Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør"

Transkript

1 Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Når brugerorganisationen indgår samarbejde med frivillige instruktører, kan der være udfordringer, som både brugerorganisation og instruktør skal håndtere. Erfaringen viser, at har man opbygget en god arbejdsrelation, så løses udfordringerne som regel bedre, end hvis man ikke har gjort sig tanker om samarbejdet. Guiden giver: gode råd om opstart af samarbejdet eksempler på samarbejdsaftaler/kontrakter forslag til forskellige måder at honorere de frivillige instruktørers arbejde eksempler på gode ideer til at opbygge et godt samarbejde instruktørerne imellem viden om procedure for vejledning, godkendelse og revurdering af instruktører viden om muligheder for kompetenceudvikling af instruktører. Guiden henvender sig til koordinatorer af programmerne Lær at tackle og er oprindeligt udviklet i samarbejde med koordinatorer fra Skanderborg, Silkeborg og Frederiksberg Kommune samt instruktører fra Frederiksberg Kommune. Guiden kan være en hjælp uanset hvilke Lær at tacklekurser, brugerorganisationen udbyder. Rekruttering af frivillige instruktører Lær at tackle-kurserne er baseret på ligemandsprincippet. Instruktørerne fungerer som rollemodeller og har selv haft langvarig sygdom inde på livet enten som sygdomsramte eller som tæt pårørende til andre mennesker med en langvarig lidelse. Instruktører rekrutteres enten fra et grundkursus eller andre steder, fx: Patientforeninger, frivilligcentre, sundhedscentre eller i ens egen organisation. Nogle brugerorganisationer har held med at søge efter frivillige via opslag i lokalavisen, opslag på på facebooksiden for Lær at tackle eller andre steder. Andre har held med at ansætte en medarbejder på særlige vilkår til opgaven. Fordelene ved at rekruttere instruktører fra et grundkursus er, at instruktørerne har prøvet kurset på egen krop og ved, at det virker for dem. Derfor kan det være en god idé, at brugerorganisationen foreslår borgere, der er interesseret i at blive instruktører, at de gennemfører grundkurset i brugerorganisationen og derefter bekræfter sin interesse i at blive instruktører. På den måde er man sikker på, at aspiranten har en god fornemmelse af, hvad opgaven går ud på.brugerorganisationen bør altid tale med sine nuværende instruktører, inden en kursist fra et grundkursusforløb tilbydes instruktøruddannelsen. Instruktørerne har været sammen med vedkommende gennem et kursusforløb og kan bedre vurdere, om vedkommende har det, der skal til for at blive en god instruktør. Hvis der har været vejledning på kurset, kan man også spørge vejlederen, om han/hun skønner, at nogle af kursisterne på holdet er egnede som kommende instruktører. Hvis brugerorganisationen ikke rekrutterer sine instruktører fra grundkurset, er det af endnu større vigtighed, at man sikrer sig, at borgeren ved hvad han/hun går ind til. Følgende kriterier kan støtte koordinatoren i vurderingen af mulige instruktører: har langvarig sygdom inde på livet og oplever begrænsninger i hverdagen som følge af dette har lyst til at blive frivillige instruktører er positive rollemodeller og gode selvhjælpere 1

2 har gode kommunikative færdigheder har et afklaret forhold til egen sygdom er rummelige overfor andre mennesker og kan sætte sig selv i baggrunden ønsker at følge konceptet er selvstændige og ansvarsbevidste er indstillet på at medvirke til kvalitetssikring af kurset er indstillet på at deltage i vejledning og netværksmøder Læs også Vejledning til rekruttering af instruktører på her (link: Husk at informere grundigt om kurset giv eventuelt en artikel som orientering samt folderen til instruktører. På finder du artikler her og foldere her. Offentlig ydelse og frivilligt arbejde Uanset om borgeren har været på grundkursus eller ej, så er det er god idé at tjekke op på, om borgeren modtager en offentlig ydelse. Der kan nemlig være tilfælde, hvor borgerens mulighed for at arbejde frivilligt begrænses, fordi det har indflydelse på borgerens ret til ydelsen. Kontakt det lokale jobcenter for mere information om dette og find også info på hjemmesiden her. Opstart af samarbejde med frivillige instruktører Når en brugerorganisation beslutter sig for at tilbyde en borger instruktøruddannelsen, er det vigtigt, at instruktøraspiranten og koordinatoren holder et afklaringsmøde inden instruktørkurset. Her bør man afklare, hvilke forventninger man har til hinanden. Det er både aspirantens forventninger og situation der bør afklares, men i høj grad også brugerorganisationens forventninger til aspirantens indsats. Afklaringsmødet kan i de fleste tilfælde styrke samarbejdet og forebygge misforståelser i samarbejdet fremover. Det kan være en god ide at bede instruktøraspiranten lave en ansøgning til brugerorganisationen, hvor aspiranten begrunder, hvorfor han/hun gerne vil være instruktør. Hvis en aspirant gerne vil lave en ansøgning, er vedkommende ofte meget interesseret. Samtidig får man en fornemmelse af, hvad der motiverer instruktøraspiranten. Dette kan være en fordel i arbejdet med at fastholde vedkommende på sigt. Ideer til emner, der er vigtige at afklare: Dato for hvornår aspiranten skal afholde sit første kursus, således at aspiranten kan se en rød tråd i sit arbejde for brugerorganisationen. Særlige omstændigheder ved vedkommendes kroniske sygdom, der kan have betydning for, hvordan kurserne kan afholdes. Kan vedkommende fx bruge flip-over eller skal der findes andre løsninger? Betyder den kronisk sygdom, at vedkommende ikke selv kan flytte borde og stole? Er der tidspunkter på dagen, hvor vedkommende fx har mange smerter og derfor ikke kan undervise? Hvilke forventninger har koordinatoren? Hvor mange kurser om året forventer instruktøraspiranten at kunne afholde? Hvilke medinstruktører kan aspiranten forvente at skulle undervise med? Hvilke forventninger har parterne til hinanden angående efterfølgende kompetenceudvikling? 2

3 Hvordan samles der op efter et kursusforløb? Hvilken rolle og opgaver har koordinatoren? Hvilken rolle og opgaver har instruktøren? Hvor ofte skal man mødes? Hvilken rolle har koordinator og instruktør i forhold til samarbejdet mellem de to instruktører? Hvad gør man hvis? På afklaringsmødet er det også en god ide at tale om samarbejdet mellem instruktørerne og komme med forslag til, hvordan man kan styrke det gode samarbejde og forebygge, at der opstår vanskeligheder i samarbejdet. Det kan være en god idé, at de to instruktører laver nogle aftaler om deres samarbejde, for at understøtte et positivt og konstruktivt forløb. Man kan bruge Guide til det gode samarbejde mellem instruktører som inspiration til at skabe et godt forløb med sin makker. Samarbejdsaftale mellem instruktør og brugerorganisation Det kan virke meget formelt og unødvendigt at udfylde en samarbejdsaftale både set fra brugerorganisationens og den frivilliges side. Men man opnår mange fordele ved at lave en aftale på denne måde. En samarbejdsaftale sikrer, at der er klare retningslinjer for samarbejdet. Mange instruktører har den tilgang, at når man tilbyder gratis arbejdskraft, så kan man også forvente forskellige ting af brugerorganisationen. Hvis det ikke bliver afklaret præcis, hvad man kan forvente af brugerorganisationen, kan det være kimen til frustration og vanskeligt samarbejde. Omvendt kan en brugerorganisation have forventninger til en instruktør, som også bør være klare for den enkelte instruktør. Det er vigtigt at huske, at der er lige så mange forventninger til og fra frivillige instruktører, som der er i en relation, hvor den ene part modtager løn af den anden. At blive enige om vilkårene for indsatsen er grobund for et godt samarbejde for begge parter. En samarbejdskontrakt er naturligvis ikke juridisk bindende, selvom den frivillige underskriver den. Men det forpligter alligevel. Derudover kan en kontrakt fx: Præcisere opgaven Afklare arbejdsforhold mellem den frivillige og brugerorganisationen Fastholde gensidige rettigheder og pligter (tavshedspligt m.m.) Gøre rede for praktiske forhold omkring telefon, transportgodtgørelse, forsikringsforhold m.m. Fastsætte muligheder for honorar Fastsætte muligheder for kompetenceudvikling. Der er udviklet en skabelon til en samarbejdsaftale, man kan tage udgangspunkt i. Den findes bagerst i dette hæfte. Samarbejdsaftale mellem instruktørerne Man kan også lave en samarbejdsaftale instruktørerne imellem. Her vil fokus naturligt være omkring måden, man underviser sammen på, hvordan man støtter hinanden i at undervise, og hvilke aftaler man har om, hvordan man løser uenigheder. Nogle instruktører vil sikkert mene, at det ikke er nødvendigt ligefrem at lave en kontrakt. Det skal man selvfølgelig respektere, men det er vigtigt, at de overvejer, hvad de gør hvis de havner i en situation, hvor de ikke er enige. Det er en god idé at opfordre instruktørerne til at læse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører, som findes her. Bagerst i både Guide til det gode samarbejde mellem instruktører samt 3

4 i denne guide findes en skabelon til samarbejdsaftale mellem instruktører, som der kan tages udgangspunkt i. Aftalen kan udformes, så den skal underskrives eller danne grundlag for en diskussion omkring samarbejdet mellem de to instruktører. Diskussionen kan eventuelt tages på afklaringsmødet. Honorar/aflønning af instruktører Lær at tackle-kurserne er baseret på, at frivillige med langvarig sygdom/symptomer underviser andre med langvarig sygdom/symptomer. Selve frivillighedsaspektet er en væsentlig dimension i programmets metode og organisering, hvilket uddybes i det følgende. Frivillige som rollemodeller Rollemodelfunktionen er én af kursets metoder til at øge deltagernes mestringsforventning 1, det vil sige tro på at man kan gennemføre en bestemt adfærd og opnå et bestemt mål. Øget mestringsforventning er et af kursets essentielle formål, der spiller en afgørende rolle for, at deltagerne lærer at blive gode selvhjælpere. På første modul fortæller instruktørerne, at Vi har uddannet os til instruktører, fordi vi personligt har gode erfaringer med kurset og gerne vil bringe dem videre. Netop denne motivation er væsentlig for, at instruktørerne kan være gode rollemodeller. Når de selv har oplevet kurset og redskaberne som positive for deres egen situation kan de videregive denne oplevelse på en måde, så de bliver positive rollemodeller for deltagerne. Hvis instruktørerne lønnes, kan dette i sig selv være en motivation for at undervise. Dette kan betyde, at disse instruktører ikke på samme måde kan agere rollemodeller som frivillige instruktører. Det at lønne instruktører kan altså have negativ betydning for de gruppeprocesser, som kurset sætter i gang og dermed føre til et dårligere resultat for deltagerne. Forskning bekræfter, at de frivillige instruktørers motivation for at undervise knytter sig til, at de kan gøre en forskel for andre og dermed føler sig værdifulde (Barlow et al ). Samtidig er der indikationer i forskningen på, at frivillige instruktører forbedrer deres egen mestringsforventning og sundhed gennem undervisningen (Hainsworth and Barlow ). Frivillig på tværs af brugerorganisationer Instruktørerne mødes ofte på tværs af brugerorganisationer, og nogle underviser også på sigt i flere forskellige organisationer. I Danmark har vi konkrete erfaringer med, at hvis nogle instruktører får løn og andre ikke, kan der let opstå en situation, hvor instruktører, der ikke får løn, oplever at blive dårligt behandlet. Dette kan bevirke, at en instruktør vælger at trække sig som instruktør eller vælge at undervise for andre brugerorganisationer. Når man som brugerorganisation vælger at betale sine instruktører, kan det derfor også have konsekvenser for andre brugerorganisationer. 1 Mestringsforventning er en dansk oversættelse af begrebet self-efficacy, som definers således: Percieved self-efficacy refers to beliefs in one s capabilities to organize and execure the courses of action requires to produce given attainments (Bandura A, 1997: Self-efficacy The Exercise of Control. New York: W.H. Freeman) 2 Barlow et al, Hainsworth and Barlow,

5 Andre former for honorar Komiteen for Sundhedsoplysning vil anbefale brugerorganisationerne at arbejde ud fra en bredere forståelse af, hvad honorering af de frivillige instruktører kan indebære. Mange brugerorganisationer vælger at give instruktørerne et gavekort for deres indsats. Dette er selvfølgelig en fin mulighed, men det er vigtigt at huske, at pengene jo ikke kan stå mål med indsatsen, hvis man tæller i timer, og at honoreringen mest af alt handler om at vise instruktøren, at vedkommende er værdsat for sit arbejde. Der er således andre måder at påskønne instruktørernes arbejde på: Forskellige kompetenceudviklingstilbud som fx netværksmøder, instruktørdage og genopfriskningskurser. Her kan de arbejde videre med opgaven som instruktører, møde kollegaer og udveksle erfaringer. En middag eller julefrokost som afslutning på kursusåret. Foredrag i brugerorganisationen eller andre arrangementer der findes relevante. På den måde sikrer brugerorganisationen også, at instruktørerne er godt orienterede om tilbud til borgerne. Disse tilbud kan efterfølgende videreformidles til kursisterne. Nogle steder er der gjort gode erfaringer med at give/sende blomster til en instruktør, når vedkommende godkendes efter 3. vejledning. Kvalitetssikring og kompetenceudvikling af instruktører Proceduren for vejledning, godkendelse og revurdering af instruktører er således: Efter instruktøruddannelsen og 3 vejledningsgange vurderes det, om instruktøren kan godkendes og dermed fortsætte med at afholde grundkurser for brugerorganisationen. Som udgangspunkt skal instruktøren derefter afholde mindst 2 grundkurser om året for at kunne opretholde sin certificering. En godkendelse gælder 2 år, hvorefter instruktøren skal revurderes og godkendes på ny, for at kunne fortsætte som frivillig instruktør. Som hjælp til instruktør og vejleder får instruktøren på instruktøruddannelsen udleveret Instruktørens logbog. Logbogen er vejlederens udgangspunkt for vejledningen og i den noteres vejlederens feedback og der formuleres opgaver, som instruktøren skal arbejde på. I logbogen kan man læse mere om de nye procedurer omkring godkendelse. Procedurerne er udviklet, til at støtte instruktøren i at vedligeholde niveauet i undervisningen over tid. På kan man læse om, hvordan vejledningen foregår her. Brugerorganisationen skal løbende være opmærksom på, hvordan det går på kurserne, og om instruktørerne har behov for ekstra feedback på deres undervisning. Koordinatoren kan evt. overvære undervisningen og give feedback, hvis instruktørerne har behov for det. Det er også altid en mulighed, at koordinatoren bestiller en ekstra vejledning til de godkendte instruktører som en del af den fortløbende kompetenceudvikling eller, hvis koordinatoren er usikker på instruktørernes faglige niveau. Instruktørerne kan tilbydes et metodekursus, hvis de har brug for eller lyst til at blive opdateret ift. kursets centrale metoder og processer. Læs mere om kurset her. Instruktørerne indbydes til at deltage i både regionale og/eller tværkommunale netværksmøder i foråret og Den nationale instruktørsamling i efteråret. Fokus på de forskellige arrangementer er, at kunne gå mere i dybden med nogle af de udfordringer instruktørerne møder på kurserne. 5

6 Afslutning af samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Alle gode samarbejdsrelationer har en ende, også relationen mellem instruktør og brugerorganisation. Hvis relationen ophører, fordi instruktøren ikke kan godkendes, er det vigtigt, at brugerorganisationen er sit ansvar bevidst og samler op på forløbet sammen med instruktøren. Som frivillig kan det opleves som et stort nederlag, hvis man ikke kan godkendes. Der kan være mange årsager til, at en instruktør ikke kan godkendes, men han/hun kan sagtens være kompetent og nyttig i andre sammenhænge. Det kan være i forbindelse med rekruttering til grundkurserne, men der kan også være andre kommunale tilbud, hvor man benytter frivillige. Det kan være, at den frivillige kan løfte disse opgaver i stedet for at være instruktør. En anden mulighed er, at vedkommende kan arbejde frivilligt i en patientforening eller et frivilligcenter med relevante opgaver. Det kan være en god ide at drøfte mulighederne med instruktøren, da det at se fremad på andre muligheder kan hjælpe i den situation, hvor man let kan komme til at føle sig kasseret. Hvis samarbejdet ophører på grund af sygdomsforværring hos instruktøren, er det vigtigt at brugerorganisationen støtter op om instruktørens beslutning og hører, om der er noget, man kan være behjælpelig med. Fx orientere om tilbud i brugerorganisationen der kan være relevante for den frivillige, etc. Vigtigst af alt er det, at den frivillige instruktør ikke føler sig kasseret og derfor får en unødvendig psykisk nedtur, men derimod stopper samarbejdet med blik for de muligheder der er for at kunne lave frivilligt arbejde. Hvis ophøret sker, fordi instruktøren har mistet interessen for at afholde grundkurser, kan det være en god ide at høre, om der er andre funktioner inden for projektet, instruktøren kunne tænke sig at deltage i. Fx vedrørende rekruttering, indtastning af evalueringsskemaer, ophængning af plakater på centrale steder, etc. 6

7 Skemaer til kopiering FORSLAG TIL DAGSORDEN på afklaringsmøde mellem en frivillig instruktøraspirant og brugerorganisation. 1. Baggrund for den frivillige instruktørs ønske om at afholde grundkurser 2. Brugerorganisationens forventninger til instruktøren 3. Den frivillige instruktørs forventninger til brugerorganisationen 4. Aftale om procedure ved utilfredshed eller uenighed mellem instruktør og brugerorganisation 5. Udfærdigelse af tidsplan for instruktørens engagement (instruktørkursusdatoer, dato for 1. grundkursusforløb, evalueringsmøde) 6. Evt. underskrivelse af samarbejdsaftale 7. Eventuelt 7

8 SAMARBEJDSAFTALE mellem brugerorganisation og instruktør Brugerorganisation: og Instruktør Adresse Adresse Tlf. Tlf. Mailadresse Mailadresse (herefter kaldet brugerorganisatioenen) (herefter kaldet instruktøren) Denne aftale er indgået mellem den frivillige instruktør og brugerorganisationen for at sikre det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde. Aftalen er ikke juridisk forpligtende. 1 Brugerorganisationens forpligtelser 1.1 Brugerorganisationen tilbyder instruktøren instruktøruddannelse og efterfølgende 3 vejledninger på de 2 første afholdte grundkursusforløb med henblik på godkendelse. 1.2 Brugerorganisationen forpligter sig til, såfremt det er muligt, at tilbyde instruktøren at afholde 2 kurser årligt. 1.3 Brugerorganisationen tilbyder instruktøren fortsat vejledning og revurdering hver 2. år, som det er foreskrevet i Instruktørens logbog. 1.4 Brugerorganisationen har tavshedspligt i forhold til alle aftaler, der er indgået med instruktøren. 1.5 Brugerorganisationen forpligter sig til at afholde grundkurserne i egnede kursuslokaler og i samarbejde med instruktøren finde de løsninger, der skaber de bedste rammer for at gennemføre grundkursusforløbene, herunder forplejning til kursister, aftale om oprydning efter kursusafholdelse, klargøring af lokale, m.m. 1.6 Brugerorganisationen forpligter sig til at inddrage instruktøren i rekrutteringen af kursister, såfremt der er tvivlsspørgsmål om en mulig kursist. 1.7 Brugerorganisationen forpligter sig til at afholde instruktørens udgifter i forbindelse med sit engagement som frivillig, ulønnet instruktør på Lær at tackle, herunder transportudgifter, materialeudgifter, telefonudgifter, m.m. 1.8 Brugerorganisationen forpligter sig til at tilbyde instruktøren relevante former for kompetenceudviklingstilbud m.m., uden at instruktøren har udgifter forbundet derved. 2 Instruktørens forpligtelser 2.1 Instruktøren forpligter sig til at gennemføre instruktøruddannelsen og modtage 3 vejledninger på de 2 første afholdte grundkursusforløb. 8

9 2.2 Instruktøren forpligter sig til, såfremt det er muligt, at afholde minimum to kurser årligt for Brugerorganisationen. 2.3 Instruktøren forpligter sig til at modtage vejledning og revurdering hvert 2. år, som det er beskrevet i instruktørens logbog. 2.4 Instruktøren forpligter sig til at afslutte alle opstartede kursusforløb. Dette gælder dog ikke ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom. 2.5 Instruktøren forpligter sig til at arbejde for et positivt og konstruktivt samarbejde med brugerorganisation og medinstruktør. 2.6 Såfremt instruktøren er utilfreds med forhold omkring kursusafholdelse, så forpligter instruktøren sig til umiddelbart at orienterer brugerorganisationens koordinator herom. 2.7 Instruktøren forpligter sig til at følge instruktørmanualen nøje og derudover efter bedste evne at leve op til retningslinjerne fra instruktørmanualen. 2.8 Instruktøren forpligter sig til, såfremt det er muligt, at deltage i alle kompetenceudviklingstilbud, instruktøren i samarbejde med brugerorganisationen finder relevante. 3 Gensidige forpligtelser 3.1 Instruktøren har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger instruktøren, modtager i sin rolle som instruktør. 3.2 Brugerorganisationen og instruktøren forpligter sig til, efter hvert gennemført grundkursusforløb, at gennemgå og diskutere evalueringen af grundkurset, med henblik på hele tiden at forbedre kvaliteten af grundkursusforløbene. 3.3 Brugerorganisationen og instruktøren forpligter sig til at aftale eventuel honorering af instruktørens indsats, inden afholdelse af 1. grundkursusforløb. 4 Aftalens ophør 4.1 Brugerorganisationen og instruktøren forpligter sig til at varsle ophør af samarbejdet i god tid, dog undtagen stk Såfremt instruktøren findes ikke egnet i løbet af certificeringsprocessen, forpligter brugerorganisationen sig til at afholde et afsluttende møde, hvor der bliver samlet op på de oplevelser og indtryk instruktøren har haft i forløbet. Jeg erklærer ved min underskrift, at jeg vil efterstræbe at følge de ovennævnte elementer i samarbejdsaftalen. 9

10 Dato og underskrift Koordinator i brugerorganisationen Dato og underskrift Frivillig instruktør 10

11 SAMARBEJDSAFTALE mellem instruktører Samarbejdsaftale mellem de frivillige instruktører for Lær at tackle i (kommune eller anden brugerorganisation) Instruktør og Instruktør Adresse Adresse Tlf. Tlf. Mailadresse Mailadresse Denne kontrakt er indgået mellem den frivillige instruktør og kommunen for at sikre det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde og et godt kursusforløb. Kontrakten er ikke juridisk forpligtende. 1 Forberedelsesfasen 1.1 Vi forpligter os til, hver især og sammen, at planlægge og forberede os, således at vi kan gennemføre grundkursusforløbet på bedste facon. 2 Kursusafholdelse 2.1 Vi forpligter os til, at lave aftaler for, hvordan vi positivt støtter hinanden i at gennemføre grundkursusforløbet bedst muligt. 2.2 Vi forpligter os til at give hinanden konstruktiv feedback på vores indsats, efter hvert afsluttet modul. Har der været svære situationer på modulet, søger vi sammen at finde gode løsninger på problemstillingerne. Fx ved samme at arbejde med problemløsning. 2.3 Er den ene eller begge instruktører i et godkendelsesforløb, forpligter vi os til at deltage i vejledningen. 3 Samarbejde 3.1 Vi forpligter os til, hver især, at arbejde for at vores samarbejde fungerer bedst muligt. 3.2 Såfremt samarbejdet ikke fungerer optimalt, forpligter vi os til at inddrage brugerorganisationens koordinator hurtigst muligt, så koordinator kan hjælpe med at opbygge et godt samarbejde. 4 Evaluering 4.1 Vi forpligter os til at sikre, at kursisterne evaluerer kurset efter sidste modul 11

12 4.2 Vi forpligter os til, i samarbejde med koordinatoren, at gennemgå og diskutere evalueringen, med henblik på at sikre kvaliteten af grundkursusforløbene. Jeg erklærer ved min underskrift, at jeg vil efterstræbe at følge de ovennævnte elementer i samarbejdsaftalen. Dato og underskrift Instruktør XX Dato og underskrift Instruktør YY 12

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør GUIDE TIL DET GODE SAMARBEJDE MELLEM BRUGERORGANISATION OG INSTRUKTØR PATIENTUDDANNELSE Denne guide henvender sig til brugerorganisationer, der udbyder patientuddannelseskurserne Lær at tackle samt til

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer MESTRINGSPROGRAMMER Lær at tackle Håndbog for koordinatorer Lær at tackle-kurserne Håndbog for koordinatorer Komiteen for Sundhedsoplysning 2015 ISBN (elektronisk version): 978-87-93213-21-0 Publikationen

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune 2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling

DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom. Middelfart den

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Forfattere: Lea Aasberg og Nicolaj Holm Faber, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

" 30. marts 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

 30. marts 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat fra 19. møde i uddannelsesudvalget for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri! " 30. marts 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat fra 19. møde i det Psykologfaglige

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed Patient uddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Din genvej til sundhed Fælles problemer og fælles løsninger Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om

Læs mere

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM GUIDE LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM PATIENTUDDANNELSE GUIDE Komiteen for Sundhedsoplysning, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Indledning SurveyXact som evalueringsværktøj Support Sådan indtaster du svar for gennemførte kursister trin for trin...

Indledning SurveyXact som evalueringsværktøj Support Sådan indtaster du svar for gennemførte kursister trin for trin... EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2017 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING VED SPØRGSMÅL KONTAKT RIKKE BACH JENSEN PÅ 3046 8455 ELLER RBJ@SUNDKOM.DK INDHOLD Indledning... 3 SurveyXact som

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4 Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen Modul 4 Agenda for modul 4 1. Sagsbehandlerens forberedelse af materiale til mødet med det tværgående team 2. Det tværfaglige team hvordan kan det arbejde?

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kursuskalender for efteråret 2016

Kursuskalender for efteråret 2016 Lær at tackle kroniske smerter Kursuskalender for efteråret 2016 For mennesker med kroniske smerter (og pårørende), der oplever, at det er smerterne, der styrer hverdagen. Smerten fylder, så det er svært

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien: STILLINGSBESKRIVELSE Fælles stillingsbeskrivelse for pædagogisk ansat ledelsespersonale ved Den selvejende institution Under Kastanien. Generelt skal det slås fast at du som leder har ansvaret for de dispositioner

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I høj grad din leder videreformidler politiske beslutninger? din leder bakker op om de politiske beslutninger? din leder

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Nordisk konference om egenomsorg ved kronisk sygdom 3.12.2010 kl. 9.30 17 Charan Nelander Direktør Komiteen for Sundhedsoplysning Gennemgang Kort introduktion

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune

Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med udviklingssamtaler Denne delpolitik beskriver formål og retningslinjer for udviklingssamtaler i kommunen, herunder hvordan

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag.

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag. Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag. 1.0 Forretningsordenens hjemmel. 1.1 Forretningsordenen er godkendt af den ekstraordinære generalforsamling den 30. jan. 2012, i øvrigt jf. 13

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Tak til Bent, Lone og Yvette for deres indsats på pandekagedagen. Også tak til Bent for assistance som vært ved Ingerfair kursus.

Tak til Bent, Lone og Yvette for deres indsats på pandekagedagen. Også tak til Bent for assistance som vært ved Ingerfair kursus. Referat af bestyrelsesmøde tirsdag d. 23. februar 2016, kl. 17.00 Tilstede: Afbud: Referent: Janne E. Andersen, Jens Dalsgaard, Hanne Dalsgaard, Anni Hørringsen, Yvette Larsen, Esther Haugaard, Kirsten

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er

Læs mere

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Informationsfolder. Trænergrunduddannelse (TGU) Grundforløb og Overbygninger

Informationsfolder. Trænergrunduddannelse (TGU) Grundforløb og Overbygninger Danmarks civile Hundeførerforening KREDS 3 Uddannelsesudvalget September 2015 Informationsfolder Trænergrunduddannelse (TGU) Grundforløb og Overbygninger I denne folder har uddannelsesudvalget samlet relevant

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomi- og Ledelsessekretariatet Den 5. oktober 2012 Svend Bayer UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Nedenfor

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere