltiska ländernas EU-medlemskap. Budgetförslaget är på dessa områden preliminärt i avvaktan på nya riktlinjer för samarbetet med länderna i Nordens närområden. Ett mera preciserat ställningstagande kommer att kunna tas när de nordiska samarbetsministrarna fastställer den slutgiltiga budgeten vid årets slut. Köpenhamn den 1. juni Per Unckel Generalsekreterare 8

9 A - Planer for virksomhedsåret

10 Indledning A - Planer for virksomhedsåret 2005 A - Planer for virksomhedsåret 2005 Indledning Retning og rammer for nordisk ministerråd Nordisk Ministerråds budget skal understøtte arbejdet med at nå de politiske mål for det nordiske samarbejde, som regeringerne tillægger prioritet. Budgettet præges derfor såvel af videreførelse af tidligere igangsat aktivitet som iværksættelse af ny indsats eller forskydning af vægten mellem forskellige samarbejdsformål. Budgetlægningsprocessen inddrager aktivt de forskellige ministerråd, embedsmandskomitéer samt Nordisk Råd. Denne tilrettelæggelse bidrager til gennemsigtighed i processen - sammen med forhåndsangivelse af centrale budgetforudsætninger. Budgetlægningen er lige så fleksibel, som der er politisk vilje til at prioritere. De overordnede prioriteringer blev lagt i Ny Nordisk Dagsorden (2001) og kommer til udtryk gennem samarbejdsministrenes tværgående beslutninger og gennem de enkelte ministerråds strategier og handlingsplaner. I denne forbindelse er udvidelsen af den Europæiske Union med 10 nye medlemslande fra 1. maj den største enkelthændelse i de senere år, som sætter nye betingelser også for det nordiske samarbejde såvel det nordiske samarbejde i sig selv som i dets relationer til omverdenen. Derfor er den nordiske dagsorden hele tiden under proaktiv tilpasning. Dette har konsekvenser for budgettet. Væsentlige pejlinger af den ny, accelererende internationalisering af både politiske og økonomiske relationer blev manifesteret i Nordisk Ministerråds (samarbejdsministrenes) strategiske satsninger i Ny Nordisk Dagsorden. Behovet for øget samarbejde på regionalt plan blev yderligere fremhævet i Norden en samarbejdende region (2002), mens et samlet retningsgivende syn på nordisk samarbejde i et nyt, samlet Europa blev angivet i Det Internationale Norden nordisk samarbejde i europæisk ramme (2003). I forlængelse heraf pågår en reformulering af retningslinjer for Nordisk Ministerråds samarbejde med de nye baltiske EU-medlemslande Estland, Letland og Litauen - henholdsvis med Nordvest- Rusland. Også det nordiske samarbejde mod vest er i fokus, Vest-Norden i det nordiske samarbejde (2003). En række fokuseringer kan fremhæves. I september 2003 enedes Samarbejdsministrene om et sæt vejledende retningslinjer - Det Internationale Norden nordisk samarbejde i europæisk ramme - for den fortsatte udvikling af Nordisk Ministerråds samarbejdsvirksomhed i relation til Nordens hele omverden, med primær anledning af den forventede udvidelse af den Europæiske Union (EU). Nu er udvidelsen en realitet. Fra 1. maj omfatter EU i alt 25 lande, heraf 10 nye medlemslande fra Centraleuropa og Baltikum. EU udgør i enhver henseende en afgørende politisk rammebetingelse for det nordiske samarbejde, uanset om der fokuseres på det indrenordiske samarbejde eller på nordisk samarbejde med Estland, Letland og Litauen respektive Nordvest- Rusland eller med andre parter. Et centralt aspekt i den forstærkede omverdensorientering består i at etablere et tættere og i den udstrækning det vurderes hensigtsmæsigt mere struktureret samarbejde med andre internationale organisationer, som er aktive i det nordlige Europa. I direkte sammenhæng med den nye europæiske situation arbejder Nordisk Ministerråd med en intensivering af samspillet med EU og med en konsekvensjustering af samarbejdet med Nordens nærområde. Intensiveringen af samspillet med EU falder i forlængelse af statsministrenes samrådspraksis (den såkaldte Imatra-model, besluttet 2001) samt enkelte fagministerråds særlige tradition for samnordisk 10

11 Overordnede temaer A - Planer for virksomhedsåret 2005 rådslagning om EU-spørgsmål. Der findes ikke én bestemt model for det nordiske sektorsamarbejde med EU. Derfor udveksles erfaringer gennem netværk og i form af Sekretariatets formidling af, hvorledes EUsamarbejdet på ministermøde-niveau bedst forberedes og struktureres, under hensyn til det enkelte fagområdes særpræg. I 2003 afgav Nordisk Ministerråd på baggrund af invitation fra EU-Kommissionen bidrag til Kommissionen vedrørende Nordisk Ministerråds rolle i gennemførelsen af Handlingsplan for den Nordlige Dimension (NDAP). Nordisk Ministerråds udspil bidrog væsentligt til EUhandlingsplanen, hvilket yderligere er synligt i sekretariatets statusrapport, april Nordiska ministerrådets genomförande av den andra handlingsplanen för Nordliga Dimensionen Dialogen mellem Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen er under udvikling på flere planer, ofte uformelt og netværkspræget. Fokus er på udvikling af samarbejde inden for nærmere afgrænsede områder (projekter, programmer, partnerskaber f.eks. vedrørende grænseregionalt samarbejde, folkesundhed og livskvalitet, eller samarbejde om nøgleelementer i informationssamfundets udvikling i Nordeuropa, Northern edimension ). Samtidig er sigtet, at der på basis af konkret projektsamarbejde etableres et langt mere integreret samvirke mellem Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen på områder, hvor det fællesnordiske samarbejde kan komplementere og understøtte landenes interesser, f.eks. på forskningsområdet i form af bestræbelserne på at etablere et fremstående, fællesnordisk rum for forskning og højere uddannelse. Overordnede temaer Ny nordisk dagsorden, nye strategiske satsninger Nye Strategiske Satsninger (2001) udpeger fem prioriterede satsningsområder: 1. Teknologisk udvikling, særligt informationssamfundets spørgsmål samt nordisk spidsforskning 2. Velfærd inkl. nordboers rettigheder og muligheder for at leve, arbejde, studere i et andet nordisk land, samt demografi- og migrationsspørgsmål 3. Det indre marked i Norden inkl. samarbejde for at fjerne grænsehindringer 4. Samarbejdet med nabolande og naboregioner 5. Miljø og holdbar udvikling Neden for omtales eksempler på, hvorledes hver af de fem prioriteringer følges op gennem konkret samarbejdsvirksomhed, som samtidig er tyngdepunkter i den pågående internationale orientering af det nordiske samarbejde: Forskning og innovation i Norden Arbejdet med at virkeliggøre et fælles nordisk uddannelses- og forskningsrum pågår intensivt med sigte på, at de nordiske lande kan udnytte deres komparative fordele og derved udbygge Nordens internationale konkurrenceposition ikke mindst inden for EU. En såkaldt hvidbog om det fremtidige nordiske forsknings- og innovations-samarbejde (2003) ligger til grund. Udviklingen af nordisk spidsforskning er længst fremme på det naturvidenskabelige område i form af pilotprojekt ( ). Et nordisk spidsforskningscenter omfatter netværk af forskningsgrupper på højt kvalitetsniveau (virtuelt center) eller en højkvalificeret, anerkendt forskningsenhed, som hver især kan tilbyde forskere gunstige betingelser. En særskilt undersøgelse af de samnordiske forskningsinstitutioner dannede grundlag for Ministerrådets beslutning (2003) om at de fællesnordiske budgetressourcer fremover primært skal anvendes som 11

12 Overordnede temaer A - Planer for virksomhedsåret 2005 incitament for at nationale institutioner og netværk arbejder nordisk, dvs. med områder, som prioriteres af Nordisk Ministerråd. I konsekvens heraf er et betydeligt antal samnordiske forskningsprægede institutioner under omlægning til nationale enheder, forankret i domicillandets forskningsmiljø. Udfordringen i næste fase bliver at føre ledende nordiske forskningsfinancierer sammen for at finde nordisk synergi på grundlag af nationale prioriteringer. Parallelt hermed arbejdes der på det næringspolitiske område med at reformere tilrettelæggelsen af det nordiske innovationssamarbejde. Sigtet er, at et samlet syn på forskning & innovation kan maksimere effekten/nytten for både forsknings- og anvendelses-miljøerne, såvel i et nationalt som et nordisk perspektiv. Forandringen af den fællesnordiske politik for forskning og innovation skal resultere i, at de nordiske lande og hele Østersøområdet bliver en stærk vækstregion i Europa. Velfærdsstaten demografi og migration Velfærdsundersøgelser, også i Nordisk Ministerråds regi, viser, at de nordiske lande har bemærkelsesværdigt ensartede samfundsstrukturer og velfærdsstatslige kendetegn. Synet på individet og familien er i alt væsentligt overensstemmende og det samme gælder forholdet mellem individets og samfundets ansvar. Finansieringen af velfærdsordninger er altovervejende offentlig og skattebetalt. Men dermed står de nordiske lande også over for dybtgående udfordringer af beslægtet karakter. De nordiske lande står under et indre demografisk pres i form af vigende folketal og en relativ aldring af befolkningen. Dette stiller spørgsmål ved samfundenes langsigtede evne til at videreudvikle velfærdsstaten. Tilgang af kvalificeret arbejdskraft udefra kan bidrage positivt. Men samtidig indebærer globaliseringen et ydre pres på de nordiske samfund, blandt andet som følge af øget migration samt ændring i de sikkerhedspolitiske betingelser. Det igangværende velfærdsforskningsprogram kulminerer i , og det er vigtigt at opnået indsigt finder anvendelse. Det drejer sig dels om at forstå de nordiske lande i et europæisk perspektiv, dels at indkredse de afgørende behov og muligheder for tilpasning af den nordiske model, således at de nordiske lande fortsat kan ligge i front internationalt og samtidig styrke den nordiske kulturidentitet og samfundsform. Et led heri vil være særskilte oplæg til debat og indsats for formidling af forskningsresultater, herunder aktiv anvendelse af elektroniske medier. Meget vil også kunne læres af forskelle mellem de nordiske lande. Et grænseløst Norden Trods mange års arbejde med at fjerne grænsebarrierer bl.a. gennem nordiske traktater/konventioner vedrørende sociale, uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forhold m.v., består der fortsat væsentlige grænsehindringer mellem de nordiske lande. Hindringerne har betydning både for individer, familier og virksomheder, som ønsker at være aktiv på tværs af grænserne i Norden. Det indre marked i Norden kan gennem bedre udnyttelse af sine komparative fordele gå endnu længere end generelt i EU - og skabe en særlig vækstregion i Europa. Under det svenske formandskab i 2003 iværksattes en omfattende indsats for at fjerne bestående grænsehindringer mellem de nordiske lande. I spidsen for indsatsen indtrådte formandskabets særlige repræsentant, fhv. statsminister Poul Schlüter, som ved Nordisk Råds session i oktober 2003 aflagde beretning om de resultater, som var opnået indtil da. Samtidig blev det understreget, at Nordisk Ministerråd ville fortsætte indsatsen med uformindsket styrke under det islandske formandskab i - med den særlige repræsentant knyttet til Samarbejdsministrene. 12

13 Overordnede temaer A - Planer for virksomhedsåret 2005 De grænsebarrierer, som hidtil er blevet fjernet eller formindsket har i første række drejet sig om forhold, der har direkte betydning for den enkelte nordiske borger, som ønsker at bo, arbejde eller studere i et andet nordisk land. Parallelt med denne indsats sættes i fokus på grænsehindringer i Norden, som har særlig betydning for virksomheder og næringsdrivende. De nordiske lande er et udvidet hjemmemarked for hovedparten af brancher i Norden. Bl.a. er det indre-nordiske omfang af fusioner og virksomhedsopkøb omfattende og voksende. Effekten er velfærdsfordele. På alle områder er fjernelse af grænsebarrierer afgørende. Iværksættelse af denne ny indsats samt intensiv opfølgning af de hidtidige problemområder indebærer, at Nordisk Ministerråd i 2005 forventer at opretholde en samlet grænsepolitisk indsats på det nuværende høje aktivitetsniveau og baseret på en videreførelse af de seneste års budgetniveau, hvor det grænsepolitiske arbejde har været højt prioriteret i de berørte ministerråd og på overordnet, tværgående plan. Det er derfor afgørende, at bestræbelserne følges op også i de kommende år i landene og inden for Nordisk Ministerråd gennem proaktiv indsats afpasset efter hvert enkelt områdes særlige forhold og betydning. Ny retning for nærområdeindsatsen Nye retningslinjer for Nordisk Ministerråds samarbejde med dels de nye baltiske EU-medlemslande, dels med Nordvest-Rusland vil gælde både for de forskellige ministerråds og de samnordiske institutioners samarbejde med myndigheder/partnere i disse lande. Når de nye retningslinjer er klarlagt, ventes de implementeret sideløbende med at nuværende samarbejdsprogrammer udløber i En særskilt nydannelse så dagens lys i i form af aftalen mellem de nordiske og de baltiske regeringer om et fremtidigt fuldt medlemskab for de baltiske lande i Nordisk Investeringsbank (NIB). Den fællesnordiske indsats i nærområderne vil fortsat have til formål at komplettere de nationale indsatser og skabe nordisk nytte ved at bidrage til en stabil udvikling i nærområderne gennem styrkelse af demokrati og værdifællesskab, udvikle regulerede markedsøkonomier samt understøtte mulighederne for bæredygtig udvikling. Med Estland, Letland og Litauen forventes i stigende grad et almindeligt myndighedssamarbejde - på lige fod, også hvad angår finansiering. På statsministrenes anmodning videreføres en vurdering af, hvorvidt andre samnordiske institutioner kan være egnede for et eventuelt baltisk medlemskab. Samlet set har disse indsatser til formål at skabe et dybere nordisk-baltisk politisk fællesskab. Det fremtidige samarbejde med Nordvest-Rusland skal lægges til rette efter de særlige hensyn, som gør sig gældende bl.a. for de forskellige russiske regioner, fra Murmansk i nord over St. Petersborg til Kaliningrad som særlig økonomisk zone og enklave i syd, inden for EU. Nordisk Ministerråd er fortsat interesseret i at etablere et informationskontor i Kaliningrad, såfremt de russiske myndigheder åbner mulighed herfor. Det nordiske samarbejde - først og fremmest med NV-Rusland - kan ses som integrerede dele af Nordisk Ministerråds bidrag til mål og handlingsplaner inden for EU s Nordlige Dimension. Nordisk Ministerråd tilbyder her en koordinerende indsats i relation til andre aktører, bl.a. gennem de nordiske informationskontorer. Eksempelvis varetager kontoret i St. Petersborg samordning af Nordisk Ministerråds aktiviteter på børn/unge-, social/helse-, narkotika- og ligestillingsområdet med partnerskabet for folkesundhed og livskvalitet inden for EU s nordlige dimension. Bæredygtig udvikling næste skridt Det nordiske samarbejde for bæredygtig udvikling har siden 2001 fundet sted inden for rammerne af den tværsektorielle strategi Bæredygtig udvikling En ny kurs for Norden (BU). Strategien omfatter 20- årige mål og mere kortsigtede, konkrete mål og indsatser inden for 6 fagområder hhv. tværfaglige 13

14 Andre temaer A - Planer for virksomhedsåret 2005 Andre temaer områder for perioden til og med. I 2003 færdiggjordes bl.a. et pionérarbejde med formulering og accept af et sæt operationelle indikatorer, hvormed den faktiske udvikling i Norden kan måles i relation til målene for bæredygtighed. Indikatorudviklingen og -anvendelsen skal gøre det muligt at træffe styrende politiske beslutninger og at fastholde et politisk ansvar. Samtidig kan indikatorerne tjene til påvirkning af det internationale samarbejde i videre forstand. Allerede ved Ministerrådets godkendelse af bæredygtighedsstrategien i 2001 blev det forudset, at strategien skulle revideres i løbet af få år dels for at gøre brug af de første erfaringer, dels for at supplere strategien på områder, som i første omgang blev udeladt. I perioden har en vidtrækkende revision og supplering af strategien fundet sted herunder er sociale og økonomiske parametre inddraget i bæredygtighedspolitikken, dvs. forhold, som har en væsentlig anden karakter end den miljømæssige kerne, hvorom strategiudviklingen tog sin begyndelse. Helhedsorienteringen stiller store krav til opfølgning og faktisk udførelse, såfremt strategiens politiske troværdighed skal sikres. Den reviderede strategi træder i kraft i Den politiske iværksættelse af strategien sker gennem de berørte fagministerråd og beror på, at den praktiske indsats sker i landene på regeringernes initiativ. Den samnordiske strategi for bæredygtig udvikling har hidtil vakt interesse internationalt, bl.a. ved topmødet i Johannesburg i september 2002 og i arbejdet med miljø og bæredygtighed inden for den Europæiske Union (EU). Den reviderede strategi bør på tilsvarende måde kunne stimulere andre lande og regioner internationalt til en mere bæredygtig udvikling. Kultursamarbejdet en vej til fællesskab Det nordiske samarbejde i Nordisk Ministerråd omfatter et bredt spektrum af mål. Dette gælder ikke mindst det nordiske kultursamarbejde, som hører blandt de mest rodfæstede indre-nordiske samarbejdsområder med vægt på kulturel mangfoldighed inden for en nordisk identitetsforståelse - kulturen som vej til fællesskab. Blandt redskaberne har støtteordninger hidtil spillet en betydelig rolle. Med den hastige økonomiske globalisering og internationalisering af relationer også gennem migration har det nordiske kultursamarbejde en central opgave med at understøtte de nordiske folks særpræg, men samtidig - udadvendt at bidrage til at styrke det samarbejdende Europa gennem dets kulturelle mangfoldighed. Derfor pågår udformning af en ny handlingsplan for Nordisk Ministerråds kulturengagement samt forberedelse af en samlet revision og ændring af støtteordninger på dette område. Andre prioriteringer Andre fællesnordiske politiske prioriteringer er for eksempel kønspolitik/ligestilling mellem kønnene, mobilitet for børn og unge, uddannelses- og holdningspåvirkende aktiviteter, identitetsdannelse og sprogfællesskab i Norden, fremme af Vest-Norden i det nordiske samarbejde, herunder nordisk samarbejde med naboer til Vest-Norden, kvalitet i sundhedsvæsenet, anvendelse af informationsteknologi på social- og sundhedsområdet, bevarelse af genressourcer, trafiksikkerhed, sikre fødevarer og mange andre hensyn. Det efterfølgende budget viser en særdeles bred variation i samarbejdsområder. En spredning af givne ressourcer på mange formål kan medføre risici for, at det nordiske samarbejde taber reel gennemslagskraft på det enkelte indsatsområde. Der kan være grund til nærmere politisk overvejelse af denne problemstilling. Samtidig må det erindres, at der ikke uden videre er tale om ækvivalens mellem forskellige aktiviteters ressourcetildeling og deres politiske betydning. Eller sagt med andre ord gennem et eksempel: Finansiering af et nordisk minister-netværk (et fagministerråd) kræver i 14

15 Andre temaer A - Planer for virksomhedsåret 2005 sig selv begrænsede ressourcer, mens drift af en fællesnordisk institution med et vist antal medarbejdere normalt vil forudsætte et betydeligt budgetgrundlag. Den politiske prioriteringsopgaves kerne består i at skulle sammenligne usammenlignelige størrelser. En fokusering vil normalt kunne synliggøre valgmuligheder og fremme politisk stillingtagen. 15

16 B. Budget

17 Større ændringer på budgetpostniveau B - Budget 2005 B - Budget 2005 Indledning Budgettet for 2005 indebærer en videreføring af aktivitetsrammen for og er ialt 817,517 MDKK i priser. Samtidig er det fastlagt et likviditetsbudget på 807,517 MDKK, som er 10 MDKK lavere end aktivitetsrammen på 817,517 MDKK. De 10 MDKK som ikke indbetales, indebærer en fordring på landene med et tilsvarende beløb. Prioriteringerne i årets budget er foretaget med udgangspunkt i Nordisk Råds rekommandationer, Ny Nordisk Dagsorden samt de prioriteringer som er konsekvenser af landenes ordførerprogrammer. Ministerrådets strategiske initiativer og midler til omprioeritering er videreført fra budgettet, og udgør i ,182 TDKK. Disse midler skal principelt anvendes til engangsindsatser. Beslutninger om anvendelse til formål af mere varig karakter skal også omhandle den fremtidige finansiering. Budgettet for 2003 blev udarbejdet for første gang efter den nye budgetproces, der blev vedtaget i Den nye beslutningsproces har i første omgang medført et mere konkret budgetdirektiv med økonomiske sektorrammer, en stærkere involvering fra sektorernes beslutningsorganer, fordybet budgetdialog med Nordisk Råd, og i mindre grad ændringer i udformningen af budgetdokumentet sammenlignet med tidligere budgetår. Budgettet for 2005 er udarbejdet i overensstemmeelse med den nye beslutningsproces. I budgettet findes særlige økonomiske redegørelser for områderne, ligestilling i Nordisk Ministerråds budget, samarbejde med frivilligsektoren, børn & unge, ministerrådets samlede nærområdeaktiviteter samt budgetmidler vedrørende information om det nordiske samarbejde. Baggrunden er den store opmærksomhed disse områder har fået igennem sin tværsektorielle karakter. Herudover vises der en oversigt med forskningsprogrammernes planlagte udvikling, pga. deres fremtidige bindinger i budgetsammenhæng. Større ændringer på budgetpostniveau I budgettet er der stigninger på budgetposter som tilsammen beløber sig til totalt 70,851 TDKK. Nedenfor vises en tabel med de største stigninger fordelt på de respektive budgetposter. Der er også vist de største reduktioner og hvilke budgetposter de henfører sig til. Til sammenligning var forandringerne i - budgettet på 38,274 TDKK. Større ændringer på budgetpostniveau (-prisniveau) Budget Budget Stigninger 2005 Ændring Nordens hus i Reykjavik Nordens hus på Färöarna Nordens institut på Åland Nordens institut på Grönland (NAPA) Dispositionsmedel-Utbildning och forskning Politikudvikling voksnes læring Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar

18 Større ændringer på budgetpostniveau B - Budget Nordisk Forskningssamarbejde Nordisk videnskabelig information Forskningsprogram NORDUnet Stipendieordninger Arktisk samarbeidsprogram Ny pulje Prosjektvirksomhet i Baltikum Handlingsplan for Nordvest Russland Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK) Expo Nordisk InnovationsCenter Andre mindre øgninger 265 Sum stigninger Budget Budget Reduktioner 2005 Ændring Strategiske og kulturpolitiske satsinger Nordiskt skolsamarbete (NSS) Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) Ledn.gruppen för högre utbildning- HÖGUT Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) Nordisk forskningsprogram om køn och våld Nordisk forskningsprogram om språkteknologi Nordisk komitè for Bioetikk Udviklingsprojektet NORDUnet Nordens Folkliga Akademi (NFA) Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) Demokrati och medborgarpolitik Kulturförmedling Bärkraftig resurshushållning Nordjobb Projektmedel Jämställdhet Nordtest Andre mindre reduktioner -236 Sum reduktioner Ud af de samlede ændringer på ca. 70 MDKK udgør ændringer på budgetposter på Nærområderne og Uddannelse og Forskning den største del. På uddannelses- og forskningsområdet skyldes ændringerne en omorgansering af redskaber fra institutioner til, dels politikudvikling f.eks. Netværk for voksnes læring og til dels forskningsaktiviteter, som led i opfølgningen på NORIA rapporten. Omorganiseringen er et led 18

19 Udviklingen i udisponerede midler B - Budget 2005 i den sidste del af implementeringen af ministerrådets beslutning i 2003 om, at de nordiske institutioner inden for uddannelses- og forskningssektoren enten skulle lukkes, som det var tilfældet for Nordinfo og NFA, eller skulle overføres til nationalt ansvar. På Nærområderne er ændringerne en konsekvens af den forventede omstrukturering af aktiviterter som følge af Estlands, Letlands og Lithauens medlemsskab af EU fra 1. maj. Et bidrag til Nordiske Ministerråds beslutningsgrundlag foreligger i form af den netop afsluttede evaluering af Ministerrådets nærområdeaktiviteter. I denne forbindelse pågår forberedelser af nye retningsslinier for Nordisk Ministerråds fremtidige samarbejde med de nye baltiske EU-lande henholdsvis med Rusland. De nye retningslinier vil danne grundlag for en begyndende omlægning i løbet af Udviklingen i udisponerede midler Udisponerede midler ved udgangen af året

20 Flerårig planleggingsramme for Nordisk Ministerråd B - Budget 2005 Udisponerede midler ultimo Sektor Endring 2002 Endring 2003 Endring (TDKK) Kultursamarbeidet (NMR) Nordisk Kulturfond Utbildning och forskning IT-ministerråd Nærområderne Energi Miljö Ekonomi Regionalpolitik Transport Jord- och skogsbruk Fiskeri Arbetsmarknad och -miljö Social- och hälsovård Jämställdhet Narkotikasamarbejde Välfärdsinitiativ Näring Bygg- og bolig Konsument Levnedsmidler Lagstiftning Øvrig virksomhet SUM Udisponerede midler er defineret som midler, hvor det ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under projektmidler og støtteordninger. Projektmidler og støtteordninger udgør totalt ca. 55 % af ministerrådets budget. I detailbudgettet under hver sektor viser rubrikken Disp03/Bud 03 for budgetposter med projektmidler, hvor stor en andel af 2003-bevillingen, som er blevet disponeret i budgetåret 2003, under forudsætning af, at tidligere års midler allerede er disponeret. I fastlæggelse af bevillingsniveau for budgetpostene er omfanget af udisponerede midler fra sidste kendte regnskabsår og evt. erfaringer fra tidligere år for den respektive budgetpost anvendt. Dette er en led i Ministerrådets bestræbelser på at reducere omfanget af udisponerede midler. Tilbage fra 2003 har målet været, at maksimalt 5 % af de midler som planlægges til projekter og støtteordninger overføres udisponeret til næste budgetår. Anvendt på budgettet for 2005 medfører dette maksimalt ca. 41 MDKK i udisponerede midler. I løbet af er de udisponerede midler i ministerrådet reduceret med 7,5 MDKK eller ca. 38%, men fra til 2005 er der sket en mindre stigning i de udisponerede midler på ca. 18 %, som har brudt de seneste års faldende tendens. Af det totale budget udgør de udisponerede midler ca. 1,6 %, og ligger således stadig komfortabelt under Ministerrådets målsætning om 5 %. Flerårig planleggingsramme for Nordisk Ministerråd Den flerårige planlægningsramme viser i et 3 års perspektiv, hvordan budgettet udvikler sig, hvis forudsatte forhold på budgetteringstidspunktet videreføres i budgetoverslagsårene (BO-årene). Det må understreges, at der er tale om en teknisk fremskrivning og ikke en politisk omprioritering. Der tages således ikke nogen stilling til hvordan midler, som bliver til rådighed, skal anvendes. Udover de midler 20

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2134-1

Læs mere

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni 2006 ANP 2006:740 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni

Læs mere

NSK/MR-SAM BESLUTNING

NSK/MR-SAM BESLUTNING NSK/MR-SAM BESLUTNING NSK/MR-SAM 26-27.10.05 Nordisk Ministerråd godkender, med forbehold for de nationale parlamenters godkendelse, vedlagte budget for år på totalt 815,894 MDKK (2005 -prisniveau). Ministerrådet

Læs mere

1. Forord... 9. 2. Nordisk samarbejde 2006... 10. 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20

1. Forord... 9. 2. Nordisk samarbejde 2006... 10. 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20 Inholdsfortegnelse 1. Forord... 9 2. Nordisk samarbejde... 10 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20 4. Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Regnskab for år... 21 5. Oversigt over de

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd 1 Formål med reglementet og anvendelsesområdet Formålet med reglementet er at sikre, at der sker

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd 2 Velkommen til Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde det nordiske samarbejde NORDISK MILJØMÆRKNING det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde Nordisk Ministerråd, København 2010 ANP 2010:760 ISBN 978-92-893-2126-6 Redaktion:

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. januar 2005 RN D201/05 Bilag

RIGSREVISIONEN København, den 10. januar 2005 RN D201/05 Bilag RIGSREVISIONEN København, den 10. januar 2005 RN D201/05 Bilag Notat til statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003 I. Indledning 1. Med dette notat

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Indledning I henhold til Nordisk Miljø- og Fiskeristrategi 1999 2002, godkendt af Nordisk Ministerråd, miljøministrene

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

RESULTAT 2013 BUDGET 2014 3.202 3.363 5.672 5.700 5.667 3 2 2.225 2.025 2.723. 3.025 Overført fra hensatte midler 1.253

RESULTAT 2013 BUDGET 2014 3.202 3.363 5.672 5.700 5.667 3 2 2.225 2.025 2.723. 3.025 Overført fra hensatte midler 1.253 Landsmøde 21 PUNKT 6.2 Budgetforslag 2-216 ALLE TAL I 1. KR. 213 21 2 A 216 A 2 B 216 B INDTÆGTER 1 Organisationsbidrag 3. 3.363 3.8 3.8 2.1 2.923 2 Offentlige og andre tilskud.672.7.37.667.37.667 3 Indsamlede

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5.

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5. Netværkskontrakt Parter Mellem de selvejende daginstitutioner: Folkebørnehaven Jyllingevej, Jyllingevej 39, 2720 Vanløse. CVR: 56464913 Børnehaven Skibelundvej, Skibelundvej 20, 2720 Vanløse. CVR: 63012319

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2014 Henrik Visborg Thune 04 Budget 2016, 1. behandling Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetforslaget sendes til andenbehandling

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

UDKAST Fjordcentret. Drifts- og samarbejdsaftale

UDKAST Fjordcentret. Drifts- og samarbejdsaftale UDKAST Fjordcentret Kultur- og udviklingsafdelingen Journalnr.:08-24633 Drifts- og samarbejdsaftale 1. Samarbejdets parter. Som led i samarbejdet mellem: Foreningen Naturcenter Randers Fjord (i det følgende

Læs mere

IS-Norden: Bjarni Danielsson Ål-Norden: Folke Sjölund. P-SAG 32/05 Godkendelse af dagsorden og valg af protokoljusterer

IS-Norden: Bjarni Danielsson Ål-Norden: Folke Sjölund. P-SAG 32/05 Godkendelse af dagsorden og valg af protokoljusterer Den 26. oktober 2005 Protokoludkast FRA PRÆSIDIETS MØDE I REYKJAVIK P-MØDE 03/05 DEN 24. OKTOBER 2005 KL. 10.00-14.00 Deltagere: DK-Norden: Arne Nielsen Peter Jon Larsen FIN-Norden: Outi Ojala Larserik

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt Färöarna, Grönland och Åland.

är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt Färöarna, Grönland och Åland. Planer och budget 2013 ISBN 978-92-893-2447-2 http://dx.doi.org/10.6027/anp2012-775 ANP 2012:775 Nordiska ministerrådet 2012 Tryck: Scanprint as Layout: Scanprint as Upplaga: 600 Omslag: Scanprint as Printed

Læs mere