EFTERISOLERING AF BINDINGSVÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTERISOLERING AF BINDINGSVÆRK"

Transkript

1 EFTERISOLERING AF BINDINGSVÆRK Indtil midten af 1700-årene var bygninger næsten altid opført af bindingsværk et tømret skelet af lodrette stolper, vandrette remme og vandrette løsholter. Efterhånden slog det dyrere, grundmurede byggeri igennem i de større byer. I de mindre bysamfund og på landet vedblev man at bygge med bindingsværk, hvor det først efter midten af 1800-årene endelig blev fortrængt af grundmur. Der er derfor stadig mange velbevarede bindingsværksbygninger i brug. Skal bindingsværksbygninger også i fremtiden kunne benyttes, må de i højere grad kunne opfylde nutidens krav til f.eks. varmeisolering. shuse på den udvendige side er på alle måder en helt uacceptabel løsning, fordi bygningens udseende derved fuldstændig ændres og forringes, derfor beskrives kun den indvendige isolering. Forundersøgelser Ifølge Bygningsreglementet skal man kun udføre energibesparende foranstaltninger på eksisterende bygninger, såfremt der udføres ombygninger eller ændringer på klimaskærmen, d.v.a. tag og fag, herunder vinduer. Energibesparende foranstaltninger kan være efterisolering af ydervægge, gulv og tag, energiforbedring af vinduer eller andre energibesparende tiltag som installation af varmepumper, solvarme, solceller eller lignende. Før man begynder på efterisolering af et bindingsværkshus, må man tage stilling til, hvorledes man løser problemet vedrørende fugtisolering, imprægnering mod råd og insekter og den fremtidige overfladebehandling. Et bindingsværkshus har, specielt i sydsiden, ofte en række helt tætsiddende vinduer i facaden. Da det vil være næsten omsonst, rent energimæssigt, at varmeisolere disse smalle facadestykker, anbefales det at efterisolere vinduerne med indvendige forsatsvinduer med energiglas og kun sætte max. 5 cm isolering indvendigt på stykket mellem vinduerne. Det er også vigtigt at overveje, hvorledes vindues- og dørtilslutninger skal udføres, samt hvordan radiatorerne skal placeres. Og endelig skal man vurdere omkostningerne ved de ønskede arbejder set i relation til isolationseffekten. Under disse overvejelser kan det anbefales at henvende sig til en restaureringskyndig arkitekt eller konstruktør, som kan rådgive i forbindelse med disse overvejelser. Lovgivning Som led i forundersøgelserne skal man gøre sig klart: 1. Er bygningen fredet eller bevaringsværdig herunder omfattet af en bevarende lokalplan 2. Får bygningen en ændret anvendelse efter energiforbedringen og ombygningen. 3. Benyttes bygningen til sommerhus eller til helårsbeboelse Fredede bygninger Hvis bygningen er fredet er den ifølge Bygningsreglementets kap stk. 3 fritaget for energikravene i Bygningsreglementets kap , (Energikrav ved ombygninger og andre forandringer i bygningen) og kap , stk. 2. (Krav om opsætning af solcelleanlæg udenfor de eksisterende fjernvarmeområder). Hvis en fredet bygning ændrer anvendelse, f.eks. en stald, der indrettes til beboelse, eller en uudnyttet tagetage, der indrettes til værelser, gælder ovennævnte undtagelse i Bygningsreglementet ikke. Bevaringsværdige bygninger Hvis bygningen er bevaringsværdig siger BR10 i kapitel stk. 3: Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og bygninger, der af kulturministeren 1

2 er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i kap , og kap , stk. 2, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene. For bevaringsværdige bindingsværksbygninger, der enten er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, en bevarende lokalplan eller udpeget efter Bygningsfredningslovens 19 stk.1, eller hvis huset er udpeget som enkeltbygning med anvendelse af SAVE-systemet (hvilket bl.a. fremgår af Kulturstyrelsens Database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger FBB se link på sidste side), gælder det, at man i disse tilfælde i planlægningen har ønsket at bevare de pågældende bygningers ydre fremtræden som led i en bebyggelseshelhed eller som enkeltbygning, uden tilknytning til en helhed. Da det er karakteristisk for mange bindingsværkshuse, at de er meget smalle, ofte kun 5-6 meter brede, vil en indvendig isolering med f.eks. 15 cm isolering plus beklædning gøre huset omkring en halv meter smallere indvendigt, hvilket er yderst mærkbart for huset og rummene. Da ydervæggene samtidigt er meget tynde, ca. 15 cm i alt, anbefales det kun at isolere under vindueshøjde (brystningen) med et beklædt forsatspanel, hvorved rummene ikke føles smallere og væggene stadig fremstår forholdsvist tynde. I begge tilfælde er det vigtigt at den enkelte bygnings bygningskrop, facader, vinduer og døre, udvendige trapper, tag, tagrender og skorstene mm. ikke ændres, teknisk eller visuelt, på en uheldig måde for bevaringsværdierne. F.eks. ved en udskiftning af vinduerne med termovinduer eller andre materialer end træ, udvendig isolering af facaderne, ændring eller hævning af taget og tagmaterialerne, på grund af efterisoleringsarbejder. En bevaringsværdig bindingsværksbygning er derfor undtaget fra energibestemmelserne i kap , og kap , stk. 2 i Bygningsreglementet, udpegningen som bevaringsværdig er tæt knyttet til husets bindingsværksfacader og tilhørende vinduer, døre og tag. Netop fordi det er bygningens samlede bevaringsværdi, der udgør de kriterier, den udpeges som bevaringsværdig efter, kan man ikke nøjes med at beskytte gadesiden mod skæmmende efterisoleringstiltag, men som minimum også begge tagflader og begge gavle, men i mange tilfælde også husets bagside. Dette betyder, at en efterisolering af en bevaringsværdig bindingsværksbygning ikke kan omfatte: Udskiftning af originale vinduer af træ med nye termoeller energivinduer Udskiftning af originale yderdøre eller porte Udvendig facadeisolering -. Gælder også gavle og husets bagside. Efterisolering af taget, hvor taghøjden hæves synligt og tagmaterialet ændres til andre materialer. For sommerhuse gælder der andre og lempeligere energibestemmelser til f.eks. ydervægge, døre og vinduer end for bygninger, anvendt til helårsbeboelse. Ikke-fredede og ikke-bevaringsværdige bygninger Er bygningen ikke fredet eller bevaringsværdig skal den ved en almindelig ombygning opfylde kravene i Bygningsreglementets og Man kan imidlertid også her, med henvisning til Bygningsreglementets stk 3 nøjes med at udføre de energibesparende foranstaltninger, der er rentable og fugtteknisk forsvarlige. Det vil sige de i dette Informationsblad nævnte løsninger. En udvendig isolering vil for et bindingsværkshus vedkommende ikke være fugtteknisk forsvarlig, da bindingsværkstømmeret vil komme til at sidde inde midt i en fugtsamlende konstruktion. Bygningsreglementetet (BR10) nævner i 7.4.1, at energibesparende foranstaltninger skal være rentable. Herved forstås at den årlige besparelse gange levetiden divideret med investeringen skal være større end 1,33, svarende til, at foranstaltningen skal være tilbagebetalt indenfor 75 pct. af den forventede levetid. BR10 fastslår herefter at, afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand, kan der være løsninger, der ikke er rentable, Ligeledes kan der være løsninger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres. Bilag 6 til BR10 indeholder en vejledning i afgrænsning af de arbejder, der er rentable. I særlige tilfælde med 2

3 komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet i bilag 6 ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. Selv om bindingsværksvægge muligvis er nævnt i Bilag 6 til BR10 under betegnelsen Let ydervæg (skeletkonstruktion) inkl. brystnings- og fyldingspartier skal det anbefales med udgangspunkt i Bygningsreglementets bestemmelser om rentabilitet og fugttekniske forsvarlige løsninger, at man i sin ansøgning til myndighederne foreslår bygningen isoleret med 10 cm mineraluld eller lignende plus 5 cm luftspalte lige bag bindingsværket (se senere). Fugt i efterisolerede bindingsværksvægge Bindingsværk består af et tømmerskelet, hvor der normalt enten er udmuret med cm brede mursten, eller klinet med ler på fletværk af ris eller grene. Disse felter kaldes tavl. Indvendigt er bindingsværket ofte pudset med et ca. 5 mm tykt pudslag. Forbindelsen mellem tavl og tømmer er sjældent helt tæt, ligesom murstenene i de murede tavl kan være så porøse, at regn på udsatte steder kan trænge igennem selve stenen. Ved varmeisolering af bindingsværksydervægge ændres de klimatiske forhold i konstruktionen. Fugtniveauet i bindingsværkets tømmer øges, fordi varmen fra huset ikke længere i samme grad kan trænge ud gennem væggen. Det øgede fugtindhold kan forårsage en hurtigere nedbrydning af tømmerkonstruktionen. Bindingsværket kan også opsuge fugt fra grunden og fra slagregn og kondensfugt. Man skal derfor søge at nedbringe risikoen for fugt i forbindelse med, at væggene isoleres. Grundfugt Ydervægge suger fugt fra grunden, hvis der ikke er en fugtstandsende adskillelse, f.eks. en stensokkel, mellem fundament og fodrem (det nederste, vandrette stykke tømmer). Mangler fodremmen, bør den retableres, før man går i gang med at isolere bindingsværket indvendigt. Specielt på Sjælland findes der en del bindingsværksbygninger, som ikke er opført med fodrem, men hvor stolperne er stillet direkte på syldstenene (husets stenfundament). Her skal man ikke indlægge en fodrem, da det ændrer bygningens oprindelige konstruktion. I stedet skal man søge at etablere et fugtstandsende lag ved f.eks. at indlægge tagpap under selve de murede tavl, da det særligt er disse, der suger fugt. De bærende stolper behøver ikke tagpap som fugtstandsende lag, hvis de står med endetræet på en granitsten. Det er vigtigt, at overkanten af syldstene ligger minimum 10 cm over terræn, og at terrænet har fald væk fra bygningen. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne jorden, der ligger op mod bygningen. Slagregn Ydervægge er udsat for slagregn og på bygninger uden tagrender også for stænk fra tagdryppet. Det er netop, hvad der sker på et bindingsværkshus med stråtag, idet man ikke kan opsætte tagrender på dette. Heldigvis har stråtage ofte et ret kraftigt udhæng, så tagdryppet normalt ikke rammer selve væggen, men opsprøjtet fra jorden kan alligevel opfugte den nederste meter til halvanden af ydervæggen. Løsningen på dette problem er at etablere en pigstenskant langs husmuren Pigstenene bevirker dels at opsprøjtet fra tagskægget deler sig, spredes og ændrer retning, så en mindre del af vandet rammer væggen, dels er det vand, der rammer væggen ikke bliver mudret. Hvis pigstenskanten er udført rigtigt, virker den også som en drænrende, der leder regnvandet effektivt væk, så der ikke danner sig store vandpytter i selve tagdryppet. Rammer vanddråberne fra taget en vandpyt, sprøjter der langt mere vand op på muren, end hvis dråberne rammer en rund pigsten. i en bredde, svarende til tagskægget. Pigstenskanten består af knytnævestore, runde strandsten, lagt/nedbanket i grus på den høje led med længderetning fra væggen og ud. Under selve tagdryppet lægges stenene, ligeledes nedbanket på den høje led, på langs af vægretningen, som en slags kantsten. Belægningen skal derudover have fald væk fra husvæggen. Se informationsbladet Belægninger Pigstenskanten langs husvæggen er derfor en integreret del af det at have et stråtag på sit hus. Forsøg med at erstatte pigstenene med betonfliser eller asfalt langs ydermurene, forværrer faktisk opsprøjt- og fugtproblemerne, fordi der oftere lægger sig blankt vand på disse overflader. Hvis bindingsværkshuset har tegltag, vil det for det meste være forsynet med tagrender, hvorved fugtproblemerne 3

4 ikke bliver så slemme, hvis man husker at rense og tætne tagrender og nedløb. Nogle tegltage er ikke født med tagrender, fordi disse ikke passer til husets arkitektur og byggestil. Man bør i så fald ikke forsyne taget med tagrender, da man derved ændrer på husets arkitektoniske udtryk på en uheldig måde. I stedet kan man etablere en pigstenskant langs tagdryppet, der stort set virker lige så effektivt som en tagrende, og i øvrigt ikke skal renses som denne. Hvis der ligger betonfliser eller lignende i tagdryppet, fjernes disse, da de forværrer opsprøjtet, og dermed fugtproblemerne. Bindingsværkshuse er ofte kalkede på tavlene, felterne mellem tømmeret, og hvis disse genkalkes hvert år, er det i reglen tilstrækkeligt til at hindre skader fra slagregn, fordi kalk giver en vandafvisende overflade. Andre mere eller mindre tætte overfladebehandlinger på bindingsværkstavlene, bl.a. plastikmaling og olieemulsionsmaling, må frarådes, da der ofte opstår problemer med fugtophobning bag disse overflader. Det samme gælder tømmeret. Den korrekte overfladebehandling på disse er limfarve (Kaseinfarve), hvis tømmeret står hvidt, gråt, rødt, dodenkopf eller grønt, og trætjærefarve, hvis bindingsværket er sort eller brunt. Her skal man ikke anvende stenkulstjære, plasticmaling eller olieemulsionsmaling, da fugten ophobes i træet, så dette rådner. Kondensfugt Den tredje årsag til fugt i bindingsværk skyldes, at den fugtige luft inde fra de opvarmede rum sætter sig på de kolde ydervægge, hvor den kondenserer på samme måde, som når ruder dugger. Ved uisolerede bindingsværksvægge vil dugpunktet ligge meget tæt på den indvendige vægflade. Dugpunktet er det sted i ydervæggen, hvor der afhængig af temperatur og fugtighed kan dannes vand. Isoleres væggen, vil dugpunktet uheldigvis flytte sig ind i væggens isolering, og isoleringen kan derved komme til at indeholde vand. Det nedsætter isoleringsevnen, og der kan også opstå risiko for råd- og svampeskader. Der sker i øjeblikket ret meget indenfor nye isoleringsmaterialer til bygninger. Disse bliver bl.a. mere og mere effektive og mange er også så lidt fugtabsorberende, at de ikke kræver eller anbefaler etablering af dampspærrer i konstruktionen. Der findes allerede nogle på markedet, med en dobbelt så effektiv U-værdi som mineraluld, nemlig med en λ-værdi på 0,019-0,021 mod mineralulds 0,040 W/mK. Det betyder, at isoleringstykkelsen enten kan reduceres til 5 cm eller, hvis man vælger at efterisolere med 10 cm indvendigt, kan man opnå en U-værdi for ydervæggen på 0,15-0,17 W/m²K. Nogle af disse materialer opfylder ikke brandkravene og skal derfor indkapsles i ikke-brandbare materialer. Billedet viser en indvendig isolering af en bindingsværksvæg i en bevaringsværdig bygning med Fenolskums-plader. Disse har en λ-værdi på 0,021 W/mK, og isoleringstykkelsen kan derfor begrænses til 5 cm. Indvendigt beklædes isoleringen med brædder, rørvæv og puds. Man søger derfor at nedsætte fugtigheden i hele ydervægskonstruktionen ved at etablere en damptæt membran mellem den indvendige vægbeklædning og isoleringen. I Bygningsreglementet (BR 10) står der, at Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. Med hensyn til fugtteknisk udførelse af isoleringsarbejder henviser Bygningsreglementet til SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger og en række byggetekniske erfaringer med forskellige løsninger fra BYG-ERFA. Ingen af disse berører imidlertid de særlige forhold, der gælder for bindingsværksbygninger. Det er ikke muligt at foretage sikre beregninger af fugtrisikoen for bindingsværksydervægge, da væggen ikke er homogen (ensartet). Den almindelige måde at løse fugtproblemerne fra indeluften på er at anbringe en tæt dampspærre (plasticmembran) mellem isoleringen og den indvendige vægbeklædning. Dampspærrerne som materiale er imidlertid med årene blevet stadigt tættere, ofte med det resultat, at rummene nu er så tætte som plasticposer. Det har mange steder medført mugdannelser på væggene og dårlige indeklimaforhold. Ud over at skabe et forringet indeklima har dampspærren den ulempe, at den også kan hindre konstruktionen i at tørre ud. I Statens Byggeforsknings Institut, SBI rapport nr. 171, har man foretaget en analyse af kondens i ydervægsisolationer. Rapporten peger på, at der kan opstå kondens i isolerede ½- stensvægge, fordi fugt udefra kan trænge gennem isoleringen og kondensere på ydersiden af dampspærren, dvs. 4

5 at der kan dannes vand i selve isoleringen. Prøver med forskellige typer isolering med og uden dampspærre viste, at isolerede ydervægge uden dampspærre havde den mindste fugtophobning, idet man måtte regne med, at væggen i perioder også kunne tørre i forbindelse med indvendig opvarmning. I Bygningsreglementet stilles der ikke direkte krav om tætte dampspærrer ved efterisolering af bygninger. Statens Byggeforsknings Instituts undersøgelsesresultater, som viste, at konstruktionen uden dampspærre klarer sig bedst, når der er tale om isolering af 1/2 stens ydervægge, bør derfor benyttes som udgangspunkt, når der skal træffes beslutning om den konkrete isoleringsløsning. Det skal også anbefales, at man ved indvendig efterisolering vælger de mest effektive isoleringsmaterialer (med den laveste λ-værdi) og med den laveste fugtabsorbering, der ifgl. producenten ikke kræver etablering af dampspærrer. I stedet for at anbringe en dampspærre i konstruktionen kan man også arbejde med indvendige vægmaterialer, der er lufttætte og kan ånde, således at varm luft indefra ikke går gennem beklædningen og kondenserer inde i konstruktionen. Et uovertruffent materiale til dette er brædder, rørvæv og puds af lufthærdende kalkmørtel. Dette traditionelle byggemateriale til indvendige vægge kan udføres helt tæt ind og op mod vinduer og døre, lofter, loftbjælker og gulv. Kalkmørtel har gode fugtbufferegenskaber, hvis overfladerne ikke plasticmales, og så passer de pudsede flader smukt til ældre bygningers interiører. Brædder, rørvæv og puds kan bl.a. også følge ældre vægges krumninger og skævheder på en pæn måde. Et andet muligt materiale er brædder med fer og not, der eksempelvis kan anbringes som et forsatspanel under vinduesbrystningshøjde i rummene. Det er vigtigt at træbeklædningen ikke plasticmales, og at alle samlinger er tætte. Gipsplader, træfiber- og spånplader og andre byggeplader kan ikke anbefales, da de dels er langt vanskeligere at føje tæt sammen til f.eks. eksisterende loftog vægflader og dels har disse materialer svært ved at følge ældre huses krumninger og skævheder. Fugtbufferegenskaberne er også begrænsede. Tegningen viser, hvorfor man ikke må opsætte dampspærrer af plastic eller et andet damptæt materiale ved efterisolering af bindingsværkshuse. Hvis dampspærren ikke er helt tæt, hvilket den ikke kan være i en gammel bygning, vil utæthederne skabe fugtophobning og råd i konstruktionen. I de tre sommermåneder juni, juli og august, hvor det er varmere udenfor end inde, vil vanddamptrykket gå udefra og ind og her fortætte på ydersiden af dampspærren, og her bevirke råd og svamp i tømmeret. Man skal i stedet etablere et ventileret hulrum bag bindingsværket, som det ses på den nederste tegning og samtidigt etablere en forholdsvis tæt (ikke damptæt) indvendig beklædning, f.eks. af brædder, rørvæv og puds, der vil absorbere det meste af den indvendigt producerede fugt i huset. Fugt- og varmeisolering med hulrum Teknologisk Institut har i 1986 foretaget fugtmålinger på varmeisolerede bindingsværksydervægge. Resultaterne er publiceret i 1988 under overskriften: Isolation og Renovering af Bevaringsværdige Huse. Målingerne peger på, at fugt i bindingsværket nedsættes, hvis der etableres et 50 mm hulrum mellem ydervæg og isolation. At dømme efter målingerne er det uvæsentligt, om hulrummet er ventileret. I forbindelse med isolering af bindingsværk bør man derfor sikre, at der er et fornuftigt hulrum mellem isoleringen og bindingsværket. Træimprægnering Trods iagttagelse af alle forsigtighedsregler skal man dog regne med, at der vil blive et større fugtindhold i bindingsværksvægge, når der foretages en indvendig efterisolering. Dermed øges også risikoen for svampeangreb og almindelig nedbrydning af bindingsværkets trækonstruktion. Hvis bindingsværkets tømmer bliver fritlagt indvendigt, inden isoleringen sættes op, kan det være en fornuftig disposition at beskytte træet mod råd- og insektangreb ved at påsmøre eller indsprøjte imprægneringsmidler. Se informationsbladene Reparation af bindingsværk og Reparation af råd- og svampeskader Praktisk vejledning i etablering af indvendig isolering Varmeisolering I Bygningsreglement 2010 stilles der for ombygning og energiforbedring af eksisterende bygninger krav om, at ydervægge skal være isoleret, så varmetabet gennem ydervæggen ikke må overskride 0,20 kw/m2 K. 5

6 Beregninger viser, at en bindingsværksvæg generelt vil kunne overholde bygningsreglementets krav om maks. 0,20 W/m2 K, hvis der på indvendig side isoleres med 150 mm mineraluld eller lignende og etableres et 50 mm hulrum, lige bag bindingsværksvæggen, adskilt fra isoleringen med en 3 mm hård træfiberplade. Der anbringes ikke dampspærre i konstruktionen, og den indvendige beklædning udføres som brædder, rørvæv og kalkpuds, der ikke må plastikmales. Pudsen virker her som en slags fugtbuffer eller dampspærre, der er forholdsvis let at gøre helt tæt. Denne konstruktion anbefales til efterisolering af bindingsværkshuse, idet denne er efterprøvet via konkrete forsøg af henholdsvis SBI og Teknologisk Institut. Ved at benytte en mere effektiv isolering end f.eks. mineraluld, kan isoleringstykkelsen reduceres til 5-10 cm. Ventileret hulrum bag ydervæggen For at sikre en god adskillelse mellem bindingsværksvæg og indvendig isolering etableres der en 3 cm luftspalte med en 3 mm hård træfiberplade inderst. Erfaringer har vist, at det er praktisk først at sætte pladen op på et lægteskelet, der fastholder luftspalten. Bagefter opskrues hele fladen på ydervæggen. Der placeres afstandsklodser af træfiberplader direkte på bindingsværket. Fladen skrues fast gennem afstandsklodser. Denne faste adskillelse mellem hulrum og isolering har tre fordele. Man får en god, vindtæt skærm, som øger isoleringsevnen; man undgår, at isoleringen skubbes ud i hulrummet ved senere montage af f.eks. installationer, og hvis man senere skal ommure et eller flere tavl, kan dette gøres uafhængigt af den isolerende væg. Når man opsætter den indvendige isolering, er der en række forhold, man bør være opmærksom på. Først og fremmest skal den indvendige væg opsættes helt parallelt med den udvendige, for følger man ikke den udvendige væg, får man skæve og grimme lysninger omkring vinduerne. Det kan resultere i vægge med en betydelig skævhed både lodret og vandret, men det betyder sjældent noget, fordi det skal være ret udtalte skævheder, før man registrerer, at væggene er skæve. Har væggen ingen vinduer og døre, kan man naturligvis godt sætte væggen i lod. T.v. og midtfor: Isolering under vinduesbrystning kan foretages med to lag iusoleringsmateriale med forskudte lægter og samlinger, således at antallet af kuldebroer nedsættes. En kuldebro kan være søm o.l., der er mindre isolerende end den øvrige vægflade, og som har forbindelse fra ydervæg til den indvendige overflade. T.h.: Lodret snit i den efterisolerede bindingsværksvæg med udvendigt ventileret hulrum, fastholdt med en vindtæt plade, 2 x 5 cm indvendig isolering og brædder, rørvæv og puds. Der må ikke sættes dampspærrer af plastic eller andet i denne konstruktion. Det ventilerede hulrum trækker automatisk fugten ud af konstruktionen og ventilerer denne bort. Ved at benytte brædder, rørvæv og puds (af kalkmørtel, endelig ikke med cement i), som veluddannede murerfirmaer stadig kan udføre, indvendigt, virker denne beklædning som en fugtbuffer, der også vil skabe et godt indeklima i huset hvis vel at mærke væggene ikke plastckmales, men limfarves. Man vil ofte undlade at efterisolere mellem vinduerne på et bindingsværkshus. Dels fordi vinduerne tit sidder meget tæt, dels fordi det ser smukkere ud at undlade isoleringen her og dels fordi rummene, der i forvejen er meget smalle, ellers vi opleves endnu smallere. 6

7 Her ses den lille forsatsisolering under vindueshøjden i rummet. Den kan udføres som et malet brystningspanel og klæder ligefrem rummet. Over vinduerne er væggene fortsat uisolerede og tynde, hvilket gør rummet smukkere og ikke så smalt som hvis isoleringen var ført til loftet. Overvæggene er her pudset med kalkmørtel og limfarvet. Man skal være opmærksom på, at den indvendige væg skal ophænges i den udvendige væg. Det er en uskik at stille den indvendige væg på gulvet, da man nedsætter en senere mulighed for at reparere gulv og bjælkelag. Ved gamle bindingsværkshuse skal man hele tiden have for øje, at de er konstrueret således, at de senere ved problemer kunne skilles ad og repareres. Nye tilføjelser bør udføres efter samme principper. Man kan anvende mineraluld, der er brandisolerende, men også brandimprægneret hør, papiruld eller celluloseuld som isoleringsmateriale, anvendt som batts. De har den fordel frem for mineraluld, at de ifølge forskellige undersøgelser, slipper fugten villigere, hvad der er meget vigtigt ved dampspærre-løse vægkonstruktioner. Indvendig panelvæg under brystningshøjde Det er ikke ualmindeligt at bindingsværksbygninger, især i sydsiderne, har isat vinduer i de bindingsværksfag, hvor der ikke er skråstivere. Et sådant tætsiddende vinduesbånd er meget smukt, ikke mindst indvendigt, hvor de tillader meget dagslys ind i rummene. Både fordi man reducerer sollyset og dagslyset markant, når man efterisolerer vinduesvæggen mellem vinduerne, og fordi disse vinduespiller er meget smalle, ofte kun ca. 30 cm, skal det anbefales ikke at isolere disse. Effekten af at isolere en 30 cm bred murpille er meget lille og slet ikke rentabel at udføre. Ved bindingsværksvægge med tætsiddende vinduer skal det derfor anbefales, at man nøjes med at isolere med cm mineraluld eller lignende plus 3 cm luftspalte lige bag bindingsværket i et forsatspanel, der kun dækker væggen op til vinduernes underside (brystningshøjde). Mellem vinduerne isoleres ydervæggen ikke, idet man derved bevarer vinduesvæggens smukke og lysgivende udtryk, og efterisoleringen virker ikke så visuelt dominerende og trykkende i rummet. Ved at beklæde dette udvidede brystningspanel med træ og afslutte med en profileret panelliste fås en smuk og naturlig løsning for rummet. Ved vinduesløse vægge eller vægpartier isolerer man med samme konstruktion fra gulv til loft, eller man udfører det isolerede brystningspanel her også. Materialer til indvendige overflader Brædder, rørvæv og puds Den bedste, indvendige overflade opnås med puds af kalkmørtel på tæt forskalling. Forskallingen betyder, at man altid vil kunne finde underlag, når der skal hænges reoler, billeder o.l. op. Puds giver en god, fugefri overflade, som er nem at slutte til lofter, vægge og vindueslysninger. I baderum er fordelene ved puds, at man umiddelbart ovenpå kan opsætte fliser. 7

8 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Brædder, rørvæv og puds Brædder, rørvæv og puds er en glimrende indvendig beklædning på en indvendig efterisolering. Den kan, modsat plastmembraner, udføres tæt op mod lofter og bjælker, i vindueslysninger og tilpasser sig let krumme og skæve former. Kalkmørtlen virker som en effektiv fugtbuffer, hvis den ikke plastikmales, og regulerer derved fugtforhioldene og indeklimaet i rummet. Ulempen er, at man med pudsede flader tilfører bygningen en del vand, som umiddelbart efter skal fjernes ved udtørring/udluftning. Fugtniveauet i bygningen vil derfor i en kort periode være højt, så pudsearbejdet bør fortrinsvis udføres om sommeren. fredede bygninger giver Kulturstyrelsen eksempelvis ikke eller meget sjældent tilladelse til at opsætte gipsplader som indvendig beklædning. Gipsplader Gipsplader kan som nævnt ikke anbefales som indvendig beklædning ved efterisolering af ældre bygninger. På Ulempen ved gipsplader er, at det er vanskeligt at udføre pæne og præcise tilskæringer ved vinduer, vægge og loft. Er der tale om skæve vægge, og forlanges tilskæringerne ved vægge og loft helt tætte og uden skyggelister, må man påregne ekstra omkostninger, som begynder at gøre beklædning med brædder og puds konkurrencedygtig. Endvidere vil tilslutningen mellem gipspladevægge og eksisterende, pudsede skillerum ofte revne. Dette undgås bedre med puds. Gipspuds Gipspuds kan være den billigste løsning. Den påføres med maskine på et specielt net udspændt direkte på lægterne. Fordelen er, at bygningen kun tilføres lidt vand, og at udgifterne til forskalling spares. Den færdigpudsede overflade er fin, men adskiller sig meget fra traditionel kalkpuds, da den bliver meget glat og hård. 2 lag gipsplader 8 Gipspuds

9 LITTERATUR OG LINKS Litteratur Søren Vadstrup: Huse med sjæl. Gyldendal 2004 Bygningskultur Danmark: Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger Søren Vadstrup: Bevaringsværdige bygninger gode løsninger til energiforbedring og indeklimaforhold Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2013 Bygningsreglementet BR 10 Dansk Standard DS 418 Isolering og renovering af bevaringsværdige huse. Rapport om fugt i isolerede bindingsværkshuse. Teknologisk Institut, Sommerkondens. En risiko ved indvendig efterisolering af ydermure. SBI-Rapport 171. Statens Byggeforskningsinstitut, Links Kulturstyrelsen Information om Bygningsbevaring: Energiforbedring af fredede og bevaringsværdige bygninger Reparation af bindingsværk Reparation af råd- og svampeskader Ventilation Indretning af køkken og bad i bevaringsværdige huse Føringsveje for el-installationer Belægninger Kulturstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) Socialministeriet, nu Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter: Søren Vadstrup: Bevaringsværdige Bygninger sikring af bevaringsværdier dk/files/dokumenter/publikationer/ bevaringsvaerdige_bygninger.pdf eller Bevaringsv_bygninger.pdf Energistyrelsen Bygningsreglementet BR 10 heri vedr. bygninger: dk/da-dk/forbrugogbesparelser/ IndsatsIBygninger/Sider/Forside.aspx VidenCenter for Energibesparelser i Bygninger Varmeisoleringsforeningen Produktoversigt: index.php?id=56 Center for Bygningsbevaring Bindingsværkshuse i Danmark Istandsættelse af bindingsværk Vedligeholdelse af bindingsværk Byggeskadefonden: KOLOFON Titel svægge Oplæg Tekstoplæg og tegninger: Søren og Ruth Lundqvist, arkitekt m.a.a. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret April 2013 / Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon Den indvendige, efterisolerede panelvæg under vinduerne kan eventuelt - som lidt specielt her - udføres som ryglænet i en langbænk langs vinduerne. 9

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Efterisolering af kældergulv. Fordele Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Har desuden følgende arbejdsopgaver for Energistyrelsen: Indgår i Energistyrelsens Ekspertpanel Indgår i kursusudvalget

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Patriciervilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1860-1930

Patriciervilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1860-1930 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Patriciervilla Opført i perioden: ca. 1860-1930 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Kondens i moderne byggeri

Kondens i moderne byggeri Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire

Læs mere

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 46 Adresse: Bøgeparken 1 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-010249-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ACCISSEBODEN KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 40 Adresse: Postnr./by: Dommervænget 4A 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-141226-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Nye Huse i Sønderho. - en vejledning til lokalplan 19

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Nye Huse i Sønderho. - en vejledning til lokalplan 19 Nye Huse i Sønderho Efter vedtagelsen af Sønderho lokalplaner, som bl.a. fastsætter, at der inden for lokalplanområdet kun må opføres stråtækt bebyggelse i gammel Fanø-stil, har Fanø kommunalbestyrelse

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

TEMAHÆFTE UDVENDIG ISOLERING SKIFERTAGE. B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

TEMAHÆFTE UDVENDIG ISOLERING SKIFERTAGE. B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E 1 TEMAHÆFTE UDVENDIG ISOLERING SKIFERTAGE B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E A P R I L 2010 TEMA UDVENDIG ISOLERING Totaløkonomien skal i fokus ved særligt

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Aftenarrangement vedr. Dampspærrens anvendelse og holdbarhed Aftenens

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd 12 Enøvej Enøvej 1-10+12+14+16 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Vinduer. Opsummering og Anbefalinger

Vinduer. Opsummering og Anbefalinger Vinduer Indhold: Opsummering og anbefalinger... s. 1 Snydesprosser/energisprosser... s. 2 Termoruder med gennemgående sprosser... s. 4 Energiruder... s. 5 Varme og kolde kanter i energiruder/termoruder...

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere