HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING"

Transkript

1 HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter BYGHERREFORENINGEN OG GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND

2 Udarbejdet for Bygherreforeningen og Grundejerens Investeringsfond af Mikkel Havelund, cand.scient.pol, analysechef, Advice A/S Redaktion: Graves Simonsen, projektchef, Bygherreforeningen 2. udgave November 2013 Faglig rådgivning og review - 1. udgave: Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri Hans Skifter Andersen, seniorforsker, SBi Kim Wittchen, seniorforsker, SBi Niels Haldor Bertelsen, seniorforsker, SBi Jesper Ole Jensen, seniorforsker, SBi Forsidefoto: Tagterrasse, Ryesgade 30, København. Ejendommen modtog RenoverPrisen ISBN Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond. Anvendelse af uddrag og citater må ske med kildeangivelse.

3 INDHOLD Indledning 5 Forord 5 Hvidbogens formål 5 Læsevejledning 6 Vedligeholdelse og renovering er der et efterslæb? 7 Energirenovering Bygningers omstilling 7 Status for innovation og produktudvikling 9 Metode 11 1 Fakta om bygningsmassen og renovering Hvad er renovering? Renoveringens omfang Oversigt over bygninger og renovering i Danmark Helårsboliger Offentlige bygninger Erhvervsbygninger 17 2 Vedligeholdelse og større renoveringsprojekter Sammenfatning Hvad er de økonomiske incitamenter til at renovere? Analyser af renoveringspotentialet i forskellige bygningskategorier Kommunale bygninger Regioner Statslige bygninger Fredede ejendomme Erhvervsejendomme Den private udlejningssektor Den almene boligsektor Parcelhuse Ejerlejligheder og andelsboliger Rammebetingelser og virkemidler Rammebetingelser Eksisterende virkemidler Løsninger Cases: Renoveringsprojekter 37 3

4 3 Energirenovering Sammenfatning Energiforbruget i bygningsbestanden Husholdninger Offentlige bygninger Analyser af besparelsespotentialet i de forskellige bygningskategorier Metodikker til at beskrive økonomiske besparelsespotentialer Energimæssige potentialer Rentable potentialer Det hidtidige omfang af energieffektiviseringer i bygninger Rammebetingelser og virkemidler Rammebetingelser Eksisterende virkemidler Bæredygtighed i byggeriet Cases: Energirenovering 61 4 Produktivitet i byggeprocessen Sammenfatning Produktivitetsbegrebet Makroøkonomiske studier af produktivitet i byggeriet Produktivitet belyst ved Danmarks Statistiks data Produktivitet i renovering af bygningsdele Studier af produktivitet i renovering på mikroniveau Kvalitet nævneren i produktivitetsbrøken Tilgange til at forbedre produktiviteten i renovering Rammebetingelser og virkemidler Eksisterende virkemidler Løsninger Cases: Produktivitet 77 5 Produktudvikling og innovation hos producenter Sammenfatning Status for forskning, udvikling og innovation i byggebranchen Det generelle billede Produktudvikling og innovation for producenter Udfordringer og rammebetingelser Rammebetingelser og virkemidler Foreslåede løsninger Cases: Produktudvikling og innovation 87 Litteratur 88 Bilag: Liste med interviewede personer til første udgave 91 4

5 Indledning Forord Igennem opsvinget i 00 erne har nybyggeriet fyldt en væsentlig del af byggeriet. Både hvad angår politiske prioriteringer inden for bygge- og anlægsområdet, men også hvad angår branchens egne prioriteringer, blandt bygherrer, rådgivere og arkitekter. Efter finanskrisen er renovering af bygninger til gengæld kommet til at fylde stadig mere, og i dag er hovedparten af alt arbejde inden for byggeriet renoveringsarbejde. Hvert år renoveres private og offentlige bygninger for knap 100 mia. kr. gennem professionel byggeaktivitet. Dertil kommer i omegnen af 50 mia. i gør-det-selv eller sort arbejde, altså i alt 140 mia. kr. For at sætte det beløb i relief svarer 140 mia. kr. til de samlede årlige offentlige og private udgifter til sundhed. Trods de store udgifter til renovering er bygninger mange steder under løbende nedslidning, samtidig med at bygherrer og beslutningstagere mangler et godt overblik over muligheder, effekter og konsekvenser af renovering. Og renoveringsarbejde har været og er stadig udfordret af lav produktivitetsudvikling og innovation. I byggebranchen er der bred enighed om, at der mangler et overblik over effekter ved renoveringsarbejde, som kan opsamle viden om, hvor der er opnået gode resultater, hvad der bedst kan betale sig, og hvor der endnu mangler at blive opnået tilfredsstillende effekter. I årene der kommer, vil renovering have førertrøjen på i bygge- og anlægsbranchen, og fokus bør være på at få mest for pengene, så vores bygninger bevarer deres værdi, følger med udviklingen i brugerbehov og opnår et lavt energiforbrug. Hvidbogens formål Denne hvidbog har som sin ambition at samle viden og erfaringer med renovering og udviklingen af renoveringsområdet i Danmark. Den spredte viden har resulteret i manglende vidensgrundlag, manglende vidensdeling og manglende overblik for samtlige aktører i byggebranchen, som beskæftiger sig med renovering. Det er ambitionen, at hvidbogen kan hjælpe med at skabe den fornødne vidensdeling og vidensoverblik, så den videre udvikling af renoveringsområdet fremover kommer til at stå på et bedre underbygget fundament. Hvidbogen baserer sig på den nyeste forskning, og de mest relevante analyser og udgivelser fra aktørerne på renoveringsområdet. Ligeledes indgår henvisninger til udvalgte cases på renoveringsprojekter, som i sig selv kan kaste lys over renoveringsområdet. 5

