Energiforbrug og -besparelser i produktionserhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug og -besparelser i produktionserhverv"

Transkript

1 Ea Energianalyse Energiforbrug og -besparelser i produktionserhverv Sektoranalyse Produktionserhverv Udarbejdet af RISØ DTU og Ea Energianalyse September 2009

2 2 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Fremgangsmåde Kortlægning Potentialeanalyse Indledende kommentarer Intern energiproduktion kedler og nettab Procesvarme Arbejdskørsel Sekundær energi Økonomianalyse Referencer

4 1 Indledning Ea Energianalyse og Risø-DTU gennemfører i 2009 og 2010 projektet Fremtidsbilleder og virkemidler for Klimakommissionen. I projektet udvikles og kvantificeres fremtidsbilleder for et dansk energisystem i 2050, der er uafhængigt af fossile brændsler. I analyserne er det antaget, at stort set hele energisystemet er udskiftet inden 2050, således at Danmark ved et passende investeringsforløb kan omstille hele energisystemet. Fremtidsbillederne baseres bl.a. på særskilte analyser af tiltag inden for fire hovedområder i energisektoren: Sektoranalyser 1) Energiforbrug i produktionserhverv 2) Bygningernes energiforbrug (opvarmning og el) 3) Transportsektorens energiforbrug og 4) El- og fjernvarmeforsyning. Inden for hvert af disse områder belyses relevante tiltag til at fortrænge fossile brændsler. Tiltagene omfatter såvel de teknologiske og økonomiske muligheder for at gennemføre energibesparelser og forbedre energieffektiviteten som mulighederne for at omstille til vedvarende energi og mere energieffektive forsyningsformer. Vurderingen vil ske med udgangspunkt i dagens teknologiske stade, men også ud fra vurderinger af fremtidig teknologisk udvikling. Potentialer og omkostninger beregnes i udgangspunktet som marginalomkostninger for de enkelte teknologier og energibesparelser i forhold til referencefremskrivningen. Af samme grund vil det ikke være muligt at addere potentialerne for de enkelte tiltag, da de i praksis ofte vil overlappe hinanden (f.eks. elbesparelser og øget vedvarende energi i elsektoren). I en næste iteration beregnes derfor samfundsøkonomiske omkostninger for pakker af tiltag, så et helhedsindtryk af fremtidsbillederne dannes. Sektoranalyserne er en syntese af eksisterende viden om det tekniske og økonomiske potentiale indenfor de forskellige sektorer. Vurderingen af de enkelte tiltag sker på baggrund af data fra eksisterende studier og litteratur omsat til egne beregninger konsistent med de anvendte forudsætninger, eksempelvis brændselspriser. Af hensyn til beregningernes omfang vil der for mange typer af tiltag blive tale om en overordnet analyse af en række deltiltag, f.eks. forbedring af klimaskærm på eksisterende etageboliger, som vil dække over f.eks. hulmursisolering, udskiftning af vinduer osv. på etageboliger over hele landet. Ligeledes kan det blive nødvendigt at operere med et interval for omkostningerne, hvis der er stor usikkerhed forbundet med tiltagets omkostninger. Energiforbruget i industri/erhverv Indeværende rapport handler om energiforbruget i produktionserhverv og omfatter al procesrelateret energiforbrug (primærforbrug), arbejdskørsel samt forbrug til elapparater og rumvarme (sekundærforbrug). Dog behandles mulighederne for besparelser indenfor elapparater og rumvarme kun overfladisk, da disse også er behandlet i sektoranalysen for bygningers energiforbrug. Transporterhvervenes forbrug og muligheder er ikke omfattet af dette notat (NR130 branchekode ). 4 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

5 Forbruget i produktionserhverv udgjorde i 2007 ca. en fjerdedel af det samlede danske endelige energiforbrug, jf. Figur 1. Figur 1: Energiforbrug fordelt på sektorer. /ENS energistatistik, s21/ 5

6 2 Fremgangsmåde På baggrund af eksisterende analyser af produktionserhvervenes energiforbrug og besparelsespotentialer, kortlægges mulighederne for at reducere og erstatte brugen af fossile brændsler. Definition af erhverv Betegnelsen produktionserhverv dækker i det følgende landbrug inkl. maskinstationer og skovbrug (branchekode 11009, 14000, 20000), gartneri (11209), fiskeri (50000), fremstillingsvirksomhed ekskl. platforme og raffinaderier (dvs undtaget og ) samt bygge- og anlægsvirksomhed ( ). Privat og offentlig handel og service behandles således ikke i denne sektorrapport, ej heller transporterhverv (branchekode ). Transport, som indgår som del af et produktionserhvervs virksomhed, betegnes arbejdskørsel og er omfattet af rapporten. Arbejdstrin Arbejdet gennemføres via tre trin: Trin 1: Kortlægning: Beskrivelse af den historiske udvikling i erhvervenes energiforbrug. Fordeling af energiforbrug på erhverv/energiformer og anvendelse. Hvor findes de store forbrug? Trin 2: Potentialeanalyse: Hvor findes potentialerne for besparelse og omlægning? Hvor er der forbrug, der kan reduceres (eller omlægges) vha. nogle få og/eller enkle løsninger? Hvor er der meget ensartede slutanvendelser (og kunder), som kan adresseres samlet? Trin 3: Økonomianalyse: Hvad koster de identificerede muligheder? Først gives et overblik over, hvor meget energiforbruget i produktionserhverv betyder i det danske energisystem og hvordan det fordeler sig på segmenter og energiform. Dernæst gennemgås mulige energibesparelser. Muligheder for omlægning af brændselsforbruget til fjernvarmeproduktion og elproduktion behandles i sektorrapporten Elog varmeforsyning. Alle de berørte løsningsmuligheder arrangeres i overskuelige tabeller med deres tilhørende tilbagebetalingstider. Endelig præsenteres en samlet omkostningsvurdering for de belyste besparelsestiltag. Vigtigste kilder Sektoranalysen foretages med udgangspunkt i eksisterende analyser af erhvervenes energiforbrug, suppleret af andre materialer, hvor nødvendigt. Erhvervenes energiforbrug og nogle af besparelsespotentialerne er senest opgjort i 2008 og 2009 og der foreligger dermed opdateret information på området. De væsentligste kilder er: 6 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

7 Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (for Energistyrelsen), Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe, november /Viegand nov08/ Energibesparelser i erhvervslivet, delrapport 2 (for Energistyrelsen), Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe, april /Viegand apr09/ IDAs Klimaplan 2050 Energibesparelser i erhvervslivet (udkast for IDA), Dansk Energi Analyse og Weel & Sandvig, marts /IDA mar09/ Energistyrelsens energistatistik /ENS energistatistik/ Det bør nævnes, at Energistyrelsen netop har iværksat yderligere studier af de mere detaljerede muligheder for besparelser indenfor de den enkelte branche. Udgangspunktet for analysen er det eksisterende energiforbrug indenfor produktionserhverv. Der er således ikke i forbindelse med denne sektorrapport foretaget en fremskrivning af energiforbruget til

8 3 Kortlægning Produktionserhvervenes endelige energiforbrug udgjorde ifølge Energistyrelsens energistatistik ca. 160 PJ i Som det fremgår af nedenstående Figur 2 har det endelige energiforbrug været stort set konstant gennem de sidste godt 25 år. Der er imidlertid sket en betydelig omlægning mellem energiarterne. I 1980 stod olie for 2/3 af energiforbruget, men siden da er oliens rolle reduceret gradvist, således at olie i dag kun udgør godt 1/3 af energiforbruget. Reduktionen i olieanvendelse er sket på bekostning af særligt øget naturgasanvendelse, samt en øget anvendelse af el. Selvom energiforbruget har været stort set konstant, er anvendelsen af højværdig energi i form af el øget. Kulforbruget er blevet reduceret over perioden, mens anvendelsen af vedvarende energi og fjernvarme er steget. Forbruget af vedvarende energi udgjorde i 2007 ca. 8% af det samlede danske energiforbrug målt i TJ /ENS energistatistik, s.4/. Figur 2: Energiforbrug 2007 i produktionserhverv fordelt på energivarer. /ENS energistatistik, s25/ Langt den største del af energiforbruget sker indenfor fremstillingsvirksomhed. Der er ikke sket nogen nævneværdig forrykning mellem hovedbrancherne over tid, jf. Figur 3. 8 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

9 Figur 3: Energiforbrug 2007 i produktionserhverv fordelt på brancher. /ENS energistatistik, s25/ Energieffektivitet og konkurrenceevne En undersøgelse foretaget af Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj viser, at en fordobling af energipriserne forbedrer isoleret set den danske konkurrenceevne med godt 2 pct. Det sker som følge af, at stigende energipriser slår mindre igennem på industriens færdigvarepriser herhjemme end hos vore konkurrenter. /Økonomisk Tema 2009, s93/ Højere energipriser vil gøre det mere fordelagtigt for virksomhederne at sikre energieffektiv produktion. På sektorniveau er Danmark mindre følsom overfor energiprisen end udlandet i både industrien, transportsektoren og øvrige serviceerhverv, mens energiudgiften til landbrugsproduktion er på niveau med vore konkurrenters. I industrien har Danmark den næstlaveste følsomhed. Det er især indenfor metal- og kemisk industriproduktion, at energiindholdet i Danmark er lavt. /Økonomisk Tema 2009, s98/ Udflytning af energitung produktion til udlandet vil gavne den danske energieffektivitet, men risikerer at føre til mindre energieffektivitet globalt set. Eksport af energieffektiv teknologi og produktionsmetoder vil derimod gavne både dansk erhverv og den globale energieffektivitet. Energivarer og brancher Nedenstående Tabel 1 sammenfatter udviklingen i energiforbruget over perioden Energistatistikken omfatter landbrug inkl. maskinstationer og skovbrug (11009, 14000, 20000), gartneri (11209), fiskeri (50000), fremstillingsvirksomhed ekskl. platforme og raffinaderier (dvs undtaget og ) samt bygge- og anlægsvirksomhed ( ). I Energistyrelsens statistik er fremstillingsvirksomhed således uden platforme og raffinaderier, som er udskilt i en særlig forbrugskategori, mens branchen udvinding af grus, sten, ler og salt m.v. (140009) er medtaget. 9

10 Forbruget til raffinaderivirksomhed udgjorde TJ i 2007, hvilket svarer til 2% af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug /ENS energistatistik, s16/. (se evt. bilag 2). Inklusive platforme og distribution var det samlede forbrug TJ eller små 6% af det samlede bruttoenergiforbrug. Tabel 1: Energiforbrug i produktionserhverv (eksklusive platforme og raffinaderier) fordelt på energivarer og brancher. Ekskluderes bygge- og anlægsvirksomhed var det klimakorrigerede forbrug TJ i 2006 a. /ENS energistatistik, s24/ Energiintensitet Det ses, at energiforbruget i produktionserhverv på trods af økonomisk vækst har været næsten konstant. Energiforbruget i forhold til bruttoværditilvæksten (energiintensiteten) er væsentlig lavere i dag end tidligere. Der har dog været en lille stigning siden 2000 (også under hensyntagen til strukturudviklingen), hvilket kunne indikere, at effektiviseringen har været knapt så kraftig de senere år. /IDA mar09, s3/ Fossile brændsler udgjorde 63% af det samlede forbrug i 2006 indenfor produktionserhverv ekskl. bygge- og anlægsvirksomhed /Viegand, nov08/ TJ El Fjernvarme Fossile brændsler VE og affald I alt Kedel og nettab - - 7,7 1,7 9,4 Primærproces 4,6 3,3 52,1 4,2 64,2 Arbejdskørsel ,4-26,4 Sekundær 36,2 5,2 9,9 1,2 52,5 I alt 40,8 8,5 96,0 7,1 152,4 Tabel 2: Produktionserhvervenes energiforbrug 2006 /Viegand, nov08/ a Summeres tallene fra /Viegand, nov08/ fås TJ, hvilket er 2% lavere. 10 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

11 Forbrug i produktionserhverv 2006 (1,000 TJ) 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 4: Energiforbrug 2006 i produktionserhverv. Landbrug m.v. 30,0 25,0 20,0 Forbrug i landbrug mv (1,000 TJ) 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 5 viser fordelingen mellem landbrug, maskinstationer, skovbrug, gartneri og fiskeri. Det ses, som forventet, at langt den største del af forbruget er til arbejdskørsel. 73% af det samlede forbrug dækkes af fossile brændsler, mens fjernvarme og el udgør hhv. 5% og 17% TJ El Fjernvarme Fossile brændsler VE og affald I alt Kedel og nettab - - 1,1 1,0 2,1 Primærproces 0,9 2,0 5,0 1,6 9,4 Arbejdskørsel ,8-25,8 Sekundær 6,4 0,0 0,2 0,0 6,6 I alt 7,3 2,0 32,0 2,6 43,9 Tabel 3: Energiforbrug i landbrug mv /Viegand, nov08/ 11

12 Forbrug i landbrug mv (1,000 TJ) 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 5: Energiforbrug 2006 i landbrug, maskinstationer, skovbrug, gartneri og fiskeri. Fremstillingserhverv Indenfor fremstillingsvirksomhed udgjorde fossile brændsler 59% af branchens endelige energiforbrug i Andelen af vedvarende energi og affald udgjorde tilsammen blot 4%, el 6% og fjernvarme 6% (se Figur 6) TJ El Fjernvarme Fossile brændsler VE og affald I alt Kedel og nettab - - 6,6 0,7 7,3 Primærproces 3,7 1,3 47,1 2,6 54,7 Arbejdskørsel - - 0,6-0,6 Sekundær 29,9 5,1 9,7 1,2 45,9 I alt 33,5 6,5 64,0 4,5 108,5 Tabel 4: Fremstillingserhvervenes energiforbrug 2006 /Viegand, nov08/ Forbrug i fremstillingsvirksomhed 2006 (1,000 TJ) 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 6: Energiforbrug i fremstillingserhverv 2006 fordelt på energityper. / Viegand, nov08/ 12 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

13 De største forbrug blandt fremstillingsvirksomheder findes hos slagterier (151000), mejerier og isfabrikker (155000), fremstilling af stivelsesprodukter (156009), fremstilling af cement, mursten mv. (263053) og fremstilling af produkter af beton (266080). Total Fossile brændsler Branchekode Branche (TJ) (%) (TJ) (%) Slagterier m.v % % Fremstilling af vegatabilske og animalske olier.mv % % Mejerier og isfabrikker % % Fremstilling af stivelsesprodukter m.v % % Fremstilling af cement, mursten m.v % % Fremstilling af produkter af beton m.v % % Fremstilling i alt % % Figur 7: De største fremstillingserhverv 2006 opgjort efter energiforbrug. / Viegand, nov08/ Hvor findes de store slutforbrug? En samlet oversigt over forbruget 2006 baseret på /Viegand, apr09/ og opgjort per slutforbrug og energitype kan ses i bilag 3. De helt store forbrug i erhverv findes indenfor arbejdskørsel (17% ift. total energiforbrug 2006 ekskl. bygge- og anlægsvirksomhed), rumvarme (11%), tørring (11%), opvarmning/kogning (9%) og brænding/sintring (8%). Arbejdskørsel dækkes overvejende af gas-/dieselolie, mens rumvarme dækkes primært af fjernvarme og naturgas. Tørring og opvarmning/kogning dækkes primært af naturgas, hvorimod brænding/sintring først og fremmest beslaglæggere kul. Arbejdskørsel forekommer som forventet især i landbrug & fiskeri og baseres overvejende på gas-/dieselolie (hhv TJ og TJ). I alt bruges TJ gas- /dieselolie, hvilket svarer til 98% af totalforbruget til arbejdskørsel. Rumvarmeforbruget dækkes først og fremmest af naturgas (6.478 TJ), fjernvarme (5.162 TJ) og gas-/dieselolie (2.279 TJ). Det største forbrug findes i medicinalindustrien og er baseret på fjernvarme (1.082 TJ), i møbelindustrien (1.136 TJ, heraf 531 træ) og i fremstilling af byggematerialer af metal (1.081 TJ, hvoraf 480 TJ er naturgasbaseret). I alt udgør naturgasforbruget til rumvarme TJ, hvilket svarer til 39% af totalen. Ser vi nærmere på, hvordan tørringsforbruget er fordelt, så anvendes langt det meste i fremstilling af produkter af beton m.v. (912 TJ naturgas og 728 TJ kul), fremstilling af stivelsesprodukter m.v. (1.039 TJ naturgas) samt træindustri (900 TJ træ). I alt udgør naturgasforbruget til dette formål TJ, hvilket svarer til 53% af totalforbruget til tørring. Forbruget til opvarmning/kogning finder især sted i jern- og stålværker (10% af opvarmning/kogning), drikkevareindustri (9%), sukkerfabrikker og raffinaderier (9%) og fremstilling af produkter i beton (7%). I alt bruges TJ naturgas, hvilket svarer til 60% af totalforbruget til opvarmning/kogning. Fremstilling af cement, mursten m.v. beslaglægger langt den største del af forbruget til brænding/sintring, nemlig TJ (94%), hvoraf 42% af dennes forbrug er kulbaseret og 34% koksbaseret. Altså er de største forbrug, der bør adresseres (dvs. reduceres og omlægges): Brændselsbaseret arbejdskørsel i landbrug & fiskeri Brændselsbaseret rumvarme i fremstillingsindustri Naturgas- og kulbaseret tørring i fremstillingsindustri 13

14 Brændselsbaseret opvarmning/kogning i fremstillingsindustri Brændselsbaseret brænding/sintring i fremstillingsindustri. Ensartede slutanvendelser Der kan dog være mindre forbrug, som er lettere at påvirke og hvis sum udgør en betydelig andel. Det gælder f.eks. belysning (3%), pumpning (3%) og øvrige elmotorer (6%) alle elforbrug. For alle tre slutforbrug gælder, at energieffektive løsninger findes tilgængelige. Relativt ensartede løsninger findes indenfor brændsler i forbindelse med f.eks. inddampning (4%) og kedler og nettab (6%). Tager man i stedet udgangspunkt i den specifikke teknologi, repræsenterer elmotorer en meget stor andel af det samlede elforbrug. Disse anvendes indenfor slutanvendelserne pumpning, køl/frys, ventilation & blæsere, trykluft & procesluft, omrøring og øvrige elmotorer. Elmotorer er velkendt teknologi med velkendte energieffektiviseringsmuligheder. Det er således et vigtigt indsatsområde, som allerede i dag byder på rentable besparelsesmuligheder. Det bør også nævnes, at der findes flere besparelser i en systemtilgang frem for delvise forbedringer. En energieffektiv motor kan føre til besparelser, men en gennemgang af det samlede system, som elmotoren indgår i, vil måske kunne påpege mere rentable besparelser f.eks. i form af reparation af lækager i trykluftsystemet eller et helt andet valg af proces. Energi-relateret versus ikke-energirelateret udslip Produktionserhvervene bidrager med mindst en fjerdedel af den samlede danske drivhusgasudledning. Det ses af Tabel 5 nedenfor, at for landbrugets vedkommende spiller den ikke-energirelaterede udledning en ganske betydelig rolle. Denne behandles dog ikke i den foreliggende sektoranalyse. Tabel 5: Danmarks drivhusgasudledning 2005 i mio. tons CO 2-ækvivalenter /DØR 2009/. Energirelateret Ikke-energirelateret I alt CO2 CO2 Kvoteomfattede 24,5 1,9 26,4 41% El- og fjernvarmeproduktion mv. 21,8 Øvrige erhverv 2,7 1,9 Ikke-kvoteomfattede 23,7 13,6 37,3 59% Erhverv Landbrug 3,5 Byggeri 0,7 Industri 1,0 Privat service 0,7 Offentlig service 0,7 Husholdninger, varme 3,6 Transport Privat biler (husholdninger) 5,8 Fragt på vej 5,3 Øvrig transport 2,4 Metan og lattergas fra landbrug Øvrig drivhusgasudledning I alt 10,0 3,6 48,2 15,5 63,7 100% 76% 24% 100% 14 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

15 4 Potentialeanalyse Beskrivelsen af erhvervenes reduktionsmuligheder og størrelsen af potentialerne er overvejende baseret på /IDA mar09/ og /Viegand nov08/, som er en videreudvikling af vurderingen foretaget af /B&K, nov04/. Potentialet for energibesparelser er i disse vurderet på kort sigt (2015) og på lang sigt (2030) ved 2, 5 og 10 års tilbagebetalingstid. Forskellen mellem potentialerne angivet for 2015 og 2030 skyldes en forventning om en teknologisk udvikling og markedsmodning, der tilvejebringer mere energieffektive løsninger og lavere priser. De præsenterede potentialer er stand-alone potentialer, dvs. at der i nogle tilfælde er overlap (eller synergier) mellem de enkelte tiltag, således at disse i princippet ikke kan adderes. Dog har kilderne forsøgt at tage højde for dette ved at skønne lavt. De benyttede energipriser er de priser, Energistyrelsen benytter ved samfundsøkonomiske analyser, tillagt de primo 2009 gældende afgifter. /IDA mar09, s3/. Ved vurderingen af besparelsesmulighederne er der benyttet en elpris an virksomhed på 519 kr./mwh i 2015 og 560 kr./mwh i 2030 (i begge tilfælde 2006-priser). Disse elpriser er Energistyrelsens fremskrivninger fra februar 2008 og er ekskl. afgifter og moms. Afgifterne for el til proces omfatter CO 2-afgift og eldistributionsbidrag, som vægtet for erhvervslivet er ca. 90 kr./mwh. Ved rumvarme bliver afgifterne i alt 685 kr./mwh (2009- priser). Elprisen 2015 regnes derfor i 2009-priser til 65 øre/kwh for el til proces og 124 øre/kwh for el til rumvarme. For 2030 regnes med henholdsvis 69 øre/kwh og 128 øre/kwh. /IDA mar09, s21/. Det kan i de overordnede betragtninger være meget nyttigt at sammenligne mulighederne og deres økonomi for de forskellige forbrugssektorer. Anvendelsen af besparelsespotentialer med tilbagebetalingstiderne 2, 5 og 10 år gør det muligt på trods af manglende værdier for de samfundsøkonomiske omkostninger at sammenligne rentabiliteten af en realisering af produktionserhvervenes potentialer med f.eks. rentabiliteten af besparelser indenfor det offentlige. Det offentlige er i henhold til Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (gældende), CIR nr. 27 af 19/04/2005, pålagt krav omat gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse. Det skal bemærkes, at de anvendte potentialeskøn (i %) er baseret på 2007 tal, mens vores omregning til faktiske besparelser er udregnet på basis af 2006 værdier. Denne tilnærmelse skønnes dog at være af marginal betydning i det samlede perspektiv. Det skal også indledningsvis bemærkes, at de præsenterede potentialer i sagens natur er grove skøn og behæftet med en betydelig usikkerhed. 4.1 Indledende kommentarer Afgifter Afgifter betragtes i denne sammenhæng som et virkemiddel til at realisere tekniske og adfærdsmæssige besparelsespotentialer og behandles derfor ikke i denne rapport. 15

16 Eksisterende afgiftsregler og fremtidige afgiftsregler udgør dog i samspil med CO 2- kvoteordningen efter vores opfattelse et meget væsentlig og stærkt prissignal, som i høj grad påvirker interessen i energieffektiviseringer. Afgifter bør derfor også fremover udgøre et vigtigt virkemiddel i den samlede danske portefølje af virkemidler. Særlige forhold Nogle produktioner måske især blandt de helt små virksomheder er så vanskelige at styre, at en optimering af energiforholdene ikke er umiddelbart mulig. Denne kendsgerning er først og fremmest af betydning for den enkelte virksomhed og ikke det store perspektiv, som søges belyst her. Men ved udmøntningen af virkemidler bør der tages højde for disse forhold. Udskiftningsfrekvens Potentialet for energibesparelser præges af den normale renoveringstakt og udskiftningsfrekvens. Denne kan være af afgørende betydning for en fortsat effektivisering og influerer på valget af egnede virkemidler. Alderen af maskinparken, benyttelsestider og belastningsgrader er ligeledes væsentlige parametre. En fremskyndet (også kaldet forceret ) udskiftning kan i nogle tilfælde være rentabel f.eks. i forbindelse med ændringer i det samlede produktionsanlæg. TBT og virkelighed Den kendsgerning, at tilbagebetalingstiden (TBT) er kort for et besparelsestiltag, medfører ikke automatisk, at det realiseres. Virksomhedernes virkelighed er ikke udelukkende orienteret mod energibesparelser. Virksomhedernes fokus er på produktion af en konkurrencedygtig vare konkurrencedygtig vil sige en vare af den rigtige kvalitet med de rigtige egenskaber og til en passende pris. Udgifterne til energi udgør i langt størstedelen af virksomhedernes situation en meget lille del af de samlede omkostninger. Og selv i meget energiintensive virksomheder kan f.eks. krav til produktkvalitet udkonkurrere eventuelle fordele ved energibesparelser. Der opereres for nogle virksomheders vedkommende med meget skarpe krav til tilbagebetalingstid til tider måneder. Virksomheder, som indgår i multinationale koncerner, kan ikke altid selv prioritere investeringerne. I nogle tilfælde om end det måske er et begrænset antal kompliceres energibeslutningerne af krav fra andre sider såsom arbejdsmiljø og -sikkerhed. Selv meget energiintensive virksomheder har udtalt, at de har et behov for information og assistance for at få de vigtigste besparelser realiseret /Samtale mellem energiintensive virksomheder og Ea Energianalyse, oktober 2008/. Der findes altså for samfundet rentable energibesparelser i erhvervslivet, som ikke automatisk gennemføres til trods for relativt korte tilbagebetalingstider. Dette forhold skal indgå i overvejelserne omkring egnede virkemidler til realisering af disse besparelser. Nye forbrug Besparelsestiltag såsom introduktion af varmepumper kan reducere brændselsforbruget (og fjernvarmeforbruget), men medfører et ekstra elforbrug. /IDA mar09, s20/ skønner, at op mod en femtedel af de mulige besparelser indenfor varmeforbruget opnås vha. varmepumper. Besparelsen som følge af varmepumper forventes således at modsvares af et elforbrug svarende til 20% af varmepumpebesparelsen, under forudsætning af COP = Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

17 I de følgende afsnit præsenteres de skønnede besparelsespotentialer. 4.2 Intern energiproduktion kedler og nettab Primær kilde: /IDA mar09/ Kedler anvendes primært til produktion af damp eller varmt vand, som anvendes til varmekrævende arbejdsgange i virksomheden. Kedler og nettab repræsenterer 6% af det samlede energiforbrug i produktionserhverv. Der anvendes langt overvejende naturgas efterfulgt af fuelolie, halm og gas-/dieselolie i proceskedlerne (se Tabel 6). En reduktion af tabene vil således kunne have en væsentlig indvirkning på CO 2-udslippet. Tabel 6: Energiforbrug i kedler og nettab /Viegand nov08/. Brændselstype Forbrug TJ Andel Kul 867 9% Koks 19 0% Halm % Træ 614 7% Affald 96 1% Petroleumskoks 9 0% Fuelolie % Gas-/dieselolie % Benzin - 0% Petroleum 1 0% Spildolie 119 1% Naturgas % Bygas 2 0% Raff. Gas - 0% LPG 41 0% Biogas 1 0% Energi i alt % Besparelsespotentialet ved bedre drift og teknologier i varmeproduktionen til produktionsprocesserne skønnes i /IDA mar09, s17/ til at være 5-50% afhængigt af kravene til tilbagebetalingstid og tidshorisonten. Hvordan disse fordeler sig på de forskellige tiltag oplyses ikke, men selve kedlerne udpeges som den væsentligste årsag til tab i energimæssigt arbejdspotentiale. Emnet omlægning behandles mere detaljeret i rapporten omkring el- og varmeforsyning. For at kunne vurdere mulighederne for at reducere forbruget af fossile brændsler vha. en omlægning til andre energityper, er det nødvendigt at kende kravene til de enkelte produktioners energi-input. Det er vurderingen, at en omlægning i langt de fleste tilfælde er mulig om end tekniske forhold og omkostningen kan variere en del. F.eks. vil anlæg og lagre kunne kræve mere plads efter en omlægning. De konkrete muligheder for besparelser og omlægning omfatter: Omlægning til biobrændsler. 17

18 Kraftvarmeproduktion, så exergitabet ved varmefremstillingen bliver mindre. Anvendelse af varmepumpe, hvis varmebehovet ligger ved moderat lave temperaturer. Anvendelse af direkte fyring. Omlægning af lavt belastede dampnet til anden varmeforsyning (eksempelvis fjern-varme). Kondenserende kedler. Bedre brænderteknologi. Optimeret lastfordeling mellem flere kedler. Bedre processtyring og planlægning for mere optimal kedeldrift. Tabel 7: Potentiale for besparelser i kedler og nettab (Beregning baseret på /IDA, mar09/ og /Viegand, nov08/ ). Besparelsespot Besparelsespot Slutbrug Energitype TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år Kedler og nettab Brændsler og fjv 5% 20% 40% 7% 25% 50% El 4.3 Procesvarme Der findes indenfor procesformål adskillige muligheder for besparelser. Generaliseringer er dog lidt vanskeligere her og virksomhedsspecifikke forhold skal i højere grad tages i betragtning, når mere præcise estimater af besparelsesmulighederne skal foretages. Valget af produktionsteknologi har betydning for energibehovet og kan være signifikant i et energiperspektiv. Andre initiativer omfatter bedre styring, optimering af drift og vedligeholdelse og ordinære adfærdsmæssige tiltag. Det er muligt, at der kan findes besparelser udenfor selv produktionsprocessen f.eks. ved at ændre på en eller flere råvarer eller i at producere et andet slutprodukt f.eks. at producere sukker på flydende form og derved undgå en tørringsproces. Tabel 8 præsenterer et skøn over besparelsespotentialerne indenfor procesvarme, hvorefter der følger en kort opremsning af mulige besparelsesinitiativer. 18 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

19 Tabel 8: Potentiale for besparelser i slutanvendelser relateret til procesvarme. Besparelsespot Besparelsespot Slutbrug Energitype TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år Opvarmning/kogning Brændsler og fjv 5% 15% 35% 10% 25% 55% El Tørring Brændsler og fjv 10% 20% 30% 15% 25% 35% El Inddampning Brændsler og fjv 10% 23% 57% 15% 30% 65% El Destillation Brændsler og fjv 5% 15% 35% 10% 20% 40% El Brænding/sintring Brændsler og fjv 5% 10% 25% 10% 15% 30% El Smeltning/støbning Brændsler og fjv 5% 15% 35% 10% 20% 40% El 5% 10% 15% 15% 20% 30% Anden varme op til 150C (*) Brændsler og fjv 5% 10% 15% 15% 20% 30% El 5% 10% 15% 15% 20% 30% Anden varme over 150C (*) Brændsler og fjv 5% 10% 15% 15% 20% 30% El 5% 10% 15% 15% 20% 30% (*) - Vores estimat Bemærk, at besparelsespotentialerne for anden procesvarme er vores bud, eftersom der ikke er foretaget et estimat i de anvendte kilder. Buddet er alene baseret på en formodning om, at der kan findes en vis mængde besparelser indenfor alle slutanvendelser. Ligeledes er IDA mar09/s estimat af besparelser opnået vha. enzymer og procesintegration ikke medregnet. Opvarmning og kogning Tørring Trykkogning eller brug af lukkede kogekar. Emfang og udnyttelse af kondensationsvarmen heri, f. eks. i forbindelse med en varmepumpe (evt. som MVR). Bedre isolering af kogekar/ -beholdere. Øget varmegenvinding under opvarmning/afkøling, bl.a. ved anvendelse af eksterne modstrømsvarmevekslere og en ekstra tank (i stedet for varmespiraler i kogekar og beholdere og ved batchdrift) Mere præcis og behovsstyret kogning. Bedre mekanisk afvanding før tørringen. Sikre lavest muligt vandindhold i slurry eller opløsning før inddampning. Forvarmning af råvarer. Tørring ved højst mulig temperatur (i luft). Forvarmning af luft til tørring med spildvarme i afkast. Recirkulering af tørreluft. Indirekte tørring (hvis muligt). Tørring i overhedet damp (f. eks. ved benyttelse af tryktørrer hvis muligt). Varmepumper. Inddampning Bedre forvarmning og afkøling af strømme i inddampningsprocessen. Inddampning i flere trin (antallet af inddampningstrin kan i visse tilfælde øges fra f.eks. 4-6 trin). TVR (udnyttelse af tryk potentiale i damp til termisk rekompression). 19

20 MVR (mekanisk rekompression af damp). Forbedret styring af inddampningsprocessen. F. eks. modelbaseret regulering, herunder også bedre måleparametre. Inddampning erstattes af omvendt osmose (reverse osmosis) etc. Bedre membraner (f. eks. aquaporiner) er under udvikling. Mere optimal rensning ved fouling af hedeflader. Anvendelse af antiscaling samt viskositetsreducerende stoffer. Forbedring af varmeoverføringsevnen. Destillation Optimeret styring (f. eks. variabel reflux, modelbaseret regulering med snævre tolerancer). Kaskadevis destillation (spildvarme fra en kolonne udnyttes til at drive den efterfølgende kolonne i kaskaden, som opererer ved successivt lavere tryk). Flere bunde for reduktion af refluxforhold og dermed energitilførsel. Mere effektive kolonnebunde eller fyldmateriale. Anden separationsteknik (membraner). Integration med varmepumpe (MVR). Brænding/sintring Mekanisk afvanding i filterpresser eller lignende før tørringen (kan fjerne ca. 2/3 af det vand, som er i råmaterialet). Bedre isolering af ovne. Tilsætning af additiver, som reducerer sintrings/brændingstemperaturen. Øget intern varmegenvinding (flere cyklonforvarmere). Separation af CO 2 fra røggassen fra cement. Der er et højt CO 2-indhold, og dermed kunne det være et alternativ til Nordjyllandsværkets planer. Smeltning/støbning Øget isolering. Større rekuperator med hyppigere omskift for udnyttelse af mere spildvarme i røggas. Ca. 35% af energiforbruget går tabt med røggassen. Øget forvarmning af råvarer til glasfremstilling. Oxyfuel combustion med submerged forbrænding. Oxyfuel combustion med O 2-separation ved højtemperatur-membraner. Udnyttelse af varme fra formningsprocessen (den efterfølgende udstøbningseller fiberspinningsproces). Smeltning og øvrige procesvarme elbaseret Reducere materialeforbruget i de færdige produkter og gensmeltningen af materialer. Effektive ovne og extrudere m.m.,. Forvarme materialerne med tabsvarme. Afkorte varmholdningstiden. Se i øvrigt procesvarmeområder under opvarmning og tørring. Generelle eller ikke-anlægsspecifikke forslag Procesintegration Øget og nye anvendelsesområder for enzymer 20 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIG RAPPORT

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIG RAPPORT IDAs Klimaplan 2050 FAGLIG RAPPORT Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet IDAs Klimaplan 2050 Faglig rapport Omslag: Rune.Anders.Lars Tryk: IDAs Printcenter Udgivet af Ingeniørforeningen,

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Erhvervslivets energiforbrug... 4 3. Varmebesparelser... 8 3.1 Tab i kedler og varmedistribution... 8 3.2 Tørring og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Dansk Energi Analyse A/S Weel & Sandvig ApS April 2009 Energibesparelser i erhvervslivet Udarbejdet af: Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Mogens Weel Hansen,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Februar 2010 Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS Energibesparelser i erhvervslivet Udarbejdet af: Mogens Johanson, Dansk Energi Analyse A/S Peter Maagøe Petersen,

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Elmotorer og transmissioner

Elmotorer og transmissioner Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere