Mere for pengene øget konkurrenceudsættelse/udbud
|
|
- Christine Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKONOMI, PERSONALE O G BORGERSERVICE Dato: Marts 2014 NOTAT Sagsbehandler: Hanne Østergaard Rasmussen Mere for pengene øget konkurrenceudsættelse/udbud Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Hvad forstås ved konkurrenceudsættelse?...2 Hvor meget konkurrenceudsætter vi i dag (2012)?...3 Er der yderligere potentiale for konkurrenceudsættelse?...3 Erfaringer med konkurrenceudsættelse...4 Områder der kan konkurrenceudsættes...4 Barrierer for konkurrenceudsættelse...5 Strategi for konkurrenceudsættelse...6 Proces...7 Bilag 1: Liste med områder, der kan konkurrenceudsættes...8 Bilag 2: Definition af IKU gældende fra Bilag 3: Udbudsplan
2 Baggrund Ved budgetforliget for 2014 er besluttet at indarbejde en pulje på 5 mio. kr. i 2015 og frem vedr. effektivisering og trimning, herunder konkurrenceudsættelse. Forligsteksten er som følger: Intet tyder på, at kommunerne vil få flere penge til rådighed i årene, der kommer. Signalerne fra regeringen er klare: Der skal moderniseres, effektiviseres, digitaliseres og innoveres frem mod Dansk Industri er ude med meget høje måltal for effektiviserings-potentialet i kommunerne. Endvidere mener Produktivitetskommissionen, at kommunerne kan spare meget store summer ved at effektivisere og tage ved lære af best practice rundt omkring i det danske, kommunale landskab. Budgetforligspartierne mener ikke, DIs måltal er realistiske. Men forligspartierne ønsker særligt fokus på, om vi udnytter og anvender vores ressourcer bedst muligt. Et af midlerne til at opnå mere for pengene er konkurrenceudsættelse af nogle af de kommunale opgaver. Det afgørende er, at opgaverne løses bedst og billigst. Derfor vil Herning Kommune fra 2014 øge bestræbelserne på at finde områder, hvor konkurrenceudsættelse og eventuel efterfølgende udlicitering kan give borgerne mere og bedre service for skattekronerne. Direktionen skal til budgetkonferencen i foråret 2014 komme med bud på mulige emner til konkurrenceudsættelse. Hvad forstås ved konkurrenceudsættelse? Konkurrenceudsættelse relaterer sig til de opgaver, som på nuværende tidspunkt løses internt i kommunen, men som potentielt kan løses af private aktører, hvis der er politiske ønsker herom. Langt de fleste kommunale driftsopgaver kan i princippet konkurrenceudsættes. Undtagelsen er myndighedsopgaver (f.eks. visitation), hvor det kræver særlig hjemmel at overlade opgaverne til private og opgaver, hvor sektorlovgivningen fastsætter, at opgaven skal udføres af kommunalt ansatte (f.eks. undervisning i folkeskolen). I forhold til myndighedsopgaver så er det muligt at forberedelse af disse til en vis grad kan løses af andre. Ved konkurrenceudsættelse af driftsopgaver kan der benyttes kontrolbud. Herved får medarbejderne i de afdelinger, der i dag løser opgaverne i kommunen, mulighed for at byde ind i konkurrence med private leverandører om varetagelsen af opgaven. Viser det sig, at kontrolbuddet er bedre end de eksternt indkomne bud, så annulleres udbudsforretningen og den interne opgaveløsning opretholdes
3 Hvor meget konkurrenceudsætter vi i 2012 Betragtes indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), der måler summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter i kommunen, som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte ligger Herning Kommune over gennemsnittet ift. nabokommunerne på 25,1 % og landsgennemsnittet på 25,4 % i Herning Ringkøbing- Skjern Holstebro Viborg Ikast- Brande Billund Gns. Lands Gns. Konkurrenceudsættelse (%) 25,4 23,8 30,0 23,8 21,7 26,1 25,1 25,4 Opmærksomheden henledes på, at indikatoren skal tages med forbehold for strukturelle og konteringsmæssige forskelle mellem kommunerne. Den tekniske definition på IKU findes i bilag 2. Er der yderligere potentiale for konkurrenceudsættelse? Betragtes indikatoren for konkurrenceudsættelse opdelt på kommunale driftskonti for Herning Kommune sammenlignet med landsplan giver det følgende billede. Opdelingen er på følgende hovedkonti 00-06: HK00: Byudvikling, Bolig og Miljøforanstaltninger HK02: Trafik og Infrastruktur HK03: Undervisning og Kultur HK04: Sundhed HK05: Sociale opgaver og beskæftigelse HK06: Fællesudgifter og Administration IKU er størst på de tekniske områder (HK00+HK2) på landsplan
4 Herning Kommune konkurrenceudsætter mere på undervisning og kulturområdet end det er tilfældet på landsplan. Det kan forklares med, at Herning Kommune har et offentligt privat partnerskab om OPP Vildbjerg Skole. Sundhedsområdet (HK04) har den laveste IKU både i Herning og på landsplan. På Social- og Beskæftigelsesområdet (HK05) ligger Herning Kommune lidt under landsplan. Det økonomiske potentiale, ud fra en gennemsnitsbetragtning, er til gengæld størst på Social- og Beskæftigelsesområdet, idet udgifterne på dette område er markant højere end på de øvrige hovedkonti. I bilag 1 er lavet en generel oplistning af områder under de enkelte hovedkonti, som kan anvendes til at drøfte udvælgelse af områder til konkurrenceudsættelse. Erfaringer med konkurrenceudsættelse Produktivitetskommissionen anbefaler, at der skabes konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til at konkurrenceudsætte. Konkurrence om de offentlige opgaver giver kun en gevinst for samfundet, hvis den øger produktiviteten. Dvs. samme service til en lavere pris eller bedre service til samme pris. Derfor er det afgørende at vide, hvad der sker med kvaliteten, når en offentlig serviceydelse udliciteres. Med hensyn til de bløde serviceydelser f.eks. inden for sundhed og ældrepleje er der kun få eller begrænset erfaringer med udlicitering. Produktivitetskommissionen fremhæver Gribskov Kommune, der er i gang med at gennemføre danmarkshistoriens største udbud på Social- og Sundhedsområdet. Vejle Kommune har efter sigende sparet 5 mio. kr. og Kolding Kommune 10 mio. kr. på udbud af praktisk bistand til borgere i eget hjem. I nedenstående afsnit er driftsopgaverne inddelt i 3 kategorier. Opdelingen kan anvendes til at vurdere, hvilke områder, der er mest egnede til at konkurrenceudsætte. Områder der kan konkurrenceudsættes I bilag 1 er angivet en inspirationsliste til driftsopgaver i kommunen, der kan konkurrenceudsættes. Listen er opdelt i 3 kategorier: Kategori 1 er de områder, hvor der er et kendt marked og flere erfaringer med udbud. Kategori 2 er de områder, der kræver nærmere analyser, før der kan vurderes, om der er et potentiale i at udbyde opgaven. Kategori 3 er de områder, hvor der er ingen eller meget begrænsede erfaringer med at udlicitere. Der kan anvendes nedenstående tragtmodel til udvælgelse af områder
5 Barrierer for konkurrenceudsættelse Når muligheden for konkurrenceudsættelse er gode, er muligheden for både en økonomisk og kvalitativ gevinst også til stede. Men der er flere barrierer for konkurrenceudsættelse, som det er værd at være opmærksom på. Holdningsmæssige og økonomiske barrierer (som f.eks. omkostninger ved at gennemføre udbud) er de to væsentligste barrierer mod øget brug af konkurrenceudsættelse. Herudover kan nævnes: EU-reglerne kan stå i vejen for at få den bedste aftale i hus, idet reglerne ikke giver mulighed for, at kommunen og de mulige tilbudsgivere kan tale sammen inden detaljerne i udbuddet fastlægges. F.eks. er innovation ikke angivet som en mulighed i udbudsdirektivet. Funktionskrav kan anbefales, hvor det er muligt. Et funktionskrav beskriver formålet med opgaven frem for, hvordan opgaven skal løses
6 Ekstern løsning af opgaverne vil betyde et tab af detaljeret specialistviden. Kompetencetabet er en barriere specielt på de områder, hvor kommunen stadig har forsyningspligten. Derudover opfattes fraværet af et velfungerende marked som en barriere. Omkostninger ved de opgaver, som er tilbage i kommunen kan stige som en konsekvens af manglende stordrift/synergi. Lokale virksomheder kan blive trængte Borgernes frie valg kan blive reduceret hvis konkurrenceudsættelse fører til monopol Strategi for konkurrenceudsættelse I forhold til at komme med mulige emner på områder, der kan konkurrenceudsættelse, foreslås det, at udvælgelsen sker ift. egnethed, og at der konsekvent benyttes kontrolbud. Egnethed: Herning Kommune vil i første omgang fokusere på de områder, der er forholdsvis lige til at udsætte for konkurrence. Udbud og andre former for konkurrenceudsættelse er ressourcekrævende både i forhold til medarbejderressourcer og i forbindelse med køb af ekstern konsulentbistand. Herning Kommune vil derfor primært fokusere på de områder, der umiddelbart har størst potentiale for konkurrenceudsættelse. Det vil især sige opgaveområder: 1. der har et vist volumen 2. kan afgrænses og specificeres 3. hvor der på markedet er mere end én privat leverandør, så der sikres reel konkurrence 4. hvor indsatsen står mål med effekten. De højtprioriterede områder er kendetegnet ved, at der med en lille indsats kan opnås en stor effekt, jf. det grønne område i figuren nedenfor. I det gule område er området med stort potentiale, som er kendetegnet af mellem til stor effekt og mellem til stor indsats. Det mindst attraktive område er det røde område i figuren, hvor indsatsen er stor og effekten lille. Det leder over til punkt 5 om sandsynligheden for positiv effekt. 5. Der skal være en overvejende sandsynlighed for, at det kan lykkes at konkurrenceudsætte området, så der opnås både en økonomisk og kvalitetsmæssig gevinst
7 Kontrolbud: Herning Kommune vil konsekvent benytte kontrolbud, da det sikrer, at de medarbejdere, der i dag løser opgaverne i kommunalt regi, får mulighed for at synliggøre, om de er konkurrencedygtige i forhold til private leverandører. Hvis dette er tilfældet vil opgaverne ikke blive udliciteret. Proces Konkurrenceudsættelse af kommunale driftsopgaver er en omfattende proces ikke mindst som følge af kravene i EU s udbudsdirektiver. En umiddelbar vurdering er, at det vil være realistisk at udbyde 3-4 opgaver årligt med de nuværende ressourcer afhængigt af de valgte områders omfang og kompleksitet. Udbudsprocessen tager ½ til et år afhængigt af omfang og detaljeringsniveau. Herefter følger implementering af den valgte løsning, inden den økonomiske effekt kan realiseres. I forhold til at opnå en økonomisk effekt på 5 mio. kr. i 2015 og frem, er det nødvendigt at udvælge områder til konkurrenceudsættelse i 2014 og igangsætte udbudsprocessen i 2. halvår af Det foreslås afdækningen sker i fire bølger med 3-4 emner afhængigt af de valgte områders omfang og kompleksitet. En kraftigere indsats vil fordre yderligere ressourcer
8 Bilag 1: Liste med områder, der kan konkurrenceudsættes (områder, som er markeret med * og markeret gule er områder, som helt eller delvist er/har været konkurrenceudsat OMRÅDER KATEGORI 1 (kendt marked og erfaring) KATEGORI 2 (kræver nærmere analyse) KATEGORI 3 (ingen/begrænset erfaring) Hovedkonto 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger (Det tekniske område) (Jordforsyning, fast ejendomme, fritidsområder og faciliteter, naturbeskyttelse, vandløbsvæsen, miljøbeskyttelse, redningsberedskab) Køb og salg af fast ejendom (- aftaleindgåelse) Administration af lejemål Ejendomsdrift (viceværter) (ved OPP)* Rådhusbetjente Bygningsvedligeholdelse Grønne områder pasning af veje, læhegn mm.* Legepladsvedligeholdelse* Drift og vedligehold af fodboldbaner* Drift og vedligehold af offentlige toiletter Tilsyn med fredede fortidsminder Vedligeholdelse af vandløb* Grødeskæring * Oprensning af grøfter Brandslukning (alarmkørsel) Redningsberedskab Rottebekæmpelse * Arealerhvervelser Ejendomsadministration og service Facility Management Bygherrerådgivning Analyse af badevand/bassinvand/spildev and Hovedkonto 01 Forsyningsvirksomheder m.v. (Det tekniske område) (Affaldshåndtering) Drift af genbrugsplads Indsamling af storskrald Indsamling af restaffald Behandling af haveaffald Hovedkonto 02 Transport og infrastruktur (Det tekniske område) (Kommunale veje og kollektiv trafik) Gadefejning * Gadelys, drift og vedligeholdelse * Asfaltslidlag* Fræseetablering Slamsugning* Snerydning vintertjeneste* Busdrift (Midttrafik)* - 8 -
9 Hovedkonto 03 Undervisning og kultur (Folkeskoler, PPR, skolefritidsordninger, befordring af elever, specialundervisning, ungdommens uddannelsesvejledning, specialpædagogisk bistand, ungdomsuddannelser, folkebibliotek, folkeoplysning og fritidsaktiviteter, kulturel virksomhed) Befordring af elever (med særlige behov)* Befordring af elever Opførelse og ejendomsdrift af skoler (OPP Vildbjerg Skole) Pædagogisk personale, så personaledriften varetages af privat firma Døgnpleje/familiepleje Psykologer og familiekonsulenter mm. PPR Hovedkonto 04 Sundhedsområdet (Sundhedsudgifter) Tandplejen Tandregulering Omsorgstandpleje Udfører af genoptræning og rehabilitering Sundhedspleje hjælpemidler Drift af cafeer Rengøring og praktisk hjælp Servicebuskørsel Hovedkonto 05 Social opgaver og beskæftigelse (Dagtilbud for børn, dagpleje, klubber og andre soc., pæd. fritidstilbud, tilbud til børn med særlige behov, Ældreboliger, plej og omsorg af ældre og handicappede, hjælpemidler, plejehjem og beskyttede boliger, tilbud til voksne med særlige behov, tilbud til udlændinge, førtidspension og personlige tillæg, revalidering, arbejdsmarkedsforanstaltninger, støtte til frivilligt socialt arbejde mm.) Hjælpemiddeldepot Tilpasning og rådgivning vedr. Forebyggende hjemmebesøg Udfører af genoptræning og rehabilitering (Servicelov) Drift af daginstitutioner Drift af plejecentre Aktivitetsområdet Udfører af vedligeholdende træning Udfører af patientrettet forebyggelse og rehabilitering for kroniske borgere Dagcentre - 9 -
10 Aktuelle: Vejledning, afprøvning, afklaring og aktivering. Vejledning af og myndighedsopgaver overfor alle ledige og sygemeldte overenskomstmodtagere. Økonomisk myndighedsopgaver Hovedkonto 06 Fællesudgifter og administration m.v. (Politisk og administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme, landdistrikter, lønpuljer) Lønadministration Kurser/uddannelse HR-opgaver Sekretær/administrative opgaver Bogholdere Regnskab Budgetlægning Finans IT-drift Digitalisering Gennemførelse af udbud IT-support Web-team Konsulentopgaver Rengøring af kommunale bygninger * Jobcentre (Falck projekt) Kantine Vagter på Rådhuset* Informations- og journalistiske opgaver Juridisk rådgivning Presserådgivning Forberedelse af nævnssager
11 Bilag 2: Definition af IKU gældende fra 2007 Tæller Bruttodriftsudgifter på art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0 og 2-6 (ekskl. funktion , , og ). art 4.0 på hovedkonto 4 og 5 samt på funktion , (grp. 999 samt for 2012 grp. 003), og (grp. 001) art 5.9 på funktion , og art 5.9 på positivlistens funktioner + kommunalt vundne udbud som indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet af kommunerne. * 100 IKU = Nævner: Bruttodriftsudgifter på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0 og 2-6 (ekskl. funktion (hovedart 1), , , , og art 5.9 på funktion , og art 5.9 på positivlistens funktioner Positivlistens funktioner omfatter: 1993: 0.14, , 0.35, 0.74, 2.15, 2.34, 3.10, 3.60, , 3.74, 5.19 og : 0.14, , 0.35, 0.74, 3.60, , 3.74, 5.19 og : 0.14, , 0.35, 0.74, 3.10, 3.12, 3.60, , 3.74, 5.19 og : 0.14, , 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, , 3.74 og : 0.14, , 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, , 3.74, 5.08 og : 0.14, , 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, , 3.74, 5.08, 5.19 og : 0.14, , 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, , 3.74, 5.08, 5.19, 5.60 og 5.98 (grp. 18) : 0.14, , 0.35, 3.10, 3.12, 3.60, , 3.74, 5.08, 5.19, , 5.60 og 5.98 (grp. 18) : , , (grp. 001), (grp. 001), (grp. 001), , , , , , , , , , (grp. 18) og : , , , , , , , , , , , , (grp. 18) og : , , , , , , , , , , , (grp. 18), og (grp. 001) Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet
12 Bilag 3: Udbudsplan 2014 Hovedområde Kørsel Sprogundervisning for voksne udlændinge Forbrugsartikler BILER Landinspektørydelser Revision Rengøringsmaskiner AV udstyr Udbudssystemer Stomi og katetre Opmåling af vandløb Lovsystem (NIS) Asfalt Ledelsesinformation epuls Byggemarkedsprodukter Intrasystem - Dagtilbud kommunikation og videndeling Tandplejesystem TK2 samt Dental Eye Gadelys Flytteforretninger Vask/leje af linned Vagtcentral (kaldeanlæg og tryghed) Telefoni Vikarydelser Blanketter Vin Bygge- og anlæg - Betonvarer BØRN - Barnevogne, klapvogne og tilbehør
13 Diabetesprodukter Fødevarer og kaffe Landinspektørydelser Kropsbårne 2 - Kompressionsstrømper Kropsbårne 1 Tandtekniske ydelser - prisaftale 400 liter beholdere P-Kasser Byt bibliotek (bygning + løsøre) Håndværkerydelser - Maler Håndværkerydelser - Murer Håndværkerydelser - VVS Håndværkerydelser - Elektriker Håndværkerydelser - Tømrer Ingeniør- og arkitektfaglige ydelser Medicinindlevering Administration af Ældreboliger Beton varer, fortovsfliser, kantsten mv. Lastbil 4-5 ladbiler (under kg.) 1-2 traktorer 2 saltspredere Vask/leje af beklædning (hjemmepleje og DRIFT samt køb af fodtøj) PCD Foods Beskæftigelsesmaterialer Indsamling af pap og papir Levering af sand til Dagplejen Øvelokaler til Musikskolen Fuglsangsø Svømmehallen IT løsning til Jobcentre Brandbil BØRN - Letvægtskrybber BØRN - Diverse babyudstyr BØRN - Legetøj, udeleg og udeliv BØRN - Køretøjer Digitale Byportaler Informations skærme Rengøringsprodukter Kropsbårne hjælpemidler 2 - Parykker
14 Kropsbårne hjælpemidler 1 - Arm- og ben- proteser Kropsbårne hjælpemidler 1 - Ortoser, bandager, korsetter og halskraver Kursus og Konference Sikring af Rådhuset (tyverisikring) Frasalg afpapiraffald
Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner
Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459
Læs mereSvar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26
Læs mereSammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)
Sammendrag I hele 1.000 kr. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Jordforsyning -11-299 -310 Faste ejendomme 6.637-5.474
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder
Læs mereBudgetsammendrag
2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912
Læs mereBudgetsammendrag
Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911
Læs mereC. RENTER ( )
Hovedoversigt Hele 1.000 kr. Budget 2007 Udgifter Indtægter Netto A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger 45.074-8.964 36.110 Heraf refusion -211-211 1. Forsyningsvirksomheder
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereHeraf refusion
Hovedoversigt Tabel 12.1. Hovedoversigt Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 95.872-22.618 96.258-22.793
Læs mereHer er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne
Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 613478 MARTS 19 Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne Der er i kommunerne et stort potentiale for at sende flere opgaver i udbud. Det gælder
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder
Læs mereJAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6
JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SVENDBORG 45,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFREDERIKSHAVN 20,9 PCT.
FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) overslag Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 205-30 205-30 205-30 205-30 25 Faste ejendomme 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084
Læs mereHVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereKOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereVIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE
HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFREDERICIA 38,4 MIO. KR.
FREDERICIA 38,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE
SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereHØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune
HØJE-TAASTRUP 38,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereHELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.
SORØ 21,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereMARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune
MARIAGERFJORD 36,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune
FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.
KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere
BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012
Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereHOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HOLSTEBRO 27,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereErhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258
53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979
Læs mereKØBENHAVN 362,4 MIO. KR.
KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHvilke kommunale opgaver kan konkurrenceudsættes?
Hvilke kommunale kan konkurrenceudsættes? 1 FORMÅL I DI s årlige faktaark om kommunernes konkurrenceudsættelse foretages der en kortlægning af kommunernes konkurrenceudsættelse i det senest afsluttede
Læs mereRANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
RANDERS 64,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereDRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
DRAGØR 10,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereTHISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
THISTED 35,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HILLERØD 22,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereAALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AALBORG 141,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune
LYNGBY-TAARBÆK 51,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
BRØNDBY 28,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HALSNÆS 21,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBudgetsammendrag
$''$,5 Budgetsammendrag 2019-22 0022 Jordforsyning 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 0025 Faste ejendomme 18.360-25.834 18.062-25.829 18.062-25.829 18.062-25.829 0028 Fritidsområder 7.036
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereA. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
69 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28.702-11.832 28.479-11.832 27.929-11.832 26.679-11.832 Heraf refusion -63-63 -63-63 Jordforsyning 0022 271-1.018-179 -1.018-629 -1.018-1.779-1.018
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 SYDDJURS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereVEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere
BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.
FANØ 2,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ISHØJ Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereAARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AARHUS 235,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HØRSHOLM 7,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKØBENHAVN 362,4 MIO. KR.
KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereNYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
NYBORG 26,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HOLBÆK 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereNÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
NÆSTVED 64,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereUdbudsstrategi 2011-2013. Økonomisk Forvaltning December 2010
Udbudsstrategi 2011-2013 Økonomisk Forvaltning December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 1 2 UDBUDSSTRATEGIENS OMRÅDE... 2 3 KOMMUNEAFTALENS MÅL FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSE... 2 4 OVERORDNET MÅLSÆTNING...
Læs mereA B.
64 A. Driftsvirkomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 30.986-18.554 30.193-18.554 30.093-18.554 29.770-18.554 Heraf refusion -64-64 -64-64 Jordforsyning 0022 276-594 276-594 276-594 276-594
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 REBILD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 RINGKØBING-SKJERN STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 RINGKØBING-SKJERN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 2016
DETAILBUDGET 216 Udarbejdet af Holstebro Kommune Økonomi Budget og regnskab November 215 INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 216 Hovedoversigt til budget 3 Sammendrag af budget 7 Tværgående artsoversigt 15
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse
HOVEDKONTO 0: BYUDVIKLING 0: Byudvikling. Byudvikling omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 1 Assens 96,2 2 Samsø
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNE DETAILBUDGET 2017
HOLSTEBRO KOMMUNE DETAILBUDGET 2017 Udarbejdet af Holstebro Kommune Økonomi Budget og regnskab November 2016 Forsidelayout: GRAFIK & TRYK, Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 2017 Hovedoversigt
Læs mereOpgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015
Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse IKAST-BRANDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mere[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune
[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereØkonomiudvalget DRIFT
(Samtlige beløb er i 1.000 kr.) 101 Økonomiudvalg Samlet bevilling 280.226 10 Boligpolitik 1.963 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 1.963 25 Faste ejendomme 1.963 17 Anvisningsret 18 Driftssikring
Læs mere