6 Læsevejledning I hvidbogen behandles fire forskellige aspekter/temaer inden for renovering: Vedligeholdelses-, renoverings- og fornyelsesprojekter, der har til formål at modvirke løbende forfald, at udbedre bygningens oprindelige standard eller at forbedre den nuværende standard, så der opnås en højere brugsværdi m.v., som kan fremtidssikre bygningen. Energirenovering har til formål forbedre bygningens energimæssige standard ved at mindske energiforbrug/energitilførsel. Produktivitet inden for renovering handler om, hvordan renoveringsprojekter kan gøres mere effektive og dermed billigere at gennemføre. Produktudvikling og innovation inden for renovering beskriver den udvikling af produkter og materialer blandt byggevareproducenter, som kan være med til at skabe helt nye måder af renovere på herunder bæredygtighed. De fire aspekter af renovering er dedikeret hvert deres kapitel i hvidbogen. Kapitlernes længde afspejler i vidt omfang mængden af publicerede kilder om temaet og ikke emnets vigtighed. Derfor er kapitel 4 og særligt 5 kortere end 2 og 3. Hvidbogen indledes med kapitel 1, der skaber oversigt over den nuværende status for renovering. Da hvidbogen baserer sig på mange kilder, kan det være en fordel ved læsningen at fokusere på kapitlernes sammenfatninger og dykke ned i de enkelte kapitler, hvor temaer af særlig interesse behandles. Vi har bestræbt os på at referere diverse publikationer loyalt ift. deres metode og anvendte forudsætninger. Hvidbogsprojektet har ikke levnet plads til en diskussion af og konklusion på, hvilke metoder der er mest hensigtsmæssige. Det er i høj grad op til læseren og den videre indsats med at skabe viden på renoveringsområdet at afgøre, hvilke publikationer der bør tillægges størst betydning. Sammenfatning I Danmark findes der 2,53 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. m2. Samlet set udgør bygningsformuen mia. kr. 1 Der blev i 2012 brugt 99,1 mia. kr. 2 på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger (inkl. materialer købt af private). Det nye tal svarer til 2,67 pct. af bygningsformuen. Der udføres yderligere renovering for, hvad der svarer til 50 mia. kr., primært i boliger gennem gør-det-selv eller sort arbejde. 3 Efter finanskrisen udgør renovering, reparation og materialer 51% af den samlede produktion i bygge- og anlægsbranchen og er således væsentligt større end nybyggeriets omfang på 19%. 1 Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2010), nettobeholdning af boligbyggeri og erhvervsbygninger, dvs. bygningernes estimerede markedsværdi ekskl. grundværdier. 2 Dansk Byggeri (2013): Konjunkturanalyse februar Tallet er et skøn baseret på kendskab til kvartal. 3 Bolig- og Erhvervsministeriet (2000) og estimering af Dansk Byggeri. 6

7 Vedligeholdelse og renovering er der et efterslæb? I princippet har bygninger et evigt liv, så længe at de vedligeholdes og renoveres, så de følger tidens standard. Bygninger behøver en løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde deres kvalitet. I de første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende år. Hvis der ikke sker løbende vedligeholdelse, vil der opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som vil kræve en efterfølgende større genopretning. En stigende standard inden for nybyggeriet eller målsætninger om mindre CO2-udledning kan også skabe et behov for renovering. Om private, offentlige og almene bygninger i Danmark renoveres tilstrækkeligt er svært at gøre entydigt op. Bygningsejere har en interesse i, at bygninger renoveres, fordi bygninger udgør et væsentligt aktiv, der skal vedligeholdes for at bevare sin værdi og give et afkast. For samfundet som helhed er det væsentligt, at der ikke opbygges en vedligeholdelsesgæld i den eksisterende bygningsmasse, som kan vokse sig så stor, at det medfører store omkostninger for nuværende eller fremtidige bygningsejere at udbedre evt. opståede skader og opretholde en tilstrækkelig standard. Der kan være forskelle i det ønskede renoveringsniveau, som er afhængige af den tillagte nytteværdi for brugerne, fremtidens energipriser, konjunkturer og andre faktorer. BAT-kartellet har beregnet et samlet renoveringsefterslæb for bygningsmassen på 181 mia. kr. i Uanset opgørelsesmetoder og forudsætningerne for de enkelte studier er der tale om meget store beløb, og efterslæbet kan blive endnu dyrere at hente ind, hvis bygningsdele får lov til helt at forfalde og skal skiftes ud. Det viser beregninger fra Byggepolitisk Taskforce 5 og Dansk Byggeri 6. Energirenovering Bygningers omstilling Temaet energirenovering har fyldt meget i debatten i de seneste år som følge af det generelle fokus på klimaforandringer og regeringens mål om reducering af CO2-udledning fra bygninger i I Danmark går 40% af det samlede energiforbrug til drift og brug af bygninger i form af varme, køling og el. 7 Udviklingen i klima- og energidagsordenen med øgede energikrav i bygningsreglementet (for nye bygninger) indebærer, at en stor del af den eksisterende bygningsbestand i sammenligning hermed er blevet relativt forældet over en kort årrække. Dette øger renoveringsbehovet for at gøre bygningen tidssvarende, og nedrivningstærsklen sænkes, da flere bygningsdele må afskrives hurtigere. For at energibesparende tiltag er rentable, skal de som udgangspunkt gennemføres i forbindelse med renovering, der alligevel skal gennemføres. Udover at give besparelser på energiregningen, vil en energirenovering være med til at fremtidssikre ejendommens værdi i forhold til stigende energipriser og en øget standard i nybyggeriet. 4 BAT-kartellet (2004): Det syge hus. En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren. 5 Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid Fra tradition til innovation Dansk Byggeri 2012: 7

8 SBi 8 opstillede i 2010 tre scenarier for, hvorledes den eksisterende bygningsmasse kan bidrage til målet om at blive et CO2-neutralt samfund i Det mest vidtrækkende scenarie resulterer i en energibesparelse på 73% i forhold til det nuværende forbrug og et marginalt investeringsbehov på 428 mia. kr., hvis energirenoveringerne gennem føres i forbindelse med et eksisterende renoveringsbehov. Som led i udarbejdelsen af en samlet strategi for energirenovering af den danske bygningsmasse har klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i 2012 nedsat Netværk for energirenovering med deltagelse af en bred kreds af interessenter, der er involveret i energirenovering af bygninger. Netværket har i maj 2013 stillet forslag om et antal konkrete initiativer, herunder: Bedre information, beslutningsgrundlag og faglige værktøjer om energirenovering Øgede midler til forskning, udvikling og demonstration af energirenovering Målretning af energiselskabernes indsats for energibesparelser mod energirenovering Stærkere økonomiske incitamenter til energirenoveringer Forbedring af datagrundlaget vedrørende energiforbrug mv. i offentlige registre Nye og skærpede bestemmelser om energieffektivitet og indeklima til eksisterendebyggeri i bygningsreglementet Analyser til brug for ændrede rammer til fremme af energieffektiv ejendomsforvaltning i det offentlige Særlige forslag vedrørende udlejningsbyggeri og alment byggeri så som principper for huslejefastsættelsen i forhold til energirenoveringer, ejendomsadministratorernes rolle i forbindelse med energioptimering af bygningsdriften og energirenoveringer samt udvidelse af helhedsplaner med mulige energirenoveringsmuligheder. produktivitet i Byggeprocessen Statistikker viser, at produktiviteten i dansk byggeri ligger på et middelniveau i forhold til andre europæiske lande. Der er dog måleproblemer ved produktiviteten i byggeriet som bl.a. påpeget af Produktivitetskommissionen I forhold til det øvrige byggeri er markedet for renovering i mindre grad industrialiseret. Således er renovering mere håndværkertungt end nybyggeriet, og potentialet for produktivitetsforbedringer opfattes normalt som mindre. Alligevel viser studier af byggesager 9 et væsentligt potentiale for at effektivisere alene baseret på den store spredning i priser for samme typer af renoveringsopgaver, og i 1990 ernes Projekt Renovering blev det anslået, at det vil være muligt at opnå produktivitetsforbedringer på 15% inden for renoveringssektoren. 10 Der mangler dog nyere analyser af mulige produktivitetsgevinster i renoveringssektoren. I arbejdet med produktivitetsudvikling inden for renovering er der vigtigt med en holistisk opfattelse af kvalitet, der eksempelvis kan indebære elementer som tilgængelighed, indeklima, brugertilfredshed, bevaringsværdighed (æstetik), begrænsning af efterfølgende 8 SBi (2010): Danske bygningers energibehov i Byggeriets Evaluerings Center (2007): Byggeriets produktivitet en analyse fra Byggeriets Evaluerings Center; SBi (1999): Kortlægning af 88 byfornyelsessager en analyse af slutregnskaber og renoveringsomfang. 10 SBi (2006): Byggeriets produktivitet. Samspil mellem industri og byggeri. 8

9 omkostninger til drift og vedligehold, antallet af fejl og mangler og andre totaløkonomiske parametre. En række projekter har haft fokus på produktiviteten i renovering, og det er især givet forslag til forbedring af samarbejdet mellem parterne i byggeriet gennem løbende styring og opfølgning. Et studie af det almene boligbyggeri fra fokuserer på potentialet for at forbedre produktiviteten for tre bygningsdele (facader, installationsskakte og badeværelser). 11 Her er det vurderingen, at 70% af et renoveringsomfang på mia. kr. i kan industrialiseres, hvorved der kan spares penge og tid. Desuden opnås færre uforudsete arbejder, mindre variation og dermed større pålidelighed, færre medarbejdere på byggepladsen, færre fejl og mangler og mindre spild og tyveri. Andre projekter har haft fokus på at udvikle produkter i sammenhæng med samarbejdsprocesser mellem leverandører og kundebehov. Det har ført til nye forretningskoncepter inden badeværelser (DEBA), elevatorer (Alevator A/S), altaner (Altan.dk) og installationsskakte (NCC). Status for innovation og produktudvikling Generelt er investeringerne i forskning og udvikling i det private erhvervsliv stigende 12, men det er svært at sige noget entydigt om byggebranchen og byggevareproducenterne. Tidligere ministerielle analyser har fundet niveauet for forskning og udvikling samt innovation i byggebranchen utilfredsstillende. 13 Fire områder, hvor der er blevet gjort fremskridt i produktudvikling og innovation inden for byggevareproducenterne, er: Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri (BIIB), der skal styrke producenternes muligheder for i højere grad at inddrage brugernes behov i deres arbejde med udvikling af produkter. Det gælder også Fornyelsesfonden og EUDP under Energistyrelsen samt etablering af BVU*net (Netværkssamarbejde mellem Videns- og Uddannelsesinstitutioner) System- og modulleverancer gennem kundetilpassede løsninger, der skal forbedre muligheder for industrialisering af byggeriet. Projekter under Byggeriets innovation, herunder altan.dk og præfabrikerede installations skakte. Afløst af TEST-programmet (http://innovationsradar.dk/ node/335) Bygningsintegrerede VE-anlæg er anlæg, der bidrager med vedvarende energi til bygningens energiforbrug, og som er en integreret del af bygningen. Traditionelt har markedet for byggevarer med få undtagelser været et hjemmemarked, da forskellige faktorer som klimatiske forhold, byggeskikke og individuelle landes krav til byggeriet har været barrierer for et internationalt marked. Ydermere er byggebranchen karakteriseret ved at være stærkt påvirket af konjunkturudsvingene i økonomien AlmenNet og PKEConsult m.fl. (2011): Forundersøgelsesrapport - Industrialisering og effektivisering af processer og produkter. 12 Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark i Blandt andet Regeringen (2003): Staten som bygherre; Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid Fra tradition til innovation samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan Bedre og billigere byggeri. 14 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan Bedre og billigere byggeri. 9

10 Disse faktorer har historisk set hæmmet innovationsaktiviteterne i branchen, men med EU-harmoniseringer og udbredelsen af certificering er det udenlandske marked åbnet mere op. Samtidig er der gjort en indsats for at gøre den offentlige forskning mere tilgængelig samt at minimere risikoen ved udviklingsprojekter gennem offentlige innovationsordninger, hvor virksomheder kan få økonomisk støtte til at hente viden fra f.eks. GTS institutterne. 15 Initiativet InnoBYG er et skridt i den rigtige retning, hvor aktører i byggeriet og forskere arbejder samme om at finde og udvikle løsninger til at øge innovationen inden for byggeriet og særligt renovering, men der er rum for at øge aktiviteterne og udvide samarbejdet mellem virksomhederne i byggebranchen og videninstitutioner som GTSinstitutterne og universiteterne. Herunder at udbrede kendskabet til og udnyttelsen af innovationsordningerne. En anden problemstilling er, at kun en lille del af undervisningen på byggeriets uddannelser er forskningsbaseret, hvilket hæmmer implementeringen af ny viden i byggeriets processer, og resulterer dermed i en svag kobling mellem forskning og udvikling. 15 GTS nettet (2011): Innovationspresset på danske virksomheder GTS nettets anbefalinger. 10

11 Metode I løbet af foråret og sommeren 2011 har konsulentfirmaet Advice A/S ved analyserådgiver Mikkel Havelund, (cand.scient.pol) gennemført et litteraturstudie af eksisterende publikationer og undersøgelser, der belyser den samlede viden om renoveringsfeltet. Redigeringen af første udgave af hvidbogen er blevet støttet af Jonas Møller, tidligere special konsulent i Dansk Byggeri, og seniorforskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Hans Skifter Andersen (kapitel 1-2), Jesper Ole Jensen (kapitel 3), Kim Wittchen (kapitel 3) og Niels Haldor Bertelsen (kapitel 4-5) har ydet faglig støtte og vejledning, ligesom de har hjulpet med prioriteringen af, hvad der er mest signifikant i det omfattende datamateriale. Redigering af anden udgave er sket i et samarbejde mellem Advice og Bygherreforeningen. Hvidbogen baserer sig på en kortvarig, fokuseret researchperiode og indholdet er ikke nødvendigvis udtømmende. Det skal understreges, at analyser og konklusioner, der refereres til i hvidbogen, står for afsendernes regning. Der er således ikke foretaget en validering heraf. I anden udgave af hvidbogen er afsnittene om Løsninger udeladt, dels på grund af aktualiteten, dels ud fra et ønske om at understrege hvidbogens indhold af faktuel viden. Foruden analyser og publikationer er 23 af branchens interessenter, rådgivere, entreprenører og materialeproducenter blevet interviewet og opfordret til at indsende interessante cases, der kan illustrere effekter ved forskellige renoveringsarbejder. Et udvalg af cases indgår også i hvidbogen. Hvidbogen er initieret og finansieret af Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond. 11

12 1 Fakta om bygningsmassen og renovering I dette indledende kapitel beskrives renoveringsbegrebet kort, og der fremlægges en oversigt over bygningsmassen i Danmark og renoveringens overordnede omfang. 1.1 Hvad er renovering? Renoveringsbegrebet betegner en genopretnings- og fornyelsesproces dvs. det modsatte af en foregående nedslidning og forældelse, som er naturlig eller brugsbestemt. Forældelsen er også relativ ift. ejernes/brugernes behov og den enkelte bygnings forskel fra nybyggeriets standard. Indgår der væsentlige kvalitetsforbedringer af fx indeklima i nybyggeri, vil det således gøre den eksisterende bygningsmasse mere nedslidt relativt i forhold til nybyggeri. Bygninger behøver en løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde deres kvalitet. I de første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende år. Hvis der ikke sker løbende vedligeholdelse, vil der opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som vil kræve en efterfølgende større genopretning. Hvis den løbende vedligeholdelse ligger på et for lavt niveau vil der med tiden opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som kræver en opretningsindsats. Efterslæbet er ikke blot en akkumuleret, manglende vedligeholdelse, idet mangelfuld vedligeholdelse, kan medføre større skader og gøre det dyrere at indhente et efterslæb. Begrebsmæssigt kan der skelnes mellem tre renoveringsniveauer: 1. Vedligeholdelse og renoveringstiltag, der har til formål at undgå skader, samt at bevare og genoprette en bygnings medfødte tilstand. 2. Renoveringstiltag, der har til formål at forbedre/transformere bygningers medfødte standard til en erhvervet standard, der er tidssvarende, altså en fornyelses- eller foryngelsesproces. 3. Renoveringstiltag, der omfatter sammenhængende by- eller erhvervsområder (byfornyelse eller bydelsfornyelse). I praksis kan en renovering være en kombination af behovet for at genoprette forfald og at løfte standarden på specifikke områder. Dette er eksempelvis tilfældet, når der i forbindelse med renovering af enkelte bygningsdele samtidig skabes en bedre energimæssig standard. I det følgende beskrives kort de tre typer. I ovennævnte definition betragtes løbende vedligeholdelse som en del af renovering. I praksis vil renovering og vedligeholdelse i denne hvidbog blive behandlet under et. Dette skyldes ikke mindst, at den eksisterende litteratur og statistik sjældent skelner klart mellem vedligehold og oprettende renovering. 12

13 Opretholdelse af oprindelig standard Opretholdelse af bygningers standard kan omfatte: Løbende vedligeholdelsesopgaver og forebyggelse af skader Successive reparationer af de enkelte bygningsdele Successive udskiftninger af de enkelte bygningsdele Periodiske hovedreparationer, der omfatter flere forskellige bygningsdele (med års mellemrum) Opdatering af bygningers standard Renovering kan indebære forbedringer af bygninger ift. den oprindelige standard til en standard, der er tidssvarende, altså en fornyelses- eller foryngelsesproces. Det drejer sig om at erstatte eksisterende bygningsdele/-afsnit med kvalitativt og/eller kvantitativt bedre komponenter, elementer samt funktioner og omfatter: Moderniseringer Ændringer/forbedringer Udvidelser/tilbygninger De løbende standardforbedringer i nybyggeriet udgør et bestandigt pres på den eksisterende bygningsbestand. Det kan fx være mere moderne planløsninger, bedre indeklima, lavere energiforbrug eller bedre lysindfald. Område- eller bydelsfornyelse Her er ofte tale om byfornyelse eller bydelsfornyelse. Det drejer sig om renoveringer i form af friareal-, område- og kvarterforbedringer, der ofte omfatter en flerhed af boliger eller bygninger, og som er blevet betegnet som områdefornyelse, kvarterløft, byomdannelse og konvertering af erhvervsbygninger til boligformål, fortætningsprojekter, forgrønningsprojekter m.m. Mens den første slags renoveringer i mindre grad afhænger af de aktuelle konjunkturer, er den anden og tredje slags renoveringstiltag i betydeligt omfang konjunkturafhængige enten fordi problemerne accelererer under dårlige konjunkturer, eller fordi indsatsen har beskæftigelsesfremmende effekter og således igangsættes gennem offentlige puljer med det formål. I praksis er de mange forskellige renoveringstiltag i betydeligt omfang vævet ind i hin anden. For det første øger en manglende vedligeholdelse og udskiftning behovet for og hyppigheden af hovedreparationer. For det andet ønsker man ofte en højere oplevet kvalitet og vedligeholdelsesfrie komponenter end den hidtidige, når der alligevel skal ske udskiftning. Dette mønster var dominerende i den offentligt støttede byfornyelse i 1980 erne og 90 erne, som især var rettet mod ældre private udlejningsejendomme, der havde været omfattet af maksimalpriser siden

14 1.1.1 Renoveringens omfang Der blev i 2012 brugt 99,1 mia. kr. på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger (inkl. materialer købt af private), jf. tabellen overfor. 16 Det svarer til 2,67% af bygningsformuen på mia. kr. Der udføres yderligere for hvad der svarer til 50 mia. kr. renovering primært i boliger gennem gør-det-selv eller sort arbejde. 17 Efter finanskrisen udgør renovering og hovedreparation 32% af bygge- og anlægsbranchen eller 51% inkl. materialer købt af private. Anlæg og nybyggeri udgør hhv. 30% og 19%, som det fremgår af diagrammet for Endelig kan man af grafen for bygge- og anlægsbranchens produktion siden 1966 se, at renovering efter 2008 er større end nybyggeriet. 1.2 Oversigt over bygninger og renovering i Danmark Før der ses nærmere på de enkelte renoveringstyper, er det vigtigt med en oversigt over forskellige typer af bygninger, som renovering kan omfatte. I figurerne herunder sammenfattes det samlede bygningsareal efter anvendelse og ejerforhold. Der findes 2,53 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. m2, hvilket er en stigning i arealet på 25% på 25 år. Privatpersoner og interessentskaber ejer 58% af det samlede bygningsareal, mens almene boligselskaber ejer 7%. Kommunale og andre offentlige bygninger udgør også 7%. Beboelse udgør 61% af den samlede bygningsbestand. De resterende kvadratmeter udgøres af erhverv (27%) og institutioner, kulturelle formål samt fritidsformål (12%). Samlet set udgør værdien af bygninger mia. kr. 18 I det følgende gennemgås de særlige forhold for de vigtigste bygningstyper kort. 16 Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar Tallet er skønnet baseret på kendskab af kvartal i nationalregnskabet. 17 Rockwool fonden (2010): Danskerne og det sorte arbejde. Juni Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2011), nettobeholdning af boligbyggeri og erhvervsbygninger, dvs. bygningernes estimerede markedsværdi ekskl. grundværdier. 14

15 TABEL 1.1: HOVEDREPARATION SAMT REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AF BOLIGER OG BYGNINGER I 2012, MIA. KR. Hovedreparation af: 2012 Boliger 27,6 Erhvervsbygninger 4,6 Offentlige bygninger 2,2 Hovedreparation i alt 34,4 Bygningsreparation af: Boliger 12,6 Erhvervsbygninger 14,1 Offentlige bygninger 1,7 Bygningsreparation i alt 28,4 Materialer købt af private 36,3 I alt 99,1 Kilde: Dansk Byggeri (2013): Konjunkturanalyse, februar Tallene er skønnet baseret på kendskab af kvartal i Danmarks Statistik. Figur 1.2: Produktion i bygge- og anlægsbranchen PRODUKTIONSVÆRDI FORDELT PÅ HOVEDMARKEDER I 2012 Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse 32% Anlæg 30% Materialer købt af private 19% Nybyggeri 19% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Figur 1.3: Bygge- og anlægsbranchens produktion PRODUKTION MV. (MIO. KR.), , LØBENDE PRISER (1.000) Nybyggeri Anlægsvirksomhed Reparation og vedligeholdelse af bygninger Materialer til bygningsreparation Kilde: Statistikbanken, NAT07. Talværdier for årene er fra Dansk Byggeris Konjunktur analyse (februar 2013). 15

16 1.2.1 Helårsboliger Der er i alt ca. 1,54 mio. (jf. figur 1.5, side 19) bygninger til beboelse i Danmark med et samlet etageareal på 318 mio. m2. altså omkring halvdelen af det samlede bygningsareal. Generelt er boligstandarden høj ca. 51 (brutto) etagekvadratmeter pr. person. Hertil kommer ca fritidsboliger. Den samlede boligformue anslås at være i størrelsesordenen mia. kr. 19 Overordnet kan boligbeholdningen opdeles i to hovedkategorier: For udlejningsboligers vedkommende er det en investor, der løbende sælger brugsretten til de skiftende boligtagere, som køber et tidsbestemt brugsret (i form af adgang til en række ejendomstjenester) og betaler herfor pr. tidsenhed. Ansvaret for drift og vedligehold samt administration og gældspleje m.m. påhviler en solitær ejer, og brugeren er en ren forbruger. Den helt overvejende del af udlejningsboligerne er beliggende i flerfamiliehuse, som rummer flere husstande. Transaktionsomkostningerne 20 ved at skifte lejemål er forholdsvis lave, hvilket øger mobiliteten. Udlejningsejendomme har et forholdsvist begrænset, men stabilt afkast over tid, mens værdistigninger ofte er den egentlige årsag til investeringen og de er meget konjunkturfølsomme. Denne værdibetragtning gælder dog ikke almene boliger. De almene boliger er kendetegnet ved, at de ikke drives med afkast for øje. De er organiseret i boligforeninger der bl.a. løser en samfundsmæssig opgave i forhold til beboere med særlige behov og som typisk selv står for driften og administration. For ejerboligers vedkommende er det boligtageren, der køber den fulde og tidsubegrænsede brugsret (restbeholdningen af ejendomstjeneste) og som senere sælger den tilbageværende ejendomstjeneste videre til en efterfølgende ejer. Brugeren har selv ansvaret for drift og vedligehold, gældspleje m.m. Den helt overvejende del er enfamiliehuse, som rummer en enkelt husstand (og husholdning). Transaktionsomkostningerne ved at skifte ejerbolig er forholdsvis høje (svarende til 1 års boligafgift), hvilket mindsker mobiliteten. Ejerboliger har et periodisk stærkt svingende afkast. De ca. 1,7 mio. ejerboliger kan opdeles i 1,2 mio. enfamiliehuse (parcelhuse) og boliger i flerfamiliehuse (andels- og ejerlejligheder). Der er godt andelsboliger i Danmark, hvoraf ca. hver tredje findes i København eller Frederiksberg kommuner. De fritliggende enfamiliehuse er primært lokaliseret i forstæder og i mindre byer og bysamfund. Hvert andet hus (56%) er opført efter 1960 med hele 38% opført i en periode på 20 år fra 1960 til Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2011), nettobeholdning af boligbyggeri, ekskl. grundværdier. 20 F.eks. søge- og informationsomkostninger, forhandlingsomkostninger og omkostninger i forbindelse med håndhævelse. 16

17 1.2.2 Offentlige bygninger Kommuner Kommunernes samlede bygningsareal er på 31 mio. m2, hvoraf folkeskoler udgør 39%, øvrige bygninger (overvejende beboelse, vand- og varmeværker, garageanlæg o.l.) udgør 25%. Administrationsbygninger (rådhuse) udgør 10% og daginstitutioner 8%. Idrætsbygninger, plejehjem og kulturelle bygninger (biblioteker o.l.) udgør hhv. 7%, 7% og 4% af det samlede bygningsareal. 21 Regioner I 2008 skønnede det tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen, at de regionale bygninger udgjorde et samlet etageareal på 5,2 mio. m2. 22 Størstedelen af det regionale etageareal anvendes til hospitaler og døgnpleje (4 mio. m2). En mindre del anvendes til administration, specialundervisning og undervisningsinstitutioner samt på det socialpsykiatriske område. Endelig står regionerne for driften af en række sociale institutioner, som tilhører kommunerne. Staten Staten ejer i alt bygninger svarende til et areal på godt 6 mio. m2. Forsvarets del udgør 36% af arealet. Derefter følger Bygningsstyrelsen, der administrerer hovedparten af de statslige kontorejendomme med samlet 31% og Kriminalforsorgen (statsfængsler m.v.) på 5% af det samlede areal Erhvervsbygninger Der findes 288 mio. m2 i erhvervsbygninger. Heraf udgør landbrugets bygninger knap halvdelen (48%), mens kontor, handel og lager udgør 25%. Fabrikker og værksteder udgør 19% og øvrige bygninger 8% Dansk Byggeri (2008): Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark, analyserapport. 22 Danske Regioner m.fl. (2008): Ejendomsadministration i kommuner og regioner. Bedre rammer for velfærd. 23 Rigsrevisionen (2005): Beretning til statsrevisorerne om vedligeholdelse af statens bygninger. Summen af stat og regioner giver ikke 16 mio. jf. tabel 1.2. Mere præcise data er ikke offentligt tilgængelige i Danmarks Statistik. 24 Danmarks Statistik (2010): Byggeri og boligforhold. 17

18 Tabel 1.4: Bygningsarealer fordelt efter anvendelse og perioder Mio. m Bygninger til beboelse 280,6 293,8 308,2 356,6 359,4 Heraf: Parcelhuse 139,3 146,7 153,0 182,9 184,7 Række-, kæde- og dobbelthuse 18,5 22,9 28,2 38,3 38,7 Etageboligbebyggelse 84,5 85,8 88,6 100,7 101,3 Bygninger til erhverv 209,0 222,9 244,4 284,2 287,5 Heraf: Avls- og driftsbygninger til landbrug 115,9 121,7 127,5 136,9 137,6 Fabrikker og værksteder 39,0 41,8 47,3 55,7 55,9 Kontor, handel, lager og administration 39,9 43,5 51,3 68,8 70,8 Øvrige bygninger 45,2 49,7 53,5 68,6 69,6 Heraf: Institutioner og kulturelle formål 30,0 32,9 35,1 42,9 43,2 Sommerhuse 10,8 11,4 12,1 16,0 16,4 I alt 534,9 566,4 606,1 709,3 716,4 Kilde: Danmarks Statistik. Byggeri og boligforhold 2010:3 18

19 Tabel 1.5: Antal Bygninger fordelt på ejerforhold 2013 Privat person, I/S og privat andelsboligforening Almene boligselskaber A/S, Aps og andre selskaber Offentlig myndighed Andet I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Anden helårsbebyggelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder og lign. Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. Bygninger anvendt til undervisning, forskning og lign Sommerhuse IKKE-fordelt, UOPLYST Totalt Kilde: Danmarks Statistik 2013 Tabel 1.6 Endeligt energiforbrug i husholdninger 2011 (TJ) TJ 2012 Olie ,8% Naturgas ,4% Kul og koks ,8% Affald, ikke-bionedbrydeligt 963 0,2% Vedvarende energi ,4% El ,2% Fjernvarme ,3% Bygas 524 0,1% Kilde: Energistyrelsen (2013): Energistatistik

20 2 Vedligeholdelse og større renoveringsprojekter Fokus i dette kapitel er på den løbende (almindelige) vedligeholdelse, renovering og fremtidssikring af bygninger, mens vi i det efterfølgende kapitel 3 ser nærmere på renoveringer med henblik på at forbedre den energimæssige standard. Vi indleder dette kapitel med et overordnet billede af omfanget af renovering i dag og de økonomiske incitamenter til at renovere. Herefter beskrives renoveringsindsatsen for forskellige bygningstyper, og der afsluttes med en oversigt over potentialet for yderligere renovering i form af analyser af efterslæb. Endelig beskrives de udfordringer og rammebetingelser, der har betydning for renovering. 2.1 Sammenfatning Bygningsejere har en interesse i, at bygninger renoveres, fordi bygninger udgør et væsentligt aktiv, der skal vedligeholdes for at bevare sin værdi og give et afkast. For samfundet som helhed er det væsentligt, at der ikke opbygges en vedligeholdelsesgæld i den eksisterende bygningsmasse, som kan vokse sig så stor, at det medfører store omkostninger for nuværende eller fremtidige bygningsejere at opretholde en tilstrækkelig standard. Dertil kommer, at det ofte vil være dyrere at udskyde den løbende forebyggende renovering og vedligeholdelse, da skader på bygningsdele kan udvikle sig og medføre en langt dyrere genopretning senere. Der blev i 2012 brugt 99,5 mia. kr. på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger i det professionelle byggeri (inkl. materialer købt af private). 25 Yderligere estimeres det, at der udføres for 50 mia. kr. renovering primært i boliger gennem gør-det-selv eller sort arbejde. 26 Bygninger har en meget lang levetid, så længe de vedligeholdes og renoveres, så de følger tidens standard. I praksis kan de løbende drifts- og renoveringsomkostninger dog overstige prisen for at rive ned og bygge nyt. Omvendt kan nedrivning give problemer med bortskaffelse af byggeaffald. I de første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende år. Renoveringsindsatsen og vedligeholdelse udgjorde i gennemsnit 69 kr. pr. m2 på tværs af alle ikke-offentlige ejendomme i Dansk Byggeri (2013): Konjunkturanalyse, februar Tallet er skønnet baseret på kendskab af kvartal. 26 Bolig- og Erhvervsministeriet (2000) og estimering af Dansk Byggeri. 27 IPD Dansk Ejendomsindeks, baseret på stikprøve med 1000 ejendomme i

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter B Y G H E R R E F O R E N I N G E N O G G R U N D E J E R N E S I N V E S T E R I

Læs mere

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter B Y G H E R R E F O R E N I N G E N O G G R U N D E J E R N E S I N V E S T E R I

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor April 2004 BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x Fortsat stor byggeaktivitet. x Godt 710.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1.

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Byggevirksomheden i Århus Kommune, 2004 Antallet af fuldførte boliger i 2004 udgjorde 1.800 boliger, hvilket er et fald på 183 i forhold til

Læs mere

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011 Maj 0 Med kilde i Danmarks Statistik Byggevirksomheden. kvar 0 Det samlede påbegyndte etageareal er steget med 0 pct. i første kvar i 0 i forhold til første offentlig af samme kvar sidste år. Dette skyldes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012

RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012 RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 RENOVERING ER DET NYE SORT

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningens

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg GI & Bygherreforeningen, 8. december 2011 Renoveringsgløgg Dagens julegodter Tre dagsaktuelle analyser til debat 1.Barriereanalyse Barrierer og muligheder i relation til bygningsrenovering og særligt energirenovering

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri

Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri Hanne Ullum, Udviklingschef i Bygherrefpreningen Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningen

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Energirenoveringsbehov Birgitte Dela Stang

Energirenoveringsbehov Birgitte Dela Stang Energirenoveringsbehov Birgitte Dela Stang Energirenoveringsbehov Hvorfor skal vi energirenovere? Hvornår skal vi energirenovere? Forventet behov for renoveringsindsats Hvem er beslutningstageren? Hvordan

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter). KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

FOKUS PÅ BYGNINGSRENOVERING

FOKUS PÅ BYGNINGSRENOVERING Fokus på bygningsrenovering FOKUS PÅ BYGNINGSRENOVERING Syv initiativer fra byggebranchen 3 Fokus på bygningsrenovering Syv initiativer fra byggebranchen Tænketank om Bygningsrenovering Tænketank om Bygningsrenovering

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. 1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvad vil bygningskomponentudskiftningen, der forventes at blive gennemført frem mod 2020, betyde for energibehovet i eksisterende bygninger? Vil

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23.

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23. Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet 23. november 2015 Hovedbudskaber Højere energistandard giver højere boligpriser o Folk der energirenoverer får

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere