Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser"

Transkript

1 Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR ISSN

2 Indhold FORORD... 2 KONKLUSION... 3 RESUMÉ INDLEDNING METODE TIL BESTEMMELSE AF OPTIMAL ISOLERINGSTYKKELSE ENERGIMÆSSIGE DATA BEREGNING AF KONSTRUKTIONER BEREGNING AF ENERGIBEHOV ANLÆGSPRISER ENERGISPAREPRISEN FOR EKSTRA ISOLERING AF KLIMASKÆRMEN (PRISEN FOR AT SPARE 1 KWH) KLIMASKÆRMENS ISOLERING I RELATION TIL BRUTTOENERGIRAMMEN OPTIMALE ISOLERINGSTYKKELSER MED BR95 ISOLERINGSNIVEAU I YDERVÆG OPTIMALE ISOLERINGSTYKKELSER MED ET NYT ISOLERINGSNIVEAU I YDERVÆG OPTIMALE ISOLERINGSTYKKELSER SVARENDE TIL LAVENERGIKLASSE OPTIMALE ISOLERINGSTYKKELSER SVARENDE TIL LAVENERGIKLASSE REFERENCER BILAG 1: EKSEMPELHUS - FACADER, PLAN OG TVÆRSNIT

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af BYG-DTU i februar 2005 for Plastindustrien i Danmark - Sektionen for EPS-isoleringsproducenter, som har bestilt en udredning vedrørende optimale isoleringstykkelser i terrændækket i parcelhuse i forhold til de nye krav i bygningsreglementet vedrørende energiforbrug. 2

4 Konklusion Med indførelse af nye skærpede energikrav og bortfald af krav til de enkelte bygningsdele, bliver der fokus på at spare energi billigst muligt. Der er med fokus på terrændæk undersøgt hvilket isoleringsniveau, der er det optimale ud fra en totaløkonomisk betragtning. Beregninger på et typisk parcelhus viser overraskende at isoleringsniveauet i terrændækket bør være mindst det samme som i loftet. De optimale isoleringstykkelser i terrændækket svarende til energirammen og lavenergiklasse 2 og 1, fremgår af tabellen. Isoleringsniveau for hus Terrændæk isolering [mm] Energiramme 250 Lavenergiklasse Lavenergiklasse De specifikke beregningsforudsætninger vedrørende isoleringsniveau i ydervæg og ventilation mv. fremgår af resuméet og selve rapporten. 3

5 Resumé Med indførelse af nye skærpede energikrav til bygninger generelt og særligt parcelhuse, og bortfald af mulighed for at opfylde U-værdi krav til de enkelte bygningsdele, bliver der fokus på at spare energi billigst muligt. Meget tyder på at der kan opnås mest energibesparelse for pengene ved merisolering af klimaskærmen, og især terrændækket, da stort set alle parcelhuse i dag udføres med gulvvarme. Det er undersøgt hvilke isoleringstykkelser i terrændæk og loft, der billigst muligt opfylder den nye (brutto)energiramme under givne forudsætninger og hvad det koster ekstra for at få et hus svarende til lavenergiklasse 1 og 2. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i et konkret og typisk parcelhus på 135 m 2 (se bilag 1). Der er anvendt en metode, der går ud på at opgøre ændringer i anlægsudgifter og energiudgifter ved ændret isoleringstykkelse med det kommende mindste isoleringsniveau (mindste varmeisolering) som reference. Anlægspriser er på den sikre side, da de er baseret på V&S priser, som erfaringsmæssigt ligger for højt i forhold til markedspriser. På denne baggrund og ud fra en totaløkonomisk betragtning over 30 år og med indregning af levetider og restværdier, er der foretaget beregninger af energispareprisen (prisen for at spare 1 kwh) ved de forskellige isoleringsniveauer. Energispareprisen modsvarer energiprisen, idet den udtrykker prisen på at spare en energienhed. De udførte beregninger viser overordnet at isoleringsniveauet i terrændækket bør være mindst det samme som i loftet. Desuden viser beregningerne, at det er billigere at spare energi ved betydelig merisolering af terrændækket end at forbruge energi, idet den nuværende energipris på ca. 0,50 kr./kwh svarer til mere end 600 mm isolering. Merisolering af ydervæggen er også økonomisk fornuftigt. I forbindelse med bestemmelse af de optimale isoleringstykkelser i terrændækket og loftet, som opfylder energirammen, er der på grund af den betydelige besparelse ved anvendelse af mekanisk ventilation med varmegenvinding regnet på dels en situation uden varmegenvinding og dels en situation med varmegenvinding. Desuden er der regnet på to situationer med hensyn til isoleringsniveauet i ydervæggen, svarende til et fastholdt nugældende isoleringsniveau på 125 mm (BR95) og et nyt isoleringsniveau på 200 mm svarende til det forventede niveau til de nye skærpede energikrav. Hvis der antages et BR95-isoleringsniveau (125 mm) i ydervæg/fundament og ventilation uden varmegenvinding (naturlig ventilation), kan energirammen ikke overholdes med en realistisk isoleringstykkelse. Hvis der anvendes mekanisk ventilation med varmegenvinding er energirammen opfyldt med ca. 400 mm isoleringstykkelse i terrændækket og ca. 300 mm i loftet. Hvis der forudsættes et isoleringsniveau på 200 mm i ydervæg/fundament og naturlig ventilation kræves en isoleringstykkelse på 550 mm i terrændækket og 450 mm i loftet. I en situation med varmegenvinding er de tilsvarende isoleringstykkelser ca. 250 mm i både terrændæk og loft. Isoleringsniveauet svarende til den skærpede energiramme koster ca. 5 % ekstra på byggeudgiften. Hvis huset skal kunne leve op til nye lavenergiklasser, er der behov for energibesparelser over en bred front. Forudsættes der anvendt et mekaniske ventilationsanlæg med markedets bedste varmeveksler og ventilatorer, et isoleringsniveau i ydervæggen på 250 mm samt en mere lufttæt klimaskærm, kræves der en isoleringstykkelse i terrændækket på 300 mm og 250 mm i loftet for at overholder kravet til lavenergiklasse 2. 4

6 Lavenergiklasse 1 kan opnås ved yderligere relevante tiltag som for eksempel vinduer med et reduceret varmetab svarende til en gennemsnitlig U-værdi på 1,0 W/m 2 K (oprindeligt ca. 1,45 W/m 2 K) samt en lavenergi-cirkulationspumpe. Med disse forudsætninger, er de nødvendige isoleringstykkelser i terrændæk og loft hhv. 450 mm og 350 mm Sammenlignet med et tilsvarende hus, der netop opfylder energirammen, er merprisen for huset i lavenergiklasse 1 og 2 hhv. 8 % og 2-3 % under forudsætning af en byggeudgift på kr. pr. m 2. Der er altså tale om en relativt beskeden merudgift. 5

7 1 Indledning I januar 2006 træder der nye krav i kraft vedrørende bygningers energiøkonomi. Der bliver tale om skærpede krav til bygningers varmeisolering, men også om nye principper for angivelse af kravene. Det primære energimæssige krav til nye bygninger vil være baseret på bruttoenergiforbruget, der kan udtrykkes som bygningens samlede energiforbrug på nær elforbrug til apparater. Dette giver større frihed i design af bygninger men også nye udfordringer til helhedsorienteret design. Med de nye skærpede energikrav, og bortfald af mulighed for at opfylde U-værdi krav til de enkelte bygningsdele, bliver der fokus på at spare energi billigst muligt. Der er i den forbindelse meget som tyder på at der kan opnås mest energibesparelse for pengene ved merisolering klimaskærmen, og især terrændækket, da stort set alle parcelhuse i dag udføres med gulvvarme. I rapporten undersøges det hvilke isoleringstykkelser, der billigst muligt opfylder (brutto)energirammen under givne forudsætninger og hvad det koster ekstra for at få et hus svarende til lavenergiklasse 1 og 2. Beregningerne foretages med udgangspunkt i et konkret og typisk parcelhus på 135 m 2. Husets byggesystem er skalmurede porebetonelementer, varmeforsyningen er fjernvarme og varmeanlægget er baseret på gulvvarme i terrændækket. I bilag 1 er vist facader, plan og hovedtværsnit. Der redegøres først for beregningsforudsætninger i form af energimæssige data og anlægspriser. Efterfølgende beskrives beregningsresultaterne. 6

8 2 Metode til bestemmelse af optimal isoleringstykkelse Teoretisk set er det optimale isoleringsniveau (energiforbrug) for en bygning det isoleringsniveau, der set over levetiden resulterer i de laveste anlægs- og energiudgifter til opvarmning. Dette niveau kan beregnes under givne forudsætninger, og vil typisk kræve et energibehov, der er betydeligt mindre end svarende til energirammen i bygningsreglementet. I praksis er der dog primært fokus på hvordan man overholder energirammen (eller lavenergiklasse 1 eller 2) på den billigste måde, og konkret hvordan den nye skærpede bruttoenergiramme kan overholdes billigst muligt. Det optimale isoleringsniveau i klimaskærmen, der netop sikrer overholdelse af energirammen, svarer til besparelser til et niveau hvor det koster lige meget i ydervæg, loft og terrændæk at spare 1 kwh. Det er i den forbindelse afgørende hvad referencen er og det korrekte valg ville være den uisolerede konstruktion. Referencen er dog valgt som isoleringsniveauet svarende til mindste isoleringsniveau (mindste varmeisolering) i udkast til tillæg til bygningsreglement for småhuse (dateret 11.januar 2005), se Tabel 1. Dette isoleringsniveau er det logiske valg, der er fastsat for at undgå gener i form af kondens og skimmelsvamp, og vil sandsynligvis fortsat findes og forblive uændret i fremtiden, hvilket umiddelbart gør metoden mere brugbar på sigt. Tabel 1. Isoleringsniveauer svarende til mindste isoleringsniveau i udkast til tillæg til bygningsreglement for småhuse. Bygningsdel U-værdi [W/m 2 K] Isoleringstykkelse [mm] Ydervæg 0,40 75 Loft 0, Terrændæk m. gulvvarme 0,30 Det skal i øvrigt bemærkes mht. prisen for at spare 1 kwh, at der ikke er tale om den marginale pris for at spare yderligere 1 kwh (variabel reference), men om den gennemsnitlige pris for at spare 1 kwh ved at forøge isoleringstykkelsen fra referenceniveauet til et givet højere niveau (fast reference). I princippet kan der på tilsvarende vis varieres på parametre som temperaturvirkningsgrad på mekanisk ventilation med varmegenvinding (modstrømsvarmeveksler frem for krydsvarmeveksler), elforbrug til lufttransport og vinduernes energitilskud. Der er dog meget begrænsede valgmuligheder, og det er derfor rimeligt at holde disse parametre konstant, svarende til typiske konstruktioner. Den anvendte metode går ud på at opgøre ændringer i anlægsudgifter og energiudgifter ved ændret isoleringstykkelse. På denne baggrund og ud fra en totaløkonomisk betragtning over 30 år med indregning af levetider og restværdier, bestemmes prisen for at spare 1 kwh ved de forskellige isoleringsniveauer. Denne pris betegnes i øvrigt ofte CCE på engelsk (Cost of Conserved Energy), og er ved sammenligning med energiprisen et mål for tiltagets lønsomhed. På dansk foreslås betegnelsen Energispareprisen. Der antages lineær afskrivning af investeringen i ekstra isolering, således at for eksempel restværdien efter 30 år for en konstruktion med en levetid på år udgør 70 % af investeringen. Der er tale om nuværdibetragtninger med en real diskonteringsrate på 0 % svarende til en bæredygtig betragtning, så nuværdien af energibesparelser i hele levetiden/beregningsperioden tillægges samme værdi. 7

9 Valg af en nul-rente er baseret på energistyrelsen m.fl, som taler for at der ved vurdering af tiltag med meget lang tidshorisont bør benyttes en diskonteringsrate som aftager mod nul over tid. Dette skal ses i lyset af at nuværdien af selv en nok så stor energibesparelse bliver omkring lig med nul ved en positiv diskonteringsrate, hvis fordelen falder tilstrækkeligt langt ude i fremtiden, hvorved hensynet til fremtidige generationer forbigås. Det skal bemærkes at dette svarer til at energipriserne stiger lige så meget som realrenten. 8

10 3 Energimæssige data Redegørelsen for energimæssige data omfatter først en beskrivelse af behandlingen af hver enkelt bygningsdel for sig og dernæst en beskrivelse af forudsætninger for beregning af det samlede energibehov i henhold til beregningsmetoden i de nye energibestemmelser. 3.1 Beregning af konstruktioner Varmetekniske data for ydervæg og loft i form af U-værdier og Ψ-værdier for forskellige isoleringstykkelser er baseret på rapporten Udvikling af klimaskærmskonstruktioner [1], hvor de mest betydende kuldebroer ved fundament, vinduestilslutninger og tag er medtaget i beregningen af de effektive U-værdier. For isoleringsmaterialet i ydervæg og loft er antaget en varmeledningsevne på λ D = 0,037 W/mK. U-værdier for terrændækket er dog beregnet svarende til isoleringsmaterialet Ekspanderet PolyStyren (EPS) eller celleplast i styrke S80 (λ D = 0,038 W/mK). Det er antaget at det kapillarbrydende lag er en del af isoleringslaget, svarende til at der iht. DS418 [2] regnes med en 20 % forhøjet varmeledningsevne (værdi mod jord ) for de nederste 75 mm af isoleringslaget. Af hensyn til behandlingen af hver bygningsdel for sig er det nødvendigt at fordele linietabet i samlingerne. Halvdelen af linietabet ved tagfoden medregnes under ydervæggen, den anden halvdel under loftkonstruktionen. Da væg og fundament i øvrigt må behandles under ét og linietabet i væggulv samlingen (fundamentslinietabet) mest afhænger af fundamentsudformningen tillægges ydervæggen hele linietabet for væg-gulv samlingen. Fundamentslinietabet afhænger til dels af terrændækkets isolering, som i praksis reduceres lidt ved fastholdt fundamentsudformning og forøget isolering af terrændækket. Det er altså på den sikre side ikke at medregne denne effekt for terrændækket. Det vil i fremtiden være oplagt at udvide metoden / beregningen af varmetabet for terrændækket med den andel af varmetabet der går gennem isoleringen i periferien af terrændækket og til udeklimaet. Varmetransmissionstabet bestemmes ud fra produktet af den effektive U-værdi og det årlige gradtimetal, hvor antallet af gradtimer er baseret på en indetemperatur på 20 C og udetemperaturer svarende til det Danske Design Reference År, DRY [3]. Gradtimetallet for terrændækket bestemmes under antagelse af gennemsnitlige gulvvarme- og jordtemperaturer i fyringssæsonen på hhv. 30 C og 10 C. Som fyringssæsonen er regnet med perioden september til maj (inkl.). 3.2 Beregning af energibehov Energibehovet for eksempelhuset kan i henhold til de nye energibestemmelser udtrykkes som husets samlede energiforbrug på nær elforbrug til apparater. Elforbrug skal ganges med en faktor på 2,5 for at tage hensyn den større udledning af kuldioxid, der kommer i forbindelse med el-produktion i forhold til varmeproduktion. De anvendte forudsætninger vedrørende ventilation, varmt brugsvand, internt varmetilskud mv., fremgår af Tabel 2. Disse svarer til angivelser i udkast til tillæg til bygningsreglement for småhuse (dateret 11.januar 2005) samt udkast til bilag 7 til bygningsreglement 1995 (Beregning af bygningers energibehov, dateret 16. juli 2004). 9

11 Tabel 2. Beregningsforudsætninger ved beregning af husets energibehov. Parameter Værdi Luftmængde ved ventilation 0,3 l/s/m 2 Temperaturvirkningsgrad for ventilation med varmegenvinding 65% Specifikt elforbrug til lufttransport 1200 J/m 3 Luftmængde ved infiltration 0,1 l/s/m 2 Internt varmetilskud fra personer, apparater og belysning 5 W/m 2 Energiforbrug til varmt brugsvand 0,25 m 3 /m 2 /år (opv.fra 10 til 55 C) Varmetab varmtvandsbeholder (110 liter) 2,1 W/K (80% antages nyttiggjort i fyringssæson). Elforbrug til varmeanlæggets cirkulationspumpe 30 W (traditionel Grundfos UPS pumpe på trin 1 eller nuværende sparepumpe) Skønnet udnyttelsesgrad af varmetilskud (sol og internt) 90 % Årsnyttevirkning (fjernvarmeanlæg) % Vinduerne er trævinduer med energiruder og varm rudekant, og de udgør 22% af det opvarmede etageareal. Ud fra detaljerede BSIM2002 simuleringer på eksisterende model af huset er solindfaldet fastlagt til 2924 kwh for en typisk øst-vest orientering af huset. 4 Anlægspriser De anvendte priser er baseret på V&S priser, Husbygning Brutto Prisniveauet er januar 2005 og Sjælland uden for hovedstadsområdet. Priser er baseret på den største angivne jobstørrelse / mængde. Erfaringsmæssigt ligger V&S priser for højt i forhold til virkeligheden (markedspriser), og ved at anvende disse er der altså tale om en konservativ betragtning i relation til totaløkonomien i ekstra isolering. For ydervægge er indregnet merpriser for isolering, vinduestilsætninger og fundament. For isoleringstykkelser udover de i prisbogen angivne anvendes prisen for den største tykkelse. De anvendte prisnumre er anført i Tabel 3. Tabel 3. Benyttede prisnumre fra V&S Prisbog (Husbygning Brutto 2005). Prisnummer Betegnelse Hulmursisolering at levere og udføre Vinduestilsætninger at levere og opsætte ,09-11 Fundamenter af Leca-blokke at levere og opmure Fundamenter af beton at udstøbe i jordrender Isolering med mineraluld at levere og udføre i trækonstruktioner ,03-08 Polystyren isoleringsgulvplader at levere og indstøbe i terrændæk (type EPS 80) Det skal bemærkes at der ved beregning af merinvesteringerne til indbygning af ekstra isolering i terrændækket er set bort fra eventuelle omkostninger til fjernelse af jord. Det er endvidere antaget at ændringerne i konstruktionerne hverken påvirker vedligeholdelsesbehovet eller levetiden. Der er regnet med en levetid af ydervæg og terrændæk på år, mens der for loftet er antaget en levetid på 60 år på grund den mere udsatte placering. Disse levetider er i tråd med antagelser i SBIdokumentation 006 (Energibesparelser i nybyggeriet). 10

12 5 Energispareprisen for ekstra isolering af klimaskærmen (prisen for at spare 1 kwh). I det følgende benyttes betegnelsen energispareprisen som den korte benævnelse for at spare 1 kwh. Energispareprisen modsvarer energiprisen, idet den udtrykker prisen på at spare en energienhed. Metoden kan også benyttes for vinduer og varmegenvinding, men dette er ikke behandlet nærmere i denne udredning. I nedenstående tabeller er vist resultaterne af beregninger af varmetab og anlægsudgifter samt pris for at spare 1 kwh for forskellige isoleringstykkelser. Anlægsudgifter omfatter for ydervæggen isolering, fundament og vinduestilsætninger, men kun isoleringen for loft og terrændæk. De nugældende isoleringsniveauer (BR95), svarende til U-værdi-kravene, er markeret i tabellerne. Tabel 4. Resultater for ydervæg. Isoleringstykkelse [mm] Varmetab [kwh/år] Anlægsudgift [kr.] Energispareprisen [kr./kwh] , (BR95) , , , , , ,21 Tabel 5. Resultater for loftkonstruktion. Isoleringstykkelse [mm] Varmetab [kwh/år] Anlægsudgift [kr.] Energispareprisen [kr./kwh] , (BR95) , , , , , , , ,40 11

13 Tabel 6. Resultater for terrændæk med gulvvarme. Isoleringstykkelse [mm] Varmetab [kwh/år] Anlægsudgift [kr.] Energispareprisen [kr./kwh] , (BR95) , , , , , , , , ,32 Et eksempel på beregning af energispareprisen (250 mm terrændækisolering) er vist nedenfor. Energisparepris = Investering Energibesparelse 30 år ( ) kr. år 8363kr. = = = 0,14 kr./ kwh 30 år ( ) kwh / år kwh I Figur 1 er vist isoleringstykkelsen som funktion af energispareprisen i ydervæg, loft og terrændæk med gulvvarme Isoleringstykkelse [mm] Terrændæk Ydervæg Loft 0 0 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 Energispareprisen [kr/kwh] Figur 1. Sammenhæng mellem isoleringstykkelse og hvad det koster at opnå den tilhørende energibesparelse set i forhold til det mindste tilladelige isoleringsniveau. 12

14 Figur 1 viser at isoleringsniveauet i terrændækket bør være mindst det samme som i loftet. Desuden ses det, at det er billigere at spare energi ved betydelig merisolering af terrændækket end at forbruge energi, idet den nuværende energipris på ca. 0,50 kr./kwh svarer til mere end 600 mm isolering. Det ses også at merisolering af ydervæggen er økonomisk fornuftigt (det er en tilfældighed at kurven for ydervæg falder sammen med kurven for terrændæk ved energisparepris større end 0,10 kr./kwh). 13

15 6 Klimaskærmens isolering i relation til bruttoenergirammen Med udgangspunkt i et ønske om at opfylde energirammen billigst muligt, redegøres i det følgende for de økonomisk optimale isoleringstykkelser i terrændækket og loftet under forskellige forudsætninger. Metoden til at finde den optimale isoleringstykkelse for de forskellige bygningsdele er baseret på at optegne sammenhængen mellem energispareprisen og husets energiforbrug i et diagram - se figur 2. Dette gøres ved for hver en energisparepris at finde den tilhørende isoleringstykkelse - se figur 1 - og det tilhørende energiforbrug. På grund af den betydelige besparelse ved anvendelse af mekanisk ventilation med varmegenvinding betragtes en situation uden varmegenvinding og en situation med varmegenvinding. Yderligere ydervægsisolering er vanskeligere af flere grunde (byggeteknisk, æstetisk mv.), og derfor antages det at man i forbindelse med opfyldelse af energirammen kun vil forøge isoleringstykkelse til 200 mm. Derfor er der regnet på to situationer svarende til et fastholdt nugældende isoleringsniveau på 125 mm (BR95) og et nyt isoleringsniveau på 200 mm. I Tabel 7 er vist en oversigt over de forudsatte varmetabskoefficienter. Tabel 7. Varmetabkoefficienter for to undersøgte ydervægsisoleringsniveauer. Isoleringsniveau U-værdi [W/m 2 K] Fundamentslinietab [W/mK] 125 mm (BR95) 0,30 0, mm 0,20 0,12 14

16 6.1 Optimale isoleringstykkelser med BR95 isoleringsniveau i ydervæg Hvis der antages et fastholdt isoleringsniveau i ydervæg og fundament svarende til BR95 isoleringsniveau, ses det af Figur 2 at energirammen ikke kan overholdes, hvis der antages ventilation uden varmegenvinding. Energirammen kan kun overholdes hvis der anvendes mekanisk ventilation med varmegenvinding. En meget udbredt ventilationsløsning er et mekanisk udsugningsanlæg med brugsvandsvarmepumpe, men da effektfaktoren (= forholdet mellem varmepumpens varmeproduktion og elforbrug) typisk er ca. 3, mens elforbruget indgår med faktor 2,5 i opgørelsen af bruttoenergibehovet, vil varmebesparelsen omtrent blive neutraliseret af elforbruget Energibehov [kwh/m2/år] Energiramme Energibehov m VGV Energibehov u VGV ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0, Isoleringstykkelse [mm] Loft Terrændæk 0 0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 Energispareprisen [kr/kwh] Figur 2. Sammenhæng mellem energibehov hhv. isoleringstykkelse og energispareprisen med isoleringsniveau BR95 i ydervæg og fundament. 15

17 Med varmegenvinding som forudsætning, ses det at energirammen på 86 kwh/m 2 er opfyldt for en energisparepris på ca. 0,22 kr./kwh. De tilhørende nødvendige og økonomisk optimale isoleringstykkelser aflæses i det nedre diagram som angivet med pile, og er ca. 400 mm for terrændækket og ca. 300 mm for loftkonstruktionen. Med det nuværende isoleringsniveau (BR95) som reference, vil opfyldelse af energirammen kræve en ekstrainvestering på ca kr. for isoleringstiltagene i loft og terrændæk og ca kr. for ventilationsanlægget med varmegenvinding, svarende til en ekstraudgift på ca kr. Forudsat en byggeudgift på kr./m 2, svarer dette til en merudgift på ca. 6 %. 16

18 6.2 Optimale isoleringstykkelser med et nyt isoleringsniveau i ydervæg Hvis der antages et fastholdt isoleringsniveau i ydervæg/fundament svarende til 200 mm isolering, ses det af Figur 3 at energirammen akkurat kan overholdes, hvis der antages ventilation uden varmegenvinding. Det ses at der kræves isoleringstykkelser på ca. 550 mm i terrændækket og 450 mm i loftet (aflæses direkte på y-aksen til højre i det nedre diagram). Med varmegenvinding er energirammen overholdt for en energisparepris på ca. 0,13 kr./kwh, som svarer til et isoleringsniveau i terrændæk og loft på ca. 250 mm Energibehov [kwh/m2/år] Energiramme Energibehov m VGV Energibehov u VGV ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0, Isoleringstykkelse [mm] Loft Terrændæk 0 0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 Energispareprisen [kr/kwh] Figur 3. Sammenhæng mellem energibehov hhv. isoleringstykkelse og energispareprisen med nyt isoleringsniveau i ydervæg (200 mm). 17

19 Ved sammenligning med BR95 isoleringsniveauet, kræver opfyldelse af energirammen med naturlig ventilation en ekstrainvestering til isoleringstiltagene på ca kr., mens merudgiften er ca kr., hvis der vælges at benytte et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Forudsat en byggeudgift på kr./m 2, svarer dette til en merudgift på hhv. 8 og 5 %. Merudgiften for huset med varmegenvinding fremkommer på følgende vis: 200 mm ydervægsisolering (+75 mm): kr. 250 mm loftisolering (0 mm ekstra) 0 kr. 250 mm terrændækisolering (+50 mm): kr. Mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding: kr. Samlet merudgift kr. 18

20 6.3 Optimale isoleringstykkelser svarende til lavenergiklasse 2 Hvis huset skal kunne leve op til de nye lavenergiklasser skal der sættes ind med energibesparelser over en bred front. Det ville for det første være oplagt at benytte et bedre isoleringsniveau i ydervæggen svarende til 250 mm. For det andet kan mekaniske ventilationsanlæg fås med en modstrømsvarmeveksler med en temperaturvirkningsgrad på ca. 85 % og mere energieffektive ventilatorer med et elforbrug på omkring 600 J/m 3 (det halve af det kommende krav). Slutteligt er det rimeligt at forøge lufttætheden af klimaskærmen svarende til et særligt tæt hus, dvs. en infiltration på 0,05 l/s/m 2. Beregningsresultater med disse forudsætninger er illustreret i Figur Energibehov [kwh/m2/år] Lavenergiklasse 2 Lavenergiklasse 1 Energibehov m VGV Energibehov u VGV ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0, Isoleringstykkelse [mm] Loft Terrændæk 0 0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 Energispareprisen [kr/kwh] Figur 4. Sammenhæng mellem energibehov hhv. isoleringstykkelse og energispareprisen med 250 mm isolering i ydervæg, et mere energieffektivt ventilationsanlæg og en forbedret lufttæthed af klimaskærmen. 19

21 Det ses af Figur 4, at kravet til lavenergiklasse 2 er opfyldt ved en isoleringstykkelse på ca. 300 mm terrændækket og 250 mm i loftet. Den nødvendige ekstra investering i forhold til BR95 niveau er kr. Denne merudgift fremkommer på følgende vis: 250 mm ydervægsisolering (+125 mm): kr. 250 mm loftisolering (0 mm ekstra): 0 kr. 300 mm terrændækisolering (+ mm): kr. Ventilationsanlæg med lavenergi varmeveksler og ventilatorer: kr. Mere lufttæt klimaskærm: kr. Samlet merudgift: kr. Dermed kan merudgiften for lavenergiklasse 2 i forhold til blot at overholde energirammen fastlægges til kr. Forudsat en byggeudgift på kr./m 2, svarer dette til en merudgift på 2-3 %. 6.4 Optimale isoleringstykkelser svarende til lavenergiklasse 1 Skal man opfylde kravet til klasse 1, vil det være naturligt/nødvendigt at forbedre vinduernes varmetekniske egenskaber. Konkret antages en forbedret gennemsnitlig U-værdi for vinduerne på 1,0 W/m 2 K (oprindelig ca. 1,45 W/m 2 K). Solindfaldet antages uændret. Der forudsættes også brug af en lavenergicirkulationspumpe med et forventet elforbrug på ca. 10 W. En sådan pumpe forventes på det danske marked i den nærmeste fremtid, men kan for nuværende fås i udlandet. Beregningsresultaterne er vist i Figur 5. 20

22 90 90 Energibehov [kwh/m2/år] Lavenergiklasse 2 Lavenergiklasse 1 Energibehov m VGV Energibehov u VGV ,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0, Isoleringstykkelse [mm] Loft Terrændæk 0 0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 Energispareprisen [kr/kwh] Figur 5. Sammenhæng mellem energibehov hhv. isoleringstykkelse og energispareprisen med isoleringsniveau på 250 mm i ydervæggen, vinduer med mindre varmetab, et mere energieffektivt ventilationsanlæg og lavenergi-cirkulationspumpe samt en særligt lufttæt klimaskærm. Det ses at lavenergiklasse 1 er opfyldt for isoleringstykkelser på 450 mm i terrændækket og 350 mm i loftet. Den nødvendige ekstra investering i forhold til BR95 niveau er kr. Denne merudgift fremkommer på følgende vis: 21

23 250 mm ydervægsisolering (+125 mm): kr. 350 mm loftisolering (+ mm): kr. 450 mm terrændækisolering (+250 mm): kr. Ventilationsanlæg med lavenergi varmeveksler og ventilatorer: kr. Mere lufttæt klimaskærm: kr. Bedre vinduer (merudgift 0 kr./m 2 ): kr. Samlet merudgift: kr. Lavenergipumpen antages at kunne fås til omtrent samme pris som den traditionelle. Dermed kan merudgiften for lavenergiklasse 1 i forhold til blot at overholde energirammen fastlægges til kr. Forudsat en byggeudgift på kr./m 2, svarer dette til en merudgift på ca. 8 %. 22

24 7 Referencer [1] Udvikling af klimaskærmskonstruktioner. Rapport R-042. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Bygninger og Energi. Rapporten er tilgængelig på [2] DS418: Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard udgave. [3] Design Reference Year, DRY et nyt dansk referenceår. Meddelelse nr Jerry Møller Jensen & Hans Lund. Laboratoriet for varmeisolering, DTU, oktober

25 Bilag 1: Eksempelhus - Facader, plan og tværsnit. 24

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Prissætning og rentabilitet af besparelsesforslag

Prissætning og rentabilitet af besparelsesforslag og rentabilitet af besparelsesforslag Indhold: INTRODUKTION GENNEMGANG AF VÆRKTØJ ENERGIRAMMEN PRISSÆTNING RENTABILITET ØVELSER. Ole Balslev-Olesen Cenergia obo@cenergia.dk Introduktion En energirenovering

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning i relation til nye energibestemmelser 2006

Fremtidens boligopvarmning i relation til nye energibestemmelser 2006 Henrik Tommerup Svend Svendsen Fremtidens boligopvarmning i relation til nye energibestemmelser 2006 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-03 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD... 2 KONKLUSION...

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne Medina Brackovic Flemming Findorf Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland En informationskampagne, der gennemføres med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Energitjenesten

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

BYG SOL Vejledning v 1.0 Marts 2009

BYG SOL Vejledning v 1.0 Marts 2009 BYG SOL Vejledning v 1.0 Marts 2009 Indholdsfortegnelse: Introduktion...3 Genrelt...4 Reference...5 Optimering...10 Økonomi...15 Resultat...16 Byg.data...17 2 Introduktion Denne vejledning omfatter brugen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Markedet for energibesparelser i bygninger

Markedet for energibesparelser i bygninger Baggrund Markedet for energibesparelser i bygninger af specialkonsulent, cand. polit. Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri Det moderne samfund er afhængig af energi Samfundet kan ikke fungere uden energi, da

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

  # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007 ! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger

Læs mere

By og Byg Dokumentation 006 Energibesparelser i nybyggeriet. Status år 2000

By og Byg Dokumentation 006 Energibesparelser i nybyggeriet. Status år 2000 By og Byg Dokumentation 00 Energibesparelser i nybyggeriet Status år 00 Energibesparelser i nybyggeriet Status år 00 Søren Aggerholm By og Byg Dokumentation 00 Statens Byggeforskningsinstitut 01 Titel

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds.

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ladefogedvej 251 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-984372-001 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej 102 Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-869177 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hyldebjerg 77 Postnr./by: 4330 Hvalsø BBR-nr.: 350-008239 Energikonsulent: Robert Grünberger Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Havnevej 53 4500 Nykøbing Sj Bygningernes energimærke: Gyldig fra 20. april 2015 Til den 20. april 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 400-230382 Energimærkning nr.: 200019881 Gyldigt 5 år fra: 03-09-2009 Energikonsulent: Lars Falck Winding Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 400-230382 Energimærkning nr.: 200019881 Gyldigt 5 år fra: 03-09-2009 Energikonsulent: Lars Falck Winding Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 72 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-230382 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport FW-Jasminalle 4, Videbæk Jasminalle 4 6920 Videbæk Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2015 Til den 4. september

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Birkeparken 124 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-012 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rymarksvej 23 Postnr./by: 2900 Hellerup BBR-nr.: 101-004715-002 Energikonsulent: Michael Nørnberg Larsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rækkehuse Niels Finsens Alle 64A 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. marts 2014 Til den 18. marts 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-106893-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 461-436706 Energimærkning nr.: 200010128 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-436706 Energimærkning nr.: 200010128 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vinkelvej 2 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-436706 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1326 m³ Naturgas, 135 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1326 m³ Naturgas, 135 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gevninge Bygade 17B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-008988 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Maskinhus Vadgårdsvej 45 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. juni 2014 Til den 25. juni 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf.

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf. 03.10.2007 Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007 Marianne Bender Energitjenesten Energitjenesten www.energitjenesten.dk Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret

Læs mere