bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten."

Transkript

1 Krisen som udfordring. Om at falde fra hinanden eller i fællesskab tage skæbnen i egen hånd - et spørgsmål om strategi for bæredygtig brug af havets kystnære ressourcer. Thorupstrand Kystfiskerlaug, Han Herred Puljefiskeri og Han Herred Havbåde vil sikre Jammerbugten som hjemsted for kystfiskeriet fra åben strand i Danmark. Kystfiskerne i Thorupstrand er kommet i mediernes søgelys, og det er ikke uden grund, for skal man diskutere bæredygtig forvaltning af havets naturressourcer, er det nyttigt at have et levedygtigt eksempel på et klart alternativ til den herskende politik og produktionsmåde. Thorupstrand er indbegrebet af et sådant eksempel. Derfor har TV2-Bornholms udsendelse Ny fiskeriregulering huset og behandling af sagen om lauget i 2008, der blev frataget sine rettigheder i kystfiskerordningen og efterfølgende vandt sagen, Danmarks Radios P1 udsendelse Stedsans med titlen Nordjysk kystfiskeri den 22. maj 2008 om Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde i Slettestrand, artiklen Kampen om havets kapital i Information den 7. oktober, de mange bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten. 1

2 Udviklingen af Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde er et eksempel på, at en egns fiskere, håndværkere, pengeinstitutter, advokater, etnologer og mange andre faggrupper går sammen om at imødegå den udfordring, at staten trækker sig ud af rollen som det fællesskab, der giver dem ret til at fange havets fisk og opretholde vore små kystsamfund. I Jammerbugten er dette samarbejde imellem mange lokale mennesker med forskellige kompetencer, der supplerer hinanden, under dannelse som et fællesgode, med hvilket egnen tager krisen op som en udfordring, vi er nødt til at gå i møde med rettidig omhu. Dette samfundseksperiment har almen interesse, fordi det kaster lys over muligheden for at klare en krise i fællesskab i stedet for en politik, der får fællesskaber til at falde fra hinanden. Hvorfor krise? Krisen har over en lang årrække ramt kystfiskerne på grund af den voldsomme vækst i de store fartøjers fangstkapacitet, der har gjort stadig større indhug i fangstgrundlaget. De europæiske stater og EU har i årtier taget del i den globale kamp om havenes ressourcer ved at finansiere støtteordninger til bygning, modernisering og effektivisering af stadig større og mere energikrævende ståltrawlere. Danmark har satset kraftigt på moderniseringsstøtte for at frem- til den eksisterende kutterflåde. Garnbåde fra Hvide Sande hvis kvoter er købt til Han Herred Men jo større trawler der anvendes, desto flere liter olie går der til at fange et kilo fisk. Derfor ramte de stigende energipriser trawlerne hårdt, mens garn- og snurrevodskutterne kan fiske skånsomt og med et langt mindre olieforbrug. Ikke kun Fiskeribanken, men også de private banker kom derfor til at mærke trawlernes stigende restancer. De fik behov for ekstra henstand og sikkerhed for nye lån. Men hvorfra skulle man hente værdierne? Ideen blev at forære fartøjerne samfundets fisk som pantbar og omsættelig ejendom. Inspireret af Island og i samklang med ledende fartøjsredere, banker og fødevareministeren blev privatisering af Danmarks havfisk gjort til en del af regeringsgrundlaget for den anden Fogh-regering. 2

3 Privatiseringen blev gennemført i Vejen var banet af den forudgående kvoterationering og ophugningsstøtte, der regulerede brugen af kvoterne ved hjælp af bådenes antal og størrelse. Fiskerne blev i denne proces som personer frataget deres gamle ret til at fange fisk i danske farvande og denne blev givet til fartøjsejerne. Staten forærede nu hvert fartøj sin andel af Danmarks kvoter i EU-havet som omsættelig ejendom. Denne foræring steg de følgende to år 1000% i handelsværdi. Kvoterne blev landets mest profitable spekulationsobjekt. Og det gik som i Island, de fleste kutterejere solgte og trak merværdien ud af erhvervet, mens banker og finansmænd skød penge i kvoteopkøb og i bygning af endnu større og mere energikrævende trawlere. Polsk arbejdskraft stod klar til at erstatte danske fiskere. Strukturrationaliseringen er i dag en kendsgerning, der lader sig aflæse i, hvor få aktive fartøjer, der er tilbage i de danske fiskerihavne og hvor få fiskerihavne der er tilbage. Fiskeritidende Partsfiskeri i Han Herred Af bruttoindtjening betales: -11 % afhængigt af faktiske omkostninger. Dækker udgifter til spil, rensning, pakning og auktion. Af resten får: Båden 20 % Dækker olie, is og bådens ved lige hold Hvis flere har part i båden, deler de bådparten. Redskaberne 20 % Dækker vedligehold af garn, vagere, liner, vod, snurretov mv. Hvis flere i besætningen har redskaber med, deles redskabsparten. Folkene 60 % Hvis der er skipper og en mand får de hver en mandspart på 30%. Hvis der er skipper og to mand får de hver en mandspart på 20%. oplyser i oktober 2008, at antallet af aktive fartøjer er faldet til 836 i Danmark. Fra knap 3000 fartøjer af alle slags til fiskeri i 2007 er antallet af aktive erhvervsfartøjer i 2009 på vej ned under 300. aktieselskab, og denne selskabsform gør det muligt at spekulere i køb og salg af selskabernes værdier med henblik på at tilegne sig mest muligt af den pris, man kan få for kvoterettighederne. Til gengæld kan en fiskerbys kvoter forsvinde lige så hurtigt, som ejerne ser en fordel i at sælge dem med gevinst. Resultatet er, at en kvote kan koste ti gange det, man får årligt for at fange og sælge fisken. Det betyder, at der i øjeblikket vil gå ti år, før en ung fisker kan begynde at betale sine udgifter til båd, redskaber og fiskeri, hvis han først betaler sit lån til at købe kvoter for tilbage. Strukturrationaliseringen har fået den tiltænkte virkning: Det er blevet så godt som umuligt at komme ind i fiskeriet og byde de nuværende ejere konkurrence. 3 Fællesskab som strategi Fiskerne i Thorupstrand fandt ud af at bruge ejendomsretten til at gøre alt

4 dette på stik modsat måde for at fremtidssikre deres ressourcer, deres fiskerby og den unge generation. For det første satser de på fiskeri fra moderne, lette havbåde med snurrevod og garn. Det minimerer deres energiforbrug og maximerer fiskeriets skånsomhed. De lander fisken samme dag, den er fanget, hvilket giver den bedste kvalitet og de højeste priser. De sejler ud fra deres landingsplads på Thorupstrand i nærheden af Jammerbugtens gode fangstpladser, så de kan komme hurtigt i land i stedet for at sejle det lange stræk til og fra en havn. Til gengæld er det et videnstungt og håndværksmæssigt fiskeri, der kræver flere hoveder og hænder end en stor trawler. Det kan med andre ord danne grundlag for unge familier med viden og lyst til kystfiskeri. For det andet driver de et partsfiskeri, hvor båden typisk får 20% af indtjeningen, redskaberne 20% og de tre mand hver 20%, når det er besætningens størrelse. For at kunne bibeholde det, er partsfiskerne aktivt med til at opbygge byens kvotelaug, så de fortsat har samme fangstret som en bådejer i lauget. Derved undgår de, at partsfiskeriet falder fra hinanden på grund af privatiseringen. For det tredje har det store flertal af Thorupstrands fiskere således besluttet at sikre deres fremtid ved at købe kvoter op i fællesskab ved innovativt at danne Thorupstrand Kystfiskerlaug. Lauget har købt kvoter for godt 40 mio. kr. og har i dag tildelte årsmængder på godt 200 tons torsk, 400 tons rødspætter, 20 tons tunger samt mindre kvoter på en række dyre fiskearter. Kvotelaugets medlemmer har i praksis indrettet sig som et andelsselskab, hvis startkapital udgøres af et medlemsindskud på kr. pr. familie. Fordi over 20 familier gik sammen til en start og kom hurtigt i gang, fik Klim Sparekasse og ebh-bank tilstrækkelig stor sikkerhed i kvoterne og driften til at kunne låne lauget et beløb på 25 gange medlemmernes samlede indskud til køb af kvoter. Det kunne samtidig gøres så hurtigt, at kvoterne kunne 4

5 købes til fornuftige priser. Kvoternes efterfølgende værditilvækst forbliver i lauget, da medlemmerne har lavet dets vedtægter således, at man kan få sit indskud tilbage, men ingen merværdi. Sådan har fiskerne indrettet sig for at give de unge fiskere mulighed for at komme med på samme vilkår som de, der har startet lauget. Samtidig får pengeinstitutterne stadig større sikkerhed i laugets indre værdier og solide arbejdspladser på egnen. Pointen er, at de unge ikke skal betale de mange millioner, det ville kræve af en nystarter at få del i kvoterne, hvis de hidtidige medlemmer havde investeret for at tilegne sig en individuel spekulationsgevinst. Til gengæld nyder samtlige familier på egnen og ikke mindst de ældre fiskere, at deres by og erhverv bliver ført videre af den kommende generation og partsfiskeriet videreført som en selvstændig livsform. Et fællesgode for kystkulturens fremtid Laugets fiskere har skabt et fællesskab, hvormed de selv oparbejder og forvalter rettigheder til ressourcerne i deres farvand. Den enkelte får adgang til de fælles kvoter uden at tage lån. Derfor kan familien bedre få mulighed for selv at spare op til de øvrige nødvendige investeringer og mulighed for at låne til køb eller bygning af sin egen havbåd med kvoteandele, der supplerer fællesskabets. Prisen for at bruge laugets kvoter sættes af omkostningerne til renter, afdrag, puljebestyrer og drift, ingen kan derudover malke medlemmerne for merværdi i lauget. De unge fiskere i laugets bestyrelse arbejder ihærdigt på at sikre lauget kvoter, forbedre indtjeningen, øge sammenholdet om fiskeriet og minimere de nødvendige omkostninger ved at skabe fælles løsninger. Medlemmerne har udviklet en unik fordelingsnøgle, der sikrer, at alle har lige ret og samtidig får tildelt kvote efter ønske, da ikke alle har brug for lige store kvoter. Engagementet og sammenholdet har næppe været mere udpræget end nu. 5

6 Mange partsfiskere og fiskerbyer faldt fra hinanden, da bådene i 2006 fik fisken foræret på partsfiskernes bekostning. Bådejeren blev millionær, mens de øvrige ombord kunne sættes i land. Når dette ikke fik lov til at ødelægge Thorupstrand, hænger det sammen med, at der faktisk var enkelte bådejere, som benyttede foræringen til at opbygge deres eget rederi, eventuelt i samarbejde med en finansmand udefra, der vidste at spekulere i belåning, køb og yderligere belåning. I sommeren 2006 var halvdelen af bådene i en anspændt stemning af paranoia og eufori sat til salg for uhyre millionbeløb. Der kunne godt være sket det, at nogle få investorer med belåningseksperter i baghånden havde købt de andre bådejere ud, at samtlige partsfiskere var blevet sat i land og at der følgelig ikke havde været fartøjer nok tilbage til at holde landingspladsens isværk, ophalingsspil, Caterpillar, salgsforening mv. i gang. I så fald havde også de sidste måtte søge væk samt lukke og slukke efter sig for ikke at risikere at sidde tilbage med alle udgifterne til pladsens drift. Sådan forsvandt de store havbåde i nabobyen Lildstrand på en måned. Men for netop ikke at lide samme tort tog de tyve familier, der gik foran, skæbnen i egen hånd og dannede det andelsorganiserede laug. Modsætningen til den anden, individuelle løsning og risikoen for at se det hele falde fra hinanden samt modstanden fra de, der helst ville have, at alle skulle hytte deres eget skind, er formentlig den væsentligste grund til, at det lykkedes flertallet at gribe krisen innovativt an ved at etablere et nyt fællesskab, der blev sig sin rolle bevidst som alternativ løsning for lokalsamfundet. Til nytår 2008 meldte 6 nye, unge fiskerfamilier sig ind i lauget. I dag kommer det alle - uanset om man er med i lauget - til gavn, at laugets kvoter fungerer som et fællesgode ved at sikre, at den enkelte ikke behøver frygte, at byen pludselig har for få kvoter tilbage, til at dens landingsplads, fiskeriforening og faciliteter kan overleve i fællesskab. Man risikerer ikke at komme til at stå alene tilbage, hvis andre bådejere fristes til at sælge ud for at få deres individuelle kvoters værditilvækst udbetalt til dem selv. Thorupstrand Kystfiskerlaug Laugets Formål er at fremtidssikre Thorupstrands ressourcegrundlag og fællesskab Mål er at hjælpe de unge i gang ved at få del i laugets fangstrettigheder Medlemmer er partsfiskere med eller uden part i egen båd Medlemmer betaler et lige stort indskud ved indmeldelse Medlemmer hæfter kun for deres indskud + en mindre sum i ren hæftelse Medlemmer kan max. få deres indskud tilbage ved udmeldelse Medlemmer står en for alle som alle for en til ansvar for årets drift Ansvarlige kapital består af medlemmernes indskud Fangstrettigheders værdier og værditilvækst forbliver fællesskabets ejendom Værdier og værditilvækst er beskyttet imod fjendtlige opkøb, arvekrav mv. Fangstrettigheder og ansvarlig kapital er kreditorernes sikkerhed for långivning Kvoter deles årligt efter ønske og ligeligt mellem medlemmerne Kvoter mv. skal bruges af medlemmerne i eget fiskeri Medlemmer har hver én stemme på generalforsamlingen Fællesskab har forkøbsret til medlemmernes egne fartøjer og kvoter Puljeselskabet Han Herred Puljefiskeri har alene medlemmer i kystfiskerordningen 6 Men fiskeri gør det ikke alene, hvis Han Herred fortsat skal forblive en maritim egn. Fiskeriets generelle koncentration på nogle få store havne og aktieselskaber betyder, at hele dets bagland af maritimt specialiserede håndværk og servicevirksomhed udsættes for en tilsvarende centralisering og koncentration. For at fastholde egnens ekspertise bag kystfiskeriet tog folk fra Lildstrand i vest til Slettestrand i øst samtidig med kystfiskerlaugets etablering initiativ til dannelsen af det, der i dag er foreningen Han herred Havbåde med over 300 medlemmer og et havbådebyggeri i Slettestrand. Her gik ebh-fonden også i spidsen for at bevare og videreudvikle bådebyggerkunsten og de dertil knyttede håndværk ved at stille garanti for udvik-

7 ling af et kystkulturcenter med såvel forskning og udvikling som oplæring af håndværkere og formidling af kystkulturen på egnens landingspladser. Fra disse pladser har hanboerne gennem mere end tusinde år sejlet ud i deres klinkbyggede havbåde på skudefart og fiskeri, og med en dyb erfaringsbaggrund kan egnens kulturarv aktiveres som potentiale for fremtidens liv på kysten, hvor der fortsat er unge, der ønsker at leve af havet. Da ebh-fonden faldt bort, besluttede Mærsk Mc-Kinney Møller, Realdania og Nordea sammen med Vækstforum Nordjylland at træde i stedet og sikre midler på størrelse med værdien af Kystfiskerlaugets kvoteopkøb, så der komplementært hertil nu kan opbygges et nyt kystkulturcenter i Slettestrand med etnologisk forskning, udvikling og formidling samt et moderne værft til bygning af havbåde til fiskerne, til havbådeforeningen og til folk i det hele taget på vestkysten, der ikke længere kan gå andre steder hen og få bygget en havbåd i egetræ på klink. Sammenlagt bliver der med andre ord i Han Herred på forskellig vis investeret for nær hundrede mio. kr. i egnens kystfiskeri og kystkultur som helhed, samtidig med at denne forsvinder de fleste andre steder på kysten. Om få år vil det være her, denne tusindeårige kulturform vil kunne opleves og markedsføres som Danmarks maritime arvesølv. Den største udfordring netop nu er, at fiskerne har mistet den egnsbank, der hjalp lauget i gang for at sikre egnens fiskeressourcer. Afviklingsselskabet er i gang med at frasælge afdelingerne og renten på laugets lån har gennem et års tid været sat op i takt med ebh-banks krise, hvilket begrænser fiskernes mulighed for at afdrage laugets lån. Klim Sparekasse holder stand og har brug for en eller flere nye partnere, der kan fungere som egnsbank med interesse i at finansiere egnens maritime erhvervskultur. Derfor har Kystfiskerlauget og Havbådene brug for, at de pengeinstitutter, der vil virke aktivt i området, ser visionært på det samlede initiativ til at udvikle egnen som et kraftcenter for kystfiskeri og et bæredygtigt kystkulturcenter. Der er brug for at se havboernes initiativer som grundlaget for en af områdets bærende værdikæder i fremtiden. Det er en lokalt forankret og produktiv værdikæde, 7

8 som det vil være umådelig kortsigtet ikke at være med til at promovere på grund af den aktuelle finanskrise, der hidrører fra helt andre, kortsigtede typer af økonomiske dispositioner verden over. Der er virkelig brug for pengeinstitutter i lokalområdet, der profilerer sig og viser deres duelighed ved at satse på en robust, maritim erhvervskultur, som bærer ind i fremtiden. Som den eneste tilbageværende, store landingsplads på Jammerbugts nordstrand er det en livsbetingelse, at serviceerhvervene, håndværkerne, de liberale erhverv og kompetencerne bag fiskeriet kan bevares og udvikles på egnen. Falder de bort, bliver det uforholdsmæssigt dyrt at opretholde et aktivt havfiskeri fra åben strand i Jammerbugt langt fra nærmeste havneby. Lauget har dannet Han Herred Puljefiskeri, hvori alle egnens kystfiskere kan deltage. Selskabets puljebestyrerpar og kontor er lokaliseret i Lildstrand, hvor de nødvendige kompetencer er tilstede og under fortsat udvikling. Et stort havfiskeri fra åben strand er en livsbetingelse for, at det lykkes Han Herred Havbåde at gøre Slettestrand til et kystkulturcenter med de håndværksmæssige kompetencer, den oplæring af de unge og de faciliteter, der skal til for at føre kystkulturens avancerede bådebyggerkunst, smedehåndværk og erfaringsgrundlag videre på egnen. Det er med andre ord værd både at være med til og at følge med i, hvordan Kystfiskerlauget, Han Herred Puljefiskeri og Han Herred Havbåde griber fremtiden an og klarer de nye udfordringer, der møder os alle såvel politisk og økonomisk som ideologisk i de kommende år. Thomas Højrup

9 Om Thorupstrand Kystfiskerlaug Formål Fremtidssikre Thorupstrand ved bæredygtigt fiskeri Gøre det attraktivt for de unge at etablere sig Styrke fællesskabet og sammenholdet Drive fiskeri med mindre risiko for den enkelte Medlemmer Partsfiskere med og uden båd, der Lever op til ånden i laugets vide og vedtægt Fisker fra Thorupstrand Har erhvervsfiskerstatus i kystfiskerordningen Organisation Medlemsindskud på fast beløb tilbagebetales ved udmeldelse Medlemmernes hæftelse er deres medlemsindskud Ingen kan derudover gøre krav på laugets værditilvækst Hvert medlem har en stemme i lauget Virksomhed Lauget opbygger fiskerettigheder mv. til Thorupstrand Forretningen er urørlig mht. laugets indre værdier De ansvarlige midler består af medlemsindskud og rettigheder mv. Lauget kan hverken gøres til genstand for fusion eller fission Kvoter Kvoter mv. står ligeligt til rådighed for medlemmerne Kvoterne fiskes af medlemmerne i Han Herred Puljefiskeri Medlemmernes brug af egne kvoter vedkommer ikke lauget Lauget har forkøbsret til medlemmernes fartøjer og kvoter Brugsretpligt Et medlem har ret og pligt til en årlig andel af laugets kvoter Man skal selv være fysisk med til at fange sin del af kvoten Partsfiskere uden hyre o. lign. kan fritages for brugsretpligten Betaling for brug af kvoten sker løbende over året Fordelingsgrundlag Kvoterne fordeles årligt mellem medlemmerne Kvoteretten fordeles efter ønske og ligeligt Nye medlemmer får samme ret til del i kvoten fra nytår 9

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Thorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a.

Thorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a. Thorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a. Vider og vedtægter 1 Laugets formål er at: a. Fremtidssikre Thorupstrand. b. Gøre fiskeriet attraktivt for de unge. c. Lette de unges muligheder for at etablere sig.

Læs mere

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid Thomas Højrup Thomas Højrup Udgivet af: Centre for State and Life-mode Analysis Karen Blixens

Læs mere

Mangfoldighed mod fælles mål

Mangfoldighed mod fælles mål Han Herred Havbåde Mangfoldighed mod fælles mål Træd ind i den gamle redningsstation på Slettestrand, og det er næsten som at ankomme til et andet univers. Lugten af tjære sætter sig straks i næsebor og

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme

E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme 1 CFP Reform: Resource conservation and Fleet management European Parliament Hearing 2010 E-fish Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme Indhold: Forbrugerperspektiv:

Læs mere

MAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds

MAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds MAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds LØRDAG 19. JANUAR 2013 Thomas Højrup foran havbådene i Thorupstrand. I den lokale dialekt er der bevaret

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Thomas Højrup, Københavns Universitet, marts 2013 Arbejdsgruppen for Kystfiskeri, NaturErhverv Der er tre grundlæggende udfordringer for et fremtidigt kystfiskeri,

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Haw. Kampen for en levende kystkultur. Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde

Haw. Kampen for en levende kystkultur. Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde Haw Kampen for en levende kystkultur Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde Haw. Kampen for en levende kystkultur. Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde Thomas Højrup & Fiskeri-

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Han Herred Havbåde

VEDTÆGTER for foreningen Han Herred Havbåde VEDTÆGTER for foreningen Han Herred Havbåde I. Navn, hjemsted og formål. 1 Han Herred Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Jammerbugt Kommune. 2 Foreningen Han Herred Havbåde har til formål

Læs mere

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri maj 2016 Resume: Dansk kystfiskeri er under afvikling. Systemet med omsættelige kvoter er tilpasset

Læs mere

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Dialogbaseret planlægning i Jammerbugten

Dialogbaseret planlægning i Jammerbugten Dialogbaseret planlægning i Jammerbugten Kystzonen Ingen købstæder og større byer Kystlandingspladser (Norge) Tidligere sandflugt / klitplantager Større (lands)byer i baglandet Tre små jolle-havne Krejlere

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Vedtægter for bådelaget omkring havbåden Jammerbugt af Slettestrand

Vedtægter for bådelaget omkring havbåden Jammerbugt af Slettestrand Vedtægter for bådelaget omkring havbåden Jammerbugt af Slettestrand 1 Navn og hjemsted 1. Bådelaget Jammerbugt. 2. Bådelaget Jammerbugt har hjemsted i Slettestrand under organisationen Han Herred Havbåde.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del Spørgsmål 329 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del Spørgsmål 329 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling) FLF alm. del Spørgsmål 329 Offentligt Til Fiskeridirektoratet Thorupstrand Fiskeriforening er blevet bekendt med for det første, at der

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009 FORSLAG Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling 2. april 2009 A. Bekræftelse af midlertidige vedtægtændringer B. Parknet Individuel eller kollektiv aftale C. Beslutningsforslag vedr. begrænsning

Læs mere

Årsberetning Han Herred Havbåde 2008

Årsberetning Han Herred Havbåde 2008 Han Herred Havbåde Årsberetning Han Herred Havbåde 2008 Det har været et turbulent år på grund af finanskrisen, der ramte os med fuld styrke, og samtidig et år med en stor fælles arbejdsindsats for og

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247}

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} Indsendt af Landsforeningen Levende Hav Hemmedvej 59. Hemmed. DK-8585 Glesborg Danmark Indledning

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER.

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. Han Herred Havbåde September 2014 Bådelagsaftale AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. 1. Definition af "bådelag". Interesserede medlemmer af Han Herred

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Et bedre liv, hvor du bor

Et bedre liv, hvor du bor Et bedre liv, hvor du bor Et bedre liv, hvor du bor Man skal bo godt for at have det godt. Men hvad er det egentligt at bo godt? Det ved kun du og din familie. Til gengæld ved vi noget om boliglån. Sammen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån.

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. værd at vide om din bank Tryghed i din økonomi Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. Tryghed i din økonomi Med vores nye kampagne sætter

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2015 Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Nielsen, Max; Larsen, Erling; Egekvist, Josefine; Abate, Tenaw Gedefaw; Nielsen, Rasmus ; Frost, Hans ; Kjærsgaard,

Læs mere

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 København den 8. november 2013 Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 Nærværende høringssvar beskæftiger sig med kapitel 6 i bekendtgørelsen: Særlig ordning for

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN INDHOLD: SUPERLÅN Spar formue på nyt superlån...4 SKEMAER: Det koster det...6 Så meget

Læs mere

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse 1. halvår 2010 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Markant kundetilgang og tilfredsstillende primær drift Middelfart Sparekasse fik mere end

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet

Læs mere

Ejendomsselskabet Volden 2 ApS. Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling

Ejendomsselskabet Volden 2 ApS. Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling Ejendomsselskabet Volden 2 ApS Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling historik Historisk bygning for Skelhøje by, som bør bevares. En flot placering. Vi ønsker ikke en moderne bolig

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk 8. november 2013 En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn

Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn Udvikling Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 41 Fax: 65 15 15 25 kes@kerteminde.dk www.kerteminde.dk NOTAT 15. marts 2007

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Lokale, alternative penge

Lokale, alternative penge Lokale, alternative penge Lokale, tillidsbaserede hjemmelavede penge Lokale penge hvad og hvorfor? De systemer, jeg vil se på her, er Local Exchange Trading Systems (LETS) Udgangspunkt i anvendelsen af

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009

Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009 Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009 1. Formål Lyndby By- & Bådelaug har til formål : varetage medlemmernes fælles interesser ved samarbejde med kommunalbestyrelsen

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen. Vorupør Havbåde. Vorupør Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Thisted Kommune.

VEDTÆGTER for foreningen. Vorupør Havbåde. Vorupør Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Thisted Kommune. VEDTÆGTER for foreningen Vorupør Havbåde I Navn, hjemsted og formål 1 Vorupør Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Thisted Kommune. 2 Foreningen Vorupør Havbåde har til formål at erhverve,

Læs mere

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015.

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. Garantkapital Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. 02 // Garantkapital Garantkapital i Middelfart Sparekasse Alle har mulighed for at tegne garantkapital i Middelfart

Læs mere

Pressemeddelelse 11. december 2012. Fem unikke nordjyske steder udpeget

Pressemeddelelse 11. december 2012. Fem unikke nordjyske steder udpeget Fem unikke nordjyske steder udpeget Løkken vil genopfinde sig selv som turismedestination i høj kvalitet og skabe bedre sammenhæng mellem by og hav. Ved Ejerslev Havn skal moleret formidles og tilgængeliggøres.

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner

Kapitel 1 Formål og definitioner Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med

Læs mere

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Side 1 af 2 Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Udover artiklen Gigt tvang Jacob væk fra havet skal du læse de andre artikler på samfundsfagssiden forud for opgaverne herunder. Herefter skal du

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk Generationsskifte Investering i små og mellemstore generations- og ejerskifter

Dansk Generationsskifte Investering i små og mellemstore generations- og ejerskifter Dansk Generationsskifte Investering i små og mellemstore generations- og ejerskifter Om Dansk Generationsskifte Struktur Managementselskab Dansk Generationsskifte A/S Fonde Generationsskifte Kapital K/S

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014 REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014 Den 20. november 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Hellerup Finans Holding A/S, CVR.nr. 28313608, ( Selskabet ) med følgende dagsorden:

Læs mere

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til 05. november 2015 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2015 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og makrel i det havgående fiskeri Fremsat af Naalakkersuisut

Læs mere

Fra partsfiskeriets ånd til postmoderne kynisme?

Fra partsfiskeriets ånd til postmoderne kynisme? 1 Fra partsfiskeriets ånd til postmoderne kynisme? Dansk kystfiskeri mellem velfærdsstat og konkurrencestat i teori og praksis Thomas Højrup og Uffe Juul Jensen 2014 Det velfærdsstatslige projekt i almindelighed

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt Havmøllepark Vesterhav Syd, 5. maj 2016, reaktion på åbent brev.

Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt Havmøllepark Vesterhav Syd, 5. maj 2016, reaktion på åbent brev. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 290 Offentligt side[1] Dato: Søndag den 8. maj 2016 Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt Havmøllepark Vesterhav Syd,

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig. telf mobil

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig.  telf mobil Juelsgårdvej 27, Ferring Strand. 7620 Lemvig. www.levendehav.dk telf. 9789 5455. mobil 2048 7421 Til de fiskeripolitiske interesser Her følger en analyse af det fiskeripolitiske forlig som regeringen indgik

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord...

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... P A R T N E R Gode vaner for fangst og håndtering ombord på fartøjer i de tre vestkysthavne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Gode vaner er udarbejdet

Læs mere

HP Fonds og HP Invest i Børsen

HP Fonds og HP Invest i Børsen HP Fonds og HP Invest i Børsen I forbindelse med Specialforeningen HPs modtagelse af Morningstar Award 2013 i kategorien DKK Korte Obligationer, har Børsen den 15. april 2013 bragt 2 artikler om HP Invest

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for BRANCHEFORENINGEN FOR REKLAMEARTIKLER

V E D T Æ G T E R. for BRANCHEFORENINGEN FOR REKLAMEARTIKLER V E D T Æ G T E R for BRANCHEFORENINGEN FOR REKLAMEARTIKLER 2010 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er: Brancheforeningen for Reklameartikler. Foreningens hjemsted er: Næstved. Formål 2 Foreningens

Læs mere