KUNSTINDUSTRIMUSEET 1 BESTYRELSENS FORORD 05 2 LEDELSENS FORORD 06

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2009

2 KUNSTINDUSTRIMUSEET ÅRSBERETNING BESTYRELSENS FORORD 05 2 LEDELSENS FORORD 06 3 ÅRET I HOVEDTRÆK 09 Museumssamlingerne Nyt fjernmagasin Biblioteket og dets samlinger Konservering Forskning Undervisning Besøgstal 4 VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER 25 Bestyrelse og Repræsentantskab Tak til fonde, private og virksomheder Organisation Medarbejdere Årsresultat Drift og Administration Selskabet Kunstindustrimuseets Venner 5 BILAG 35 Erhvervelser Udlån Faglige hverv/deltagelse i kurser, seminarer ol. Publikationer Udstillinger og arrangementer 2

3 3

4 BESTYRELSENS FORORD 1 Bestyrelsen for Kunstindustrimuseet har i 2009 i tæt dialog med den daglige ledelse - fundet en god arbejdsrytme med 6 bestyrelsesmøder, 6 formandsmøder og 2 repræsentantskabsmøder. Bestyrelsen har specielt arbejdet med - Museets økonomi - Fondsstøtte til den planlagte restaurering - Museets udviklingsplaner Det er tilfredsstillende at museet specielt ved fokus på besparelser samt som følge af et stigende besøgstal har opnået et overskud på ca ½ mio DKK i Bestyrelsens mål er at fortsætte den økonomiske linje, så museets mindre gæld kan komme ud af verden. Bestyrelsen har - sammen med den daglige ledelse - også i 2009 været i en positiv dialog med mange af Danmarks fonde. Vort mål er fortsat, at søge finansiel støtte og opbakning til de store restaureringsarbejder på museets fredede bygninger og til en nyskabende indretning af udstillingen. I den sammenhæng har bestyrelsen godkendt en udviklingsplan som inkluderer et designværksted og dermed skaber bedre faciliteter for vor store undervisningsvirksomhed. Tak til ledelsen og vore engagerede medarbejdere og en varm velkomst skal lyde til lektor, mag. art. Lars Dybdahl som ny chef for Biblioteket. Også tak til Kunstindustrimuseets Venner der i 2010 fejrer 100 års jubilæum kulturministeriet og vore øvrige samarbejdspartnere, herunder fonde og andre bidragsydere bliver også et spændende og aktivt museumsår, hvor vi ligeledes ønsker at sætte ekstra ressourcer ind på vort PR- og informationsområde. Bestyrelsen April 2010 Kunstindustrimuseets keramiske værker af Paul Gauguin i nyopstilling i den permanente udstilling. Udstillingsarkitekt: Dan Ljunger, Grafik: Thora Fisker. Nyopstillingen er blevet til takket være en bevilling fra Ludvig og Sara Elsass Fond, der ligeledes har bekostet forbedringer af belysning og grafik i udstillingen Over alle grænser samt bedre betingelser for kørestolsbrugere i museet. 4

5 LEDELSENS FORORD 2 Planken Ud Prisen blev tildelt designduoen Gam+Fratesi, der i den forbindelse gjorde deres indtog i Grønnegården. Årets gang Året har været præget af omvæltninger, som har gjort det nødvendigt at nytænke mange af de daglige arbejdsgange og opgaveløsninger. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, for hverdagen i et museum kræver stor fleksibilitet og opmærksomhed i forhold til omverdenen. Dagligt kommer nye besøgende, som skal føle sig velkomne og veloplyste, og dagligt er der samarbejdsopgaver om udstillinger og aktiviteter med skiftende partnere, som naturligt nok føler, at netop deres projekt er i brændpunktet. For museets ansatte er der mange af de daglige opgaver - basis for museets virksomhed som vort publikum hverken kan eller skal have indsigt i - der kan være vanskelige at forene med ad hoc kravene. Som det er tilfældet på mange kulturinstitutioner er ambitionerne tårnhøje, men modsvares ikke af de forhåndenværende ressourcer. Alligevel lykkes det at holde balancen, og arbejdsglæden og loyaliteten overfor museet og kollegerne er bærende for hele stedets gode ånd. Heldigvis bemærkes det af museets besøgende, som ofte udtrykker deres tilfredshed både mundtligt og på skrift. Udviklingsprojekter Strategiplanen for de kommende år, som blev færdiggjort i de første måneder af 2009, har været med til at give indsatsen i museet retning og til at samle kræfterne om den videre detaljering og bearbejdning af planens enkelte dele. Udviklingsarbejdet med den ambitiøse plan for et nyopstillings- og formidlingsprojekt omfattende museets totale udstillingsareal med ældre og nyere tids samlinger af kunsthåndværk og industriel design har været i fokus. Konceptet er båret af ønsket om at gøre museets formidling af samlinger, viden og doku- 5

6 mentation tidssvarende og nyttig for et større publikum. Museets formål har siden grundlæggelsen i 1890 været at øge interessen og forståelsen i befolkningen for designprocessen og værdien af kvalitetsprodukter, og gennem indsamlingen af genstande og viden at inspirere designvirksomhederne. Denne målsætning er stadig gangbar, men behøver en nyfortolkning og revitalisering så den imødekommer nutidens krav og forventninger både til det fysiske besøg i museet og til den virtuelle formidling. Museets opgave er at oplyse om og skabe refleksion over designkvalitet. Udstillings- og formidlingskonceptet vil foreligge som skitseoplæg i foråret 2010 og vil blive yderligere bearbejdet over de kommende år. Et andet udviklingsprojekt, som museet prioriterer højt, er ønsket om at skabe bedre faciliteter for den meget vigtige undervisningsvirksomhed, som er udviklet gennem de sidste 5 år. Museets og skoletjenestens undervisningstilbud bruges af hele undervisningsområdet fra folkeskolen til gymnasieskolen og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og søgningen er landsdækkende. En evaluering og analyse af virksomheden udført i 2008/09 har godtgjort, at de mangelfulde fysiske forhold er en hindring for en fortsat udvidelse. Det er derfor medtaget i strategiplanen at forsøge at skaffe fondsmidler til opførelsen af en ny bygning på museets grund i et bæredygtigt design, som skal rumme et designværksted og danne udgangspunkt for undervisningsforløb i økologi og bæredygtighed i en designmæssig sammenhæng. Projektudkast vil foreligge i marts/april med henblik på fondsansøgning i første halvår af Mange kræfter har i årets løb været brugt på planerne for et nyt fjernmagasin, som er en forudsætning for og konsekvens af beslutningen om, at Kunstindustrimuseet forbliver i bygningerne i Bredgade. Det har forgæves været forsøgt at skabe en fælles magasinløsning for flere københavnske museer, men Kunstindustrimuseet måtte til sidst finde en løsning for egne behov. I samarbejde med Windum Flytteforretning A/S, og med tilknyttet konservatorekspertise er i løbet af året udviklet et professionelt magasin, et bæredygtigt byggeri til konkurrencedygtige priser, som i et længere tidsperspektiv vil give museet og dets samlinger det nødvendige arealmæssige råderum. Magasinet er beliggende i Hillerød. En lejekontrakt forventes indgået i marts Medarbejderne Overbibliotekaren ved Kunstindustrimuseets Bibliotek gennem 25 år, dr. phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen valgte at lade sig pensionere fra sin stilling pr. 31. marts, og ved en velbesøgt reception i museets festsal blev hun hyldet for sin indsats af kolleger fra nær og fjern. Mirjam Gelfer-Jørgensen har ydet en fremstående indsats som forsker. En række betydningsfulde publikationer er kommet fra hendes hånd, som har udvidet vor viden om især den ældre danske designhistorie. Året fik et værdigt punktum i forbindelse med Mirjam Gelfer-Jørgensens 70-års fødselsdag i december, hvor det store 2-binds værk Møbler med Mening. Dansk Møbelkunst blev holdt over dåben ved en reception i museet. 6

7 Den 1. august tiltrådte lektor, mag. art. Lars Dybdahl som ny chef for Biblioteket, og museet kan hermed byde en anerkendt forsker og, fra en tidligere ansættelse ved museet, højt skattet kollega velkommen tilbage. Også en anden meget værdsat medarbejder, magasinforvalter Christian von Lotzbeck, blev pensioneret fra museet i Økonomi For en institution, der er meget beroende på velvilje og støtte fra ikke mindst fondenes side, er den økonomiske krises følger for fondenes formåen stærkt urovækkende. Det offentlige statstilskud til Kunstindustrimuseet dækker lige netop udgifterne til lønninger og ejendomsskatter, dvs. ca. 50% af omsætningen. Erhvervelser, restaureringsopgaver, udstillinger og forsknings- og formidlingsprojekter må finansieres fra anden side. Ikke mindst de truende udgifter til vedligeholdelsen af museets fredede domicil, det tidligere Kgl. Frederiks hospital opført af Frederiksstadens arkitekt Nikolaj Eigtved, giver søvnløse nætter og i 2008 et stort underskud, som til dels har måttet indhentes i Bestræbelserne på at tilvejebringe de betydelige midler til en gennemgribende restaurering er højt prioriteret af museets bestyrelse og ledelse. Tak Der er god grund til for Kunstindustrimuseets ledelse at rette en varm tak til medarbejdere, samarbejdspartnere og publikum, som gennem året har fyldt huset med liv og aktiviteter. En særlig tak til fonde og private for bevillinger og gaver uden hvilke, virksomheden ville være kraftigt stækket. Tak til Kulturarvsstyrelsen for lydhørhed og opbakning og til kolleger og faglige netværk for samarbejde og gode råd. Sidst men ikke mindst en speciel tak til museets bestyrelsesformand, direktør Flemming Lindeløv, til Bestyrelsen og Repræsentantskabet for en stor indsats og en aktiv medleven i museets ve og vel. Bodil Busk Laursen Museumsdirektør 7

8 ÅRET I HOVEDTRÆK MUSEUMSSAMLINGERNE 3 Kunstindustrimuseet har sat sig for at forny de faste udstillinger i de kommende år og udviklingen af et nyt udstillings- og formidlingskoncept har præget arbejdet med museumssamlingerne. Nyopstillingens formål er, at alle skal kunne få glæde og nytte af museets viden og samlinger og på den måde selv i samarbejde med museet at være med til at stimulere fornyet interesse og indsigt i kunsthåndværk og design. Konceptet er stærkt inspireret af positive erfaringer fra de undervisningstilbud og aktiviteter for børn og unge, som museet med succes har udviklet i de senere år. Udstillingskonceptet har fået titlen DESIGNHISTORIER og et idéoplæg vil foreligge midt i SAMLINGERNE AF ÆLDRE EUROPÆISK OG DANSK KUNSTINDUSTRI OG KUNSTHÅNDVÆRK I udstillingsstrategien for museets store særudstillinger indgår, at der med mellemrum skal fokuseres på de ældre samlinger for gennem ny forskning at lægge vægt på de perspektiver, som disse rige samlinger har i en nutidig sammenhæng. Dette blev i 2009 gennemført med særudstillingen Helt sin egen. Lorenz Frølichs design, som blev kurateret af museumsinspektør Ulla Houkjær. Lorenz Frølich ( ) var en usædvanlig dansk maler og formgiver, som virkede i brydningsperioden imellem historicisme og skønvirke. Ud over at være umådelig aktiv som børnebogsforfatter og bogillustrator både af skønlitteratur, nordiske myter og sagn og historisk litteratur, formgav Frølich bl.a. møbler og tekstiler, hvor Kunstindustrimuseet ejer hovedsamlingen. SAMLINGERNE FRA DET 20. ÅRHUNDREDE Dansk Form I anledning af Copenhagen Design Week 27. august - 6. september blev den faste udstilling af 1900 ernes design og kunsthåndværk revideret, så den nu viser et bredt udvalg af de mest epokegørende værker fra denne periode. Omkring 40 danske designere fra det 20. århundrede blev præsenteret i udstillingen med ét hovedværk hver, og tekster om designerne og deres værker blev samlet i et dansk og et engelsk katalog. Udstillingen fungerer som en oversigtspræget introduktion til dansk design og blev besøgt af mange af de tilrejsende designere. Den er siden blevet anvendt også i museets undervisning. Det lille katalog har vist sig at være populært hos de besøgende som en overskuelig introduktion til dansk design. Webmuseet.dk Webmuseet blev lanceret som betaversion den 11. september. Kunstindustrimuseet har i samarbejde med Center for Designforskning udviklet verdens første museum for hjemmesider. Museet, som nu er tilgængeligt på Internettet, rummer omkring 250 danske og udenlandske hjemmesider fra de 16 år, hvor World Wide Web har eksisteret. Webmuseet er en del af Kunstindustrimuseets satsning på digital formidling, og er et vigtigt tiltag i indsamlingen af digital grafik. Der er i udviklingen af hjemmesiden lagt vægt på, at brugerne kan spille den størst mulige rolle i arbejdet med indsamlingen af dokumentation, viden og hjemmesider, ligesom webmuseet er blevet et 8

9 Fra Kataloget og udstillingen Dansk Form : Finn Juhl ( ) Den dobbelte høvdingestol, Udstillingen Helt sin egen - Lorenz Frølich. 9

10 debatforum for webdesign. Der har været livlig aktivitet på hjemmesiden, siden den blev lanceret i testversion (beta). I løbet af 2010 lanceres den endelige version af hjemmesiden sammen med en lille fysisk søsterudstilling i Kunstindustrimuseet. TEKSTIL- OG MODESAMLINGEN Arbejdet varetages af en enkelt medarbejder, Kirsten Toftegaard, der er den daglige ansvarlige for samlingen. Flere større registreringsprojekter har været fortsat gennem 2009 bl.a. ved hjælp af en frivillig medarbejder, Margrete Spanggaard. Konserveringstekniker Eva Antonsen har afsluttet sin overbygningsuddannelse på Konservatorskolen i samarbejde med tekstilsamlingen med et projekt omhandlende specielle trykteknikker anvendt af tekstiltrykkeren Pernille Holm i serien af Københavnerkjoler fra 2000, som ejes af museet. Perspektiverne for Kunstindustrimuseets satsning gennem de senere år på dansk mode er ønsket om etableringen af et særligt tekstil- og modemuseum som en afdeling af Kunstindustrimuseet, men med en selvstændig profil. Der arbejdes løbende med et udviklingsprojekt, og første skridt vil blive en større udstilling af museets samlinger af dragt og mode i løbet af de nærmeste år. NYT FJERNMAGASIN Efter flere års intenst arbejde på at skaffe den bedst mulige løsning for etableringen af et nødvendigt fjernmagasin til blandt andet de p.t. ikke udstillede samlinger af især store genstande som fx møbler, industrielt design og tekstiler, er det lykkedes at nå frem til et resultat, der ikke alene klarer de øjeblikkelige problemer, men som opfylder behovene i en længere årrække. Fjernmagasinet er en forudsætning for at fastholde så stort et areal som muligt i museumsbygningen i Bredgade til udstillinger og andre publikumsformål. Det nye fjernmagasin er beliggende i Hillerød og indrettes i en bygning, som vil stå færdig omkring årsskiftet 2010/2011. Udviklingen af projektet er sket i samarbejde med konservator og leder af Vejle Konserveringscenter, Lise Ræder Knudsen. Det følger de anbefalinger, som Kulturarvsstyrelsen har udstukket og bliver et professionelt magasin udformet under hensyn til energibesparende foranstaltninger. Bygherre er Windum Flytteforretning A/S, der er beliggende i tilknytning til magasinet, og som vil påtage sig en viceværtfunktion. Lejekontrakten vil blive underskrevet i marts Fra museets side har Poul-Erik Mortensen og Bodil Busk Laursen været projektansvarlige. 10

11 BIBLIOTEKET OG DETS SAMLINGER Ny ledelse Bibliotekets overbibliotekar gennem 25 år, Mirjam Gelfer-Jørgensen, gik på pension pr. 31. marts 2009, og pr.1. august tiltrådte lektor Lars Dybdahl, Københavns Universitet, chefstillingen ved biblioteket og dermed den overordnede faglige og administrative ledelse af bibliotekets forskellige samlinger: bogsamlingen, plakatsamlingen, Arkiv for dansk design med det tilknyttede Furnitureindex samt de grafiske specialsamlinger. Lars Dybdahl har tidligere været forskningsbibliotekar ved biblioteket ( ) og derefter inspektør ved museet inden for det 20. århundredes design og kunsthåndværk ( ). I lederskiftets interval blev de biblioteksadministrative arbejdsopgaver i vidt omfang varetaget af bibliotekar Sanne Scharff. Som del af en fælles generel nyvurdering af bibliotekets arbejdskadencer og samarbejdspotentialer indførtes umiddelbart efter Lars Dybdahls tiltrædelse i efteråret en hurtigere takt både i bogvalgsmøder og afdelingsmøder, og sammen med blandt andet designteori og litteratur vedrørende de nye designlande blev modefeltet på baggrund af museets udviklingsplaner for modedimensionen i efteråret 2009 et erklæret prioritetsområde inden for boganskaffelser. Andre fornyende tiltag og prioriteringer er blevet iværksat eller programsat som fokuspunkter, og resultaterne heraf vil tydeligt manifestere sig i Bogsamlingen: bøger og tidsskifter, hjemmeside og projekter I forhold til de seneste år udviser tallet for katalogiseringen af de erhvervede bøger o.lign. en stigning: i årene 2007 og 2008 katalogiseredes henholdsvis 872 og 832 enheder, mens det tilsvarende tal i 2009 steg markant til 1196 katalogiserede enheder. Tallet giver et reelt genskær af en fornyet intensitet i både anskaffelser og katalogiseringsprocesser inden for hele bibliotekets emneradius. Bibliotekets stærke engagement i hjemmesiden har også i 2009 manifesteret sig i nye profilerende tekster om månedens fund, om aktuelle tiltag og nye tidsskrifter og om links til nyanskaffelser. Foruden sin deltagelse i den daglige katalogisering har bibliotekar Nils Frederiksen blandt andet haft ansvaret for denne digitale kommunikation, ligesom han er bibliotekets primære repræsentant i arbejdet med at udvikle en ny fælles hjemmeside til kunst- og designbibliotekernes portalprojekt Arkade. Da biblioteket er en fuldt integreret del af museets løbende IT-situation har Nils Frederiksen også repræsenteret biblioteket i museets IT-driftsudvalg, og er dermed involveret i alle problemstillinger vedr. kvartalsrapporter, firmaaftaler, installation af nye programmer o.lign. Museets store samling af bogbind blev i 2000 kortfattet registreret i en delbase i bibliotekets database, og har siden 2005 været opbevaret i et særligt magasin i biblioteket, men en anderledes gennemgribende registreringsproces er i 2009 blevet gennemført som projekt af bibliotekar Anja Lollesgaard ved siden af hendes daglige katalogiseringsarbejde. Projektet har betydet en præcis lokalisering af genstandene, og lokaliseringsoplysningerne er blevet indført i museets genstandsbase samtidig med, at bøgernes fulde bibliografiske data er blevet indregistreret i delbasen som enten nyoprettede poster eller som supplement til eksisterende poster. Delbasen (MUBI) rummer nu 329 poster. 11

12 Parallelt med hendes administrative ansvar for tidsskriftsholdet har bibliotekar Sanne Scharff videreført sin varetagelse af bibliotekets nationale og internationale bytteforbindelser. I 2009 udvekslede museet publikationer med ca. 110 museer i ind- og udland, og gevinsten ved bytteforbindelserne er betydelig (jf. Erhvervelser). Der er foretaget en ajourførende revision af adressekartoteket, således at det nu også i videst muligt omfang indeholder -adresser. Den meget omfattende samling af scrapbøger, som biblioteket forrige år modtog fra modehandleren Jørgen Nørgaard, er i 2009 blevet klargjort til endelig registrering af Sanne Scharff. De daglige basisopgaver er blevet varetaget af de tre bibliotekarer Nils Frederiksen, Anja Lollesgaard og Sanne Scharff samt af biblioteksbetjent Peter Q Jacobsen, og som vagthavende på læsesalen en dag om ugen også af bibliotekar Jytte Johansen. Inden for de daglige funktioner i bogsamlingen har overbibliotekarens ansvar blandt andet været den administrative modtagelse af de indkøbte bøger. Plakatsamlingen: fokuseret nykatalogisering & global udstillingsmanifestation Udstillingen Verdensbilleder: den globale plakat har vakt stor opmærksomhed over for museets betydelige, tusindtallige samling af udenlandske plakater, hvilket også har kunnet mærkes i nye vigtige donationer og tilbud om salg til samlingen direkte udsprunget af publikums entusiasme for det globale plakatinitiativ. Med Laura Liv Weikop som studentermedhjælp blev udstillingen tilrettelagt af Lars Dybdahl, i hovedparten af processen som gæstekurator før ansættelsen som chef for biblioteket. Ved siden af denne markante eksponering af Plakatsamlingens udenlandske dimension lå årets hovedindsats i Plakatsamlingen i filologen Tatiana Lodishenskys færdiggørelse af en ressourcekrævende nykatalogisering af museets russiske plakatsamling, en af de mest repræsentativt dækkende i Vesteuropa, især for tiden før 2. verdenskrig. Gennem denne proces, hvor de russiske tekster er blevet translittereret i overensstemmelse med de obligatoriske regler for forskningsbiblioteker i Danmark, er samlingens i alt 445 plakater blevet anderledes tilgængelig. Brugernes søgemuligheder er nu væsentligt forøget ved, at plakaternes emnepersoner, designere og titler også er blevet translittereret i overensstemmelse med Library of Congress russisk-engelske ISO-standarder. Et målrettet arbejde er ligeledes udført af studentermedhjælperen Katrine Halkier, som har verificeret og registreret et stort efterslæb af især danske accessioner fra perioden ca , hvilket har tilført databasen ca. 630 nye poster. Tilrettelæggelsen af det store bogværk og udstillingen Verdensbilleder: Den globale plakat blev også omdrejningspunkt for en genoptagelse af erhvervelseskampagner overfor toneangivende udenlandske og danske grafikere, et arbejde foretaget af Laura Liv Weikop, hvilket har betydet en berigelse af Plakatsamlingen, både gennem gaver og køb; jf. Erhvervelser. 12

13 Bibliotekets læsesal er året rundt hotspot for et stort designentusiastisk og videbegærligt publikum. Personalet på biblioteket introducerer uddannelsesøgende til læsesalen, låneprocedurerne og de forskellige samlinger. Fra udstillingen Verdensbilleder: den globale plakat ses temaet Den kulturelle plakat. Udstillingens arkitekt, Steffen Schmelling, spændte Peter Lassens Montana Grid i en stram kurve og en stiliseret urban atmosfære opstod. Grid et blev venligt udlånt af Peter Lassen. 13

14 Arkiv for dansk design: tegninger fra danske designfirmaer På grund af barselsorlov og ophør af studentermedhjælp har registreringen og erhvervelsesinitiativerne ikke været omfattende, og tidligere indkomne arkiver fra designvirksomheder henstår stadig uregistrerede, men deres status og arkivalske registreringsform er under afklaring. Studentermedhjælperen Marianne Sørensen har afsluttet registreringer af blandt andet tegninger fra Lysberg, Hansen & Terp, og bibliotekar Christina Collet Hvolgaard har efter sin tilbagekomst fra barselsorlov påbegyndt registreringen af Finn Juhl s tegninger, hvilket allerede har tilført databasen ca. 120 poster, der nu er tilgængelige via bibliotekets hjemmeside. I Christina Collets Hvolgaards fravær har møbelarkitekt Anne Skjelbo varetaget de daglige arbejdsopgaver med besøg og ekspeditioner i arkivet besøg i møbeldatabasen Furnitureindex har også i det forløbne år spillet en vital rolle i bibliotekets og museets digitale dialog med omverden. Optimeringen af de eksisterende oplysninger i denne database over det 20. og 21. århundredes danske møbler er videreført, hvilket betyder, at kvaliteten af de givne data har haft afgørende prioritet frem for blot en stadig kvantitativ udvidelse. Indexet, der løbende kvalitetsudvikles af møbelarkitekten Anne Skjelbo, er ved udgangen af 2009 nået op på ca indførsler, og blev besøgt af i alt , et tal der bekræfter indexets store popularitet hos brugerne, men alligevel ligger noget lavere end besøget i Dette bekræfter kun behovet for kvalitetssikringen af oplysningerne, for udbedring af forskellige underrepræsentationer og for den forøgede synliggørelse, der vil kendetegne bibliotekets bestræbelser i Arbejdet med Furnitureindex i 2009 har betydet, at dokumentation af møbeldesign, der ikke tidligere har været repræsenteret i indexet, nu er blevet tilgængelig for den tusindtallige brugerskare, der søger oplysninger i Furnitureindex. Blandt de nye designernavne, der er blevet tilført indexet, kan nævnes Thomas Alken, Jakob Berg, Claus Bjerre, Erling Christoffersen, Frederic Collette, Rikke Frost, Ole Jensen, Morten Kokkendorff, Heidi Okton, Jesper K Thomsen, og Ayoe Vallentin. Basen er ligeledes blevet opdateret og justeret med gennemgang af møbelfirmaerne France & Daverkosten/Cado Design, Busk-Hertzog, Normann m.fl. Seminar: Aktuelle behov fremtidens mål På et heldagsseminar 30. november samledes hele bibliotekspersonalet omkring workshops og drøftelser af enhedens aktuelle behov og mål for det fremtidige arbejde. Processen forløb inden for tre temarammer: Målsætning, værdier og behov, Synliggørelse, kommunikation og brugerdeltagelse samt Biblioteket som arbejdsplads. Indsatsområder blev på seminaret formuleret og prioriteret inden for arbejdsplanen for 2010, og kerneværdier og grundprincipper tematiseredes omkring 8 punkter: 1. Kvalitet som drivkraft, 2. Ekstraordinær brugervenlighed, 3. konsistent og rettidig kommunikation, 4. Samtidsengagement og globale kompetencer, 5. Fællesskab, samarbejde og demokratisk kultur, 6. Faglig, 14

15 innovativ udfoldelse, 7. Imagestyrkende forskningshøjde og 8. Vækst som succeskriterium kvalitativ og kvantitativ vækst som kriterier i vurderingen af bibliotekets samlede udvikling og position i de danske ABM-sammenhænge såvel som af dets gennemslagskraft i offentligheden. Som udløbere af seminaret og de MU-samtaler, der er gennemført i efteråret, er ansvarsområder blevet præciseret og særlige udvalg blevet etableret for henholdsvis katalogisering og dokumentation af modefeltet. Disse udvalg vil træde i funktion primo Statistik Statistikken for publikums brug af biblioteket viser som helhed et kun lettere fald i besøgstallet, det interurbane lån og søgningerne for publikum m.m.: tallet for besøget på læsesalen ligger på mod i 2008, søgningerne på mod i 2008 og det interurbane lån på enheder mod i Hvad der blev tabt publikumsmæssigt i forbindelse med den delvis usynliggørelse af biblioteket under den 1 år lange lukkeperiode ved udbedringen af skaderne fra angrebet af skimmelsvamp i er desværre endnu ikke tilbageerobret. John Mattos & Robert Jahn: Plakaten til filmen Rocketeer Udstillet på Verdensbilleder: den globale plakat i zonen Grafiske positioner og erhvervet til Plakatsamlingen. Karakteristisk retrostil fra 1990 erne. 15

16 KONSERVERING Museets konserveringsinitiativer har også omfattet møbler og keramik, men primært har de været rettet mod arbejder på papir, fra den gennemgribende til den lettere restaurering, og forberedelsen af udstillingerne i årets anden halvår gav anledning til særlige prioriteringer. Den af Kulturarvsstyrelsen finansierede konservering af samlingen af arkitekten Knud V. Engelhardts skitser til produktdesign og grafisk design, et projekt varetaget af papirkonservator Ditte Duus, er blevet endelig afsluttet i Den bevilling til konservering af Finn Juhls arkiv af møbel- og interiørtegninger, som biblioteket modtog i 2008, ligeledes fra Kulturarvsstyrelsen, er videreført i 2009, og konserveringsarbejdet er fortsat varetaget af konserveringstekniker Lotte Klyver. De ca tegninger, akvareller og fotos er blevet inddelt i 6 kategorier, der afspejler de forskellige konserveringsbehov, og ved udgangen af 2009 er samtlige af kategorierne 1 og 4-6 (i. e. opklæbede akvareller, fotografier, og to mapper med avisudklip, diplomer m.m.) færdigkonserverede og omemballerede. Desuden er et antal af i alt 134 mapper (kategori 3) ligeledes konserveret og omemballeret. På grund af barselsorlov fra medio marts 2010 forventes Finn Juhl konserveringen først at kunne afsluttes i De helt centrale møbler til Frölich udstillingen er blevet lettere restaureret, ligesom Frölichs to broderede sengetæpper restaureredes og blev opsyet på nyt underlag. Fælleskonserveringen Øst, der varetog disse konserveringer, stod ligeledes for monteringen i syrefrit karton af en række af Frölichudstillingens tegninger. Også Lotte Klyver har været involveret i monteringen af Frölich tegninger, men ved siden af Finn Juhl projektet har hendes øvrige arbejde for biblioteket først og fremmest været forbundet med Verdensbilleder: den globale plakat, hvor 54 ud af de 340 plakater havde behov for eftersyn og udbedringer, før de var udstillingsparate. Ud over disse forskellige grader af restaurering er der foretaget mindre reparationer og limning på et lille antal meget skadede spanske fajancer og italienske majolikaarbejder i den ældste del af samlingerne, og takket være sagkyndig hjælp af billedhuggeren Erik Varming har Niels Skovgaards hestebrønd i Grønnegården fået repareret sin mule. 16

17 FORSKNING Kunstindustrimuseet er landets hovedmuseum for kunsthåndværk, kunstindustri og industriel og grafisk design. Det har status som sektorforskningsinstitution, og dets ansvarsområde er landsdækkende. Kunstindustrimuseets bibliotek er hovedfagbibliotek for de nævnte fagområder samt for østasiatisk kunst. Biblioteket, genstandssamlingerne og museets Arkiv for Dansk Design (tegninger, billeder og modeller) udgør grundlaget for museets forskning og for forskningen i dansk designhistorie i almindelighed. Forskningen danner grundlag for museets indsamlingsstrategi og udstillinger og formidles i kataloger, bøger, artikler, foredrag og undervisning. Kunstindustrimuseet råder over fem forskerstillinger af hver 1/4 årsværk (i alt 1 1/4 årsværk). En af disse stillinger er chefstillingen i biblioteket, i hvilken mag. art. Lars Dybdahl blev ansat pr. 1. august efter overbibliotekar, dr. phil. Mirjam Gelfer-Jørgensens pensionering. Fra VELUX Fonden er modtaget en bevilling til Mirjam Gelfer-Jørgensens forskningsprojekt om japanisme i dansk kunst og design. Museet har i en 3-årig periode været med i uddannelsen af en ph.d.-studerende, keramikeren Flemming Tvede Hansen, i samarbejde med Danmarks Designskole, Center for Designforskning, Københavns Universitet og Guldagergaard International Ceramic Research Center. Kunstindustrimuseet er en lille forskningsenhed, men den har et bredt og stort netværk og samarbejder med flere forskellige beslægtede forskningsmiljøer. Museet har således tætte relationer til design- og arkitektskolerne, universiteterne samt Copenhagen Business School om både forsknings-, formidlings- og undervisningsprojekter. Museet er ligeledes repræsenteret i: Georg Brandes Forskerskolen og Kulturarvens Forskerskole og indgår som en del af Modekonsortiet (MOKO), en platform for modeforskning mellem Center for Designskolen, Designskolen i Kolding, Danmarks Designskole og Kunstindustrimuseet. Endelig kan nævnes, at museet samarbejder med Center for Designforskning om udviklingen af Bestandskataloger En stor del af museets forskningstid anvendes til udarbejdelse af manuskripter til de ti bestandskataloger over dele af museet samlinger, som museet udgiver Seriens trykning, oversættelse og fotooptagelser er sikret gennem en bevilling fra Ny Carlsbergfondet. Arbejdet giver ikke blot mulighed for at revidere og digitalisere museets samlinger, men danner tillige grundlaget for fremtidig indsamlingsstrategi og for flere større udstillinger med afsæt i museets egne samlinger i de kommende år. Registrering, internetdatabaser og formidling Kunstindustrimuseet satser i disse år særligt på digitalisering og formidling via Internettet, således at forskere og andre interesserede kan få bredest mulig adgang til museets samlinger og den uddybende viden og dokumentation, som knytter sig til hertil. Kunstindustrimuseet har i 2009 modtaget en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen til en overførelse af museets digitale genstandsregistrant til Kulturarvsstyrelsens 17

18 nationale registreringssystem REGIN, som automatisk indberetter til kulturarvsregistrene Kunstindeks Danmark og Museers Samlinger. Arbejdet med forberedelse af konverteringen vil foregå i , hvorefter museets genstandssamlinger vil være tilgængelige via Internettet. Samarbejdet med Center for Designforskning om hjemmesiden nåede et foreløbigt resultat, idet hjemmesiden blev lanceret i september 2009 i en betaversion. Der arbejdes videre med en endelig version til lancering med presse og åbning af en fysisk web-udstilling i Kunstindustrimuseet primo september 2010 BERETNING FRA DE ENKELTE MEDARBEJDERE Museumsdirektør, cand. mag. Bodil Busk Laursen og registrator, cand. mag. Charlotte Malte Fortsættelse af projektet Dansk værkstedskeramik Museets samling af moderne keramik har aldrig tidligere været publiceret i sin helhed og set i sammenhæng med museets historie og erhvervelsespraksis. I 2009 er gennemført en genstandsgennemgang, korte kunstnerbiografier er udformet, ligesom der er planlagt fotooptagelser af 700 værker til et bestandskatalog. Overbibliotekar, mag. art., Lars Dybdahl I forlængelse af Lars Dybdahls forskningsprioriteringer som lektor i designhistorie og designstudier ved Københavns Universitet har bibliotekets nye chef relateret sin forskning til Kunstindustrimuseets initiativer og satsninger. Hans kuratering af museets hovedattraktion i efteråret 2009, udstillingen Verdensbilleder: den globale plakat var således i høj grad af typen forskningsbaseret udstilling, og blev struktureret over museets samling af udenlandske plakater fra midten af det 19. århundrede og frem til i dag. Samlingens store spændvidde, visuelle oplevelsesmuligheder og perspektivrige forskningspotentialer er med denne plakatudstilling og Lars Dybdahls samtidige bog Den globale plakat (320 s.) nu synliggjort for offentligheden. Parallelt med dette forsknings- og formidlingsprojekt redigerede Lars Dybdahl sammen med lektor Ida Engholm bogen Design: Stolen (224 s.). Både i hans og andre af artiklerne er det i vidt omfang stole fra Kunstindustrimuseets samlinger, der inddrages som eksemplifikationer på overordnede problemstillinger. Museumsinspektør, cand. mag. Christian Holmsted Olesen Fortsættelse af forskningsprojektet Dansk møbelkunst i det 20. århundrede, som formidles i et bestandskatalog, men også omfatter udarbejdelse af indsamlingsstrategi for møbelområdet og indsamling af dokumentation. I projektet studeres museets samling af omkring 500 danske møbler fra det 20. århundrede i sin helhed. Studiet af samlingen og indsamlingen af dokumentation om formgivere, skoler, udstillinger og møbelindustri vil muliggøre udarbejdelsen af en sammenhængende, type- og konstruktionsorienteret dansk møbelformgivning. 18

19 Forskningen har i kortlagt de møbeltyper og -genrer, som har optaget danske formgivere i det 20. århundrede, og derfor vil kataloget blive struktureret som komparative opstillinger af møbeltyper. Kataloget vil redegøre for typens centrale betydning i udviklingen af dansk møbelkunst. I forbindelse med studiet af møbeltyper i den internationale designhistorie blev publiceret en artikel, Typer og Idealer. Stolen som bærende konstruktion (21 s.) til antologien Design: Stolen (se publikationsliste). I perioden september 2008 til september 2009 har cand. mag. Allan Schmidt været knyttet til projektet. Allan Schmidt har udarbejdet biografier om de 130 danske møbelarkitekter og designere, som er repræsenteret i museets samlinger. Biografierne vil indgå i såvel bestandskataloget som dk. Museumsinspektør, mag. art. og cand. mag. Ulla Houkjær En stor del af årets forskningstid har været anvendt på forarbejdet til udstillingen Helt sin egen Lorenz Frølichs design, til affattelse af tekst til den ledsagende publikation på dansk og engelsk og redaktion af samme. I årets sidste del kunne de fortsatte studier i museets samling af hollandske, tyske og franske fajancer fra perioden med henblik på udarbejdelse af et kommenteret bestandskatalog i nogen grad genstartes. På grund af øvrigt arbejdspres bl.a. med tre andre særudstillinger, har det været nødvendigt at overføre den resterende periode af Kulturarvsstyrelsens forskningsfrikøb til begyndelsen af Daglig leder af tekstilsamlingen, stud. mag. Kirsten Toftegaard Afsluttet specialestudiet ved Københavns Universitet, Saxo-instituttet med specialetitlen Marie Gudme Leth og Helga Foghts stoftrykværksteder Set i et kulturhistorisk og prosopografisk perspektiv. I forbindelse med det flerårige forskningsprojekt i dansk stoftryk i det 20. århundrede har der været forsket i dansk kunsthåndværkertøj og tøjets placering i en industriel kontekst med henblik på en antologiudgivelse. Forskning i dansk mode med fokus på Margit og Erik Brandts modedesign og markedsføring er påbegyndt med henblik på den kommende udstilling Margit Brandt Design Registrator, cand. mag. Charlotte Malte Afsluttet cand.mag.-uddannelse på Københavns Universitet, Institut for Kunstog Kulturvidenskab, med specialet Blå Kant - Øjets triumf - et bud på linjerne i Grethe Meyers design. Seniorforsker, dr. phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen Færdigredigering af publikationen Møbler med Mening. Dansk møbelkunst Dansk og engelsk udgave, udkom på Arkitektens Forlag 16. december Har påbegyndt et forskningsprojekt, som belyser japanismen i dansk kunst og design gennem 150 år. 19

20 Ph.d.-studerende Flemming Tvede Hansen Ph.d.-projekt: Materialedreven 3d digital formgivning. Integration af det digitale medie indenfor keramisk formgivning. Afhandlingens formål er at undersøge og diskutere, hvordan 3d digital formgivning kan integreres indenfor det keramiske fagområde på en måde, der udnytter den erfaring, som keramikeren allerede har vedrørende fysiske materialer og analoge teknikker. Dette undersøges gennem egne eksperimenter med digitale, interaktive dynamiske systemer med udgangspunkt i brugen af de simuleringsredskaber, som allerede eksisterende 3d software tilbyder til at simulere fysiske processer. Det er redskaber, der oprindelig er udviklet til andre formål, nemlig i forbindelse med animation i filmindustrien. Projektet er baseret på en såkaldt praksisbaseret designforskning, dvs. at egne praktiske eksperimenter med 3d digital formgivning bidrager med empiri og danner omdrejningspunkt for en efterfølgende diskussion og perspektivering i forhold til lignende eksperimenterende formgivning og designforskning. Ph.d. projektet har i 2009 været i sin afsluttende fase. En første udgave har været til gennemlæsning hos intern vejleder, lektor ved Danmarks Designskole, ph.d. Per Galle og er under en sidste bearbejdning inden aflevering til forsvar. Forsvaret forventes at blive afholdt forår Udstilling af afgangsprojekter i moderne smykkekunst fra Institut for Ædelmetal. 20