Energiforbrug og -besparelser i produktionserhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug og -besparelser i produktionserhverv"

Transkript

1 Ea Energianalyse Energiforbrug og -besparelser i produktionserhverv Sektoranalyse Produktionserhverv Udarbejdet af RISØ DTU og Ea Energianalyse September 2009

2 2 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Fremgangsmåde Kortlægning Potentialeanalyse Indledende kommentarer Intern energiproduktion kedler og nettab Procesvarme Arbejdskørsel Sekundær energi Økonomianalyse Referencer

4 1 Indledning Ea Energianalyse og Risø-DTU gennemfører i 2009 og 2010 projektet Fremtidsbilleder og virkemidler for Klimakommissionen. I projektet udvikles og kvantificeres fremtidsbilleder for et dansk energisystem i 2050, der er uafhængigt af fossile brændsler. I analyserne er det antaget, at stort set hele energisystemet er udskiftet inden 2050, således at Danmark ved et passende investeringsforløb kan omstille hele energisystemet. Fremtidsbillederne baseres bl.a. på særskilte analyser af tiltag inden for fire hovedområder i energisektoren: Sektoranalyser 1) Energiforbrug i produktionserhverv 2) Bygningernes energiforbrug (opvarmning og el) 3) Transportsektorens energiforbrug og 4) El- og fjernvarmeforsyning. Inden for hvert af disse områder belyses relevante tiltag til at fortrænge fossile brændsler. Tiltagene omfatter såvel de teknologiske og økonomiske muligheder for at gennemføre energibesparelser og forbedre energieffektiviteten som mulighederne for at omstille til vedvarende energi og mere energieffektive forsyningsformer. Vurderingen vil ske med udgangspunkt i dagens teknologiske stade, men også ud fra vurderinger af fremtidig teknologisk udvikling. Potentialer og omkostninger beregnes i udgangspunktet som marginalomkostninger for de enkelte teknologier og energibesparelser i forhold til referencefremskrivningen. Af samme grund vil det ikke være muligt at addere potentialerne for de enkelte tiltag, da de i praksis ofte vil overlappe hinanden (f.eks. elbesparelser og øget vedvarende energi i elsektoren). I en næste iteration beregnes derfor samfundsøkonomiske omkostninger for pakker af tiltag, så et helhedsindtryk af fremtidsbillederne dannes. Sektoranalyserne er en syntese af eksisterende viden om det tekniske og økonomiske potentiale indenfor de forskellige sektorer. Vurderingen af de enkelte tiltag sker på baggrund af data fra eksisterende studier og litteratur omsat til egne beregninger konsistent med de anvendte forudsætninger, eksempelvis brændselspriser. Af hensyn til beregningernes omfang vil der for mange typer af tiltag blive tale om en overordnet analyse af en række deltiltag, f.eks. forbedring af klimaskærm på eksisterende etageboliger, som vil dække over f.eks. hulmursisolering, udskiftning af vinduer osv. på etageboliger over hele landet. Ligeledes kan det blive nødvendigt at operere med et interval for omkostningerne, hvis der er stor usikkerhed forbundet med tiltagets omkostninger. Energiforbruget i industri/erhverv Indeværende rapport handler om energiforbruget i produktionserhverv og omfatter al procesrelateret energiforbrug (primærforbrug), arbejdskørsel samt forbrug til elapparater og rumvarme (sekundærforbrug). Dog behandles mulighederne for besparelser indenfor elapparater og rumvarme kun overfladisk, da disse også er behandlet i sektoranalysen for bygningers energiforbrug. Transporterhvervenes forbrug og muligheder er ikke omfattet af dette notat (NR130 branchekode ). 4 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

5 Forbruget i produktionserhverv udgjorde i 2007 ca. en fjerdedel af det samlede danske endelige energiforbrug, jf. Figur 1. Figur 1: Energiforbrug fordelt på sektorer. /ENS energistatistik, s21/ 5

6 2 Fremgangsmåde På baggrund af eksisterende analyser af produktionserhvervenes energiforbrug og besparelsespotentialer, kortlægges mulighederne for at reducere og erstatte brugen af fossile brændsler. Definition af erhverv Betegnelsen produktionserhverv dækker i det følgende landbrug inkl. maskinstationer og skovbrug (branchekode 11009, 14000, 20000), gartneri (11209), fiskeri (50000), fremstillingsvirksomhed ekskl. platforme og raffinaderier (dvs undtaget og ) samt bygge- og anlægsvirksomhed ( ). Privat og offentlig handel og service behandles således ikke i denne sektorrapport, ej heller transporterhverv (branchekode ). Transport, som indgår som del af et produktionserhvervs virksomhed, betegnes arbejdskørsel og er omfattet af rapporten. Arbejdstrin Arbejdet gennemføres via tre trin: Trin 1: Kortlægning: Beskrivelse af den historiske udvikling i erhvervenes energiforbrug. Fordeling af energiforbrug på erhverv/energiformer og anvendelse. Hvor findes de store forbrug? Trin 2: Potentialeanalyse: Hvor findes potentialerne for besparelse og omlægning? Hvor er der forbrug, der kan reduceres (eller omlægges) vha. nogle få og/eller enkle løsninger? Hvor er der meget ensartede slutanvendelser (og kunder), som kan adresseres samlet? Trin 3: Økonomianalyse: Hvad koster de identificerede muligheder? Først gives et overblik over, hvor meget energiforbruget i produktionserhverv betyder i det danske energisystem og hvordan det fordeler sig på segmenter og energiform. Dernæst gennemgås mulige energibesparelser. Muligheder for omlægning af brændselsforbruget til fjernvarmeproduktion og elproduktion behandles i sektorrapporten Elog varmeforsyning. Alle de berørte løsningsmuligheder arrangeres i overskuelige tabeller med deres tilhørende tilbagebetalingstider. Endelig præsenteres en samlet omkostningsvurdering for de belyste besparelsestiltag. Vigtigste kilder Sektoranalysen foretages med udgangspunkt i eksisterende analyser af erhvervenes energiforbrug, suppleret af andre materialer, hvor nødvendigt. Erhvervenes energiforbrug og nogle af besparelsespotentialerne er senest opgjort i 2008 og 2009 og der foreligger dermed opdateret information på området. De væsentligste kilder er: 6 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

7 Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (for Energistyrelsen), Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe, november /Viegand nov08/ Energibesparelser i erhvervslivet, delrapport 2 (for Energistyrelsen), Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe, april /Viegand apr09/ IDAs Klimaplan 2050 Energibesparelser i erhvervslivet (udkast for IDA), Dansk Energi Analyse og Weel & Sandvig, marts /IDA mar09/ Energistyrelsens energistatistik /ENS energistatistik/ Det bør nævnes, at Energistyrelsen netop har iværksat yderligere studier af de mere detaljerede muligheder for besparelser indenfor de den enkelte branche. Udgangspunktet for analysen er det eksisterende energiforbrug indenfor produktionserhverv. Der er således ikke i forbindelse med denne sektorrapport foretaget en fremskrivning af energiforbruget til

8 3 Kortlægning Produktionserhvervenes endelige energiforbrug udgjorde ifølge Energistyrelsens energistatistik ca. 160 PJ i Som det fremgår af nedenstående Figur 2 har det endelige energiforbrug været stort set konstant gennem de sidste godt 25 år. Der er imidlertid sket en betydelig omlægning mellem energiarterne. I 1980 stod olie for 2/3 af energiforbruget, men siden da er oliens rolle reduceret gradvist, således at olie i dag kun udgør godt 1/3 af energiforbruget. Reduktionen i olieanvendelse er sket på bekostning af særligt øget naturgasanvendelse, samt en øget anvendelse af el. Selvom energiforbruget har været stort set konstant, er anvendelsen af højværdig energi i form af el øget. Kulforbruget er blevet reduceret over perioden, mens anvendelsen af vedvarende energi og fjernvarme er steget. Forbruget af vedvarende energi udgjorde i 2007 ca. 8% af det samlede danske energiforbrug målt i TJ /ENS energistatistik, s.4/. Figur 2: Energiforbrug 2007 i produktionserhverv fordelt på energivarer. /ENS energistatistik, s25/ Langt den største del af energiforbruget sker indenfor fremstillingsvirksomhed. Der er ikke sket nogen nævneværdig forrykning mellem hovedbrancherne over tid, jf. Figur 3. 8 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

9 Figur 3: Energiforbrug 2007 i produktionserhverv fordelt på brancher. /ENS energistatistik, s25/ Energieffektivitet og konkurrenceevne En undersøgelse foretaget af Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj viser, at en fordobling af energipriserne forbedrer isoleret set den danske konkurrenceevne med godt 2 pct. Det sker som følge af, at stigende energipriser slår mindre igennem på industriens færdigvarepriser herhjemme end hos vore konkurrenter. /Økonomisk Tema 2009, s93/ Højere energipriser vil gøre det mere fordelagtigt for virksomhederne at sikre energieffektiv produktion. På sektorniveau er Danmark mindre følsom overfor energiprisen end udlandet i både industrien, transportsektoren og øvrige serviceerhverv, mens energiudgiften til landbrugsproduktion er på niveau med vore konkurrenters. I industrien har Danmark den næstlaveste følsomhed. Det er især indenfor metal- og kemisk industriproduktion, at energiindholdet i Danmark er lavt. /Økonomisk Tema 2009, s98/ Udflytning af energitung produktion til udlandet vil gavne den danske energieffektivitet, men risikerer at føre til mindre energieffektivitet globalt set. Eksport af energieffektiv teknologi og produktionsmetoder vil derimod gavne både dansk erhverv og den globale energieffektivitet. Energivarer og brancher Nedenstående Tabel 1 sammenfatter udviklingen i energiforbruget over perioden Energistatistikken omfatter landbrug inkl. maskinstationer og skovbrug (11009, 14000, 20000), gartneri (11209), fiskeri (50000), fremstillingsvirksomhed ekskl. platforme og raffinaderier (dvs undtaget og ) samt bygge- og anlægsvirksomhed ( ). I Energistyrelsens statistik er fremstillingsvirksomhed således uden platforme og raffinaderier, som er udskilt i en særlig forbrugskategori, mens branchen udvinding af grus, sten, ler og salt m.v. (140009) er medtaget. 9

10 Forbruget til raffinaderivirksomhed udgjorde TJ i 2007, hvilket svarer til 2% af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug /ENS energistatistik, s16/. (se evt. bilag 2). Inklusive platforme og distribution var det samlede forbrug TJ eller små 6% af det samlede bruttoenergiforbrug. Tabel 1: Energiforbrug i produktionserhverv (eksklusive platforme og raffinaderier) fordelt på energivarer og brancher. Ekskluderes bygge- og anlægsvirksomhed var det klimakorrigerede forbrug TJ i 2006 a. /ENS energistatistik, s24/ Energiintensitet Det ses, at energiforbruget i produktionserhverv på trods af økonomisk vækst har været næsten konstant. Energiforbruget i forhold til bruttoværditilvæksten (energiintensiteten) er væsentlig lavere i dag end tidligere. Der har dog været en lille stigning siden 2000 (også under hensyntagen til strukturudviklingen), hvilket kunne indikere, at effektiviseringen har været knapt så kraftig de senere år. /IDA mar09, s3/ Fossile brændsler udgjorde 63% af det samlede forbrug i 2006 indenfor produktionserhverv ekskl. bygge- og anlægsvirksomhed /Viegand, nov08/ TJ El Fjernvarme Fossile brændsler VE og affald I alt Kedel og nettab - - 7,7 1,7 9,4 Primærproces 4,6 3,3 52,1 4,2 64,2 Arbejdskørsel ,4-26,4 Sekundær 36,2 5,2 9,9 1,2 52,5 I alt 40,8 8,5 96,0 7,1 152,4 Tabel 2: Produktionserhvervenes energiforbrug 2006 /Viegand, nov08/ a Summeres tallene fra /Viegand, nov08/ fås TJ, hvilket er 2% lavere. 10 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

11 Forbrug i produktionserhverv 2006 (1,000 TJ) 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 4: Energiforbrug 2006 i produktionserhverv. Landbrug m.v. 30,0 25,0 20,0 Forbrug i landbrug mv (1,000 TJ) 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 5 viser fordelingen mellem landbrug, maskinstationer, skovbrug, gartneri og fiskeri. Det ses, som forventet, at langt den største del af forbruget er til arbejdskørsel. 73% af det samlede forbrug dækkes af fossile brændsler, mens fjernvarme og el udgør hhv. 5% og 17% TJ El Fjernvarme Fossile brændsler VE og affald I alt Kedel og nettab - - 1,1 1,0 2,1 Primærproces 0,9 2,0 5,0 1,6 9,4 Arbejdskørsel ,8-25,8 Sekundær 6,4 0,0 0,2 0,0 6,6 I alt 7,3 2,0 32,0 2,6 43,9 Tabel 3: Energiforbrug i landbrug mv /Viegand, nov08/ 11

12 Forbrug i landbrug mv (1,000 TJ) 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 5: Energiforbrug 2006 i landbrug, maskinstationer, skovbrug, gartneri og fiskeri. Fremstillingserhverv Indenfor fremstillingsvirksomhed udgjorde fossile brændsler 59% af branchens endelige energiforbrug i Andelen af vedvarende energi og affald udgjorde tilsammen blot 4%, el 6% og fjernvarme 6% (se Figur 6) TJ El Fjernvarme Fossile brændsler VE og affald I alt Kedel og nettab - - 6,6 0,7 7,3 Primærproces 3,7 1,3 47,1 2,6 54,7 Arbejdskørsel - - 0,6-0,6 Sekundær 29,9 5,1 9,7 1,2 45,9 I alt 33,5 6,5 64,0 4,5 108,5 Tabel 4: Fremstillingserhvervenes energiforbrug 2006 /Viegand, nov08/ Forbrug i fremstillingsvirksomhed 2006 (1,000 TJ) 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Sekundær Arbejdskørsel Primærproces Kedel og nettab Figur 6: Energiforbrug i fremstillingserhverv 2006 fordelt på energityper. / Viegand, nov08/ 12 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

13 De største forbrug blandt fremstillingsvirksomheder findes hos slagterier (151000), mejerier og isfabrikker (155000), fremstilling af stivelsesprodukter (156009), fremstilling af cement, mursten mv. (263053) og fremstilling af produkter af beton (266080). Total Fossile brændsler Branchekode Branche (TJ) (%) (TJ) (%) Slagterier m.v % % Fremstilling af vegatabilske og animalske olier.mv % % Mejerier og isfabrikker % % Fremstilling af stivelsesprodukter m.v % % Fremstilling af cement, mursten m.v % % Fremstilling af produkter af beton m.v % % Fremstilling i alt % % Figur 7: De største fremstillingserhverv 2006 opgjort efter energiforbrug. / Viegand, nov08/ Hvor findes de store slutforbrug? En samlet oversigt over forbruget 2006 baseret på /Viegand, apr09/ og opgjort per slutforbrug og energitype kan ses i bilag 3. De helt store forbrug i erhverv findes indenfor arbejdskørsel (17% ift. total energiforbrug 2006 ekskl. bygge- og anlægsvirksomhed), rumvarme (11%), tørring (11%), opvarmning/kogning (9%) og brænding/sintring (8%). Arbejdskørsel dækkes overvejende af gas-/dieselolie, mens rumvarme dækkes primært af fjernvarme og naturgas. Tørring og opvarmning/kogning dækkes primært af naturgas, hvorimod brænding/sintring først og fremmest beslaglæggere kul. Arbejdskørsel forekommer som forventet især i landbrug & fiskeri og baseres overvejende på gas-/dieselolie (hhv TJ og TJ). I alt bruges TJ gas- /dieselolie, hvilket svarer til 98% af totalforbruget til arbejdskørsel. Rumvarmeforbruget dækkes først og fremmest af naturgas (6.478 TJ), fjernvarme (5.162 TJ) og gas-/dieselolie (2.279 TJ). Det største forbrug findes i medicinalindustrien og er baseret på fjernvarme (1.082 TJ), i møbelindustrien (1.136 TJ, heraf 531 træ) og i fremstilling af byggematerialer af metal (1.081 TJ, hvoraf 480 TJ er naturgasbaseret). I alt udgør naturgasforbruget til rumvarme TJ, hvilket svarer til 39% af totalen. Ser vi nærmere på, hvordan tørringsforbruget er fordelt, så anvendes langt det meste i fremstilling af produkter af beton m.v. (912 TJ naturgas og 728 TJ kul), fremstilling af stivelsesprodukter m.v. (1.039 TJ naturgas) samt træindustri (900 TJ træ). I alt udgør naturgasforbruget til dette formål TJ, hvilket svarer til 53% af totalforbruget til tørring. Forbruget til opvarmning/kogning finder især sted i jern- og stålværker (10% af opvarmning/kogning), drikkevareindustri (9%), sukkerfabrikker og raffinaderier (9%) og fremstilling af produkter i beton (7%). I alt bruges TJ naturgas, hvilket svarer til 60% af totalforbruget til opvarmning/kogning. Fremstilling af cement, mursten m.v. beslaglægger langt den største del af forbruget til brænding/sintring, nemlig TJ (94%), hvoraf 42% af dennes forbrug er kulbaseret og 34% koksbaseret. Altså er de største forbrug, der bør adresseres (dvs. reduceres og omlægges): Brændselsbaseret arbejdskørsel i landbrug & fiskeri Brændselsbaseret rumvarme i fremstillingsindustri Naturgas- og kulbaseret tørring i fremstillingsindustri 13

14 Brændselsbaseret opvarmning/kogning i fremstillingsindustri Brændselsbaseret brænding/sintring i fremstillingsindustri. Ensartede slutanvendelser Der kan dog være mindre forbrug, som er lettere at påvirke og hvis sum udgør en betydelig andel. Det gælder f.eks. belysning (3%), pumpning (3%) og øvrige elmotorer (6%) alle elforbrug. For alle tre slutforbrug gælder, at energieffektive løsninger findes tilgængelige. Relativt ensartede løsninger findes indenfor brændsler i forbindelse med f.eks. inddampning (4%) og kedler og nettab (6%). Tager man i stedet udgangspunkt i den specifikke teknologi, repræsenterer elmotorer en meget stor andel af det samlede elforbrug. Disse anvendes indenfor slutanvendelserne pumpning, køl/frys, ventilation & blæsere, trykluft & procesluft, omrøring og øvrige elmotorer. Elmotorer er velkendt teknologi med velkendte energieffektiviseringsmuligheder. Det er således et vigtigt indsatsområde, som allerede i dag byder på rentable besparelsesmuligheder. Det bør også nævnes, at der findes flere besparelser i en systemtilgang frem for delvise forbedringer. En energieffektiv motor kan føre til besparelser, men en gennemgang af det samlede system, som elmotoren indgår i, vil måske kunne påpege mere rentable besparelser f.eks. i form af reparation af lækager i trykluftsystemet eller et helt andet valg af proces. Energi-relateret versus ikke-energirelateret udslip Produktionserhvervene bidrager med mindst en fjerdedel af den samlede danske drivhusgasudledning. Det ses af Tabel 5 nedenfor, at for landbrugets vedkommende spiller den ikke-energirelaterede udledning en ganske betydelig rolle. Denne behandles dog ikke i den foreliggende sektoranalyse. Tabel 5: Danmarks drivhusgasudledning 2005 i mio. tons CO 2-ækvivalenter /DØR 2009/. Energirelateret Ikke-energirelateret I alt CO2 CO2 Kvoteomfattede 24,5 1,9 26,4 41% El- og fjernvarmeproduktion mv. 21,8 Øvrige erhverv 2,7 1,9 Ikke-kvoteomfattede 23,7 13,6 37,3 59% Erhverv Landbrug 3,5 Byggeri 0,7 Industri 1,0 Privat service 0,7 Offentlig service 0,7 Husholdninger, varme 3,6 Transport Privat biler (husholdninger) 5,8 Fragt på vej 5,3 Øvrig transport 2,4 Metan og lattergas fra landbrug Øvrig drivhusgasudledning I alt 10,0 3,6 48,2 15,5 63,7 100% 76% 24% 100% 14 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

15 4 Potentialeanalyse Beskrivelsen af erhvervenes reduktionsmuligheder og størrelsen af potentialerne er overvejende baseret på /IDA mar09/ og /Viegand nov08/, som er en videreudvikling af vurderingen foretaget af /B&K, nov04/. Potentialet for energibesparelser er i disse vurderet på kort sigt (2015) og på lang sigt (2030) ved 2, 5 og 10 års tilbagebetalingstid. Forskellen mellem potentialerne angivet for 2015 og 2030 skyldes en forventning om en teknologisk udvikling og markedsmodning, der tilvejebringer mere energieffektive løsninger og lavere priser. De præsenterede potentialer er stand-alone potentialer, dvs. at der i nogle tilfælde er overlap (eller synergier) mellem de enkelte tiltag, således at disse i princippet ikke kan adderes. Dog har kilderne forsøgt at tage højde for dette ved at skønne lavt. De benyttede energipriser er de priser, Energistyrelsen benytter ved samfundsøkonomiske analyser, tillagt de primo 2009 gældende afgifter. /IDA mar09, s3/. Ved vurderingen af besparelsesmulighederne er der benyttet en elpris an virksomhed på 519 kr./mwh i 2015 og 560 kr./mwh i 2030 (i begge tilfælde 2006-priser). Disse elpriser er Energistyrelsens fremskrivninger fra februar 2008 og er ekskl. afgifter og moms. Afgifterne for el til proces omfatter CO 2-afgift og eldistributionsbidrag, som vægtet for erhvervslivet er ca. 90 kr./mwh. Ved rumvarme bliver afgifterne i alt 685 kr./mwh (2009- priser). Elprisen 2015 regnes derfor i 2009-priser til 65 øre/kwh for el til proces og 124 øre/kwh for el til rumvarme. For 2030 regnes med henholdsvis 69 øre/kwh og 128 øre/kwh. /IDA mar09, s21/. Det kan i de overordnede betragtninger være meget nyttigt at sammenligne mulighederne og deres økonomi for de forskellige forbrugssektorer. Anvendelsen af besparelsespotentialer med tilbagebetalingstiderne 2, 5 og 10 år gør det muligt på trods af manglende værdier for de samfundsøkonomiske omkostninger at sammenligne rentabiliteten af en realisering af produktionserhvervenes potentialer med f.eks. rentabiliteten af besparelser indenfor det offentlige. Det offentlige er i henhold til Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (gældende), CIR nr. 27 af 19/04/2005, pålagt krav omat gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse. Det skal bemærkes, at de anvendte potentialeskøn (i %) er baseret på 2007 tal, mens vores omregning til faktiske besparelser er udregnet på basis af 2006 værdier. Denne tilnærmelse skønnes dog at være af marginal betydning i det samlede perspektiv. Det skal også indledningsvis bemærkes, at de præsenterede potentialer i sagens natur er grove skøn og behæftet med en betydelig usikkerhed. 4.1 Indledende kommentarer Afgifter Afgifter betragtes i denne sammenhæng som et virkemiddel til at realisere tekniske og adfærdsmæssige besparelsespotentialer og behandles derfor ikke i denne rapport. 15

16 Eksisterende afgiftsregler og fremtidige afgiftsregler udgør dog i samspil med CO 2- kvoteordningen efter vores opfattelse et meget væsentlig og stærkt prissignal, som i høj grad påvirker interessen i energieffektiviseringer. Afgifter bør derfor også fremover udgøre et vigtigt virkemiddel i den samlede danske portefølje af virkemidler. Særlige forhold Nogle produktioner måske især blandt de helt små virksomheder er så vanskelige at styre, at en optimering af energiforholdene ikke er umiddelbart mulig. Denne kendsgerning er først og fremmest af betydning for den enkelte virksomhed og ikke det store perspektiv, som søges belyst her. Men ved udmøntningen af virkemidler bør der tages højde for disse forhold. Udskiftningsfrekvens Potentialet for energibesparelser præges af den normale renoveringstakt og udskiftningsfrekvens. Denne kan være af afgørende betydning for en fortsat effektivisering og influerer på valget af egnede virkemidler. Alderen af maskinparken, benyttelsestider og belastningsgrader er ligeledes væsentlige parametre. En fremskyndet (også kaldet forceret ) udskiftning kan i nogle tilfælde være rentabel f.eks. i forbindelse med ændringer i det samlede produktionsanlæg. TBT og virkelighed Den kendsgerning, at tilbagebetalingstiden (TBT) er kort for et besparelsestiltag, medfører ikke automatisk, at det realiseres. Virksomhedernes virkelighed er ikke udelukkende orienteret mod energibesparelser. Virksomhedernes fokus er på produktion af en konkurrencedygtig vare konkurrencedygtig vil sige en vare af den rigtige kvalitet med de rigtige egenskaber og til en passende pris. Udgifterne til energi udgør i langt størstedelen af virksomhedernes situation en meget lille del af de samlede omkostninger. Og selv i meget energiintensive virksomheder kan f.eks. krav til produktkvalitet udkonkurrere eventuelle fordele ved energibesparelser. Der opereres for nogle virksomheders vedkommende med meget skarpe krav til tilbagebetalingstid til tider måneder. Virksomheder, som indgår i multinationale koncerner, kan ikke altid selv prioritere investeringerne. I nogle tilfælde om end det måske er et begrænset antal kompliceres energibeslutningerne af krav fra andre sider såsom arbejdsmiljø og -sikkerhed. Selv meget energiintensive virksomheder har udtalt, at de har et behov for information og assistance for at få de vigtigste besparelser realiseret /Samtale mellem energiintensive virksomheder og Ea Energianalyse, oktober 2008/. Der findes altså for samfundet rentable energibesparelser i erhvervslivet, som ikke automatisk gennemføres til trods for relativt korte tilbagebetalingstider. Dette forhold skal indgå i overvejelserne omkring egnede virkemidler til realisering af disse besparelser. Nye forbrug Besparelsestiltag såsom introduktion af varmepumper kan reducere brændselsforbruget (og fjernvarmeforbruget), men medfører et ekstra elforbrug. /IDA mar09, s20/ skønner, at op mod en femtedel af de mulige besparelser indenfor varmeforbruget opnås vha. varmepumper. Besparelsen som følge af varmepumper forventes således at modsvares af et elforbrug svarende til 20% af varmepumpebesparelsen, under forudsætning af COP = Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

17 I de følgende afsnit præsenteres de skønnede besparelsespotentialer. 4.2 Intern energiproduktion kedler og nettab Primær kilde: /IDA mar09/ Kedler anvendes primært til produktion af damp eller varmt vand, som anvendes til varmekrævende arbejdsgange i virksomheden. Kedler og nettab repræsenterer 6% af det samlede energiforbrug i produktionserhverv. Der anvendes langt overvejende naturgas efterfulgt af fuelolie, halm og gas-/dieselolie i proceskedlerne (se Tabel 6). En reduktion af tabene vil således kunne have en væsentlig indvirkning på CO 2-udslippet. Tabel 6: Energiforbrug i kedler og nettab /Viegand nov08/. Brændselstype Forbrug TJ Andel Kul 867 9% Koks 19 0% Halm % Træ 614 7% Affald 96 1% Petroleumskoks 9 0% Fuelolie % Gas-/dieselolie % Benzin - 0% Petroleum 1 0% Spildolie 119 1% Naturgas % Bygas 2 0% Raff. Gas - 0% LPG 41 0% Biogas 1 0% Energi i alt % Besparelsespotentialet ved bedre drift og teknologier i varmeproduktionen til produktionsprocesserne skønnes i /IDA mar09, s17/ til at være 5-50% afhængigt af kravene til tilbagebetalingstid og tidshorisonten. Hvordan disse fordeler sig på de forskellige tiltag oplyses ikke, men selve kedlerne udpeges som den væsentligste årsag til tab i energimæssigt arbejdspotentiale. Emnet omlægning behandles mere detaljeret i rapporten omkring el- og varmeforsyning. For at kunne vurdere mulighederne for at reducere forbruget af fossile brændsler vha. en omlægning til andre energityper, er det nødvendigt at kende kravene til de enkelte produktioners energi-input. Det er vurderingen, at en omlægning i langt de fleste tilfælde er mulig om end tekniske forhold og omkostningen kan variere en del. F.eks. vil anlæg og lagre kunne kræve mere plads efter en omlægning. De konkrete muligheder for besparelser og omlægning omfatter: Omlægning til biobrændsler. 17

18 Kraftvarmeproduktion, så exergitabet ved varmefremstillingen bliver mindre. Anvendelse af varmepumpe, hvis varmebehovet ligger ved moderat lave temperaturer. Anvendelse af direkte fyring. Omlægning af lavt belastede dampnet til anden varmeforsyning (eksempelvis fjern-varme). Kondenserende kedler. Bedre brænderteknologi. Optimeret lastfordeling mellem flere kedler. Bedre processtyring og planlægning for mere optimal kedeldrift. Tabel 7: Potentiale for besparelser i kedler og nettab (Beregning baseret på /IDA, mar09/ og /Viegand, nov08/ ). Besparelsespot Besparelsespot Slutbrug Energitype TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år Kedler og nettab Brændsler og fjv 5% 20% 40% 7% 25% 50% El 4.3 Procesvarme Der findes indenfor procesformål adskillige muligheder for besparelser. Generaliseringer er dog lidt vanskeligere her og virksomhedsspecifikke forhold skal i højere grad tages i betragtning, når mere præcise estimater af besparelsesmulighederne skal foretages. Valget af produktionsteknologi har betydning for energibehovet og kan være signifikant i et energiperspektiv. Andre initiativer omfatter bedre styring, optimering af drift og vedligeholdelse og ordinære adfærdsmæssige tiltag. Det er muligt, at der kan findes besparelser udenfor selv produktionsprocessen f.eks. ved at ændre på en eller flere råvarer eller i at producere et andet slutprodukt f.eks. at producere sukker på flydende form og derved undgå en tørringsproces. Tabel 8 præsenterer et skøn over besparelsespotentialerne indenfor procesvarme, hvorefter der følger en kort opremsning af mulige besparelsesinitiativer. 18 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

19 Tabel 8: Potentiale for besparelser i slutanvendelser relateret til procesvarme. Besparelsespot Besparelsespot Slutbrug Energitype TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år TBT 2 år TBT 5 år TBT 10 år Opvarmning/kogning Brændsler og fjv 5% 15% 35% 10% 25% 55% El Tørring Brændsler og fjv 10% 20% 30% 15% 25% 35% El Inddampning Brændsler og fjv 10% 23% 57% 15% 30% 65% El Destillation Brændsler og fjv 5% 15% 35% 10% 20% 40% El Brænding/sintring Brændsler og fjv 5% 10% 25% 10% 15% 30% El Smeltning/støbning Brændsler og fjv 5% 15% 35% 10% 20% 40% El 5% 10% 15% 15% 20% 30% Anden varme op til 150C (*) Brændsler og fjv 5% 10% 15% 15% 20% 30% El 5% 10% 15% 15% 20% 30% Anden varme over 150C (*) Brændsler og fjv 5% 10% 15% 15% 20% 30% El 5% 10% 15% 15% 20% 30% (*) - Vores estimat Bemærk, at besparelsespotentialerne for anden procesvarme er vores bud, eftersom der ikke er foretaget et estimat i de anvendte kilder. Buddet er alene baseret på en formodning om, at der kan findes en vis mængde besparelser indenfor alle slutanvendelser. Ligeledes er IDA mar09/s estimat af besparelser opnået vha. enzymer og procesintegration ikke medregnet. Opvarmning og kogning Tørring Trykkogning eller brug af lukkede kogekar. Emfang og udnyttelse af kondensationsvarmen heri, f. eks. i forbindelse med en varmepumpe (evt. som MVR). Bedre isolering af kogekar/ -beholdere. Øget varmegenvinding under opvarmning/afkøling, bl.a. ved anvendelse af eksterne modstrømsvarmevekslere og en ekstra tank (i stedet for varmespiraler i kogekar og beholdere og ved batchdrift) Mere præcis og behovsstyret kogning. Bedre mekanisk afvanding før tørringen. Sikre lavest muligt vandindhold i slurry eller opløsning før inddampning. Forvarmning af råvarer. Tørring ved højst mulig temperatur (i luft). Forvarmning af luft til tørring med spildvarme i afkast. Recirkulering af tørreluft. Indirekte tørring (hvis muligt). Tørring i overhedet damp (f. eks. ved benyttelse af tryktørrer hvis muligt). Varmepumper. Inddampning Bedre forvarmning og afkøling af strømme i inddampningsprocessen. Inddampning i flere trin (antallet af inddampningstrin kan i visse tilfælde øges fra f.eks. 4-6 trin). TVR (udnyttelse af tryk potentiale i damp til termisk rekompression). 19

20 MVR (mekanisk rekompression af damp). Forbedret styring af inddampningsprocessen. F. eks. modelbaseret regulering, herunder også bedre måleparametre. Inddampning erstattes af omvendt osmose (reverse osmosis) etc. Bedre membraner (f. eks. aquaporiner) er under udvikling. Mere optimal rensning ved fouling af hedeflader. Anvendelse af antiscaling samt viskositetsreducerende stoffer. Forbedring af varmeoverføringsevnen. Destillation Optimeret styring (f. eks. variabel reflux, modelbaseret regulering med snævre tolerancer). Kaskadevis destillation (spildvarme fra en kolonne udnyttes til at drive den efterfølgende kolonne i kaskaden, som opererer ved successivt lavere tryk). Flere bunde for reduktion af refluxforhold og dermed energitilførsel. Mere effektive kolonnebunde eller fyldmateriale. Anden separationsteknik (membraner). Integration med varmepumpe (MVR). Brænding/sintring Mekanisk afvanding i filterpresser eller lignende før tørringen (kan fjerne ca. 2/3 af det vand, som er i råmaterialet). Bedre isolering af ovne. Tilsætning af additiver, som reducerer sintrings/brændingstemperaturen. Øget intern varmegenvinding (flere cyklonforvarmere). Separation af CO 2 fra røggassen fra cement. Der er et højt CO 2-indhold, og dermed kunne det være et alternativ til Nordjyllandsværkets planer. Smeltning/støbning Øget isolering. Større rekuperator med hyppigere omskift for udnyttelse af mere spildvarme i røggas. Ca. 35% af energiforbruget går tabt med røggassen. Øget forvarmning af råvarer til glasfremstilling. Oxyfuel combustion med submerged forbrænding. Oxyfuel combustion med O 2-separation ved højtemperatur-membraner. Udnyttelse af varme fra formningsprocessen (den efterfølgende udstøbningseller fiberspinningsproces). Smeltning og øvrige procesvarme elbaseret Reducere materialeforbruget i de færdige produkter og gensmeltningen af materialer. Effektive ovne og extrudere m.m.,. Forvarme materialerne med tabsvarme. Afkorte varmholdningstiden. Se i øvrigt procesvarmeområder under opvarmning og tørring. Generelle eller ikke-anlægsspecifikke forslag Procesintegration Øget og nye anvendelsesområder for enzymer 20 Klimakommissionen Sektoranalyse: Produktionserhverv

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Dansk Energi Analyse A/S Weel & Sandvig ApS April 2009 Energibesparelser i erhvervslivet Udarbejdet af: Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Mogens Weel Hansen,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Vedvarende energi til procesformål

Vedvarende energi til procesformål Energistyrelsens støttepulje til Vedvarende energi til procesformål Kom i gang med ansøgningen Guiden er et sammendrag af Energistyrelsens vejledninger, SKATs definitioner og Energistyrelsen rapport VE

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet - Ud over rampen Oktober 2012 Baggrundsnotat til IDAs Klimaplan 2050 2 Indhold Forord... 3 Potentialerne for energibesparelser... 4 Energieksperter vurderer potentialerne...

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER

KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER Energistyrelsen KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER Januar 2015 I samarbejde med Projektnummer: 988 Version: 4, 19. januar 2015 Udarbejdet af: Viegand Maagøe v. / Louise Hedelund Sørensen og Peter

Læs mere

FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET

FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET Energistyrelsen FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET AUGUST 2013 DANSK ENERGI ANALYSE & VIEGAND MAAGØE Projektnummer: 792 Version: 2, 20. august 2013 Udarbejdet af: LHS,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Informationsarbejdet vil primært knytte sig til formidling af demonstrationsprojekterne til øvrige virksomheder og til procesudstyrsleverandører.

Informationsarbejdet vil primært knytte sig til formidling af demonstrationsprojekterne til øvrige virksomheder og til procesudstyrsleverandører. F&U 2005-2015 syv roadmaps Industrielle processer - procesintegration og -styring * Elforbruget til elmotorer er ikke medtaget i denne opgørelse. Totalt forbrug i Energiforbrug til proces i Brutto besparelses

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere